1

02Maj 2012

61. årgang

Modtagelse af nye medlemmer- Hvad gør din klub?

Høj puls i påsken- Fotoreportage fra Rømø

Får vi en dansk præsident? - Helge Søgaard stiller op i IOF

M A G A S I N F O R D A N S k O R I e N t e R I N G S - F O R b u N D

Orientering

Tæt på en toptræner

Torbjørn gasbjerg:

3

noTer

Hvad kommer du til at bidrage med som næstformand for DOF? Forhåbentlig mange ting, men er der et område, jeg vil lægge særlig meget vægt på, så er det motivation af frivillige. Jeg synes, det er en god og vigtig opgave for DOF, at der arbejdes meget målrettet med nogle store visioner og strategier, men det er nok nede på det lidt mere jordnære plan – der, hvor det hele skal implementeres i virkeligheden – at jeg er stærkest. Det optager mig meget, hvad vi kan gøre for at sikre, at der er frivillige kræfter nok og bliver ved med at være det.

Hvordan vil du gøre det? Jeg vil først og fremmest bruge den erfaring, jeg har fra mit job. Jeg arbejder med mennesker (Human Ressources) og har mit eget firma, som specialiserer sig i at hjælpe danske virksomheder med at fastholde udenlandske specialister. Det er selvfølgelig en anden verden, men man kan alligevel drage mange parallel­ler til det konstante arbejde, der foregår i

klubberne for at tage imod nye medlem­mer på den rigtige måde og sørge for, at de bliver hængende. Jeg er vant til at arbejde med at motivere folk og få dem til at mærke, at der bliver lyttet til dem.

Hvorfor ville du være næstformand? Jeg blev opfordret til at stille op. Og det ville jeg efter en betænkningstid gerne, for jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har været stævneleder for Spring Cup tre år i træk. Da jeg gik ind i det, var det første gang, jeg sådan for alvor påtog mig en lederrolle. Men det falder mig meget naturligt at gøre det. Det var en rigtig god oplevelse at prøve at stå for et internatio­nalt stævne, og det var nok det, der gav mig lyst til at få endnu mere ansvar.

Hvad glæder du dig mest til? Jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af det meget aktive ledelsesteam, og så bliver det godt at komme helt tæt på og arbejde med de spændende retnin­ger, der allerede er stukket ud.

ny næstformand

vil motivere frivillige

Mette Rønning SteffenSen er 44 år. Hun har 32 år som orienterings­løber bag sig og har blandt andet løbet på landsholdet. Til daglig tørner hun ud for OK Øst Birkerød, både i fod­O og MTBO. Hun er Cand.merc.HRM og indehaver af virksomheden Supporting People. Hendes mand har hun mødt gennem orienteringssporten, og de er forældre til to børn, som dog foreløbig har valgt MTB og gymnastik, så der ven­ter også noget rekrutteringsarbejde her.

DOF har fået ny næstformand. Mette Rønning Steffensen, der

på Repræsentantskabsmødet overtog posten fra Lars Olsen,

vil gøre en særlig indsats for at motivere frivillige. Orientering

fangede en glad ny næstformand for at få en reaktion.

Fuld Fart på ferien ved Furesø

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig den særlige orienteringslinje på Sports­Camp Furesø i uge 29. De heldige unge i alderen 11­15 år får lov at tilbringe en hel uge af deres sommerferie i selskab med kompetente instruktører, der lærer dem alt det grundlæggende om orientering. Orienterings­linjen er for alle, uanset om man aldrig har haft et kort eller kompas i hånden, eller om man er erfaren orienterings løber.

læs mere på www.sportscamp.dk

ambitiøse nordmænd:

1% skal være orienteringsløbereMange flere nordmænd skal dyrke orientering. I hvert fald hvis det står til Norges Orienteringsforbund, der har udstukket en ambitiøs målsætning som en del af forbundets Strategi 2020. Her har man formuleret, at man om otte år vil have 1 % af den norske befolkning til at være aktive orienteringsløbere. Det svarer til, at medlemstallet skal øges fra 23.000 i dag til over 50.000 i 2020. Det høje­ste antal løbere, der hidtil har været registreret, var i 1987, hvor medlemstallet nåede op på næsten 40.000.

Kilde: Veivalg

Foto: Niels Strange

T e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n O g TO m m y h e i sz

Orientering 2/201260. årgangISSN 1904­0148ISSN 1904­0156 (online udgave)

Medlemsmagasin for Dansk Orienterings­Forbund

RedaktionTommy Heisz, ansvarshavendetommyheisz@gmail.com6172 1597

Kell SønnichsenHenriette BaunArne PedersenSøren Skaarup LarsenFlemming Nørgaard (kort)

EkspeditionBladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings­For­bund. Adresserne hentes i O­service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klub­administrator holde dine adres­seoplysninger opdaterede.

AbonnementEt årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet.

AnnoncerKontakt sekretariatet.

Deadlines i 2012 3/12: 30. juli (Tema: Én stor familie)4/12: 18. oktober (Tema: Orientering i Sverige)

AnsvarRedaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redak­tionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Layout og trykSynergi Reklamebureau Webbureau

Oplag4650 stk.

Forside Torbjørn Gasbjerg. Foto: Torben Utzon

Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings­ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby+45 43 262 740dof@do­f.dk

6 kurs mod toppen - Helge Søgaard stiller op som præsident for IOF

9 kan du skyde det bedste billede? - Stor fotokonkurrence

10 Tema om trænere - Mød den rutinerede elitetræner og

de nyudklækkede

18 Vejvalg: Danish spring - Snedige banelæggere i premieren på det

nye forårsstævne

21 skildpaddes hjørne - Hvordan angriber du posterne?

22 hvad gør klubberne for nye medlemmer? - Læs om det gode eksempel i Ok Snab

26 Påske på Rømø - Fotoreportage fra tre udfordrende dage

28 Den sunde klumme - Giver det mening at strække ud?

31 Tak til trænerne - Formandens 5 minutter

indhold6

26

10

24

20

22

4 5

noTer

På repræsentantskabsmødet blev der traditionen tro delt hæders­bevisninger ud i stor stil. Titlen som ”Årets organisator” tilfaldt Lars­Ole Kopp, der gennem en årrække har trukket et tungt læs inden for både klub, kreds og hovedbestyrelse. Han har stået for træningsløb, kon kurrenceløb, undervisning, skoleorien tering og fremstilling af tidtagningsudstyr. Og han har været med til at nytænke og udvikle stæv­ner. For blot at nævne nogle af de akti viteter, han har haft fingrene i.

Orientering fik en kommentar fra den stolte prismodtager:

”At få tildelt Organisatoren er for mig så stort og så ærefuldt, at det ikke kan beskrives. Jeg får mange tilkendegivelser fra o­løbere, som udtrykker stor respekt for mit virke og synes at det er velfortjent at jeg har fået prisen. Jeg har gjort og gør mit virke inden for o­sporten, fordi det falder mig naturligt og nemt, og mest af alt fordi det giver en sund motion som holder kroppen i gang på alle måder. At jeg så får tildelt denne udmærkelse for det, er jo superfedt og fremmende for mit fortsatte virke.”

Hvad får dig til at tage ansvar for så mange ting? Er det noget, der falder dig naturligt? ”Jo, naturligt kan man godt sige, men helt alene er man som regel aldrig, når der skal tages ansvar. Jeg er måske nok typen, der kan lide at være den der tager beslutninger og ser gerne, at tingene bliver gennem­ført uanset hvad. Brænder man for o­sporten, så vil jeg vove den påstand, at så udfører man det helt naturligt. Det med at tage ansvar og være resultatorienteret, det har været en del af mit liv, hvor jeg har virket som produktionsleder inden for metalindustrien.”

Hvad gør du for også at få andre til at engagere sig i orientering? ”Taler positivt om vores sport. Om hvad den enkelte kan få ud af at dyrke orientering. Jeg arrangerer årligt cirka 30 o­løb af forskellig art, blandt andet for de lokale skoler, lokale klubber, Nordkredsens Venner – og hvem der ellers ringer...”

Tænker du nogensinde på, om du bruger for meget tid på det? ”Aldrig. Motion hver dag er sundt, og hvorfor så ikke løbe orienterings­løb?”

Roligt repræsentantskabsmødeIngen forslag at tage stilling til og kun meget få kommentarer til beretninger og regnskab. Det var kendetegnene for dette års repræsentantskabsmøde den første lørdag i marts. Faktisk var der så lidt, at en beklagede sig over, at han ikke kunne finde noget at kritisere!

Der var udskiftning i Hovedbestyrelsen, men ikke på formandsposten, idet Helge Søgaard blev genvalgt uden modkandidater. Næstformand Lars Olsen havde der­imod valgt at stoppe, og som ny på denne post valgtes Mette Rønning Steffensen, OK Øst (interview på side 3). Også ”kredsejer” Lars­Ole Kopp havde valgt at stoppe som formand for Nordkredsen. Han afløstes af Birgitte Halle, Aarhus 1900.

Før den formelle del blev der på workshops debatteret og udvekslet nye tanker om O­service, Fleksible medlemskaber, Vision 2015 og Find vej i +.

læs om nogle af tankerne i referatet: http://bit.ly/h4sek1

316 o-løb på et åRI hvilken by kan man komme til fem løb hver uge hele sommeren – og fire om ugen i vinterperioden? Svaret er: Melbourne! Orienteringsklubberne i den australske by har gennem flere år haft succes med forskellige serier af små stævner i bynære områder. Der er f.eks. en ”Coffee­O”­serie og en ”Cake­O”­serie – i alt 316 løb i løbet af et år; 70 af dem natløb. Løbene er mangepost­løb, nogle gange med en fast tidsgrænse, og selv om en hel del deltagere er organiserede orienteringsløbere, så dukker også adventure racere og almindelige motionister op. Op til 40% af de ca. 400 ugentlige deltagere er power­walkere.

Selv om prisen bliver holdt lav (4 AU$ for voksne), så udgør indtjeningen fra løbene en væsentlig del af klubbernes økonomi. ”Vi får mere ind herfra end fra vores almindelige orienterings­ og MBTO­løb,” fortæller Mike Hubbert fra Bayside Kangaroos. ”Det er også den bedste kilde til nye medlemmer.”

Svensk tv sender

direkte Fra eMNår EM løber af stablen fra d. 14.­20. maj behøver man ikke nødvendigvis at rejse til Sverige for at komme tæt på begivenhederne. Den svenske tv­kanal SVT har nemlig besluttet sig for at dække tre discipliner live. Kanalens sportschef, Kjell Andersson, begrun­der beslutningen over for Svenska Orienteringsförbundets medlemsblad Skogsport: ”Sporten har gjort betydelige frem­skridt, når det handler om at kunne følge med i, hvad der foregår i skoven. De forbedrede tv­produktioner er en af de vigtigste grunde til, at SVT nu går ind og viser tre distancer fra EM.”

