21. marts 2014nr. 54134. årgang

ERHVERVØKOLOGI

10-13

Jersey-mælkeproducent får slet ikke kalve om vinteren, og i Varde går kalvene med jakker på. I Borris får goldkø-erne kvalitetsprotein for at øge kalvenes immunstatus.

16-17

XXX

4

300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foreningen formand, Per Kølster, sendte et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark.

Økologien skal have mere plads TEMA: Stærke kalve Foodexpo

AKTUELT MARK OG STALD FOODEXPO 2014

Gratis medlemskab det første årVi samarbejder med Økologisk Landsforening

Ring for et uforpligtende tilbud

Flere økologiske griseIkke et ord om ØLs Udviklingsinitiativ for økologisk svineproduktion på svinetopmødet. Dan Jørgensen lover at tage initiativet i betragtning i arbejdet med den kommende handleplan for svineproduktionen

Dyrevelfærden var omdrejningspunk-tet for det svinetopmøde fødevare-minister Dan Jørgensen var vært ved i sidste uge. Forud for mødet havde Økologisk Landsforening, ØL, lanceret Udviklingsinitiativ for økologisk svine-produktion - bedre dyrevelfærd, miljø, økonomi og markedsudvikling. Et ini-

på vejen på topmødet. Hvilket blandt andet resulterede i, at ØLs formand, Per Kølster, ikke underskrev erklærin-gen fra topmødet. I lederen her i avi-sen forklarer Per Kølster, hvorfor han valgte at forblive på sidelinjen:

- Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisatio-ner underskrev en erklæring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svinenes velfærd. Alle skrev under, undtagen Økologisk Landsforening, idet erklæringen ikke

økologiske svineproduktion men ale-ne forholder sig til den konventionelle produktion, skriver Per Kølster.

Tages med i det videre arbejdeSenere har Per Kølster haft lejlighed til at mødes med Dan Jørgensen:

- Vi drøftede ØLs udspil, og Dan Jørgensen lovede på dette møde, at vores synspunkter vil blive taget i

betragtning i det videre arbejde med handlingsplanen, siger Per Kølster.

- Økologer har også områder, hvor dyrevelfærd skal forbedres. Derfor fremlagde vi et udviklingsinitiativ på svinetopmødet, som skal sikre, at den økologiske svineproduktion udvik-

endnu bedre dyrevelfærd i økologi, og

af økologisk svinekød i butikkerne, si-ger Per Kølster.

Forskning skal understøtte Udviklingsinitiativet indeholder en række forslag til en fortsat udvikling af dyrevelfærden i økologisk svinepro-duktion. Nye staldtyper skal forbedre grisenes adgang til udearealer og naturlig fødevaresøgende adfærd og samtidig reducere miljøpåvirkningen. Avlsarbejde og selektion skal give grise, der er bedre egnet til økologisk produktion.

Øget salg kan fremme økologi Det er kun ca. 1,5 procent af svine-kødet på danskernes tallerkner, der i dag er økologisk.

- Vores seneste undersøgelse vi-ste, at danskerne gerne vil købe mere økologisk svinekød, hvis det er mere tilgængeligt. Og eksportpotentialet er stort. Derfor indstiller vi, at økologisk eksport- og markedsudvikling priorite-res, så de danske forbrugere og eks-port kan fremme dyrevelfærd, siger Per Kølster.

Madmarked ekspandererPræstø Madmarked er blevet en gedigen succes, og et dusin satellitbutikker er nu på vej rundt om i landet

lesøster i Store Heddinge. Landets tredje økologiske madmarked åbner 13. april på Skovsgård Gods på Lan-geland, og til maj får borgerne i Ly-næs deres eget lokale madmarked.Birgitte Escherich, grundlægger af det økologiske madkoncept, er vildt overrasket over markedets solide succes og over de mange frø, som det har sået rundt om i landet efter kun ni måneders drift.

cept har på rekordtid spredt sig til an-dre små og mellemstore provinsbyer,

og ud over de ovennævnte madmar-keder kan hun i dag sætter navn på yderligere 10 byer, hvor der bliver ar-bejdet på at etablere en satellit.

For den sjællandske iværksæt-ter er den store interesse for lokale fødevarer det bedste bevis på, at forbrugerne er trætte af dagligvare-handlens standardiserede produk-ter. Og at hun i den grad har ramt plet med et madkoncept, som handler om at lave kvalitetsmad fra bunden af råvarer fra lokale økologer.

- Du kan ikke sige noget negativt om det her projekt. Vi skaber lokale arbejdspladser og laver god mad, og vi har fået ekstrem meget opmærk-somhed. Folk vil rigtig gerne være med, siger Birgitte Escherich.

cent af satellitbutikkerne, mens resten bliver ejet af lokale ildsjæle.Lige nu er madmarkedets største udfordring, at lovgivningen ikke kan følge med. Læs side 21

Markeder i støbeskeenHer bliver der arbejdet på at etablere nye madmarkeder:

Skovsgaard Gods, Lynæs, Gilleleje, Liseleje, Nibe, Silke-borg, Aabenraa, Sakskøbing, Sorø, Vordingborg, Stege og Gadevang.

LOKAL MADAF JAKOB BRANDT

Hyben endte i kontrollens syltekrukke 20

SVINETOPMØDEAF IRENE BRANDT

21. marts 2014 nr. 5412 ØKOLOGI & ERHVERV

Forleden afholdt fødevareminister Dan Jørgensen Svinetopmøde med deltagere fra landbruget, svinebran-chen, forbrugerne, detailhandlen, forskningen mv. Den aktuelle bag-grund for mødet var de kritiske TV-udsendelser, som satte fokus især på den store pattegrisdødelighed,

søer. Topmødet var tilrettelagt for at sikre, at de deltagende organisa-tioner underskrev en erklæring til støtte for de initiativer, ministeren ønsker at tage for at forbedre svine-nes velfærd. Alle skrev under, und-tagen Økologisk Landsforening, idet

muligheder for den økologiske svine-produktion men alene forholder sig til den konventionelle produktion.

Som optakt til topmødet og efter en forudgående, solid drøftelse med alle aktører inden for vores økolo-giske svinebranche har Økologisk Landsforening udarbejdet et såkaldt Udviklingsinitiativ for Økologisk Svi-neproduktion. Det blev fremsendt til ministeren ugen før topmødet. Med initiativet fokuserer vi på tre forhold: avl, udvikling og afsætning. Målsæt-ningen er helt klart, at vi skal være forrest med at sikre en bedre overle-velse af pattegrise, at vi kan ophøre med at kastrere og at vores produk-tionssystem konstant forbedres ikke alene med hensyn til velfærd men også i forhold til sundhed og miljø.

Avlsarbejdet er en afgørende for-udsætning for, at vi i fremtiden kan få en gris, der er tilpasset udelivet, og som ikke kræver kastration. Ud-viklingen af produktionssystemerne er også afgørende for at sikre over-levelse af pattegrise, forebygge or-

nelugt, halebid og sikre effektivitet. Og endelig betyder ændringer i ar-velige egenskaber og i afskaffelsen af kastrationen, at vi får behov for at arbejde med produktudvikling og markedet, så kødet også kan blive modtaget positivt hos forbrugerne.

Det kom meget tydeligt frem på topmødet, at den store bekymring knytter sig til, hvordan øgede vel-færdskrav vil påvirke især den dan-ske svineeksport, som det globale marked efter sigende ikke er parat til at efterspørge. Den danske svine-branche mener selv, at den allerede - set i det globale perspektiv - er langt foran med velfærd.

Som økologer bliver vi kritiseret for, at vi ikke er gode nok. Vi svarer med at ’Nej, det er vi ikke, og vi ved det godt, og vi vil det godt!’ Og når vi svarer, påpeger vi, at træerne ikke vokser ind i himlen, fordi vi er øko-loger. Tværtimod, så er vores ’krop’ for lille til at vi kan løse problemerne alene.

Vi mener, vi kan og skal spille en

alene den økologiske svineproduk-tion men også svineproduktionen generelt i en retning, som i højere og højere grad lever op til forbrugernes forventninger.

Vi er således nødt til at alliere os med det samlede erhverv og sikre at det forsknings- og udviklingsmiljø, der arbejder med udviklingen af den danske svineproduktion, i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, arbejder i samme retning: Mere og bedre økologi.

Avlsarbejdet er langvarigt og om-kostningsfyldt, og udviklingen af strategier til at forbedre slagtesvi-

neproduktionen kræver også store investeringer. Vi ser frem til at vores plan bliver brugt i det kommende ar-bejde for at udvikle handlingsplanen for svineproduktionen, som opfølg-ning på erklæringen fra svinetop-mødet. Og vi ser frem til at den nært forestående revision af Den Økologi-ske 2020 Handlingsplan også omfat-ter et markant løft til svineproduktio-nen.

Vi er ikke i tvivl om, at fremtidens svineproduktion omfatter et meget vægtigt bidrag, hvor vi møder vo-res gris og forbrugerne, der hvor de drømmer om frisk luft, grønt græs,

et sundt og glad liv med hale, få el-ler ingen medicinerede sygedage og levering af den gode smag i munden.

Velfærd er en ting, bæredygtig-hed en anden. På Topmødet var der ikke nogen kobling. Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø. Det gør udfordringen end-nu større, og dermed endnu mere spændende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gå forrest og gøre det bedst mulige for helheden.

Vi har forståelse og støtte for vo-res sag i meget brede kredse - også udover Dyrene Beskyttelse og For-brugerrådet Tænk. Og Svinetopmø-det var en god lejlighed til at frem-lægge vores synspunkter og krav. Nu vil den kommende tid vise, om det også er muligt at få sat handling bag velviljen. Som sædvanlig er mulig-hederne afhængig af, at vores egen branche, detailhandlen, forbrugerne og det politiske system bakker op. Vi arbejder alle på sagen!

Den glade gris!

Den glade gris er økologisk og grisens velfærd og hensynet til miljøet er to sider af samme sag i Økologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen

Som økologer hverken kan eller vil vi skille dyrenes trivsel fra beskyttelsen af vores jord og miljø.

Det gør udfordringen endnu større, og dermed endnu mere spændende. Det er den opgave, vi er sat i verden for at løse, nemlig at gå forrest og gøre det bedst mulige for helheden.

“

MENNESKER & MENINGER

LEDER AF PER KØLSTER

JournalistJakob Brandtjb@okologi.dk87 32 27 27

Redigerende/annoncerArne Bjerreab@okologi.dk87 32 27 23

JournalistKaren Munk Nielsenkmn@okologi.dk87 32 27 28

Økologi & ErhvervRedigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

UdgiverØkologisk LandsforeningSilkeborgvej 2608230 ÅbyhøjTlf. 87 32 27 00www.økologiogerhverv.dk

Udkommer22 udgivelser årligtOplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

AbonnementAvisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Redaktør (ansv.)Irene Brandtib@okologi.dk87 32 27 29

TrykSkive Folkeblad

ERHVERVØKOLOGI

Debatindlæg:Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.Send dit indlæg til: ib@okologi.dkOmfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

21. marts 2014 nr. 541 3ØKOLOGI & ERHVERV

SKREVET OM ØKOLOGI ...

Økologien skal ikke brødføde hele verden” I dag er 7 pct. af det danske landbrug økologisk. Vejen frem ligger ikke i, at økologien skal brødføde hele verden, eller at hele Danmark skal være økologisk. Men Den konventionelle produktion, som vi kender den i dag, vil inden for de næste 10-20 år blive udfordret af de tidligere østlande. Vi er derfor nødt til at se på, hvordan vi kan skabe et bredere fundament for dansk landbrug, der er konkurrencedygtigt i fremtiden. Og her mener jeg, at økologien kan noget særligt.FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSENS BESVARELSE AF SPØRGSMÅL NR. 248 (FLFALM. DEL) STILLET DEN 19. FEBRUAR EFTER ØNSKE FRA ERLING BONNESEN.

Den reelle pris” Når økolandmanden undlader at bruge sprøjtegift og prioriterer dy-

den konventionelle landmand ikke en krone for den forurening, han forårsager med sprøjtegifte eksempelvis i form af drikkevandsboringer, der må lukkes. Den regning bliver trygt overladt til skatteborgerne.Det er et problem, at vi på den måde skævvrider markedet ved at subsi-diere konventionelt landbrug på bekostning af det økologiske alternativ. Det er på tide, vi begynder at se på tings reelle pris, når vi propper ting i indkøbsvognen.ANNA ROSBACH, KANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTET FOR MILJØPARTIET FOKUS. INFORMATION. 13. MARTS 2014.

Sikke noget vrøvl!” Økologi er ikke nyt. Kommerciel økologi har mere end 20 år på bagen og har alt for længe fået rigeligt støtte. Man bryster sig af, at det økolo-giske salg er stigende - sikke noget vrøvl! Økologi stoppes ned halsen

politisk korrekt personalegode i nogle større virksomheder.NIELS CHRISTIAN BORUP, DRONNINGLUND. EFFEKTIVT LANDBRUG. 13. MARTS 2014

Rigere og renere natur” I dag yder vi massiv støtte til en stærkt forurenende landbrugsindu-stri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger, der er ved at producere disse varer. Der er brug for et mindre forurenende alternativ til den hårde konventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Økologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologiske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt.ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING. WWW.DN.DK 12. MARTS 2014.

Vi vil gerne underbygge økologien” Der er mange fordele ved økologi for et samfund. Det handler om, at vi får bedre miljø, om sundhed og dyrevelfærd. På de tre parametre, er der virkelig noget at hente på den økologiske produktion. Det vil vi gerne underbygge. Eksportmarkedet for økologi er i stigning. Inden for en kort årrække har vi fordoblet vores eksport af økologi. Der er potentiale for at fortsætte i den retning, hvis vi politisk underbygger det. FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN, ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

Markedet alene er ikke nok” Det er meget moderne at sige, at det er forbrugerne, der skal vælge det rigtige, og hvis folk bare efterspørger økologi, skal det nok komme. Der er det min opfattelse, at så nemt går det ikke med økologien. Mar-kedet kan ikke klare disse ting. Det, folk siger her, er, at de går ind for, at der skal være en politisk regulering, der fremmer økologi.SOCIOLOG CHARLOTTE HOLM, PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI PÅ KØBENHAVNS UNIVER-SITET. ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

Noget for noget” Økologi er leveringsdygtig i de varer, samfundet har behov for, og kan samtidig bidrage til bedre miljø, klima, sunde fødevarer, bedre dyrevel-færd og drikkevandsbeskyttelse. Så det er noget for noget. Økologipolitik - både det, der koster penge, og det, der ikke koster, er med til at bane vejen for, at økologi kan levere endnu mere på de punkter.Markedet er en stærk drivkraft, men grunden til, at økologi skal gå på to ben, er, at markedet ikke kan drive økologi alene. Det skyldes, at der ikke er lige konkurrence på markedet, når priserne på vores varer afspejler en miljøindsats, som de lavere priser på andre varer ikke afspejler.DIREKTØR PAUL HOLMBECK, ØKOLOGISK LANDSFORENING. ALTINGET.DK, 11. MARTS 2014.

MARK OG STALD

MAD OG MARKED

17

10 - 13

5

AKTUELT

4 Økologien skal have mere plads300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsfor-ening. Foreningen formand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte også et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark

4 Flere efterlyste nye fagudvalg

5 Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen

5 VOXPOP: Skal ØL tilbyde økonomirådgivning?

6 Økologisk Landsforening:Handleplan stopper ikke gift i regnvand

7 PORTRÆT: Den lille pige med grydeskeenPernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernæringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glæde sig til at få et unikt indblik i de problemstillin-ger, udfordring og muligheder, økologien står overfor

8 Forældre klar i kulissenOm bare fem uger kan de første danske rugeæg til slagtekyllinger læg-ges i rugemaskinerne hos Top Æg i Viborg

9 Sverige tænker anderledes om gødningSvenske økologer har begrænset adgang til konventionel husdyrgød-ning. Til gengæld er blod-, kød- og benmel almindeligt brugt

9 Nyt gødningskatalog på nettetNyt katalog skal vise vej til lokale næringsstoffer og øge recirkuleringen af næringsstoffer fra by til land

Økologiske landmænd er ikke længere totalt afvisende over for spilde-vandsslam som gødning

10 Jernklorid slipper gassen løsKyllingemøg er rigt på energi, men det opfører sig ikke altid hensigts-mæssigt i biogasanlæg. Svenske eksperter har fundet en løsning

13 2020: 500 æg pr. høneDet internationale avlsselskab ISA vil gøre fremtidens høns mere kon-kurrence- og bæredygtige på samme tid

15 På markedet: Maden i kantinerne viser virksomhedens værdier

15 Hvornå er en vare lokal?Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for

16 Foodexpo

17 Stor fremgang for foodservicesalget

18 Fødevarebutik på grænsen mellem land og byElisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 år skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af æg til en velasorteret økologisk fødevarebutik

20 To ton hyben landede i kontrollens syltekrukkeBirgitte Busk nægtede at give op, men ventetiden trak store veksler på iværksætterlysten

21 Madmarked ønsker enklere kontrolBirgitte Escherich er i dialog med Fødevarestyrelsen for at få myndig-hederne til at bløde op på de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked

TEMA: Stærke kalveVinterjakker og otte liter mælkMit mål er nulIngen kælvninger om vinterenLandmand: 130 kr./ko er OKStyrk kalven med protein til koenDødfødte: Økologer på niveau

Guldregn over Emmerys butikker

INDHOLD:

MENNESKER & MENINGER

Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen

21. marts 2014 nr. 5414 ØKOLOGI & ERHVERV

300 økologer deltog på generalforsamlingen i Økologisk Landsfor-ening. Foreningen for-mand, Per Kølster, kom vidt omkring økologien i beretningen; men sendte også et klart signal til politikere og det øvrige landbrug om, at der skal være bedre plads til økologiens udvikling i Danmark

På det politisk plan var der især tre begivenheder, der satte spor i besty-relsens beretning på generalforsam-lingen i Økologisk Landsforening, ØL: Adgangen til jord, giftrester fra kon-ventionel landbrug i økologisk frugt og revisionen af regeringens 2020 handleplan for økologien

- Når regeringen ønsker en for-dobling af det økologisk areal, er det bydende nødvendigt at fjerne de politiske hurdler, der er for økologers udviklingsmuligheder og fair adgang til jord, sagde Per Kølster.

