nyhedsbrev 16

8
Indeks Ny cykelhandlingsplan for Århus Kommune Dobbelt prioritet for de hollandske cyklister Rundkørsler og cyklistsikkerhed CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: [email protected] Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: [email protected] Redaktion afsluttet: 5.november 2007 Forventet deadline for næste nummer: 21. decem- ber 2007 Nr. 16 Årgang 6 november 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket side 1 side 5 side 6 side 7 side 4 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Ny cykelhandlings- plan for Århus Kommune Århus Byråd har vedtaget en ambitiøs cykelhandlingsplan, som skal medvirke til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus. En plan der bl.a. var stærkt medvirkende til at sikre Århus titlen som Årets Cykelby 2007. Prisen blev tildelt af Dansk Cyklist Forbund. Hovedmålet med Cykelhandlingsplanen er at få markant flere til at cykle i Århus Kommune. Målet skal bidrage til at opfylde det overordnede mål om at ændre på trafik- kens sammensætning, så en større del af transportarbejdet udføres ved brug af cyklen. Målet har relation til den overordnede Trafikplan for Århus Midtby, der som udgangs- punkt har en målsætning om, at biltrafikken inden for Ringgaden ikke må stige. Dette forudsætter blandt andet, at langt flere århusianere skal op på cyklen. Cykelhandlingsplanen kan samtidig ses som et bidrag til sundhedspolitikken. Cykelhandlingsplanen og de foreslåede initiativer vil i fremtiden udgøre det overordne- de grundlag for at fremme cykeltrafikken i Århus Kommune og herunder skal det udpe- gede og klassificerede hovedrutenet være styrende for prioriteringen af indsatsen. Den konkrete klassificering omfatter bl.a. udpegning af primære og sekundære ruter. Kriterierne for udpegningen har især været bestemt af, hvor cykelpotentialet vurderes at være størst. Handlingsplanen indeholder nedennævnte 7 indsatsområder, som hver især er vigtige for at flere århusianere op på cyklen: 1. Sammenhængende cykelrutenet Cyklisters mulighed for hurtig, direkte og sikker kørsel mellem de vigtigste cykelmål skal styrkes. Cykelhandlingsplanen fastlægger – som en hovedindsats – et samlet cykelrute- net bestående af en række eksisterende og nye hovedruter. Det udpegede hovedrute- net, og en klassificering af ruterne i fire klasser, skal udgøre grundlaget for prioritering af stinettets fremtidige standard og udbygning. Som et supplement til de traditionelle ruter er der endvidere foreslået 6 helt nye rutefor- løb langs kilerne af de stærkt trafikerede radialveje. Fælles for dem er, at de er hurtige, direkte og sikre stiforbindelser med rekreative kvaliteter i en passende afstand fra trafi- kvejenes trængsel og luftforurening. 2. Fremkommelighed i kryds At kunne komme hurtigt frem er højt prioriteret blandt cyklister. Med dette indsatsområ- Fortsættes på side 2 X Husk tilmelding til: First Public Bicycle Conference Konferencen afholdes i Barcelona den 29. og 30. november 2007 Tilmelding på www.bicicletapublica.org Næstved viser vejen frem for cykelparkering ved termina- ler Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de baltiske lande Af Pablo Celis - Århus Kommune

Upload: dansk-cyklist-forbund

Post on 13-Mar-2016

224 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Den konkrete klassificering omfatter bl.a. udpegning af primære og sekundære ruter. Kriterierne for udpegningen har især været bestemt af, hvor cykelpotentialet vurderes at være størst. Handlingsplanen indeholder nedennævnte 7 indsatsområder, som hver især er vigtige for at flere århusianere op på cyklen: Dobbelt prioritet for de hollandske cyklister Konferencen afholdes i Barcelona den 29. og 30. november 2007 Rundkørsler og cyklistsikkerhed Af Pablo Celis - Århus Kommune side 1

