Oktober 2009 2. Årgang Nr. 5

Waliserne synger deres national-

sang ved afslutningen søndag

aften

Husk dansen er aflyst

mandag den 12. okto-

ber 2009 som følge af

efterårsferien

2

Fmd. Erling Kjær Nielsen

3250 7292

Nfmd. Vivi Bruhn Knudsen

3253 5124

Kass. Keld Vesterløkke

3253 8236

Best. Evald Jensen

3251 5113

Best. Ejvind Mehlsen

3252 3311

Best. Bjarne Lundgren Larsen

3057 7526

Best. Hanne Johansen

3252 2754

Suppl. Thomas Mortensen

2336 4299

Danseleder Morten Hansen

3250 4407

Kontingenter 2009-10

Aktive kr. 750.00

Passive kr. 90.00

Unge u/ 25 år kr. 300.00

Foreningens konto:

Amagerbanken, Kongelundsvej

kontonummer 5215-1000029

Ansvarshavende redaktør

Vivi Bruhn Knudsen

mail: vivi-tk@post.cybercity.dk

eller

vbk@lett.dk

Indhold

3

3

4

5

6

7

8

10

12

14

14

15

16

Formanden har ordet

Kontingent

Vidste du dette om

Morten

Svend Olsens jubilæum

Vidste du dette om Marie

Hilsen fra Søren

Wales-besøg i glimt

En virkelig dansemæssig

oplevelse

Spillemandstræf og

folkedans i Roskilde Havn

Foreningsbluser

Syholdet

Gave fra Gwerinwyr

Gwent

Kendte datoer og

aktiviteter

Deadline næste nummer:

21. oktober 2009

3

Bestyrelsen arbejder

Formanden har ordet (uden at blive afbrudt)

Nu er det ved at være efterår og sæsonen 09/10

er startet.

Vi er i gang igen og kan med glæde konstatere at

der p.t. er kommet 1 nyt par til opstarten og de/I

ser ud til at hygge sig med dansen og os.

Wales gæsterne er taget hjem efter en forlænget

weekend hos os.

De udviste stor tilfredshed med de arrangementer som var planlagt

for dem, både af foreningen og af værtsfamilierne.

Jeg vil gerne sige tak til alle værtsfamilierne for deres store indsats

og samarbejde i denne forbindelse.

Jeg vil også sige en særlig tak til hjælperne Annelise Nøttrup, Hanne

H, Frida, Lise P, Steen P og Stener, for deres store indsats under he-

le arrangementet.

Uden deres hjælp var det ikke gået.

Nu har jeg ikke mere at orientere om for denne gang, men håber da

at se jer alle til træningsaftenerne.

Husk vi skal have nye foreningsbluser, så der er et udvalg at vælge

mellem på de næste træninger.

Sidste frist for at vælge sig en model er 5. okt. 09

venlig hilsen

Erling

Formanden arbejder

Kontingent

Husk at betale kontin-

gent inden 1. novem-

ber - se betalingsop-

lysningerne på side 2.

4

Vidste du dette om Morten

Hvornår/hvordan stødte du første gang

på folkedans?

Som barn, da mine forældre tog mig

med til en legestue.

Hvad var din holdning til folkedans

før du prøvede at danse selv?

Ganske afslappet og positiv, da jeg jo

havde været i miljøet fra barnsben.

Hvad fik dig til at gå til folkedans?

Jeg kunne da ikke holde mig væk længere, efter at have prøvet en

del andre ting.

Danser du/har du danset andet end folkedans?

Ja, jeg har også gået til Jazzballet.

Hvornår begyndte du at gå til folkedans?

I 1975 som 14 årig.

Hvad synes du er det bedste/mest spændende

ved folkedans – og er der noget, du synes er kedeligt/uinteressant?

Den livsglæde det gi’r. Og så selvfølgelig alle de oplevelser man har

haft gennem tiden.

Hvordan var det første gang at have dragt på/være med til en opvis-

ning?

