og theresienstadt - · pdf filebohumil becvár blev født den 22. juli 1884 og...
TRANSCRIPT
1
4. dag: Elbsandsteingebirge
og Theresienstadt
Ikke langt fra Dresden besøger
vi Elbsandsteingebirge, bjerge-
ne er af sandsten - heraf nav-
net. Et spændende område i
Saksiske Schweiz nær den tjek-
kiske grænse. Flodlandskabet
langs Elbens snoede løb rejser
sig til forrevne, stejle søjler af
kalksten og dramatiske dybe
klippekløfter samt enestående
klippeformationer på op til 200
meters højde. Det ene impone-
rende syn efter det andet aflø-
ser hinanden. Vi passerer forbi
den imponerende gamle mid-
delalderfæstning Königstein
samt Bastei, hvor der bliver
mulighed for at nyde den fanta-
stiske udsigt ud over klippe-
landskabet samt spise frokost.
Vi fortsætter til Theresienstadt
(Terezin) en af Anden Verdens-
krigs mange koncentrationslej-
re, som vi besøger. Byen There-
sienstadt blev i 1941 af Gestapo
omkranset af høje mure. Som så
meget andet var her to sider af
virkeligheden. Uden for murene
en model for nazismens bud p
en eksemplarisk jødisk bosæt-
telse til den nye verden og in-
denfor en koncentrationslejr o
gennemgangslejr for transpor-
ter til udryddelseslejren Au-
schwitz. Efter en dag med me-
get forskellige oplevelser, ven-
der vi tilbage til Dresden. Mid-
dag på restaurant i byen.
Allerede 20 minutter over otte
sad vi ude foran Hotel König-
stein og nød det gode vejr. En
børnehaveklasse passerede for-
bi i stor orden. Alle børn havde
hinanden i hånden én pædagog
for og én pædagog bag, jo der
var orden i tingene. Klokken ni
kørte bussen af sted mod Sak-
sisk Schweiz. På vejen kom vi
forbi borgen, som havde givet
navn til vort hotel. Videre gik
turen til Theresienstadt eller
Tezín som den hedder på tjek-
kisk. Vi var kun 60 km fra
Prag. Der opsted et tissepro-
blem. Man kunne ifølge Bent
kun tisse mod kontant betaling i
en automat, og det i tjekkisk
valuta. Det var der ingen der
havde noget af. Vi måtte ind for
at bruge bussens toilet, det var
lidt synd for Frank. Pludselig
kunne man alligevel tisse for
Euros, forvirringen var til at
tage og føle på. Heldigvis gen-
nemgik alle den ventede reduk-
tion af trykket på en bestemt
legemsdel.
Bent var i vanligt høje tempo
spænet over for at købe billetter
til borgen, eller rettere KZ-
lejren Theresienstadt. Solen
bagte nærmest nådesløst ned
over vore hoveder, så der blev
øgt skygge under træerne der
udgjorde alléen der førte op til
porten ind til fæstningen. Vi
kunne så stå og se på gravstene-
2
Elbsandsteingebirge gav nogle skønne udsigter. Turen fra bussens parkeringsplads ud til udsigter-
ne var rimelig lang for mine stive ben, men det lykkedes.
Glad var jeg, da min saksiske ven med de to flotte heste spændt for vognen, ville køre mig tilbage
til bussens parkeringsplads for 1,50 Euro.
3
nene for de 500 jøder, der hav-
de mistet livet i KZ-lejren.
Efter jødisk skik lå der små sten
på gravmindet en tradition, der
stammer fra jødernes uddrivelse
af Egypten, hvor de vandrede
40 år i ørkenen, og hvor de dø-
de blev dækket til med sten for
at hindre vilde dyr i at æde li-
get. Så passerede vi hen over
broen og ind gennem fængsels-
muren. Gennem endnu en port
og vi så den verdenskendte,
modbydelige nazistiske inskrip-
tion over endnu en indgang –
ARBEIT MACHT FREI – hvad
ordene skulle betyde i en gen-
nemgangslejr til Auschwitz el-
ler andre udryddelseslejre, har
ingen endnu forklaret, men må-
ske nazistisk ironi.
Vi så celler med plads til 100
mennesker og et gammeldags
das (lokum). Vi så et rum med
masser af håndvakse og vand-
haner. Men der ville aldrig
komme vand ud af hanerne. De
var sat op for at narre Røde
Kors og verdensoffentligheden.
Det lykkedes Nazisterne langt
hen ad vejen at stikke verden
blår i øjnene, og skjule deres
behandling af deres jødiske og
alle andre fanger, der var så
uheldige at falde i Gestapo
(Geheime Staats Polizei) eller
Waffen SS (Schutsstaffel)
(Bedskyttelsesenhed). Jeg nåe-
de ikke at se henrettelsesplad-
sen og de øvrige bygninger der-
omkring, men jeg havde fået så
rigeligt et indtryk af den nazi-
stiske umenneskelighed.
