nyt fra vu viborg 8/2011

8
Nyt fra VU Viborg November 2011 Hvem er den almindelige dansker?

Upload: nyt-fra-vu-viborg

Post on 11-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Dette nummer af Nyt fra VU Viborg bringer blandt andet historien om, hvordan det gik til, at Socialdemokraterne opdagede gængse regnemetoder, masser af spændende arrangementer i den kommende tid og information om Venstres vælgerforeninger.

TRANSCRIPT

Nyt fra

VU Viborg

November 2011

Hvem er den

almindelige

dansker?

Side 1 af 7

November 2011

Nyt fra VU Viborg

I dette nummer

Side 1

Side 2

Side 4

Side 5

Side 7

Indlæg af

Formandens replik

Læserbrev: Hvem er den almindelige dansker?

Skolepraktik er ikke vejen frem

Vær med i en vælgerforening

CEPOS Universitet

Arrangementer

Kontakt

Claus Bitsch, Inge Marie Vejrum, Isak Krab Koed

Formandens replik

“Det er endnu en gang beregninger, som er fabrikeret til lejligheden.”

Sådan sagde Socialdemokraternes daværende finansordfører, Morten

Bødskov, om Finansministeriets beregninger, der viste, at Fair Løsning

havde et gabende hul på mellem 22 og 39 mia. kr. Det var før valget.

Måske for at efterprøve denne påstand om politisk bestillingsarbejde,

der må siges at være noget nær injurierende overfor den danske

embedsstand, som ellers er kendt for dens forbilledlige objektivitet,

spurgte Finansudvalget én gang til, da valget var overstået.

”Der henvises til besvarelsen på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 af

18. maj 2011,” lød svaret. Det, man regnede sig frem til før valget,

gjaldt naturligvis også efter valget: Fair Løsning er underfinansieret. Den nyudnævnte

finansminister, Bjarne Corydon, der var en af hovedarkitekterne bag Fair Løsning, erklærede sig

efter valget enig med sine embedsmænd. Men hvordan kunne det så gå til, at partifællen Morten

Bødskov før valget affejede beregningerne som politisk bestillingsarbejde? Corydon skal have ros

for et ærligt svar på dét spørgsmål: ”Nu holder vi os til gængse regnemetoder.” Det var da på tide!

Isak Krab Koed

Formand for VU Viborg

Side 2 af 7

Læserbrev: Hvem er den almindelige dansker?

Af Isak Krab Koed, formand for VU Viborg

Dette indlæg er sendt til Viborg Stifts Folkeblad.

Før valget lød det fra Socialdemokraternes

formand, Helle Thorning-Schmidt, at det ikke

ville blive dyrere for den almindelige dansker,

hvis Socialdemokraterne kom til magten. En

målsætning, der for mange danskere formentlig

forekom en kende uambitiøs. Det var allerede

før valget mere end dyrt nok at være dansker i

forvejen – og man kunne jo i stedet have valgt

den målsætning, at det skulle være billigere! Et løfte om, at det i det mindste ikke ville blive dyrere,

var dog trods alt noget. Siden regeringsskiftet er det imidlertid blevet dyrere at ryge, at drikke et

glas rødvin, at spise fredagsslik, at drive virksomhed, at betale sin skat, at skrue op for varmen, at

arbejde hjemmefra – og det er kun en foreløbig liste. En lang række fordyringer, der kan mærkes

på pengepungen. Tilbage står to muligheder: enten har Socialdemokraterne som i så mange andre

tilfælde ikke holdt det, de lovede før valget, eller også er det bare meget få individer, der i

socialdemokratisk optik er almindelige danskere. Eftersom jeg er opdraget til at tro på det bedste i

mine medmennesker, må jeg gå ud fra, at det er mig, der har misforstået budskabet. På den

baggrund lyder mit spørgsmål til Socialdemokraterne: Hvem er den almindelige dansker?

Skolepraktik er ikke vejen frem

Af Claus Bitsch, kasserer for VU Viborg

Regeringen ønsker at forøge antallet af skolepraktikpladser som løsning på problemet med

manglen på praktikpladser til de unge på erhvervsuddannelserne.

Man bør i stedet motivere de ung til at søge ind på en uddannelse, hvor de faktisk har en reel

mulighed for at få en praktikplads. En uddannelse baseret på udelukkende skolepraktik vil alt andet

lige ikke være det samme værd og give de samme jobmuligheder som en uddannelse gennemført

med udelukkende ordinær praktik. Man stiller derfor den unge håbefulde mand eller kvinde et

dårligt alternativ i udsigt, hvor de risikerer at bruge 3-4 år på en uddannelse, med ingen eller

næsten ingen værdi efterfølgende.

Side 3 af 7

Jeg anerkender, at skolepraktik kan være et supplement i en afgrænset periode, hvis ikke andet er

muligt, men viser det sig helt umuligt for den unge at finde en praktikplads i erhvervslivet, bør

han/hun i stedet tage en anden uddannelse, hvor chancerne er bedre.