I Sønderjylland har de økologiske landmænd oplevet, at jordpriserne er steget.

- Vi vil ikke acceptere, at statsga-ranterede energipriser syd for Pad-borg undergraver fødevareprodukti-on i Sønderjylland. Gas-majs-ørkener truer økologi det sted i hele verden, der har den største koncentration af økologiske mælkeproducenter, sag-de Per Kølster.

ØkologitjekMens regeringen laver tjek af handle-planen for økologi, kræver ØL, at der laves økologitjek på al ny lovgivning, der kommer ud af Natur- og Land-brugskommissionens anbefalinger.

- Når nye rettigheder deles ud til

konventionelle producenter, skal ordningen tilpasses, eller økologer kompenseres på anden vis, så vi står lige med vores naboer, når der skal bydes på jord. Vi ønsker ikke at stå i vejen for en målrettet miljøregulering i landbruget. Men hvis modellen er til skade for økologiske landmænds muligheder for at drive landbrug i Danmark, kan jeg love for, at Øko-logisk Landsforening vil stå i vejen!, sagde formanden.

Al jord er sårbar- Nogen er allerede begyndt at lufte tanken om, at økologer ønskes ud på de såkaldt sårbare jorder. Glem det!

- Vi vil gerne dyrke den sårbare jord og yde naturpleje. Men al jord er sårbar. God og robust jord bliver kun ved med at være god og robust, hvis frugtbarheden opretholdes. Det kræver et sundt og solidt, kulstof-

økologisk jordbrug i allerhøjeste grad også en nøglerolle at spille på de såkaldt robuste arealer, sagde Per Kølster.

Økologi skal være Boxer-friI efteråret blev en håndfuld økologiske æbleavlere ramt af forurening med giften prosulfocarb. Denne kollektive luftforurening anser ØL for at være et alvorligt anslag mod økologien.

- Dette er en meget principiel sag, og min besked herfra til kemigiganten Syngenta, til erhvervet, de myndighe-der, der godkender anvendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften! Vi vil ikke have prosulfocarb på vores æbler. Og I får ikke fred, før økologi er Boxer-fri, lovede Per Kølster.

Vækst i kvalitetI regeringens Vækstplan Fødevarer peges der på, at landbruget skal pro-

ducere mere og større mængder for at sikre eksport og arbejdspladser.

- Vi har fået en afklaring fra Fø-devareministeren: Vækst betyder ikke nødvendigvis øget volumen i svinekød. Hvis øget værdi og jobska-belse kan ske via højværdiprodukter og bedre fødevarehåndværk, frem

er vi glade for! Fordi vi er en del af en merværdi-strategi. Og vi har ikke tænkte os at afgive jord til produk-

grise, sagde Per Kølster.

Lokal økologiDen øgede kvalitet i væksten skal blandt andet ske via lok afsætning:

- Fremtidens økologi er også lokal økologi. Vi skal være fremme i sko-ene, og derfor vil jeg arbejde for at vi prioritere det lokale højt i forenin-gens kommende strategiperiode, sagde Per Kølster.

Offentlig økologi- Ved at gå foran for økologi i de of-fentlige køkkener og skabe stærke alliancer for en bred dagsorden for mindre spild, mere grønt og mindre kød, er det lykkedes os sammen i 2013 at placere økologi centralt i omlægningen. Flere end 20 kom-muner er i gang, og 11 mere på vej. Foreningen var i front, da regeringen vedtog et mål om 60 procent økolo-giske råvarer i offentlige måltider. Og der er nu mere end 600 køkkener med økologisk spisemærk, sagde Per Kølster og tilføjede:

- Via vores politiske benarbejde, sikrede foreningen yderligere 28 mio. kroner i år til at hjælpe kom-muner, regioner og statslige institu-tioner med omlægning af deres køk-kener.

AKTUELT

Den nye bestyrelse i ØL

Per Kølster, formandKarsten Kjærgaard, planteavler/kødkvægLis Roborg, kvægproducentRandi Kok, FrilandRikke Friederichsen, mælkeprodu-centPhilip DamArne Juel JensenBirthe Brorson, omlægningskonsu-lentMads Helms, mælkeproducentOle Sørensen, mælkeproducentKim Qvist, forstander på Kalø Økolo-gisk LandbrugsskoleLaust Stenger, mælkeproducentHelle Bossen, medarbejderrepræ-sentant

Økologien skal have mere plads

De seneste års udvikling af økologien stiller nye krav til organiseringen af det fagpolitiske arbejde i Økologisk Landsforening. Det mener Birte Bror-son og Kim Qvist, som begge blev genvalgt til bestyrelsen på general-forsamlingen i Horsens. De var også begge fortalere for, at ØL opretter helt nye fagudvalg for at være bedre rustet til at tackle nye udfordringer for økologien.

Omlægningskonsulent Birte Bror-son efterlyste et udvalg for ’Skæl & skaller’. Et ønske hun begrundede med, at der de seneste år er sket en

stor udvikling i den hjemlige produk-

ger, som af samme grund kommer til at fylde væsentligt mere i landets mange økologiske køkkener.

Kalø-forstander Kim Qvist ønsker et ’3F-udvalg’, hvor de tre F’er står for forbruger, forskning og formidling.

- Over halvdelen af foreningens medlemmer er personlige medlem-mer eller øko-venner. Det bør afspej-les i foreningens fagudvalg, siger Kim Qvist om et udvalg, som ligner en udvidet udgave af det forbruger-udvalg, ØL nedlagde for få år siden.

Er der brug for nye fagudvalg?To bestyrelsesmedlemmer efterlyste fagudvalg for henholdsvis ’Skæl & skaller’ og ’3F’

GENERALFORSAMLINGAF IRENE BRANDT

Bestyrelsens beretning blev enstemmigt vedtaget. Foto: Jakob Brandt

21. marts 2014 nr. 541 5ØKOLOGI & ERHVERVAKTUELT

Skal ØL tilbyde økonomirådgivning?Flere medlemmer på generalfor-samlingen ytrede ønske om, at ØL supplerer staben af faglige konsu-lenter med en egentlig økonomisk rådgivning. En af dem var Aage Dis-sing. Han henviste til, at det ikke er optimalt, at mange økologer er henvist til at hente rådgivning om økonomien i organisationer, som ikke har den samme forståelse for bæredygtigt landbrug, som den der

præger konsulenterne i ØL.- Jeg mener, at det er på tide at

sikre en helhedsrådgivning ved at ansætte rådgivere, som forstår sig på skattelovgivningen og økono-mirådgivning, sagde Aage Dissing.

Økologi & Erhverv har loddet stemningen blandt medlemmerne, og dem avisen talte med, var stort set enige med Aage Dissing:

Erling Fischer Madsen, Nygård Vejle. 130 ha naturpleje med stude- Økologisk Landsforening er i dag så stor, at der er basis for økonomisk rådgivning. Og jeg vil gerne samar-bejde med regnskabsassistenter/-førere, der kun arbejder med økolo-giske landbrug, for jeg tror, de bedre kan sætte sig ind i den tankegang, jeg har.

Marie Pedersen, Søgård, Sdr. Felding, mælkeproducent- Det er et rigtig godt forslag. Øko-nomi fylder meget i det at drive en bedrift, og hvis man skal tænke an-derledes i driften, er det en god ide, at økonomikonsulenten også gør det. Økonomirådgivningen er meget traditionel.

Frode Lehmann, mælkeproducent, Naturmælk- Det er en god idé at samle al økolo-gisk rådgivning på ét sted, så vi kan få økonomisk rådgivning med holdninger. Økonomiske rådgivere med forstand på økologi kan se længere frem, så de vil være et godt alternativ til bankerne og den konventionelle rådgivning. Øko-nomiske rådgivere ansat i Økologisk Landsforening må gerne – lige så de faglige konsulenter – arbejde decen-tralt, så de også har et lokalkendskab.

Hans Johnsen, Sødam, Tønder, slagtekyllingproducent- Det er muligvis en god ide, men foreningen bør se på sin egen bund-linje, før den kaster sig ud i en endnu bredere vifte af aktiviteter. Forenin-gen har brug for at konsolidere sig. Det var ikke sjovt at se regnskabet i år.

Da Økologisk Landsforenings nye bestyrelse var samlet for første gang torsdag i denne uge, var der skiftet ud på et par pladser. To af forenin-gens mest rutinerede kræfter i skik-kelse af frugtavler Mette Melgaard og mælkeproducent Jens Krogh valg-te at forlade bestyrelsen efter mange år i økologiens tjeneste for at få mere tid til at dyrke familien og deres egne landbrug.

Deres exit gav plads til to nye ansigter i bestyrelsen i skikkelse af svineproducent Arne Juel Jensen fra Sorø og Philip Dam, som med kun 24 år ligner et forfriskende pust fra en ny generation af økologer.

Dam driver det lille alsidige land-brug Troldgården på 25 ha mel-lem Hovedgård og Odder, og 700-

800.000 tv-seere har den seneste tid kunnet følge ham og hans bedrift i tv-serien ’De unge landmænd’ på DR.

- Jeg vil gerne være de små produ-centers og det alternatives stemme i bestyrelsen. På Troldgården laver vi lidt det samme som Bonderøven. Vo-res landbrug er bare lidt større, sag-de han under præsentationen af sig selv forud for valget, hvor han som det naturligste i verden var ankom-met til Hotel Opus på en ældre Mas-sey Ferguson 894 med frontlæsser.

- Jeg skal videre til Brædstrup for at have byttet traktoren til en spritny model, forklarede han avisens ud-sendte, inden han forlod Hotel Opus som nyvalgt bestyrelsesmedlem.

Philip Dam ankom til Hotel Opus på traktor, og kort efter at han var valgt ind i bestyrelsen, kørte han videre til en maskinforretning i Brædstrup, hvor den gamle røde blev byttet til en spritny model.

Ung økolog på traktor ind i bestyrelsen

Økologien er under pres, og det er væsent-

lig vanskeligere at blive enige om økologien på Axelborg. Det er her, der er behov for at kæmpe. God kamp.POUL PEDERSEN, MEJERIBESTYRER PÅ THISE MEJERI

På kort sigt er det ikke føde-vareproduk-

tionen, der er problemet. Der er mad nok!Det store problem er derimod, at hvis vi ikke dyrker jorden efter bære-dygtige principper, kan naturen ikke modvirke klimaforandringerne. Re-sultatet bliver, at vi har mad nok; men klimaet kollapser!GUNNAR RUNDGREN, FORFATTER OG PRO-JEKTLEDER, TIDL. FORMAND FOR IFOAMTEMAMØDE: ØKOLOGI SOM BUD PÅ STRA-TEGI FOR KLODENS FØDEVARESIKKERHED

Jeg betragter min besætning som én ko, for

de insemineres, kælver og goldes alle på samme tid.Det er en stor fordel, når man som landmand også gerne vil lave andet. Jeg

gården, så længe jeg ikke tager fri, når arbejds-presset er størst – for eksempel, i kælvingssæ-sonen.STEN DISSING, MÆLKEPRODUCENT MED LILLE BESÆTNING. ÅRETS ØKOLOGISKE FRONTLØBER 2013.TEMA: MINDRE LANDBRUGS ROLLE I ØKOLOGIEN

Dette er en me-get principiel sag, og min be-

sked herfra til Syngenta, til erhvervet, de myndig-heder, der godkender an-vendelsen af stoffet, og de kunder, der køber det, er: Vi skal ha’ renset luften! Vi vil ikke have prosulfo-carb på vores æbler. Og I får ikke fred, før økologi er Boxer-fri.PER KØLSTER, FORMAND I ØL. BESTYREL-SENS BERETNING

“

“

“

CITATER FRA GENERALFORSAMLING OG TEMAMØDER:

“-40

-20

0

20

40

60

-400.000

-200.000

0

200.000

400.000

600.000

Kr.

Resultat, kr. Omsætning, mio. kr.

Mio. kr.

2006 20132007 2008 2009 2010 2011 2012

0

2

4

6

8

10

12

Mio. kr.

Aktivitetstilskud 2013Aktivitetstilskud til projekter udgør ca. 60 pct. af omsætningen.

Underskud trods stigende omsætning Økologisk Landsforening kom ud af 2013 med underskud på 304.000 kr.

21. marts 2014 nr. 5416 ØKOLOGI & ERHVERV

Politikere tør ikke bare støtte Kalø-fusionSyddjurs Byråd vil ikke bare give tre millioner kroner til at støtte en fusion i mellem Kalø Økolo-gisk Landbrugsskole og Viden Djurs. De to uddannelsessteder vil modernisere Kalø-skolen for 10 millioner kroner. Håbet er, at kommunen yder støtte.Men politikerne i økonomiud-valget vil først have en juridisk vurdering af, om kommunen må yde den slags støtte. Den bliver nu udarbejdet

Stor opbakning til øko-logiske fødevarerDanskerne bakker op om økologi i sådan en grad, at de ønsker staten støtter op om den økologiske produktion. Det viser en menings-måling, som Altinget.dk har fået foretaget. Undersøgelsen viser, at

danskerne enten er tilfredse med

af økologi eller ønsker en højere prioritering.Danmarks Naturfredningsforening er glad for resultatet. - I dag yder vi massiv støtte til en

-dustri, hvor varerne ikke er prissat efter de reelle miljøomkostninger,

Der er brug for et mindre forure-nende alternativ til den hårde kon-ventionelle landbrugsdrift, og her er økologien svaret. Økologi giver en rigere og renere natur, et renere vandmiljø og sikrer bedre forhold for husdyr. Alligevel er de økologi-ske fødevarer i dag dyrere end de konventionelle varer. Den situation skal vi have vendt, siger Ella Maria

-marks Naturfredningsforening.

Lidt gift i vandet er lidt for megetVi vil ikke drikke vand med rester af sprøjtegift. Heller ikke, selvom

-ne for, hvad myndigheder anser for

-gelse, som TNS Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

er i orden med rester af sprøjtegift i drikkevandet.I 2012 blev der fundet rester af

-dersøgte drikkevandsboringer, og

man hos Danmarks Naturfred-ningsforening, at grundvandet skal beskyttes langt bedre.- Sprøjtegifte er årsag til rigtig mange forureninger af drikkevan-det og mange lukkede boringer. Derfor er det på høje tid at forbyde brugen af dem der, hvor grundvan-det dannes og indvindes, siger Ella

AKTUELT

der anvendes på danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rådgivnings- og informationsindsats,

mål. Det er det foreløbiger resultat, ef det arbejde, der blev påbegyndt

efterår.

L&F er tilfredsHos Landbrug & Fødevarer er man ifølge en pressemeddelelse fra VfL meget tilfreds med, at handleplanen både har konkrete her og nu tiltag og

- Det er godt, at alle involverede parter har taget problemet seriøst, og

-ning. Forbrugerne skal kunne stole på, at når de køber økologisk frugt og

-der i det. Det er jo blandt andet en af

-logi, siger Kirsten Lund Jensen, økolo-

ØL er skeptiskØkologisk Landsforening er ikke enig

-des i den handleplan, som VfL og Syn-genta har offentliggjort.

- Økologisk frugt og grønt er forbru-gernes eneste garanti for varer uden

vores varer forurenes af andre. Pla-nen indeholder fornuftige råd til land-

sandsynliggør ikke, at de gode råd -

står vi igen i 2014 med en forurening af økologiske varer, siger Paul Holm-

-ening.

Ikke et ord om erstatningDa forureningen af de økologisk af-grøder kom frem i november sidste år, formulerede ØL tre krav til det kon-ventionelle landbrug:

- For det første skal løsninger fra -

-logiske produkter. For det andet skal

for at bruge Boxer ske med tilbagevir-kende kraft. Sidst men ikke mindst skal økologerne holdes skadesløse. ØL pegede blandt andet på, at økolo-

fra Promilleafgiftfonden, hvis der opstår skader på deres afgrøder på grund af gmo-forurening. En tilsva-rende løsning kunne måske oprettes

baggrundsforurening med sprøjtegift.I handleplanen er erstatning til de

- Vi undrer os meget over at L&Fs

som ingen garanti giver for, at forure-ningen af økologisk varer ikke genta-ger sig i år.

Afviser kravI stedet har Syngenta og L&F afvist ØLs krav om erstatning til de økolo-

-miske tab. Avlerne havde betydelige

tilbagekaldelse af varer, fjernelse fra hylderne, returfragt og tabt fortjene-ste under afklaringsperioden.

--

bruget ønsker fortsat at bruge pro-

samlede landbrugserhverv, da der er tale om en kollektiv skade og dermed kollektivt ansvar. Hvis L&F og Syngen-ta er så sikre på, at planen sikrer øko-logisk frugt mod giftrester, som man påstår, hvorfor er det så et problem at garantere erstatning, hvis det skulle

Fasthold ministerkravDa Ida Auken var miljøminister støt-

tede hun kampen mod baggrunds-forureningen, og hun var parat til at

-driften fra markerne stoppes.

