I det sidste nyhedsbrev var det vo-res tidligere formand Peter Hørs-man, der udfyldte denne spalte. Det bliver dét desværre ikke mere! Peter lukkede sine øjne på Hospice Djursland (HD), efter 14 dages indlæggelse, den 9. feb. 2010.

Peter Hørsman var HD`s første for-mand og udfyldte denne post på fortræffelig vis. Han var med helt fra 2005, da beslutningen om et Hospice på Djursland blev taget.

Peter var visionær, handlekraftig og god til at træffe beslutninger. Kvaliteter vi i bestyrelsen har sat

meget stor pris på. Vi skylder alle Peter en stor tak for det engage-ment han udviste for, at Hospice Djursland skulle blive en realitet. Æret være Peters minde!

Bestyrelsen har efter Peters død konstitueret sig med mig som for-mand og Claus Horneman som næstformand.

Hvem er så den nye formand? Mit navn er Steen Fris, bosiddende i Hornslet, gift med Gitta siden 1968, har 3 børn og 4 børnebørn. Har drevet selvstændig virksom-hed fra 1968 og indtil år 2000. Blev i 2001 valgt til byrådet i Ro-senholm Kommune. Politiken har jeg arbejdet med siden, og jeg sid-der nu i plan, udvikling og kultur-udvalget i Syddjus Kommune.

Som ny formand, har jeg et stort ønske om, at det gode samarbejde vi har haft i bestyrelsen med ledel-se, støtteforening, Region Midt, kommuner, øvrige hospicer, fonde og andre, der på en eller anden måde har bidraget til Hospice Djurslands tilblivelse fortsætter.

Pårørende, patienter og ansatte

Med disse ord håber jeg på alle in-teressenters opbakning, så vi i fællesskab kan videreføre Hospice Djurslands vision om at være ste-det, hvor patienten får en værdig afslutning på livet, de pårørende hjælp og støtte til at komme videre og sidst men bestemt ikke mindst, en god arbejdsplads for vores mange dygtige og engagerede med-arbejdere.

Nyhedsbrev

Hospice Djursland

NR. 16 . MAJ 2010

Det ene øjeblik er man pårørende til en nærtstående, som er alvor-ligt syg, og det næste øjeblik har man mistet og er nu også ”den ef-terlevende”. Det er en overgang, som de pårørende har forsøgt at forberede sig på, gennem den tid de har været her på hospice sam-men med deres nærtstående, og alligevel er der svært at forestille sig, hvordan man vil håndtere det, når man pludselig står der alene tilbage uden det menneske man holdt af. Tanker som: ”Hvad skal der nu ske? Hvordan skal jeg nu klare det - alene? Er blandt de spørgsmål vi ofte hører.

Tiden efter tabet

Denne afgørende og skelsættende

forandring, som sker i den pårø-rendes liv i denne overgang, udlø-ser ofte en kriselignende tilstand. En tilstand præget af stærke følel-ser som sorg, ensomhed og me-ningsløshed. Tiden på hospice er hermed slut for den pårørende, måske har man opholdt sig på hospice gennem en længere perio-de, måske har man boet her sam-men med den syge pårørende. Så ud over at have taget afsked med en nærstående, skal der også siges farvel til de medarbejdere, som man har haft tæt på, og som har lyttet til ens bekymringer. Tiden efter alle disse tab er en svær tid for de pårørende, og noget mange har brug for hjælp til at komme igennem. Det er baggrunden for,

at vi fortsat tilbyder dem en kon-takt her fra Hospice Djursland.

Fortsat kontakt til hospice

Den kontakt vi tilbyder, er afhæn-gig af den situation den efterleven-de befinder sig i, hvordan forløbet med den syge har været og dermed hvad den enkelte efterlevende har behov for. Hvad vi konkret tilby-der, vil I kunne læse mere om i dette nyhedsbrev.

TEMANUMMER OM DE EFTERLEVENDE

En fælles vision

Af Steen Fris Bestyrelsesformand

Vores opgave over for de efterlevende

Af Dorit Simonsen hospiceleder

Side 2 Nyhedsbrev

Sorgen - kærlighedens pris Af Bente Udsen & Lise Petersen, sygeplejersker & Helle Johnsen, psykolog

EN PÅRØRENDE HAR KALDT DET ”EN KOLD TYRKER” AT KOMME

HJEM IGEN. TIL EN TILVÆRELSEN UDEN ÆGTEFÆLLEN. HELT ALENE.