Arbejdsmarkedets Erhvervsråd (AE) udkom for nylig med en analyse, der viste, at skolepraktik giver

næsten ligeså gode jobchancer og næsten ligeså højt et lønningsgrundlag som ordinær praktik,

dog med en betydelig forskel de første par år samt varierende efter branche. Men denne

undersøgelse omfatter kun elever færdiguddannet i 2004 og deres beskæftigelse og lønniveau i 5

år frem. Altså dermed før den økonomiske krises indtog.

Jeg tvivler på, at man kan drage

samme konklusion om 5 og 10

år, når endnu flere

nyuddannede med skolepraktik

kommer ud på

arbejdsmarkedet, medmindre

væksten til den tid er lige så høj

som før krisen og

arbejdsudbuddet dermed ligeså

lille. Og det vil næppe ske,

væksten vil starte meget

langsomt og fra et lavt niveau.

Det bliver fortsat svært at få

finansieret byggeprojekter mv.

samtidig med, at staten ikke i

længden har midler nok til at

holde væksten oppe med offentlige investeringer.

Det er derfor at stikke de unge mennesker blår i øjnene, når man giver dem muligheden for at tage

en uddannelse, som de har en stor risiko for ikke at kunne bruge, pga. manglende praktiske

kundskaber som nyuddannede.

Vi kommer heller ikke uden om, at der fortsat vil være hård konkurrence fra udenlandsk

arbejdskraft. Derfor skal danske unge være dygtige – så dygtige, at de kan modstå denne

konkurrence. Det er selvfølgelig den unges eget frie valg, der skal afgøre, hvad han/hun vil med sit

liv. Men staten skal ikke stille uddannelser til rådighed, der ikke matcher erhvervslivets behov, bare

fordi en embedsmand i Beskæftigelsesministeriet har regnet ud, at det isoleret set er en bedre

forretning for staten, at de unge er i skolepraktik end på kontanthjælp. Ingen af delene er

nødvendigvis et særlig godt valg på langt sigt.

Side 4 af 7

Staten skal i stedet skabe et sundt erhvervsklima, der giver grundlag for nye arbejdspladser samt

gøre det mere attraktivt at ansætte elever. Måske er en del af problemet for høj startløn, stramme

ansættelsesvilkår og lignende. Problemer, der for eksempel kunne løses ved, at lærlingene var på

SU det første år. I hvert fald burde man se på, hvordan man øger motivationen og muligheden for

at ansætte lærlinge frem for at skabe et dårligere alternativ for de unge.

Vær med i en vælgerforening

Af Inge Marie Vejrum, kasserer for Venstre i Viborg Kommune

Kære VU-medlemmer! På sidste bestyrelsesmøde Venstre i Viborg Kommune blev det drøftet, om

alle medlemmer af VU i Viborg er medlem af en af Venstrevælgerforeningerne i Viborg Kommune.

Vi ved godt, at der er en del VU medlemmer hos Venstre i Viborg.

Isak har efter mødet bedt mig begrunde, hvorfor I

som VU’ere også skal være medlem af Venstre.

Medlemmer af VU er en del af fødekæden til

Venstres medlemsliste. Det er tilmed gratis for VU-

medlemmer under 30 år at være medlem af Venstre.

Der er også fordele ved at være medlem af en af

Venstres vælgerforeninger. Alle medlemmer kan

deltage i alle medlemsaktiviteter i Venstre i Viborg

Kommune. Alle medlemmer får tilsendt Medlemsnyt

3-4 gange årligt.

Som medlem af Venstre har man mulighed for at

deltage, når der til foråret skal opstilles

spidskandidat til byrådet, ligesom I som medlemmer

af en vælgerforening kan deltage, når der opstilles

lokale kandidater til den fælles Venstreliste til byrådsvalget.

I har stemmeret til generalforsamlingen i den vælgerforening, I er medlem af, og som medlem af

en lokal vælgerforening har I stemmeret, når der opstilles kandidater til Regionsvalg og

Folketingsvalg.

Jeg håber, at dette indlæg kan give jer lyst til at være medlem af den lokale Venstrevælgerforening

i Viborg Kommune, såfremt I ikke allerede er medlem.

Side 5 af 7

CEPOS Universitetet

Den liberale tænketank Center for Politiske Studier, bedre kendt som CEPOS, søger lige nu

studerende til deres kursus i frimarkedstænkning i foråret 2012. Ansøgningsfristen er 1. december

2011.

CEPOS Universitet samler de

bedste studerende - fra forskellige

fakulteter - til en spændende og

grundig indføring i

frimarkedstænkning. Universitetet

tilbyder undervisning fra en række tunge ledere fra erhvervslivet, de bedste undervisere fra

universiteterne og de skarpeste analytikere i medierne.