Begravelsespladsen for 500 jøder der omkom under totur i Theresienstadt.
Hvilken form for ironi, der lå bag sætningen, -ARBEIT MACHT
FREI er ganske uforståelig. Fangerne kom her for at blive myrdet
på én eller anden bestialsk facon ved skydning eller tortur.
4
B
Bohumil Becvár blev
født den 22. juli 1884
og døde her i Theresi-
enstadt den 26. april
1945 bare 18 dage før
tyskerne kapitulerede
den 8. maj 1945.
I dette lille rum boede der 100
fanger.
De sanitære forhold var
forfærdelige. Dette bil-
lede viser det eneste toi-
let de 100 fanger havde
adgang til.
5
Rummet med de mange håndvaske
med haner, der ikke var tilsluttet
vandførende rør, alt sammen for at
narre Røde Kors til at tro, at fanger-
ne ikke led nogen nød på det sanitæ-
re område
Også her fik Røde Kors medar-
bejderne et indtryk af de fine
badefaciliteter.
Teksten lyder i dansk oversættelse: I årene 1940 til 1945 blev
mere end 1.500 jøder fængslet her i Stall Fortress fængslet. De
tilhørte en gruppe af fængslede som fik den værste skæbne. Om-
kring 500 af dem blev torteret til døde her. De fleste andre om-
kom efter deportation til en KZ-lejr.
6
5. dag: Meissen og sejltur
Byen Meissen er måske ikke så
kendt som produkterne, der
fremstilles her. Meissen-
porcelæn har skrevet sig ind i
den europæiske historie, og vi
besøger den kendte fabrik, som
gennem århundreder har frem-
stillet det berømte porcelæn.
Her ser vi, hvordan leret på
forunderlig vis omdannes til det
smukkeste porcelæn, og i muse-
et ser vi fabrikkens produkter
fra de sidste 200 r. Naturligvis
bliver der mulighed for at købe
ind, og prisen følger kvaliteten.
Vi fra også tid til at kigge nær-
mere p den hyggelige by Meis-
sen, der også er kendt som vin-
by. Inden vi kommer tilbage til
hotellet, skal vi p 1,5 timers
sejltur på Elben. Her ser vi by
en fra søsiden, som er den vin-
kel, hvorfra Dresdens berømte
Altstadt kommer smukkest til
sin ret. Vi spiser middag på re-
staurant i byen.
Den 5. dag begyndte med mor-
genmad på hotellet. Den tyske
morgenmad er simpelthen guf
for danske turister. Efter mor-
genmaden var der en time til
eget brug. Én af deltagerne hav-
de holdt en inspirerende omtale
af, hvor flot banegården i Dres-
den var. Det var en forholdsvis
kort vandring ad Pragerstrasse
ned til banegården. Og, ja, det
lod sig se. Hovedindgangen lig-
nede et borgtårn. Inde i bygnin-
gen var det meget højt til loftet.
Man fik ikke fornemmelsen af
banegård lige med det samme.
Man måtte bevæge sig op i an-
den sals højde for at kunne se
ned over skinnearealet. Perro-
nerne er overdækket med et
rundbuet tag af glas, det ser im-
ponerende ud i al sin lethed.
Billederne måtte tages gennem
en glasdør, som desværre var
låst.
Så gik turen til Meissen. Det
blev en besværlig rejse. Pludse-
lig var der omkørsel.
”Strassenschaden” lod et skilt
Frank forstår, så han måtte ud i
Umleitung. Og hvilken én! Nu
gik tures ad små smalle veje,
nærmest at sammenligne med
”gedestier” belagt med Pflaster-
steine. Man måtte beundre
Efter at Frank af kringlede omkørselsveje havde først os til den berømte porcelænsby Meissen, fik
vi dette første kig ned over staden.
7
Franks evne til at køre igennem
denne labyrint af små smalle
veje uden én eneste gang at
skramme den store bus. Det
betød, at vi kom for sent til den
aftalte rundvisning. Bent havde
eller lovet os er foredrag på et
blandingssprog af engelsk, tysk,
svensk og dansk. Sådan gik det
ikke. Tværtimod, fabrikken i
Meissen var helt oppe på tæer-
ne når det drejede sig om at in-
formere turisterne og blandt
dem de eventuelle købere. Nu
vi nævner købere, så blev det
hurtigt klar hvorfor Meissen-
porcelæn kaldes ”Det hvide
guld”. Det var utrolig smukt og
lige så utroligt dyrt. Nå, men vi
blev vist ind i et lokale, hvor
der var to trin med gelænder
foran til tilskuerne. Nedenfor
sad David Jeske, og drejede en
kop i det berømte Meissen-ler.
