nyhedsbrev 21

11
Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik CYKELVIDEN INDEKS Cykelbyerne kommer Kampagne om cykelsikkerhed på vej Barierer for cykling og gang Trafiksikkerhedsrevision af den danske pavilion ved EXPO 2010 i Shanghai Cyklens genkomst - Odense på EXPO 2010 Ny Cykelviden på nettet CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Hjemmeside: www.cykelviden.dk E-mail: [email protected] Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult E-mail: [email protected] Redaktion afsluttet: 23. februar 2009 Forventet deadline for næste nummer: 24. april 2009 X Husk kryds i kalenderen til: Konferencen afholdes den 12.til 15. maj i Bruxelles, Belgien. Læs mere om konferencen på www.velo-city2009.com Velo City 2009 Cykelbyerne kommer Hvilken farve er en milliard? ”Den er lilla”, mener vi i Dansk Cyklist Forbund. I hvert fald har både Cyklistforbundets medlemsblad ”Cyklister” og Danske Cykelhandleres ”CYKELbranchen” valgt at bruge lilla som forsidefarve på årets første udgave – måske fordi modebranchen taler om, at ”pangfarven lilla” hitter. Nr. 21 - Årgang 8 - marts 2009 Fortsættes på side 2 1 4 5 7 9 10 Den 29. januar 2009 blev en skelsættende dato for alle, der har set frem til ankomsten af en cykelpulje, som kan sætte gang i de kommunale investeringer. En bred forligskreds bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance var enige om indholdet af den ny trafikaftale. Cyklerne anerkendes igen som et transportmiddel, og staten vil igen tage et medansvar for udviklingen i kommunerne. Trods gode erfaringer med Odense Cykelby (1998-2002), som var et fifty-fifty projekt mellem stat og kommune, besluttede regeringen som bekendt i 2001 at fjerne trafikpuljemidlerne til fordel for bloktilskud. Ideen var, at kommunerne selv måtte prioritere deres indsatser, men desværre var det andre politikområder end cykelstier, der trængte sig på. Og selvom alle talte pænt om cykler, gik udviklingen og investeringslysten – med enkelte positive undtagelser – i stå. Dansk Cyklist Forbund har med hjælp af mange gode kræfter vedholdende krævet, at vi havde brug for en national cykelstrategi. Cyklen kan nemlig bidrage til at løse nogle af de allerstørste samfundsøkonomiske problemer, vi står overfor i dag; trængsel på vejene, luft- og støjforurening, CO2-udslip og fedme. I maj 2007 vedtog regeringen en cykelstrategi, men afsatte kun 25 mio. kr. årligt til nye cykelstier langs statsvejnettet. Cyklistforbundet gjorde opmærksom på, at det var fint med en cykelstrategi, men der skulle flere penge på bordet – og der også var brug for statslige penge til nærområderne. Regeringens udspil i begyndelsen af december 2008 indeholdt forslag om styrkelse af cyklismen, og under de politiske forhandlinger lykkedes at få fordoblet cykelsatsningen til 1 mia. kr., der de kommende fem år (2009-2014) skal bruges til sammenhængende og innovative cykelprojekter. Kommuner, der vil udvikle sig til cykelbyer, kan få et statsligt bidrag på 30 pct. af anlægsinvesteringer – i særlige tilfælde 50 pct. Og det giver en forhåbning om, at 2009 kan blive et vendepunkt for cyklisterne. Trafikforliget indeholder også en pulje på 1 mia. til parkeringsanlæg ved stationerne, som blandt andet vil kunne bruges til cykelparkeringsanlæg, hvor vi halter meget efter hollændere og schweizere. af direktør Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Upload: dansk-cyklist-forbund

Post on 16-Mar-2016

238 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

I maj 2007 vedtog regeringen en cykelstrategi, men afsatte kun 25 mio. kr. årligt til nye cykelstier langs statsvejnettet. Cyklistforbundet gjorde opmærksom på, at det var fint med en cykelstrategi, men der skulle flere penge på bordet – og der også var brug for statslige penge til nærområderne. Velo City 2009

TRANSCRIPT

Page 1: Nyhedsbrev 21

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikCYKELVIDEN

INDEKS

Cykelbyerne kommer

Kampagne om cykelsikkerhed på vej Barierer for cykling og gang

Trafiksikkerhedsrevision af den danske pavilion ved EXPO 2010 i Shanghai

Cyklens genkomst - Odense på EXPO 2010

Ny Cykelviden på nettet

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRømersgade 51362 København K

Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: [email protected]

Redaktør: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: [email protected] afsluttet: 23. februar 2009

Forventet deadline for næste nummer:

24. april 2009

XHusk kryds i kalenderen til:

Konferencen afholdes den 12.til 15. maj i Bruxelles, Belgien.

Læs mere om konferencen på www.velo-city2009.com

Velo City 2009

Cykelbyerne kommer Hvilken farve er en milliard? ”Den er lilla”, mener vi i Dansk Cyklist Forbund. I hvert fald har både Cyklistforbundets medlemsblad ”Cyklister” og Danske Cykelhandleres ”CYKELbranchen” valgt at bruge lilla som forsidefarve på årets første udgave – måske fordi modebranchen taler om, at ”pangfarven lilla” hitter.

Nr. 21 - Årgang 8 - marts 2009

Fortsættes på side 2

1

4

5

7

9

10

Den 29. januar 2009 blev en skelsættende dato for alle, der har set frem til ankomsten af en cykelpulje, som kan sætte gang i de kommunale investeringer. En bred forligskreds bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance var enige om indholdet af den ny trafikaftale. Cyklerne anerkendes igen som et transportmiddel, og staten vil igen tage et medansvar for udviklingen i kommunerne.

