nyt fra vu viborg 1/2011
DESCRIPTION
Læs i Nyt fra VU Viborg for januar, februar og marts bl.a. om foreningens nye bestyrelse, introkursus i VU og VU Viborgs holdning til p-afgifter i Viborg by.TRANSCRIPT
![Page 1: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/1.jpg)
Side 1 af 6
Januar-Marts 2011
Nyt fra VU Viborg
I dette nummer
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Redaktion
Formandens replik
Ny bestyrelse valgt
Nej til p-afgifter i Viborg
Ja, vi fester også i VU
Arrangementer
Kontakt
Isak Krab Koed
Formandens replik
Som ny formand for VU Viborg er det mig en fornøjelse at kunne
præsentere årets første nummer af Nyt fra VU Viborg. Tanken er, at
nyhedsbrevet fremover skal udkomme en gang om måneden i noget
kortere udgaver end den her foreliggende, der dækker perioden
januar-marts. Nyhedsbrevet omhandler VU Viborgs politiske
markeringer samt foreningens politiske og sociale aktiviteter.
Dette første nyhedsbrev under min ledelse er forfattet af
undertegnede, men bidrag modtages med kyshånd, hvadenten de er
fra Venstrefolk, VU’ere eller borgerligt tænkende mennesker i al
almindelighed.
Som det fremgår af nyhedsbrevet, er VU Viborgs bestyrelse og jeg allerede i fuld gang efter
generalforsamlingen i januar. Den kommende tid byder vi på masser af spændende oplæg, fester
og politisk arbejde – samt selvfølgelig valget, der kan komme, hvornår det skal være. Jeg håber at
se mange af vores nye og gamle medlemmer i lokalerne på St. Sct. Hansgade – der bliver nok at
tage sig til!
Isak Krab Koed
Formand for VU Viborg
![Page 2: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/2.jpg)
Side 2 af 6
Ny bestyrelse valgt
VU Viborgs medlemmer valgte på generalforsamlingen d. 21/1 – 2011 enstemmigt foreningens
hidtidige næstformand, Isak Krab Koed, til formandsposten. Han erstattede Jakob H. Harritz, der
påbegynder studier i udlandet og derfor udtrådte af bestyrelsen. Til bestyrelsen valgtes Nanna
Endelt Pedersen, Ida Marie Østergaard, Morten Mellbak, Claus Bitsch, Trine Bennike og Mads
Knudsen.
På det konstituerende møde besattes foreningens tillidsposter som følger:
Isak Krab Koed opnåede genvalg til posten som VU’s repræsentant i Venstre i Viborgs
kommuneforening og webredaktør for VU Viborg samt nyvalg til posten som medlem af
Venstres Ungdoms landsstyrelse.
Ida Marie Østergaard blev valgt som næstformand og medlemsansvarlig for foreningen.
Claus Bitsch opnåede valg til kassererposten.
Nanna Endelt Pedersen valgtes til ansvarlig for politiske aktiviteter.
Trine Bennike valgtes til ansvarlig for sociale aktiviteter.
Morten Mellbak blev valgt som suppleant til landsstyrelsen.
Mads Knudsen blev valgt til VU Viborgs repræsentant i Venstre i Viborg vælgerforening.
“Foreningen går ind i en hektisk tid med et folketingsvalg, der kan være lige om hjørnet,” siger den
nyvalgte formand, Isak Krab Koed, og tilføjer: “men jeg er overbevist om, at den nye bestyrelse vil
gøre lykke, og jeg glæder mig meget til arbejdet. Det afgørende bliver at overbevise Viborgs
ungdom om, at regeringens politik er det bedste bud på, hvordan vi fremtidssikrer det danske
samfund.”
Nej til p-afgifter i Viborg
SF, S og K i Viborg har foreslået, at parkeringspladserne i Viborg skal koste penge at benytte fra
august. Helt konkret skal der opsættes parkeringsautomater ved en lang række parkeringspladser i
indre by. Dyrest bliver de mest efterspurgte pladser.
