odense magasinet december 2013
DESCRIPTION
Jørgen de Mylius, Nøddebo Præstegård, LitNet, Fynske Årbøger, Teater 96b, Historiefortælleren Jens Peter Madsen, gamle postkort fra Odense, og Månedens Kunstner: Lone TommerupTRANSCRIPT
1
December 2013
Månedens Kunstner
Lone Tommerup
Jørgen de Myllius
Bog om sit liv med musik
Fynske
Årbøger
Teater 95b
Jul på gamle postkort
Odense Magasinet
Nøddebo
Præstegård
LitNet
Historiefortæller
Jens Peter Madsen
2
3
Velkommen til Odense Magasinet december 2013
Denne gang er er der fokus på historier.
Er der noget så hyggeligt som en god historie…
Denne gang har vi fanget et netværk for forfattere, en
fortæller, og en hel forening der skriver historier om
Fynske historiske begivenheder, store personligheder og
tidsskildringer fra gamle dage.
Og også denne gang er der nogle flotte gamle postkort med.
Jørgen de Mylius har også skrevet sin historie, om sit liv
med musik.
Husk at tryk på annoncerne og linkene der er i bladet!!!
Så kommer I videre til hjemmesider og web-shops.
God fornøjelse.
Indhold:
04-07: Nøddebo Præstegård, som dukketeater
10-11: Odense på postkort i gamle dage
16-23: Historiefortæller: Jens Peter Madsen
28-39: Fynske Årbøger
42-47: Jørgen de Mylius, Tak for al musikken
52-59: LitNet: forfatternetværk
62-69: Teater 59b
76-87: Månedens Kunstner: Lone Tommerup
4
Nøddebo Præstegård
5
Nøddebo Præstegård
6
7
Svanen Dansk-Tjekkisk Dukketeater
Spiller juleforestillingen: Nøddebo
Præstegård ved Brandts Klædefabrik
Jule-forestilling for hele familien.
Nøddebo Præstegård er en klassisk julefortælling om de tre
studerende brødre: Christopher, Frederik og Nicolai, der holder
juleferie hos præstefamilien Blicher, i Nøddebo.
Se mere om forestillingen, og de andre forestillinger som Svanen
spiller, både i Odense, og andre steder i landet.
www.svanen-dukketeater.dk
8
9
10 Flakhaven
11
Postkort fra Odense
Så blev det atter jul i Odense.
Nu er det tid hvor nisserne kommer frem.
Og her har de også sneget sig ind på postkort fra da farfar var ung.
Nisser er faktisk en dansk ”opfindelse”. Og talemåden: ”Nissen følger med”,
stammer fra at man mente at nisser var en slags spøgelser, der vogtede i huse, i
gamle dage. Og grøden med kanel var faktisk en offergave, for at bestikke nisserne.
Sidenhen er de blevet mere hyggelige væsner i vores bevidsthed, og har jo også
vundet hjerterne hos folk i andre lande.
Stor tak til Bente Munch, for at dele de flotte postkort med os.
Se mere på hendes facebookside: Odense på gamle postkort
12
14
15
16 Foto: Mette Krull
17
Hvornår startede du med at interessere dig for at fortælle historier?
Helt fra jeg var en lille dreng "Som barn havde jeg ry af at
være en dreng med en livlig fantasi".
Jeg elskede at fortælle, og heldigvis var der voksne som
tog sig tid til at lytte.
Som voksen blev jeg igen opmærksom på fortællingen
da jeg selv fik børn. Pædagogerne undrede sig over
hvad det var for historier mine børn kunne fortælle i
deres børnehave. Det man hører som mundtligt
fortalt historie glemmer man ikke igen
Hvordan klare historiefortælling sig i dag, hvor det hele skal gå så hurtigt?
Godt synes jeg, for netop når vi har meget travlt har vi særligt
brug for de stunde, hvor vi gli-der ind i vore egne tanker.
Historiefortælling kan blive en
vigtig meditationsform i vores travle tid.
Hvem er det der høre dine historier?
Mest voksne mennesker, som jeg underholder og inspirerer til
forældremøder i skoler og dagin-stitutioner, eller som hører mig
til personalearrangementer, på højskoler eller i seniorklubber.