Trods gode erfaringer med Odense Cykelby (1998-2002), som var et fifty-fifty projekt mellem stat og kommune, besluttede regeringen som bekendt i 2001 at fjerne trafikpuljemidlerne til fordel for bloktilskud. Ideen var, at kommunerne selv måtte prioritere deres indsatser, men desværre var det andre politikområder end cykelstier, der trængte sig på. Og selvom alle talte pænt om cykler, gik udviklingen og investeringslysten – med enkelte positive undtagelser – i stå.

Dansk Cyklist Forbund har med hjælp af mange gode kræfter vedholdende krævet, at vi havde brug for en national cykelstrategi. Cyklen kan nemlig bidrage til at løse nogle af de allerstørste samfundsøkonomiske problemer, vi står overfor i dag; trængsel på vejene, luft- og støjforurening, CO2-udslip og fedme.

I maj 2007 vedtog regeringen en cykelstrategi, men afsatte kun 25 mio. kr. årligt til nye cykelstier langs statsvejnettet. Cyklistforbundet gjorde opmærksom på, at det var fint med en cykelstrategi, men der skulle flere penge på bordet – og der også var brug for statslige penge til nærområderne.

Regeringens udspil i begyndelsen af december 2008 indeholdt forslag om styrkelse af cyklismen, og under de politiske forhandlinger lykkedes at få fordoblet cykelsatsningen til 1 mia. kr., der de kommende fem år (2009-2014) skal bruges til sammenhængende og innovative cykelprojekter.

Kommuner, der vil udvikle sig til cykelbyer, kan få et statsligt bidrag på 30 pct. af anlægsinvesteringer – i særlige tilfælde 50 pct. Og det giver en forhåbning om, at 2009 kan blive et vendepunkt for cyklisterne. Trafikforliget indeholder også en pulje på 1 mia. til parkeringsanlæg ved stationerne, som blandt andet vil kunne bruges til cykelparkeringsanlæg, hvor vi halter meget efter hollændere og schweizere.

af direktør Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Page 2: Nyhedsbrev 21

Cykelbyerne kommerOrdet cykelby kom ind i sproget i forbindelse med Odense cykelby, der gav 20 pct. fremgang for cyklerne i Odense kommune og en besparelse på sundhedsbudgettet, der langt oversteg det investerede beløb. I Dansk Cyklist Forbund har vi en drøm om, at vi i Danmark om 4-5 år har fået 20 nye cykelbyer. Og vi føler et stort medansvar for, at den ny statslige satsning bliver en succes, og at der sker noget i kommunerne, så pengene bruges på en måde, der kommer borgerne til gavn.

Cykelby – hvad mener vi med det? Det er byer, der gør en særlig stor, systematisk og velfunderet indsats for at forbedre vilkårene for cyklister. Cykelbyer sætter ind på mange fronter for at få flere borgere til at cykle. Det kan være udvikling af cykelinfrastruktur, kampagner, cykelparkering, cykelpendling, skolecykling og meget andet. Der er ikke nogen standardmodel. Hver by skal finde sin model, som bygger på byens egne trafikforhold og karakteristika.

Begynd en dialog der, hvor du bor! Hvad fungerer godt? Og hvad skal gøres bedre for at vi kan kalde os en cykelby? Læg en plan for den videre proces.

Cykeldebat i FrederikssundI Frederikssund har man netop indrettet en ny rundkørsel, som gør det let for bilerne at komme rundt, men hvor cyklernes fremkommelighed og tryghed er blevet reduceret. Efter trafikforliget har den politiske debat imidlertid taget en U-vending. Det begyndte med et politisk ønske om en cykelsti langs den trafikerede vej fra Jægerspris til Kulhuse, og nu taler politikerne om at forbedre cykelstinettet i hele kommunen. "Jeg er opmærksom på, at der i forbindelse med trafikaftalen er afsat en cykelstipulje, og vi undersøger vilkårene. Hvis vi kan få midler fra sådan en pulje, så vil vi da prøve det. Vi har en opgørelse over, hvor vi gerne vil have cykelstier, men prioriteringen af dem hænger sammen med økonomien, som vi skal veje op med de øvrige behov," siger borgmester Ole Find Jensen til Frederikssund Avis (19.2.). Og han tilføjer: "Vi må se på de behov, der kan være for større trafiksikkerhed for bløde trafikanter og bedre trafiksikkerhed i det hele taget, og som vil gøre det mere attraktivt at tage cyklen og bruge den som transportmiddel, hvortil kommer de positive miljø- og sundhedsmæssige aspekter i at fremme cykelforholdene.”

Det bliver spændende at se, om Frederikssund udvikler sig til cykelby med trygge og gode cykelforhold for byens cyklister. En vigtig forudsætning er et politisk engagement, og udsigten til at få hjælp af statslige midler har i hvert fald sat skub i debatten.

Cykeldebat i RoskildeEt andet eksempel er Roskilde kommune, hvor der den 26.2 var et såkaldt fyraftensmøde om cyklens fremtid i Roskilde. Der var en livlig debat, som vil blive fulgt op på det kommende byrådsmøde.

Det fremgik, at Roskilde på mange måde har et godt udgangspunkt med 34 pct., der vælger cyklen ved pendling inden for kommunen. Der kom mange konkrete ideer frem: cykelzone med et cykelstinet i en radius på 5 km fra bymidte, omlægning af biltrafik og parkeringsmuligheder, udvikling af cykelgader, forbedret skiltning, mere sikre og trygge skoleveje, ændring af transportvaner, krav om cykelmedtagning ved udbud af busruter, mulig hastighedsbegrænsning i kommunens landsbyer og mindre byområder.