TRANSCRIPT

  • IndeksNy cykelhandlingsplan for rhus Kommune

    Dobbelt prioritet for de hollandske cyklister

    Rundkrsler og cyklistsikkerhed

    CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRmersgade 51362 Kbenhavn K

    Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: [email protected]

    Redaktr: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: [email protected] afsluttet: 5.november 2007

    Forventet deadline for nste nummer: 21. decem-ber 2007

    Nr. 16 rgang 6 november 2007

    Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetvrket

    side 1

    side 5

    side 6

    side 7

    side 4

    Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

    Ny cykelhandlings-plan for rhus Kommunerhus Byrd har vedtaget en ambitis cykelhandlingsplan, som skal medvirke til at gre det bde mere attraktivt og sikkert at cykle i rhus. En plan der bl.a. var strkt medvirkende til at sikre rhus titlen som rets Cykelby 2007. Prisen blev tildelt af Dansk Cyklist Forbund.

    Hovedmlet med Cykelhandlingsplanen er at f markant flere til at cykle i rhus Kommune. Mlet skal bidrage til at opfylde det overordnede ml om at ndre p trafik-kens sammenstning, s en strre del af transportarbejdet udfres ved brug af cyklen.

    Mlet har relation til den overordnede Trafikplan for rhus Midtby, der som udgangs-punkt har en mlstning om, at biltrafikken inden for Ringgaden ikke m stige. Dette forudstter blandt andet, at langt flere rhusianere skal op p cyklen. Cykelhandlingsplanen kan samtidig ses som et bidrag til sundhedspolitikken.

    Cykelhandlingsplanen og de foreslede initiativer vil i fremtiden udgre det overordne-de grundlag for at fremme cykeltrafikken i rhus Kommune og herunder skal det udpe-gede og klassificerede hovedrutenet vre styrende for prioriteringen af indsatsen.

    Den konkrete klassificering omfatter bl.a. udpegning af primre og sekundre ruter. Kriterierne for udpegningen har isr vret bestemt af, hvor cykelpotentialet vurderes at vre strst.

    Handlingsplanen indeholder nedennvnte 7 indsatsomrder, som hver isr er vigtige for at flere rhusianere op p cyklen:

    1. Sammenhngende cykelrutenetCyklisters mulighed for hurtig, direkte og sikker krsel mellem de vigtigste cykelml skal styrkes. Cykelhandlingsplanen fastlgger som en hovedindsats et samlet cykelrute-net bestende af en rkke eksisterende og nye hovedruter. Det udpegede hovedrute-net, og en klassificering af ruterne i fire klasser, skal udgre grundlaget for prioritering af stinettets fremtidige standard og udbygning.

    Som et supplement til de traditionelle ruter er der endvidere foreslet 6 helt nye rutefor-lb langs kilerne af de strkt trafikerede radialveje. Flles for dem er, at de er hurtige, direkte og sikre stiforbindelser med rekreative kvaliteter i en passende afstand fra trafi-kvejenes trngsel og luftforurening.

    2. Fremkommelighed i krydsAt kunne komme hurtigt frem er hjt prioriteret blandt cyklister. Med dette indsatsomr-

    Fortsttes p side 2

    XHusk tilmelding til:First Public Bicycle Conference

    Konferencen afholdes i Barcelona den 29. og 30. november 2007

    Tilmelding p www.bicicletapublica.org

    Nstved viser vejen frem for cykelparkering ved termina-ler

    Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de baltiske lande

    Af Pablo Celis - rhus Kommune

  • 2Ny cykelhandlingsplan for rhus Kommune

    de er der sat fokus p de kryds, der indgr i hovedrutenettet.

    Krydsforbedringer kan bidrage til at gre det bde lettere, hurtigere og mere sikkert at frdes p cykel. Herunder er der planlagt gennemfrt tiltag ssom signalprioritet for cyklister p udvalgte strkninger, cykelstier udenom kryds og bushol-depladser, ndrede vigepligtsforhold og erstatning af traditio-nelle bomme med bump.