- Vi beder om, at miljøminister Kir--

gers krav om, at landbrugets giftstof-

Miljøstyrelsen, som har godkendt giften, skal gribe ind, hvis ikke indsat-sen styrkes, og sikre, at spredning af

ØL mener derfor, at myndigheder--

råder, hvor Syngenta og landbruget

og korrekt anvendelse af dysser på sprøjtemaskiner, ligesom sprøjtning i varmt, tørt vejr, hvor fordampning er størst, bør forbydes.

- En kampagne for at indsamle forkert sprøjteudstyr suppleret med gode råd er ikke nok, konstaterer

Ændret praksisI stedet opfordrer ØL de konventionel-

-sis, som gør giftstoffet unødvendigt.

erfaringer bruges.

ukrudt, som opstår, fordi de samme afgrøder-vinterhvede/vinterbyg - dyr-kes år efter år på de samme marker.

Økologisk Landsforening:

Handleplan stopper ikke gift i regnvand Landmændene skal optimere deres sprøjteteknik og være opmærksomme på vejrets betydning, når de sprøjter deres marker med giften prosulfocarb. Sådan lyder anbefalingerne i den handleplan Videncen-tret for Landbrug har udarbejdet. Økologisk Landsforening kræver mere markant indsats og erstatning til ramte økologer

SPRØJTEGIFTAF IRENE BRANDT

-arb i konventionelt landbrug er så udbredt om efteråret, at økologiske,

Da giften dukkede op i den øko-

Landrug, VfL, initiativ til et møde om problemet. På mødet enedes man om, at målet er, at man frem-

-arb i økologisk frugt, og at VfL og

der anvendes på danske marker, skal udarbejde en handleplan for en rådgivnings- og informationsind-

dette mål: VfL har informeret om proble-matikken på Plantekongressen, udarbejdet undervisningsmate-riale, udarbejdet videoer og in-formeret planteavlskonsulenter om rigtig sprøjteteknik.

Syngenta har suppleret med en folder med nye anbefalinger. Og derudover har Syngenta re-videret etiket-teksten for Boxer,

således at der gives konkrete anbefalinger vedr. sprøjtetek-

end de foregående år grundet den forholdsvis store hamstring

forbindelse med den nye afgift på sprøjtegift. Når den revide-rede etiket bliver godkendt af Miljøstyrelsen i løbet af foråret 2014, bliver Boxer solgt med den nye etiket. Når etiketten er godkendt vil den til august blive omtalt i et følgebrev, der sendes ud med landbrugsaviserne, så

Boxer, også får informationen om de nye sprøjteanbefalinger.

Derudover vil Syngenta og VfL -

skellige kanaler informere om korrekt brug af sprøjtegiften.

af de sprøjtedyser, der er under

årsag til afdriften af sprøjtegif-ten.

Informationskampagner mod sprøjtegift

Økologisk frugt og grønt er forbrugernes eneste garanti for varer uden giftre-ster, og vi vil ikke acceptere, at vores varer forurenes af andre. Foto: Karen Munk Nielsen

21. marts 2014 nr. 541 7ØKOLOGI & ERHVERVPORTRÆT

Workshops om økologiens fremtidEn bred kreds af interessenter bi-drog med gode idéer til, hvordan vi styrker økologien, da NaturEr-hvervstyrelsen holdt workshop i Århus og København. For at få så mange gode idéer i spil som muligt, har NaturEr-hvervstyrelsen inviteret en bred kreds med interesse for økologi til at bidrage til fødevareministe-rens servicetjek på handlings-planen.

Temaerne på de to workshops: Positiv særbehandling af øko-loger

Økologiske værdier i konventio-nelt landbrug

En lettere hverdag som økolog Alternative veje til udvikling - gør vi det rigtige?

Øget afsætning af dansk øko-logi

Danmark som økologisk labora-torium og væksthus

De to workshops lå i forlængelse af evalueringen af den samlede økologiindsats, som er gennem-ført i op til de to workshops. 4. april 2014 holder NaturEr-hvervstyrelsen et seminar som en samlet afrunding på de to workshops.

Miljøminister på ostebesøg på SamsøTekst og foto: Jens Øster-Mortensen

Landets nye miljøminister Kirsten

miljøvenligt besøg på Samsø. Her besøgte hun blandt andet det lille gårdmejeri Samsø Mælk, som drives af Birthe og Bent Degn.

-ning og ikke mindst smagsprøver på mejeriet, hvor det er den lille produktion, som er i højsædet.Mælken, der bruges til produk-tionen, kommer fra gårdens syv køer, som er en krydsning mellem jersey og RDM. Ud over ost produceres der også smør. Produkterne sælges fra mejeri-udsalget og i en nyoprettet butik i Tranebjerg, hvor det er forenin-gen Samsø Økologisk, der står bag det nye tiltag.Der produceres to slags oste på mejeriet. Det er Samsø 45+ og Serum 45+ samt 60+. Ministeren

ø-ost med hjem til Christiansborg.

- Jeg ved egentlig ikke hvorfor; men selv når jeg er gæst, ender jeg altid med en grydeske i hånden, fortæller Pernille Oduncu med et smil så smit-tende, at der intet truende er over scenariet med den spinkle pige med den store grydeske i hånden. Gryde-skeen planter hun i gryderne, hvor hun kommer frem, for hun elsker at lave mad.

I professionelt øjemed er det på Seniorcenter Møllegården i Glad-saxe, hvor hun ud over mad til kom-munens pensionister også er med til at lave mad til ni af kommunens daginstitutioner. Seniorcenteret er på 3. år hendes praktikplads, og til oktober er hun uddannet ernæ-ringsassistent; men Pernille Oduncu har allerede gjort sig meget positivt bemærket inden for sit fag. I slutnin-gen af januar vandt hun DM i skills for ernæringsassistentelever. For at vinde tilberedte hun tre måltider: Et økologisk måltid, et måltid med tyg-gevenlig kost til unge og en buffet, hvor Pernille Oduncu valgte økolo-giske krydderurter som gennemgå-ende tema.

I forbindelse med kåringen ud-talte Pernille Oduncu, at ”Når jeg la-ver mad til andre mennesker, er det automatisk mig, der har styringen med måltidet og dermed også skal træffe beslutningen om, hvorvidt de spisende skal udsættes for pestici-der og sprøjtegifte eller ej. Og her er jeg ikke i tvivl. Alle mennesker har ret til rene råvarer.”

Det var en udtalelse, som blev hørt her på redaktionen. ’Hende må vi da have et portræt af i avisen.” Som sagt så gjort - og her er det:

Mad uden giftrester- Jeg startede på uddannelsen lige ef-ter et år på efterskole. Jeg ville gerne arbejde med sundhed og ernæring, og jeg ville gerne arbejde i et køkken. Derfor var ernæringsassistentud-dannelsen et godt valg for mig, siger Pernille Oduncu - men drømmene rækker til mere, og hendes plan er at supplere med en professionsbache-lor i ernæring og sundhed.

- De to uddannelser kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden på en rigtig god måde, siger Pernille Oduncu. Hun fortsætter:

- Jeg har altid sat stor pris på øko-logi. Efter jeg begyndte at arbejde med mad til svækkede mennesker, har jeg for alvor fået øjnene op for vigtigheden af, at vi producerer sund mad til denne gruppe. De skal ikke have mad serveret, hvori man kan

- Børnene i børnehaverne skal også have sund mad. Det er 3-400 børn ad gangen, der udsættes for alt muligt, hvis vi ikke tænker over, hvad vi putter i gryderne.

Passion for madGlæden ved økologien er ikke kun synlig i Pernille Oduncus arbejdsliv, den følger hende hele vejen hjem i hendes eget køleskab.

- Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at købe konventionel mælk, for jeg tænker på, når jeg står med mælkekartonen i hånden, at det er

en liter mælk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hænder, siger Per-nille Oduncu og erklærer:

- Mad er min passion! Derfor prio-riterer jeg at købe økologisk mad - også selv om det giver færre penge at shoppe for.

Økologi er en kvalitet- Jeg vil gerne kunne stå inde for det, jeg laver - både teknisk omkring til-beredningen, men også i valget af råvarer, siger Pernille Oduncu.

Og selvom de konventionelle grøntsager for eksempel er mere ensartede, end de økologiske, så er Pernille Oduncu ikke i tvivl.

- Jeg har vænnet mig til at gå ef-ter de varer, som ikke nødvendigvis

er måske ikke altid pæne, men de er til gengæld fri for sprøjtegifte, og jeg ved, hvad jeg har i hænderne, siger Pernille Oduncu. Hun fortsætter:

- Når jeg vurderer en råvares kva-litet er dét, at den er økologisk en grundlæggende kvalitet i sig selv: Hverken miljøet eller dyr har lidt over-last, da denne råvare blev produce-ret. Og det er vigtigt for mig, for jeg har købt hele økologipakken: Sund-hed, dyrevelfærd og miljø er alle vigti-ge parametre for mit valg af økologi, og jeg håber, vi aldrig bliver nødt til at gå på kompromis med kravene til økologien. Tværtimod skal vi arbejde for, at økologikravene i EU som mini-mum bliver lige så stærke, som de er herhjemme.

Food FighterHvert år vælger Landbrug & Fødeva-

-

devareuddannelser til Food Fighter. De unge får et unikt indblik i de pro-blemstillinger, udfordring og mulig-heder, økologien står overfor. Der er

-re til holdet. I år slap Pernille Oduncu gennem nåleøjet, og hun glæder sig rigtig meget til at komme ud og gøre endnu mere for økologien.

- Det er her og nu; men længere ude i fremtiden, håber jeg, at jeg kommer til at arbejde med kostvej-ledning til for eksempel hjertepa-tienter. For nogle år siden blev min mor ramt af en blodprop, og hun bad mig hjælpe med at sammensætte en diæt, der kunne forbedre hendes helbred. Det har været lærerigt for mig at hjælpe min mor med at lave

mad, som også er sund mad. Det vil

siger Pernille Oduncu.

Efterskrift:I bilen på vejen hjem efter intervie-wet kan jeg slet ikke slippe Pernille Oduncu. Hun er så ung. (Hun fylder faktisk 23, den dag avisen udkom-mer. Til lykke med fødselsdagen, Pernille). Men hendes engagement og begejstring over madlavningen og økologien - for slet ikke at tale om alt det gode kombinationen mad og økologi kan gøre for os alle - er så smittende, at jeg ikke et sekund er i tvivl om, at økologien kan være rig-tig, rigtig glad for, at Pernille Oduncu er på økologiens hold.

Pernille Oduncu ender efter eget udsagn altid med en grydeske i hånden, for hun elsker at lave mad og kan slet ikke holde sig ude af køkkenet - heller ikke når hun selv er gæst. Her er det dog for en gangs skyld mest til ære for fotografen, at hun har grebet grydeskeen.

Den lille pige med grydeskeenPernille Oduncu vandt for nylig DM i skills for ernæringsassistentelever, og hun er netop blevet godkendt som en af otte Food Fightere, der i løbet af 2014 kan glæde sig til at få et unikt indblik i de problemstillin-ger, udfordring og muligheder, økologien står overfor

PORTRÆT TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Jeg kan sim-pelthen ikke få mig selv til at købe konven-

tionel mælk, for jeg tænker på, når jeg står med mæl-kekartonen i hånden, at det er en liter mælk og 200 liter grundvand, jeg holder i mine hænder.

“

21. marts 2014 nr. 5418 ØKOLOGI & ERHVERV

MARK & STALD

AF SØREN LYKKE-JENSEN, JYSK ØKOLOGI

GRÆSSET GROR – DER ER NOK AT GØRE

På det seneste har vi haft to-cifrede temperaturer, og solen har skinnet fra en skyfri himmel. Nogle er så småt begyndt at få kornet lagt i jorden, og andre har fået kørt gylle ud til kløvergræsmarken. Mens du venter på, det for alvor bliver forår, og der kommer rigtig gang i græsvæksten, er her nogle opgaver, du kan gå i gang med:

Tjek kløvergræsmarkerneKløvergræsmarkerne skal ses efter i sømmene. Er der er god bestand af græs og kløver, som sikrer et godt udbytte? En god slæt- og afgræsningsmark skal være tæt, og kløve-ren så småt i gang på nuværende tidspunkt. Er der tynde pletter i marken, kan du så en kløvergræsblanding i her i marts. Er kløvergræsmarken skadet for meget af vinteren med store pletter, bør marken pløjes om.

Jævn muldskuddene udFor at undgå sand/jord i ensilagen bør du få marker med muldskud jævnet ud og sat muldvarpefælder op. Har du

-ket med at fange muldvarpe. Sand i ensilagen er dyrt og går ud over mælkeydelse og produktion. Det kan være en god ide at udlove en dusør pr. muldvarpehale.

Læg plan og sæt hegnDet er også nu, du bør få set hegnet efter på afgræsnings-markerne og eventuelt sat nyt hegn op, inden du får alt for travlt med andet forårsarbejde. Ud over dette er det også vigtigt at få lavet en afgræsningsplan for køerne. En god plan der tager højde for, hvor stort et areal du skal bruge, og hvordan afgræsningen skal foregå.

Stræk græsset med vinterrugHar du ikke tilstrækkeligt med afgræsningsareal, og nogle af markerne er kløvergræstrætte, kunne du overveje forårs-sået vinterrug til afgræsning. Der er efterhånden mange gode erfaringer med rug til afgræsning.

AMS: Lav træningsfold til unge køerHar du malkerobotter, er det vigtigt, at du får vænnet køerne til at bruge systemet i god tid. Det gælder især de 1. kalvs-køer, der har kælvet, efter køerne kom fra græs sidste år. Sæt en mindre fold op til træningsformålet, hvor køerne lærer, hvordan det er at bruge lågerne. Først 1 uge med fuld gennemgang af lågerne og derefter med de indstillin-ger, der skal bruges, når der kommer gang i afgræsningen. Så er køerne klar til at udnytte rigtig mange FE græs.

FAGLIGT TALT

De æg, der i dag bliver til økologiske slagtekyllinger, produceres i udlandet. Med en ny bekendtgørelse kan de produceres i Dan-mark.

Om bare fem uger kan de første danske rugeæg til slagtekyllinger lægges i ru-gemaskinerne hos Top Æg i Viborg

Økologiske rugeæg skal fremover kunne produceres i Danmark, så danske ru-gerier ikke tvinges til at importere æg-gene. Virksomheden Top Æg med Hardy Eskildsen i spidsen har i årevis gerne vil-let producere rugeæg, men der har ikke været økologiregler for forældredyrspro-duktion på dansk grund, og nu ser det ud til, at målet er nærmere end nogensinde. NaturErhvervstyrelsen sender om kort tid et forslag til bekendtgørelse i høring, der regulerer en sådan produktion.Det sker fordi EU-Kommissionens arbejde med at revidere og harmonisere reglerne for økologisk fjerkræ - og dermed også forældredyr - trækker ud, oplyser Natur-Erhvervstyrelsen.

Veranda er nokIfølge forslaget får økologiske høns og haner i en rugeægsbesætning en undta-

gelse fra de generelle regler, når det gæl-der udeareal. Almindeligvis skal økologi-ske høns og kyllinger have adgang til en hønsegård, men det krav kan fraviges for forældredyr aht. smitterisiko. I stedet for adgang til det fri kan dyrene nøjes med en overdækket veranda.

Netop spørgsmålet om udeareal har været kernen i diskussionen om en dansk forældredyrsproduktion. Senest har erhvervet gennemført en analyse af de sygdomsmæssige risici ved adgang til udearealer, og bl.a. på den baggrund bakker Økologisk Landsforening op om verandamodellen.

Det samme gør Landbrug & Fødevar-er, og dermed står et enigt erhverv bag reglerne for økologiske forældredyr.

Alternativet var TysklandFor Hardy Eskildsen er det et helt afgø-rende vilkår, at dyrene beskyttes mod smitte fra vildfugle. Samtidig spiller det konkurrencemæssige parameter også ind, for de æg, han i øjeblikket importe-rer fra Tyskland og Østrig, kommer fra besætninger, der lever under tilsvarende forhold.

At der nu ser ud til at være grønt lys for en dansk produktion, hilser han velkom-men, men det er også i sidste øjeblik.

- Jeg har investeret mange penge i projektet. Hvis ikke det lykkes nu, er jeg klar til at etablere produktionen syd for

grænsen. Det ville være ærgerligt, når vi lige så godt kan skabe disse arbejdsplad-ser i Danmark, siger Top Ægs direktør.

Nyt vækstområdeHan har allerede opdrættet de nødven-dige forældredyr.

- Vi kan sætte en besætning på 3.000 høns og haner i gang om et par uger uger, så vi har de første æg om fem uger, siger Hardy Eskildsen.

Han vurderer, at han med denne besætning vil kunne dække ca. en tredje-del af det nuværende marked i Danmark.

forventer da, der er et vækstpotentiale, siger Top Ægs direktør, der af Børsen er blevet kåret som gazellevirksomhed i både 2012 og 2013.

Større forsyningssikkerhedEn dansk produktion af rugeæg vil give en større forsyningssikkerhed, vurderer han. Udbryder der sygdomme i de lande, vi importerer rugeæg fra, vil det ikke gå ud over de danske kyllingeproducenter.

- Det vil desuden give en større leve-ringssikkerhed. Vi står ikke forrest i køen hos de udenlandske leverandører, hvis der mangler økologiske rugeæg, kon-staterer Hardy Eskildsen, der også ser fordele ved at komme i tættere kontakt med avlsselskaberne.