“Forslaget er udtryk for typisk socialistisk tankegang,” siger VU Viborgs
formand, Isak Krab Koed. “Borgerne i Viborg har som bekendt allerede betalt
skat én gang, og det naturlige er derfor, at det millionbeløb, forslaget ventes at
indbringe, ender i borgernes lommer i form af for eksempel skattelettelser.”
Det tror han dog ikke er tanken: “Det har forslagsstillerne næppe tænkt sig.
Kommunen fattes penge, og enhver socialist med respekt for sig selv tror
desværre, at når man mangler penge, er skatter og afgifter vejen frem.” VU-
![Page 3: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/3.jpg)
Side 3 af 6
formanden undrer sig over, at borgmester Søren Pape Poulsen vil stå model til forslaget.
For det første er forslaget unødvendigt. “Kommunen har allerede fortalt, at der ikke mangler p-
pladser. Problemet er at sørge for, at folk finder dem.” For det andet er forslaget en klods om benet
på Viborgs handels- og byliv. Afgifterne vil gøre det sværere for forretninger, der ikke kan tilbyde
gratis parkering, at tiltrække kunder. “Og hvem skal i øvrigt betale de penge, det vil koste
viborgensiske virksomheders medarbejdere at parkere i Viborg by,” spørger Isak Krab Koed og
fortsætter: “Det skal virksomhederne såmænd selv, hvis det står til SF’s Søren Gytz. Det er ikke
holdbart.”
Faktisk har borgmesteren et borgerligt flertal bag sig, men VU-formanden tror ikke, det vil blive
brugt. “Med Gregers Laigaards nylige indmeldelse i Venstre er der nu et borgerligt flertal i Viborg
byråd med V, K og DF. Det ville være oplagt at indvie et samarbejde ved at sætte en stopper for
denne ekstraskat. Desværre har borgmesteren vist solgt sin politik til S og SF,” siger han.
Ja, vi fester også i VU
DSU’eren Natja Knudsen omtaler i Viborg Stifts Folkeblad 5/3 – 2011 Venstres
Ungdoms hvervningsmetoder, herunder mere specifikt de fester, der er blevet
afholdt rundt om i landet. Til festerne har man kunnet melde sig ind i Venstres
Ungdom og oven i hatten få et varierende kvantum alkohol at forlyste sig med
samme aften for de 100 kr., et medlemskab koster.
Knudsen harcelerer i sit læserbrev over dette medlemstilbud og mener, at VU
”sprænger rammerne for, hvad politiserende foreninger kan tillade sig” i en
situation, hvor vi burde ”holde moralens skanse.”
Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se, hvad problemet er. Venstres Ungdom er ganske rigtigt en
politiserende forening, hvorfor vores medlemstilbud bl.a. tæller gode politiske debatter,
fremragende kurser og muligheden for at blive en del af et stærkt politisk netværk – men også en
ungdomsforening, hvorfor vi ligesom resten af ungdommen holder af at feste i hinandens
behagelige selskab.
Jeg er sikker på, at unge mennesker er fornuftige nok til at indse, hvad de siger ja til, når de melder
sig ind i Venstres Ungdom, også selv om et medlemskab giver dem drikkelse en aften i byen.
Nuvel, unge mennesker kan lide at feste, men mon dog de støtter en politisk sag, der er dem
inderligt imod, blot fordi der er øl i farvandet?
Jeg tror det ikke, men hvis frøken Knudsen finder, at fester og alkohol udgør en så stor fare for
unges dømmekraft, at de risikerer at melde sig ind i et parti, de ikke kan stå inde for, kunne det
![Page 4: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/4.jpg)
Side 4 af 6
måske være relevant at se på, om DSU fortsat skal arrangere fester for foreningens medlemmer.
Det går jo ikke, at nogen bliver vildledt.
Arrangementer
Torsdag d. 17/3 – 2011 kl. 19:00
Mød Kristian Pihl Lorentzen
I en situation, hvor Danmarks økonomi endnu er mærket af finanskrisen,
og fremtidsudsigterne mildt sagt ikke er lovende med hensyn til dansk
konkurrencedygtighed i fremtidens globale økonomi, er der behov for
handling. Der er behov for et opgør med vanetænkning og unødvendige
overførselsindkomster, et opgør med regeltyranni og bureaukrati, hvis
ikke Danmark skal sakke agterud.