    3. TrafiksikkerhedCyklister er en udsat trafikantgruppe, og uheldsrisikoen udgr et problem i forhold til at f flere til at cykle. Isr er der i hand-lingsplanen fokus p forbedring af de sorte pletter for cyklister. Ulykker mellem hjresvingende lastbiler og ligeudkrende cyklister er ogs hjt prioriteret.

    rhus Kommune undersger netop nu mulighederne for at videodetektere samtidigt ankommende hjresvingende lastbi-ler og cyklister i signalregulerede kryds. Detekteres der mulige konflikter skal der udlses en advarsel til cyklisten i form af en blinkende tavle med eksempelvis pskriften Cyklist - Giv agt.

    4. ParkeringsforholdFlere cyklister skaber behov for flere og bedre parkeringsfacili-teter ikke mindst i City. I dag kigger mange cyklister forgves efter en cykelparkeringsplads i City. Ikke kun cyklisterne, men ogs det generelle bybillede, vil drage nytte af flere og bedre organiserede parkeringsmuligheder for cyklister.

    Muligheden for at indfre en tilbagevendende oprydningskam-pagne er netop nu ved at blive undersgt. En stor del af mang-len p cykelstativer skyldes herrelse cykler, der blot str og optager plads i stativerne.

    5. KombinationsrejserVed en kombinationsrejse forsts en rejse, hvor trafikanten anvender flere transportmidler, for eksempel ved at skifte fra bil til cykel undervejs.

    get fokus p kombinationsrejser skal ses i sammenhng med andre indsatser for at lse rhus trafikproblemer, og skal vre med til at ge cyklens aktionsradius. Herunder er der bl.a. foreslet etablering af en rkke Parkr og Cykel terminaler samt bedre medtageordninger for cykler i den kollektive trafik.

    6. Drift og vedligeholdelseCyklister er i hjere grad end andre trafikanter pvirket af detal-jer i veje og stiers udformning og vedligeholdelse.

    Vedligeholdelsen skal forbedres og afstemmes med det udpe-gede hovedrutenet, s komforten og fremkommeligheden forbedres. Pt. gennemfrer Trafik og Veje en jvnhedsmling af samtlige 500 km cykelstier i Kommunen for at f et bedre

    Fortsttes p side 3

    Udpegningen af et samlet klassificeret hovedrutenet er hoved-indsatsen i den nye cykelhandlingsplan for rhus Kommune.

    Ud over de eksisterende cykelruter er der i handlingsplanen foreslet 6 nye hovedruter i kilerne af de trafikkerede veje.

  • overblik over stiernes tilstand. Jvnhedsmlingerne gennemfres med en lille mlebil med pmonteret laser, der detekterer ujvn-heder p stinettet. Udover X,Y koordinaterne registreres ogs Z-koordinaterne p cykelstierne, hvilket muliggr en komplet opteg-ning af cykelruternes horisontale liniefring.

    7. Information og dialogGode cyklistforhold skabes bedst i dialog med brugerne. Konkret information (for eksempel cykelkort og skiltning), dialog med foreninger og fllesrd samt kampagner skal f flere til at benytte tilbuddene.

    Det videre arbejdeCykelhandlingsplanen er en langsigtet rammeplan. Indenfor hand-lingsplanens indsatsomrder skal der fremover udarbejdes egentli-ge projekter, der skal forelgges Byrdet med henblik p reali-sering.

    Cykelhandlingsplanen indeholder samlet set projektforslag for ca. 240 millioner kroner.

    I rhus Kommunes budget 2008 er dog allerede nu afsat 50 mio. kr. over de kommende 5 r til realisering af dele af cykelhandlingspla-nens aktiviteter. Pengene skal sikre, at planen kommer godt fra start.

    Som opflgning p vedtagelsen af cykelhandlingsplanen vil der sledes blive udarbejdet forslag til udmntning af de 50 mio. kr. der er afsat til forbedringer af forholdene for cyklister.