Forældre klar i kulissen

SLAGTEKYLLINGERAF KAREN MUNK NIELSEN

21. marts 2014 nr. 541 9ØKOLOGI & ERHVERVMARK & STALD

AAT til nykælverenEt forsøg med ekstra AAT efter kælvning resulterede i seks kg mælk ekstra om dagen pr. ko.

malt 15,7 g, skriver Kvæg.Svenske forskere har i øvrigt konstateret, at kællingetand øger AAT i en græsbaseret foderration.

tand, malkede 1,3 kg mere end

getandens indhold af tanniner

ning i vommen.

Hjælp svalerneSvaler sviner, men de æder også rigtig mange insekter i løbet af ynglesæsonen. Et svalepar fanger 120.000 insekter for at føde bare ét kuld unger. De er

kæmpelsen. Svaler er fredede, og derfor må man ikke fjerne deres reder. Vil man styrke svalerne, skal man sørge for, at der er træbjælker eller –brædder, de kan ’klistre’ redemateriale fast på, eller man kan evt. opsætte kunstige

rederne kan også være en god ide, skriver Bioland.

50 kg keko sætte til livs om året, hvis askeindholdet i ensilagen er 122

hentet fra analyser af 292 prøver

af prøverne var indholdet over

uden jord indeholder naturligt

Hansen i Økologisk Nyhedsbrev.

RECIRKULERING: Økolo-giske landmænd er ikke længere totalt afvisende over for spildevandsslam som gødning

Spildevandsslam er ikke længere så

mænd, som det har været. Det var udgangen på en lille øvelse på gulv, som deltagerne i et temamøde om

delse med Økologisk Landsforenings

generalforsamling i forrige weekend. Et stort kvadratisk papir inddelt i

kvadrat, der bedst stemte overens med deres syn på, hvilke gødninger

hederne spændte fra rent økologisk

ninger. Dette resultat var utænkeligt for bare to år siden, siger konsulent

ne gennem temamødet. der. Kommunerne er blevet gode til at rense det, og spildevandsslam er i dag meget mere velbeskrevet end husdyrgødning.

kmn@okologi.dk

resultat: Tilslutning

Økologiske 4

begrænset adgang til

gødning. Til gengæld er blod-, kød- og benmel

ningsregler i Danmark og Sverige,

regler.Herhjemme supplerer økologiske

tionel svinegylle, mens tilsvarende i Sverige begrænses af en lang række

tesvin, burhøns, pelsdyr og kvæg i fuldspaltestalde.

malske biprodukter på markedet, og

pelleterede gødninger af forskellige

ver brugen af disse gødninger ikke problematiseret, og det er slet ikke et forbrugeranliggende. Det fortalte

ben Kudsk, da han holdt oplæg om

ling i Horsens.

Fremmer konventionel tænkning

pulære, men de er på det seneste steget voldsomt i pris og koster nu for manges vedkommende omkring

aktuelt høje priser på mink, som har

det.

lig grund til, at Svante Kaijser, der

gen af gødningspillerne, selv om han har brugt produkterne i snart ti år.

ske med 40 kg N tredoblet fra 583 til 1.880 Skr. fortalte han de danske tilhørere.

Han har generelt oplevet en god virkning af gødningspillerne men har

undermiddel.

store biologiske aktivitet virker de

ventionelt og mindre på sædskifte og forfrugt. Derfor er jeg nu på vej tilbage mod mere grøngødning og mellemafgrøder, konstaterer den svenske planteavler.

Sverige tænker anderledes om gødning

RECIRKULERING

Køge kommuneGødningsstoffer:

Kaliumvinasse

Kombigødning 5-2-4 (gødningspille)

Miljøservice Tang

Solum D-Gro A kompost

Biogrow 10-3-1 (gødningspille)

HP pulp

Human urin

Struvit

Om Køge kommune

Nyt katalog skal vise vej til lokale næringsstoffer

næringsstoffer fra by til landI et forsøg på at lette økologiske planteavleres jagt på alternative

tet, som giver overblik over lokale kilder. Kataloget er et Danmarkskort opdelt i kommuner. Klikker man på en kommune, får man en liste over gødninger markeret med grønt, gult og rødt.

logisk jordbrug. De gule gødninger kan der være restriktioner på f.eks. i forhold til afsætning, og de røde gødninger er ikke tilladte at bruge.

ger, man kunne arbejde på at få enten en dispensation til at bruge eller med tiden en regelændring for,

sulent, Erik Kristensen, Økologisk Landsforening.

Aktuelt står struvit og human urin markeret med rødt på listerne.

Kendte kilderListen over gødningsmidler varierer

endnu ikke meget fra kommune til kommune. Det er gængse gødninger som protamylase, kaliumvinasse og

mende måneder, efterhånden som

land’ får støvsuget hvert enkelt område for tilgængelige organiske restprodukter.

Info om gødningerneFra listen over gødningsmidler kan man klikke sig videre til information

om det pågældende produkt. Det

ringsstoffer, anvendelse, virkning i marken og leverandør. Regler for og

skrevet.

dk/planteavl.

Nyt gødningskatalog på nettet

Stakkels øko-køer’Er det for eksempel smart, at nogle økologiske køer skal gå 14 kilometer hver dag for at komme hjem og blive malket? Det er

logiske besætninger. Det kunne jo være, det var lige så godt, man hentede det friske græs ude på marken og serverede det for køerne inde i stalden’, siger

til tidsskriftet Kvæg.Hun mener, der skal gøres op med arealkravet til økologisk

presser de store bedrifter ud af sektoren.

21. marts 2014 nr. 54110 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

0

2

4

6

8

10

2010 2011 2012 2013

Ellegaard

Øko. gnsn.

Konv. gnsn.

0

2

4

6

8

10

2010 2011 2012 2013

% %

Kalvedødelighed 2010 - 2013Dødeligheden er en smule højere i det økologiske kvægbrug, både når det gælder andelen af dødfødte og andelen af levendefødte, der dør i løbet af de første seks måneder.

Dødfødte Døde 1-180 dage

NoteringenSvin

Basisnotering (70,0-93,9) uge 12 10,00 kr.

Friland A/S giver i uge 13 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbe-talingen ydes økologisk marked-stillæg afhængigt af afsætningssi-tuationen - for uge 13: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncen-ter for Svineproduktion for økologi-ske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 739,35 kr. (+6,20). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,77 kr. 25-30 kg: 12,64 kr. 30-40 kg: 12,76 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoterin-gen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpri-ser for økologisk kvæg leveret i uge 13: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttil-læg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Til-læggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkend-te dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

TEMAStærke kalve

SUCCESKALVE: Alle Tove Ellegaards kalve går med jakker på om vinteren og kommer om sommeren på græs få uger gamle

Der bliver passet godt på småkal-vene på Ellegaard. De går i udendørs kalvehytter, og ikke mindst i de kolde måneder gør Tove Ellegaard en eks-tra indsats for at holde dem i god

gange dagligt ligger mælketildelin-gen allerede i den høje ende, men når frosten bider, hælder hun yderli-gere en halv til en hel liter i truget, så kalvene har ekstra energi til var-metab.

Desuden går kalvene konsekvent med dækkener i vintermånederne. De bliver først taget af, når kalvene enten vokser ud af dem, eller når for-

Om sommeren går Tove Ellegaard mod strømmen og slipper kalvene ud på græs allerede, når de er få uger gamle. Grunden er udelukkende, at hun under dem at lege og springe frit rundt, og hun nyder at se dem gøre det. Kalvene går på nogle små

græsarealer lige omkring gården, hvor mælketaxaen nemt kan komme rundt. Bagsiden af medaljen er, at kalvene ofte får coccidiose.

- De har det med at æde af jor-den. Så ved man, at det kommer 14 dage senere. En kollega sagde en-gang, at man måtte budgettere med døde kalve pga. coccidiose. Det kan jeg ikke acceptere. Det er et spørgs-mål om at se det og behandle det tid-ligt nok – så kan de sagtens komme sig. Faktisk synes jeg, små kalve er nemmere at helbrede end kalve, der

-legaard.

kmn@okologi.dk

Vinterjakker og otte liter mælk

Et velindrettet kalvekøkken lige ved siden af kalvehytterne giver gode arbejds-forhold.

Slagtesvin uge 1-12Kilde: Danish Crown og Friland a/s

0

5

10

15

20

25

Januar Marts

Basis Inkl. øko-tillæg

Kr./kg

Jernklorid slipper gassen løsBIOGAS: Kyllingemøg er rigt på energi, men det op-fører sig ikke altid hensigtsmæssigt i biogasanlæg. Svenske eksperter har fundet en løsning

Handl køer på KoBørsen Siden februar har man kunnet handle med kvæg på Kobørsen, der er en netbaseret handelsplads. Ideen er at give landmænd nem adgang til køb og salg af kvæg og samtidig garantere fuld gennemsigtighed om sygdomme, ydelse og avlspotentiale, skriver AgroTech, der har udviklet markedspladsen på en ide af bl.a. dyrlæge Erling Kristensen fra Animal Market.- Den største risiko for at sprede sygdomme i kvægbestanden er ved handel med kvæg, og det er ærgerligt, for i Danmark har vi faktisk meget kontrol med dyrenes sundhedstilstand, udtaler han.KoBørsen opdateres dagligt. Den henter data fra Kvægdatabasen.

Kyllingemøg indeholder så meget kvælstof og cellulose, at det kan være svært at få frigivet energien i møget i et biogasanlæg. Ifølge sven-ske forskere risikerer man alt for lav gasproduktion, hvis man bruger den ellers energirige gødning som råvare. I et laboratorieforsøg med afgasning af en blanding af kvæggylle og kyllin-gemøg var gasproduktionen således 20-45 pct. lavere end forventet på baggrund af biomassernes energi-indhold. Forskerne har derfor testet forskel-lige metoder til at øge gasproduk-tionen og konkluderer, at den mest velegnede er tilsætning af jernklorid.

Kendt fra rensningsanlægDet er et stof, man anvender i rens-ningsanlæg til bl.a. at fælde fosfor,

men stoffet binder også svovl.Ved at tilsætte jernklorid steg gas-

produktionen, så 70 procent af den producerede gas stammede fra kyl-lingegødningen. Samlet set var gas-produktionen 30 pct. højere end ved forgasning af traditionel gylle.

- Vi ved ikke helt, hvorfor det virker, men måske skyldes det, at jernklorid øger tilgængeligheden af spormetal-ler i biomassen. Spormetallerne er nødvendige for metanbakteriernes vækst, siger forsker Mats Edström i JTI’s nyhedsbrev.

At jernklorid desuden fælder svovl, er kun en fordel, fordi svovl også kan hæmme biogasprocessen.

kmn@okologi.dk

Træk kontanter og 10 ægEt utraditionelt samarbejde mellem lokale Bioland-økologer og den tyske

ikke blot kan hæve kontanter i automaten men også økologiske æg, mælk, yoghurt og pålægsvarer. Transaktionen foregår i såkaldte Regiomater’, og sparekassen og Bioland lægger vægt på, at der er tale om netop regionale varer.Sparekassen har indgået samarbejde med to lokale producenter. Et oplagt samarbejde, konstaterer teamleder i sparekassen Ingo Sonnenschein.

hurtigt enige om samarbejdsvilkårene. Vi lægger sted og strøm til, og pro-ducenterne opstiller regiomaten og leverer varerne, siger han til tidsskriftet Bioland.En regiomat koster godt 100.000 kr. Den kan have forskellige funktioner indbygget, for eksempel hæveautomat, vekselautomat og frostsikret køle-skab.

21. marts 2014 nr. 541 11ØKOLOGI & ERHVERVMARK & STALD

Staldtip: Ingen kælvninger om vinteren

Mit mål er nulTove Ellegaard begræder enhver død kalv. Den ind-stilling er en god drivkraft, når man passer kalve

Tove Ellegaard giver kalvene otte liter mælk om dagen. Det giver god tilvækst, som yderligere hjælpes på vej af dæk-kenerne, som alle kalve får på om vinteren.

- Jeg er lidt hysterisk, når det gælder renlighed. De drenge, der hjælper med malkningen, synes vist, jeg er striks.

Tove Ellegård smiler. Økologi & Erhverv besøger den vestjyske land-mand på gården nord for Varde, fordi hun år efter år gør sig bemærket med en særdeles lav dødelighed blandt sine kalve. Kalvedødelighe-den i økologiske besætninger er el-lers ikke generelt noget at råbe hurra for. I gennemsnit dør omkring 14-15 procent af alle kalve enten ved fød-sel eller i løbet af det første halve år.

-tionelle besætninger.

Overvågning burde hjælpeHos Tove Ellegaard dør kun ca. fem procent af kalvene, og selv om tallet altså er relativt lavt, er det efter hen-des egen mening stadig for højt.

- Nul døde er mit mål. Enhver død kalv ærgrer mig, konstaterer hun fast og undrer sig over, at andelen af dødfødte kalve fortsat ligger på 6-7 procent på landsplan.

- Tallet burde være meget lavere med alle de nye muligheder, der er for overvågning, siger hun.

Hun synes selv, hun med årene er god blevet rigtig god til at vurdere, hvornår en ko vil kælve, og står ger-ne op om natten for at være til stede under kælvningen.

- Hos os er der ikke nogen kalve,

der dør under fødslen. De dødfødte, vi får, er døde inden fødslen, siger hun.

Avler efter kælvningsevne Der er en lang række grunde til, at Tove Ellegaard præsterer så mange levendefødte og overlevende kalve på gården, som hun driver sammen med sin mand Torben. Ud over altid at være klar til at tilse sine dyr uan-set tidspunkt på døgnet, nævner hun som det første en målrettet avl efter kælvningsevne. Hun bruger kun tyre med et indeks over 100 for kælv-ningsevne og har fulgt denne linje i mange år. Hun får lavet avlsplan for besætningen men tjekker altid op på tyrevalget inden inseminering, og det sker tit, hun retter det foreslåede valg.

Hellere to klude end enRenlighed og hygiejne omkring malk-ning er en anden af hendes kæphe-ste. Hun står selv for malkningen af de nykælvede køer, og malkesættet er altid rent, når det sættes på. Hun bruger også hellere to rene klude end én til at vaske yveret af. Kvali-teten af råmælken måles med kolo-strumeter, og kvaliteten er generelt i orden.

Alle kalve får råmælk fra moren kort efter fødslen, men der ligger også altid mælk i fryseren, hvis en ko ikke vil lægge ned. Kalven får

-løsning, mener Tove, der gemmer overskydende råmælk til de efterføl-gende fodringer.

De første par dage bliver kalven

fodret af stålspand. Den er nemmere at holde helt ren end plasticspande. Fast rutine er også at give kalvene E-vitamin ved fødslen og yderligere et par gange efterfølgende.

- Men selvfølgelig kan kalve også blive syge hos os. Vi har desværre

lungebetændelse, som vi ikke kunne

hun. I efteråret sloges hun med alvorlig

kalvediarré pga. rota-corona-virus.- Det bryder ud, når kalvene er

omkring en uge og lige er lukket sam-men to og to. Vi har prøvet alt, hvad

vi kunne inden for hygiejne osv., men intet hjalp, så siden december har vi vaccineret alle kalve, og det ser hel-digvis ud til at virke.

- Jeg synes, det er en katastrofe, når en kalv bliver syg. Jeg kan slet ikke holde ud at se syge kalve og slet ikke døde, betoner Tove Ellegaard.

STÆRKE KALVE

STÆRKE KALVE: Mælke-producent med jersey-køer har tom kalvestald i de koldeste vintermåne-der. Det letter arbejdet og giver et tiltrængt brud i smittevejene

-ren. For de små jerseykalves ved-kommende er det særligt udtalt. Dødeligheden ligger omkring 14 procent mod seks procent om som-meren.

Denne kedelige statistik har øko-logisk mælkeproducent Niels Erik

Nilsson, Herning, reageret på. For tre år siden besluttede han slet ikke at have kælvninger i december og ja-nuar.

- Jeg holdt simpelthen op med at inseminere køer og kvier i marts må-ned, fortæller han.

Han havde store problemer med kalvediarré pga. rota- og coronavirus og så tiltaget som en mulig løsning.

- Det er ikke fordi, vi mistede man-ge kalve før, men vi brugte meget tid på at passe syge kalve, og det var et træls arbejde.

Seks ugers pauseBeslutningen viste sig at være så god, at han har holdt fast i praksis

siden. I år standsede inseminerin-gerne i den 200 køer store besæt-ning 25. februar, og de bliver først genoptaget 10. april.

- Det betyder, at vi har nogle omlø-bere, og at nogle af kvierne bliver lidt ældre, når de kælver, men det er det værd, tilføjer han.

Med startdato 10. april når han lige tre ugers insemineringer i kvie-

Mange fordele- Det er meget nemmere ikke at have kalve, når det er koldt. Uden kælv-ninger og kalve er der tre timers ar-bejde mindre om dagen omkring jul

afspadsering, forklarer han.

for Rota Corona, som ellers har givet massive diarréproblemer i stalden.

- De første to-tre måneder efter, at vi begynder at få kalve, er der stort set ingen diarré, men så begynder det så småt at komme. Det er dog ikke så voldsomt som tidligere. De mister drikkelysten en dag eller to, men så kommer de sig igen, siger Niels Erik Nilsson, der overvejer at udvide den insemineringsfri periode med en uge eller to.

kmn@okologi.dkNiels Erik Nilsson overvejer at for-længe kælvningspausen med en uge eller to.

