oceanografi - astra.dk · oceanografi 2 geovidenskab 2014/cg jordens dannelse og placering i rummet...
TRANSCRIPT
Oceanografi
Oceanografi 2
Geovidenskab 2014/CG
Jordens dannelse og placering i rummet
Man forestiller sig at Universet blev dannet ved en begivenhed som kaldes Big Bang. Før Big Bang (og sådan kan man strengt taget ikke udtrykke sig, idet alt, og hermed menes alt, først blev dannet ved Big Bang eller
senere og dermed også tiden. Derfor giver det ikke mening at tale om ”før” Big Bang). Et stykke tid efter Big
Bang dannedes elementarpartiklerne protoner, neutroner og elektroner og således også muligheden
for brint (ca 70%) og helium (ca 30%). På grund af små forskelle i tyngden skabtes fortætninger af
skyer af brint og helium som
ved yderligere fortætning
skabte de første stjerner. I
tidens løb udviklede disse
første stjerner sig og
producerede tungere
grundstoffer i deres centrale
dele. Ved stjernernes ”død”
spredtes de tunge
grundstoffer til det
omliggende rum, hvilket
betød, at de næste
generationer af stjerner,
udover brint og helium, også
indeholdt tunge grundstoffer. De skyer som trak sig sammen blev imidlertid ikke udelukkende til
stjerner; der blev en lille smule stof til overs, og af dette dannedes planeter som pga den oprindelige
skys rotation kom til at
rotere om deres stjerne.
Opgave 1
Find i en tabel om
Solsystemet Solens og
planeternes masser, og
beregn hvor stor en del af
Solsystemets samlede
masse der udgøres af
Solen, Jupiter og de
resterende planeter
tilsammen.
Dette er i extremt korte
træk hvordan man
forestiller sig Jorden og de
øvrige planeter dannet.
Sammmen med Solen og
resten af Solsystemet befinder vi os i en stor samling af stjerner kaldet en galakse; vores galakse er
Mælkevejen.
Opgave 2
Man kan gå ud fra at Mælkevejen indeholder 2∙1011
stjerner med samme masse som Solen. Find
Mælkevejens samlede masse.
Oceanografi 3
Geovidenskab 2014/CG
Opgave 3 Et lysår, forkortet 1 ly (efter engelsk: light year), er den afstand som lys tilbagelægger i det
tomme rum, vacuum, i løbet af ét år; lysets fart i det vacuum kan sættes til 3∙108 m/s.
Hvor langt er 1 ly?
Opgave 4
Mælkevejen kan i grove træk sammenlignes med en
(meget) flad konservesdåse (en cylinder) med en diameter
på 100000 ly og en højde på 2000 ly.
Find Mælkevejens rumfang i m3.
Opgave 5
Beregn Mælkevejens gennemsnitlige densitet. Find også
Jordens gennemsnitlige densitet, og sammenlign de to
størrelser.
Jordens størrelse og form
Man har siden oldtiden vidst at Jorden er kugleformet, og at
dens omkreds, regnet i moderne enheder, er ca 40000 km.
Dette svarer til at Jordens radius kan sættes til 6371 km.
Overfladearealet af en kugle A af en kugle er givet ved:
A = 4πr2
hvor r er kuglens radius.
Opgave 6
Find Jordens overfladeareal
Oceanografi 4
Geovidenskab 2014/CG
Fordeling af land og hav Jorden er ikke en glat kugle. Nedenstående figur viser hvordan de yderste ca 20 km varierer med
hensyn til højde.
Opgave 7
a. Beskriv figuren
b. Hvor stort et areal er vand?
c. Hvor stort et areal er land?
d. Hvad er gennemsnitsdybden af verdenshavene?
e. Hvor meget fylder verdenshavene?
Oceanografi 5
Geovidenskab 2014/CG
Hydrosfæren Vandet i oceanerne er som bekendt ikke fersk, men salt. Det kommer sig af at når der sker
fordampning fra havene, så er det hovedsageligt vandet som fordamper og mens saltet forbliver i
vandet. Når der således tilføres salt til havene forsvinder det ikke igen. Men hvor kommer det fra i
første omgang? Figuren viser i korte træk vandets kredsløb. Jordens overflade påvirkes hele tiden af
vejr og vind. Ved nedsivning og frysning af vand nedbrydes i tidens løb bjergarter og ved kemiske
reaktioner omdannes de mineraler som bjergarterne består af til deres bestanddele i form af atomer,
ioner og molekyler, og da Na+ - og Cl
-ionerne optræder i bjergarterne, føres disse ioner, sammen
med utallige andre, tid efter anden via floder og åer ud i havene som altså på denne måde bliver
salte. At der er tale om ganske store mængder vand, betragtet efter en menneskelig målestok, viser
denne tabel:
Reservoir Volumen (km3) Mængde i procent af ikke-oceanvand
Polaris og gletchere 29∙106
Grundvand i mindre end 750 m’s dybde 4,2∙106
Grundvand dybere end 750 m 5,3∙106
Oceanografi 6
Geovidenskab 2014/CG
Søer 120∙103
Floder 12∙103
Fugt i jorden 24∙103
Atmosfæren 13∙103
Sum 39∙106 100
Oceanerne 1350∙10
6
Man kan vise at rumfanget mellem to koncentriske kugler med radierne r og r+h når h er lille
sammenlignet med r kan beregnes som overfladearealet af kuglen med radius r gange med
forskellen h:
Vkugleskal = 4∙∙r2∙h
Opgave 8
Benyt resultatet fra opg 6 om Jordens areal og 7d om havenes middeldybde til at finde
rumfanget af verdenshavene.
