20 JAK BLADET JULI 2012

fra FolkesparekassenNyt

Billige lån bedre end rentespekulation

Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hos Folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på

dine rentefri indlånskonti. Det fortæller Folkesparekassen om i den nye 0 % kam-

pagne.

“Med 0 % kampagnen vil vi gøre opmærksom på, at man som kunde i Folkespa-

rekassen rent faktisk kan få noget ud af sit indestående, også selvom man ikke får

renter”, fortæller marketingsansvarlig Jesper Mørkenborg Kjær.

I stedet for at få renter på indlån optjener man årskroner, der giver mulighed for

at låne til en meget lav rente. Har du 1 krone stående i 1 år har du 1 årskrone. Det

giver mulighed for at låne 1 krone med afvikling over 2 år. Lånet og afbetalingspe-

rioden sammensættes efter dine behov og efter en almindelig kreditvurdering.

Har du brug for at låne fl ere penge, end du har årskroner, kan du låne dem til

Folkesparekassens sædvanlige udlånsrente. De optjente årskroner indgår i lånet, så

den samlede rente bliver lavere.

“Fordelene ved årskronerne er selvfølgelig den lave rente. Derudover kan lånet

benyttes til hvad som helst. I princippet kan man låne penge til en ny bil, indskud i

en lejlighed eller ens drømmeferie til en rente på 3,5 %”, siger Jesper Mørkenborg

Kjær.

Hvis du derimod ikke selv har brug for at låne penge, kan du overdrage lånemu-

ligheden til andre, eksempelvis dine børn eller børnebørn.

Solceller fi nansieres med ”Grønt energilån”Af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Solcelleanlæg har vist sig at være en god forretning for husejerne. Når solen skin-

ner om sommeren, producerer solcelleanlæggene så meget strøm, at el-målerne

bogstaveligt talt triller baglæns.

Private husstande kan sælge strømmen til el-selskaberne, men det er ikke for-

delagtigt at have et solcelleanlæg, der overproducerer på årsbasis. Det kan bedst

betale sig at tilpasse solcelleanlægget til husstandens forbrug, for med den såkaldte

nettomålingsordning kan overproduceret strøm gemmes på det offentlige el-net og

uden merudgifter hentes tilbage i perioder, hvor forbruget er højere end det, solcel-

leanlægget kan fremstille.

Et anlæg, som producerer godt 4000 kWh, kan købes til ca. 105.000 kr. inklusiv

installation.

Folkesparekassen tilbyder grønne energi-

lån til energibesparende forbedringer på

fast ejendom.

Med et ”Grønt energilån” kan du sætte

dit energiforbrug ned og spare penge på

de faste udgifter. Oven i købet mens du

kan glæde dig over at have god samvittig-

hed over for miljøet.

I dag fi ndes der 8.833 solcelleanlæg i

Danmark. Langt de fl este står på private

hustage.

21JAK BLADET JULI 2012

Det var næsten et eventyr. Altså lige på

nær vejret, der stod på regn og blæst.

Men med flere end 80 tilmeldte til

årets Eventyrløb i Odense må Folkespa-

rekassen i Odenses initiativ gå i histo-

riebøgerne som lidt af et tilløbsstykke.

“Det gik godt, og det var rigtig hygge-

ligt”, fortæller Dorthe Vest fra afde-

lingen. Hun var selv mødt frem, dog

ikke for at løbe, men med ansvaret for

forplejningen.

Efter de henholdsvis fem og ti kilome-

ter leverede hun og sønnen Thomas

nemlig øl, vand, pølser, slik og frugt til

de trætte Folkesparekasse-løbere.

”Vi mødte nogle af de andre kunder

end dem, vi møder til daglig i afde-

lingen. Der var mange unge og også

nogle familier. Det var hyggeligt at få

tid til at snakke med folk”, fortæller

Dorthe Vest.

Hurtigst på 5-kilometeren blev Helle

Bankes mand, Kenneth, i tiden 20

minutter og 34 sekunder. Det gav ham

en flot placering som nummer 153 ud

af 13.372 deltagere.