Der kom også forslag om, at forvaltninger kunne samarbejde på tværs om at udvikle en cykelhandlingsplan. Cyklen bidrager således ikke kun til et bedre bymiljø med færre trængselsproblemer, men medvirker til bedre folkesundhed, et bedre klima og mindre luft- og støjforurening. Ballerup kommune har netop vedtaget en tværgående plan, der i tilgift har skabt ny energi og dynamik på Rådhuset.

På debatmødet var der enighed om, at borgerne i Roskilde gerne vil bruge cyklen mere på de kortere ture, og at gode cykelforhold virker tiltrækkende på bosættere. Det gælder også de midlertidige tilflyttere, som til sommer som et nyt cykel- og klimainitiativ opfordres til at cykle til Roskilde Festival.

2

Cykelbyerne kommer - fortsat fra side 1

Faktaboks

C

C

C

C

I aftalen prioriteres følgende sammenhængende og innovative projekter:

Kommunale cykelbyprojekter, der i væsentligt omfang bidrager til at styrke den lokale cykeltrafik, herunder cykelpendling

Projekter i virksomheder og organisationer, der indeholder særlige elementer, der kan bidrage til at styrke cyklismen

Projekter, der indeholder konkrete tiltag til en forbedret trafiksikkerhed for cyklister, herunder f.eks. sikre skoleveje, så færre kommer til skade på cyklen og børn og unge tilskyndelse til at cykle fastholdes

Projekter der indeholder konkrete forslag til - ved kampagner og lignende - at skabe opmærksomhed omkring cykelprojekter

Fortsættes på side 3

Page 3: Nyhedsbrev 21

Det bliver spændende at se, hvad de finder ud af i Roskilde kommune, og hvad der sker i landets øvrige kommuner. De mange statslige midler vil utvivlsomt sætte gang i overvejelserne – også selvom kommunen som udgangspunkt selv skal finansiere størstedelen.

Den videre procesTransportministeriet og Vejdirektoratet arbejder på en udmøntning af trafikaftalen, som vil skulle godkendes af forligspartierne. De nærmere vilkår for ansøgning er således ikke på plads endnu, men det er besluttet, at 100 mio. kr. skal anvendes allerede i år. Vilkårene vil formentlig blive meldt ud i løbet af foråret, og der er næppe tvivl om, at den ny cykelpulje vil blive det store emne på dette års cykelkonference.

Af direktør Jens Loft RasmussenDansk Cyklist ForbundTelefon 33323121e-mail: [email protected]

3

Kort nyt & landet rundt

Cykelbyerne kommer - fortsat fra side 2Kort nyt & landet rundt

Cyklende politi på vej i hovedstadenNu får København også et cyklende politi i lighed med flere andre europæiske hovedstæder.

Fremover skal otte politifolk i København møde på arbejde i cykeltøj. De udgør en ny cyklende politipatrulje, som er på gaden fra 1. april og skal dække indre by og noget af Vesterbro.

Deres afdeling bliver etableret den 1. marts, og tiden indtil de skal på patrulje på to hjul kommer blandt andet til at gå med planlægning af indsatsen.

Arbejdsopgaverne vil især blive at holde øje med, hvad der foregår på og omkring Strøget. Her forsøger behændighedsspillere ofte at franarre borgere og turister penge, ligesom der er ofte problemer med lommetyve og tiggere. Derudover skal det cyklende politi arbejde med trafiksager, vold og andre almindelige politiopgaver.

- Cyklen er et fantastisk instrument til at komme hurtigt omkring. Vi får en bedre kontakt til borgerne, som lettere kan komme i dialog med politiet, og så vil borgerne i indre by opleve, at de vil se mere politi i området. Så ved at vi bliver set, kan vi være med til at være tryghedsskabende, og jeg tror, at vores tilstedeværelse kan hjælpe med til at få antallet af voldssager til at falde, siger politiassistent og leder af det nye cyklende politi Kim Vinholdt.

Der findes cyklende politi i flere andre europæiske storbyer, og ledelsen i Københavns Politi har været på studietur i Oslo inden etableringen af afdelingen i København.

- Politiet i Oslo har med cyklerne opnået en langt højere grad af synlighed og er blevet mere tilgængeligt for borgerne. De kunne ikke komme på en eneste negativ ting ved det cyklende politi, da vi spurgte dem, siger vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller fra Københavns Politi.

Det cyklende politi skal køre som en forsøgsordning i et år og derefter evalueres.

Kilde: www.politi.dk, 27. februar 2009

Page 4: Nyhedsbrev 21

4

Kampagne om cykelsikkerhed på vej

Du kommer cyklende ned ad vejen. Der er ikke meget trafik. Kun en enkelt bil i modkørende retning. Alt ånder fred og idyl. Men så er det, at du pludselig bliver ramt af en bil, der kommer ud fra en sidevej. Uheldet er ude, og du vidste ikke, hvad der kom.

Kort nyt & landet rundt

Af Morten Nielsen, Projektleder i Rådet for Større Færdselssikkerhed

Det er udgangspunktet for den kampagne, som kommunerne, Politet, Vejcenterne og Rådet for Større Færdselssikkerhed lancerer i de sidste to uger af maj. Kampagnen skal skærpe cyklisternes opmærksomhed på steder, hvor de mindst venter en ulykke. Kampagnen består af et TV-spot og kommunale elementer, der skal sikre gennemslagskraft over hele landet.