21. marts 2014 nr. 54112 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD

Væn køerne til tomt foderbordEn måde at få mest muligt græs i køerne på i AMS-besætninger er, at lade foderbordet være tomt den del af døgnet, køerne kan gå på græs. Og vænner man dem til denne orden fra begyndelsen af sæsonen, hvor græsset er mest interessant, hjælper det også til at få dem ud sidst på sæsonen, når græsset er knap så spæn-dende. Det skriver Økologisk Nyhedsbrev i en artikel om AMS og afgræsning. Hans Lund, Jysk Økologi beskriver en bedrift, hvor køerne har adgang til skiftende græsfolde fra kl. 23 til 17. Græs-optaget har i gennemsnit over seks måneder været over 9 FE, og ydelsen ligger omkring 9.000 kg mælk.

Nordmænd slås om velfærdI Norge strides økologer og dyre-værnsfolk om, hvorvidt økologi er lig med god dyrevelfærd. Dyrever-nalliansen hævder på hjemme-siden nrk.no, at økologi-mærket er bluf, og at økologiske dyr ikke har det bedre end konventionelle. Alliancen har nu meldt sig ud af kontrolorganisationen Debio.- Dyrevernalliansens angreb på Ø-mærket giver ingen dyr et bedre liv. Den største trussel mod god dyrevelfærd er den ensidige fokus på billig mat, replicerer seniorrådgiver Marit Grinaker Wright fra de norske økologers organisation Oikos.

Hamp for levende grisePattegrisedødelighed koster erhvervet dyrt, men nu tager forskere fra Aarhus Universitet et nyt træk for at minimere dødelig-heden og øge dyrevelfærden. De fæster deres lid til industri-hamp i et nyt forskningsprojekt, der netop har modtaget 6,7 mio. kr. fra GUDP under Fødevare-ministeriet. Projektet bygger på positive erfaringer fra en svinebe-drift, der har er tildelt et hampe-olieprodukt til patte- og smågrise. I besætningen er efterfølgende registreret en markant forbedret overlevelse hos smågrisene.Forskerne håber, at hamp i diegivningsfoderet kan styrke pat-tegrisene gennem råmælken og nedsætte dødeligheden, skriver DCA i sit nyhedsbrev.

Ydelsen er stigende, og måske er det et signal om, at goldkofodringen nu fungerer optimalt, mener Erling Bonde, Borris, som har deltaget i Vestjysk Landbo-

Omkostningerne til kvalitetsprotein er givet godt ud, mener Erling Bonde, der nu er spændt på, om tiltaget også giver mere mælk i tanken

Et halvt kg soja- og rapskage ekstra til goldkøerne løber op i omkring 130 kr./goldko ifølge Erling Bondes ud-regning. Han er en af tre økologiske landmænd, der deltager i Vestjysk Landboforenings afprøvning af kva-litetsprotein til goldkøer. Han synes ikke, prisen er for høj, hvis han til gengæld får bedre råmælk til sine kalve og måske også en kælveko, der lettere kommer gennem over-gangen fra gold til malkende.

Erling Bonde har da også beslut-tet at fortsætte den mere proteinrige fodring af goldkøerne efter testpe-rioden, selv om forbedringen af rå-mælkens kvalitet ikke har været så tydelig på hans bedrift.

Kasserer mindre råmælkBedriften har nemlig i forvejen fokus på råmælk og har en række faste ru-tiner omkring behandlingen af den og af de nyfødte kalve, der sikrer en høj immunisering.

- Men kan vi højne sundheden yderligere, er vi altid klar, konsta-terer Erling Bonde, der konsekvent måler indholdet af immunstoffer i al råmælk og kasserer det ringeste.

- Jeg synes, vi oplever, at vi kasse-rer knap så meget råmælk som før. Mælk med IgG på 1070-1080 er god råmælk i dag. Tidligere var vi glade, når IgG var over 1060, konstaterer han.

Faste rutiner er kanonDe faste rutiner omkring kalvefodrin-gen indebærer konsekvent tildeling af råmælk få timer efter fødsel. Rå-mælken hentes i ’banken’, hvor kun mælk af god kvalitet bliver frosset ned.

- Kalvene får aldrig kun mælk fra egen mor. Det er et kanonkoncept, at det ligger i så faste rammer. Det betyder, at vi undgår at lave fejl, si-ger Erling Bonde, der netop har inve-steret i udstyr, der kan pasteurisere råmælk. I forvejen pasteuriseres den almindelige mælk til kalvefodringen.

Ved første malkning af den ny-kælvede ko sørger Bonde for kun at malke få liter. Det sikrer, at de vigtige immunstoffer i den første mælk ikke fortyndes.

På vej mod ti ton mælkErling Bondes goldkøer får samme grundration som besætningens lak-terende køer. Den består af majs, kløvergræs og halm. Tidligere sup-

plerede han goldkofoderet med A-blanding, men nu får de yderligere et halvt kg soja-/rapskage.

Mælkeydelsen er stigende og nærmer sig 10.000 kg.

- Måske er det et signal om, at goldkofodringen fungerer rigtig godt nu, siger han.

Råmælk hos BondePå St. Gaasdal får kalvene ikke råmælk fra egen mor alene. Alle kalve får råmælk med kendt, højt indhold af immun-stoffer. Der er faste rutiner for råmælk til kalvene:

Alle kalve får 3-4 liter rå-mælk fra ’banken’ i løbet af deres første levetimer

Råmælken gives med sut eller med sonde, hvis kal-ven ikke drikker tilstræk-keligt

Ved første malkning efter kælvning malkes kun 4-5 liter fra til råmælksbank

Al mælk testes for immun-stof (IgG)

Mælk med IgG <1025 kasseres

Mindre mælk kasseres ef-ter ny goldkofodring

Råmælk skal fremover pasteuriseres

OrdforklaringIgG = immunoglobulin G.

Det eneste antistof, der kan passere gennem moderka-gens membran. Beskytter fos-teret og den nyfødte mod infek-tionssygdomme.

GOLDKØERAF KAREN MUNK NIELSEN Fakta om St. Gaasdal

Erling Bonde driver en alsidig økologisk bedrift ved Borris med produktion af mælk, kød og æg. Malkekobesætninger er på 490 køer.

Fuldfoder til goldkøer Majshelsæd 1. slæt kløvergræs Vårbyghalm A-blanding Soja- /rapskager 50:50

TEMAStærkekalve

Landmand: 130 kr./ko er OK

2020: 500 æg pr. høne

“Det kan være en god forretning at ofre lidt ekstra på goldkøernes fod-ring. Syv vestjyske mælkeproducen-ter – heraf tre økologer – har denne vinter prøvet at hæve foderets ind-hold af protein i goldperioden, og resultatet er bedre kvalitet af råmæl-ken.

- Alle har rykket sig, men nogle selvfølgelig mere end andre. Det kommer meget an på udgangspunk-

Kjærsgaard, Vestjysk Landbofor-ening, som er rådgiver hos to af de tre økologiske landmænd.

Kalvenes immunstatus er doku-menteret med blodprøver.

Det skal være kvalitet

holdet af råprotein i goldkøernes fo-der hævet til godt 13 procent. Det er sket med soja og raps, og det er en vigtig pointe, understreger hun.

- Det skal være kvalitetsprotein. Hvis det bare handlede om råpro-tein, kunne man give køerne noget femte slæt-ensilage, men det har ikke samme gunstige aminosyre-sammensætning. Det gælder i øvrigt

også hestebønner, påpeger hun.Første prioritet i forsøget har væ-

ret kalvenes immunisering. Men til-delingen af ekstra protein kan også vise sig at have en effekt på koens efterfølgende laktation. Det er dog endnu for tidligt at afgøre, om køerne yder mere mælk.

nes, køerne er kommet godt fra start. Hvis man kan opnå en bedre omsætning i goldkoen, kan det be-tyde, at den negative energibalance efter kælvning bliver knap så vold-

Kjærsgaard.Hun anbefaler en jævn forsyning

med protein og energi, så goldkoen ikke skal trappes op lige før kælv-ning.

- Man løber jo heller ikke en ma-rathon lige efter, at man har forædt sig, siger hun.

Styrk kalven med protein til koenEkstra kvalitetsprotein til goldkøerne øger råmæl-kens indhold af immunstoffer og kan give kalvene en bedre start

GOLDKOFODRINGAF KAREN MUNK NIELSEN

Man løber jo ikke en mara-

thon lige efter, at man har forædt sig.

Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?

Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

Mest

mæ

lk...

Det internationale avls-

dens høns mere konkur-rence- og bæredygtige på samme tid

Fremtidens æglæggende høns skal leve længere. I 2020 skal en høne kunne lægge 500 førsteklasses æg, før hun sættes ud. Det er det nye avls-mål i det internationale selskab, Hen-drix Genetics, som ISA er en del af.

Når æglægningsprocenten nærm-er sig 100, kan man ikke komme længere ad den vej. Og når hønsene efterhånden ikke har et gram fedt el-ler muskler for meget på kroppen, er det svært at mindske foderforbruget yderligere. Hvor sætter man så ind, når man er et avlsfrma, der fortsat gerne vil være konkurrencedygtige på markedet?

Ifølge chefgenetiker hos ISA, Jeroen Visscher, får fremtidens fjer-kræavl i højere grad end tidligere fokus på bæredygtighed, adfærd og velfærd. I ISAs tilfælde betyder det bl.a. avl på linjer, der lægger æg i længere tid end i dag.

Større fokus på velfærdØkologisk Landsforenings fjerkræud-valg havde inviteret Jeroen Visscher til at fortælle om de avlsmæssige

fremtidsudsigter på et temamøde ved foreningens generalforsamling i forrige uge.

- Vi avler mod 500 førsteklasses æg, længere levetid og mindre foder-forbrug pr. æg. Det vil være mere bæredygtigt, fordi færre høns skal opdrættes, og færre haner slås ihjel. Vi fokuserer mere på output og min-dre på input, siger Jeroen Visscher.

Han understreger, at den længere levetid ikke avles frem på bekostning af fjerdragt og velfærd. ISA avler ak-tuelt også på linjer, der holdes i dags-lys uden næbtrimning for at imøde-komme ønsker om bedre adfærd og mindre fjerpilning.

- Sundhed og velfærd udgør en tredjedel af avlsmålet nu, hvor det tidligere slet ikke var et tema, fast-slog genetikeren, der benyttede lej-ligheden til at notere sig de danske økologers ønsker til egenskaber hos høns.

Kombi gør æg og kød dyrereFirmaet har også så småt taget hul på at arbejde med toformålsracer, dvs. afstamninger, der lægger man-ge æg og samtidig sætter mere kød på kroppen, så hanekyllingerne kan anvendes til kødproduktion.

et tema i debatten i Europa, men konsekvensen af kombiracer er dyrere æg og kyllingekød. Effektiv-

til at producere samme mængde, siger Jeroen Visscher.

Han betragter kombiracer som

en absolut nicheproduktion, men altså en nicheproduktion, som ISA er indstillet på at beskæftige sig med. Udgangspunktet for de begyndende

tungeste æglæggerlinjer. - Vi vil acceptere en nedgang i

ægproduktionen på højst 10 pct., og hanerne skal nå mindst to kg på 70 dage og have tilstrækkelig salg-bar kvalitet, siger han om kravene til kombi-krydsningerne.

Toformålsracer var almindeligt frem til ca. 1920, hvor avlen for alvor spaltedes ud i to retninger efter hen-holdsvis kød og æg,

Kønssortering er ikke muligI fjerkræavlen kan man ikke som i kvægavlen anvende kønsbestemt sæd. Hos høns er det hønen, der lægger ægget, der bestemmer kyllin-gens køn og ikke hanens sæd.

AF KAREN MUNK NIELSEN

Jeroen Visscher, ISA

Dødfødte: Økologer på niveau

ducenter ned under seks pct. dødfødte kalve og er dermed på niveau med konventionelle besætninger

e

5,8 og 5,9 pct. Det viser den sene-ste årsopgørelse for dødfødte kalve i hhv. konventionelle og økologiske besætninger. Dermed ser det ud til, at de økologiske bedrifter har for-mået at lukke det gab, der tidligere har været mellem dødfødte i de to grupper.

En spørgeundersøgelse fra Viden-centret for Landbrug, Økologi, i 2011 blandt 14 økologiske mælkebedrif-ter, der havde nedbragt andelen af dødfødte kalve betragteligt, viser, at fokus på overvågning af kælvende køer og kvier samt tyrevalg til især kvierne er afgørende for resultatet. Mælkeproducenterne peger også på, at fokus på problemet i staldskoler og det konkurrencemoment, der kan opstå i den sammenhæng, har haft

betydning for det positive resultat.

Fokus på kvierne Det er naturligvis forskelligt, hvad de 14 bedrifter har ændret forud for det positive fald i antal dødfødte. Flere nævner, at de ikke mere bruger fold-tyr, andre er specielt opmærksomme på valg af tyrene til første-kalvskøer-ne. Analyseresultater viser netop, at an-delen af dødfødte kalve hos disse er højere hos økologerne end hos kon-ventionelle. Det er vigtigt, at bruge tyre med høje fødselsindekser til kvi-erne. Hvis der bruges privat tyr, er det vigtigt, at den er stambogsført, og at dens far har gode fødselsindekstal, konstaterer VfL’s konsulenter.

kmn@okologi.dk

MARK & STALD 21. marts 2014 nr. 541 13ØKOLOGI & ERHVERV

HUSDYR

NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAMØkologisk Landsforening

Nu er det tiden at bekæmpe muldvarpene, og den ene-

ste effektive metode er at investere i en del fælder, og så

få dem opsat relevante steder. Det virker, hvis man har

øje for muldvarpens adfærdsmønster. I den forløbne vin-

ter har muldvarpen faktisk været i arbejdshumør i lange

perioder. Det ses ved alle de nye skud, der har været

og er kommet på mange græsmarker. Det kan blive et

helt månelandskab, hvis muldvarpen ikke bliver fanget.

Muldvarpebekæmpelse om vinteren er nødvendig, da

de er ekstra aktive om vinteren, når der er frost i jorden.

Muldvarpene søger så føde længere nede i jorden, og

muldvarpene må grave ekstra meget for at komme ned

til føden. Derfor de mange skud nu, hvor de har været i

gang uden en bekæmpelse.

Når muldvarpene går i gang med at grave, ses en lille

bunke jord - op mod 5 til 6 kg jord i hver dynge, og med

den typiske lidt våde jord ved nyeste skud. Når de første

skud ses, er det om at komme i gang med bekæmpel-

sen. Jo før du kommer i gang, jo bedre og nemmere vil

det være at slippe af med de små kræ.

Skuddene bør jævnes ud, inden der sættes muldvarpe-

Det er vigtigt at have lavet en slagplan for benyttelse

af de arealer, der skal anvendes til afgræsning og også

af de rene slætarealer.

AFGRÆSNINGSAREALERNE:De arealer, der er tæt ved kostalden, vil være forbe-

holdt de malkende køer, men af praktiske årsager kan

der være nødvendigt at afsætte arealer til

1. goldkøer og kælvekvier den sidste måned inden

kælvning

2. småkalve fra 4 til ca. 6-8 måneders alderen

3. løbekvierne, så de kan blive insemineret

Derfor er der nogle logistiske ting, der skal gå op.

Flere landmænd har i de seneste år afprøvet afgræs-

ning af rajgræs udlagt med rug som dæksæd. Dette

for at få flere ha hjemme ved stalden, og samtidig få

markerne omlagt og have dem uden kløver et eller to

år. Det er her vigtigt at få etableret en tæt afgrøde, så

ukrudt ikke får for meget plads. Det sænker udbyttet.

Benyttelsen af afgræsningsmarkerne i løbet af som-

meren kan være forskellig. Der er flere muligheder:

storfolde

regulerede storfolde

skiftefolde: store til flere dage eller små til max

2 dage

stribegræsning

eller andre valg

Det er vigtigt at vælge strategi efter de muligheder,

der er på ejendommen, vanding, jordtype og andre

lokale faktorer.

Alle afgræsningstyper har både fordele og begræns-

ninger, og det er vigtigt at opveje dem mod hinanden

inden udbinding af dyrene. Vær opmærksom på:

UNDGÅ MULDVARPEJORD I ENSILAGEN

PLANLÆG HVORDAN GRÆSMARKERNE SKAL BENYTTES

sakse og -fælder op, så man kan se, hvor muldvarpen er

aktiv næste gang, og fælderne kan sættes op der, hvor

den er i gang med at grave. Enten sættes fælden i en af

gangene mellem to skud, og/eller fælden sættes i skud-

det, hvor man skal finde en tværgang. Her er man nødt

til at prøve sig frem både efter fældetype og erfaringer

med at fange muldvarpene.

Jorden i muldvarpeskuddene må ikke komme med i

ensilagen, når vi tager slæt. Og skuddene sænker også

udbyttet i marken. Så lav en slagplan for bekæmpelse.

Tag en mark ad gangen, og få evt. hjælp af en pensionist

eller en skoleelev, som er god til at fange muldvarpe,

men som også vil give sig tid til at flytte fælderne.

KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk

Tlf.: 20436104

vælg strategi efter dit temperament. Det nytter

ikke at vælge stribegræsning, hvis der ikke hver

dag eller måske endog 2 gange pr døgn tildeles

et stykke græs mere.

1. gangsgræssende småkalve skal altid have et

areal, der ikke har fået gylle eller fast møg tildelt

i dette år, og der må ikke sidste år eller i år have

gået ældre dyr på arealet. Der skal kunne laves

foldskifte hver gang, der lukkes nye kalve ud

f.eks en gang pr. måned. Godt med en lade/stald

til natfoder.

Vælg ikke storfold, hvis du ikke kan vande. Her vil

reguleret storfold eller skiftefolde være bedre.

Ved mange dyr kan det være en fordel med flere

indgange til marken (eller skiftende åbninger), så

der ikke bliver for stort et optrådt areal.

Tænk gode drivveje ind i systemet, så spildareal

undgås.