    Med baggrund i handlingsplanens prioriteringsprincipper, kan hjt prioriterede forbedringer ligge inden for flgende hovedomrder:

    En markant forbedret drift og vedligeholdelse i en rrkke Anlg af de nye cykelruter Kampagner og information for at fremme cyklismen Forbedring af "missing links" p hovedrutenettet Cykelparkering Trafiksikkerhed og vejvisning

    Yderligere oplysninger om cykelhandlingsplanen kan fs hos Trafik og Veje, civilingenir Pablo Celis, tlf. 89404479, e-mail: [email protected].

    3

    Ny cykelhandlingsplan for rhus Kommune - fortsat fra side 2

    Pt. gennemfrer Trafik og Veje en jvnhedsmling af samtlige 500 km cykelstier i Kommunen for at f et bedre overblik over stienes tilstand. Billedet her er fra presseeventen i forbindelse med Dansk Cyklist Forbunds kring af rhus som rets Cykelby 2007.

    I Handlingsplanen er der foreslet etableret 5 Parker og cykel terminaler ved de trafikale hovedindfaldsveje til rhus. Her kan man parkere bilen og tage cyklen ind til byen via trafikfredelige ruter og i vrigt nyde dagens motion. Tilbuddet er srligt rettet pendlere, der kommer langvejsfra og ikke har andre muligheder end at kre i bil til og fra rhus.

  • Rundkrsler og cyklistsikkerhedRundkrsler er populre. Meget populre. Bde i det bne land og i byer etableres i disse r rundkrsler i stort tal. Og med god grund: Etablering af en rundkrsel fr antallet af uheld med biler til at falde. Det samme glder des-vrre ikke uheld med cyklister antallet af uheld med cyklister falder nemlig ikke, nr et vigepligtskryds bygges om til en rundkrsel.

    Danmarks Transport Forskning har undersgt cyklisters og bilisters adfrd i rundkrsler-ne, har interviewet cyklisterne selv og set p cyklistuheldene rent statistisk.

    Den klareste sammenhng i de statistiske modeller var mellem rundkrslens kurvera-dius, som er et ml for hvor hurtigt bilisterne kan kre gennem rundkrslen, og antallet af cyklistuheld. Jo hurtigere bilisterne kan kre gennem rundkrslen, desto flere cyklistuheld. Desuden var der klare sammenhnge mellem antallet af biler og antallet af cyklister p den ene side og antallet af cyklistuheld p den anden.

    Interviewene viste, at cyklisterne selv har en god fornemmelse for de farlige situationer i rundkrslerne. Statistisk set er de situationer, der frer flest uheld med sig, vigepligtsu-held. Det vil sige uheld, hvor bilisten, enten p vej ud af eller p vej ind i rundkrslen, ikke overholder sin vigepligt og dermed rammer en cyklist, der cirkulerer i rundkrslen.

    Interviewundersgelsen afslrede ogs, at en lille del af cyklisterne mente, at det var cyklisterne og ikke bilisterne, der havde vigepligt, nr bilister ville ind eller ud af rund-krslen. Dette er ikke noget problem, s lnge de pgldende cyklister krer p cykel, men stter de sig ind i en bil, er det problematisk.

    Betydningen af cykelstier i rundkrsler er ogs undersgt, men der kunne ikke pvises nogen statistisk sammenhng mellem eksistensen af en cykelsti og antallet af cyklistu-held. Cyklisterne selv mente i interviewundersgelsen, at rundkrsler med cykelsti var mere sikre end rundkrsler uden cykelsti.

    Sammenhngen mellem cykelsti og cyklistsikkerhed har vret sgt i flere danske studier i tidens lb, men heller ikke her er der fundet nogen entydig sammenhng.

    Rapporten Cyklistsikkerhed i rundkrsler (Rapport 4, 2007) er udarbejdet af seniorfor-sker Tove Hels og forsker Mette Mller. Rapporten kan findes p Danmarks Transport Forsknings hjemmeside:

    Trykte eksemplarer kan rekvireres hos Danmarks TransportForskning.