I alt var 24.000 deltagere tilmeldt

Eventyrløbet i Odense i år. Folkespare-

kassens direktør Martha Petersen og af-

delingsleder i Odense Hans Kjems løb

begge 10-kilometerruten. Resultaterne

kan du finde på: http://motionsliv.dk/

modules/runner/results?id=2

Vi ses på Havnen!

Aarhus Lokalråd byder igen i år på lidt

ekstra for vores kunder og venner.

Den 1. september inviterer vi kunder i

Aarhus afdeling en tur på havnen. Ud

over at der er Festuge i Aarhus, så er

havnen et af de mest spændende om-

råder. Her sker der lige nu og over de

kommende 10 år så store forandringer,

at det er sidste chance for at opleve

Aarhus, som den ser ud nu.

Her skabes noget af det mest moderne

og banebrydende arkitektur i Danmark

lige nu. Det vil vi gerne se.

Den foreløbige skitse for vores tur på

havnen er, at vi skal i Pakhus 27 for

at se Aarhus Kommunes model over

fremtidens havn. Derefter går vejen til

fods til den første etape af Lighthouse,

der allerede i dag er udlejet og beboet.

Sidst slutter vi i Strandbaren, hvor du

kan få en smuk septemberdrink eller

en frisk fadøl.

Det endelige program bliver først of-

fentliggjort senere, følg med på hjem-

mesiden og i afdelingen.

Du må gerne tage en ven med. Og

hele arrangementet er gratis.

Du kan allerede nu tilmelde dig turen

hos Erik Boesen på ewb@folkespa-

rekassen.dk - eller ved at ringe ned i

afdelingen på 8613 5100.

Vi mødte nogle helt andre kunder end dem, vi plejer at se til årsmødet

22 JAK BLADET JULI 2012

fra FolkesparekassenNyt

Direktør i Folkesparekassen, Martha

Petersen tager fat i Danske Banks og

Finansiel Stabilitets syn på antallet af

banker i Danmark. Og NIRO Invests

netop offentliggjort liste over banker

får også et par ord med på vejen.

Martha Petersen kigger på, hvad både

debat og liste betyder for Folkespare-

kassen og Folkesparekassens kunder.

For nyligt udtalte Eivind Kolding, ny

ordførende direktør for Danske Bank,

at Danmark er bedre tjent med 10

banker end de knapt 100 penge-

institutter, der er i dag. Oven i den

melding har formanden for Finansiel

Stabilitet, Henning Kruse Pedersen,

også sagt, at han ser en konsolidering -

altså en sammenlægning - af finanssek-

toren som vejen frem. Det er Martha

Petersen - direktør i Folkesparekassen

– ikke ubetinget enig i.

Nemt for Danske Bank

“Når Eivind Kolding siger, at 10

pengeinstitutter er nok i Danmark, så

er det, fordi det vil gøre det meget

nemmere for ham at drive bank. Det

er åbenlyst, at Danske Bank vil få flere

kunder, have nemmere ved at sætte

priserne og kunne slippe af sted med

endnu mere discount-service over for

kunderne. Sådan en udtalelse gengivet

som overskrift i diverse medier bety-

der desværre for Folkesparekassen, at

nogen, der måske ville have valgt os,

kunne risikere at tænke, at Folkespare-

kassen måske alligevel ikke er der på

sigt. Derfor vælger de et stort pengein-

stitut i stedet”, mener Martha Petersen.

”Dermed har Eivind Kolding opnået

nøjagtig det, han gerne ville med sin

udtalelse”!

Til gengæld opfatter hun Finanstilsynet

og Finansiel Stabilitets snak om konso-

lidering som et udtryk for et ønske om

en sund sektor. Men her handler det

alene om at få fjernet de pengeinstitut-

ter, der ikke kan skabe indtjening – og

som har en meget lille egenkapital at

stå imod med. Formålet er her at sikre

stabile pengeinstitutter, alle kan have

tillid til. Dette synspunkt bakker Martha

Petersen op. ”Finanskrisen har netop

vist, hvor vigtigt det er, at der er tillid til

pengeinstitutterne”.

