ODENSE Maj

Magasinet 2013

Per Bruun Larsen

Et liv med

motorcykler

Månedens Kunstner:

Benny Isager

Byer

Spiller

Sammen

Syddansk

Erhvervsskole

Odense

Magasinets

1 års jubilæum

5. Maj

I Odense

Lufthavn

Brandts

Kunst-

Håndværker-

marked

2

Læs også tidligere numre af Odensemagasinet.

Tryk på det blad du vil læse.

www.odensemagasinet.dk

3

Odensemagasinet ejes af:

Pegasus Foto og Video.

CVR-nummer: 27 45 41 00

Kragsbjergvænget 4, 1.Th.

5000 Odense C.

Mobil: 60 16 88 11

Kontakt for annonce:

odensemagasinet@gmail.com

Indhold:

Side 4 - 9: Brandts Kunsthåndværkermarked

Side 1 - 17: Besættelsesmuseum Fyn - 5. Maj

Side 20 - 31: Per Bruun Larsen– Et liv med motorcykler

Side 34 - 41: Michael Madsens foto-hobby

Side 44 - 51: Henrik Hjort—Syddansk Erhvervsskole

Side 54 - 57: Når byer spiller sammen

Velkommen til Odensemagasinet Maj 2013

I denne måned er det et år siden at det første nummer af Odensemagasinet udkom.

Stor tak til alle Jer der læser med. Og ikke mindst til alle Jer der har bidraget med gode

historier og fantastiske billeder.

Det er en fornøjelse at lave et magasin om en by, hvor der sker så mange forskellige ting

hele tiden. Og med så mange dejlige mennesker der slet ikke kan lade være med at lave

spændende ting, som andre kan nyde.

Stor tak til Jer alle.

Venlig hilsen Lars Qvick

4

5

Lad sanserne få frit spil og oplev

den hyggelige og uformelle

markedsstemning, mens du går

på opdagelse blandt de mange

boder.

På markedet vil du kunne gå på

opdagelse blandt de mange boder

med håndlavet keramik, glasva-

ser, unikasmykker, boligtekstiler,

beklædning og meget mere.

”Vi er stolte over at kunne præ-

sentere et professionelt kunst-

håndværkermarked i denne klas-

se i Brandts Klædefabrik.

Der har vist sig stor interesse for

at møde de udøvende kunstnere,

og dette vil vi gerne imødekomme

med dette marked.

Det har været altafgørende for os,

at kvaliteten er høj, og derfor har

vi indgået et samarbejde med

Danske Kunsthåndværkede”,

udtaler Passage Manager Eva

Pasgaard, som står for at

arrangere markedet.

Odense skal på

Danmarkskortet,

også indenfor

kunsthåndværk

Og placeringen her i Brandts

Klædefabrik er hel ideel, da der

er mange synergier til de øvrige

omkringliggende kultur-

institutioner og en hyggelig

stemning med caféerne”, uddyber

Eva Pasgaard.

Brandts Kunsthåndværkermarked

afholdes for første gang i 2013.

6

7

På markedet får du en eneståen-

de mulighed for at møde de pro-

fessionelle kunsthåndværkere,

som kan fortælle præcis hvorfor

og hvordan de enkelte værker er

blevet til.

Dette giver en hel unik stemning,

og du finder værker, som du ikke

finder andre steder.

Det er unika produkter lavet af

professionelle

kunsthåndværkere

Amfi Pladsen i Brandts Klædefa-

brik, som er centralt placeret i

Odense City, danner rammerne

om markedet.

Pladsen vil blive omdannet til en

hyggelig oase, hvor du udover at

kunne gå på opdagelse blandt de

unikke boder med professionelt

kunsthåndværk vil kunne slå dig

ned ved cafébordene og nyde en

bid mad, en kop kaffe eller en

kold øl.

Der vil være et værksteder for

børnene, hvor de vil være godt

underholdt, mens I går på

opdagelse.

I den tilknyttede gård Farvergår-

den afholder Kulturmaskinen de-

res årlige fødselsdag, hvor

brugerne af deres lerværksted for

mulighed for at fremvise og sælge

deres værker det på Kulturma-

skinens Designmarked.