Baggrunden for kampagnen er et stagneret antal af dødsulykker med cyklister. I 2008 mistede 58 livet, mens tallet i 1998 var 57. Hele 25.000 danskere kommer hvert år på skadestuen, og 3.000 af dem ender med at blive indlagt. Det er alt for mange.

Ulykker i krydsSærligt èn type af uheld fylder i statistikken: Ulykker i kryds, hvor der ikke er lyssignaler. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har analyseret denne ulykkestype. Det viser sig, at ulykkerne oftest er et resultat af dårlige vaner hos cyklister og bilister i trafikken. Cyklisterne kører ikke hensynsløst, men har en tendens til at fejlvurdere, hvor det er farligt i trafikken.

Det viser sig også i undersøgelser. Cyklisterne angiver, at deres største frygt i trafikken er lysregulerede kryds med mange trafikanter og ikke mindst højresvingende biler og lastbiler. Det trusselsbillede vil kampagnen nuancere ved at skærpe cyklisternes opmærksomhed på steder, som de i dag ikke anser for farlige.

De mange t-kryds ved villaveje uden meget trafik, udkørslerne fra tankstationer og supermarkeder og de fire-benede kryds uden lysregulering er langt mere farlige for cyklister end de store kryds, hvor lyssignalerne regulerer adfærden.

Du ved aldrig, hvad der kommer…Intentionen er ikke at skræmme cyklisterne ved at fremmane skrækscenarier ved hver eneste sidevej i landet. Kampagnen har en humoristisk tone, som vil ramme cyklisterne på en positiv måde ved at understrege, at de skal vise større opmærksomhed og ikke regne med, at medtrafikanterne altid har set dem. TV-spottet er så overraskende og morsomt, at selv den største dødbider vil trække på smilebåndet.

Der er kommet medvind på cykelstierne den senere tid. Den grønne transportplan giver cyklisterne et stort rygstød fremad med betydelige midler afsat til at fremme antallet af cyklister. Det er glædeligt, at forligspartierne bag aftalen arbejder på at understøtte cykeltrafikken.

Men en vigtig forudsætning for at øge antallet af cyklister er imidlertid, at det skal være sikkert at færdes for cyklister i trafikken. Det er håbet og forventningen, at dette års kampagne kan gøre flere cyklister mere trygge i trafikken.

Af Morten Nielsen Projektleder Rådet for Større Færdselssikkerhed Telefon: 391 6397Mobil: 3070 9939

9

Kort nyt & landet rundt

Gourmet rute for cyklisterNyt tiltag: Cykel-gourmet-turisme på Bornholm. Se på menukortet hvor mange kalorier du forbrænder på cyklen inden næste spisested.

Indtag pølser, brændevin, øl, sild, laks med videre i en lind strøm, medens du tramper i cyklens pedaler og forbrænder den indtagne mad samtidigt.

Sådan nogenlunde kan man tilrettelægge sin cykeltur på Bornholm efter øens turistbranche, restaratørerer og fødevare-branche er barslet med en ny idè.

Sammen har de kreative branchefolk udviklet tre ruter på øen, der altså kombinerer fødevareindtag og kalorie-forbrænding på tohjulet rugbrødsmotor.

En af de specielle features er, at man på ruterne kan se hvor langt der er til næste fødevareudbyder, og regne på hvor mange kalorier man forbrænder.

235 kilometer er de tre foreslåede ture i samlet længde, hvis man vælger at slå vejen forbi allle fødevereudbydere og -producenter, der deltager i gourmet-cykelturen.

Kilde www.tv2bornholm.dk, 26. februar 2009

Page 5: Nyhedsbrev 21

5

ASTUTE er et 3-årigt europæisk Intelligent Energy for Europe (IEE) STEER-projekt, der løb fra 2006-09. Formålet med projektet var at identificere, forstå og overvinde de barrierer, der forhindrer fremme af cykling og gang i Europa. Partnerne i projektet var Budapest, Dublin, Granada, Graz, London og Siracusa. I løbet af projektet har partnerne fokuseret på, hvordan man gennem såkaldte ”bløde virkemidler” (kommunikation, kampagner, uddannelse) kan påvirke borgernes transportadfærd.

10 barrierer for fremme af cyklismeEn af de helt centrale opgaver i projektet var at identificere de 10 vigtigste barrierer for fremme af gang og cykling i Europa og udarbejde et værktøj med best practice-eksempler på, hvordan barriererne kan overvindes.

De 10 barrierer, som ASTUTE har identificeret som de væsentligste er følgende (rækkeføl-gen er ikke prioriteret):

1. Tryghed og sikkerheda. Mangel på sikker infrastruktur for cyklister/gåendeb. Mangel på klare regler/lovgivning c. Angst for hærværk og tyveri

2. Utilstrækkelig informationa. Mangel på information om, hvordan man når sin destination sikkertb. Mangel på information om stier og ruterc. Utilstrækkelig eller dårlig skiltning af stier og ruterd. Ineffektive kampagner for fremme af cyklismee. Mangel på information om cykelfaciliteterf. Mangel på kompetence i forhold til at fremme cykling blandt virksomheder og borgereg. Utilstrækkelig kommunikation mellem kommunen og borgerne om cyklisme

3. Mangel på faciliteter i byrummet til gående og cyklistera. Gående ingen prioritet i bycentreb. Kvaliteten og omfanget af faciliteterne for gående og cyklister er for dårligec. Klimaet og topografien er en udfordring

4. Mangel på infrastruktur a. Mangel på integration mellem forskellige rutenetb. Mangel på cykelparkeringsfaciliteterc. Dårlig tilgængelighed til kollektiv transportd. Mangel på cykelstiere. Mangel på cykelfaciliteter som cykeludlån, -opbevaring eller reparationf. Dårlig vedligeholdelse af infrastrukturen – både veje og cykelstier