Alle sendingerne ligger i Kristi Himmel­fartsferien. Finalen på mellemdistance sendes torsdag eftermiddag, sprint­finalen lørdag eftermiddag, og lang­distancen søndag eftermiddag. Følg med på www.svt.se. laRS-ole Kopp er 62 år og

har været aktiv inden for orien­tering i 40 år. Han er tilknyttet flere klubber, men har Karup OK som den primære. Ud over orientering får han tiden til at gå med flere forskellige ting. Han er bl.a. klubleder for den lokale ungdomsklub, efterløn­ner og aktiv i DOF.

lars-Ole blev årets organisator

åRetS udMæRKelSeR

Årets Breddeklub: OK SGÅrets MTB-rytter: Erik Skov­gaard Knudsen, Faaborg OKÅrets Løber: Ida Bobach, Silkeborg OKÅrets kortprofil: Kai Ø Laursen, Aalborg OKÅrets Træner: Mette Jørgensen, Silkeborg OKSilvablokken: Mogens Jørgen­sen, Søllerød OKOrganisatoren: Lars­Ole Kopp, Nordkredsen og Karup OK

Foto: sxc.hu

Foto: Kell Sønnichsen

”Budgettet” for ærestegn blev sprængt, idet der blev uddelt fire af slagsen. De gik til Eskild Rønne, stifter af Kildeholm OK, Bjørn Jørgensen, stifter af Vestsjællands OK, Lars-Ole Kopp, afgående Nordkreds-formand og Lars Olsen, afgående næstformand. På billedet Eskild Rønne og Bjørn Jørgensen.

Foto: Kell Sønnichsen

6 7

Hvad er i din optik de største udfor­dringer på den internationale scene for orienteringssporten de kommende år? Udbredelsen af orientering rummer et stort potentiale, og der er et behov for at få orientering ud til folket, så det ikke internationalt set forbliver en sport for ekstreme nørder. Orien­tering skal have sin del af den fokus, der i dag er omkring fx adventu­resport og MTB, samti­dig med at vi skal have fokus på at levere tilbud til almindelige menne­sker – som eksempelvis Find Vej­projekterne i Danmark. En gene­rel vækst i antallet af udøvere vil være en klar fordel for alle lande, når det handler om synlig­hed og mediedækning samt offentlig og privat støtte.

En anden udfordring er afstemningen af ambitionerne om at blive en olympisk

idræt og det pres, som IOF hidtil har lagt på medlemslandene, der påtager sig at arrangere de internationale mester­skaber, der fungerer som synliggørelse af vores formåen i forhold til IOC. Jeg anerkender, at vi bør have et langsigtet

mål om at blive en OL­idræt, da dette har natio­nal og politisk be­tydning i mange lande. Men dette ligger formentlig så langt ude i fremtiden, at vi ikke må udtrætte vore medlems­lande i et kapløb, som ikke kan vindes de første 15­20 år – hvis nogensinde.

Derfor skal vi have afpasset og justeret koncep­

terne for de internationale mester skaber, så vi sikrer en fortsat god sportslig afvik­ling, en tv­dækning, der betyder alt for

arrangørnationen, og frem for alt en for­nuftig og forsvarlig økonomisk afvikling, som efterlader arrangørnationen uden ”skrammer”. Det kan ikke nytte, at kun en håndfuld IOF­lande tør binde an med et WOC, og derfor giver forslaget om et delt WOC (et sprint­ og et skov­WOC), som de nordiske lande inklusiv Danmark for nylig fremsatte, rigtig god mening. Vi skal bestemt heller ikke underkende, at det betyder noget for de ”små” lande, at de også kan være værter for et WOC eller et EOC. Tænk bare på rekrutterings­mulighederne og synlig gørelsen af idrætten lokalt set.

Er der områder, du vil arbejde særligt for? Jeg vil arbejde meget for regional udvik­ling. Der er store muligheder for udvik­lingen af orientering i mange lande, især i Sydøsteuropa, ligesom Sydamerika og Afrika rummer et stort potentiale. Fælles for alle er mangel på korttegnere, teknisk assistance, kurser og uddannelse – og økonomi. IOF’s langsigtede mål burde i langt højere grad være flere o­løbere frem for som nu flere lande. Kort sagt så vil yderligere 50­150.000 aktive udøvere betyde mere for idrætten, end at vi får

yderligere 5­10 nye medlemslande, hvor der kun er et par håndfulde aktive bag ved det pågældende forbund. Man kan for eksempel prøve at forestille sig betydnin­gen af at få 1% af Tysklands eller Frankrigs befolkning til at dyrke o­løb. Sikke en tilvækst i aktive og sikke et potentiale.

Tv­dækning er altid en meget omkost­ningstung og vanskelig affære, der giver arrangørerne af internationale mesterskaber store udfordringer. Der må kunne indgås aftaler med produktions­selskaber, som har erfaringen, og som kan støtte den nationale arrangør i at løse denne opgave. Altså en form for stordriftsaftale. Endvidere så udvikler teknologien sig med stormskridt i ret­ning af lettere og hurtigere udstyr – se bare vores eget initiativ med optagelser til Danmarksmesterskaberne.

Endelig vil jeg arbejde for større grad af både inddragelse og uddelegering af op­gaver til de regionale fora i IOF. Det er her, man har hands­on­kendskab til udvik­lingen og de vigtigste problemstillinger. Det ville være en fordel at udbrede det demokratiske netværk og på den måde inddrage betydningsfulde ressourcer.

Hvorfor tror du, at netop du ville være en god præsident for IOF?Principielt så må andre bedømme om jeg kan blive en god præsident, men jeg har naturligvis tænkt mig at gribe opgaven an, som jeg har gjort som DOF­formand.

Jeg har heldigvis en god ballast fra mit professionelle arbejdsliv, har gået i en god skole i DOF og HB og så tror jeg faktisk også at jeg gennem et langt liv med glæder, sorger, udfordringer og nogle sejre undervejs har fået en nuanceret tilgang til tingene og en større indsigt i samspil, samarbejde og relationer.

Så et lederskab for IOF skal drives af åbenhed og en positiv tilgang til løsning af problemer. Men også at kende betyd­ningen af at turde træffe nødvendige beslutninger på et belyst og ordentligt grundlag.

Og så skal man være opmærksom på at det jo er meget dedikerede og engage­rede mennesker som trækker et stort læs i orientering, og det kræver både indlevelse, forståelse og evne til at lytte. Gør man det, og evner man at omsætte disse input til motivering og støtte, så er det sjældent, at man ikke sammen kan opnå fælles mål. Vi gør jo alle sammen det her, fordi vi kan lide det, og fordi vi har orientering inde under huden.

Men jeg er også meget bevidst om, at frivilligt arbejde på dette niveau kræver en professionel indstilling: Både DOF og IOF er også professionelle virksomheder med ansatte og en række forpligtelser over for omverdenen, som ikke kan være tjent med tilfældig og sporadisk hånd­tering af opgaverne.

Jeg deltager ofte selv i løb i udlandet, og det tror jeg på betyder meget. Det giver mulighed for at tale med folk på stævnepladserne og på den måde for­nemme, hvad der rører sig. Jeg vil gerne gøre en indsats for, at IOF’s Council­medlemmer bliver mere synlige. At de kommer mere ud til folket, hvor de praktiske problemer håndteres og hvor­fra udviklingen drives.

Hvad kommer det til at betyde for din rolle i DOF, hvis du bliver valgt? Jeg er jo lige genvalgt for yderligere to år, og jeg vil naturligvis fortsætte som DOF­formand med den flotte opbakning og de mange tillidserklæringer som jeg (igen) fik til repræsentantskabsmødet. Den slags forpligter! Men det er klart, at jeg, hvis jeg bliver valgt som præsi­dent for IOF, skal varetage alle landes interesser i IOF. Derfor er det naturligt, at DOF er repræsenteret i international sammenhæng og ved IOF­møder af eksempelvis en af vore næstformænd. Hvad der så skal ske efter 2014, må stå helt åbent. Lige nu er det bare en god oplevelse at være en del af DOF – her på hjemmebanen.

T e ksT: TO m m y h e i sz

Hvis alt går vel, får det

internationale orienterings-

forbund IOF de næste to år

en dansk præsident. DOF’s

hovedbestyrelse har nemlig

indstillet formand Helge

Søgaard til posten, når

svenske Åke Jacobson snart

forlader den efter otte år.

Orientering fik en snak med

Helge Søgaard om hans

kandidatur.

IOF’s langsigtede mål burde i langt højere grad være flere o­løbere frem for som nu flere lande. Kort sagt så vil yderligere 50­150.000 aktive udøvere betyde mere for idrætten end at vi får yderligere 5­10 nye medlemslande, hvor der kun er et par håndfulde aktive bag ved det pågældende forbund.

Helge Søgaard

kurs mod toppenoM valget

Det afgøres på IOF’s General Assembly fredag den 20. juli i Lausanne, Schweiz, hvem der skal være den næste IOF­præsident. Hvis Helge Søgaard vælges, bliver han den første danske præsident, og han bliver samtidig det første danske medlem af IOF’s council, siden Flemming Nørgaard trådte ud i 1998. IOF blev dannet for 51 år siden på et møde i København.

Helge Søgaard blev i 2008 valgt som formand for de europæiske forbund, hvor han sammen med Erik Nielsen som secretary, har ydet en stor indsats for udvik­lingen af orientering, håndterin­gen af alle europamesterskaber og en høj grad af åbenhed og transparens i det internationale arbejde. Der er mindst en anden kandidat til præsidentposten, idet det bri tiske forbund også har opstillet en kandidat, nemlig Brian Porteous.

Foto: Kell Sønnichsen

Foto: Torben Utzon

?

Dansk Orienterings­Forbund og Orientering lancerer nu en fotokon­kurrence. Der er præmier til bedste foto i to forskellige kategorier:

1. Find vej i danMark-FaMilienBilledet skal indeholde en familie, et kort og en Find vej­post. Familien må ikke bære klubtøj. Derudover er der frie rammer.

2. OrienteringSløberen Billedet skal indeholde en eller flere orienteringsløbere (eller MTBO'ere). Derudover er der frie rammer.

Præmien til vinderen i begge kategorier er et specialdesignet Find vej i Danmark­træningssæt fra Trimtex til en værdi af 1600 kr. De to vinderbilleder bliver desuden bragt i næste nummer af Orientering.

Send meget gerne flere billeder ind til konkurrencen. Billeder af både nyere og

ældre dato er velkomne, så længe de lever op til ovenstående krav. Husk at spørge om lov til at fotografere de per­soner, der er med på billedet.