Stemmer det med de 1350∙106 km
3 fra tabellen ovenfor?
Opgave 9
a. Udfyld søjlen ” Mængde i procent af ikke-oceanvand”
b. Hvor mange procent udgør ikke-oceanvandet af den samlede mængde vand?
Som det fremgår af figuren sker der en udveksling af vand mellem landjorden og oceanerne. Deler
vi det op i fordampning fra vand og land og nedbør i havet og på land har man:
Hav Land
Fordampning fra 3,83∙1020
g/år 0,63∙1020
g/år
Nedbør på/i 3,47∙1020
g/år 0,99∙1020
g/år
Opgave 10
a. Hvad er nettotabet af vand fra havene pr år?
b. Hvad er nettogevinsten af vand på landjorden pr år?
c. Hvad sker der med denne forskel?
d. Hvis man forestiller sig at Jordens have til at begynde med har været tomme, og at havene er
blevet fyldt ved en transport af vand fra land, med en fart af samme størrelse som beregnet i
spørgsmål b, hvor lang tid vil der så gå før havene er blevet fyldt til det nuværende niveau?
Man kan bruge resultatet i spørgsmål 8d som et fingerpeg om hvor lang tid der går fra at en lille
portion vand fordamper fra en havoverflade til den igen befinder sig samme sted, altså en tidsskala
for vandets kredsløb.
Ved siden af vands direkte nytte som drikkevand, for det ferske vands vedkommende, og til sejlads
har forskelle i vandets densitet stor betydning for cirkulationen i havene. Fordampning af vand til
Oceanografi 7
Geovidenskab 2014/CG
a b c
damp (man bruger også ordet gas; i fysikken er en gas en hvilkensomhelst luftart) og fortætning igen til flydende
vand transporterer enorme energimængder fra lave breddegrader til høje bredder.
Vi vil først se på densitetens afhængighed af temperaturen:
Opgave 11
a. Hæld noget postevand ned i et kar og tag noget farvet is. Læg isen i en lille beholder foroven i
karret og se hvad der. Husk at notere; tag billeder eller en lille stump film.
b. Gentag forsøget men denne gang med saltvand i stedet for is. For at kunne følge det salte
vands bevægelse kan man bruge farvet vand. Igen noteres, tages billeder og/eller filmes.
Billederne nedenfor viser resultatet af et tidligere forsøg
Opgave 12
a. Hvilken betydning vil det have for en vandsøjle hvis det vand som ligger foroven bliver afkølet
i forhold til det som ligger nedenunder?
b. Hvilken betydning vil det have for en vandsøjle hvis det vand som ligger foroven bliver mere
salt i forhold til det som ligger nedenunder?
c. Hvordan kan en situation som i spørgsmål a opstå på naturlig vis?
d. Hvordan kan en situation som i spørgsmål b opstå på naturlig vis?
Den cirkulation i oceanerne som skyldes forskelle i temperatur og saltindhold mellem forskellige
vandmasser kalder man den termohaline cirkulation. Figuren viser den generelle cirkulation i
verdenshavene set to-dimensionalt, dog således at overfladestrømmene er røde.
Oceanografi 8
Geovidenskab 2014/CG
Lodret snit gennem Atlanterhavet som viser salinitetens variation med dybden i havet og den
geografiske bredde.
Svarende til forrige figur ses her et lodret snit gennem Atlanterhavet som viser temperaturens
variation med dybden i havet og den geografiske bredde.
Oceanografi 9
Geovidenskab 2014/CG
For at få et mere præcist billede af det salte vands densitet vil vi måle den for forskellige
saltholdigheder og vi vil bruge rent NaCl, selvom det ikke kun er NaCl der er i verdenshavene. Man
definerer saltholdigheden, eller saliniteten som det også kaldes, som massen af opløst salt pr. liter
saltvand. Hvis man eksempelvis kommer 25 g NaCl i en kolbe og fylder kolben op til 1 litermærket,
så er saliniteten 25 000 .