Findes der noget mere hyggeligt,
end at få fortalt historie…
Ja… At få fortalt flere historier!
Jens Peter Madsen er storyteller, og har mange
historier i ærmet, som han deler ud af på de
mange fortællerarrangementer i Odense og på
internettet. Og du kan også lære at fortælle.
18
Foto: Tommy Bay
19
Hvad er det den fortalte historie kan? Den kan få mennesker til at
genopleve sig selv og sit indre liv i erindring og fantasi.
Historier og fortællingen af dem
bruger vi som mennesker til at skabe mening og sammenhæng
i tilværelsen.
Vi kender det fra de situationer, hvor livet kan overrumple os
med forvirring, sorg, vrede, ærg-relser og andre stærke følelser.
Når vi får mulighed for at fortæl-
le historien om vores oplevelse og følelser til et andet menne-
sker, finder vi ofte trøst og mu-ligheder.
Fortællekunsten har forfinet
og udviklet denne nødvendige færdighed gennem årtusinde,
og tilbyder de redskaber, som vi skal bruge, når vi gerne vil have
vore nærmeste til at lytte til os.
Hvordan bliver man en god historiefortæller, så folk lytter?
Først og fremmest ved at fortæl-le historier.
Børn fortæller hele tiden, men
mange holder op igen, når de møder mennesker, som ikke
tager sig tid til at lytte til dem. Historiefortælling er en kunst-
form, som er udviklet blandt mennesker gennem årtusinder,
og den består af alle de historier som vi ikke har glemt, og af
værktøjer og traditioner, og af et særligt talent for at opleve livet
og sætte ord på det.
Og man får det lært ved at høre, se og læse så mange historier
som overhovedet muligt - og ved at øve sig i praksis.
Jeg husker alle mine historier
som forestillingsbilleder, og så fortæller jeg bare det som jeg
ser for mit indre øje, når jeg går i gang med min historie.
Det giver publikum lov til at gør det samme - og det vil de rigtig
gerne.
Hvor mange historiefortællere er der i Odense? Uh det er svært at sige, men af
de som er tilknyttet fortælle-miljøet i Odense - Er der 3 - 4
fulltime professionelle, 10 - 15 meget dygtige og erfarne
og en 30 - 40 som fortæller med glæde for penge, transport og
gaver.
Og flere hundrede som man kan lokke til at fortælle en historie i
godt vennelag.
20
21
Foto: Mette Krull
22
Hvilke projekter er du selv
med I?
Jeg er talsmand for Odense
Fortællekreds og med i styre-gruppen for Spoken Word Festi-
val.
I mit eget firma Storyteller Jens
Peter Madsen,
www.jenspetermadsen.dk
arbejder jeg for tiden med filmet
fortællekunst til projekterne MeeWee Room,
www.digitalstoryteller.dk, 1960erhistorier.dk, Billund-
historie m.fl .
Jeg optræder også med levende mundtlig fortælling i en række
sammenhænge.
Og jeg undervise andre i at
fortælle egne historier.
Hvor kan man høre dine og andres historier, i Odense? Jeg optræder jævnligt i Uteater, Momentum, Studenterhuset og
Kulturmaskinen.
Jeg håber også at det nye teater i Mimeteateret igen bliver en
aktiv scene for fortællekunst.
Jeg er lektor i dansk, drama-lærer og specialist i personlig
storytelling og i brugen af nar-rativ tænkning i undervisning,
pædagogik og socialt arbejde.
Jeg har siden 2009 være primus motor for Spoken Word Festival
i Odense, som er en festival for alle genrer og former for det
talte ords kunst.
Festivalen er nu blevet en del af de nye Studenterhus i Odense
og indgår i samarbejde med H C Andersen Festivals i Odense.
Ja så blev jeg jo også Årets
Fynbo 2012 for mit bidrag til udbredelse af det talte ords
kunst i Odense.
Jeg er gift og bor i landsbyen Davinde, sammen med min
hustru Lis Sahl Andersen, som er læge ved Børne- og ungdoms-
psyk. i Odense
Se mere om Jens Peter Madsen
og hør hans historier her:
www.jenspetermadsen.dk
www.digitalstoryteller.dk
Foto: Mette Krull
23
24
25
27
28
29
Historiske historier
Odense er utroligt godt forsynet, med folk
med interesser for forskellige emner.