8

9

På Amfi Pladsen vil børnene

kunne prøve kræfter med et helt

koncept af tegneskabeloner til

både børn og voksne.

Kulturmaskinen vil i forbindelse

med deres fødselsdag lave leg og

gøgl for børn i alle aldre.

Censur

For at kunne deltage i markedet,

skal de udøvende kunstnere være

medlemmer af Danske

Kunsthåndværkere.

Dette sikrer den højeste kvalitet.

Der er Brugerforeningen Brandts

Klædefabrik som er initiativtage-

re til Brandts Kunsthåndværker-

marked.

Formålet med Brugerforeningen

Brandts Klædefabrik er bl.a. at

markedsføre Brandts Klædefa-

brik som et attraktivt “være”-,

kultur-, aktivitets- og indkøbs-

sted.

Brugerforeningen arrangerer,

koordinerer og gennemfører

aktiviteter, udsmykninger m.m. i

Brandts Klædefabrik, som frem-

mer foreningens øvrige formål.

Markedet arrangeres i samarbej-

de med Foreningen Danske

Kunsthåndværkere.

Åbningstider:

Torsdag 23. maj 12 – 18

fredag 24. maj 12 – 18

lørdag 25. maj 10 – 16.

Gratis entré

Flere oplysninger findes

på hjemmesiden:

brandts-kunsthaandvaerkermarked.dk

10

11

12

13

Hvad kommer der til at ske 5.

Maj i Odense Lufthavn?

Der kommer en organisation fra

USA der hedder

www.freedomflight.org

De har deres spektakulær varm-

luftballon med og er vejret godt,

vil de flyve i den.

En DC3/C47 vil lave rundflyv-

ninger for betalende publikum.

Andre overraskelser vil komme

hen ad dagen mellem kl. 11 og

16.

På jorden vil Reenactors sørge

for at 2 verdenskrig bliver

"levende".

Hjemmeværnet vil udstille. Man

kan se veteranbiler fra 30´erne

og 40´erne.

Forskellige militærkøretøjer m.m.

Mad og drikke kan købes den

dag.

Gratis entré til området- på nær

entréen til Besættelsesmuseum

Fyn.

Hvem står bag det?

Jeg er hovedarrangør og initiativ-

tager. Siger Jens P Sørvin.

Besættelsesmuseum Fyn, Fyns

Flyveklub, Center Jump og

Odense Lufthavn er medarrangø-

rer.

14

15

Hvornår og hvorfor startede

Odense Lufthavn?

Byggeriet startede i 1943, da

Hitler beordrede, at der skulle

bygges flere flyvepladser i

Danmark, pga. hans frygt for

invasion ved den jyske vestkyst.

Odense Lufthavn - også kaldet

Beldringe flyveplads - blev bygget

for danske penge og af dansk

arbejdskraft.

Flyvepladsen blev aldrig færdig-

gjort.

Efter tyskerne havde kapituleret

var pladsen flygtningelejr indtil

1947.

Hvad skete der med Odense luft-

havn efter tyskerne ikke var i lan-

det mere?

Lufthavnen overgik til civil flyv-

ning, og bla. havde Falck ambu-

lanceflyvning derfra.

Hvad er Besættelsesmuseum

Fyn?

Vi er en bestyrelse der består af

2 museer der er slået sammen -

Historiecenter Beldringe og

Odense 40-45.

Vi er så heldige at vi bliver støt-

tet økonomisk af Nordfyns kom-

mune og Odense Kommune.

Museet skildrer modstandsbevæ-

gelsen på Fyn, luftkrigen over

Fyn, opførelsen og hverdagen for

arbejderne på Fyns dengang

største arbejdsplads.

Der vil på sigt blive udstilling i

kommandobunkeren, hvor den

tyske soldats hverdag bliver for-

talt.

Hvorfor holder I fast i 2. verdens-

krig?

Det er et væsentligt stykke Dan-

marks historie, der bør fortælles

fra generation til generation.

Hvordan startede din interesse

for Odenses krigshistorie?