    For yderligere information kontaktes:

    Seniorforsker Tove Hels, tlf. 45 25 65 00, [email protected]

    www.dtf.dk

    Danmarks Transport Froskning

    Find din indre cykelhelt frem!Det britiske cyklistforbunds cykelkampagne kalder p helten i alle: Det eneste det krver for at redde jorden er en cykel.

    Du behves ikke vre en superhelt for at redde kloden." er slogan for kampagnen Cycle Hero som er sat i vrk af det engelske cyklistforbund CTC (Cyclists' Touring Club).

    Kampagnen slr p at 20% af CO2-udledningen stammer fra transport-sektoren, og at man ved at tage cyklen, kan bde spare verden for CO2 og sig selv for at spilde tiden i en bilk.

    P kampagnens website kan man se biografreklamen "CycleHero - The Movie ".

    Som de siger i England: "Hvis kloden er truet, rber vi efter superhelte. Denne gang er der dog ikke brug for helte med kapper, men enhver med en cykel kan blive en helt."

    Ls ogs:

    Cycle Hero-kampagnen:www.cyclehero.com

    Det britiske cyklistforbund CTC: www.ctc.org.uk

    Nyt fra udlandet

    Cyklistsikkerhed i rundkrsler

    Rapport 4

    2007

  • 5

    I Holland er myndighederne generelt meget bevidste om at gode faciliteter for cyklister fremmer cyklismen. En oplagt mde at fremme cyklismen er bl.a. at gre det p bekostning af bilernes fremkommelighed. Det skaber positiv fokus p cyklen som et serist transportmiddel og cyklisterne kvitterer som regel med flere cykelture.

    Troels Andersen - TTS (Technical Traffic Solution)

    I hollandske byer som f.eks. Groningen er der etableret srlig prioritet for cyklister i udvalgte lyskryds. I Danmark laver man normalt en fase for hver retning p skift, mens lyskrydsene i Groningen har indlagt en srskilt cyklistfase for cyklisterne efter hver af de to faser for bilisterne.

    Og i cyklistfasen m cyklisterne fra alle retninger kre i alle retninger. Sledes er forl-bet: 1. Bilister i den ene retning 2. Cyklister i alle retninger 3. Bilister i den anden retning 4. Cyklister i alle retninger P den mde fr cyklisterne halveret deres ventetid i lyskrydsende. Hollnderne cykler pnt forbi hinanden, uden at der opstr alvorlige konflikter.

    Et lignende koncept i Danmark ville krve en evaluering, som beskriver svel sikkerhed som tilfredshed blandt trafikanterne.

    Lsningen br i princippet indfres i alle kryds i et omrde eller en hel by, sledes at trafikanterne vnnes til et ensartet princip.

    Udvikling og rdgivning i TTS TTS A/S er kendt som leverandr indenfor signaler, parkering og byudstyr.

    Med udgangspunkt i Odense som national cykelby har firmaet medvirket i en del nyudvikling til cyklister, som f.eks. grnne blger, cykelpumper, stativer, cykelbaro-metre mv.

    Senest har TTS ansat civ. ing. Troels Andersen og civ. ing. Mette Fynbo, der hidtil har arbejdet intensivt med fremme af sikker cykeltrafik for Odense Kommune.

    Sledes vil TTS ogs kunne tilbyde rdgiv-ning p cykelomrdet og indg i udvik-lingsprojekter i samarbejde med kunder-ne.

    Firmaet har sat flere nye projekter igang, og der arbejdes p rdgivning i ind- og udland.

    I Danmark har klimatopmdet i 2009 sat nye forventning til, hvordan cyklen br f en markant strre rolle i fremtidens byer.

    TTS arbejder derfor med at bringe mere teknologi og bedre design p banen i forhold til cyklerne og cyklernes infrastruk-tur. F.eks. arbejdes der p at skaffe mere intelligens p vejene, der kan glde cykli-sterne.

    Dobbelt prioritet for de hol-landske cyklister

    Kort nyt & landet rundt

    Nr der er cyklistfase i signalanlgget fr cyklisterne lov til at krydse i begge retninger, mens alle andre trafikanter har rdt.