5. Begrænset offentlig interesse og mangel på videna. Begrænset borgerinteresse for cyklingb. Ikke attraktivt at pendle på cykelc. Kulturelle barrierer

I december 2008 deltog jeg i den afsluttende konference i forbindelse med EU-projektet ASTUTE. 100 deltagere fra hele Europa tilbragte en dag på toppen – på øverste etage i Millbank Tower med 360 grader panorama view over London. Og det var ikke kun lokalite-ten, der var fantastisk - det var hele arrangementet fra maden (!) til den meget involveren-de måde konferencen blev afviklet på. Der var bestemt ikke tale om en kedelig EU-konference med lange taler og hensigtserklæringer om at fremme cyklisme. Hele dagen summede toppen af Millbank Tower af entusiastiske praktikere, som kun havde én ting i hovedet: Hvordan kan vi overvinde barriererne for at fremme cykling og gang og dermed reducere CO2-udledningen fra trafikken, fremme sundhed og begrænse trængsel i byerne?

Kort nyt & landet rundt

Kort nyt & landet rundt

Ud med bilerne - ind med cyklerneAalborg Kommune er på vej med en ambitiøs cykelplan, der skal få flere til at at cykle, ja næsten alle, ligesom børn kun helt undtagelsesvis skal køres til skole i bil. Det siger teknik- og miljørådmand Mariann Nørgaard (V).

- I 2009 har vi to cykelstier på vej, men i cykelhandlingsplanen har vi faktisk 80 cykelstiprojekter på vej, siger hun.

Cykelstierne vil blive etableret gennem de kommende år efter en prioriteret rækkefølge, hvor også politikerne har en finger med.

Den ambitiøse plan siger, at antallet af cyklister inden 2020 skal øges med 10 procent i forhold til 2007.

Færre cykeluheld Antallet af borgere der cykler mindst en gang om ugen skal øges fra 55 til 70 procent. Og i 2020 skal højest 10 procent af alle børn i byerne køres til skole i bil. Og så skal antallet af cykeluheld inden for de næste tre år reduceres med 40 procent.

- Vi vil gerne flytte bilister over at være cyklister. Så hjælper vi både klimaet og det er noget sundere, og vi hjælper børnene med at have en sikker skolevej, siger Mariann Nørgaard.

Politikerne blev enige om planen i dag, siger rådmanden, men der skal laves nogle få justeringer, så den formelt først vedtages på næste udvalgsmøde.

Kilde: P4Nordjylland - 22. januar 2009

Af Marianne Weinreich, Mobilitetskonsulent, Veksø

Barrierer for cykling og gang

Fortsættes på side 6

Page 6: Nyhedsbrev 21

6

6. Tilgængelighed og sundheda. Begrænset interesse for/viden om miljø og sundhed blandt borgerneb. Mangel på kompetencer i kommuneadministrationen og hos lokale organisationer til at fremme interessen og vidensniveauetc. Mangel på fokus på handicappede, etniske minoriteter, ældre eller boligområder, der er svært tilgængeliged. Dårlig kondition og sundhedstilstand blandt borgerne

7. Manglende fokus fra den offentlige sektora. Transportpolitikken prioriterer biltrafik og kollektiv trafikb. Mangel på samarbejde mellem kommunen og organisationer, der arbejder for at frem-me cyklismec. Mangel på forståelse for værdien af information og kampagnerd. Mangel på integreret trafikplanlægninge. Mangel på politisk ejerskab

8. Manglende opbakning fra den private sektora. Mangel på incitamenter til at udarbejde transportplaner b. Mangel på viden og kompetencer i forhold til at udarbejde transportplaner / pendlerpla-ner og fremme en mere bæredygtig transportc. Tilbageholdenhed med at blande sig i medarbejdernes transportvanerd. Utilstrækkelige faciliteter for cyklister på arbejdspladserne (cykelparkering, omklæd-ning osv.)e. Mangel på incitamenter til arbejdsgivere til at tilskynde gang og cykling

9. Trængsel og luftforureninga. Meget uens belægningsgrad i den kollektive transportb. Luftforureningc. Trængsel

10. Mangel på uddannelse og træninga. Ringe cykelfærdighederb. Mangel på trafiksikkerhedsmæssige færdighederc. Ringe færdigheder til at vedligeholde en cykel

Flere af de 10 primære barrierer, som ASTUTE-projektet har identificeret, er også barrierer for fremme af cykeltrafik i Denmark, mens andre udspringer af, at der i mange andre euro-pæiske lande ikke er den cykeltradition og –kultur, som vi har her i Danmark.

Best Practice Tool kitASTUTE-projektet nøjedes dog ikke med at identificere barrierer for fremme af cyklisme. Et helt centralt element i projektet har også været udviklingen af et værktøj, hvor praktikere kan finde eksempler på, hvordan man har overvundet de forskellige barrierer.

Værktøjet er en online database på (Under Tool kit), hvor man kan søge på de 10 forskellige barrierer, på lande eller på nøgleord. Der er over 100 cases i databasen.

På trods af vores mangeårige erfaringer med fremme af cykeltrafik er udvalget af danske cases ikke stort.

Den primære årsag til dette er, at vores danske eksempler meget ofte ikke bliver beskrevet på engelsk.

Jeg har dog tilmeldt København og Frederiksbergs cykelregnskaber, DCF's cykelparkerings-håndbog samt VD's idékatalog for cykeltrafik. Men de er ikke lagt på endnu.