Opgave 13
Lav først saltvand med saliniteterne 0 000 , 20 00
0 , 40 000 , 60 00
0 og 80 000 , og mål derefter en
række af sammenhørende værdier af masse og volumen for disse fem vandprøver, fx som vist i
dette skema:
Vand med saliniteten:
Volumen (cm3) 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Masse (g)
Det er ikke væsentlig om voluminet er præcis som ovenfor, bare det er nøjagtigt kendt
Vi vil bruge LoggerPro og får derfor automatisk tegnet graferne med voluminet V som
uafhængig og massen m som afhængig variabel. Vær extremt omhyggelig, både med
tilvirkningen af vandprøverne og med aflæsningen af voluminerne; massen er ikke noget
problem, da vægten vejer med 0,01 g nøjagtighed og gør det automatisk.
Resultaterne skulle gerne være rette linier og ud fra disses hældningskoefficienter kan de fem
vandprøvers densiteter findes.
Nu kender vi densiteten for de fem forskellige saliniteter:
Opgave 14
Lav et nyt datasæt med saliniteten som den uafhængige og densiteten som den afhængige
variable og undersøg grafen. Hvordan ser den ud?
Oceanografi 10
Geovidenskab 2014/CG
dyppekoger
termoføler
kalorimeter
Ohausvægt
computer
LabPro
stativ
ledning
ledning direkte fra vægt til computer
ledning fra termoføler til LabPro
bord
Som tidligere nævnt, så flyttes der enorme energier mellem de forskellige dele af Jorden ved
havstrømme og fordampning/fortætning af vand som følgende forsøg vil vise. Det skyldes vands
meget store evne til at ”holde på varme” (det er derfor at vi her i landet har milde vintre i forhold til
vores geografiske beliggenhed) og at det kræver meget energi at fordampe vand (det er derfor at
man ikke skal tørre tøj i en tørretombler). Denne energi tages fra havene hvor det er varmt og køler
på den måde vandet, og afleveres i køligere områder hvor den energi der skulle til at fordampe
vandet så afleveres til omgivelserne.
Man kalder de to tal som beskriver
disse forhold for vands specifikke
varmekapacitet cv og
fordampningsvarme Lv
Opgave 15
Lav en opstilling som vist på
figuren. Vær forsigtig når
dyppekogeren spændes fast.
Forbind Ohausvægten og LabPro
til computeren, og derefter
termoføleren til LabPro. Fyld
kalorimeteret med så meget vand
at dyppekogeren er dækket med
vand.
Indsæt en ekstra søjle i LoggerPro som viser den tilførte energi; den beregnes som den effekt der
er trykt på dyppekogeren gange den tid som målingen har stået på.
Altså
Tilført energi = effekt gange tid = Pt
Sæt LabPro til at måle i 600s og start målingen. Start målingen inden dyppekogeren sænkes ned i
vandet; på den måde kan vi måle opdriften på dyppekogeren. Når dyppekogeren er ordentlig
nede i vandet (den må ikke røre bægerets bund eller sider) tændes dyppekogeren.
Sluk for dyppekogeren når vandet har kogt i nogle minutter, men lad dyppekogeren blive i
vandet.
Brug opvarmningsfasen til at skønne vands varmefylde.
Brug massetabet mens vandet koger til at skønne vands fordampningsvarme.
Overvej om al den tilførte energi går til at opvarme vandet.
Oceanografi 11
Geovidenskab 2014/CG
Havstrømme og vinde Det er karakteristisk at havstrømme og vinde ikke bevæger sig i rette linier. Det skyldes en såkaldt
fiktiv kraft kaldet corioliskraften. Den optræder når man ser på bevægelser på genstande som
roterer.
Når Jorden drejer sig om sin akse én gang i løbet af 24 timer, så betyder at alle punkter på Jorden
roterer 360 . Men da et punkt på fx 56 nordlig bredde ikke skal bevæge sig lige så langt i løbet af
de 24 timer som et punkt der ligger sydligere (blå og
grøn pil), vil det sydlige punkt have større fart, i fin
overensstemmelse med, at eksempelvis Afrika bliver
ved med at ligge syd for Europa. Jorden bliver ikke
”drejet af led”.
Hvis vi er i hvile i forhold til vores omgivelser, så
deltager vi i Jordens rotation om sin akse; vi er
således ikke i hvile i forhold til en (tænkt) tilskuer
som kunne betragte os ude fra rummet.