Regeringen er klar. Oppositionen, derimod, vil have mere af det samme.
Danskerne står således ved en skillevej. Skal vi tilpasse os den
internationale økonomi og skabe vækst og velstand, eller skal vi låne os til
velfærd?
Med et valg, der kan komme når som helst, kan man roligt sige, at det er nu, det gælder. VU Viborg
er derfor glade for igen at kunne byde Kristian Pihl Lorentzen, medlem af Folketinget for Venstre,
velkommen i lokalerne til en snak om den kommende valgkamp og aktuelle politiske emner, der
præger det daglige arbejde på Christiansborg.
Tilmeld dig på Facebook.
Torsdag d. 31/3 – 2011 kl. 19:00
Medlemsmøde
Til medlemsmøderne samles bestyrelsen. VU Viborgs bestyrelse har ansvaret for planlægning og
afholdelse af aktiviteter, lokale og nationale politiske markeringer og foreningens deltagelse i
Venstres Ungdoms landsorganisations arbejde.
Møderne forløber efter den dagsorden, formanden udsender. Du kan ved henvendelse til
formanden få dagsorden, bilag, referat osv. tilsendt pr. e-mail.
Selv om der er tale om arbejdsmøder, holder vi af at krydre møderne med kage, kaffe og en god
gang sladder – møderne er således ikke kun relevante for bestyrelsen. De er også en hyggelig
måde at lære VU Viborg og folkene bag at kende for nye medlemmer. Kom derfor glad!
![Page 5: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/5.jpg)
Side 5 af 6
Tilmeld dig på Facebook.
Lørdag d. 2. april kl. 13:00 til søndag d. 3. april kl. 15:00
Introkursus i København
I april måned afholder Venstres Ungdoms
landsorganisation igen en introweekend for
nye medlemmer af VU fra hele landet.
Formand for VU’s kursusudvalg, Sara Ekknud,
fortæller om kurset: “På kurset vil du få et
indblik i hvordan VU er bygget op og hvad
vores politik er, samtidig med at du vil møde
en masse VU’ere fra hele landet. Weekenden vil
ligeledes byde på en eksklusiv rundvisning på Christiansborg af en af Venstres
folketingsmedlemmer.”
Arrangementet kan allerede nu købes på VU’s webshop. Husk også at tilmelde dig på Facebook.
Kontakt
Venstres Ungdom i Viborg
St. Sct. Hansgade 11A
8800 Viborg
http://vuviborg.dk/
VU Viborg er medlemmernes forening, og vi
modtager hellere end gerne forslag til
forbedringer, ideer til fremtidige politiske
initiativer, debatoplæg osv. Du kan kontakte
hele bestyrelsen på vores officielle e-mail,
[email protected], skrive til os på
adressen St. Sct. Hansgade 11A, 8800 Viborg
eller rette henvendelse til ét medlem af
bestyrelsen ved hjælp af oplysningerne
nedenfor.
Formand
Isak Krab Koed*
Medlem af landsstyrelsen
Webredaktør
Tlf.: 26 46 80 54
E-post: [email protected]
Bestyrelsesmedlemmer
Ida Marie Østergaard
Næstformand
Medlemsansvarlig
Tlf.: 53 30 05 78
E-post: [email protected]
Claus Bitsch
Kasserer
![Page 6: Nyt fra VU Viborg 1/2011](https://reader031.vdocuments.pub/reader031/viewer/2022020419/568bd8fa1a28ab2034a554b0/html5/thumbnails/6.jpg)
Side 6 af 6
Tlf.: 23 72 85 13
E-post: [email protected]
Nanna Endelt Pedersen
Aktivitetsansvarlig
Tlf.: 28 40 10 13
E-post: [email protected]
Trine Bennike
Socialt ansvarlig
Tlf.: 21 97 70 93
E-post: [email protected]
Mads Knudsen**
Bestyrelsesmedlem
Tlf.: 25 12 10 21
E-post: [email protected]
Morten Mellbak
Suppleant til landsstyrelsen
Tlf.: 61 46 52 14
E-post: [email protected]
*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg
Kommune (ViVK).
**Repræsenterer VU Viborg i Venstre Viborg
(ViV)