Placer drikkekar på fast underlag, så vi undgår

en mudderpøl i vådt vejr.

Det er ligeledes vigtigt at tænke foldskifte ind i løbet af

sommeren. Her tages køerne helt væk fra et afgræs-

set areal, og kommer på en mark, der har været slæt-

tet i første omgang, og dette gentages igen senere

på sæsonen. Planlægning af arealudvidelse i løbet

af sommeren skal ligeledes medtages. Når det er så

vigtigt med foldskifte, skyldes det den fokus, der bør

være på parasitter, og her tænkes på løbe-tarmorm,

lungeorm og leverikter, hvor det kan være aktuelt.

KIRSTINE LAURIDSEN Mail: kl@okologi.dk

Tlf.: 20436104

Nyhedsbrevet er skrevet og

redigeret af rådgiverne i Fagligt

Team, Økologisk Landsforening

TID FOR KVIKBEKÆMPELSEVi har de seneste forår haft længere perioder med

tørt og solrigt vejr og også af og til frost om natten,

således også i år. Når der er sol, blæst og frost om

foråret, er det fantastisk effektivt at harve og trække

kvik op på overfladen.

Denne periode skal udnyttes til at få gjort noget ved

kvikken, hvor der er for meget kvik. Det kan være et

dilemma om man skal så tidligt eller få bekæmpet

ukrudt i foråret, men når det er kvik, der er problemet,

kan man godt trække såtidspunktet lidt, til gengæld

for at få gjort noget effektivt ved kvikken.

Man skal altid starte med at skære igennem, så kvik-

ken, bliver standset i vækst og kan trækkes op. Om

man bruger en Kvik-up, en Kvik-killer, en Dyna-Drive,

en Marsk-Stig harve, er ikke det vigtigste, det er nu

det skal ske, det vigtige er, at man får så meget som

muligt af kvikken op oven på at ligge. Gentag gerne

behandlingen hver anden eller tredje dag, så længe

det er tørt vejr og især hvis der er frost om natten.

Man kan afslutte med at skære kvikken i stykker med

en tallerkenharve el. lign og det allersidste og vigtigste

tiltag mod kvikken, er at få pløjet ordentligt. Kvikken

skal helt ned i bunden af plovfuren, derfor skal der

en god forplov på og den skal indstilles så den tager

kvik og overjord og lægger det ned i bunden af furen.

Pløjning skal vende hele furen ned, så det, der før var

overjord, kommer ned i 18-22 cm dybde.

Her sidst i marts kan vi, hvis vejret er med os igen i

år, godt nå at bekæmpe kvik 14 dage endnu uden at

såningen bliver forsinket for meget.

CARSTEN MARCUSSENMail: cma@okologi.dk

Tlf.: 30627215

BLINDSTRIGLING I KORN BETALER SIGDet største del af det ukrudt i korn, man potentielt kan

bekæmpe med strigle og radrenser, kan elimineres

allerede inden kornet kommer op - med en blindstrig-

ling. Forsøg viser, at blindstrigling på det rette tids-

punkt kan give en bekæmpelseseffekt på 40 til 100%.

Effekten afhænger af, hvilke ukrudtsarter der er domi-

nerende i marken. Størst effekt opnås på ukrudtsarter

med små kimblade, som ærenpris, agerstedmoder,

fuglegræs eller kamille. Effekten kan være noget min-

dre på ukrudtsarter med store kimblade. Det kan være

krumhals, pileurter, hanekro eller burresnerre. Samti-

dig afhænger effekten af blindstrigling meget af vejret

efter såning. Er jorden fugtig vil meget ukrudt være

spiret frem og en blindstrigling kan betale sig. Hvis

jorden er tør efter såning spirer ukrudtet ikke frem og

blindstrigling kan være spild af ressourcer

En optimal blindstrigling forudsætter, at kornet er

sået i jævnt såbed med ensartet sådybde på 4-5 cm.

Foråret 2014 tegner til at have forudsætningerne for at

lave en perfekt såbed. Ved blindstrigling foretages 1-2

lette harvninger efter såning og inden kornet kommer

op. De første grønne spirer må gerne kunne anes ved

den sidste blindstrigling, men heller ikke mere. Ved

en blindstrigling opnås en bekæmpende effekt på

spirende ukrudtsfrø samt nyfremspirede ukrudtsplan-

ter - uden at man rammer kornet som ligger dybere

i jorden. Ved en blindstrigling harves ikke dybere end

ca. 2 cm, mens kørehastigheden godt kan være 12-15

km/t. Blindstriglingen kan være med til at fremprovo-

kere fremspiring af nyt ukrudt. Derfor skal man altid

nøje overveje, om det er nødvendigt at følge op med

en strigling, når kornet har 2-3 blade.

CLAUS ØSTERGAARD Mail: co@okologi.dk

Tlf.: 20457465

PLANTEAVL

21. marts 2014 nr. 541 15ØKOLOGI & ERHVERV

AF TRINE KREBSDIREKTØR I FRUGTFORMIDLINGEN OG FMD. FOR LANDSFORENINGEN PRAKTISK ØKOLOGI

MADEN I KANTINEN VISER VIRKSOMHEDENS VÆRDIER

I denne uge tordnede alle og enhver, som arbejder professio-nelt med mad, til Hernings hellige fødevarehaller, Foodexpo, for at se girafferne, nyhederne og branchen.På messen mødtes alle de, som har ansvar for, at danskerne får fantastisk mad på arbejdspladsen, i sygesengen, i insti-tutionen, på restauranter.Hvis disse skønne køkkenarbejderes virksomhedsledere vid-ste mere om mad og det at drive et køkken, og ikke mindst

køkkenet kører på skinner, så sendte de alle køkkenmed-arbejdere på Foodexpo med alle virksomhedens værdier i rygsækken.

Køkkenet i en virksomhed fortæller altid med stor synlighed, om en virksomhed udlever sine værdier eller ej. Du behøver blot 5 minutter i kantinen, før du kan mærke og smage, om virksomhedens værdier bliver foldet ud, eller om de blot lever et hengemt liv på en fjern hjemmeside.Fleksibel, moderne, etisk, CSR, bæredygtig, socialt bevidst, miljøbevidst, rum-melig, fair, innovativ. Man-ge er ordene om, hvor godt vi vil det for verden, men når vi sætter os til bordet, så lever samværet og ma-

ord. Det er skammeligt, for når vi bruger penge på at drive et velduftende sanseligt pauseværksted, så kan vi da lige så godt give den det sidste tryk på speederen og få alle

køkkenkoncept.

Alle disse moderne og gode værdier peger jo i høj grad på

ikke griber denne mulighed for at sætte store fede streger under de værdier, som virksomheden vil leve i verden. Spisebordet har altid været og vil sandsynligvis for evigt forblive det sted, hvor alle vigtige beslutninger tages og ud-leves. Derfor er det så vigtigt, at alt, der sættes foran os, emmer af det, vi vil, og det vi er, og det virksomheden er sat i verden for. Server dine værdier – og du vil sandsynligvis få medarbejdere, som tager bedre beslutninger og en omver-den, som kan afkode, hvad du mener og vil.

Køkkenet i en virk-somhed

fortæller altid med stor synlighed, om en virksomhed udlever sine værdier eller ej.

“

MAD & MARKED

PÅ MARKED

ET

Hvis økologien skal køre parløb med de lokale varer, er der behov for nogle klare

- Hvornår er en fødevare lokal?Det spørgsmål skal økologerne hur-

risikerer at blive en så stærk trend, at den bliver en konkurrent til økologien i stedet for en oplagte medspiller.

I samarbejde med Coop har Økologisk Landsforening (ØL) allerede etableret et tæt samarbejde, som skal spotte lokale økologiske varer.

På årsmødet i Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening opridsede Hen-rik Hindborg, markedschef i ØL situatio-nen:

- Lokale varer har så meget momen-tum. Der er ved at opstå en bølge. Det skal vi udnytte, så lokale varer ikke bliver en konkurrent til økologi, men det kom-

ride med på bølgen.Han advarer samtidig mod at lave alt

for rigide regler i form af en fast kilome-tergrænse, som omfatter alle varer. Det

sikrer en god synergi.

- Men vi skal tydeligt kunne forklare forbrugerne, hvad lokale varer er, ellers føler de sig snydt, siger han.

Mejerichefen på Thise Mejeri, Poul Pe-dersen, pegede på landets mange fø-devarefællesskaber som en fantastisk eksponent for lokal økologi og en tydelig tilkendegivelse af, at mange forbrugere sætter lighedstegn mellem lokale varer og økologi.

- Kontakten mellem forbruger og pro-ducent har været på vej væk. Nu har vi fundet en købekraft, som er interessant for producenterne. Det er herligt.

Konsulent Claus Sall fra Sall&Sall op-fordrer i den forbindelse til, at ØL laver fokusgruppeinterview med forbrugerne, for at danne et klart billede af deres for-ventninger til lokale varer.

-men, er det vigtigt at skelne mellem loka-le varer og varer fra bestemte lokaliteter, men begge dele er i vækst, og det mær-ker man ikke kun i detailhandlen.

De lokale varer er også så småt ved at

men der er stadig rum for forbedringer, erkender Jesper Bøgelund, varehusdirek-tør hos Inco Aarhus.

- Vi har ikke været dygtige nok til at honorere efterspørgslen. Vi er stadig et stykke fra detailhandlen, når det gælder

lokale varer, men de begynder at komme, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil se salget af lokale varer rulle, som det er sket med økologien, siger han under et temamøde om foodservice.

- Vi vil det, fordi vi kan se, at efter-spørgslen er der. Vi kan se, hvilken vej trenden går, og det er ikke kun inden for det offentlige, at salget vokser, siger Jes-per Bøgelund.

Han oplyser, at Inco derfor i øjeblikket arbejder på at få en endnu tættere dialog med avlerne.

Det samme gør Coops kæder. Coop vil

på hylderne i butikkerne, og derfor af-holdt koncernen i samarbejde med ØL i

-tor i Albertslund.

Her deltog 24 lokale øko-producenter

uddelere og andre ansatte fra Coop-kæ-derne.

- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, når vi har dem på hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nærhe-den af butikken. Det giver en større til-lid til varen, når man ved, hvem der står bag, og hvor varen er produceret, siger

at lokale varer skal komme fra en radius på ca. 50 km.

LOKALE VARERAF JAKOB BRANDT

Kødvarer fra Mineslund var blandt udstillerne, da SuperBrugsen i sidste uge inviterede lokale avlere fra Sjælland til leverandørtræf.

21. marts 2014 nr. 54116 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Kvickly i Ry sælger mest En økologiandel på 10 procent placerer Kvickly-butikken i Ry som kædens bedste til at sælge økologi. Ifølge Lokalavisen Skan-derborg er det anden gang, at Ry-butikken vinder værdigheden som økologisk duks blandt Kvick-lys 76 varehuse.

økologiandel på 5-7 pct.

GRØD og 7-Eleven serverer grød to go

GRØD: I USA og England er in-stant grød to go et kæmpe fæno-men, mens grød herhjemme har levet en mere anonym tilværelse. Men med et nyt samarbejde mel-lem grødbaren GRØD, økobage-riet Aurion og conveniencekæden 7-Eleven er økologisk grød to go nu på vej til et bredere gennem-brud.- Vi har lavet grøden kun til 7-Eleven, fordi folk fortjener et nærende, lækkert og økologisk måltid, de kan tage med på farten, siger Lasse Skjønning Andersen, der er initiativtager og ejer af GRØD.Lanceringen sker som led i 7-Ele-vens strategi for at øge antallet af lokalt producerede og økologiske produkter i kædens 195 butikker. Grøden koster en rund 20’er. Den fås i to varianter, som tilberedes nemt i butikken ved at tilsætte kogende vand.

De 5 Gaarde lancerer øko-kylling

FJERKRÆ: Virksomheden De 5 Gaarde, som producerer bl.a. konventionelle kyllinger, har netop sendt en økologisk kylling på markedet, som er opdrættet og slagtet i Danmark. I første omgang kan den kun købes i Kvickly som en hel kylling, men det er planen meget snart at lancere pakker med enten lår eller brystkød med skind, skriver PolitikenNiels Hasselholm, adm. direktør for De 5 Gaarde forventer et årligt salg på 50-100.000 kyllinger.

Nyt madmarked udfordrer TorvehallerneMARKED: Under mottoet ’street food til folket’ åbner et nyt mad-marked til påske i København, Copenhagen Street Food, som vil udfordre Torvehallerne på folkelighed.Markedet skyder op på Papirøen, hvorfra der er udsigt til Operaen, Skuespilhuset og Københavns havn. Til RetailNews oplyser initiativtagerne, at det bliver en ny legeplads for kreative mad-entreprenører, hvor både kultur, mad, bæredygtighed og det gode formål går hånd i hånd.

Guldregn over Emmerys

Fødevareminister Dan Jørgensen havde en travl dag i Herning, hvor han uddelte spisemærker og roser til 83 spisesteder. Foto: Tony Brøchner

Fødevareminister Dan Jørgensen overrakte økologiske spisemær-ker i både guld, sølv og bronze til hele 83 spise-steder under Foodexpo i Herning.

Mandag under Foodexpo stod i øko-logiens tegn, og fødevareminister Dan Jørgensen havde en travl dag under økotræet i midten af den øko-logiske fællesstand, hvor 49 økolo-giske virksomheder var samlet om

det hidtil største enkeltstående øko-fremstød på dansk grund.

Køkkenfolk fra alle hjørner af Danmark var troppet op for at mod-tage et økologisk spisemærke i en-ten guld, sølv eller bronze af Dan Jørgensen. Ialt blev der uddelt 83 øko-spisemærker til bagerbutikker, kantiner, børnehaver, plejehjem

-steder med mærket vokset fra i alt 400 til 700 på et år.

- Det betyder, at rigtigt mange mennesker får økologisk mad i hverdagen. Og en af de mange for-dele ved den økologiske omlægning i køkkenerne er, at måltiderne bliver

sundere, sagde fødevareminister Dan Jørgensen i forbindelse med overrækkelsen af de mange spise-mærker.

Dermed sigtede han til, at der

menuen, når køkkener omlægger til økologi, samt at råvarerne er uden potentielt skadelige pesticidrester.

Ros til køkkenerneFødevareministeren understregede, at økologien i Danmark er drevet af engagement og ildsjæle og roste

arbejde. - Det er virkelig godt gået af jer

alle, og det er mig en meget stor ære at få lov at overrække så mange øko-logiske spisemærker i dag. Fortsæt det gode arbejde, opfordrede Dan Jørgensen.

Formanden i Økologisk Lands-forening, Per Kølster, fulgte op med

- Når det lykkes at hæve økolo-giprocenten ude i køkkenerne uden samtidig at øge budgetterne, så skyl-des det engagement. De mange, der i dag modtager spisemærket, har slidt, slæbt og stræbt på vores alles vegne, sagde Per Kølster. jb@okologi.dk

Mindst 90 procent af alle råvarerne i Emmerys 25 butikker er økologiske, og på Foodexpo modtog bagerkæden 24 økologi-ske guld-spisemærker

For de ansatte på Emmery-kædens 25 bagerier har omlægningen til økologi været en længere rejse, som begyndte for snart ti år siden. Rej-sen mod det optimale bagværk slut-ter aldrig, men mandag markerede en milepæl for Emmerys, som på

spisemærker i guld, og nummer 25 følger snart efter.

I en tid, hvor de traditionelle ba-gerbutikker bliver hårdt presset af discountkædernes satsning på frisk brød, føler ejerne af Emmerys, at tiden er moden til mere åbent at

fortælle kunderne, at Emmerys ude-lukkende bruger økologiske ingredi-enser i sine brød og kager.

- Jeg mener, at der er behov for en kæde, der holder fanen højt – både hvad angår kvalitet og økologi, siger Thomas Knaack, som overtog Em-merys sammen med Hans Henrik Preisler, da kæden for knap tre år siden gik i betalingsstandsning.

- Vi ønsker at skabe en skarpere

gøre det tydeligt for kunderne, hvad de får, når de handler hos Emmerys, siger direktøren, som selv var i Her-ning for at modtage de mange guld-mærker.

Gode råvarer og godt håndværkDirektøren peger på, at den største udfordring for Emmerys er, at kæden er i konkurrence med andre bagerier, som benytter færdige, billige bage-mix i stedet for de noget dyrere øko-logiske råvarer, som ender i dejen i Emmerys centralbagerier i Aarhus og København.

- Forskellen på dem og os er både råvarerne og måden, vi arbejder på, fastslår Thomas Knaack.

Væksten i omsætningen har dog overbevist de nye ejere om, at de er på rette spor, og de forventer at åbne

Ros og gyldne mærker fra ministeren

Kort om Emmerys

Per Brun åbnede Emme-rys første butik i Århus i 1996

Alt brød bliver bagt på Em-merys centralbagerier i Valby og City Vest i Århus

Butikker: København: 20 Århus: 5

21. marts 2014 nr. 541 17ØKOLOGI & ERHVERVMAD & MARKED

Omsætningen i den økologiske foodservice-branche er fordoblet på

-ten til yderligere vækst frygter Økologisk Lands-

mangel på økologiske råvarer

De hjemlige økologer bør i højere grad rette blikket mod de mange offentlige og private køkkener, som sidste år købte økologi for 948 mio. kr. Det svarer til en vækst på 9,4 pct.