Ser vi fx på en lille luftmængde på den nordlige
halvkugle, som bevæger sig stik syd (rød pil), så vil
den ud over sin sydgående fart også have en
østgående fart (blå pil). Men da den bevæger sig mod
syd, så kommer den til områder hvor den østgående
fart er større (grøn pil) end der hvor luftpakken
kommer fra, og den vil derfor sakke bagud i den øst-
vest gående bevægelse. Set fra de steder hvor
luftpakken kommer til vil luftpakken altså bevæge sig mod vest med en fart der svarer til forskellen
mellem den grønne og den blå pil (foruden den sydlige). Alt i alt ser det, set fra Jorden og fra
luftpakken, ud til at den drejer ”mod højre”. Det er dette man kalder corioliskraften. På den sydlige
halvkugle vil luften på tilsvarende vis ”dreje mod venstre”.1
Opgave 16
Hvordan vil en luftpakke blive afbøjet når den bevæger sig fra syd mod nord?
Ligesom vindene afbøjes mod højre på den nordlige
halvkugle og mod venstre på den sydlige, så vil
havstrømme det også. Figuren viser hvordan vinden
får de øverste vandlag til at strømme en smule mod
højre i forhold til vinden. På grund af friktion i vandet
vil det øverste vandlag påvirke laget umiddelbart
nedenunder som vil dreje yderligere i forhold til laget
der påvirkede det. Således kan man fortsætte indtil
påvirkningen efterhånden dør ud og resultatet er
således at strømmen drejer mod højre ned gennem
vansøjlen og med aftagende fart.
Gennemsnitsretningen for vandsøjlen er vinkelret på
vindretningen. Man kalder den spiralformede kurve
som fremkommer for Ekmanspiralen. På den sydlige
halvkugle er det en venstresnoet spiral.
1 Det er corioliskraften som er forklaringen på passat- og monsunvindene
Oceanografi 12
Geovidenskab 2014/CG
Fx vil en nordgående vind langs en vestkyst på den sydlige halvkugle fremkalde en bevægelse i
vandlagene vinkelret på vinden og rettet mod venstre, dvs. at der vil opstå en strøm væk fra kysten.
Kortet viser de væsentligste strømme i Atlanterhavet
Oceanografi 13
Geovidenskab 2014/CG
Oceanbundens struktur Kortene viser Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean uden vand.
Opgave 17
Beskriv hvordan havene ser ud når man bevæger sig fra land og mod store dybder.
Stillehavet
Oceanografi 14
Geovidenskab 2014/CG
Det Indiske Ocean
Oceanografi 15
Geovidenskab 2014/CG
Atlanterhavet
Oceanografi 16
Geovidenskab 2014/CG
Det er meget tydeligt at se i Atlanterhavet at der går en ryg fra nord for Island til Antarktis gennem
midten af Atlanterhavet. Fra denne ryg strømmer materiale op fra Jordens kappe mens den plade
som Atlanterhavet ligger på dykker ned under en anden plade ved den sydamerikanske vestkyst.
Det er ikke en selvfølge at det forholder sig sådan, men undersøgelser af magnetfeltet har vist at
havbunden faktisk bevæger sig fra øst mod vest. Det har i snart mange år været kendt at Jordens
magnetfelt en gang imellem vender; det skal forstås sådan at hvad der i dag er magnetisk nord
bliver til magnetisk syd og tilsvarende bliver magnetisk syd til nord. Det materiale som vælder op i
midten af Atlanterhavet er flydende (magna) og vil i sin flydende tilstand rette sig ind efter det
magnetfelt som det befinder sig i. Efterhånden som det køles og stivner vil det indeslutte
magnetfeltet som det var på det tilspunkt hvor magmaet størknede. Ved at undersøge magnetfeltets
retning i havbunden har man fundet ud af at det ikke altid har været orienteret som det er i dag.
Figur viser princippet
Kendes afstanden til pladeranden og pladehastigheden,
kan man beregne hvor lang tid der vil gå fra det tidspunkt
hvor noget magma dukker op midt i Atlanterhavet til det
forsvinder ned under den tilstødende plade ved Chiles
vestkyst.
Opgave 18
Mål afstanden mellem den midtatlantiske højderyg og Sydamerikas vestkyst tre forskellige
steder. Sæt pladehastighenen til 3 cm/år og beregn hvor lang tid der vil gå før magmaen har
bevæget sig fra midten af Atlanterhavet til Sydamerikas vestkyst.
Opgave 19
Går vi ud fra at svaret i opg 18 er typisk, hvad kan man så vide om havbundens alder?
Oceanografi 17
Geovidenskab 2014/CG
Opgave 20
Sættes Jordens alder til 9105,4 år, hvor mange gange er havbunden så blevet skiftet i den tid?
Men det er ikke en god idé at gøre som i opg 18, for Atlanterhavet har ikke eksisteret i sin
nuværende form siden Jorden blev skabt. De fem billeder nedenfor viser forskellige stadier i
Jordens udvikling frem til i dag:
Som man kan se var Atlanterhavet ganske
anderledes for blot 65 mio. år siden.