Og ikke mindst historiske interesser.
Der var derfor stor tilslutning, da den nye
udgave af FYNSKE ÅRBØGE blev udgivet.
ÅRBØGERNE består af forskellige historier,
hvor hver af de mange forfattere, er gået i
dybden med spændende emner, historier
og begivenheder.
Se mere om FYNSKE ÅRBØGER og hvad
der kommer af arrangementerne på:
www.histfyn.dk/
31
Fynske årbøger 2013
Fra København til Sanderumgaard.
Historien om Johan Bülows afskedigelse. Ulrik Langen
Til fædrelandets oplysning. Præsternes indberetninger til Resens Atlas: Fyn.
Thomas W. Lassen
Odense anno 1860. En franskmands rejseberetning fra Odense. Ole Jepsen
Olaf Andersen. En fynsk ildsjæl. Marianne Weigel
Fynboen spiser nødig vandgrød. Gode råd fra Madam Müller. Allan Røder
Svenske og polske landarbejdere i det Sydøstfynske landbrug. Anne Hansen
Tema: Vækkelser og vakte på Fyn
Vækkelserne på Fyn 1800-1870. Jens Rasmussen
Fynsk sindelag. Kresten Drejergaard
Jødisk liv i Faaborg 1793-1914. Elisabeth Rasmussen
Missionær Jens Hansen og de tidlige fynske mormoner. Margit Egdal
Se mere på: www.histfyn.dk/
32
33
34
Det var ikke kun den nye udgave af FYNSKE ÅRBØGER der trak i
de historieinteresserede fremmødte.
De ældre udgaver af forskellige tidsskrifter blev også nærstuderet.
35
36
37
39
40
42
43
Jeg interesserede mig for musik,
mange år før jeg begyndte at
have det som profession.
Og nu har jeg skrevet en bog på
400 sider om mit liv med musik.
Allerede i 1958 startede jeg med
at lytte til en lille transistorradio
hvor jeg hørte Elvis´s stemme,
og så startede interessen der.
Mine første penge jeg tjente som
bybud, blev brugt på at købe
musikblade.
De første danske rockband
startede allerede i 50érne,
men der var bare ikke noget
rockmusik i radioen.
Danmarks Radio mente at det
bare var et modefænomen, der
ikke var den store interesse
for. Og mange synes det bare
var støj.
Så derfor var der ikke så
mange der kendte rockmusik i
Danmark.
Det skulle man finde på Radio
Luxembourg og Radio Merkur,
der var et skib, hvor man
sendte fra.
-tak for al musikken Det er titlen på Jørgen de Mylius´s bog.
Spørgsmålet er bare… Hvem skal takke hvem for
musikken. For det var Jørgen de Mylius der
gjorde oprør mod Danmarks Radio, og var med
til at indføre rock og hitlister i Danmark.
44
45
I 1963 kom så P3, hvor
Danmarks Radio så ansatte
tre jazzmusikere til at tage sig
af det hele.
Og de sagde det hele forkert
og alle navnene var forkerte,
og spillede forkerte melodier.
Det protesterede jeg så mod, og
de inviterede mig så ind i studiet
så jeg kunne fortælle om det.
10 minutter efter sagde de:
”Kom selv og lav det”.
Det var en meget hurtig ansæt-
telsessamtale, hvor jeg jo bare
skulle derind for at skælde ud.
Siden har det jo udviklet sig.
Det mest kendte blev jo så ”Efter
skoletid” og ”Ugens Top-20”.
I 1978 genindførte man Melodi
Grand Prix, på TV. Og det har
jeg lavet i mange år. Både som
vært og som kommentator.
Og det førte så videre til alle
mulige musikprogrammer, som
”Pop-nøglen”, ”HIT” og så kom
”ELDORADO”.
Det var noget jeg synes der
manglede i TV. Pressen var
sure og mine kolleger var sure
på mig. Men publikum kunne
heldigvis godt lide det.
46
47
Nu har vi foreløbig lavet fem tre-
dobbelt CDér og to juleudgaver
af musikken fra ”ELDORADO”.