Det fremgår af dugfriske tal, som er beregnet på basis af indsamlede tal fra foodservicedatabasen, som er oprettet af Økologisk Landsforening (ØL). Tallene viser, at omsætningen er fordoblet siden 2009, og projekt-leder i ØL’s foodserviceafdeling, Rik-ke Grønning forventer, at omsætnin-gen af økologi i foodservicebranchen

runder en mia. kr. i 2014.- Økologi har efterhånden fået

godt fat rundt omkring i landets køk-kener, og meget peger på, at øko-salget vil vokse endnu kraftigere i år. Der er blevet søsat en lang række

-dets kommuner, som vil medføre endnu større efterspørgsel. Det vil vi

-lene, siger hun.

Risiko for varemangel- Vi kan høre på vandrørene ude hos køkkenerne, at der er bekymring om, hvorvidt der nu er økologiske varer nok og i de rigtige mængder og kva-

dem. Derfor vil vi gerne opfordre alle producenter, som er interesseret i at sælge varer til foodservice, til at melde sig ind i Økobasen og på den måde blive synlige for indkøberne, siger Rikke Grønning.

Hun mener, at det er på høje tid, at økologerne får øjnene op for, at

som efterspørger dansk økologi.Som eksempel nævner hun, at

der i 2013 blev solgt for fem mio. kr.

-sektoren. Det svarer til ca. 600 ton, og ifølge Rikke Grønning svarer det tal alene til det samlede forventede forbrug i indeværende år hos Fru Hansens Kælder, Københavns Mad-hus, Rigshospitalet og omlægnings-projektet ØKO++ på Sjælland.

Vi skal have noget i jordenRikke Grønning forventer, at de man-ge private og offentlige køkkener og institutioner, som netop nu er under omlægning, vil have en vis forståelse for, at det kan knibe for de danske økologer at dække den voksende ef-terspørgslen i indeværende år. Men hvis ikke branchen er hurtig til at tilpasse produktionen, frygter hun,

indkøbsansvarlige i landets storkøk-kener og kantiner.

- Hvis køkkenerne bliver henvist til at købe udenlandsk økologi, tror jeg, at mange vil foretrække at købe dan-ske konventionelle råvarer.

Så opfordringen fra Økologiens Hus er klar:

- Vi skal have sat noget i jorden, siger Rikke Grønning.

Frygt for varemangel

FOODSERVICETEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT

Kolonial 36%

Mejeri 36 %

Frugt & grønt 18 %

Kød/fjerkræ 3 %

Frost 7 %

Institutioner 36 %

Kantiner 36 %Restaurant, hotel, café 18 %

Tankstationer og andre 15 %

0

200

400

600

800

2010 2011 2012 2013

mio. kr.

Salgskanaler

Kategorier

Økologisk foodservice 2010-2013

Nye foodservice-talTallene i Økologisk Landsforenings foodservi-cedatabase bygger på indberetninger fra 15 grossister, som skønnes at stå for ca. 75 pct. af markedet.

størrelsen på det danske foodservicemar-ked, men branchen vurderer, at tallet udgør 12-16 mia. kr.

På basis af de indsamlede omsætningstal har ØL beregnet økologiprocenten i foodser-vicebranchen til 6-7 procent. Den halter med andre ord kun en smule efter økologiens an-del af detailsalget, som ligger på 7,6 pct.

Trængsel og

øko-træet

Der var trængsel under træet på økologernes fællesstand, hvor gæsterne både kunne blivere klogere på økologien og smage på den. Foto: Tilde Hurup

SVINEKØD: Det går støt fremad med salget af økologisk svinekød på både det danske marked og eksportmarkedet op-lyser det Danish Crown-ejede selskab Friland

øko-koteletter og medister i indkøbs-kurven, meddeler Friland, som har registreret en vækst på 30 procent i hjemmemarkedssalget de seneste seks måneder i forhold til samme pe-riode sidste år.

- Det sidste halvandet år har vi oplevet en stabil og positiv udvikling i salget af økologisk svinekød. Vi ser

en stigende efterspørgsel fra daglig-varehandlen, som er langt den stør-ste aftager, men salget til kantiner, restauranter, institutioner osv. er også i vækst, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland, der forventer, at udviklingen vil fortsætte.

Fremgang for eksportenØkologisk svinekød udgør imidlertid

stadig kun omkring én procent af det svinekød, der i dag bliver solgt i den danske dagligvarehandel.

Ifølge Henrik Biilmann er det der-for utrolig vigtigt, at selskabet atter kan notere fremgang på eksportmar-kedet.

I udlandet er det fortsat Frank-rig og Tyskland, som trækker det største læs, og efter et år, hvor eks-

porten blev ramt af tilbageslag, har Friland brugt 2013 til at positionere

-pæiske nærmarkeder som Sverige, Holland og England, og det skaber ny optimisme i hovedkontoret i Ran-ders.

Samtidig er Friland begyndt at sende et ton svinekød til Kina hver måned. jb@okologi.dk

til en solid manifestation

et sortiment til landets

Gæsterne strømmede til den økologi-ske fællesstand – ikke mindst man-dag, som var dedikeret til økologien, og det er en yderst tilfreds Rikke Grønning, foodservicekoordinator i Økologisk Landsforening, som gør status efter tre hektiske dage i Her-ning Messecenter.

- Det har været nogle fantasiske dage, og midt på dagen mandag var der så mange gæster, at man nærmest

ikke kunne komme ind på standen, si-ger Rikke Grønning.

Hun glæder sig også over de man--

viser, at der er grøde i økologien og at virksomhederne har indset, at økolo-gisk foodservice er et marked i vækst.

Rabel kom med en serie af pro-teinrige supper og desserter. De kan hjælpe plejesektoren med at opnå målsætningen om, at 60 procent af maden skal være økologisk.

cremet blomkålssuppe og cremet paprikasuppe.

Firmaets økologiske dessertkort

21. marts 2014 nr. 54118 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

Drømmer du om at starte gårdbutik? Så er der mindst to spørgsmål, du skal forholde dig til:1: Har du unikke varer?2: Hvorfor skal kunden komme til dig?

- Kan du ikke svare ’ja’ til det før-ste spørgsmål, eller har du slet ikke et svar på det andet spørgsmål - så glem det! siger Jens Otto Rasmus-sen, der på 18. år sammen med ægtefællen Elisabeth driver gårdbu-tik (eller fødevarebutik, som parret foretrækker at kalde deres butik) lidt nord for Farum.

De købte Stengården i 1997 og startede med 100 høns, og var beg-ge fuldtidsarbejde kemiingeniører. I dag piler 3.000 høns rundt i høn-segården, og udover, at Jens Otto og Elisabeth Rasmussen begge er fuld-tidsbeskæftigede på gården, har de

og lille håndfuld timelønnede hjæl-pere. Stengården omsatte i 2013 for 6,6 mio. kr. - heraf blev 5,8 mio. kr. omsat i butikken.

Et godt sted at dele videnElisabeth og Jens Otto Rasmussen deler gerne ud af deres erfaringer.

- Erfagrupper og netværk er et godt sted at dele viden. Vi er for ek-sempel med i et terroir-projekt sam-men med blandt andre Gram Slot, som vi for nylig besøgte, og hvor vi blev inspireret til at integrerer op-levelseselementer på Stengården, fortæller Elisabeth Rasmussen og fortsætter:

- Vi har allerede en hønsesti rundt om hønsegården - som også er vores frugtplantage. Stien er meget popu-lær, for vi bor i et område, hvor folks viden om, hvad der foregår på et landbrug, er uhyggelig lille; men de vil gerne have mere viden.

Elisabeth Rasmussen synes, at hun de sidste 15 år har haft et kanongodt liv. Hun blev fuldtidsbe-skæftiget på Stengården i 1999.

Fritid eller café?- Vores børn har nydt godt af, at vi ikke skal på arbejde uden for hjem-met. Da de to store var små, stod vi jo hver gang børnene var syge og

-beth Rasmussen.

Så efter 3. barns fødsel valgte Elisabeth at kvitte jobbet, og siden fulgte Jens Otto i hendes fodspor.

- I dag drømmer jeg om, lidt mere fritid. Så vi bygger måske en café! Elisabeth Rasmussen griner højt, for hun kan godt høre, at logikken ikke rigtig hænger sammen.

Det ender nok med, at fritiden bli-ver udsat, for både Elisabeth og Jens Otto Rasmussen har en del gode argumenter for, hvorfor en café på Stengården er en rigtig god idé.

- Når folk har været forbi med bør-nene for at gå en tur på hønsestien,

hvor de kan købe et stykke kage, si-ger Elisabeth Rasmussen. Jens Otto Rasmussen fortsætter:

- Vi har også tit skoleklasser på besøg, og især, når vejret er dårlig, mangler vi et lokale, vi kan invitere dem indenfor i. Han fortsætter:

- Vi kunne også bruge caféen til at holde kurser i - for eksempel mad-pakkekurser, salatkurser eller inspi-rationskurser.

Stille men støt vækst.Da familien Rasmussen i 1997 star-tede med at sælge æg fra stalddøren på Stengården havde de 100 høns og 9 RDM-køer, 17 ha jord hvoraf 500 kvm. var tilplantet med grøntsa-ger. Årsomsætning: 28.000 kr..

Siden er Stengården vokset - stil-le men støt. I dag er der 3.000 høns på gården. Derudover dyrker fami-lien 85 ha korn, græs og grøntsager,

fastansatte og en årsomsætning på 6,6 mio. kr.

- Indtil 2008 solgte vi både æg og grøntsager som stalddørssalg,

men da årsomsætningen rundede en mio.kr., besluttede vi at bygge fø-devarebutikken, fortæller Elisabeth Rasmussen, som er godt tilfreds med, at Jens Otto Rasmussen er en god håndværker, der kunne klare en stor del af ombygningen selv.

Til gengæld roser Jens Otto Ras-mussen sin kone for, at hun har

-tiksinventar, som både passer rigtig godt til butikken og ikke har været specielt dyrt.

- Alt - på nær æggene - sælges nu gennem butikken, hvor vi også har

produkter fra andre leverandører. Æggene har stadig staldørsstatus, for vores kunder vil gerne have friske æg, og det får de ikke, hvis alle æg-gene først skal en tur forbi ægpak-keriet i Hadsund. Hertil leverer vi kun nogle af vores æg men nok til, at besætningen bliver kontrolleret for salmonella hver 14. dag, og det gi-ver forbrugertryghed, siger Elisabeth Rasmussen.

BeliggenhedenElisabeth og Jens Otto Rasmussen har igennem hele interviewet været enige; men da emnet ’Stengårdens beliggenhed’ bringes på bane, er det slut:

- Vi har Danmarks bedst belig-gende gårdbutik, erklærer Elisabeth Rasmussen.

Jens Otto Rasmussen ser dog også visse ulemper ved beliggenhe-den:

- Vi ligger lige midt i Aarstidernes kernekundeområde, og der er Irma-butikker over det hele. De andre dag-ligvareforretninger er også godt på vej med økologien, lyder hans kom-mentar; men Elisabeth Rasmussen har svar på tiltale:

- For det første har vi ingen kon-kurrenter. Alle andre her på egnen, som har jord, bruger den til at holde heste på. Derudover har vi et stort,

købedygtig kundeunderlag, som gerne vil købe økologiske varer. Vi

på pulsen og være klar med de stri-bede rødbeder, når madmoden dik-terer det, og så skal vi ikke mindst være skarpe på, at vi kan lave pro-dukter, som aldrig kan overleve en tur igennem dagligvarebutikkernes grøntsagshåndtering. For eksempel har vi succes med de gode - men sarte - jordbærsorter og skrøbelige salater, fordi vores kunder gerne vil have dem, og fordi de ikke kan købes

-gravede samme dag, de sælges. Det er der også mange, der gerne kører efter.

Dertil kommer, at der, da vi star-tede, dagligt kørte 4.000 biler forbi gården, hvilket betød, at et Æg sæl-ges-skilt ved vejen var rigelig til at skabe et stort kundegrundlag.

- Annoncering har vi stort set ikke brugt penge på. Men vi udsender ni gange om året et elektronisk Ny-hedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi har nu 1.500 ’venner’, som følger os på facebook. Det er også en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til, fortæller Elisabeth Rasmussen.

Lille eller stor?For Jens Otto Rasmussen er det et temperamentsspørgsmål, om man skal være stor eller lille.

- Jeg syntes, opstartsfasen var utroligt spændende. Vi anede jo ikke, hvor det her ville ende. Det kunne gå alle veje. Da vi begyndte at få ansatte, ændrede det vores måde at arbejde på - og hvis vi skal have mange ansatte, er det en 3. måde, vi skal forholde os til, siger han og tilføjer:

- Man skal derfor tage stilling til, hvad man har mulighed for, og hvad det er, man gerne vil.

Læs mere: www.stengaardenoko.dk

Fødevarebutik på grænsen mellem land og byElisabeth og Jens Otto Rasmussen har de sidste 17 år skridt for skridt udvidet deres aktiviteter fra stalddørssalg af æg til en velasorteret økologisk fødevarebutik

Det er 17 år siden Jens Otto og Elisabeth Rasmussen købte Stengården nord for Farum. I dag driver de fødevarebu-tik med en god omsætning.

Det er først og fremmest Stengårdens egne produkter, der sælges i butikken, men der suppleres med varer fra andre leverandører.

GODT HÅNDVÆRK TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

Annoncering har vi stort set ikke brugt penge på. Men vi udsender ni gange om året et elektronisk Ny-hedsbrev til 1.600 abonnenter, og vi

har nu 1.500 ’venner’, som følger os på facebook. Det er også en slags annoncering, og det er ikke noget, man kommer sovende til.

ELISABET RASMUSSEN

“

Lokal leverandørmesse hos Coop

Bredt udvalg af lokale varerDe sjællandske leverandører som del-tog i messen præsenterede et bredt udvalg af økologiske varer: is, kød, brød, mel, grøntsager, øl, juice og cho-kolade. Coop’s ansatte kunne nyde smagsprøver på varerne og få en snak om økologi til lyden af Tim Christen-sen, som afsluttede dagen med en in-tim koncert.

De danske forbrugere viser stor interesse for lokale fødevarer, og den efter-spørgsel vil Coop gerne efterkomme. Derfor mødtes alle Coop-ansatte og øko-leverandører fra Sjælland til lokal leveranddørmesse onsdag d. 19. marts, som var arrangeret i samarbejde med Økologisk Landsforening.- Vi oplever en rigtig stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, når vi har dem på hylderne. Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nærheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, når man ved, hvem

der står bag, og hvor varen er produceret, siger Michael Løve, koncerndirek-tør i Coop.Økologisk Landforening har arrangeret yderligere seks møder mellem butiks-bestyrere i SuperBrugsen-butikker og lokale avlere i henholdsvis Fyn, Nordjyl-land, Midtjylland, Sønderjylland, Nordsjælland og Sydsjælland den 12., 13. og 14. maj.

En af de sjællandske leverandører, som deltog i leverandørmessen hos Coop, var Søren Moeslund Larsen fra Bakke-gården ved Ringsted. For ham lykkedes det under messen at lave aftaler med tre lokale butikker, som var interesse-ret i hans økologiske jordbær, kartof-ler og ærter. Dermed er afsætningen af sommerens høst nu på plads.

rigtig god idé. Vi avlere og indkøbere

rigtig god måde at gøre det på, siger han.Også Bjarne Straarup fra Hellas Frugt ved Skibby deltog i arrangementet og er begejstret over konceptet.- Der var en rigtig god stemning og folk var meget interesserede i de varer, vi havde med. Vi afsætter i dag vores

-Brugsen-butikker og vil gerne udvide vores lokale salg. Det forventer jeg, at messen kan have bidraget til, siger han.

Konkrete aftaler kom i hus

- Det er utroligt positivt, at Coop og SuperBrugsen har -

timent. Det giver en god mulighed for de økologiske leve-randører for at etablere en afsætning i deres lokalområde, siger Gitte Hvoldal, projektleder i Økologisk Landsforening og peger på, at der er en naturlig sammenhæng mellem økologi og lokale varer. - Der er en stærk tendens i tiden, hvor forbrugerene søger mod det nære og autentiske, hvilket matcher rigtig godt med økologi. Økologiske leverandører arbejder ud fra sær-lige kriterier, som netop sikrer gennemsigtighed i deres produktion fra jord til bord - bl.a. fordi de driver landbrug

på naturens præmisser, siger Gitte Hvoldal.Ifølge en undersøgelse fra Coop er størstedelen af de kun-der, som køber lokale varer, også folk, der normalt køber økologiske varer.Økologisk Landsforening opfordrer økologiske producen-ter, som er interesseret i at afsætte deres varer lokalt til at registrere sig i onlinedatabasen www.okobasen.dk. Med-arbejderne i foreningens markedsafdeling og foodservice-team benytter konsekvent Økobasen som redskab, når grossister, institutioner og dagligvarebutikker beder om

ANN

ONCE

God afsætningsmulighed for øko-producenter

Messen ”Kom og mød din lokale leverandør” blev afholdt i aulaen i Coops hovedkontor i Albertslund.

24 sjællandske øko-producenter deltog i leverandør-dag hos Coop.

Coop’s administrerende direktør Peter Høgsted samt markedschef Henrik Hindborg, projekt-leder Gitte Hvoldal og formand Per Kølster - alle fra Økologisk Landsforening - var til stede på messen.