Der gives mulighed for at møde de fremmeste liberale tænkere og diskutere økonomiske og

politiske problemer på et højt niveau.

Undervisningen ligger i 4 weekender og én hverdag. Forårs- og sommersemestret følges op af et

sommerkursus i juni/juli, og i december afholdes en årlig alumnikonference, hvor du kan møde

tidligere CEPOS-studenter.

Læs mere om CEPOS Universitet og om ansøgningen.

Arrangementer

Medlemsmøde

Onsdag d. 1/12 – 2011 kl. 19:00

Til medlemsmøderne samles bestyrelsen. VU Viborgs bestyrelse har ansvaret for planlægning og

afholdelse af aktiviteter, lokale og nationale politiske markeringer og foreningens deltagelse i

Venstres Ungdoms landsorganisations arbejde.

Møderne forløber efter den dagsorden, som du kan få af formanden.

Selv om der er tale om arbejdsmøder, holder vi af at krydre møderne med kage, kaffe og en god

gang sladder – møderne er således ikke kun relevante for bestyrelsen. De er også en hyggelig

måde at lære VU Viborg og folkene bag at kende for nye medlemmer. Kom derfor glad!

Tilmeld dig på Facebook.

Side 6 af 7

Oplæg: Ideologiordfører Natasha Thaysen

Torsdag d. 8/12 – 2011 kl. 19:00

Du er liberal. Det ved du godt. Men hvor kommer liberalismen fra? Og hvor er den på vej hen? Hør

om historiske rødder, om dens fædre og om de mange grene af ideologien, der findes. Er du for

eksempel socialliberal, anarkokapitalist eller noget midt imellem? Og er der egentlig noget, der

hedder ultraliberal? Få svar på dette og talrige andre spørgsmål, når Venstres Ungdoms ideologi-,

kultur- og religionsordfører, Natasha Thaysen, kigger forbi VU Viborg.

Tilmeld dig på Facebook.

Duel: Karin Gaardsted og Kristian Pihl

Mandag d. 23/1 – 2012 kl. 19:00

Venstre og Socialdemokraterne

i Viborg holder et fælles

offentligt møde med vore to

folketingsmedlemmer Kristian

Pihl Lorentzen og Karin

Gaardsted. Sæt kryds i

kalenderen, tag din nabo med

og glæd dig til en spændende

aften med debat om vigtige emner. Mødet foregår på Asmildkloster Landbrugsskole.

Tilmeld dig på Facebook.

Oplæg: Skatte- og finansordfører Louise Munck Højsgaard

Torsdag d. 26/1 – 2012 kl. 19:00

Denne aften får VU Viborg besøg af Venstres Ungdoms skatte- og

finansordfører, Louise Munck Højsgaard.

I kølvandet på valget og det derpå følgende regeringsskifte, der i

nogles øjne har kastet et overraskende borgerligt regeringsgrundlag af

sig, vil Louise i sit oplæg fortælle os, hvorfor vi alligevel bør foretrække

en borgerlig regering - også hvad angår økonomien.

Tilmeld dig på Facebook.

Side 7 af 7

Kontakt

Venstres Ungdom i Viborg

St. Sct. Hans Gade 11A

8800 Viborg

http://vuviborg.dk/

VU Viborg er medlemmernes forening, og vi

modtager hellere end gerne forslag til

arrangementer, ideer til fremtidige politiske

initiativer, debatoplæg osv. Du kan kontakte

hele bestyrelsen på vores officielle e-mail,

[email protected], skrive til os på

postadressen eller rette henvendelse til ét

medlem af bestyrelsen ved hjælp af

oplysningerne nedenfor.

Formand

Isak Krab Koed*

Medlem af landsstyrelsen

Webredaktør

Tlf.: 26 46 80 54

E-post: [email protected]

Bestyrelsesmedlemmer

Ida Marie Østergaard

Næstformand

Medlemsansvarlig

Tlf.: 53 30 05 78

E-post: [email protected]

Claus Bitsch

Kasserer

Tlf.: 23 72 85 13

E-post: [email protected]

Nanna Endelt Pedersen

Aktivitetsansvarlig

Tlf.: 28 40 10 13

E-post: [email protected]

Anders Skafte

Socialt ansvarlig

Tlf. 40 86 05 52

E-post: [email protected]

Jakob H. Harritz

Bestyrelsesmedlem

Tlf. 40 57 11 22

E-post: [email protected]

Mads Knudsen**

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 25 12 10 21

E-post: [email protected]

Rikke Christensen

Bestyrelsesmedlem

Tlf.: 60 18 35 03

E-post: [email protected]

*Repræsenterer VU Viborg i Venstre i Viborg

Kommune (ViVK), **Repræsenterer VU Viborg

i Venstre i Viborg (ViV)

Følg VU Viborg