nyt i lgbt biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/nyt-i-lgbt-biblioteket-2014.pdf · r. eric...

9
1 Nye bøger på LGBT Biblioteket 2014 ROMANER, NOVELLER, DIGTE 360 grader. Erotiske noveller - antologi Lindhardt og Ringhof, 2013 - 175 sider Erotiske fortællinger af 11 danske forfattere. Betty Frank Simonsens novelle "Marts" om en ung lesbisk kvinde i slutningen af 1800-tallet i konflikt mellem tradition og ambitioner om at blive forfatter. Hun er ven med Herman Bang. ”Kropsvisitation” af Torben Munksgaard rummer trans-tanker. ”Privat visning” af Stephanie Gaarde Caruana har bøssetema. ”Tip” af Anne- Marie Vedsø Olesen lesbisk tema. ”8. arondissement” af Lotte Garbers lesbisk eller biseksuelt. Emmanuel Carrière: Limonov - roman Tiderne Skifter, 2013 (Org. Frankrig 2011) - 373 sider Biografisk roman om russeren Eduard Limonov, kriminel, digter og politiker, om Sovjetunionens fald og det nye Rusland, om Limonov i New York og Paris og som frivillig i krig på Balkan. Hans seksuelle forhold til mænd fylder ikke så meget som i Limonovs selvbiografiske roman "Det er mig, Eddie" (dansk 1984). Stephanie Caruana: Smerten selv - krimi Rosinante, 2013 - 377 sider En ung psykolog fra Rigspolitiet bliver involveret i opklaring af et mord på en mandlig fotograf, som dyrkede sadomasochistiske lege med mange kvinder. Det vækker usikkerhed om hans egen seksualitet, og samarbejdet med en maskulin politimand slår gnister. Stephen Chbosky: Fordelene ved at være bænkevarmer - roman Ordenes By, 2013 (Org. USA 1999) - 249 sider I breve til en ven 1991-92 fortæller 15-årige Charlie om sin familie, sin skole og venskabet med de to søskende Sam (en pige) og Patrick. Patrick er bøsse og drager Charlie ind i sine erotiske forhold, bl.a. tager han ham med på cruising i parken. Malene Fenger-Grøndahl: Tørklædet - roman CDR-forlag, 2013 - 79 sider Nadia og Zeynep er kærester, men da Zeynep kommer med tørklæde og fortæller, at hun skal giftes med en mand, sætter det begges følelser på spidsen. Nadia vil så gerne kærligheden, men tør Zeyneb trodse familie og tradition?

Upload: others

Post on 06-Jan-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

1

Nye bøger på LGBT Biblioteket 2014 ROMANER, NOVELLER, DIGTE 360 grader. Erotiske noveller - antologi Lindhardt og Ringhof, 2013 - 175 sider Erotiske fortællinger af 11 danske forfattere. Betty Frank Simonsens novelle "Marts" om en ung lesbisk kvinde i slutningen af 1800-tallet i konflikt mellem tradition og ambitioner om at blive forfatter. Hun er ven med Herman Bang. ”Kropsvisitation” af Torben Munksgaard rummer trans-tanker. ”Privat visning” af Stephanie Gaarde Caruana har bøssetema. ”Tip” af Anne-Marie Vedsø Olesen lesbisk tema. ”8. arondissement” af Lotte Garbers lesbisk eller biseksuelt. Emmanuel Carrière: Limonov - roman Tiderne Skifter, 2013 (Org. Frankrig 2011) - 373 sider Biografisk roman om russeren Eduard Limonov, kriminel, digter og politiker, om Sovjetunionens fald og det nye Rusland, om Limonov i New York og Paris og som frivillig i krig på Balkan. Hans seksuelle forhold til mænd fylder ikke så meget som i Limonovs selvbiografiske roman "Det er mig, Eddie" (dansk 1984). Stephanie Caruana: Smerten selv - krimi Rosinante, 2013 - 377 sider En ung psykolog fra Rigspolitiet bliver involveret i opklaring af et mord på en mandlig fotograf, som dyrkede sadomasochistiske lege med mange kvinder. Det vækker usikkerhed om hans egen seksualitet, og samarbejdet med en maskulin politimand slår gnister.