Stolthed og glæde er de 2 ord jeg kan komme i tanke om her.

Din dragt – syede du selv den?

Jeg syede hele dragten selv, i hånden, mens jeg gik i

gymnasiet, men mine klassekammerater nåede da at

vænne sig til det :-)

Spiller du også folkemusik?

Ja, jeg spiller tværfløjte.

5

Hvor længe har du været danseleder?

Nu, jeg tænker nærmere over det, så har jeg faktisk 25

års jubilæum i 2010.

Og ordet er i øvrigt frit!

Jeg glæder mig ofte over de venskaber som folkedansen

giver. Indenlandske såvel som udenlandske.

Svend Olsen, Tårnby

Kommunes Kultur- og Fri-

tidsforvaltning havde 40 års

jubilæum den. 1. august. Det-

te blev markeret med en re-

ception, hvor Børge Kastberg

overrakte Svend en vingave

fra Amager Folkedansere.

Fotoet er fra Karis, Tårnby Kommunes finske

venskabsby, hvor Svend fik mulighed for at

prøve dansk folkedans. Red.

6

Hvornår/hvordan stødte du første gang på

folkedans/spillemandsmusik?

I barndommen for mine forældre gik til

både folkedans og gammeldaws dans.

Hvad var din holdning til folkedans, før

du prøvede at danse?

At det var rigtig sjovt – men også fordi mor og far lærte min søster

og mig at danse Rhinlænder – Polka – Vals – Hopsa – Mazurka ef-

ter Bror-Kalle i radioen, selv Syvspring fik

vi lært.

Hvad/hvem fik dig til at blive spillemand?

(Klarinet) Ole, han gik til spil i Greve

Folkemusik Orkester.

Spiller du andet end folkemusik?

Selv om jeg holder utrolig meget af spille-

mandsmusik, så nyder jeg også at spille an-

dre former for musik.

Hvornår begyndte du at spille?

Da jeg var ca. 10 år – hvor jeg gik til klaverundervisning i 5 år –

først som voksen begyndte jeg at spille harmonika.

Hvad synes du er det bedste ved folkedans – og er der noget, du sy-

nes er kedeligt?

Det bedste - er det gode sam-

menspil i forskellige sam-

menhænge, og hvis man

samtidig mærker stor danse-

glæde.

Det kedelige – at de fleste

tror det er så kedeligt.

Vidste du dette om Marie

7

Danser du udover at spille?

Kun til familiefester og lign.

Hvor længe har du været spillemand?

Vel omkring 30 år. ”Ih du milde”.

Søren har sendt os en hilsen fra Kina, hvor han

har været på rundrejse den sidste måned. Sørens

tur går nu videre til Bali for snokling og dykning.

Søren vender hjem i oktober.

Hvordan var det første gang

at have dragt på?

Jeg var ikke vildt begejstret,

grundet ”min hvepsetalje ” og

de mange rynker – men har

prøvet det 2 gange i forbin-

delse med spilleri på Frilands-

museet (en hedebodragt og en

rømødragt).

Evt. noget om dit instrument?

Min nuværende harmonika

købte jeg i 1991 (måske skul-

le man snart købe en ny?)

Wales-besøg i glimt

9

10

En virkelig dansemæssig oplevelse

Den 26. august var vi sam-

let på CBS på Frederiks-

berg. Vi var ca. 10 dansere

i dragt, 6 spillemænd og

vores danseleder Morten.

Anledningen var at vi skul-

le fungere som et muntert

og kulturelt indslag i sko-

lens modtagelse af de nye

elever for den kommende

sæson.

Der var ca. 150 elever, og de var kommet fra hele verden. Jeg talte

med nogle fra Hong Kong, Japan, Taiwan, fra flere stater i Afrika

og fra Holland, Frankrig og Italien. Jeg talte ikke med en eneste

dansker.

Det var et rigtigt godt lokale, stort

og med bænke på trapper op på hele

den ene langvæg, og med et dejligt

dansegulv. Alle kunne se.