Der er noget universelt i musik-
ken fra dengang. Og det er vildt
populært med musik fra 80érne.
Det er i hvert fald noget som jeg
bliver bedt om at fortælle om og
forholde mig til når jeg er ude til
arrangementer som disc jockey.
Nu har jeg så skrevet en hel bog
om mit møde alle de spændende
mennesker jeg har haft i tidens
løb. Og den har heldigvis fået
gode anmeldelser.
Jeg har selv indtalt den som
lydbog, til download, og den
vare 19 timer.
Cliff Richard har skrevet forord
til den. Og han er jo stadig ude
at spille koncerter. Han er nu
73 år, og nu skal han rundt og
spille god gammeldags rock.
Det er jo fantastisk.
Og det er jo ikke den eneste.
Det er jo fantastisk at se at se
at der er så meget interesse
omkring rock.
Både foreninger som Rock med
Rynker, og snart kommer der
også et rockmuseum i Roskilde.
Det er jo imponerende, når
man tænker på at kritikerne
havde dømt rocken som støj
og noget der snart gik af mode.
Se mere på:
www.demylius.dk
48
49
52
53
Hvad er LitNet?
LitNet er et litteraturnetværk i Odense
for alle litteraturelskere.
Såvel læsere som bibliotekarer,
forlæggere og forfattere.
Vores formål er at skabe netværk
og være med til at holde glæden
ved god litteratur i fuld gang!
Vi er en forening, der går i brede
samarbejder med andre aktører i
Odense for at styrke glæden ved
at læse og skrive god litteratur.
Vi vil styrke det lokale liv omkring
bøger, og vi vil lytte til forfattere
udefra, både fra ind-og udland.
Vi holder caféaftener, hvor vi indbyder
fynske forfattere til at fortælle om
deres forfatterskab og læse op af deres
nyudkomne værker.
Vi lægger også stor vægt på det sociale,
at man får mulighed for at møde nye
mennesker.
Det er møder, der igen ofte åbner op for
nye muligheder og chancer.
Vi arrangerer store forfatteraftener med
”dyre” forfattere udefra, i samarbejde
med Centralbiblioteket og andre part-
nere.
LitNet blev oprettet i 2007
Vi genopretter snart vores blog, hvor
forfattere og andre på skift inviteres til
at blogge en måned ad gangen.
Bloggen skal være med til at gøre
opmærksom på ny litteratur, spænden-
de arrangementer, litterære tendenser.
Vi udgiver et nyhedsbrev hver anden
måned med mange nyheder, især om
det fynske område.
De gode historiers
samlingssted
Pia Sigmund er en af hovedkræfterne i LitNet,
og her vil hun fortælle lidt mere om, hvad det
er, og hvad hun selv skriver om.
54
Vi bruger hinanden på kryds og tværs.
Typisk for os er LitNets bestyrelse,
hvor der både sidder aktive forfattere,
en fortæller, en grafiker/layouter, en
bibliotekar, en boghandler, og en lektor
fra universitetet.
Odense har sådan en tilpas størrelse
til, at vi kan danne netværk og lære af
hinanden og – ikke mindst – drage
nytte af hinandens erfaringer og
netværk, uden at det bliver alt for
uoverskueligt.
Hvad er der af muligheder for at udgive
bøger i dag?
Der er masser af muligheder.
Aldrig har det været så nemt at udgive
bøger. Men næste skridt, at få bogen ud
til publikum, er langt sværere.
Der kan LitNet gå ind og støtte nye
forfattere ved at gøre opmærksom på
deres værker.
Kan man leve af at være forfatter i dag,
hvor internettet bliver brugt så meget?
Man kan sagtens leve af at være forfat-
ter i dag.
Der er faktisk nogle stykker på Fyn,
der gør det.
Internettet kan hjælpe med til at gøre
forfattere og deres værker kendt.
Så overvejende kan man sige, at nettet
er en positiv indretning.
Hvor kan man blive bedre til at skrive i
Odense?
Der er flere muligheder.
Blandt andet en af aftenskolerne, der
holder kurser.
Der er også flere forfattere, der giver
personlig vejledning.