Stephen Chbosky: Fordelene ved at være bænkevarmer - roman Ordenes By, 2013 (Org. USA 1999) - 249 sider I breve til en ven 1991-92 fortæller 15-årige Charlie om sin familie, sin skole og venskabet med de to søskende Sam (en pige) og Patrick. Patrick er bøsse og drager Charlie ind i sine erotiske forhold, bl.a. tager han ham med på cruising i parken. Malene Fenger-Grøndahl: Tørklædet - roman CDR-forlag, 2013 - 79 sider Nadia og Zeynep er kærester, men da Zeynep kommer med tørklæde og fortæller, at hun skal giftes med en mand, sætter det begges følelser på spidsen. Nadia vil så gerne kærligheden, men tør Zeyneb trodse familie og tradition?

Page 2: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

2

Caryl Ferey: Mapouche - krimi Labyrint, 2013 (Org. Frankrig 2012) - 539 sider I Buenos Aires jagter privatdetektiven Rubén Calderon sammen med mapuche-indianerkvinden Jana hendes unge transvestit-ven Luz’ mordere. En sag om en forsvunden rigmandsdatter har forbindelse til drabet og til landets fortid som militærdiktatur. Jonas Gardell: Tør aldrig tårer bort… Bind 1. Kærligheden. Bind 2. Sygdommen - roman Tiderne Skifter, 2013 og 2014 (Org. Sverige 2012) - 291 og 290 sider Bind 1: Rasmus kommer til Stockholm i 1982 fra den lille by Kappom og opsøger straks det homoseksuelle liv. Hos den lidt ældre Poul møder han juleaften Benjamin, der er Jehovas Vidne. De forelsker sig. Men kort efter begynder mange af de unge bøsser at blive syge. Bind 2: Sygdommen ramte en hel generation af homoseksuelle mænd, og romanen fortæller ikke blot om sygdom og død, men også om intolerance, grusomhed og fordomme i en tid, hvor man mente at hylde frihed og frisind. Jonas Gardell var en af dem, der overlevede, men romanen er hans og hans venners historie. Bind 3: Døden - ventes på dansk om kort tid. Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen - roman People’s Press, 2014 - 208 sider Biografisk roman af Maria Gerhardt, alias dj Djuna Barnes. Om musikken og festerne. Om kærligheden til den kvinde, som det efter 15 år lykkes at vinde. Om en otte centimeter knude i det ene bryst med operationer og kemo på Riget. Og om sønnen Bjørnstjerne.

Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser - roman Gladiator, 2014 - 122 sider En lesbisk kernefamilie, hvor Mor er skuespiller, og Busser er lærer og forfatter. Fortæller er den ene af tvillingepigerne "mig og Emma", der beskriver de to mødre og verden i øvrigt på en ret voksen måde, men med barnets formulering og perspektiv. Glaffey er næsten lige så barsk i sine betragtninger som i "Padder og krybdyr", men her blødes det op gennem barnets udtryk. Pernille Kløvedal Helweg har illustreret med 20 grafiske blade. Finn Ulf Grabowski og Ann van der Snowden: Lånt identitet - krimi Kunst-Art, 2014 - 304 sider Bogen præsenteres som første bind i serie på tre om privatdetektiven Anders Granberg. "Palæet" er en hemmelig klub for mænd, der holder af at klæde sig som kvinder. Arkitekten Sebastian Wegner dømmes for mord og søger at redde sig ved at få ny identitet som kvinde. I bogen optræder flere personer fra virkeligheden f.eks. forsvarsadvokaten Merete Stagetorn, præsten Poul Joachim Stender og sexologen Joan Ørting.