Sider du med eksempler på succesfulde cykelprojekter, der er beskrevet på engelsk så send materialet til .

På sitet kan man også finde yderligere informationer om projektet, partnerne, de øvrige delprojekter samt 10 videopræsentationer af 10 cases, der hver adresserer en af de 10 barrierer.

Af Marianne WeinreichVEKSØTelefon: 7921 2276E-mail: [email protected]

www.astute-eu.org

[email protected]

ASTUTE er en online database der kan ses på adressen www.astute-eu.org

Indtil videre findes kun få projekter i databasen fra Danmark

På sitet kan man også finde yderligere informa-tioner om projektet, partnerne og de øvrige delprojekter

Barierer for cykling og gang - fortsat fra side 5

Page 7: Nyhedsbrev 21

7

Den danske pavillon på EXPO 2010 Shanghai byder på ægte danske byoplevelser. Som besøgende får man ikke alene et visuelt indtryk af dansk byliv, man vil også kunne opleve det på egen krop. Hovedtanken bag udstillingen er, at oplevelser fremmer forståelsen.

De besøgende skal kunne opleve udstillingen ved i ro og mag at gå rundt i pavillonen og gøre sig tanker om f.eks. livet i de danske byer. Men man kan også få et indtryk af udstillin-gens emner ved at cykle gennem bygningen på èn af de Københavnske bycykler og på den måde sanse, hvordan det er at færdes på cykelstierne i en dansk by. Pavillonen er derfor designet som et trafikalt mødested mellem gående og cyklende.

I princippet skal udstillingen kunne opleves i to hastigheder – som en rolig slentren med tid til at suge til sig fra omgivelserne og som en dynamisk cykeltur, hvor bylivet suser forbi. Og netop sidstnævnte mulighed har givet bygherre og arkitekterne rynker i panderne. Hvordan indrettes færdselsarealerne så det bliver sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sende cyklister ned af ramper, der på udvalgte strækninger er meget stejle og samtidigt snoede. Taget i betragtning af, at det primært vil være uerfarne cyklister, der vil gæste pavillonen, så er spørgsmålet yderst relevant.

Derfor bad bygherren på projektet undertegnede om at gennemføre en trafiksikkerhedsre-vision på trin 2 (skitseprojekt) af projektet. Udover at identificere sikkerhedsmæssige problemstillinger var en vigtig del af opgaven desuden at komme med anbefalinger til indretningen af færdselsarealerne i Pavillonen.

En utraditionel revisionAt gennemføre en trafiksikkerhedsrevision af projektet viste sig hurtigt at være en rigtig god idé og samtidigt god investering for projektet. Med revisionen er der blevet påpeget

Celis Consult har gennemført en Trafiksikkerhedsrevision af den danske pavillon ved ver-densudstillingen - EXPO 2010 - i Shanghai for arkitektgruppen Bjarke Ingels Group (BIG).

Et bærende element i udstillingen er, at gæsterne skal kunne cykle i bygningen. En del af ramperne er meget stejle med krumme radier og derfor har projektmagerne bedt Celis Consult om at bidrage med anbefalinger til hvordan pavillonen kan indrettes, så den bedst muligt tilgodeser cyklisternes og andre brugeres sikkerhed.

Kort nyt & landet rundt

Af Pablo Celis, Celis Consult

Trafiksikkerhedsrevision af den danske Pavillon ved EXPO 2010 i Shanghai

Kort nyt & landet rundt

Milliontilskud skal få børn op på cyklenMed et milliontilskud fra Trygfonden indledes nu et storstilet projekt, der skal gøre børn og unge til bedre trafikanter. Ifølge færdselsbetjent er mange skolebørn i dag slet ikke vant til at cykle.

Et stort antal skolebørn er så urutinerede cyklister, at de hverken kender færdsels-reglerne eller kan gebærde sig sikkert på den to-hjulede. Og mange skoler må ligefrem aflyse cyklistprøver, da børnene ikke melder sig til.

Det siger politiassistent Michael Bjørkman, Københavns Politis kriminalpræventive afdeling, der i 25 år har undervist skolebørn i færdselssikkerhed. Han hilser det derfor særdeles velkomment, at Trygfonden har doneret 160 millioner kroner over fem år til en kæmpeindsats, der skal gøre børn og unge til sikre trafikanter.

"Da jeg startede i mit job for 25 åre siden, cyklede mange børn til og fra skole. Men siden er udviklingen gået i en enorm negativ retning. I dag er mange børn slet ikke vant til at cykle, og de overholder heller ikke reglerne, fordi de lærer af de voksnes mange fejl," siger Michael Bjørkman.

Dårlige vaner varer vedIfølge Rådet for Større Færdselssikkerhed bliver trafikvaner dannet allerede i barndommen, og en kontinuerlig træning og undervisning fra vugge til bilrat er derfor alfa og omega for, at børn får en trafiksikker adfærd som voksne.

Og ifølge den nye storstilede satsning er det målet, at tre ud af fire skoler skal undervise og teste eleverne i trafiksikkerhed ved f.eks. cyklistprøver i 0., 3., 6. og 9. klasse.

"Vi håber at være med til at skabe en genration af trafikanter, der passer på sig selv og hinanden. For det vil i sidste ende betyde, at færre mennesker bliver dræbt eller kvæstet i meningsløse trafikulykker," s iger Trygfondens d i rektør Gur l i Mart inussen om baggrunden for donationen på de 160 mio. kr.

Trafikdrab er den hyppigste dødsårsårsag blandt børn og unge, og direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed Anders Rosbo kalder det nye samarbejde med Trygfonden for et kvantespring.