Det var flot at se hvorledes han
formede leret med hænderne.
Alt imens blev hans bevægelser
fulgt at en forklaring på form-
fuldendt dansk. I rum to sad
Frau Steffi Henge og demon-
strerede, hvorledes hun forme-
de en lille blomst som skulle
sættes på en figur. I rum num-
mer tre var det Frau Petra
Schelchte, der sad og lagde far-
ver på en tallerken. Stadig fulgt
af en forklaring på smukt
dansk. I det fjerde og side loka-
le sad Frau Nesche og demon-
strerede færdiggørelsen af far-
velægningen af nogle tallerk-
ner. Herefter fik vi en times tid
ti at gå rundt i fabrikkens muse-
um. Det var en overvældende
gang herlighed i smukt porce-
læn, det eneste der kunne findes
til sammenligning af var Flora
Danica stellet.
Om eftermiddagen var der sejl-
tur på Elben med én af Säch-
sische Dampfschiffart’s hjul-
dampere. Det var en hyggelig
tur, men den føjede ikke meget
til det vi havde set i forvejen.
Om aftenen skulle vi spise mid-
dag i restaurant ”Dresden
1900”. Men inden da var der
lige en spadseretur tilbage til
hotellet og så et par timer sene-
re at vande hele vejen tilbage til
Dresden 1900 som lå oppe ved
Frauenkírsche. Jeg takkede nej
til al den, i mine øje, nyttesløse
vandren frem og tilbage, og så
de flittige fodgængere fra Eg-
tved begive sig på vandring.
Jeg sad en stund og nød udsig-
ten til Sächsische Finansmini-
sterium og Staatskanzelei. Så
vandrede jeg op til Frauenkir-
che og satte mig ind for i fred
og ro at lave nogle videoopta-
gelser af den smukke kirke. Der
gled hele tiden en strøm af
mennesker igennem kirke.
Pludselig stopper strømmen. En
David Jeske er med hænderne ved at forme en kop i de berømte
Meisner-ler. Drejeskiven drives med foden.
Frau Steffi Henge i færd med at forme en lille blomst, som blev
sat fast på en figur.
8
og slips besteg prædike-
stolen og indledte en af-
tenandagt. Der blev helt
stille i det store kirkerum,
det var ganske rart. Det
var umuligt at forstå hvad
manden sagde, akustik-
ken forbød at man kunne
fatte mere end enkelte
ord. Jeg gik en tur ad
Salzgasse forbi Coselpa-
lais ned til Galleri Neue
Meister Skulpturensam-
lung og derfra tilbage
forbi Kunstakademie.
Der blev endda tid til at
se forbi Verkehrsmu-
seum, som selvfølgelig
havde lukket. Overfor
museet, var man i gang
med udgravning af den
gamle Dresden, hvor man
havde fundet bygningsrester fra
den 13. til det 18. århundrede.
imens slut, hele holdet dukke
op og var klar til at spise hos
Dresden 1900. det mest spæn-
dende ved restauranten var et
utal af billeder fra det gamle
Dresden og ikke mindst skilte,
der fortalte om, hvor sporvogne
og tog kørte hen. Det allerbed-
ste var en gammel film, der vi-
ste, hvordan trafikken formede
sig i Dresden i begyndelsen af
1900-tallet.
På næ-
ste side
er der
billeder
fra
Dres-
den by
Night.
Frau Nesche demonstrerede færdiggørelsen af farvelægningen af nogle tal-
lerkner.
Frau Petra Schelchte viser, hvordan den endelige farvelægning finder
sted.
9
Resterne af Dresden fra det 13. til det 18. år-
hundrede. Når arkæologerne er færdige bliver
det bygget huse ovenpå fortiden.
Ovenover Kreuzkirche set ned over Neu -
markt.
Til venstre står Martin Luther for -
an Frauenkirche.
Den gade holdet fra Eg-
tved blev bekendt med bå-
de ved dag, som her ved
nat var, Prager Strasse,
det var den vej man skulle
fra Hotel Königstein til
seværdighederne og de to
restauranterne, hvor der
skulle spises middag.
Gaden tegnede for rigtig
mange af de 50.000 skridt
10
. dag: Hjemrejse
Efter morgenmad går det atter
hjemad via samme rute som p
udrejsen Der vil være mulighed
for indkøb ved grænsen, hvis
det ønskes. Vi er tilbage i Eg-
tved først på aftenen.
Hjemturen var begivenhedsløs,
som den slags altid er. Lige ind-
til bussen stoppede ved at lille
lokalbryggeri, hvor vi forme-
delst 10 Euro kunne spise alle
de håndmadder vi kunne spise.