Page 3: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

3

Olga Grjasnowa: Russeren er en, der elsker birketræer - roman C&K Forlag, 2013 (Org. Tyskland 2012) - 319 sider Da Masjas tyske kæreste, Elias, dør, krakelerer hendes verden. Hendes forældre er russisk-jødiske indvandrere, og hun får job som tolk i Israel, hvor hun indleder et forhold til den kvindelige fredsaktivist Tal. Anna Grue: Sidste forestilling - krimi Politiken, 2013 - 441 sider Den lesbiske vicepolitikommissær Pia Waage er mistænkt og varetægtsfængslet for mordet på sin kæreste, som havde en hemmelighed, der gav mange andre et sandsynligt motiv til at dræbe hende. Hun hyrer privatdetektiven Dan Sommerdahl til at skaffe beviser i sagen. Jan Guillou: Mellem rødt og sort (Det store århundrede 3. del) - roman Modtryk, 2013 (Org. Sverige 2013) - 374 sider Fortsættelse af 1. Brobyggerne og 2. Dandy. Efter 1. verdenskrig har de to ældste brødre, Lauritz og Oscar, gang i forretningerne i Tyskland og Sverige, mens Sverre sørger over Alberts død og dyrker Berlins natte- og underliv. Af hensyn til forretningen indretter de sig efter nazisterne, konerne tager afstand og dyrker kontakten med den forbudte kunst, indtil de må flygte, men en af Lauritz' sønner bliver fremtrædende SS'er.

Leif Hasle: Opstandelse - roman Multivers, 2013 - 114 sider I begyndelsen af 1980'erne tiltrækkes gymnasielæreren Bjarne Kofod af den kønne elev Jacob, og på en studietur til Rom nyder han at se på den omsværmede unge fyr, men tilbage i Danmark bliver Jacob alvorligt syg, og sidste del af romanen foregår på hospitalets afdeling for aids-patienter. Vilja-Tuulia Huotarinen: Lys lys lys - roman Turbine, 2013 (Org. Finland 2011) - 175 sider Atomkraftværket i Tjernobyl springer i luften i 1986, og i en lille finsk by forelsker 14-årige Mariia sig i den nye klassekammerat Mimi. Deres hemmelige forhold udvikler sig hen over sommeren, men selv ikke kærligheden kan hjælpe på Mimis tungsind, der er som et sort hul, hvor alt lys forsvinder.

Page 4: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

4

Josefin Kjellström: Forhold mellem kvinder - roman Mellemgaard, 2014 - 349 sider Karoline er lesbisk og single. Hendes yngre veninde, Ditte, har forladt sin kæreste, Vivi, men er gravid og har brug for tryghed. Karoline støtter hende, men fortsætter sit singleliv med et par komplicerede forhold i en omtumlet periode med glæde, sorg, svigt, fordomme, men også kærlighed og venskab. Eva-Marie Liffner: Lacrimosa - roman Batzer & Co, 2013 (Org. Sverige 2011) - 299 sider I 1800-tallets Stockholm tager forfatteren Carl Jonas Almquist sig af den forældreløse pige Ros, der opdrages som dreng og senere forelsker sig i Emilie, som er skuespillerinde. Svigtet af både Almquist og Emilie flygter Ros til Italien med en teatertrup. Bogen baseres delvist på Almquists bog fra 1834 om den tvekønnede heltinde Tintomar. Mario Vargas Llosa: Kelterens drøm - roman Klim, 2013 (Org. Peru 2010) - 356 sider Biografisk roman om ireren Roger Casement (1864-1916). For det engelske udenrigsministerium rejser han i Congo, hvor han dokumenterer belgiernes overgreb mod den lokale befolkning for at tvinge dem til at indsamle kautsjuk. Senere foretager han en lignende rejse i Amazonas, hvor det er indianerne, det går ud over. Han slutter sig til Irlands kamp for selvstændighed, forhandler under 1. verdenskrig med Tyskland om støtte, bliver anholdt, dømt og henrettet. Han er bøsse og beskriver sine erotiske oplevelser - eller fantasier? i dagbøger, der bliver brugt imod ham under retssagen.

Asger Lund og Richard Steen: The Hardrod Kid - tegneserie Catamite Productions, 1982 - 44 sider Tegnet og skrevet af Kjeld Asger Frydenlund under de anførte pseudonymer. Om drengen Rodney W. Hart's mange erotiske oplevelser fra hans debut som 14-årig. Endre Lund Eriksen: Den sommer far blev homo - roman Gyldendal, 2013 - 211 sider 13-årige Arvidsjaur er på ferie med sin far og sin hund i en campingvogn i Nordnorge, hvor han møder 12-årige Indiana og hendes homoseksuelle far, der begynder at komme sammen med Arvids far. Da Arvids homoforskrækkede ven Frank dukker op, går alt galt.