Når du sender billeder ind til konkur­rencen, giver du samtidig tilladelse til, at billederne må bruges i Orientering og i forbundets markedsføringsmateriale fremover (fotografen bliver naturligvis krediteret).

Juryen består af redaktør for Orientering Tommy Heisz, direktør Michael Sørensen og formand for breddeudvalget Lisa Tantholdt. Det bedste billede kåres i august 2012.

SidSte FriSt Sidste frist for indsendelse af billeder er 15. juni 2012. Send alle billeder til udviklingskonsulent Martin Hedal (mh@do­f.dk) – mailboxen kan godt klare store filer, og det er vigtigt, at billed erne er i så høj opløsning som muligt.

S t o r f o t o k o n k u r r e n c e

kan du Skyde

det bedSte

billede?

9

Det siger andre om helge

8

Foto: Torben Utzon

MadS ingvaRdSen, tidligeRe dof-diReKtøR

Hvordan er det at arbejde sammen med Helge? Helge er en rigtig god samarbejdspartner. Han er organisatorisk rigtig dygtig – han evner at være udviklingsorienteret og samtidig bevare historien, traditionerne og fundamentet for organisationen. At rumme begge elementer er helt centralt på en formandspost. Derudover har Helge en stor grad af tillid til omgivelserne – og de mennesker, der findes omkring ham, møder en åben mand, der tør at give ansvar fra sig, men som også vover at tage ansvaret, hvis der ikke er fremdrift.

Hvad er hans største styrke? Hans ubetinget største styrke er evnen til at holde en struktur og holde fast i en retning – dels på møder, i udviklingspro­jekter og i de daglige arbejdsopgaver. Som mødeleder er han meget begavet og formår at få diskussionerne og nuan­cerne frem, samtidig med at der bliver truffet beslutninger. Hans næststørste styrke er hans arbejdsomhed – han over­kommer store mængder af arbejde og formår at holde overblikket, hvilket DOF har profiteret af gennem mange år.

Hvordan vurderer du, at han vil klare udfordringen som præsident for IOF? Jeg er helt sikker på, at IOF går en god fremtid i møde med Helge som præ­sident. Han vil skabe nye platforme for regional udvikling og finde nye sam­arbejdspartnere, så sporten udvikles uden der bliver gået på kompromis med kernen i orientering.

WaltheR RahbeK, aalboRg oK, SaMaRbejdede bl.a. Med helge SøgaaRd, da han vaR StævneledeR ved junioR-vM i 2010

Hvordan er det at arbejde sammen med Helge? Først og fremmest er han kreativ og inspirerende. Og så er han en god problemløser. Hvis man starter på bar bund med et projekt, ser han en masse muligheder for hvilke retninger, man kan gå. Og når man støder på problemer, er han altid god til at se og foreslå nogle løsninger.

Hvad er hans største styrke? Det må være hans netværk. Han har et fantastisk stort netværk, og han er meget god til at bruge det. Jeg kender

mest til det lokale, hvor vi har arbejdet sammen, bl.a. om Junior­VM i 2010. Men hans netværk er jo – også nationalt og internationalt – virkelig omfattende og rækker også langt ud over o­sporten. Han har en kæmpe berøringsflade, han viser interesse og lytter til alt og alle. Det er en meget stor styrke.

Hvordan vurderer du, at han vil klare udfordringen som præsident for IOF? Han vil være en gevinst for IOF. Først og fremmest fordi han er en ung, energisk og udadvendt kandidat. Det kan betyde meget for IOF’s image. Og så tror jeg samtidig, det er en fordel, at han kom­mer fra et mindre land. Selvom Danmark har klaret sig godt, så er vi stadig et land, som mange af de mindre o­nationer kan sammenligne sig med. Helge Søgaard er en breddens mand. Han er klar til at slække på de store ambitioner omkring fx OL for at sikre en stærkere folkelig forankring for o­sporten, og det, tror jeg, er den helt rigtige vej at gå.

10 11

Elitecentertræner Torbjørn Gasbjerg står sammen med landstræner Lars Lind­strøm og kigger efter løberne. Hvilket vejvalg tager de? Er tempoet tilpas højt? Skoven er endnu ikke forårsgrøn, så det er stadig muligt at følge løberne på lang afstand i det flade terræn tæt ved Tivoli Friheden i Aarhus. Klokken er halv ni om morgenen, og de tolv løbere er godt i gang med dagens elitecentertræning: o­intervaller. Per Hjerrild løber ud på sin anden runde af intervallerne, og Torbjørn Gasbjerg sætter i spurt efter ham. Registrerer om Per Hjerrild presser sig på et niveau, der er optimalt. Der er cirka otte meters afstand imellem dem. Fem minutter senere er Per Hjerrild ved sidste­posten. Torbjørn Gasbjerg er stadig lige i hælene på ham.

”Han er motiverende og aktiv. Det er fedt, at han tit løber med og ikke bare står og ser på, at vi træner,” lyder det fra to af eliteløberne, når de skal beskrive Torbjørn Gasbjerg som træner.

For lidt over et år siden blev Torbjørn Gasbjerg spurgt, om han havde lyst til at være træner i det dengang nystartede Elitecenter Orientering i Aarhus. Og det var næppe en tilfældighed. Med en ud­

dannelse inden for idræt og psykologi samt egen succes med at træne på elite­niveau i MTB­O, lyser Torbjørn Gasbjergs cv langt væk af trænerpotentiale. Det var også stærkt inspireret af sin egen træner, Rune Larsen, at Torbjørn Gasbjerg for alvor fik lyst til at vælge trænervejen, da han selv stoppede med at satse på MTB­O for snart to år siden.

RaMMeRne SKal væRe optiMaleFra Torbjørn Gasbjergs synspunkt er der en række faktorer, som er væsentlige at tænke på, når det gælder træning af eliteløbere.”Hvis man er eliteløber, er man nødt til at være 100 procent dedikeret. Og som træner må jeg derfor prøve at inspirere folk til at give deres bedste, og det kan godt være vildt svært,” indrømmer Torbjørn Gasbjerg. Han forklarer, at det grundlæggende drejer sig om at give løberne smag for, hvor fedt det er, når det hele lykkes, fordi de gennemfører tingene 100 procent. Samtidig handler det også om, at løberne skal vide, hvad der skal til for at gøre deres allerbedste.

Nogle gange tror løbere, at de gør alt, hvad de kan, forklarer Torbjørn Gasbjerg.

Men i virkeligheden er der mange ting, som de kan gøre mere optimalt. En erfa­ring Torbjørn Gasbjerg selv gjorde sig, da han trænede MTB­O på højt niveau og i en periode kun koncentrerede sig om målet: at blive verdens bedste.

”Mange tror, at det vigtigste som elite­løber er at træne meget. Men det kan man kun gøre, hvis rammerne omkring en er optimale. Det betyder blandt an­det, at man skal sove væsentligt mere og spise ordentligt. Det er egentlig meget banale ting, men hvis man kun fokuserer på at træne, så glemmer man ofte de andre ting og ender med at blive skadet. Og så får man ikke de resultater, som man gerne vil.”

Torbjørn Gasbjerg kunne godt tænke sig, at der var flere løbere som besluttede sig for, at de ville satse 100 procent på orien­teringsløb og så tog de konsekvenser, det kræver. ”Jeg har sagt til mange af elitecenter­løberne, at vil man være landsholdsløber, så fungerer det ikke med et fuldtids­studium. Og stort set alle de løbere, der har disse ambitioner, er også gået ned i tid. Andre sociale ting skal helt cuttes væk, og det kan være svært. Selvfølgelig

En trænEr skal givE tydEligE svar T e ksT O g FOTO : h e n R i e T T e Bau n

torbjørn Gasbjerg er

træner for nogle af de

bedste orienteringsløbere

i Danmark. Med stærke

vindergener og en

uddannelse inden for

både idræt og psykologi

forbereder han eliteløberne

på de største udfordringer.

Orientering tog med til

morgentræning og fik en

snak med ham om hans syn

på trænerrollen.

”Hvis En løbEr spørgEr, om Han skal tagE ud og trænE, sElvom Han Er lidt Halvsyg, så fungErEr dEt ikkE at sigE ’JamEn, dEt må du ligE prøvE at vurdErE sElv’. dEt kan løbErEn ikkE brugE til særlig mEgEt."

10

12 13

kan man have et socialt liv ved siden af, men det bliver mindre, end hvis man ikke er på eliteniveau.”

SKal altid Kunne RingeUdover at være elitecentertræner har Torbjørn Gasbjerg i de sidste to år været træner i Rune Larsens firma Aim High. Samme firma som Torbjørn Gasbjerg selv opsøgte, da han havde brug for en professionel træner, da han for alvor begyndte at satse på MTB­O. I dag er han personlig træner for 12 personer, der spænder fra at være professionelle MTB­ryttere til motionister. Herfra har han erfaret, at hvis det skal rykke noget som træner, skal man have en tæt kontakt med udøveren.

”Eliteløberen skal altid kunne kontakte sin træner. I orienteringsløb er der lidt en kultur, hvor man ikke bruger træ­neren så meget, som jeg egentlig godt kunne tænke mig. I stedet er det at være træner mere blevet opfattet som en slags vennetjeneste. I princippet er det rigtig fint, men på eliteniveau er der nogle kvaliteter i, at man har en person, som professionelt har forpligtet sig til at være ens træner,” lyder det fra Torbjørn Gasbjerg.

Ifølge ham føler mange løbere stadig­væk ikke, at de kan tillade sig at ringe til træneren en fredag aften. Hvad nu hvis man forstyrrer? Men hvis det er fredag aften, at det er kritisk, skal løberen kun­ne ringe til sin træner, mener Torbjørn Gasbjerg. ”Hvis løberen skal rykke sig det sidste,

handler det om, at hver gang man har et problem, så kan man tillade sig at ringe til sin træner. For eksempel hvis man er i tvivl om, hvad man gør med næste træning, fordi man er lidt småskadet. Tit bruger løberen rigtig mange kræfter på selv at overveje, hvad der er bedst at gøre, i stedet for at få en udefra til at kigge mere objektivt på, hvordan træ­ningen skal justeres.”

I den sammenhæng peger Torbjørn Gasbjerg på en generel tendens inden for orienteringsløb: At løberen gør tin­gene meget selv. Planlægger sin træning selv og tager en masse valg frem for at bruge træneren mere i det daglige. Han så gerne, at orienteringssporten blev inspireret af andre idrætsgrene, hvor det er meget mere planlagt fra trænerens side præcis, hvad eliteudøveren skal lave hver gang. ”Mange løbere er da også ved at finde ud af, at de ikke ser så nuanceret på deres egen træning. Man tænker ikke så rationelt, når man selv er i det,” forklarer Torbjørn Gasbjerg med reference til sine egne oplevelser, da han selv trænede på eliteniveau.

