nyrerne - egaa gymnasiumsubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/nyrer/nyrerne.pdf ·...

3
Nyrerne Side 1 af 3 NYRERNE Figur 1 Figur 2 Nyrerne er lokaliseret ca. på højde med taljen. De filtrerer affaldsmateriale fra blodet og danner urin. Nyrerne er derfor kroppens rensningsanlæg. Lokalisering: Nyrerne er placeret på bagvæggen af bughulen. Den venstre nyrer sidder mellem ellevte brysthvirvel og tredie lændehvirvel. Den højre nyrer er placeret en lille smule lavere end den venstre nyrer, fordi leverens højre lap optager en del plads i øverste højre hjørne af bughulen, figur 2. Form og størrelse: En nyre er lidt større end en knyttet hånd. Hos mænd er nyren omkring 11 cm lang, 5,5 cm tyk og vejer ca. 130 g. Nyren har en karakteristisk "bønne-form" med en indkrængning i den ene side. Den har en mørkerød farve. Struktur: I figur 4 kan man se et vandret snit af en nyre. Af den fremgår det, at nyrevævet har form som en hestesko. Åbningen (nyrehilus) af hesteskoformen omkranser blodårer, nerver og nyrebækkenet, som er det sted, urinlederen trænger ind i nyren. Nyrens overflade er dækket af nyrekapslen, under dette ydre lag findes nyrens bark (cortex) og marven (medulla) findes inderst. Som en flod med mange tilløb begynder urinen sin rejse i nyrevævet før den transporteres til nyrepapillerne. En papil er forbundet med 7-14 små calyxer, som igen samles til to eller tre større calyxer. Urinen fortsætter fra de store calyxer over i nyrebækkenet i hilus, hvor den opsamles før den forlader nyren via urinlederen (ureter). Hilus er også indgangsporten for nyrearterien (som transporterer det blod, hvis indhold er kilden til urinen) og udgangsport for nyrevenen (som transporterer blod der er blevet filtreret for sit affaldsmateriale).

Upload: others

Post on 18-Jan-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: NYRERNE - Egaa Gymnasiumsubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/nyrer/NYRERNE.pdf · glomerulus, vil opløst stof og vand igen blive absorberet af blodet. Den del, der ikke

Nyrerne Side 1 af 3

NYRERNE

Figur 1 Figur 2 Nyrerne er lokaliseret ca. på højde med taljen. De filtrerer affaldsmateriale fra blodet og danner urin. Nyrerne er derfor kroppens rensningsanlæg.

Lokalisering: Nyrerne er placeret på bagvæggen af bughulen. Den venstre nyrer sidder mellem ellevte brysthvirvel og tredie lændehvirvel. Den højre nyrer er placeret en lille smule lavere end den venstre nyrer, fordi leverens højre lap optager en del plads i øverste højre hjørne af bughulen, figur 2. Form og størrelse: En nyre er lidt større end en knyttet hånd. Hos mænd er nyren omkring 11 cm lang, 5,5 cm tyk og vejer ca. 130 g. Nyren har en karakteristisk "bønne-form" med en indkrængning i den ene side. Den har en mørkerød farve. Struktur: I figur 4 kan man se et vandret snit af en nyre. Af den fremgår det, at nyrevævet har form som en hestesko. Åbningen (nyrehilus) af hesteskoformen omkranser blodårer, nerver og nyrebækkenet, som er det sted, urinlederen trænger ind i nyren. Nyrens overflade er dækket af nyrekapslen, under dette ydre lag findes nyrens bark (cortex) og marven (medulla) findes inderst. Som en flod med mange tilløb begynder urinen sin rejse i nyrevævet før den transporteres til nyrepapillerne. En papil er forbundet med 7-14 små calyxer, som igen samles til to eller tre større calyxer. Urinen fortsætter fra de store calyxer over i nyrebækkenet i hilus, hvor den opsamles før den forlader nyren via urinlederen (ureter). Hilus er også indgangsporten for nyrearterien (som transporterer det blod, hvis indhold er kilden til urinen) og udgangsport for nyrevenen (som transporterer blod der er blevet filtreret for sit affaldsmateriale).