Jeg har selv hjulpet en kvindelig forfat-
ter fra Afghanistan med at skrive og
udgive en bog om Silkevejen.
For nogle år siden holdt Centralbiblio-
teket en aften , hvor mennesker med en
”forfatter i maven” kunne komme med
deres manuskript og få gode råd hos
etablerede forfattere fra Odense.
Hver forfatter fik et rundt bord med
plads til 5-6 gæster.
Der var fuldt hus ved hvert eneste bord
i flere timer.
Der var kæmpe interesse, og mange
gik hjem med gode ideer til at komme
videre med deres skrivelyst.
55
56
57
Hvor stor er interessen for bøger fra
Odenseanske forfattere?
Det kommer jo lige an på, hvad slags
bøger, det er.
Men der er mange dygtige og alsidige
og superkreative forfattere i Odense,
og byen burde klappe i hænderne over
os og promovere os.
HC Andersen er fin, men vi er mange
efterkommere.
Hvilke emner og stil er der mest
interesse for at skrive og for at læse?
Forfatterne i Odense er en broget
skare, vi har fine lyrikere, folk der
skriver biografier, fagbogsforfattere
og romanforfattere.
Interessen for at læse er vel også ret
bred.
Hvad er din egen baggrund med at
skrive?
Jeg er historiker og fortæller, og alle
mine bøger har historiske emner eller
handler om eventyr.
Min første bog var en biografi om min
oldemor, der var en pioner i sin tid;
men hun var gledet ud af historien,
var blevet glemt, skønt hun startede
den første børnehave i Danmark og
var med til at indføre pige- og kvinde-
gymnastik i Danmark samtidig med,
at hun var forfatter.
Jeg skrev så historien om hendes liv,
og det var vidunderligt at kunne give
hende liv igen.
Og siden har jeg skrevet ti bøger i
serien ”Børn i Danmarks historie”
for folkeskolen, hvor rigtige børn fra
danmarkshistorien fortæller om deres
egne lille verden som udgangspunkt
for at fortælle den store historie om
kongerne og krigene og samfunds-
forholdene.
Jeg har også udgivet tre bøger i serien
Historiebazaren med eventyr og myter
fra vores indvandrerlande sat over for
landenes kulturhistoriske baggrund.
De bøger udgiver jeg for at give
danskerne en bedre forståelse for
vores indvandreres tankeverden og
historier, for viden giver forståelse
og respekt for hinanden.
Jeg har lært mange skønne mennesker
at kende med indvandrerbaggrund og
fortæller med stor glæde deres dejlige
historier.
58
Hvordan bliver fremtiden for
bogudgivelser?
Det er virkelig svært at sige.
Indtil nu indtager netudgivelserne kun
en ganske lille del af markedet.
Der er kommet en undersøgelse af
effekten af undervisningsbøger på
nettet, og den ser ud til at være
dårligere på skærmen end i gode
gammeldags papirbøger.
Jeg håber inderligt, at papirbøgerne
får lov at blive.
Har du nogle gode råd og links som
nye forfattere kan have glæde af?
Find et litteraturnetværk eller brug en
god ven, som vil læse dit værk igennem
for dig og lyt til de gode råd.
kommende arrangementer:
”På vej”: Tirsdag den 28. januar Café
LitNet i Den Fynske Operas foyer på
Filosofgangen
Tirsdag den 11. februar Jens Smærup
Sørensen i Litteraturmaskinen
60
61
62
Hvad er Teater 96b for et teater?
Teater95b er et lille hyggeligt
teater i hjertet af Odense hvor
der er plads til mange forskellige
aktiviteter, herunder Teater,
musik, comedy etc. Og der vil
foregå en bred vifte af de genre.
Hvad kommer der til at ske her?
Det viser sig allerede i kalende-
ren at især comedy vil fylde en
god del af "sendetiden" på 95b.
Stand-Up vil især få plads på
teateret.
Et nyt teater har set dagens
og aftenens lys i Odense.
Teater 95B ligger i en hyggelig baggård,
hvor der før var Mimeteater, mellem
Brandts Klædefabrik og Vestergade.
Kasper Møller er ikke bare en efterhånden garvet
skuespiller. Han er også den glade teaterdirektør,
som netop har haft præmiere på Teater 95B´s første
forestilling.