KlaRe SvaR paRatKigger Torbjørn Gasbjerg på sin egen rolle som træner, er han især bevidst om, at have nogle klare svar, så løberen stoler på, hvad han siger. ”Hvis en løber spørger, om han skal tage ud og træne, selvom han er lidt halvsyg, så fungerer det ikke at sige ’Jamen, det må du lige prøve at vurdere selv’. Det kan løberen ikke bruge til særlig meget. I

stedet siger jeg for eksempel: ’Nej, det skal du ikke. Du løber en halv time i mor­gen.’ Som træner handler det om, at give tydelige svar til løberen, som man også selv tror på.”

Han er samtidig glad for at høre, at elite­løberne synes, at han er motiverende: ”Det er fedt at kunne inspirere løberne, og samtidig fornemme, at de udvikler sig. Som træner tror jeg, at det handler meget om at have en positiv indstilling til tingene. Hvis en løber for eksempel har været syg i en uge, så dur det ikke at

han graver sig ned i et sort hul og tænker, at formen er helt ad hel­vede til. I stedet prøver jeg at inspirere løberen til at tænke, at han så har fået hvilet sig og nu er klar igen,” forklarer Torbjørn Gasbjerg.

”En af mine udfordringer som træner er, at jeg måske indimellem selv er lidt for blød,” erkender han. ”Hvis en løber ikke helt har fulgt pla­nen, så glider jeg nogle gange af i stedet for at sige: ’Det er fandeme ikke godt nok’. Men hos nogle løbere er det måske lige præcis det, der skal til, for at de rykker sig det sidste. Det gør jeg dog sjældent. Men løberne skal behandles forskelligt, og har brug for at få tingene at vide på forskellige måder. Helt generelt prøver jeg nu mest at have en positiv og inspirerende tilgang til løberne frem for en dikterende.”

Torbjørn GasbjerG, f. 1980, er elitecentertræner. Han har en bachelor i idræt samt overbygning i psykologi. Mangler kun specialet. Ud over orienteringsløb har Torbjørn Gasbjerg trænet Adventure Race og MTB­O på højt niveau. I 2007 vandt han blandt andet VM­guld på sprint­distancen i MTB­O. Torbjørn Gasbjerg startede sin trænerkarriere som ungdomstræner i Silkeborg OK.

”mangE tror, at dEt vigtigstE som

ElitEløbEr Er at trænE mEgEt.

mEn dEt kan man kun gørE, Hvis

rammErnE omkring En Er optimalE. dEt

bEtydEr blandt andEt, at man skal

sovE væsEntligt mErE og spisE

ordEntligt.”

oriEntEring Har også spurgt torbJørn om…Mental tRæning Hvorfor er det mentale så vigtigt på eliteniveau?”Eliteidræt handler i bund og grund om at præstere bedst muligt, og det kræver, at man har den rigtige indstilling. Det er det mentale, som afgør, om man bliver nr. 5 eller får medaljer. Derfor er det enormt vigtigt, at man har den rigtige tro på sig selv, og man kan styre stress­niveauet i konkurrencesituationen. Det tror jeg hænger meget sammen med, hvordan den daglige træning har fungeret. Hvis man stoler på, at man har lavet den rigtige træning, så er det også meget nemmere at styre de andre ting. Hvis man er i tvivl, så er det også nemmere at blive usikker til konkurrencen. Derfor mener jeg ikke, at man kan redde det mentale i sidste øjeblik, for det hænger meget sammen med alle de forberedelser, man har lavet i lang tid op til selve konkurrencen.”

tRæneRdRøMMeHvad er dit råd, hvis man har en drøm om at blive elitetræner?”Få en teoretisk baggrundsviden og måske også noget erfaring med elitetræning. Man bliver også nødt til at gøre sig overvejelser om, hvad man mener, er den rigtige tilgang til især den fysiske træning. Man kan jo læse 10 bøger, som siger 10 forskellige ting om, hvad der er det rigtige. Så man skal beslutte sig for, hvad man tror mest på. For det er vigtigt, at man selv tror på, at det man siger til løberen, er det rigtige. Jeg tror, det er svært, hvis man kun har enten en teoretisk baggrund eller en erfaringsbaggrund. Nogle løbere vil for eksempel have at vide, hvorfor skal de gøre sådan her, og så skal man have et svar parat som rækker ud over ens egen umiddelbare træningserfaring.”

tRæneRfoRdoMMeEr der nogle fordomme om trænere, som du har lyst til at punktere?”Man skal i hvert fald vide, at trænerne er der for løbernes skyld. Lige meget hvilken tilgang man har, så er trænerne der for at gøre det så godt som muligt for løberne. Også selvom man siger nogle ting, som godt kan virke lidt hårde. Måske tænker nogle: ”Hold kæft en idiot, ham træneren.” Men han gør det altså 100 procent for at gøre det bedste for løberne. Det skal man huske på, selvom det i situationen virker som om, det modsatte er tilfældet.”

13

Torbjørn Gasbjerg og Lars Lindstrøm ser efter løberne i skoven.

Øverst: Torbjørn Gasbjerg diskuterer banen med Christian Bobach.Nederst: Torbjørn Gasbjerg taler med Per Hjerrild, som skal snart ud på næste runde o-intervaller.

14 15

Hvorfor har du valgt at blive træner?Jeg har altid syntes, også i andre sammenhænge, at undervis­ning, instruktion og træning af andre var interessant – både i sig selv og som mulighed for personlig udvikling. Skal man kunne formidle stof til andre, bliver man jo også nødt til at sætte sig ind i det på en helt anden måde – det vil sige, at jeg håber på selv at blive en bedre udøver.

Hvem træner du og hvordan?Primært voksne, lige fra begyndere til meget kompetente løbere med mange år på bagen. Det interessante perspektiv ved at træne i orienteringsregi med voksne, er blandt andet at man ofte vil stå med orienteringsløbere til en træning, som er langt bedre udøvere end en selv. Det kræver endnu mere af træneren også at kunne coache og udfordre dem til at blive bedre.

Hvad betyder det netop afsluttede trænerkursus for dig?Det har virkelig været en god oplevelse. Underviserne har været meget dygtige, og det har givet nogle virkelig interes­sante perspektiver på trænergerningen inden for orienterings­sporten. Bl.a. er jeg blevet en stor fan af ATK­tilgangen og at fokusere træningen på delelementer frem for altid at lave helhedstræning.

Har du planer om at gøre yderligere ”karriere” som træner?I første omgang er ambitionen, at jeg kan være med til at løfte træningen i vores klub, Amager OK. Her skal vi klart arbejde med progression i vores træning, så vi faktisk får løftet udøverne gennem den ugentlige træning ­ og ikke bare fordi de løber 100 orienteringsløb. Samtidig har klubben en generel ambition om i højere grad at kunne engagere medlemmerne i de ugentlige træninger samt fastholde nye medlemmer og undgå frafald i medlemsskaren. Jeg synes endvidere, at jeg hørte et rygte om et Træner 3­kursus, som mere skulle have seminarform og foregå i Sverige. Det kunne være et spænd­ende næste skridt. På sigt måske diplomtræner, men det er jo en lidt større mundfuld.

Hvorfor har du valgt at blive træner?Primært fordi vi i Silkeborg OK siden ATK­projektet har haft trænere lidt ældre end jeg er nu, hvilket jeg synes har givet ­ og stadig giver ­ en stor lyst til at deltage i træningen. Samtidig er det med til at give et godt sammenhold i ungdomsafdelingen, og det er noget jeg sætter stor pris på, når nu sporten ikke er større. Derfor vil jeg gerne være med til at videreføre alt det gode fra træningerne, ligesom det også giver mig nogle kompe­tencer, jeg sikkert vil kunne bruge en gang i fremtiden.

Hvem træner du, og hvordan?Jeg træner ikke nogen endnu, men starter med at træne dem i ”ATK­alderen” i SOK efter sommerferien.

Hvad betyder det netop afsluttede trænerkursus for dig?Det betyder, at jeg har styr på det grundlæggende inden for det at være træner. Jeg har også fået god inspiration til hvordan man kan variere træningerne og kan gøre arbejdet nemmere for både trænere og postudsættere.

Har du planer om at gøre yderligere ”karriere” som træner?Det må tiden jo vise. Det kan meget vel være at jeg ville takke ja til et større trænerjob en gang i fremtiden, men jeg vil nok ikke selv opsøge det. Det skal være fordi nogle andre mener, jeg er en dygtig træner.

Hvorfor har du valgt at blive træner?Jeg har valgt at blive træner, fordi jeg synes orienteringsløb er en supergod og sjov sport, og den glæde jeg har ved sporten vil jeg gerne give videre. Jeg har især valgt at blive træner for min gruppe, nemlig børn i alderen 9­15 år, fordi jeg får så meget god energi og humør fra alle de glade børn som møder op hver mandag året rundt.

Hvem træner du, og hvordan?Jeg træner børn fra 9­15 år. Vi har træning hver mandag kl. 17.15­18.45. Vi er tre faste trænere, da aldersspændet er så stort, og vi meget ofte har nye der kommer og prøver orienterings­løb. Vi har en fast gruppe på ca. 20 børn, som kommer hver mandag året rundt.Som noget nyt har vi nu fællesspisning en gang om måneden, da det sociale i gruppen er meget vigtigt. I vinterhalvåret laver vi tekniktræning indendørs i hallen, løbetræning. I år introdu­cerede vi natløb, hvilket viste sig at være en stor succes.I sommerhalvåret løber børnene altid en bane, hvor der indgår noget tekniktræning. Det kan være kompas, kurver, ledelinjer etc. Vi slutter gerne af med o­løbs­lege.

Hvad betyder det netop afsluttede træner-kursus for dig?At have været på trænerkursus har givet mig nogle gode kontakter og en masse inspiration både fra instruktører og medkursister. Det betyder, at træningerne bliver sjovere for børnene.Jeg har også fået en masse inspiration til, hvordan jeg kan differentiere træningerne.

Har du planer om at gøre yderligere ”karriere” som træner?Foreløbig er jeg tilfreds med at være træner for børnene på mit mandagshold. Jeg vil eventuelt tage Træner 2, næste gang det udbydes.

kommEr HJEm mEd

inspiration og godE

kontaktErT e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n FOTO : g e RT n i e l s e n

tøgEr grallE nørgaard (H21)klubtrænEr i amagEr oktrænEr 2

oscar Holm nørgaard (H18) ungdomstrænEr i silkEborg oktrænEr 1

naJa dan møllEr (d45) ungdomstrænEr i allErød oktrænEr 1

I februar sluttede denne

vinters udgave af træner 1

og træner 2-kurserne.

tre af de nyuddannede

trænere fortæller om

udbyttet.