"Færdselsundervisningen halter en del steder med det resultat, at vi får dårligt uddannede trafikanter. Så det er med at komme i gang nu. Med den nye indsats løfter vi færdselsuddannelsen flere etager," siger Anders Rosbo.

Kilde: www.berlingske.dk, 14. januar 2009

Page 8: Nyhedsbrev 21

8

en række sikkerhedsmæssige problemer, som ville have været meget bekostelige at rette op på når først Pavillonen var bygget færdig.

I hovedtræk er der som følge af revisionen blevet indarbejdet nogle acceptable mini-mumsbredder for cykelstierne og højder på rækværkerne samt etablering af sikkerhedszo-ner mod faste genstande (rækværk, byinventar mm.).

Desuden er der - som noget af det væsentligste i projektet - blevet indarbejdet særlige vigespor på de stejleste dele af cykelramperne. Vigesporet er etableret med det formål, at give mindre erfarne cyklister muligheden for at stå af cyklen og trække ned gennem ram-perne. Desuden er det generelt blevet anbefalet, at alle gæster, der begiver sig ud på cykel skal benytte cykelhjelm. Cykelhjelme skal stilles til rådighed ved udstillingen.

Lidt mere om udstillingenPavillonen er én sammenstøbt stålkonstruktion udformet som et stort dobbelt-spiralformet forløb, der fører den besøgende fra grunden og med to sving op i tyve meters højde og ned igen. Spiralformen berører ganske let terrænet, der omkranser et soppebas-sin med vand fra Københavns Havn. I midten af bassinet skal Den lille Havfruel sidde.

Tagområdet er dækket af et kunststof i en lysblå farve, som kendes fra danske cykelstier. Den lyseblå belægning fortsætter indenfor på cykelstien, der fører gennem udstillingsom-rådet. Stålpladerne på facaden vil være perforeret i forskellige mønstre. Set udefra vil livet inde i pavillonen om aftenen kunne anes som silhuetter af de gående og cyklende gæster.

Af Pablo CelisCelis ConsultTelefon: 2757 8816

En fare ved at cykle ned af stejle og snoede ramper er, at cyklisternes manøvredygtighed bliver væsentligt forringet som følge af de fysiske love. Derfor er det generelt blevet anbe-falet, at belægningen på ramperne udføres med en overflade af asfalt eller lignende materiale med god friktion og at alle bycykler supplerende forsynes med 2 uafhængige bremsesystemer. For at minimere følgeskaderne af eventuelle uheld i Pavillonen er der blevet indarbejdet stopsigt for cyklisterne på alle ramper.

For dem der alligevel vælger at cykle ned ad de stejle og snoede ramper er en smule af den negative fysiske påvirkning blevet reduceret ved etablering af et svagt tværfald på stierne mod centrum af kurverne.

Samlet set har revisionen af Pavillonen betydet at trafiksikkerheden er kommet på dagsor-denen ved indretningen af byggeriet. Om pavillonen supplerende skal trafiksikkerhedsre-videres når byggeriet står færdigt er endnu ikke belsluttet.

Et eksempel på et anbefalet standard tværprofil på cykelramperne i udstillingen

30

Safety barrier

Safety ZoneBicycle PathSide-track

Safety barrier

min

. 1.3

0m

min. 2.00m min. 1.20m0.3m

Trafiksikkerhedsrevision af den danske pavillon ved EXPO 2010 - fortsat fra side 5

Hvad er en Trafiksikkerhedsrevsion?En t raf iks ikkerhedsrev is ion er en gennemgang af et vejprojekt fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Det er systematisk ulykkesforebyggelse, hvor eksisterende viden inden for trafiksikkerhed, ny som velkendt, anvendes på vejprojekter.

Metoden kan anvendes ved nye anlæg, ved ombygning eller på det eksisterende vejnet.

Trafiksikkerhedsrevision betaler sigMange planlæggere og projekterende er bevidste om trafiksikkerhed. Men det hænder, at nye vejanlæg allerede efter få år er så uheldsbelastede, at de kan udpeges som “sorte pletter”.

Denne situation kan udgås ved en trafiksikkerhedsrevision, da potentielle sorte pletter ved en systematisk gennemgang kan udviskes allerede på tegnebrættet, længe før skaden er sket.

Trafiksikkerhedsrevisioner kan foretages i alle faser af et projekt, men det er ofte en fordel at foretage en revision flere gange i et forløb, især hvis der er tale om større projekter.

Hvis man ser på de samlede omkostninger i hele projektets levetid, herunder ulykkes-omkostninger vil en trafiksikkerheds-revision på lang sigt være en udbytterig investering.

Page 9: Nyhedsbrev 21

9

The revival of the bicycleProjektet er udvalgt sammen med 55 andre projekter. Kriterierne for udvælgelsen har været at:

- Projektet har vundet international anerkendelse - Projektet er kendetegnet af stor innovativ værdi og reflekterer en politik, videnskab og teknologi - Projektet er et forbillede der kan være model på såvel regionalt som globalt plan

Deltagelsen har til formål at synliggøre Odense som en oplevelses- og udviklingsby på regionalt, nationalt og internationalt plan. Målene er mange, bla. at:

- skabe gevinster for byens borgere, erhvervsliv og forskning, teknologi- og byudvikling, miljø og sundhed, turisme og oplevelsesøkonomi- styrke Odenses rolle som Danmarks cykelby no. 1 i national bevidsthed- eksportere unik viden om mobilitet og byplanlægning, hvor bæredygtighed og miljø er i højsædet, til resten af verden.