Min generelle interesse for histo-

rie startede da jeg var helt lille,

igennem fortællinger fra mine

forældre.

16

17

Hvordan har I fået det stablet på

benene?

Jeg har gjort brug af mit net-

værk, og en lille portion fræk-

hed :-) - og da det er et ikke

kommercielt arrangement, slut-

ter folk sig gerne til.

Mange af deltagerne betaler dyre

penge selv i brændstof, til fly og

biler.

Jeg er dybt taknemmelig for al

den støtte folk har vist mig og

arrangementet.

Stor tak til: Catering Engros,

GSV materialeudlejning, Vinens

Verden og Udvikling Fyn.

Hvordan er det blevet modtaget?

Foreløbig har jeg kun fået positi-

ve tilkendegivelser.

Hvor tit holder I arrangementer?

Det er første gang det afholdes.

Kan alle kan være med til det?

Ja alle er velkomne både unge

og gamle samt børn.

Læs mere på

www.odense1940-45.dk

Eller på

Facebook

18

19

20

21

Per Bruun Larsen

er 5. generation i

familiens motor-

cykelbutik.

Her viser han

billeder fra sit liv

med motorcykler.

Der er desværre nogen der ikke

kan lide motorsport.

Og mange giver ”lyden” skylden.

Støj på motorcykler i dag til kon-

kurrencer, må jo ifølge loven ikke

være højere end dem der køre på

vejen. Uanset om det er road-

racing, speedway, trial eller mo-

tocross.

Og maskinerne kan også køre på

vegetabilske motorolie, så det

har heller ikke noget at gøre med

forurening.

Så det burde være muligt at

motorløb kunne dyrkes noget

mere i Danmark.

Men vi må jo kun køre en fire -

fem gange om året på Højbjerg-

banen, her på Fyn.

Og der skal søges tilladelse.

Desværre.

22

23

1904 startede min oldefar cykel-

forretning, og så senere med

motorcykler, da de kom til.

Og det første mærke var det

amerikanske mærke Indian.

Den første butik, startede på

Sdr. Boulevard, så Ansgargade,

og i 1976 flyttede vi til Vesterbro.

Så butikken har kørt igennem

generationerne, fra min oldefar,

min farfar, min far, mig selv og

så skal min datter overtage efter

mig.

Så næste generation er sikret.

Vi har alle kørt motorløb.

Min farfar har kørt meget motor-

løb. Fra København til Paris.

Så det var lange ture de kørte.

Jeg har selv kørt motocross.

Blandt andet har jeg kørt løbet

Paris-Dakar i 1988.

På det tidspunkt var det ca.

14.000 km.

Etaperne ligger på mellem 800 og

1100 kilometer pr. dag.

Man spiser bare lidt tørret frugt

og drikker kun lidt undervejs, for

man køre jo hele tiden.

Så jeg tabte 9 kilo.

24

25

Det var en oplevelse, og man lære

sig selv at kende, for der er jo

ikke andre.

Løbet stoppede desværre 4 dage

for tidligt for mig.

For jeg fik knust armen dernede,

med 12 brud.

Jeg håbede jo på at det bare var

en kraftig forstuvning.

Men 400 kilometer senere, var

armen helt sort.

Så jeg måtte kaste håndklædet i

ringen.

Jeg blev så hentet af en lægebil,

og så fik jeg noget glasfiber på og

blev fløjet hjem.

Og motorcyklen har jeg så ikke

set siden.

Men jeg har en kunde i efteråret,

der fortalte at han havde set en

køre på den, da han var på rejse i

Afrika.

Han havde siddet i en taxa, hvor

den holdt ved siden af.

”Hvordan kunne du vide det var

min motorcykel” spurgte jeg.

”Jo, for der stod stadig: Per

Bruun Larsen på tanken” sagde

han.

Så det var lidt pudsigt, at det

stod på den endnu.

26

27

Danmark har jo desværre kun

haft en rigtig motorcykelfabrik,

og det var jo Nimbus.

Men der har været flere der har

lavet knallerter.

Blandt andet Smith & Co. Oden-

se, på Kochsgade, der også lave-

de SCO-cykler. Og det var en fra

Dalum der lavede motorerne til

dem.