1514

16 17

Jeg er taget ud for at møde en person­lig træner. Men hvordan ser sådan en egentlig ud? På forhånd toner billedet i hovedet frem. Han står ved sidelinjen af atletikbanen, stirrer intenst på stopuret og skriger til løberen for at få en endnu hurtigere omgangstid.

Der viser sig at være langt fra det indre billede til virkeligheden. Faktisk er træne­ren i dette tilfælde slet ikke med til løb! Indendørs arbejde er kendetegnende for den træner­rolle, som Maja Alm har. Det er nemlig mest som en sparrings­ partner, at eliteløberen mødes med Caroline Finderup – en 14­årig pige fra Århus – cirka en gang om måneden.

En træneruddannelse har Maja da heller ikke, og hun har heller ikke planer om at gøre det til en karriere på længere sigt. ”Det er nok lidt dumt, når man nu ud­danner sig til tandlæge,” griner hun. Men hun vil gerne give noget af det fra sig, hun selv har lært, og det giver også noget tilbage. Bare den opgave at formu­lere sig gør hende mere opmærksom på, hvad hun selv gør.

ungdoMSfoRMandenS idéI dag har de to talt om vejvalg fra Nord­jysk 2­dages, DM Sprint og generelt om teknik. Caroline har været hos bedste­forældrene i Haderslev i weekenden, og der blev tid til et træningsløb i Tange Bakker – ”et lille, fedt terræn i nærheden af Ribe”, som hun beskriver det. Maja erkender blankt, at den skov kender hun ikke, selv om hun selv kommer fra Hader­slev og har løbet i det meste i området.Den fælles tilknytning til Haderslev var ikke det, der bragte dem sammen, men

derimod OK Pans ungdomsformand, Kenneth Skaug. I efteråret spurgte han Caroline, om hun havde tænkt på at få en personlig træner. Det ville hun gerne, og så spurgte han til en klubtræning, om Maja havde lyst. Det havde hun, og har ikke fortrudt. ”Caroline er meget motiveret, og gør som jeg siger,” lyder vurderingen. Carolines opfattelse er mere, at: ”Maja kommenterer, og så tager jeg det til mig.”

Begge er dog enige om, at den store fordel ved en personlig træner er, at vedkommende har tid. En klubtræner har sjældent tid til den enkelte løber, og det er meget motiverende med en sparrings­partner, der følger med i, hvordan det går. Klubtræningen bliver så mere brugt til at prøve at føre de ting ud i livet, de to har talt om med udgangspunkt i tidligere løb. En egentlig træningsplan lægger de ikke.

lySten SKal dRive væRKetMajas egen personlige træner er lands­træner Lars Lindstrøm, og emnerne, de drøfter, er stort set de samme, måske på et lidt andet niveau. Hun er lidt over­rasket over, at Carolines tanker omkring præstation og motivation er nogenlunde de samme, som hun selv har. Så det er måske ikke så underligt, at det er ved at være normalt for løbere omkring 15­års alderen at få en personlige træner. ”I hvert fald, hvis man vil noget,” mener Caroline, der er tilknyttet TC Midtjyl­land. Maja gør dog opmærksom på, at det fortsat – især i den alder – er vigtigt at lade lysten drive værket, og hun har da også frarådet Caroline at deltage i træninger, når hun ikke har lyst.

En pErsonlig trænEr gør En stor forskElT e ksT O g FOTO : k e l l s ø n n i c h s e n

Går du rundt med en lille drøm

om at prøve kræfter med

trænergerningen? Så er der

gode chancer for at prøve af,

hvordan det er i virkeligheden.

Her kan du læse om de

forskellige muligheder.

T e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n O g TO m m y h e i sz

tRæneR 1: Træner 1 er klubinstruktøruddan­nelsen. Her får du blandt andet et indblik i orienteringsteknik og banelægning. På kurset lærer du at bruge banelægningsprogram­met Condes. Herudover får du en introduktion til ATK, fysiologi og MTBO. Træner 1 er kort sagt for alle. Her mødes den engage­rede forælder, der egentlig bare begyndte med at hjælpe lidt til i klubben, men nu har fået mod på lidt mere, med den ambitiøse unge løber, der inde i sit hoved allerede har kursen sat direkte mod diplomtræneruddannelsen.

hvoRdan KoMMeR du videRe?På www.do­f.dk/dok/udd/ kan du læse meget mere om de forskel­lige uddannelsestilbud, der er at finde i DOF­regi. Men hvis du går rundt med en ide om, at træner­gerningen kunne være noget for dig, er det allerbedste du kan gøre at gribe fat i en klubfælle, der allerede er træner, og som kan fortælle lidt mere om, hvad det indebærer, og hvad du skal gøre op med dig selv.

det fåR din Klub ud af, at du bliveR tRæneR: Fastholdelse står højt på dags­ordenen hos alle klubber. Og erfaringen viser, at hvis der er noget, der kan fastholde, så er det tilstedeværelsen af dygtige trænere. Hvis man skal udvikle sig som orienteringsløber, har man brug for en kompetent træner at sparre med. En, der kan komme med spændende bud på nye måder at gøre tingene på. Jo flere trænere en klub har, jo bedre er den gearet til at tilbyde udfordringer på forskel­lige niveauer. Og sådan en klub er bare mere interessant at være en del af.

diploMtRæneR: Hvis du har taget både Træner 1 og Træner 2 og bare fundet ud af, at udfordringerne ikke kan blive store nok, er det tid til at gå ombord i diplomtrænerud­dannelsen. Det meste af den uddannelse foregår under Dansk Idræts Forbund. Der er 180 under­visningstimer, og træneruddan­nelsen er på et højt niveau – det, der officielt hedder europæisk niveau 3. Det er kun rutinerede trænere og ledere, der kan gå diplomvejen.

tRæneR 2: En del føler sig tilpas godt klædt på til træneropgaver efter at have været på Træner 1. Men mindst lige så mange får mod på mere. Træner 2 er en naturlig forlængelse af Træner 1 – en overbygning. Her gås der mere i dybden med elementer som tek­nisk træning og fysisk træning, banelægning, mental coaching og dybere analyse af træning i bl.a. QuickRoute.

SaMaRbejdet Med hiMMelbjeRgegnenS natuR- og idRætS-efteRSKole:Træner 1 og Træner 2 afholdes på Himmelbjergegnens Natur­ og Idrætsefterskole i de smukke, midtjyske skovlandskaber. Men efterskolen er ikke bare en fysisk ramme, som DOF får lov at låne til kurserne. Der er et aktivt sam­arbejde, der helt konkret betyder, at de efterskoleelever, der har valgt orientering som linjefag, automatisk deltager på træner­kurserne. Det betyder en god blanding på holdene, og det er et vigtigt aktiv for orienteringsspor­ten, da mange unge løbere bliver klædt rigtig godt på o­fagligt i en meget ung alder.

Læs mere om efterskolen på www.himmelbjergegnens.dk.

det fåR du ud af at blive tRæneR: Du får en billig og intens uddan­nelse, der også klæder dig på til at klare udfordringer uden for orienteringsverdenen. Både Træner 1 og Træner 2 afvikles over en enkelt weekend, hvor der er undervisning stort set nonstop, og begge kurser er bygget op på den måde, at du forlader dem med helt håndgribelige teknik­ker og øvelser, du kan gå hjem og afprøve til den førstkommende træning hjemme i klubben. Du bliver klædt bedre på til at give både inspirerende og sjov træning, og det vil med stor sandsynlighed straks afspejle sig i glæden hos dem, du træner. Og endelig: Du bliver en bedre orien­teringsløber. Nogle af de bedste eliteløbere herhjemme, eksem­pelvis Ida Bobach, er ganske enkelt blevet bedre løbere, fordi de også har været trænere. Som træner bliver du tvunget til at re­flektere over alle led i træningen, og det kan du bruge til meget, når du selv skal ud at løbe.

Cirka en gang om måneden mødes 14-årige Caroline Finderup

med eliteløberen Maja Alm, der fungerer som hendes personlige

træner. begge parter får noget ud af det. Den helt store fordel

for Caroline er, at Maja har tid til hende. Og Maja mener selv, at

hun bliver en bedre løber ved at hjælpe Caroline.

1716

Er trænEr­vEJEn nogEt for dig?

18 19

VejValg

Tegnet af: Kristian Keller, Troels Bendt Hansen, Flemming Bruun m.�.

1:10.000 Ækvidistance 2,5 meterOrienteringskort udgivet af Allerød OK under Dansk Orientering-ForbundSignaturer efter IOF’s kortnorm2012

Tokkekøb Hegn

2. del

2. del

1. del

Johan RunessonTue Lassen (post 30-31)

Ida Bobach

1. del

Men Elite Women Elite

Tegnet af: Kristian Keller, Troels Bendt Hansen, Flemming Bruun m.�.

1:10.000 Ækvidistance 2,5 meterOrienteringskort udgivet af Allerød OK under Dansk Orientering-ForbundSignaturer efter IOF’s kortnorm2012

Tokkekøb Hegn

2. del

2. del

1. del

Johan RunessonTue Lassen (post 30-31)

Ida Bobach

1. del

Men Elite Women Elite

sidste post var afgørende Nemt skulle det ikke være.

Arrangørerne bag det første

Danish Spring havde sat sig for

at forvirre løberne. banelægger

Michael Sørensen fortæller

om hvordan.

Mellemdistance med samlet start for et så stort og stærkt startfelt som til Danish Spring har ikke været prøvet tidligere. Som banelæggere var det derfor også spændende at se, hvorvidt det kunne lykkes at skabe spredning. Vi valgte en model med to sløjfer, der var gaflet tæt ved hinanden og med flere gaflinger, der krydsede over hinanden. Da vi samtidig havde kortskift efter før­

ste sløjfe, havde løberne i hvert fald på første sløjfe svært ved at vide, hvem der var på vej til samme post som dem.

Vi havde valgt at holde os til mellem­distancebanelægning, da det jo var dette, der var disciplinen. Det betød forholdsvis korte stræk i en for det me­ste åben skov og gjorde, at der på første del skulle løbes meget lige på, hvilket vindervejvalgene da også afslører, at der blev gjort. Dog slog Johan Runesson en lidt overraskende stor venstrebue frem til post 2.

Grundet stævnepladsens placering måtte vi på elitebanerne indlægge et tvungent løbestræk på 775 meter, der så til gengæld faldt umiddelbart inden en teknisk svær afslutning, hvilket stillede

store krav til løbernes omstillingsevne. Dette banelæggerkneb viste sig at give udbytte, idet der hos både damerne og herrerne skete omvæltninger på de sidste poster. Hos damerne bommede Lina Strand inde i det grønne, hvor Ida Bobach med sikker orientering overtog føringen og tog en overraskende stor sejr, mens Tue Lassen tog det forkerte vejvalg ned til sidsteposten og måtte se sig slået af Johan Runesson. Også strækket til næstsidsteposten indeholdt vejvalgsmulighed, idet der skulle ligge et alternativ i at gå højre om ud til skov­vejen. Ingen af de allerbedste gjorde dette, men lidt længere nede i feltet var der flere, der vovede dette, og overha­lede dem, der ikke ramte posten direkte gennem det grønne.