Page 5: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

5

Tomas Lagermand Lundme: Jeg er ikke dig - digte og tegninger Møller, 2013 - 58 sider Korte, nøgterne tekster eller prosadigte om parforholdets gentagelser og dagligdag, når man har været sammen i mange år, og kærligheden også må forholde sig til fjernsynet, arbejdet og ferierne. Madeline Miller: Achilleus’ sang - roman Turbulenz, 2013 (Org. USA 2011) - 357 sider Roman bygget over Iliaden, men med fokus på Patroklos og Achilleus' fælles opvækst og ungdom og deres kærlighed, der overlever modstanden fra Achilleus' gudemor, de mange års belejring af Troja og endda deres død. Bjørn Rasmussen: Pynt - roman Gyldendal, 2013 - 175 sider Mens hun er indlagt på et psykiatrisk hospital bl.a. for spiseforstyrrelser, fortæller den unge skuespiller Ragna Svendsen i punktnedslag om sin barske fortid og angst for livet gennem sin dagbog. Hun har været gift og har børn, men er dybt og ulykkeligt forelsket i veninden Alfrida. Cecilie Rosdahl: Pink - roman Byens Forlag, 2014 - 280 sider Martin er tandlæge, gift med Nete og far til teenagebørnene Victor og Helene. Han drømmer om at være kvinde og går af og til i byen i kvindetøj og makeup. Hemmeligt, indtil han en dag bliver hængt ud i Ekstra Bladet. Så må han gå til bekendelse over for Nete og børnene og sine forældre, og han går i gang med det kønsskifte, som han hele tiden har ønsket.

Sjón: Månesten - Drengen, der aldrig var til - roman C&K Forlag, 2014 (Org. Island 2013) - 139 sider Måne Sten Karlsson er 16 år i 1918 i Reykjavik, hvor han ser alle film i byens to biografer. Penge skaffer han ved at tage betaling fra nogle af de mænd, han har sex med. Island løsriver sig fra Danmark, og mens det fejres, bliver drengen og en dansk mariner afsløret med bukserne nede. Som straf sendes han til London, hvor han finder sig selv og kommer til at arbejde med film.

Page 6: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

6

Jacob Weis: Bang og Betty - skuespil Forlaget Drama, 2013 - 82 sider Det er 1898. På Folketeatret instruerer Herman Bang Strindbergs Frøken Julie med Betty Nansen i hoverollen over for den attraktive, men ikke så talentfulde Fritz Boesen. Ham er Bang meget forelsket i, mens Boesen flirter med Betty Nansen. Johannes V. Jensen dukker op i kulissen og lurer på en skandale. Opført første gang i 100 året for Bangs død (1912). Biografier og erindringer Livsbilleder - fotografiske portrætter af Herman Bang - fotobog Syddansk Universitetsforlag, 2014 - 330 sider Ca. 160 billeder af Herman Bang. Til hvert billede er knyttet en side tekst, og dermed fortælles hans livs historie. Der er afsnit om modtagelsen af hans bøger og skuespil, om hans journalistik, oplæsninger, iscenesættelser, hans slægtninge, venner, elskere og hans "homoseksuelle testamente", et essay skrevet i 1909 på tysk. Tekster af Dag Heede, Knud Arne Jørgensen, Torben Lund, Gert Posselt og Sten Rasmussen (Bangske Morgenmænd). R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson fortæller sit livs historie om en dreng, der er vokset op under beskedne forhold i Bronx og senere via sin lidenskab for teater og kunst møder den tids kendisser. Han omgås stjerner som Elizabeth Taylor, Greta Garbo, Rudolf Nureyev, Leonard Bernstein og Andy Warhol, men det kan han ikke klare uden at støtte sig til et stigende alkoholforbrug. Dennis Knudsen: Jeg dør kun én gang - erindringer Turbulenz, 2013 - 352 sider Dennis Knudsen, frisør og makeup artist, ser uden filter tilbage på sin opvækst, sit arbejde med kendte danskere og internationale superstjerner og sit turbulente privatliv. Fra alkoholisme til ironman. Fra et liv med kvinder over en periode som transseksuel og trækkerdreng til homoseksuel og ønsket som 50-årig om at blive far.