Overskud skal være stødpude

- ikke udloddes som afkast til

aktionærer

“Jo færre banker der er, desto mere

indtjening vil der blive til den en-

kelte bank. Det vil umiddelbart styrke

egenkapitalen. Risikoen er dog, at de

tilbageværende banker i stedet bruger

overskuddet til afkast til deres aktionæ-

rer. Det vil nok ikke ske på kort sigt, da

der er krav til alle pengeinstitutter om

at opbygge en større stødpude i form

af mere egenkapital. Men når det er på

plads, er det næsten sikkert, at aktio-

nærernes interesser vil blive varetaget.

Hvis eller når det sker, havde det været

bedst med en række mindre penge-

institutter, hvor kapitalen i stedet blev

liggende i boksen. Som økonomisk

stødpude”, fortsætter Martha Petersen.

Med færre pengeinstitutter frygter

hun en begrænset konkurrence

“Hvis 100 pengeinstitutter kan drive en

fornuftig forretning, skaffe det kunde-

grundlag der er brug for og fremvise

fornuftige resultater, er det ikke for

mange. Hvor mange revisionsfirmaer,

advokater, cykelhandlere og bagere

er der plads til? Hvor mange daglig-

varebutikker skal der være? Efter min

opfattelse må markedet være med til

at styre antallet af pengeinstitutter”,

understreger Martha Petersen.

“Ikke alle banker kan drive forretning

med overskud. Derfor tror jeg, at der

også fortsat vil blive færre pengeinsti-

tutter”, siger direktøren, som lige nu

har masser af debat at forholde sig til.

NIRO’s analyser kan ødelægge

banker

En anden meget omtalt debat er NIRO

Invests liste over pengeinstitutter i

Danmark.

Listen udkommer én gang årligt og

bringes i dansk presse som et billede

på, hvordan pengeinstitutterne klarer

sig i forhold til hinanden.

“Jeg læser den også selv. Det er jo en

liste, som pressen bruger som bag-

grund for en masse historier. Listen

betyder ikke så meget for de pengein-

stitutter, der ligger i toppen. Men den

er med til at forringe og i værste fald

ødelægge forretningsgrundlaget for de

pengeinstitutter, der ligger i bunden.

Det er jo dem, pressen fokuserer på.

Der findes mange fornuftigt drevne

pengeinstitutter i den nederste fem-

tedel. Alligevel har jeg set overskrifter

om, at hver femte bank er i fare for at

gå ned. Det er en grov påstand uden

nogen form for dokumentation”, forkla-

rer Martha Petersen. Der er ingen, der

kan sige noget om antallet af pengein-

stitutter, som er i fare for at gå ned.

Folkesparekassen opad på listen

Når hun læser NIROs liste, er det for

at se:

1) hvor Folkesparekassen ligger

2) hvem der ligger i bunden af listen

3) hvor ligger de pengeinstitutter, som

Folkesparekassen sammenligner sig

med.

I 2010, da listen udkom for første gang,

lå Folkesparekassen på en placering

som nummer 67. I 2011 var placerin-

gen i stedet nummer 53, og i år er

Folkesparekassen rykket yderligere to

pladser op.

“Vi er nummer 51 ud af 91. Det er

sådan set rigtig godt. Men ingen

kender de formler, som placeringerne

beregnes på. Så jeg kan kun gætte på,

at vores bevægelse opad skyldes, at

vi har forbedret vores solvens og har

færre store engagementer. Vi arbejder

for at få en bedre indtjening, så min

ER 100 PENGEINSTITUTTER FOR MANGE?

23JAK BLADET JULI 2012

forventning er, at vi rykker op ad listen de

kommende år”, spår Martha Petersen, som

dog stadig forholder sig kritisk over for NIRO

Invest og listen over danske pengeinstitutters

indbyrdes placering.