Imedens studenterne kom ind og

fandt sig nogle siddepladser, spille-

de orkestret nogle gode dansemelo-

dier. Vi startede med en lille op-

visning med både kvadrille

- og rækkedanse, og efter

hver dans fik vi et bragen-

de bifald, det var meget

inspirerende. Efter opvis-

ningen blev studenterne

bedt om at komme på gul-

vet, og de efterkom næsten

alle opfordringen, der sad

kun 10-14 stykker tilbage.

11

Vi startede med nogle lettere række-

danse, først dansede folkedanserne og

bagefter eleverne til Mortens pædago-

giske vejledning. Det gik nogenlunde,

selv om sådan nogle unge mennesker

fra hele verden ikke kan danse polka

eller gå i kreds, de fleste hopper lidt

formålsløst rundt og især griner de

meget. Det er tydeligt nyt for dem at bevæge sig parvis rundt til mu-

sik.

Men efter mange forsøg begynder

det at fungere og når musikken

stopper, lyder der et enormt bi-

fald.

Efterhånden, som det går bedre

og bedre, bliver dansene sværere

og sværere, men de studerende

bliver ved, og efter hver dans vil

bifaldet ingen ende tage.

Vi danser først en lille time, så en halv times pause og så en lille ti-

mes dans igen.

Afslutningsdansen er den samme dans som den, vi be-

gyndte med, og den kan de nu danse næsten fejlfrit,

hvilket igen udløser et enormt bifald.

Det er en meget stor oplevelse at se hvor let og mun-

tert folkedans kan bruges til at skabe en rigtig god

kontakt mellem mennesker fra

hele verden.

Bagefter er der fotografering,

hvor mange af eleverne vil ha-

ve et billede med hjem, hvor

de er fotograferet med en dan-

sker i festtøj.

Dennis.

12

Spillemandstræf og folkedans

i Roskilde Havn.

Hver onsdag aften er der spille-

mandstræf på de ru brædder i Vikin-

geskibsmuseet i Roskilde Havn, og

det er åbent for alle folkedansere at

komme og få en svingom.

Sidste onsdag (29. juli. red.) sadlede

Lise og jeg vore jernheste. Vejret var

dejligt og vi ville lige ind og kikke

på, så det gjorde ikke så meget, at vi

kun havde cykellygter til den ene cykel, for vi ville jo køre hjem i så

god tid, at det stadig var lyst - troede vi!! (Der er ca. 9 km fra Tune

til Roskilde og en væsentlig del af vejen kører man ad almindelig

landevej uden cykelsti og belysning.)

13

Da vi kom til Roskilde Havn, var der rigtig

gang i musikken - mange musikere, violi-

ner, harmonikaer, fløjter og en sav! Og

dansen gik bare derud af.

Der var kommet rigtig mange, ikke blot fra

de nærmeste byer og foreninger, men også

folkedansere fra fjernere steder som Ama-

ger, havde ladet sig anspore. Og vejret var dejligt!

Inden vi havde set os om, var vi faldet i snak med "gamle

folkedansere" og da Lise også lige skulle have afprøvet

dansegulvet, gik tiden bare, og pludselig var den 21.30, og

vi skyndte os hjemad! At det så blev bælgmørkt, da vi var

nået halvvejen, kunne dog ikke ødelægge den gode ople-

velse, vi havde haft, og vi kom hjem i bedste humør.

Hilsen Steen

14

Syholdet

I øjeblikket og frem til 5. oktober kan der

bestilles foreningsbluser, hvor logoet i hvidt

placeres på ærmet. Der er 2 damemodeller

og en herremodel. Farven på alle forenings-

bluser bliver azurblå (som damemodellen

med V-udskæring) eller lidt mørkere.

Prisen er Kr. 100,- pr. stk.

Foreningsbluser

Syholdet starter igen tirsdag den 6.

oktober i foreningslokalet Kastrup-

vej 326 1. sal - lokalet over cykel-

forretningen.