21. marts 2014 nr. 54120 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED

To ton hyben landede i kontrollens syltekrukke

Birgitte Busk har oplevet en yderst langsommelig og til ti-der temmelig kritisabel sags-behandling. Da hun sidste år høstede to ton hyben blev de godkendt som økologiske. Si-

-logiske status, inden de igen blev økologiske

Sektionsleder:

Det tog for lang tid

Birgitte Busk nægtede at give op, men ventetiden trak store veksler på iværksætterlysten

Det minder mest om et manuskript ---

---

-

Hun måtte dog ud på en længere -

--

Byttede huset for en gård-

-

-

--

-

Sagen cykler rundt

-

næsten umuligt at komme i kontakt

-

-

Urimelig tung praksisTre uger senere kommer næste gok

--

-

indrette produktionslokaler under -

-

et eksempel på en urimelig tung kon-

-

Beder ØL om hjælp-

komme i kontakt med sektionsleder -

-

--

-

Det sætter tilsyneladende lidt -

---

-

KONTROL

-

-

-

-

-

-

--

Tiltrængt kovending

-

-

komme i kontakt med de rigtige per-

-

---

21. marts 2014 nr. 541 21ØKOLOGI & ERHVERV

100% økologisk zoneBortset fra nævnte undtagelser (Vand, salt mv)

Indgående & Lager AfsætningLager Køkken/Produktion

Montre/Delikatesse

Fødevarehandel

Restaurant

Regelsæt: Spisemærke/Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift

Regelsæt: Økologiforordningen/Økologibekendtgørelsen

Varer fralokaleavlere

Økro

b Mo

g

AfsætnProduktion

R T H

R

R

R

T TH

TH

H

gg

R

R

ddd

Leverandører(Krav: Økologicertificering)

Potentielt kontrolpunkt i forhold til traditionel økologikontrol

Pakning/emballering

Afsendelse

Varer fraøkologiskegrossister

Råvarer Tilberedte Henkogte/syltede

Satelit-butik

Produktion

MAD & MARKED

Madmarked ønsker enklere kontrol

Birgitte Escherich oplever at reglerne for økologikontrol slet ikke er gearet til en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked, og hun er glad for at Fødevarestyrelsen inviterer til konstruktiv dialog om ændring af reglerne.

Birgitte Escherich er i dialog med Fødevare-styrelsen for at få myn-dighederne til at bløde op på de rigide regler, som ikke er tilpasset en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked

I nær fremtid skal Birgitte Escherich og hendes team fra Præstø Madmar-ked til møde med Fødevarestyrelsen. Mødet er første trin i en dialog, som bliver afgørende for, om den unge fremadstormende virksomhed får mulighed for at bruge Ø-mærket på varerne fra områdets mange lokale økologer.

Som grundlægger af Præstø Mad-marked, der på rekordtid er blevet en gedigen succes, har det hele tiden været ambitionen for Birgitte Esche-rich, at hun kan mærke sine varer med Ø-mærket og skilte med det økologiske spisemærke i guld.

Begge dele burde efter hendes mening være en formalitet, da Præstø Madmarked udelukkende bruger øko-logiske råvarer.

- Vi lukker ikke konventionelle fø-devarer ind på vores matrikel, siger Birgitte Escherich.

Da hun satte sig ned for at lave den dokumentation, som myndighederne forlanger for at udstede en økologi-rapport, blev hun derfor overrasket over at møde en mur af regler og krav om kontrolvejninger.

- Hvis vi skal leve op til reglerne, som vi fortolker dem, kommer vi hurtigt op på at bruge mange timer på dokumentation i løbet af en uge, siger Birgitte Escherich, som derfor i første omgang har opgivet at få Ø-mærket sine produkter.

Hun oplever, at økologikontrollen slet ikke er gearet til at håndtere en frontløber-virksomhed som Præstø Madmarked, hvor råvarerne bliver forarbejdet og brugt i mange forskel-lige sammenhænge for at udnytte råvarerne bedst muligt.

Reglerne halter efter udviklingen- Den meget rigide kontrol er gigan-tisk provokerende i forhold til det projekt, som vi har gang i, siger Bir-gitte Escherich.

På den ene side skriger alle på bæredygtighed. På den anden side forhindrer reglerne, at det kan hono-reres.

Hun forstår ikke, at en virksom-hed, som udelukkende arbejder med økologiske råvarer, ikke kan nøjes med at lave en central bogføring af de varer, som kommer ind og ud af virksomheden. Og helst målt i kro-ner, så det er muligt at bruge tallene fra bogholderiet.

- Til gengæld vil vi tilbyde at kon-trollere alle vores leverandørers øko-logistatus en gang årligt.

Som det er i dag, er reglerne efter hendes vurdering med til at bremse udviklingen, og det giver ikke megen mening i en tid, hvor alle efterlyser

- Vi har fået ekstrem meget op-mærksomhed, siden vi åbnede. Det viser, at verden er klar til vores pro-jekt, men det er lovgivningen ikke. Det er udtryk for, at lovgivningen og udviklingen i fødevarebranchen ikke følges ad, pointerer den sjællandske iværksætter.

FVS inviterer til dialogHun er derfor utrolig glad for, at Fø-devarestyrelsen har anlagt den kon-struktive linje og inviterer til en dia-log, som meget gerne skulle føre til en forenkling af reglerne, så de sam-me råvarer ikke skal måles og vejes

butik, restaurant og produktionskøk-ken.

- Fødevarestyrelsen kan godt se, at vores kritik giver god mening. De vil også gerne arbejde for bæredyg-tighed, siger Birgitte Escherich.

Hun er helt på det rene med, at det formentlig tager noget tid at æn-dre reglerne, og af samme grund skal kunderne næppe forvente at se Ø-mærket på varerne i Præstø lige med det første, men på sigt vil hun gerne have mulighed for at skilte

med, at hun står i spidsen for en af landets mest bæredygtige madkon-cepter.

Lange udsigter til ændringerLisbeth Landstrøm fra Fødevaresty-relsen oplyser, at køkkener normalt ikke er omfattet af EU’s økologireg-ler, og dermed slipper for de omfat-tende balanceregnskaber.

Det gælder dog ikke Præstø Mad-marked, som både er køkken, de-tailbutik og produktionsvirksomhed. Den kan ikke nøjes med at anvende de lempeligere danske regler om økologisk storkøkkendrift.

- Myndighederne arbejder løben-de på at justere kontrollen inden for

de rammer, som er fastlagt i EU’s økologiforordning. Arbejdet sker i dialog med branchen – f.eks. i Dia-loggruppen for økologiske fødevarer, hvor bl.a. ØL er repræsenteret, siger Lisbeth Landstrøm.

Gruppen foreslog på sit seneste møde 3. marts, at FVST i forbindelse med den kommende forhandling af ny EU-økologiforordning, skal ar-bejde for, at detailvirksomheder blev kontrolleret efter samme koncept som er fastlagt i de danske regler for brug af det økologiske spisemærke.

- Uanset udfaldet er der ved æn-dring af EU-lovgivning tale om en re-lativ lang tidshorisont – der kan let

KONTROLTEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Rundtossede rødbeder

risikerer en del rødbeder at komme ud på en noget kring-let rejse, men grundlæggende er der fem mulige scenarier for de rødbeder, som lander i det økologiske madmarked på hav-nen i Præstø.

Rødbeden bliver solgt rå i butikken

Rødbeden indgår i menu-en i restauranten

Rødbeden indgår i en hjemmelavet salat i butik-kens delikatesse

Rødbeden syltes og sæl-ges på glas i butikken

Syltede rødbeder fra bu-tikken bruges i delikates-se eller restaurant

Rødbedens kringlede vej fra bonde til kundeFor at anskueliggøre udfordringerne med de omfattende kontrolkrav har Præstø Madmarked lavet et skema over en ’bæredygtigheds-livscyklus for rødbeder’, der viser, hvordan et parti rødbeder fra en lokal avler typisk bliver brugt, og hvor mange gange de røde rod-frugter risikerer at skulle kontrolvejes, før den sidste rødbede har forladt virksomheden.

21. marts 2014 nr. 54122 ØKOLOGI & ERHVERV

26. marts kl. 19. Et spadestik dy-bere - om biodynamisk dyrkning, livskræfter i naturen og et udvidet syn på fødevarekvalitet. Foredrag af Klaus Loehr-Petersen, Biodyna-misk Forening. Sted: Vitsø Kunst-skole, Søby Landevej 18, 5985 Søby. Tilmelding på 2253 9935. Arr: Biodynamisk Forening med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

30. marts kl. 10-17. Rodfrugter-nes dag. En smagsoplevelse med

TID & STED

ANNONCER

Benyt chancen for at få kvikkenn

Bjarne Hansen 21 15 87 06Carsten Markussen 30 62 72 15Christian Petersen 21 60 11 60Claus Østergaard 20 45 74 65Erik Kristensen 30 62 75 45Irene Fisker 20 92 68 24Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04Mads S. Vinther 30 62 90 16Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52Martin Beck 23 42 49 80Michael Tersbøl 51 53 27 11Sven Hermansen 29 43 75 50Thorkild Nissen 40 25 60 47

Økologisk LandsforeningSilkeborgvej 260

8230 ÅbyhøjTlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og fåelektroniske nyheder om økologi gratis!

Tilmeld dig i formularen påforsiden af www.okologi.dk

Nyt fra mark og staldFagligt Team

Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken

Tid for kvikbekæmpelse

Gulurt i Rug

Peders nye drone

Rettidig vinterhvede

Læs om det påhttp://fagligtteam.blogspot.com/

Spis. Mikkel Karstad og Anders Schønnemann (foto). 224 s. 349,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bogen er opbygget omkring enkelte råvarer og de tilberedningsmetoder og tilbehør, som kokken Mikkel Karstad gennem sine mange aktive år i køkkener har erfaring for passer sammen.Der er fokuseret på årstidernes skiften, og hvornår råvarerne er allerbedst, og der er tænkt på lækkerier, som kan gemmes på glas, til når de kan glæde allermest.Opskrifterne er beregnet til 4-6 personer, og de kræver ikke mere eksotiske ingredienser, end at de este kan ndes i en butik i nærheden eller dyrkes i køkkenhaven.

AB

Bog-nyt

rodfrugter. Pedersholt, Tryvej 201, 9352 Dybvad. Tlf.: 6160 9444. Arr: ZENAS-Pedersholt.

April2. april kl. 13-16. Det gode bør-nemåltid. På dette kursus vil du lære, hvilken rolle måltidet spiller, men også hvilken rolle du selv har i forhold til at skabe gode måltider i børneinstitutionen. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www.kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276. Arr: Københavns Madhus.

9. april kl. 09-15. Pølser og pålæg - lav pølser i lange baner. Denne dag er for jer, der elsker pølser, og som gerne vil inspireres til at lave dem i institutionen eller hjemme i jeres eget køkken. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, 1705 København V. Tilmelding: www.kbhmadhus.dk. Tlf.: 2214 7276. Arr: Københavns Madhus.

13. april. Økodag. Hele Danmark inviteres ud på økologiske gårde for at se glade køer blive lukket på græs. Se meget mere på www.

Økologisk Landsforening vil gernetakke sponsorerne for deres støtte

til generalforsamlingen

økodag.dk. Arr: Økologisk Lands-forening i samarbejde med de øko-logiske mejerier.

14. april kl. 09.30-16.30. Bus-tur til Fuglebjerggaard. Bustur fra

Skælskør Havn/Korsør/Slagelse til Camilla Plum og Fuglebjergga-ard. Tilmelding til Slagelse SFOF: slagelse@sfof.dk eller tlf.: 2045 5738. Arr: SFOF Slagelse

21. marts 2014 nr. 541 23ØKOLOGI & ERHVERV

Dansk forædledeøkologiske læggekartofler

sælges

Tidlige:SolistPrincess

Middeltidlige:BallerinaSavaDittaInova

www.danorganic.com danorganic@danorganic.com

Vesterbjergevej 17280 Sdr. FeldingTlf. 97 19 88 99Fax 97 19 89 03

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegød-ning, sødlupiner og hestebøn-ner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

GreenF Gødning. 100 % økolo-gisk gødning sælges. Flere for-

pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

Frøgræshalm sælges. Økolo-

fra lade. 70 øre/kg. Gert Lade-gaard Jensen, tlf. 9714 0485,

Sælges:nerede sorte stolper, 300 x 8

5121 0603.

Wrapballe-ensilage sælges.

ges. Tlf. 5539 5300.

Sælges: 150 tdr. økologisk

eller 7456 1163.

abonnent for at annoncere. Un-

ger eller linieskift.

Bestil annonce påtlf. 87 32 27 23 eller

ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe

Økologiske praktik-pladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Kontakt os på tel 96 96 66 66

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Lær os mer’ økologi

relfotrakeggæl eksigolokØseglæs gølkits go

Nyhed: Flere special kartoffelsorter

Online-bestilling på vore hjemmesidekd.tcelesoib.www

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK

egnisåT ,2 jeV skloL nerøSgrobdnevS 0075

email: peter@bioselect.dk 01 00 45 36 .flT

De næste numre Annonce-Udkommer deadline Nr.04. april 25. marts 542

25. april 08. april 54309. maj 29. april 54423. maj 13. maj 54506. juni 27. maj 54620. juni 10. juni 54704. juli 24. juni 548

Se oplysninger omannoncering på

www.oekologiogerhverv.dk

Bestil annonce påtlf. 87 32 27 23

eller ab@okologi.dk

Nordens største økologiskebesøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odderwww.ecogarden.dk

CN

AGROKA

LVEH

USE

GRISEH

YTTER

Tlf. 97 76 90 44 ww

w.c

nagro.d

k

Hej - søger job boligEr uddannet grundskole - praktik

udlandsophold, også designer/pæd.

R

Økologisk gødning sælgesFlere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologiskgødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik MortensenToruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup

erik@farmergoedning.dk Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22

Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Læs om de økologiske spisemærker på

www.oekologisk-spisemaerke.dk

ID nr. 4

2742

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

21. marts 2014 nr. 541

ER

HV

ER

VØ

KO

LOG

I

ERHVERVØKOLOGI

Forårsfornemmelser på Steensgaard Gods

foto) forarbejder de nyslagtede dyr til pølser, skinker og mange udskæringer, som godsets gæster købte godt ind af,

Der var næsten udsolgt på alle hylder, da Steensgaard i weekenden åbnede dørene til godsets nyindrettede gårdbutik med tilhørende spiseri

GÅRDBUTIK: For det dansk-tyske ægtepar Ann og Henning Wiesinger blev det en rigtig god oplevelse at åbne dørene til den mere kommer-cielle side af deres symbiotiske land-brug, hvor det langsigtede mål er at skabe en bæredygtig drift i total øko-logisk balance.

Steensgaard adskiller sig på man-ge punkter fra en mere traditionel be-drift, og hjertet i virksomheden er det nyindrettede gårdslagteri, hvor køer, svin, lam og diverse fjerkræ bogstav-lig talt bliver slagtet lige fra marken og på den måde undgår stress.

Gårdbutikken og spiseriet blev præsenteret for indbudte gæster og pressen forrige søndag, men den rigtige åbning var i weekenden, hvor lokale borgere strømmede til for at få en forsmag på, hvad Sydvestfyns nye økologiske kraftcenter kan tilbyde kunderne.

- Det er gået over al forventning,

der, siger Henning Wiesinger.

Sammen med godsets 12 ansatte skal parret nu bruge det kommende år til at skrue en produktion sam-men, som harmonerer med det, kun-derne efterspørger. I den forbindelse glæder han sig over, at kunderne købte mere specielle udskæringer som hjerte, nyre og tunge.

- Det var dejligt at se, for vi bliver nødt til at bruge alle udskæringer, for at få det til at løbe rundt.

Steensgaard har hentet den tidli-gere restaurantchef fra Falsled Kro, Kristian Beck Jensen, til at stå for gårdbutikken, og dermed er kun-derne sikret kompetent vejledning til, hvordan de skal tilberede kødet.

Ude på markerne er nogle af god-sets 12 ansatte så småt gået i gang med forårsarbejdet, og der er nok at rive i – både ude og inde.

Tanken er at forvandle det 800 ha store gods til en oase af økologisk vi-den, hvor formidling om bæredygtig-hed, dyrevelfærd og sund mad bliver den røde tråd.

Økologi &

Erhvervs lederskribent, Per Kølster, fyldte 60

den 19. marts, redaktionen ønkser til lykke og takker for

det gode samarbejde.

Vi har været en tur i arkivet, og fundet de bedste citater fra

Pers første år som form

and og lederskribent:

Økologien er ikke en tilfældig vare, som

kan erstattes af en anden. Den bæ

rer en kultur, som i sig bæ

rer en m

eget bredere og dybere mulighed for at gøre noget

godt.L

EDEREN Ø

KOLOGI &

ERH

VERV 532

LED

EREN ØKOLOG

I & E

RHVERV 536

nye veje for at sikre en klode i balkance. Mange af

vores vante forestillinger vil blive udfordret de kom-

mende år, og her har vi m

omentun. Økologien er kom

-m

et for at blive.L

EDEREN Ø

KOLOGI &

ERH

VERV 535

Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at

blive en solid trend - endda så solid, at det kan blive en bekvem

undskyldning for at glemm

e økologien, når bare det er lokalt.L

EDEREN Ø

KOLOGI &

ERH

VERV 540

Der var engang, hvor gift var gift. Rotten får rottegift og rotten dør. Klar tale. M

en med ordet ’rottem

iddel’, hvad sker der så lige m

ed rotten? Sproget glider, og den dybere m

ening kan derfor fortrænges. Engang var

gift endda noget positivt. Væk m

ed de pokkers ska-dedyr. Gift er noget, der får noget til at dø. Og giftige planter er farlige. Slanger er det osv. Sproget er klart og tydligt. H

vad er det så lige, der er sket, når kemi-

ske stoffer, der entydigt er beregnet til at slå ukrudt, skadedyr eller svam

pe ihjel, er blevet til ’midler’, og at

bekæm

pelse med gift er blevet til ’pleje’ eller ’væ

rn’?L

EDEREN Ø

KOLOGI &

ERH

VERV 529

Til lykke!

BAG OM ØKOLOGIEN ...