God billig bank frem for topplacering

“NIROs analyse ødelægger altså forretningen

for nogle virksomheder. Med det formål selv

at tjene penge på at sælge analysen. Jeg ved

ikke, hvem Nicholas Rohde eller NIRO er.

Men jeg véd, at det koster masser af penge

at købe NIROs analyser. Ligesom at man

for en ekstra betaling kan bestille firmaet til

at lave en ny revideret analyse. Det gjorde

direktøren i Den Jyske Sparekasse forleden,

fordi han var utilfreds med sparekassens

placering. Den slags gør mig ekstra skeptisk”,

siger Martha Petersen. For 8.800 kr. plus

moms blev der udarbejdet en ny liste, hvor

Den Jyske Sparekasse var rykket mange

pladser op.

“Vi kunne sagtens ligge højere på listen. Men

vi har den filosofi, at vi er til for kunderne.

Vi tilbyder gode, billige løsninger frem for at

tjene store afkast til aktionærerne”, slår hun

fast.

FAKTA: Folkesparekassens

direktør om konkurrence

Som direktør for Folkesparekassen hilser

Martha Petersen øget konkurrence vel-

kommen:

“Øget konkurrence er altid en fordel for

kunderne, da det betyder lavere priser.

Folkesparekassen er kundernes spare-

kasse, og vi har kun deres interesse at

varetage. Konkurrencen bliver mindre,

hvis der bliver færre og formentlig også

mere ens pengeinstitutter”, vurderer Mar-

tha Petersen. Hun tror i øvrigt, at der altid

er plads til små og store virksomheder

inden for stort set alle erhverv. Også inden

for pengeinstitutvirksomhed. Nogle driver

forretning ud fra stordrift og standardløs-

ninger og nogle ud fra personlig betjening

og holdning.

Martha Petersen

24 JAK BLADET JULI 2012

Vi mødes på Vadehavscen-

tret, Okholmvej 5 i Vester

Vedsted ved Ribe kl. 13.30.

Herfra kører vi i egne

biler de to kilometer ud til

Råhede Vade, hvor vi iført

egne gummistøvler vandrer

ud på vaderne og et fl ot

stykke strandeng. Vi ser på

Vadehavets forunderlige dy-

reliv, ser trækfugle, tidevand

og et unikt landskab, som

hele tiden er underlagt om-

rådets tidevand og vinterens

storme.

Over 12 millioner trækfugle gæster området - mange af

dem krydser mere end 30 lande på deres rejse på vej fra

yngleområderne i nord til overvintringsstederne i det sydlige

Afrika.

Området er ikke alene Danmarks største

Nationalpark og Danmarks største natur-

reservat - samtidig er det kandidat til at

komme på FN´s verdensarvliste.

Vadehavsområdet hører til et af landets

laveste, hvilket betyder, at marsken og

dens byer er beskyttet af havdiger imod

stormfl od. Vi afslutter med en kop kaffe på

Restaurant Kammerslusen, hvor vi hilser

af med naturvejlederen. Efter kaffen vil

formanden Jakob Mikkelsen orientere om

aktuelt fra Landsforeningen JAKs mange

spændende aktiviteter.

Af hensyn til kaffen skal der ske tilmelding

senest den 8. august til jakob.mikkelsen@mail.dk. eller tele-

fon 75 27 12 70.

Deltagerbetaling: 60 kr. pr. person inkl. naturvejleder

Klaus Melbye og kaffe på Kammerslusen!

Alle er velkomne!

Opret en rentefri indlånskonto i vores

regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

for grønne og bæredygtige udlån indenfor

miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af

Regnbueforeningen, der er en selvstændig

forening.

Nærmere information:

John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

HUSK GUMMISTØVLERNE!

Landsforeningen JAK, Region Syd- og Sønderjylland inviterer til

Sommerudfl ugt med naturvejleder Klaus Melbye til Vadehavet lørdag den 11. august