Vi starter kl. 19.00 - eller rettere: De

første starter kl. 19.00, resten efter-

hånden som de når frem - og vi slut-

ter ca. kl. 21.30.

Syholdet er ikke et fast hold, men

består blot af de der kommer den

pågældende aften.

Nogle kommer

bare et par gange

i sæsonen f.eks.

for at få hjælp til

en reparation -

eller for blot at se, hvad der foregår. Husk at tage

kaffe/te med til pausen.

Folkedragter Udlejes

For Amager Folkedanseres

medlemmer er priserne:

Bestil i god tid, opgiv mål og aftal

prøvetidspunkt på tlf 32 51 07 23

Else Christensen

Mål: Bryst- og taljemål samt

fra talje til gulv.

Enkeltopvisning Kr. 75,-

Sommersæson Kr. 200,-

Hele året Kr. 300,-

15

Sikkerhedslampe til miner Opfindelsen af sikkerhedslampen anses for et

videnskabeligt gennembrud i kulbrydningens

historie. Før Sir Humphry Davy i 1815 udvikle-

de sikkerhedslampen var lyskilden i minerne

stearinlys. Lysenes nøgne flamme forårsagede

mange eksplosioner og dødsulykker var alt for

almindelig. I 1814 omkom 160 minearbejdere

ved eksplosioner i Storbritanniens miner.

Den oprindeligt udviklede sikkerhedslampe var

en olielampe omviklet med ståltråd og gaze med en nedre del af

glas, hvor lyset kunne skinne gennem. Sir Humphry Davy fandt ud

af, at selv om methangassen kunne komme ind i lampen hindrede

konstruktionen af ståltråd og gaze en eksplosion.

Sikkerhedslampens anden funktion var at konstatere gas i minen.

Hvis der var gas i minen, blev flammen i lampen mindre og gassen

brændte i lampen i afstand fra selve flammen, således at der om-

kring flammen opstod en kappe af lys blå brændende gas.

Formålet med sikkerhedslampen var at forbedre sikkerheden ved

minearbejde, men en del ejere af minerne udnyttede sikkerhedslam-

pen til at gennemtvinge kulbrydning i gasfyldte miner, hvor man

ikke tidligere havde kunne bryde kul. Medens nogle minearbejdere

derfor forbandede sikkerhedslampen, var andre taknemmelige. Sir

Humphry Davy udtrykte selv, at han havde aldrig været så berørt,

som da han modtog en skriftlig erklæring fra en gruppe minearbej-

dere og disses familier, der takkede Davy for den opnåede beskyt-

telse af deres liv.

Sir Humphry Davy undlod bevidst at patentere sin opfindelse med

henvisning til, at hans eneste ønske ved udviklingen af lampen var

at spare liv.

Søndag aften overrakte Waliserne os en olielam-

pe, som var udformet som sikkerhedslamperne,

der blev benyttet i kulminerne. Med gaven fulgte

følgende beskrivelse:

16

Dato Aktivitet

2009

5. oktober Start syhold

12. oktober Efterårsferie – ingen træning

26. oktober Kaffeaften – Emne: Wales danse

16. november Dansen er AFLYST, Kommunevalg

22. november Skov og hjertetur -frokost m.v. hos VBK

28. november Juletræsfest

30. november Kaffeaften – Emne: Alt for hurtige danse

14. december Julehygge – sidste danseaften før jul

15. december Sidste syaften inden jul

2010

4. januar Første træning efter jul

Første syaften efter jul

18. januar Træning aflyst (eller flyttes)

25. januar Kaffeaften – Emne: Klassiske legestuedanse

15. februar Vinterferie – ingen træning

22. februar Kaffeaften – Emne

Orø Legestue

27. marts Afslutningslegestue

29. marts Sidste danseaften - Kaffeaften – Emne

Sidste syaften

12. april Generalforsamling

15. juni Valdemarsdag

5. - 18. juli Isleek på Island

Ult. juli Evt. gæster fra Houston, Texas

Kendte datoer og aktiviteter for 2009 - 2010