Som efterlevende står du alene til-bage med et stort tab. Et tab kan umiddelbart føles som en lettelse, fordi en ægtefællens langvarige sygdom slider på den efterlevende fysisk og psykisk. Du kender ikke dig selv og dine egne reaktioner. Den efterlevende har ikke ægte-fællen at støtte sig til mere. En på alle måder ny situation, en situa-tion du ikke har lyst til at være i, en situation, der føles som en ond drøm.

I sådan en situation kan det være godt at mødes med andre ligestil-lede. Medmennesker der også har mistet, andre som sætter ord på det, du selv oplever, tænker og fø-ler.

Tilbud om selvhjælpsgrupper

På Hospice Djursland har vi valgt at tilbyde hjælp i selvhjælpsgrup-per for efterladte, som vi vurderer kan have glæde af tilbuddet. Det er psykologen på hospice, der visi-terer til selvhjælpsgruppen, som ledes af to sygeplejersker. Hospice sender invitation ud til de visitere-de, og det er frivilligt at deltage. Der er mellem 6 og 10 deltagere, gerne med ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vi prøver også at finde efterlevende der alders-mæssigt passer sammen.

Mødes på Hospice

Gruppen mødes på hospice 6 gan-ge à 1 ½ times varighed, med ca. 3 ugers mellemrum. Efter gruppe-møderne opfordres gruppen til at blive på hospice og drikke kaffe sammen uden gruppelederne. Det giver mulighed for en uformel, so-cial kontakt. Vi håber på den må-de at medvirke til, at deltagerne måske fortsætter med at mødes under private former og bliver en del af hinandens netværk , når gruppen formelt ophører.

Ensomheden som følgesvend

De efterlevende giver ofte udtryk for, at de føler sig alene i sorgen. At ensomheden er blevet den dag-lige følgesvend. Til trods for at mange har nære venner og fami-liemedlemmer, som gerne vil hjæl-pe og lytte, så er det ikke altid den hjælp venner og familie tilbyder, giver genklang hos den efterladte.

At skabe et frirum

Formålet med gruppen er at hjæl-pe efterladte i ”det nye kapitel” i li-vet. At gruppen kan blive et sted, hvor man møder ligestillede og bli-ver forstået i sine tanker og følel-ser og får et frirum.

Tid til at fortælle

I selvhjælpsgruppen har alle mu-lighed for at fortælle uden at blive afbrudt og på den måde finde ud af, hvad der rører sig, og hvad der er behov for at dele/tale om. I starten er gruppemedlemmerne lidt fremmede for hinanden, tonen er lidt formel, men efterhånden bliver tonen mere fri og følsom, og stemningen blivr lettere. Gruppen er et rum hvor medlemmerne kan tale uden at skulle tage hensyn til venners og familiens følelser. Ofte oplever de efterladte, at omverde-nen på et tidspunkt mener, at nu må sørgetiden være ovre. I grup-pen kan de dele den erfaring, at sorgprocessen har fællestræk, men også er individuel, at sorg ik-ke er noget, man kommer over, men er noget man skal lære at le-ve med.

Plads til glæde

Sorgen er på sin vis at betragte som kærlighedens pris og para-doksalt nok rummer den også glæden, f.eks. over det gode liv man har levet med sin afdøde æg-tefælle. I selvhjælpsgruppen er der også plads til glæde.

Intentionen om omsorg i en samlet pal-liativ indsats omfatter også pårørende før og efter, at en patient er afgået ved døden.

Brevhilsen

For at vise efterlevende, at vi har dem i tankerne efter dødsfaldet skriver en sy-geplejerske en brevhilsen på persona-lets vegne ca. 1 uge efter et dødsfald. Det sendes således på et tidspunkt, hvor de pårørende fortsat er meget op-tagede og berørte af det nyligt indtruf-ne dødsfald. Brevhilsenen skal opfattes som en gestus, og den kræver ikke no-get aktivt fra de efterladtes side.

Telefonisk samtale

Det er desuden gængs praksis i alle patientforløb at rette telefonisk hen-vendelse til den naturligt nærmeste på-rørende ca. en måned efter dødsfaldet.

Modsat brevhilsenen, som altid sendes, er den telefoniske samtale et tilbud, som pårørende skal acceptere at tage imod. Sygeplejersken, der tager afsked med de pårørende, spørger, om man må ringe dem op efter ca. en måned for at høre, hvordan de på det tidspunkt oplever situationen.