63
64
65
66
67
Hvordan er jeres første
forestilling blevet modtaget?
Vores første forestilling:
Juleknas.. er blevet meget
vel modtaget af publikum, som
både roser de medvirkende,
forestillingen samt det lokale i
netop har færdiggjort herinde.
Hvem har skrevet
juleforestillingen?
Stykket er blevet til i et samar-
bejde imellem de medvirkende.
68
69
70
71
Hvad er det for skuespillere vi
kommer til at se på Teater 95b?
Skuespillerne herinde vil
fremadrettet være et mix af
frivillige samt semi-prof, til
spillere der har professionen
skuespiller fulltime.
Teater95b kan fungere på
alle disse "niveauer" og jeg
er interesseret i både at fordre
en talentmasse i byen samt at
give den etablerede spiller en
scene at stå på. Siger Kasper
Møller.
Det bliver spændende at følge
det nye teater i Odense.
Og at se hvad der kommer af
nye spændende forestillinger
og nye talenter på scenen.
Se mere om Teater 95B på deres
hjemmeside:
www.teater95b.dk
Og på Facebook:
www.facebook.com/TEATER95b
72
73
74
75
76
Månedens Kunstner
77
Månedens Kunstner
Lone Tommerup
OXO Grafisk Design
0045 21 73 73 22
Pantheonsgade 10, 2.sal
5000 Odense C
www.oxoreklame.dk
www.copycollage.dk
Sidste år var jeg med i en pop-up-
shop i Kongensgade, hvor jeg lavede
nogle plakater, der blev solgt rigtig
mange af.
Og normalt, når jeg arbejder, laver
jeg jo reklamer for kunder, der har
nogle faste krav om skrifttyper,
farver og designs.
Men her er der mere plads til jeg
kan prøve mig selv af, og arbejde
med det jeg selv synes kan være
spændende og inspirerende.
Så nu arbejder jeg på en platform
mere, med plakatkunst på nettet, i
Copycollage.
78
79
Jeg elsker at lave plakaterne
som collage. Og jeg kan næsten
ikke stoppe med at finde på nyt.
Både af forskellige materialer,
men også når jeg er rundt på
messer og andre steder, så
kommer der hele tiden nye
input man kan arbejde videre
med.
Jeg har altid taget billeder.
Og det her er jo en god måde at
bruge dem på en ny måde.
Det sidste jeg har kastet mig
over, er nogle forskellige kort.
Jeg laver dem så de er i en
pakke med 9 kort. Så hvis man
har tre rammer i A4-størrelse,
så passer det lige med at der
kan være tre i hver.
80
81
Jeg kan sagtens producere
mange flere plakater.
Men jeg har jo mit reklamefirma
hvor jeg arbejder. Og nu er så
plakaterne kommet ind, som
noget jeg laver ved siden af.
Men jeg elsker det her kontor,
for det er en gammel herskabs-
lejlighed, med højt til loftet.
Det passer mig rigtigt godt.
Og det er også sjovt at skulle
markedsføre noget nyt.
Her til foråret kommer der en
artikel om mig i FEMINA, hvor
jeg også viser mine plakater.
Lone Tommerup
OXO Grafisk Design
0045 21 73 73 22
Pantheonsgade 10, 2.sal
5000 Odense C
www.oxoreklame.dk
www.copycollage.dk
82
84
85
86
87
Lone Tommerup
OXO Grafisk Design
0045 21 73 73 22
Pantheonsgade 10, 2.sal
5000 Odense C
www.oxoreklame.dk
www.copycollage.dk
90
91
92
93
Tak fordi du kiggede med i Odense Magasinet.
Husk at det er et online-magasin. Og at de tidligere numre
af Odense Magasinet også ligger på hjemmesiden.
I er også meget velkomne til at følge med på facebooksiden,
hvor der tit bliver delt aktuelle opslag, og arrangementer og
begivenheder i Odense.
Venlig hilsen Lars Qvick
ODENSE MAGASINET
Att.: Lars Qvick
Kragsbjergvænget 4, 1.Th.
5000 Odense
Tlf.: 60 16 88 11
Mail: [email protected]
CVR: 27 45 41 00
94