T e ksT: m i c h a e l s ø R e n s e n

20

nytænkning i sæsonpremierenMed afviklingen af Danish

Spring blev et helt nyt skib sat

i søen. Stævneleder Pernille

Sommer gør status efter

premieren.

Da det stod klart, at den årelange sæsonpremiere på Sjælland, Spring Cup, ikke ville overleve en sæson til, var vi i OK Øst Birkerød ikke i tvivl om, at vi måtte gøre noget. I løbet af sommeren 2011 arbejdede en initiativgruppe med en masse nye ideer til, hvordan vi som ene klub kunne afholde et stævne med fokus på kvaliteten, men med meget færre ressourcer end tidligere. Vi spurgte en række danske og udenlandske løbere til råds om, hvad de ville rejse efter, og til sidst mundede det ud i et helt nyt løbskoncept: Tre intense konkurrencer på 24 timer.

Ideen var at skabe en intens weekend med hele tre fællesstarter, hvor vi kunne tilbyde de internationale klubber en god mulighed for at teste løbernes form af inden de store stafetter, Tiomila og Jukola, men hvor der samtidig skulle være noget for bredden.

WRE­chasen blev ligeså intens, som vi kunne ønske os det. Mange havde en rigtig god tur i skoven og følte stressen, som opstår, når der løbes fællesstart med gaflinger, lige præcis tanken bag konceptet.

Første del af den samlede stafet­kon­kurrence – Night relay – blev en rigtig spændende affære, hvor mange hold skiftede placeringer flere gange under­vejs. Efter hvad jeg hørte, var der en del hold, der fik problemer i den mørke, tågede nat. Banelæggeren havde gjort et godt job med svære, udfordrende baner.

I anden del af stafetkonkurrencen – Day relay – fortsatte spændingen både i dame og herre­stafetten, og med et ind­lagt publikumsstræk undervejs var der god mulighed for publikum og holdkam­merater for at heppe.

Men hvad siger folk så til nytænkning og forandring? Nogle jubler, andre bliver skeptiske, og alle meninger er selvfølge­lig velkomne. Blandt andet er det værd at se på, om der skal være længere tid til restitution mellem chase og night relay, og om der skal være andre chase­løbsklasser.

Overordnet set er vi rigtig godt tilfredse med weekenden, og vi synes absolut, at konceptet kan tåle en gentagelse. Men vi vil jo gerne gøre så mange tilfredse som muligt hvorfor vi også opfordrer folk til at komme med mere ris og ros, så endnu flere får lyst til at deltage.

T e ksT: P e R n i l l e sO m m e R FOTO : h e lg e l a n g P e D e R s e n

kære læser

tillykke med fødselsdagen! Jeg håber du

har haft en god dag med masser af kage og

chokolade.

Jeg har også en gave til dig – det er en af den

slags sjældne hjemmelavede gaver, som rent

faktisk er gode. Jeg har nemlig strikket en

opgave til dig.

tillykke og god fornøjelse fra Skildpadde

til angreb!

SkildpaddeS hjørne

Vi skal nu arbejde med postangreb. I denne opgave skal vi se på, hvordan vi kan bruge terrænet til at ”pege” os ind i posten. Eksemplet her illustrerer ideen – vi bruger her et jorddige til at give os et sikkert angreb mod posten.

Her følger seks små kortudsnit, hvor du på samme måde skal finde ud af hvilke terrængen­stande, du kan bruge til at komme sikkert ind til posten. Prøv at udfordre dig selv ved kun at bruge max 5 sekunder på hvert udsnit – husk at det er angrebet og ikke vejvalg du skal fokusere på!

opgaVe

Ida Bobach i dyb koncentration. På vej mod en komfortabel sejr.

T e ksT: s ø R e n s k a a Ru P l a R s e n

21

Se løsninger på side 30

22 23

Nye medlemmer får ikke lov at stå og gemme sig i et hjørne, når de dukker op til træning i OK Snab. Den østjyske klub med det svenskklingende navn har nemlig sat modtagelsen i system. Her er intet overladt til tilfældighederne. Erfa­ringen har vist, at noget af det vigtigste for nye medlemmer er at blive set og at blive hjulpet lidt på vej.

”Vi er meget opmærksomme på nye. Der er folk, der er dedikerede til at tage imod, og vi sørger altid for, at nye medlemmer får et passende introduktionsforløb,” for­tæller klubbens formand Henrik N. Jensen.

OK Snab har i dag omkring 150 medlem­mer. Men så mange har der ikke altid været. Hvis man spoler tiden bare 10 år tilbage, var der under 100. Dengang var der ikke nogen særlig plan for, hvordan man skulle forholde sig, når nye med­lemmer kom til. Klubben var ved at gå langsomt i stå. Men efter først at have været en del af VKU­projektet (Voksen­ og KlubUdvikling) og dernæst sammen med andre idrætsklubber at være blevet en del af det ambitiøse EliteVejle­pro­jekt, er der de seneste år kommet andre boller på suppen: ”I dag arbejder vi målrettet med udvik­ling på alle fronter, og fastholdelse er et af de områder, som vi har en nedfældet strategi for. Vi er bevidste om, hvad vi gør, og vi forholder os hele tiden til medlemstallenes udvikling,” siger Henrik N. Jensen.

I dag har OK Snab også fået status som officiel Vision 2015­klub. Noget, Henrik N. Jensen er sikker på vil være med til at fastholde den gode udvikling.

alle vaR opMæRKSoMMeDet lyder jo flot alt sammen. Men hvad betyder det i praksis for en vejlenser, der har fået mod på at prøve orientering og derfor har vovet sig hen til en omgang træning i OK Snab? Det kan 37­årige Johnny Skovsgaard sætte ord på. Det er nemlig ikke mere end tre år siden, han stod i den situation. Efter at have del taget i nogle adventure races fandt han ud af, at han skulle have bedre styr på navigationen. Da han samtidig var

blevet far og gerne ville foretage sig no­get aktivt sammen med familien, var det oplagt at søge mod orienteringssporten. Derfor meldte han og konen Lisbeth sig ind i OK Snab. Johnny Skovsgaard fortæl­ler om deres første træning: ”Vi blev positivt overraskede over, hvor godt vi blev taget imod af trænerne. De var meget opmærksomme på os både før, under og efter træningen. Allerede anden gang vi skulle til træning, foregik det hos naboklubben. Men selv her var trænerne meget opmærksomme på os. De sørgede for, at vi fik os registreret til den rigtige bane i træningsløbet. Og de gennemgik kortet med os, inden vi selv begav os ud på turen. Og efter løbet snakkede vi det hele igennem med dem.”

det Sociale eR vigtigtTil de efterfølgende træninger fik Johnny og Lisbeth indblik i det store setup om­kring deres nye idræt: ”Der blev lagt baner, sat poster ud, taget tid og indsamlet poster. Og der var endda nogle, der havde lavet mad til os! Når man løber rundt for sig selv i skoven, får man jo ikke snakket med de andre. Derfor betød fællesspisningerne faktisk rigtig meget, for det var en god mulighed for at få talt med de andre. Og fordi der var mange børnefamilier, kom det også hurtigt til at handle om andet

end alle de bom, man havde lavet ude i sko­ven,” fortæller han.

Det sociale er noget, der binder og fastholder. Det ved de i OK Snab, og derfor lægges der rigtig meget vægt på det aspekt. Netop fællesspisningerne, som Johnny nævner, plejer at være et stort tilløbsstykke. På en god dag er der over 50 til spisning – et ret imponerende frem­møde i en klub med 150 medlemmer.

o-ven tageR iModHvert forår kører OK Snab et målrettet introduktionsforløb. Der er tale om en basisintroduktion ud fra devisen om, at jo hurtigere man får opbygget en grundlæggende viden om orientering, jo sværere bliver det at give slip på det igen. Både til voksne og børn står der dedike­rede trænere klar til at tage imod nye. Som noget nyt introducerer klubben nu

også begrebet ”o­ven”. En o­ven er en slags mentor, der på opsøgende vis kom­mer og spørger, om man kan hjælpe en i gang. Det er sat i system, hvem der tager sig af hvem.

Johnny Skovsgaard er overbevist om, at den gode modtagelse han fik, dengang han begyndte, er en af grundene til, at han den dag i dag stadig er medlem af klubben:”Orienteringsløb er jo et langt stykke hen ad vejen en individuel sport, så det sværeste er at få et socialt netværk i klubben. Det er vigtigt, at man som nyt medlem føler sig set og mødt af de etablerede medlemmer. Ikke bare første gang, men også de efterfølgende gange man kommer til træning. Selvom vi alle kommer for at løbe orientering, så er det sjovt nok alle udenomstingene, der gør, om man føler sig velkommen eller ej.”

I dag er han selv blevet en af dem, der griber fat i nye medlemmer og snakker med dem: ”Jeg plejer at spørge til, hvordan de vil tage forskellige poster. Og så er det altid en god indgangsvinkel at snakke med dem om banen efter et løb.”

T e ksT: TO m m y h e i sz

hvilken kaffe byder du en ny klubfælle?Når et nyt, nysgerrigt medlem møder op i klubhuset,

er det afgørende, hvordan modtagelsen er. Hvis man

som klub skal sikre den optimale velkomst, må man

sætte det hele i system og have en klar strategi.

Som man for eksempel har det i Vejle-klubben

Ok Snab.

Når man løber rundt for sig selv i skoven, får man jo ikke snakket med de andre. Derfor betød fællesspisningerne faktisk rigtig meget, for det var en god mulighed for at få talt med de andre. Og fordi der var mange børnefamilier, kom det også hurtigt til at handle om andet end alle de bom, man havde lavet ude i skoven.

Johnny Skovsgaard, medlem af OK Snab

Foto: sxc.hu

Foto: Ok Snab

Martin Busch fra OK Snab på køkkentjans.

25

10 gode råd til klubberne:

sådan fastholder i nye medlemmer

1. dyRK den peRSonlige KontaKtPædagogiske og imødekommende tek­ster på hjemmeside og i brochurer kan aldrig gøre det alene. Det altafgørende, når du tager imod et nyt medlem, er den personlige kontakt. Gå hen og sig hej. Spørg, hvordan det går. Om der er noget, du kan hjælpe med.

2. bed oM hjælpFælles for alle klubber er, at der altid er brug for flere hænder. Når du beder et nyt medlem om at hjælpe til, fx med kørsel til et stævne eller at være med til at lave mad til fællesspisning, er det ikke kun klubben, der får en tjeneste. Det gør det nye medlem også, for det er rart at blive spurgt. Det er godt at mærke, at man spiller en rolle. Vær offensiv – og se det ikke som en belastning, men som en udstrakt hånd.