Om Odenses pavillonOdense by viser med pavillonen The Revival of the Bicycle eksempler på unik dansk cykel-kultur fra eventyrdigterens fødeby.

Odenses pavillon ligger i det særlige Urban Best Practice Area, under temaet Liveable Cities. Området har et samlet udstillingsareal på 15 ha. Udstillingen varer fra den 1. maj til den 31. oktober 2010 og omfatter et udstillingsareal på 500 m2 med 150 meter cykelsti.

Det centrale element i pavillonen er H.C. Andersens papirklip Solansigtet.® Herudfra byg-ges en række udstillingsbygninger der stråler ud fra ansigtet i centrum. Pavillonen er hævet fra jorden og oplyses om natten så det kan ses fra den nærliggende bro over Huanpu floden.

Udstillingen vil fortælle historien om det moderne menneske i Eventyrets by. Den viser cyklismen som et individuelt valg, foretaget ud fra hensyn til det indre miljø (sundhed og trivsel) og det ydre miljø (forurening og fremkommelighed i byerne).

Centralt i udstillingen bliver forskellige temaer om anderledes byplanlægning og intelligen-te løsninger indenfor sikkerhed, motion og sundhed, og der vises eksempler på kvalitet, teknologi og dansk design på cykelområdet.

For yderligere information, kontakt venligst:

Helle Thylkjær, Projektleder Expo 2010 Rådhuset Flakhaven 2DK-5000 Odense CMobil: 3053 6690Mail: [email protected]

Odense er som den eneste danske by nogensinde, blevet inviteret til at udstille på verden-sudstillingen i Shanghai i 2010 med et udstillingsprojekt om Cykelbyen Odense. Expo 2010 har det overordnede tema Better city, Better life med skærpet fokus på nogle af de mange udfordringer verden står overfor i disse år. Odense er inviteret til at deltage på et særligt temaområde med emnet Urban Best Practice, hvor stærke projekter indenfor byfornyelse og bæredygtighed vises frem. Titlen på Odenses pavillon er The Revivial of the Bicycle.

Cyklens genkomst -Odense på Expo 2010

Faktaboks

I Odense

-Er antallet af cyklister steget med 20 % på 3 år

-I samme tidsrum faldt antallet af uheld med 20 %

-25 % af Odenseanerne vælger cyklen til arbejde, uddannelse og andre ærinder

-Der findes 186.000 indbyggere og 500 km cykelsti i Odense

I kinesiske storbyer som fx Shanghai

-Kommer der 1.000 flere biler hver dag

-Er antallet af cyklister er faldet med 20 % på 20 år

-Der findes 18.1 mio indbyggere i Shanghai og ingen cykelstier

Page 10: Nyhedsbrev 21

10

Cykellandet Danmark er i en rivende udvikling, og aldrig før har der været udsigt til så mas-sive investeringer i cykeltrafikken i Danmark. Senest har regeringen afsat 1 mia. kroner over de næste fem år til fremme af cyklismen. Når kommunernes egen finansiering med-regnes, vil det formentligt føre til investeringer på samlet set 2-3 mia. kroner i cyklismen.

CYKELVIDEN på nettet er med til at følge denne udvikling og findes nu i et nyt layout med en række nye features, der styrker videndelingen inden for cykeltrafikområdet. Det er målet, at hjemmesiden inden udgangen af 2009 vil blive anvendt af alle landets 98 kommuner samt alle de virksomheder og organisationer, som arbejder på forbedring og udvikling af forholdene for de danske cyklister.

CYKELVIDEN blev oprindelig startet i 2001 af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det kommunale cykelnetværk. Formålet var at indsamle og formidle eksisterende og ny trafik-teknisk viden om sikker cykeltrafik. For kommunerne og andre involverede øger det kvali-teten af planlægning og investeringer at kunne trække på andres viden og erfaringer på området.

CYKELVIDEN er drevet og ejet af Dansk Cyklist Forbund, men har desværre lidt under mang-lende ressourcer til løbende opdatering og udvikling. Den ny, tiltrængte opgradering er muliggjort gennem en aftale med Vejdirektoratet.

CYKELVIDEN fører brugerne frem til en lang række relevante rapporter, notater, evalueringer og andre former for nedfældet viden om cykelpolitik, cykelstier, cykelparkering, rundkør-sler, vejkryds, trafiksikkerhed og meget mere. Og der lægges løbende dokumenter ind i databasen.

Seks gange årligt udsender Dansk Cyklist Forbund nyhedsbrevet CYKELVIDEN, som ajour-fører læserne med nyheder inden for cykeltrafik, herunder trafiktekniske løsninger.

Ansvarshavende for nyhedsbrev og indholdet på hjemmesiden er civilingeniør Pablo Celis, Celis Consult. Alle der ønsker at modtage nyhedsbrevet kan tilmelde sig på hjemmesiden.

Se og læs mere på www.cykelviden.dk

Dansk Cyklist Forbund har relanceret videnportalen CYKELVIDEN, hvor kommuner, rådgivere og andre med trafikfaglig interesse kan hente oplysninger og nyheder på cykeltrafikområ-det. Udgivelsen sker i samarbejde med et netværk af cykelinteresserede kommuner.

Ny Cykelviden på nettetAf direktør Jens Loft Rasmussen, Dansk Cyklist Forbund

Page 11: Nyhedsbrev 21

cykelstrategi

borgerinddragelsemobilitet

cyklismeproduktercykelparkering

cykelhandleplan cykelregnskab

infrastruktur cyklismeprodukter

cyklisttæller

URBANCYCLESOLUT IONS

Skal du være med?

… så

www.cyklisme.vekso.com

Har du brug for at komme videre

med fremme af cyklisme?