  • 6

    Nstved Kommune

    Nstved Kommune, DSB og Storstrms Trafikselskab har igennem flere r arbejdet med planer om en forbedring af forholdene omkring Banegrden i Nstved. Da Fonden Realdania i slutningen af 2002 udskrev en konkurrence om Bedre Byrum benyttede de 3 parter sig af muligheden for at konkretisere planerne ved udarbejdelse af et idoplg til den fremtidige udformning af hele omrdet omkring Banegrdspladsen. Anlgsfasen er nu pbegyndt og cyklerne har fet en hovedrolle i projektet.

    Nstved viser vejen frem for cykelparkering ved terminaler

    Cykelparkeringen p Nstved Banegrdsplads har vret en vigtig del af projektet og cyklisterne har vret indtnkt allerede ved de frste stregtegninger af projektet. Cykelparkeringen er i det frdige projekt blevet fremhvet som t af Banegrdspladsens fire identitetsskabende elementer.

    1.300 cykelparkeringspladserCykelparkeringen i det nye projekt for Banegrdspladsen bestr henholdsvis af allerede eksisterende cykelparkering, hvoraf nogle pladser opgraderes, samt af nyanlagte cykelparkeringspladser.

    Cykelparkeringen anlgges bde i n og to etagers cykelparkeringshuse og det samlede antal cykelparkeringspladser vil komme til at udgre i alt ca. 1.300 pladser - hvoraf ca. 25% placeres i aflselige afsnit.

    Den eksisterende cykelparkering p Stibroens cykelparkeringshus omdisponeres, sledes at der p 1. sal kun vil blive cykelstativer i t plan, samtidig med at 1. sal bnes op for gratis cykelparkering. Endvidere ombygges rampen ved foden af cykelparkeringshuset, s den drejes mod nord og afkortes.

    Ved rejsebureauet omdisponeres den eksisterende cykelparkering med henblik p forbedret tilgngelighed og overskuelighed og i den forbindelse indrettes der 20 pladser reserveret til DSBs personale.

    For de passagerer, som benytter cyklen som tilbringertransportmiddel til bus eller tog,er der lagt vgt p, at adgangsvejene mellem cykelrutenet og cykelparkering blivers korte og direkte som muligt. Sledes er cykelparkeringen placeret p den direkterute mellem cykelrutenettet og togperronerne.

    Ombygningen af Nstved Banegrdsplads er blevet til i et tt samarbejde med de parter, der i dagligdagen benytter sig af eller har en anden relation til pladsen ssom pendlerne, vrige rejsende, buschauffrer, taxavognmnd, ansatte ved DSB og Banestyrelsen - herunder ogs Dansk Cyklist Forbund.

    De nye cykelparkeringshuse vil blive etableret i lette stlkonstruktioner med perforering og god belysning, der integreres i loftet. Den lette konstruktion skal bidrage til at give et bent, indbydende og brugervenligt udtryk af parkeringsanlgget.

    Adgangen til cykelparkeringen sker i en glidende bevgelse fra vej- og stinettet omkring Banegrden.

    Cykelparkeringen ved Nstved Banegrd er indtnkt som t af fire identitetsskabende elementer.

    2 etagers parkering i en ben og bruger-venlig konstruktion med rampe til tagpar-keringen.

  • 7Ny inspirationsbog omkring gode cykeltil-tag i de Baltiske lande16 europiske byer deltager i netvrket Baltic Sea Cycling. Netvrket arbejder med at udvikle strategier til fremme af mere miljvenlige transport-former. Programmet for perioden 2004-2007 har vret fokuseret p fremme af cykling som transportform og resultatet foreligger nu som en inspirations-bog med mange gode eksempler p cykelfremmende tiltag.

    Lidt om netvrketBaltic Sea Cycling er et netvrk med medlemmer bestende af en rkke kommuner og organisationer fra Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Sverige.