3. undeRSøg hvad nye Kan bidRage MedHvis man skal inddrage alle, er det nødvendigt at vide, hvad folk kan. En har måske en bil og kan være chauffør, en anden er måske til daglig webdesigner og kan hjælpe med klubbens hjemme­side. Det er ærgerligt – og ikke særlig fastholdende – hvis det først viser sig efter lang tid. Derfor: Spørg ind til nye medlemmers baggrund og find ud af, hvad de kan og vil. Man kan vælge at sætte det hele i system ved at lave et skema eller en ressourcebank, hvor alle udfylder hvor de kan byde ind.

4. bRug MentoReRKald dem hvad I vil, men udpeg nogle folk, der er ansvarlig for at tage godt imod nye og lige ringe til dem for at spørge, om ikke de skal med til næste træning eller stævne. Det kan være en god ide at udpege flere med lidt forskel­lig profil. Så der fx er en til børn/unge, en til motionister, en til de mere ambitiøse.

5. følg op efteR pauSeREn lang ferie er tit med til at øge risikoen for, at et nyt medlem falder fra. Det typiske scenario er, at et rekrutterings­arrangement i forsommeren har fået nye til, men at de kun når at være med i kort tid, før der går lidt ferie i den. Her kan det være en rigtig god ide lige at ringe til dem efter sommerferien og høre, om ikke de skal med. Det får dem til at føle sig værdsat og gør det sværere at springe over.

6. SøRg foR gode tRæneReJo hurtigere man får nogle færdigheder på plads, jo mindre er risikoen for, at man forlader sporten igen. Derfor er det vigtigt med dygtige trænere, der kan finde et passende niveau. Her er det vigtigt at huske på, at tålmodighed er en dyd. Det er ligegyldigt hvor længe der

går, før et nyt medlem sendes ud på en svær bane – det vigtige er, at personen bliver bidt af orientering.

7. lav fælleS MålSætningeRDet er motiverende og fastholdende for alle – også for nye – at have nogle fælles mål at gå op i. Derfor kan det være en god ide at lave en fællesspisning først på året, hvor man formulerer nogle mål i fællesskab. Det kan være meget ambitiøse mål om medaljer og placerin­ger, men det kan også sagtens være de mere jordnære ting. Fx om hvor mange man kan samle til hver fællesspisning, eller hvor mange nye medlemmer man skal have i løbet af året. Sæt målsætnin­gerne op på væggen i klubhuset, så der løbende bliver kigget på dem og snakket om dem.

8. hold faSt i RutineRneErfaringen viser, at det skal være let for nye medlemmer at forholde sig til, hvor og hvornår træningen foregår. Altid samme ugedage, altid samme tidspunk­ter og altid samme mødested. Så er der større chance for, at folk bliver ved med at møde op.

9. SøRg foR det Sociale Hvis man skal være orienteringsløber, skal man helst elske at finde vej og være i naturen. Men det gør det altså ikke alene. Det er også vigtigt, at der er et socialt aspekt. Fællesspisningerne er oplagte, men find også på andre fælles gøremål. Fx udflugter til divisionsmatcher.

10. lyt til nye ideeRAt man har gjort noget på en bestemt måde i 30 år, er ikke ensbetydende med, at det er den rigtige måde. Nye medlem­mer er også nye impulser. Det er vigtigt at være åben og lytte til nye tanker og ideer og ikke bare lukke dem ned med erfaringen som argument.

Brian fandt vej til holbæk Ok

Sidste sommer tog 44-årige brian bech til Anneberg

Skov på Vestsjælland for at prøve kræfter med de faste

’Find Vej’-poster i skoven. Han havde aldrig prøvet at dyrke

orientering før. Nu er han medlem af Holbæk Ok.

Hvordan var oplevelsen, da du prøvede orientering første gang? ”Jeg var noget chokeret over, hvor let det faldt mig, da jeg første gang prøvede begynderruten. Jeg tror, at det skyldes, at jeg har kørt som chauffør, og det at læse kort faldt mig ganske let. Om der så er vejnavne på eller ej, det gør ikke den store forskel. På de andre ruter var det lidt sværere.”

Hvad var det, der gjorde, at du blev grebet af det? ”Måske var det at jeg ikke helt forstod det. At løbe på stier var jo intet problem. Jeg valgte derfor at jeg måtte prøve igen, og til det valgte jeg en mellem­svær. Og samtidig læste jeg lidt på nettet om, hvad der gik galt. Men det var svært. Nu stod pælene pludselig ikke længere lige ved stien, og de var svære at finde. Jeg forstod intet af at bruge det kompas, jeg havde fundet mig.”

Hvad fik dig til at tage næste skridt og begynde i en klub? ”Jeg tænkte, at de måske ville være bedre til at forklare mig, hvordan et kompas virkede. Det var jo ikke nok at læse om det på nettet. Og så tænkte jeg, at jeg kunne få mere forståelse for orienteringsløb og på den måde finde ud af, om det nu også var noget for mig.”

Hvordan var det at starte i klubben? ”Til at begynde med skulle jeg mødes

med Bjark fra Holbæk OK til noget, der hed Roskilde 3 dages. Jeg forventede vel at møde en 20­30 mennesker i skoven. Men der var mange flere. 60­70 styk­ker, og der kom hele tiden flere. Bjarke gav mig en kort instruktion og grinede med, da jeg fortalte om mine oplevelser i Anneberg­skoven. Han hjalp mig også

med at forstå, hvordan kompasset virkede. Han forklarede de forskellige symboler på kortet, og det hele blev nu mere forstå­eligt. Han løb med og for­klarede mig de forskellige ting i skoven, og hvordan de var markeret på kortet. Inden jeg havde set mig om, løb jeg rigtig oriente­ring – og det var sjovt!

Siden har jeg deltaget i en del løb, blandt andet en divisionsmatch og et klubmesterskab.

Orientering bliver bare mere og mere en sport for mig. Jeg kommer stadig i skoven, og pludselig løber jeg ikke kun mod uret, men også i samarbejde med naturen. Jeg træner stadig på fastpost­systemet i Anneberg, og det går meget bedre nu. Og selv ved almindelig løb i skoven nær min bopæl prøver jeg at orientere ved at have øjnene på de hjælpe midler, naturen giver mig.”

Hvad har orientering givet dig, som du ikke havde før?”Førhen løb jeg en tur i skovene omkring

mit hjem eller arbejde og eventuelt en lille tur, hvis jeg var på weekend hos ven­ner eller på ferie. Men det var altid det samme. Jeg løb mod uret eller musikken. Der var ikke rigtig noget at fokusere på, og hvis jeg så mig for meget omkring, blev min løbetid dårlig. Hvis jeg kun løb mod uret, så jeg slet ikke skoven. Jeg "kendte" den jo ud og ind og løb bare.Nu skal jeg se mig omkring. Jeg skal orientere, og samtidig er der ikke kun tiden at konkurrere med, men også alle de andre deltagere. For jeg sammenlig­ner altid lige mine tider med et navn, jeg husker fra sidst eller den lige over eller under mig. Så den skærpede konkurren­ce betyder også noget. Det samme gør de faste løbsdatoer (de mange dejlige VTR­løb) og det at have et mål. Nemlig hele tiden at blive god nok til at træde et trin op på stien af sværhedsgrader.”

bRian bech er 44 år og med egne ord vognmand af Guds nåde. Derudover er han ved at påbegynde en karriere som pæda­gogmedhjælper på en sikret institution for kriminelle. Han har tidligere dyrket boksetræning og har derfor også løbetræ­net i store mængder. Han spiller desuden floorball én gang om ugen og forsøger at spise sundt uden at være fanatisk.

Træning i OK Snab. Josephine Kristensen, der løber 17-20 elite, instruerer Amanda Isaksen på 12 år.

Jeg kommer stadig i skoven, og pludselig løber jeg ikke kun mod uret, men også i samar­bejde med naturen.

Brian Jimmi Bech, nyt medlem i Holbæk OK

Foto: Ok Snab

24

26 27

Påskedage på Rømø

1750 løbere tog til Rømø i påskedagene,

hvor Ok hTF havde inviteret til tre

dages udfordrende orienteringsløb.

indlandsklitter, moser og krat dannede

rammerne for et flot stævne.

Påskeløbere indtager Rømø, 1. etape, Rømø Nørreland

Tempoet er stadig højt ved den sidste bakke inden mål på 1. etape.

2. etape bød på regn, blæst og kolde fingre

Klar til start

Påskesejr til Lukas Kjær Hemmingsen, samlet vinder i H10A.

Jagtstart på 3. etape. Inden længe skal de våde moser forceres.

Tjek jeres kort… Læg brikken i… Og god tur.” Forårsstart, 1. etape

To løbere i indlandsklitter

Foto

: Kel

l Søn

nich

sen

Foto

: Hen

riett

e Ba

un

Foto

: Kel

l Søn

nich

sen

Foto

: Kel

l Søn

nich

sen

Foto

: Hen

riett

e Ba

unFo

to: H

enrie

tte

Baun

Foto

: Hen

riett

e Ba

un

Foto

: Hen

riett

e Ba

un

T e ksT: h e n R i e T T e Bau n

29

TrimTex udvikler team-tøj til virksomheder og klubber i hele Europa.Vores produkter er førende indenfor funktion, design og kvalitet. TRIMTEX hjælper dig med idéer, design, bestilling og levering, så du på en enkel måde kan styrke din profil, identitet og brand.

TrimTex SPOrT AS 37 26 91 00 | trimtex.no | trimtex@trimtex.no

mikkel lund0045 78 77 05 40mikkel@trimtex.no

TrAiner lZr SuiT Teknisk faconsyet træningsdragt produceret i et vind- og vandafvisende microfiber-materiale, som giver dig god beskyttelse imod nedkøling. Materialet er åndbart og de elastiske paneler samt kombinationen af materialer sikrer meget god pasform og fuld bevægelsesfrihed. Refleks-detaljer sikrer dig ved træning i mørke.

nu er ”beSTSelleren” TrAiner endelig kOmmeT med mulighed fOr lASerdeSign!

kun

1199,-dkk

Tilbuddet gælder frem til 1.8.12 og er inkluderet moms. mindste bestilling er 20 stk.

Unikt designsUveræn kvalitetsmå kvantUmsUppleringsgaranti på design

T e ksT: a n D e R s i n gVa R Ds e n , l æg e O g m e D l e m a F h O l sT e B R O O k

den Sunde kluMMe

I 1998 spurgte man en gruppe fysio­terapeuter i Aarhus­området om, hvilke erfaringer de havde med effekten af strækøvelser (ofte kaldt udstrækning­ eller udspændingsøvelser).