På dette tidspunkt i efterforløbet vil på-rørende oftest have nok overblik over deres situation til, at de vil dele den med andre. Efter et ofte belastende for-løb med sygdom er en ny hverdag igen kommet tæt på, med tanker og spørgs-mål. Det er en sygeplejerske fra det team, patienten tilhørte, som foretager

De pårørende i den palliative indsats

Af Annegrete Venborg, udviklingssygelejerske

Nr. 16 . maj 2010 Side 3

Vi havde været igennem et langt og udmarvende sygdomsforløb, så jeg havde mange følelser og tan-ker, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle gribe an. Der var uro og kaos i mig.

Det første møde

Til det første selvhjælpsgruppemø-de mødte 10 efterladte og to syge-plejersker fra Hospice op. Bagefter tænkte jeg: Hvor er det dejligt at opleve, at andre efterladte har det som mig, at det er helt ”normalt”, at have det sådan. Det var rart at få mulighed for at tale og lytte til andre, som forstod ens tilstand, der blev ikke stillet spørgsmål, men blot nikket og forstået uden mange ord. Det var den første gang i lang tid og en stor lettelse at andre kunne forstå, hvordan jeg havde det. Jeg glædede mig til næste møde.

Hul på sorgen

Efter andet møde med, nu ”min gruppe”, oplevede jeg, at jeg fik hul på min sorg. Det tillægger jeg, at vi i gruppen kunne støtte hin-andens udsagn om hvordan vi

hver især mærker og ”kæmper” med savnet og sorgen, en voldsom rejse som alle i gruppen er på.

Det føles godt, at høre hvad de an-dre gør, når de har det værst, vi forstår hinanden, selv om vi bear-bejder sorgen og savnet på hver vores måde. Det er trygt og rart, at vi i gruppen har to kompetente sy-geplejersker med, som formår at få os på sporet og også samle os op, hvis vi skulle ”køre” af sporet..

Plads til latter

Tredje møde. Dejligt at være her igen sammen med gruppen. Nu kender vi hinanden LIDT mere og er blevet bedre til at beskrive vores tilstand. ”Udbyttet” af samværet vokser. Vi er glade for at mødes, og kan nu også grine sammen, det er dejligt at få rørt lattermuskler-ne. Vi hygger os med kaffen efter mø-det, det er en god oplevelse, at jeg nu kan hygge mig på Hospice, så jeg fornemmer, at jeg er på vej i den rigtige retning.

TAK til Hospice for tilbuddet om selvhjælpsgrupper!

Et sted at føle sig forstået

Af Merete, efterlevende ægtefælle

Har jeg overhovedet brug for det? tænkte jeg, da jeg kort efter min kones død blev tilbudt at deltage i en selvhjælpsgruppe

Men det, jeg siden har oplevet i selvhjælpsgruppen, er at blive set, at blive hørt, at blive respekteret af mennesker, der selv ved rigtig meget om det at miste. Det er vel noget af det tætteste, man kan komme på at blive rigtig forstået.

En vigtig sidegevinst er, at medar-bejdere fra hospice deltager. Her oplever jeg at få en unik chance for at dele mine oplevelser med mennesker, der har været tæt på min kone, tæt på vores proces – kort sagt været med på den sidste tur.

Jeg er meget taknemmelig for at vores sidste tid på hospice også kan inkludere efter bearbejdning. Det giver mig håb for fremtiden.

opringningen.

Hospice Djursland har guidelines til sygeplejerskerne for forløb og indhold af den telefoniske samtale, samt hvad der evt. skal dokumenteres om resulta-tet af den.

Det er naturligt at indlede samtalen med at høre om den efterlevendes be-findende og f.eks. hvordan begravelsen / bisættelsen forløb. Sygeplejersken sørger for at lade den pågældende ud-trykke følelser og tanker, stille spørgs-mål og berette om oplevelser, der berø-rer indlæggelsesforløbet på hospice. Det er også ærindet med samtalen, at den bliver afklarende for i hvilken ret-ning de(n) efterladtes sorgarbejde går. Oftest skønnes sorgforløbet at forløbe sundt og naturligt. Men kontakten kan give anledning til ved behov at anvise mulige støttemåder at komme videre på, hvis ikke efterlevende i forvejen har kontakt med psykologen på hospice.

Selvom samtalerne således er til for de efterlevende, er det også et formål ved dem at være retningsgivende for vores hospicepraksis ud fra den viden og er-faring, samtalerne bibringer stedet.

Mindegudstjeneste

Mindegudstjenester afholdes i Bregnet kirke i maj og i november, hvor pårø-rende til det seneste halve års afdøde patienter inviteres. Bagefter er der kaf-fe på Hospice , hvor de efterlevende kan gense stedet og træffe personalet, som de kender fra indlæggelsen.

De pårørende i den palliative indsats

Selvhjælpsgruppe - hvorfor nu det?