De havde mange forskellige. Både

med og uden gear.

28

29

I dag på motorcykelmarkedet går

man meget efter at de kør langt

på literen.

Og nogle af de små køre omkring

50 kilometer på literen, og er

billige i vægtafgift.

Vi sælger også scootere.

Og markedet for 30-knallerterne

er steget. For 45-knallerterne

skal jo følge samme regler som

biler og motorcykler.

De kan bare ikke køre så hurtigt

som de øvrige trafikanter, der jo

må køre 50 og 60 kilometer i

timen i byen.

Og så er det jo nemmere med

en 30-knallert, der må køre

på cykelstierne.

De store motorcykler har som

biler og campingvogne, været

ramt her under krisen.

Men nu ser salget ud til at stige

igen.

Og nu vil mange gerne have mo-

torcykler, hvor man sidder godt,

så man kan køre langt på dem.

Det er jo fantastisk til ferie, hvis

man skal køre i bjergene.

Der får man jo stort set ikke bed-

re udsigt, når man køre.

Jeg har selv kørt meget i de syd-

europæiske lande. Både ferier og

når jeg skulle køre motorløb.

Så det har været nogle gode ople-

velser.

30

31

Butikken har haft tre adresser.

Og nu kigger vi lidt efter nogle

mere egnede lokaler.

For nu har vi spredt værksted,

butik og lager ud på flere etager

og flere bygninger. Så vi vil gerne

have noget der er mere optimalt.

Og når de rigtige lokaler dukker

op, så skal vi nok også have et

generationsskifte.

www.bruun-larsen.dk

32

33

34

35

Min hobby er alt hvad der kører på hjul.

Det vil sige Busser , Taxa'er , brandbiler,

ambulancer , politibiler , limousiner ,

kongehusets biler , militærkøretøjer , tog

og andre tranportmidler som færger og

fly.

Foruden billeder af alle disse, samler jeg

også på modelbiler.

Af en eller anden grund ender de fleste

med en eller flere blå lamper på.

Nogle gør jeg mere ud af end andre.

En civil politibil med diskret blink er li-

ge så spændende som en fuldt

''uniformeret''

De fleste drenge elsker biler.

Michael Madsen samler

også på biler… mange biler.

En imponerende samling

med fotos af biller i alle

størrelser, og fra forskellige

tidsaldre, og ikke mindst til

forskellige formål.

36

37

38

39

Jeg er medlem af ''Dansk Selskab For

Brandkøretøjer'', ''Falck Museets

Venner'' og ''Sporvejshistorisk Selskab''.

I alle 3 foreninger tager vi på ture

sammen og udveksler billeder med

hinanden.

Foruden det har jeg også kontakt til folk

udenfor disse foreninger.

Jeg vil ikke sige at der er noget jeg lige

mangler og brænder for at få til min

samling.

Men F.eks. er både Odense Brandvæsen

og Falck i Assens ved at få lavet nye

indsatsledervogne, som gerne skulle

komme i maj 2013.

F.eks. fik Nordfyns kommune ny ind-

satsledervogn 25 april 2013.

Allerede samme dags eftermiddag var

jeg ude og tage billeder af den fordi jeg

fik en opringning af en brandmand at nu

var den kommet.

40

41

Min interesse startede i det små i midten af 1980'erne med udklip fra aviser og blade

osv.

I slutningen af firserne begyndte jeg så at fotografere selv.

Hvor stor min samling er har jeg absolut

ikke styr på.

Nogle dage kan jeg tage et par hundrede billeder, hvis der sker noget spændende,

eller hvis jeg kører efter de nyeste køretøjer der lige er sat i drift.

Jeg bruger min Facebook til at lægge

billeder ind på.

Desuden lægger jeg også billeder ind på hjemmesider.

F.eks. beredskabsinfo.dk

desuden bruges mine billeder også i

tidsskrifter.

42

43

44

45

Henrik Hjorth

Afdelingschef for Syd-

dansk Erhvervsskole.

Vi har ca. 5.400 års-elver.

Og en års-elev er en person der

er her i 40 timer i 40 uger.