De, der drak øl, kunne for to
glas øl med 20 cl. øl i, og dem
som foretrak sodavand kunne få
Cola eller Fanta.
Jeg opgav at drikke den hjem-
melavede Cola jeg fik serveret,
den smagte modbydeligt. Fan-
taen var en tam affære, som lå
nok så langt fra den originale
Fanta.
Inden vi nåede til det med
håndmadderne havde hele hol-
det været pakket ind i det lille
Så er vi godt på vej hjem til Egtved og i færd med at entre vor dejlige bus nok engang.
De tyske rastepladser med de-
res udsalg ag mad, drikke og
is samt rene toiletter var altid
et rart pusterum på turen.
11
stor og mægtig sad på en skam-
mel og fortalte om ølbrygning
på et plattysk, jeg ikke forstod
en lyd af. Stedet syntes i øvrigt
at have kendt bedre dage med
hensyn til oprydning.
Hurtig hovedregning betød, at
det må have været en ganske
god forretning at have 47 perso-
ner, gange 10 Euro, der er lig
med 470 Euro til en omreg-
ningskurs a’ 7,50 = 3.525,00 kr.
på besøg. Hertil skal lægges, at
Ældre Sagen, ifølge et ikke be-
kræftet rygte, havde givet et
tilskud på 150 Euro x 7,5 =
1.125,00 kr., hvilket giver en
bruttoindtægt af besøget på i alt
4.650 kr. for et antal meget
enkle håndmadder og det hjem-
mebrygge øl, det må have været
en ganske god forretning. Det
hele tog vel omkring én times
tid.
Endelig gik turen mod Fleg-
gaard, hvor der blev købt ind.
Nu var temperaturen faldet og
himlen var blevet overskyet. Vi
havde forladt det gode vejr med
minderne om en god tur med
mange gode oplevelser og ople-
velser til eftertanke.
Vi havde haft en god rejseleder,
en dygtig chauffør og en dejlig
bus, det hele var alle pengene
værd.
Hvis man efter min mening
havde været den sidste oplevel-
se foruden, som heller ikke
fremgik af beskrivelsen af tu-
ren. Havde turen været så tæt
på perfekt som den slags nu
engang kan komme.
Hvad de øvrige 46 mente, kan
jeg ikke referere.
Stoppet hos Fleggaard var som
den slags ikke kan undgå at bli-
ve, en stille undren over, hvor
mange bajere og sodavand den
almindelige dansker sætter til
livs, det er imponerende.
Tre kvarter til at handle i. Som
sædvanlig var alle tilbage til
tiden og Frank satte kursen mod
Danmark.
Selv havde jeg haft en tur, der
var værd at fortælle om.
Panter Rejser har gjort det igen,
med et lille minus.
Tyskerne gik voldsomt til den med hensyn til udnyttelse af vind–
og solenergi. Vi er her kommet tæt på den dansk-tyske grænse.
Her er vi nået til det sted som jeg ikke opfattede som en god op-
levelse.
Læs om hotellerne på
side 12 og 13.
12
I
følge kameraets registrering af tiden er vi
nået frem til Radisson Blu i Cottbus. Vi er i
gang med en noget forsinket aftensmad, men
humøret fejlede bestemt ikke noget. Serve-
ringen var, som allerede fortalt, god.
Vor altid glade og smilende mund-
skænk, Ove Smedegaard, er for en-
gang skyld stemt i mol, men det varede
kun et øjeblik så var han igen den gla-
de smilende Ove.
Værelserne på Radis-
son Blu, var rigtig
gode. Her var hvad
hjertet kunne ønske af
en træt rejsende, eg
god seng og et dejligt
badeværelse med kar.
Og som altid i Tysk-
land, rent og ordent-
ligt.
13
Indrømmet, jeg
roder lystigt når
jeg bor på hotel.
Hvilket ikke er
personalets
skyld.
Badevæ-
relset
var, som
selve væ-
relset
besken-
dent i
størrelse,
men rent
og or-
dentligt.
De op-
lysninger
der frem-
gik af
Panters
beskri-
velse af
hotellet
stemte.
Informationer om hotellerne:
Radisson BLU Hotel Cottbus 4* Hotellet ligger ca. 1,4 km fra Cottbus centrum. Værelserne er
indrettet med flot mørkt træ og varm indretning og har trådløst internet, klimakontrol, telefon. Ba-
deværelse med brus/ bad, toilet og føntørrer. Hotellet har god restaurant og hyggelig bar. Dejlig
swimmingpool og spa område på 9. sal, som frit kan benyttes, der er en fantastisk udsigt over byen
og floden Spree.