Alle havde en positiv erfaring med strækøvelsers virkning, forstået på den måde, at strækøvelser medfører øget led­bevægelighed og løsner op for stramme og spændte muskler. En mente, at strækøvelser virkede smerte­nedsættende. En brugte ikke tid på at instruere i strækøvelser, fordi effekterne af strækøvelser ikke var videnskabeligt bevist, men tilføjede at hvis det føltes rart at strække ud, kunne man gøre det. Samtlige fysioterapeuter havde positive erfaringer med strækøvelsers virkning på egen krop.

Meningerne om strækøvelser er således mange, og videnskabelige undersøgelser er beskedne. Der er ingen dokumenta­tion for, at udstrækning før orienterings­løb forebygger løbeskader. Opvarmning af hele kroppen inden løb med hoppe­ og balanceøvelser er langt vigtigere og vil gøre benmusklerne spændstige og øge pulsen, så du er klar til at løbe ud i skoven ved starten.

Udstrækning kan benyttes ved stram og øm muskulatur, men har herudover næppe større værdi.

Regelmæssig udstrækning efter træning eller konkurrence har ingen indflydelse på muskelømhed i dagene efter, men kan have en umiddelbar effekt på ømme og spændte muskler. En let jogge­ eller gåtur er formentlig af lige så stor værdi.

Hvis du laver strækøvelser skal det helst ske i afslappet tilstand, og nogle stræk udføres bedst liggende. Ved stående strækøvelser skal du være afslappet i hele kroppen og lave et moderat stræk på musklen i 10­20 sekunder efterfulgt af en lille pause. Dette kan gentages nogle gange. Strækøvelsen skal trække i musklens men ikke så kraftigt, at der kommer smerter.

Ved den klassiske udstrækning af læg­musklen skal du altså ikke forsøge at vælte træet, men blot hvile dig afslap­pet op af træet, indtil du mærker et ikke smertende stræk i lægmusklen.

Udstrækning er relevant som led i et genoptræning efter en skade gerne med råd og instruktion af en fysioterapeut eller din træner.

Ved at søge på ”strækøvelser” på Inter­nettet kan du finde mange oplysninger og instruktioner og kan måske finde nogle øvelser, der er gavnlige for dig, især hvis du har et problem med stive eller ømme muskler.

Stræk ud – hvis du altså har lyst

Har orienteringsløbere gavn af at lave strækøvelser?

Måske, men langt vigtigere er hyppig løbetræning i skoven med

kort og kompas. Meningerne om strækøvelser er mange, og

videnskabelige undersøgelser er sparsomme.

28

Der er ingen dokumen­tation for at udstrækning før orienteringsløb fore­bygger løbeskader. Op­varmning af hele kroppen inden løb med hoppe­ og balanceøvelser er langt vigtigere og vil gøre ben­musklerne spændstige og øge pulsen, så du er klar til at løbe ud i skoven ved starten.

Foto: Kell Sønnichsen

31

opgaVeløSninger

Mit liv som orienteringsløber begyndte i 1971 i Arbejdernes Idræts Klub’s O­afdeling (AIK­Vejgaard) i bydelen Vejgaard i Aalborg. Klubbens medlems­

skare bestod overvejende af værftsarbejdere fra det for længst hedengangne Aalborg Værft, og klub­huset var en forhenværende tyskerbarak, der stod og så lidt slidt ud nede i hjørnet på det tidligere Vejgaard Stadion.

Om sommeren trænede vi op og ned ad Signalbakken, og om vinteren løb vi ende­

løse runder om søen i det nærliggende anlæg, eller lavede gymnastik på Østermarkens Skole. Løbetræ­ningen og gymnastikken blev ledet af klubmedlem­mer, der tog ansvaret for de faste træningsaftener, der var en stor del af klubbens liv mellem o­løbene om søndagen. Jeg tror ikke, de opfattede sig selv som trænere, men det faldt bare naturligt, at Erik stod for løbetræningen og Søren ledede slaget i gymnastiksalen.

Senere hen fulgte weekendkurser med o­teknisk træning og sommerlejre i ind­ og udland. Lederne var ældre løbere – juniorer og nylige oprykkere til H21­klasserne, som ofrede både tid og sommerferier på, at vi kunne få uforglemmelige oplevelser, der var med til at forme personlighed, teknisk formåen og fysisk udvikling på os 16­17­årige drenge og piger.

I voksenlivet blev det mere til individuelle løbeture og løbsdeltagelse med familie og venner fra klub­ben, og her – godt oppe i 50’erne og nogle tusinde

o­løb senere – kan jeg stadig med længsel se frem til det ugentlige træningsløb i Rold Nørreskov, selvom jeg efterhånden kan finde rundt uden kort!

Mange vil umiddelbart kunne genkende dette såre traditionelle orienteringsmæssige livsforløb. Men det unikke i forløbet er, at der ganske umærkeligt blev indlejret en livslang passion for orienteringsløb og klubliv, takket være mennesker der var parate til at påtage sig såvel leder­ som trænergerningen. De mødte gerne en time før vi andre for at tænde vandvarmeren eller for at hænge kulørte strimler ud som træningsposter. Eller de påtog sig tusindvis af gøremål i forbindelse med en flok unger på sommerlejr.

Så selvom alle anstrengelserne er endt med en langsom og lidt for tung H55’er, er der alligevel grund til at være taknemmelig. For hvordan havde livet mon formet sig, hvis jeg ikke havde mødt disse drivkræfter og trænere, der førte mig ind i o­livets fantastiske univers? Jeg kunne jo være endt

som overvægtig anti­motionist, som ludoman i tilrøgede bingohaller eller som tv­sports­a’holic med hang til sixpacks!

Hvor var det godt, at træ­nerne var der i opvækst­årene i AIK­Vejgaard og til sommerlejrene. Og hvor er det godt, at så mange igen og igen vil påtage sig

ansvaret for, at vi alle kan nyde denne dejlige idræt, der er så fyldt med gode oplevelser.

Tak til alle jer trænerne og ledere!

Hvor er det godt, at så mange igen og igen vil påtage sig ansvaret for, at vi alle kan nyde denne dejlige idræt, der er så fyldt med gode oplevelser.

T e ksT: h e lg e s ø ga a R D, FO R B u n Ds FO R m a n D FOTO : k e l l s ø n n i c h s e n

Trænerne sætter kursen for mange

Skildpadde udfordrede

denne gang din evne til

at angribe posterne på en

optimal måde. Her kan du

tjekke, hvor godt du har

klaret dig.

Brug den smalle mose og angrib østfra. Posten kan angribes af udløberen sydfra.

Gode muligheder for at benytte slugt og udløber, men se også tæthederne der leder lige i posten.

Angrib fra NØ op gennem slugten.

Benyt den utydelige grøft og angrib fra SØ.

Angrib af højen fra NV.

For

Ma

nd

enS 5 MinuTTer

30

EsbjergBorgergade 566700 EsbjergTlf. 7514 4148

LyngbyLyngby Torv 102800 Kgs. LyngbyTlf. 4593 1816

RoskildeRingstedgade 154000 RoskildeTlf. 4635 4148

AalborgVesterbro 899000 AalborgTlf. 9816 4148

AarhusVester Allé 208000 AarhusTlf. 8612 4148

VejleVestergade 177100 VejleTlf. 7572 0900

Basic LZR O-ShirtPris kr. 450,-

Speed LZR O-ShirtPris kr. 550,-

ForårsnyhederPrøv den nye landsholdstrøje og bliv set

Kig forbi og find et godt tilbudPå vores hjemmeside www.loberen.dk/tilbud kan du finde en masse gode tilbud.

Det glæder os at kunne fortælle at LØBEREN er blevet sponsor for Løberen League (junior).

S-lab Fellcross - unisexLøbesko til terræn hvor profi-leringen af ydersålen er endnu kraftigere, hvilket giver et godt og sikkert greb på fedtede underlag.

Pris kr. 1100,-

Forerunner 910 XT HRNyt smallere design. Den nye funk-tion Strokemonitor gør det muligt at finpudse svømmeteknikken. Uret er fuldstændig vandtæt og kan måle hastighed og distance, mens du svømmer. Training Effect fortæl-ler hvor effektiv og belastende din træning er. Barometrisk højdemåler fortæller hvor mange højdemeter du har bevæget dig op og ned. Med multis-portfunktionen aktiveret kan du nemt og hurtigt skifte mellem ak-tiviteter. Opdateret brugerflade og vibrationsalarm. Med Routes er det muligt at gemme og hente ruter ned i uret, og med Virtual Partner og Virtual Racer kan du konkurrere mod dig selv.

Pris kr. 3500,-

PMX 680iHovedtelefon der sidder perfekt takket være en solid, ergonomisk nakkebøjle. Betjeningsenhed med mikrofon på ledningen gør det muligt at betjene MP3-afspiller, telefon.

Pris kr. 400,-

6 NOR Spectra Dette kompas har spectra system, dog med en mindre stabil nål, hvil-ket gør kompasset lidt langsom-mere. Spectra systemmet gør det muligt at tage en kompaskurs uden at skulle dreje kompashuset. Findes både til højre- og venstrehånd.

Pris kr. 350,-

Magasinpost SMPID-nr. 46186

På redaktionen bag Orien­tering har vi en klar ambition: Vi vil lave Danmarks bedste medlemsblad. Nu er det tid til at byde ind, hvis du skal være med til at indfri det mål. Vi har nemlig brug for at udvide redaktionsgruppen med flere frivillige kræfter.

Som reporter på Orientering får du mulighed for at skrive artik­

ler inden for forskellige genrer – blandt andet reportage, portræt, baggrund og nyheder. Du får grundig coaching og efter kritik på dine artikler. Så hvis du går rundt og drømmer om at blive journalist eller bare ønsker at lære mere om god formidling, tilbydes du hermed et styk gratis journalistisk grunduddannelse.

Alle ansøgere er velkomne – unge som ældre, eliteløbere som hyggeløbere. Eneste krav er, at du har lyst til at skrive og gerne vil blive endnu bedre til det. Vi holder redaktionsmøde fire gange om året, hvor vi plan­lægger de enkelte numre af

Orientering. Hvis du er bange for, at det vil være for tids krævende, skal det ikke holde dig tilbage. Der er mulighed for at byde ind på flere niveauer. Nogle skriver mange artikler, andre skriver få, og det er helt i orden, hvis man i perioder har for travlt og derfor slet ikke leverer til enkelte numre af bladet.

Hvis det lyder som noget for dig, så skriv nogle ord om, hvorfor du skal være med i redaktionen – gerne med et par eksempler på noget, du tidligere har skrevet – og send det til redaktør Tommy Heisz på tommyheisz@gmail.com. Skriv også, hvis du har spørgsmål.

er du vores nye reporter?