Men når vi tæller alle kursister

med er vi oppe på over 30.000

om året.

Der er mange afdelinger fordelt

på flere lokationer.

Der er 7 i Odense, en i Vejle og

en i Grindsted.

Her i Odense er der Risingevej,

Munkebjergvej, Lahns Gade,

Skolehjemmet, Munkemose allé,

og to afdelinger på Petersminde-

vej.

Hvilke uddannelse er der flest der

søger ind på?

Før krisen var det mest byggeom-

rådet, med tømre, maler, murer,

snedker, VVSer og elektrikere.

Og det har været ramt af stil-

stand og manglende praktikplad-

ser. Men det er stadig et stort

område.

IT er populær, og mekaniker er

der stor tilslutning til.

Og massører, wellness og frisøer

er der kommet begrænsning på.

fordi der ikke var stort nok behov

for nye frisører, i forhold til hvor

mange der gerne ville være det.

Men når der ikke er så meget

gang i virksomhederne, får vi høj

efterspørgsel på efteruddannelse.

Danmarks største

erhvervsskole

46

47

Før hed vi Odense

Tekniske Skole og

var en stor skole,

og nu er vi blevet

endnu større.

Vi 900 ansatte, og vi forsøger at

arbejde med en fælles kultur.

Der er stor forskel på folk, tonen

og ikke mindst påklædningen.

Og det er jo også stedets styrke.

Der er forskellige tilgang til om

det er en smedeuddannelse eller

en gymnasieuddannelse.

Vi har mange der starter på ud-

dannelse, som fra første dag står

med arbejdstøj på og man kan se

at de tager det her alvorligt.

Nogen har måske familie der

arbejder i samme fag, eller har

en læreplads på hånden.

Og mange af dem høre man ikke

rigtigt om, fordi de falder natur-

ligt ind, og klare uddannelsen

uden de store problemer.

Men vi har også mulighed for at

hjælpe folk der ikke er boglig

stærke. Både kurser og en så-

kaldt IT-rygsæk.

Og faktisk har jeg lige overrakt et

diplom til en ung mand, som

havde taget det højeste certifikat

i Microsoft.

Han er stærkt ordblind, men fik

en IT-rygsæk, hvor alting bliver

læst op.

Så man behøver ikke at kunne

læse for at kunne følge med.

Og vi har også kurser for folk der

aldrig har knækket læse-kurven.

48

49

Min egen baggrund er lidt broget.

Jeg har arbejdet mange år i

uddannelsesverdenen.

Jeg er uddannet på universitetet,

her i Odense, hvor jeg har

studeret dansk og virksomheds-

kommunikation.

Jeg har undervist på gymnasie-

skole og på Fulton, og på AMU.

Og så har jeg været her på skolen

i rigtig mange år, i innovation- og

internationaliseringsafdelingen.

Her arbejdede jeg primært med

uddannelsesprojekter ude i ver-

den.

Blandt andet en del år i Fjern-

østen.

Men også i USA og i de gamle

Sovjet, hvor jeg lavede forskellige

projekter med efteruddannelse.

Så jeg har taget uddannelse i ud-

landet, og så har jeg akademisk

uddannelse, noget ledelsesud-

dannelse indenfor undervisning

og uddannelse.

50

51

Der er altid brug for

nogen der kan et

håndværk.

Og i øjeblikket ser det meget lyst

ud, så jeg ser meget positivt på

tingene.

Der er jo også nogle uddannelser

hvor man ikke skal læse så

meget.

Vi har også værksteder, hvor

man kan få hjælp og mentorer

tilknyttet, som kan hjælpe.

Man skal tale med respekt om

uddannelserne.

Det ene er ikke

bedre end det andet.

Vi har alle sammen

en opgave.

Hvis jeg havde alle penge i hele

verden… så skulle man lave me-

get om på det at tage en uddan-

nelse.

Men der er nogle ting VI som sko-

le skal gøre og der er nogle ting i

samfundet der skal ændres.

Så det blev mere individuelt.

Hvor man tager udgangspunkt i

den enkelte elev, og fik fokus på

at lære de ting der var vigtige.