Page 2: NYRERNE - Egaa Gymnasiumsubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/nyrer/NYRERNE.pdf · glomerulus, vil opløst stof og vand igen blive absorberet af blodet. Den del, der ikke

Nyrerne Side 2 af 3

Figur 3 Figur 4

Funktion: Blodet, der af hjertet pumpes ud i det store kredsløb, vil på et tidspunkt under cirkulationen blive transporteret til nyrerne for at blive filtreret af glomerulus i cortex. Dette blod er råmaterialet for urindannelsen (primærurinen). Mængden af den primærurin, der produceres, er på ca. 180 liter/døgn. Når primærurinen strømmer igennem tubuli, der er forbundet med glomerulus, vil opløst stof og vand igen blive absorberet af blodet. Den del, der ikke absorberes, udskilles af tubuli. Som et resultat af disse komplicerede processer, vil urinen til sidst blive udskilt fra kroppen i en mængde, der svarer til 1/100 af mængden af primærurin, dvs. omkring 1,5 liter per døgn. Affaldsmateriale og andre stoffer, der er indtaget i mængder, der ligger ud over, hvad der behøves af kroppen, elimineres, hvor imod de rette mængder, der kræves for at kroppen fungerer, (f.eks. glukose og Natrium) genoptages i blodet. F.eks. vil al den glukose, der findes i primærurinen hos en rask person, blive genoptaget i blodet, så næsten ingen ting udskilles med urinen; hvor næsten alle affaldsstoffer dannet under stofskiftet som urinstof og kreatin udskilles. Hvis disse affaldsstoffer ikke fjernes fra blodet, vil der indtræde alvorlige symptomer på urinforgiftning (f.eks. opkastninger og bevidstløshed).

Nyrernes rolle Nyrerne producerer urin og udføre den vigtige funktion at justere blodtrykket.

Hvordan urin produceres. Nyrens funktionelle enheder, der kaldes nephroner, er opbygget af glomeruli, som er dækket af sække (Bowman'ske kapsler), og forbundet med nyretubuli. Hos mennesket findes omkring en million nephroner i hver nyre. Individuelle nephroner kan ikke ses med det blotte øje. Kun svagt optrukne linier, der løber sammen i retning af nyrebækkenet, kan anes. En glomerulus er et filter, der består af tynde kapillærer i en form, der ligner en bylt af sammenfiltret garn og er 0,2 mm i diameter. Filtrationen, der fører

Page 3: NYRERNE - Egaa Gymnasiumsubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/nyrer/NYRERNE.pdf · glomerulus, vil opløst stof og vand igen blive absorberet af blodet. Den del, der ikke

Nyrerne Side 3 af 3

til dannelse af primærurinen, udføres af blodtrykket, som presser små stofpartikler gennem mikroskopiske huller i glomerulus kapillæren med en diameter mindre end 0.03 mikrometer (1/250 af diameteren på et rødt blodlegeme). Hvis kapillærerne fra begge nyrer, der opbygger glomeruli, blev trukket ud i en enkelt "tråd", ville den være ca. 50 km lang, med et samlet areal på ca. 1,5 kvadratmeter. Primærurinen, der er resultatet af filtreringen i glomeruli, løber via den Bowman'ske kapsel ind i tubuli. En tubulus er 10-20 cm lang. Tubulus løber frem og tilbage gennem cortex og medulla, men det forgrener sig ikke før de tilsidst bliver til samlerør. Den enkelte tubulus kan opdeles i den proximale tubulus (første snoede del efter den Bowman'ske kapsel), Henles slynge og den distale tubulus. 75% af de opløste stoffer i primærurinen og 2/3 af væsken

reabsorberes i den proximale tubulus. (fortsættes)

I Henles slynge, 180° kurven på tubuli, opsuges yderligere 5% af væsken og natrium reabsorberes, og der dannes urin. Urinen samles i samlerørene før den løber ud i nyrepapillen og videre i calyxerne til nyrebækkenet. Fra nyrebækkenet løber urinen via urinlederen (ureter) til urinblæren. Disse komplekse processer og forskellige konstituenter bliver reguleret af et antal hormoner heriblandt aldosteron og antidiuretiske hormoner.

Regulering af blodtrykket. Et enzym, der kaldes renin, udskilles af de juxtaglomerulære celler, der sidder i væggen på den tilførende arteriole (vas afferens) til glomerulus. Renin virker på et bestemt protein (angiotensinogen) i blodet, så der i to trin dannes et stof, der kaldes angiotensin II, som får den fraførende arteriole (vas efferens) fra glomerulus (den Bowman'ske kapsel) til at trække sig sammen, hvorved blodtrykket stiger. Nyrerne producerer også stoffer, der sænker blodtrykket (kallikrein, prostaglandin). Disse stoffer arbejder sammen for at holde blodtrykket på det rigtige niveau. Hyppigste sygdomme: nephritis (glomerulitis), nyresvigt, nephrosis, nephropyelitis, nyresten, hydronephrosis.