Page 7: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

7

Jónina Leósdottir: Jóhanna og jeg - biografi Turbine, 2014 - 305 sider Jónina Leósdottir skriver om sig selv og sin kone, Jóhanna Sigurdardottir, Islands statsminister fra 2009 til 2013. Om deres forhold gennem 30 år, efter at de begge havde været gift med mænd. De første 15 år boede de hver for sig, idet de frygtede, at det ville ødelægge Jóhannas karriere, hvis det blev kendt, at hun var lesbisk. Imens modnedes den islandske befolknings accept af homoseksuelle, inden hele verdens opmærksomhed blev rettet imod dem, da Jóhanna blev den første lesbiske statsminister, gift med en kvinde. Anaïs Nin: Henry & June. Fra den ucensurerede dagbog - biografi Lindhardt og Ringhof, 2013 - 284 sider Anaïs Nins (1903-1977) dagbogsoptegnelser fra 1931-1932, specielt om hendes forhold til forfatteren Henry Miller og hans kone June. Anaïs Nin forelsker sig i begge. Hun beskriver sit erotiske forhold til June, men erklærer: Jeg er ikke lesbisk, for jeg hader ikke mænd - tværtimod. Ester Roxberg: Min pappa Ann-Christine - biografi Svensk: Wahlström & Widstrand, 2014 - 190 sider Ester Roxberg skriver om sin far, der var præsten Åge Roxberg, indtil han var 58 år og blev Ann-Christine. Gore Vidal: Point to Point Navigation - erindringer Amerikansk: Abacus, 2012 - 277 sider Erindringer fra tiden 1964 til 2006. Underholdende, provokerende og rørende beretter Gore Vidal videre, hvor han slap i bogen Palimpsest. Om mange af tidens kendte, både venner og fjender, og om Howard Austers død, Vidals partner gennem mange år. ANDEN FAGLITTERATUR

Bjarne Henrik Lundis: Partnerskab. Historien om homoægteskaber Sidespejlet, 2014 - 115 sider Bogen markerer 25 året for loven om registreret partnerskab. Den fortæller om lovens tilblivelse, og hvad der siden er sket på området. Der er interviews med flere par, blandt dem Ivan Larsen og Ove Carlsen. Også Flemming Møller Mortensen og Peter Bryld med ægtefæller.