Det ville være rigtigt dyrt.

Men det ville have stor betydning

for eleverne at de føler at de bli-

ver hørt og set og taget alvorligt.

Og det er vigtigt.

Læs mere om uddannelser og

kurser på hjemmesiden:

www.sde.dk

52

53

54

Når byer

spiller sammen

Peter Bizz

Odense

Søren Mølstrøm—SMULD

København

Emil fra Snejegast

Aarhus

Koncert i UTEATERET / UNDERGRUNDEN i Odense d. 17 Maj kl. 21

55

Når byer

spiller sammen

Hvad er Når byerne spiller sam-

men?

Når byerne spiller sammen er et

koncept, der er sat i verden for at

komme ud og spille nogle koncer-

ter.

Da det ofte er svært for et enkel

Band/orkester at få arrangeret

en koncert, der kan løbe rundt

og trække folk nok til.

Hvordan fandt I på at skulle la-

ve det her sammen?

Mindre orkestre har en tendens

til at være begrænset til den by

de kommer fra.

Men er det ikke interessant for en

Aarhusianer at høre hvordan

undergrunden lyder i Odense?

Og er det ikke interessant for en

københavner at høre forskellige

byer spille sammen?

Det mener vi og derfor gik de tre

orkestre (Peter Bizz, SMULD og

Snejegast) sammen for at bryde

denne begrænsning og give bybo-

erne i Danmarks tre største byer

en oplevelse.

Kommer der andre stilarter

med på et tidspunkt?

”Når byerne spiller sammen”

handler ikke om stilarter.

Det, der interesserer mig, er om

musikken kan få det til at klø.

Om det hedder pop, rock eller

heavy og om det kommer fra ho-

vedstaden, Køge eller Herning –

det er underordnet, så længe mu-

sikken vil noget med mig.

Kommer I til flere byer i frem-

tiden?

Vi har jo allerede været i Århus

og nu er det så Odense her d. 17.

Maj og så er den sidste by Køben-

havn, når tiden er inde.

Og det er som udgangspunkt, de

3 byer vi ville lave det i, men vi

ville på ingen måde udelukke at

det kunne forsætte. Men planen

var fra starten, at spille i vores 3

nuværende hjembyer.

Hvorfor synger I alle på dansk?

Dansk er det sprog, jeg har talt

hele mit liv.

Jeg går på toilet på dansk.

Jeg får min morgenkaffe på

dansk, og jeg cykler på dansk.

Så selvfølgelig skriver jeg også

sange på dansk.

Derudover er jeg elendig til en-

gelsk. Og jeg forstår ikke, hvor-

dan man kan lave engelske tek-

ster, når man lever på dansk.

56

Et band bliver

hurtigt indspist.

Man kommer sjældent udenfor

sin egen scenekant og taler ikke

så tit med andre bands.

Eller det gør jeg i hvert fald ikke.

Jeg er interesseret i at høre, hvad

andre byers sangskrivere skriver

sange om.

På trods af at vi alle sammen ser

det samme fjernsyn og læser de

samme bøger, tror jeg stadig, at

det meste af ens inspiration op-

står der, hvor man bor.

Og jeg kunne da godt tænke mig

at høre, hvad den sangskriver,

der handler ind i Frederikssunds

lokale Fakta, skriver sange om.

Derfor har det jo også været en

stor oplevelse at møde Peter Bizz

og Snejegast sange, og opleve

hvor anderledes de er fra vores

sange i SMULD.

Musikken fra de tre orkestre,

mener vi, er samlet omkring det

danske, og fremstiller danske

tekster og musik på tre vidt

forskellige måder.

Men, de tre orkestre er ikke

udvalgt ud fra det kriterium at

de var dansk sprogene, men

mere fordi vi havde de samme

ideer og ville opstille et rum for

os og publikum og derved danne

et billede af hvordan diversiteten

kan være byerne i mellem.

Hvor tit laver I de her arrange-

menter?

Vi regner med fast at have en

koncert i hver by om året. Dvs. i

første omgang tre koncerter om

året. Forhåbentligt kommer der

flere byer på efterhånden.