    Netvrkets hovedforml er, at sikre inspiration til udvikling af bredygtige og attrakti-ve bymiljer i de respektive lande. Den Baltiske region har de seneste r oplevet en markant stigning i biltrafikken med deraf flgende trngselsproblemer og get luft-forurening - og en oplagt lsning p problemerne skal bl.a. findes gennem en udbredel-se af cyklen som transportmiddel.

    Netvrket har modtaget sttte fra EUs rammeprogram Interreg IIIB, som omfatter sttte til de Baltiske lande.

    Nye Publikationer

    Brns transport p cykel skal i fokus, hvis trafikproblemerne skal bekmpes effektivt.

    De 22 partnere i Baltic Sea Cycling fordelt p 16 byer og 6 lande.

    Fortsttes p side 8

  • 8Cykling i de baltiske landeCykling i det Baltiske klima kan vre en kold og barsk affre - en cykel beskytter ikke mod regn, kulde eller vind og det stiller bl.a. store krav til cyklistens pkldning. Desvrre er dette faktum den altafgrende rsag til at mange fravlger cyklen som transportmiddel i de baltiske lande. Den nye inspirationsbog fra netvrket skal imidler-tid medvirke til at vende denne udvikling.

    En lang rkke fokusomrderInspirationsbogen fokuserer p en lang rkke virkemidler til at fremme cyklismen og herunder er der isr lagt vgt p promovering af cyklisme som en livsstil. Derudover indeholder bogen en gennemgang og en rkke specifikke anbefalinger til forskellige temaer - herunder;

    Pendling

    Cykling til skole og herunder transport af brn

    fritidscykling

    Cykelruter og skiltning

    Cyklens samspil med den kollektive trafik

    Cykelpolitik

    Cykelparkering

    Studieture og erfaringsudveksling

    Information og kampagner

    Blandt andet kan man i bogen se eksempler p cykelbump i Groningen, kombinerede bus- og cykelbaner i Malm og deciderede cykelgader i Tyskland.

    Eksemplerne er mange og bogen udmrker sig ved sammenhngende - p en lettil-gngelig mde - at behandle de lidt mere blde aspekter af de cykelfremmende initia-tiver.

    Desvrre findes bogen forelbigt kun i en engelsksproget udgave. Bogen kan downloa-des elektronisk p hjemmesiden www.balticseacycling.com.

    Netvrket fortstter deres arbejde i et nyt program for rene 2008-2012. Interesserede byer kan stadig n at vre med i netvrket. Besg netvrkets hjemmeside for yderli-gere oplysninger p www.balticseacycling.com

    CCCCCCCCC

    Trafikpris til Havarikommissionens for-mand

    Dansk Cyklist Forbund gav i r Peter Elmings Initiativpris til Sven Krarup Nielsen, som er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Han fr den for sit fremra-gende arbejde for forebyggelse af hjres-vingsulykker.

    I mange r har pressen jvnligt kunnet skrive om tragiske ulykker, hvor cyklister er blevet drbt af hjresvingende lastbiler. Men nu ser kurven ud til at vre knkket. Det skyldes ikke mindst det store arbejde, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har udfrt under ledelse af formand Sven Krarup Nielsen.

    Dansk Cyklist Forbund belnner nu indsatsen ved at tildele Peter Elmings Initiativpris 2007 til Sven Krarup Nielsen. Begrundelsen lyder:

    "Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har med Sven Krarup Nielsens som formand udarbejdet den fremragende rapport "Ulyk-ker mellem hjresvingende lastbiler og ligeudkrende cyklister".

    Rapportens dybdeanalyser og konkrete anbefalinger udgr et veldokumenteret grundlag for en effektiv forebyggelse af de tragiske hjresvingsulykker. Sven Krarup Nielsen har efterflgende med stor ildhu og autoritet formidlet den nye viden, som rap-porten afdkker, til stor gavn for frdselssik-kerheden."

    Kort nyt & landet rundt

    Ny inspirationsbog omkring gode cykeltiltag i de baltiske lande - fortsat fra side 7

    Page 1Page 2Page 3Page 4Page 5Page 6Page 7Page 8