Af efterladt ægtefælle

Vinteren har været lang og streng, og foråret har svært ved at bide sig fast. Påsken var våd og kold, men indendørs er der lunt og godt. Når man træder indenfor på Hospice Djursland føler man et oprigtigt varmt og velkommen miljø. Det er i høj grad også det vi hører fra på-rørende og patienter vi møder i huset, eller i vore omgivelser.

Generalforsamling

Støtteforeningen holdt ordinær ge-neralforsamling med et ekstraordi-nært indhold, da vor mangeårige formand Susanne Hogrefe valgte at stoppe i bestyrelsen. Der kan ikke lyde en stor nok tak til Su-sanne for et utrætteligt stykke ar-bejde for Støtteforeningen. Ligele-des valgte Bo Lindballe ikke at bli-ve genvalgt, en stor tak til Bo for indsatsen i Støtteforeningen gen-nem årene. Generalforsamlingen valgte to nye medlemmer og en ny suppleant, der var genvalg til den øvrige bestyrelse. (se hjemmesi-den) På det efterfølgende bestyrel-sesmøde blev jeg valgt til formand.

Det er med ydmyghed og stor re-spekt at jeg nu, sammen med be-styrelsen, skal lede Støtteforenin-gen videre ind i et nyt årti. Vi har dog den fornøjelse, at Susanne gerne vil være tilknyttet frivillige-

gruppen, og også assistere Rie i fe-rieperioder. Derudover har Su-sanne sagt ja til en plads i HD be-styrelsen, hvor der blev en plads efter Peter Hørsmands død.

Susse Wold & H. C. Andersen

Der har også været andre arrange-menter på Hospice i vinterens løb. ”Her gik jeg rundt med træsko på”, var titlen på en H.C.Andersen afte-nen med Lisbeth Weitemeier som oplæser. I serien ”Kunstnere på Hospice” havde vi besøg af Susse Wold, der fortalte om sit liv og sin nye bog ”Fremkaldt” med efterføl-gende autografskrivning,. Det blev et møde med et spændende, liv-fuldt og meget positivt menneske.

De frivillige.

Der er god grund til at takke alle de frivillige, for deres indsats. Do-rit og det øvrige personale giver gang på gang udtryk for deres tak-nemmelighed over den indsats, som de frivillige yder på Hospice. Livet på Hospice vil ikke blive det samme uden frivillige.

Naturen omkring os.

I skrivende stund er foråret trods alt ved at spire frem, vi glæder os til det grønnes derude, fuglelivet er på sit højeste lige nu, der er rift

om de gode rede pladser. Vi har besøg af vildænder i søen, og fiske-hejren er ofte gæst.

Skovbunden grønnes og det myl-drer op med Anemoner og Rams-løg, knopperne på træerne står pa-rat til at springe ud når varmen kommer.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer, og vi håber at alle vore medlemmer er vedholdende og fortsætter med at støtte forenin-gens arbejde. Det er det der er ba-sis for alle vore aktiviteter.

God sommer, vi ses!

Strandbakken 1 8410 Rønde

Hospice Djursland

Telefon: 87 77 33 00

E-mail: hospice@hospicedjursland.dk

Hjemmeside: www.hospicedjursland.dk

Nyhedsbrevet udkommer 3 gange årligt

Ansvarshavende: Steen Fris

Layout: Lene Ahlmann

Hjælp os med at spare papir og porto

Send en mail til Støtteforenin-gens kasserer Niels Rovsing på

niels@rovsing-partners.dk hvis du kan undvære den trykte

udgave af nyhedsbrevet.

Så får du i stedet sendt et link til den digitale version, så snart ny-

hedsbrevet udkommer.

På denne mail kan du også meddele os adresseforandring eller ændring

af mailadresse.

Årskontingent: Opkrævning af kontingent sker i fe-bruar. Du letter kasserens arbejde

ved at afvente girokortet.

Støtteforeningen har opnået skattefrihed for gavegivere.

I 2009 er ordningen således: Når man har ydet kr. 500 i gave til almenvelgørende foreninger

og fonde, kan efterfølgende beløb op til kr. 14.500

fratrækkes før skatteberegningen.

Ønsker man at benytte

ordningen, skal man meddele sit

cpr. nr. samt navn, adresse og

gerne medlemsnr. til kasserer

Niels Rovsing

Klintevej 2

8500 Grenaa

tlf.nr. 86337024 eller

niels@rovsing-partners.dk

Støtteforeningen orienterer Af Erik Salomonsen , formand for Støtteforeningen Hospice Djursland