Page 8: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

8

Veronica Berg och Edward Summanen (red.): Det är vår tur nu! Att vara trans i en tvåkönsvärld - interview med unge Svensk, RFSL, 2011 - 136 sider 16 unge, der ikke har fundet sig til rette i det køn, de er født med, fortæller om deres liv, og hvordan de har forholdt sig til deres krop, deres familie og deres omgivelser. De er i alderen fra 16 til 33 år, da deres beretninger bliver skrevet i 2010. En af de unge, Timo Hedberg, fortæller sin historie i form af en tegneserie. Byen og blikkets lyst. Festskrift til Henning Bech Center for Seksualitetsforskning, Sociologisk Institut, Kbh. Universitet, 2014 - 400 sider Bidrag af blandt andre Karin Lützen, Ken Plummer, Michel Maffesoli, Jeffrey Weeks, Don Kulick, Jens Rydström, Gert Hekma, Christian Graugaard, Bente Rosenbeck, Dag Heede, Peter Edelberg, Christian Groes, Mehmet Ümit Necef, Jakob Demant, Bjørn Schiermer, Anette Stenslund, Sebastian Tutenges, Bella Marckmann og Margareta Bertilson. Hjalmar Dahl: . . . fordi vi lever. Om bøsser og lesbiske i Grønland Milik publishing, Nuussuaq, 2014 - 123 sider Hjalmar Dahl har interviewet grønlandske homoseksuelle og fortæller deres livshistorier. Desuden fortæller han om det grønlandske samfund og lovgivningen bl.a. registreret partnerskab (i Grønland 1994), kirkelig vielse (udskudt til Landstingets efterårssamling 2014), første gay pride i Sisimiut og homoforeningen Qaamaneq. LHBTQ-personer och åldrande. Nordiska perspektiv Svensk, Studenterlitteratur, 2013 - 306 sider Ud fra studier i Sverige, Danmark og Norge beretter bogen om ældre LGBTQ-personers livsvilkår. Hvad har det betydet måske i store dele af livet at have hemmeligholdt sin seksualitet eller kønsidentitet? Hvordan er det at få brug for omsorgshjælp og samtidig være bange for at blive diskrimineret på grund af seksualitet eller kønsidentitet? Det danske bidrag af Jens Vesterlund er baseret på en interviewundersøgelse med ældre homo- og biseksuelle. Vesterlund udgav 2008 bogen "Ud af usynligheden" med ældre homoseksuelles livshistorier. Henrik Olesen: Abandon the Parents / Afsked med forældrene Statens Museum for Kunst, 2014 - 45 sider Fortegnelse over værker på udstilling tilrettelagt af kunstneren Henrik Olesen i X-rummet på Statens Museum for Kunst med maleri, film, video, tegning, foto, bøger, og tekst fra mange forskellige kunstnere. Der er fem af Henrik Olesens egne værker. Et af dem, Abschied von den Eltern, er en collage fra 2003, der kombinerer Tom af Finland med Max Ernst. R. B. Parkinson: A Little Gay History. Desire and Diversity Across the World Britisk, British Museum Press, 2013 - 128 sider 11.000 års LGBT-historie fortalt i mange korte glimt ud fra British Museums samlinger fra stort set hele verden, tidsmæssigt fra 9.000 BC med en lille erotisk skulptur fundet nær Bethlehem frem til vor tid med homo-badges fra 1970'erne og mindetæpper for de aids-døde.

Page 9: Nyt i LGBT Biblioteket 2014lgbt.dk/wp-content/uploads/Nyt-i-LGBT-Biblioteket-2014.pdf · R. Eric Gustafson: Cinderella Is a Man - biografi W A M Press, 1998 - 368 sider Eric Gustafson

9

Gudrun Gadegaard Pedersen: Danske homoseksuelle i nazistisk koncentrationslejr Modkraft, 2014 - 7 sider Stud. mag. Gudrun Gadegaard Pedersen har som universitetsopgave ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, skrevet om forfølgelsen af homoseksuelle under deportationerne af såkaldte asociale og vaneforbrydere efter 19. september 1944. Michelle Klæstrup: En guide for transkønnede Privat kopi, 2013 - 55 sider Michelle Klæstrup gennemgår spørgsmål, forestillinger eller forventninger, som og andre kan have, og belyser omstændighederne ved at være transkønnet - både før, under og efter en transformation. Nana Bay: Sex, krop og kærlighed Gyldendal, 2014 - 31 sider Den lille bog er et led i Gyldendal Videns fagbogsserie til 7.-10. klasse. Side 18: Homo eller hetero (biseksuel nævnes også). Side 22: Køn og kønsroller. Side 26: Seksuelle rettigheder. Side 30: Fremtidens seksualitet. Under køn og kønsroller omtales transkønnet meget kort, uden at ordet anvendes. Seksuelle minoriteter som global kampplads Danida, Udenrigsministeriet, 2014 - 66 sider Temanummer af bladet Udvikling om LGBT-rettigheder med følgende emner: LGBT som global værdipolitisk kampplads med spændinger mellem Vesten og lande i syd og øst. Transkønnede hijraer officielt anerkendt i Bangladesh. Korrigerende voldtægter af lesbiske i Sydafrika. Homoseksualitet tolereres ikke i Jordan. Preventing and responding to hate crimes : A resource guide for NGOs in the OSCE region Warsaw ODIHR, 2009 - 76 sider Bag bogen står OSCE's Office for Democratic Institutions and Human Rights, ODIHR.