57

Peter Bizz, SMULD og Snejegast

Koncert i UTEATERET / UNDERGRUNDEN i Odense d. 17 Maj kl. 21

Når byer spiller sammen

58

Månedens Kunstner

59

Begyndelsen

Det kreative, og trangen til at udtrykke mig i

billeder, har altid fyldt meget.

Jeg malede på mit første lærred da jeg var i

starten af tyverne.

Det var en kvinde i gule og orange farver, og

jeg kan stadigt huske den overvældende

fornemmelse det var at forme figuren på lærre-

det med lag på lag af farver og skygger.

Når jeg arbejder med billederne, har jeg for det

meste høretelefonerne på med Pink Floyd,

Pearl Jam eller Ben Sidran på ipoden.

Musikken er meget vigtig for mig når jeg skal

forsvinde ind i mit billedlige univers.

Månedens Kunstner

Benny Isager

60

61

Inspirationen

Inspirationen finder jeg i mit liv:

Det er ting jeg oplever, som jeg drøm-

mer om.

Det er min fantasi, mennesker jeg mø-

der, eller noget der sker i familien eller i

omgangskredsen.

Det levede liv er det jeg på én eller

anden måde forsøger at afbillede, og

cirklerne begejstrer mig.

Derfor er der for det meste altid cirkler i

mine billeder i form af sol, måne, plane-

ter, sten, eller andet.

Street art, popkunst, plakatkunst og i

særdeleshed japanske tegneserier er jeg

meget fascineret af, og jeg anvender ofte

tegneseriestilen i mine billeder.

62

63

64

65

Processen

Efter nogle besøg hos en anden billed-

kunstner, fik jeg for alvor lært at der er

mange måder at behandle et lærred på:

Nogle gange har jeg behov for at male

direkte på lærredet.

Andre gange klistrer jeg papir, karton,

savspåner eller andet på lærredet for at

opnå en grovere struktur, inden jeg

begynder med farverne.

Alle mine billeder har en historie, men

først og fremmest skal de have et fedt

udtryk.

Jeg arbejder med mine billeder ud fra

devicen om at udtrykket er mindst lige

så vigtigt som indholdet.

66

67

68

69

I Japan er ordet for alle slags tegneserier

“Manga” som betyder noget i retning af

“hurtig skitse”

I vesten bruger vi ordet Manga om

japanske tegneserier, og den stil fylder

meget i mine billeder.

Det er fantastisk kontrastfyldt at arbejde

på lærred med en stil der udspringer af

simple streger, og så er det visuelt fedt at

se på.

70

Jeg arbejder meget impulsivt.

Derfor laver jeg simpelthen altid de billeder jeg lige har lyst til nu og her.

Både abstrakt, figurativt, collage, manga og andet.

71

Salget

Det er en meget ambivalent følelse at

sælge billederne.

Man får et helt særligt forhold til dem

alle, når man står og arbejder så intenst

med dem, og samtidigt ved jeg godt, at

det er nødvendigt at sælge for at komme

videre rent kunstnerisk.

Og så vil jeg jo rigtigt gerne have at folk

har noget lækkert at hænge på deres

væg.

Min hjemmeside hedder

www.galleribis.dk og her kan

man altid se mine seneste værker.

På min Facebook side kan du også

følge lidt med I hvad jeg laver.

72

73

Næste projekt

Jeg ved aldrig hvad mit næste projekt er,

før det er i gang.

Jeg har lært, at det er bedst bare at følge

min intuition, og se hvor det bringer mig

hen.

Jeg er altid selv meget spændt i

begyndelsen.

Lige nu arbejder jeg på noget manga i

sort/hvide nuancer.

Endnu er det ikke færdigdannet, men

der kommer forhåbentligt snart et par

billeder ud af det.

Benny Isager

74

Odensemagasinet ejes af:

Pegasus Foto og Video.

CVR-nummer: 27 45 41 00

Kragsbjergvænget 4, 1.Th. 5000 Odense C.

Mobil: 60 16 88 11

Mail: odensemagasinet@gmail.com

www.odensemagasinet.dk

75

76