Hjernen Det mest geniale man kan tænke sig

D-vitamin Hvorfor er det så vigtigt?

Mentalisering kan styrke tilknytningen mellem forældre og barn

Nyheder og rådgivning om børneernæring

Nr. 2 / 24. årgang / december 2016

OM SPÆD &SMÅBØRN

HA-produkter kan ikke anbefales til alle spædbørn ······························································· 4Catharina Tennefors, Forsknings-, Udviklings- ogKvalitetsdirektør, Semper

Tidlig introduktion til jordnødder kan forebygge jordnøddeallergi ·············································8Tova Almlöf, biokemiker, Semper

Nye retninglinier fra ESPGHAN for glutenintroduktion og risiko for cøliaki ··········· 9Tova Almlöf, biokemiker, Semper og Catharina Tennefors, Forsknings-, Udviklings- og Kvalitets-direktør, Semper

Hvorfor er D-vitamin så vigtig? ·········································· 10Eline Holm, freelancejournalist

Hjernen - det mest geniale man kan tænke sig ······························································································ 14Louise Candert, medicinsk skribent

Mentalisering kan styrke tilknytningen mellem forældre og barn ····································································· 18Eline Holm, freelancejournalist

Om Semper ····························································································································· 21 10

4

8

14

I N D H O L D L E D E R

Den er faktisk ret fantastisk. Den er hele vores styresystem og den udvikles og optager viden gennem hele vores liv – det er da ret vildt….

Men hvordan kommer den godt fra start, og hvad kan man som forældre og voksne der arbejder med børn til dagligt gøre for at optimere og styrke det lille barns hjerne, så den udvikles bedst? Det er et emne vi har haft fokus på i dette efterår bl.a. med spændende foredrag med neuropsykolog Käte From om hvordan stimulering af barnets sanser danner synapser i barnets hjerne, og hvordan denne tidlige stimulering skaber hjernens arkitektur og danner grundlaget for barnets udvikling og trivsel fremover.

I denne udgave af Om Spæd & småbørn har vi en ar-tikel om hjernens udvikling hvor den svenske hjerne-forsker Hugo Lagercrantz giver konkrete forslag til hvordan man styrker udviklingen af barnets hjerne.

Mentalisering

Et andet emne vi har haft fokus på er mentalisering, og hvordan man som fagperson kan bruge menta-lisering i sin dagligdag, med forældre og børn. Læs mere om mentalisering på side 18

På alles læberD-vitamin kom for alvor på alles læber på en lidt kedelig måde i løbet af sommeren. For meget D-vi-tamin medfører forgiftning, og det var jo desværre det der skete. Men D-vitamin er et super vigtigt vitamin, og i artiklen på side 10 har vi kigget lidt på D-vitamin status hos danske børn og hvorfor det er man anbefaler at give D-vitamin tilskud til børn fra de er 2 uger til de er 2 år.

Fokus på tolerance af fødevarerForskningen inden for allergi er stadig meget aktiv og nye og spændende forskningsresultater kommer frem i disse år, hvor der er meget fokus på tolerance af fødevarer og vores sundhed generelt. Og hvor der er en tendens til at total udelukkelse af fødevarer måske ikke altid er det bedste forsvar mod allergi og intolerance.

ESPGHAN* er netop kommet med nye vejledninger for allergi, læs mere om disse på side 9.

Årets sidste månederJulen nærmer sig med hastige skridt og dermed også afslutningen på 2016. Et år hvor mange af os har løbet rigtig stærkt, hvor mange af jer har taget i mod flere nye familier både fordi fødselstallet er steget markant, men også som følge af den krig og uro der er steder langt væk fra Danmark.

Jeg kipper med hatten for jeres store indsats og det fantastiske arbejde I udfører med alle vores børn – og ønsker jer alle en glædelig jul.

De bedste hilsner

Katja

*ESPGHAN er det Europæiske Selskab for Pædiatri, Gastroentorologi, Hepatologi og nutrition (European Society for Paediatric Gastroenterology, Hepatology and nutrition). De vejleder EU i spørgsmål bl.a. vedrørende ernæring.

Den dér hjerne!!!

OM SPÆD & SMÅBØRN UDGIVES AF SEMPER DANMARKOm Spæd & småbørn belyser aktuelle emner og spørgsmål inden for ernæring til spæd- og småbørn. Tidsskriftet er rettet mod sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl. der arbejder professionelt med spæd- og småbørn.

Redaktion: Katja Baltzer Lindrupkatja.lindrup@semper.dkSarah Johnsarah.john@semper.dkMathilde Østergård mathilde.ostergaard@semper.dk

Ansvarlig udgiver:Katja Baltzer LindrupRedaktionens adresse:Semper DanmarkOm Spæd & småbørnSankt Nikolaj Vej 8, 4. SalDK-1953 Frederiksberg C

Produktion: Right Arrow v. Dan Bjaarnø

Tryk: Kailow Graphic

2 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6

4 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | N OV E M B E R 2 0 1 6

For spædbørn, der ikke får dækket hele deres ernæringsbehov gennem amning, er målet, at modermælkser-statningen fuldstændigt eller sammen med brystmælken skal opfylde både ernæringsbehovet og de fysiologiske resultater, man ser hos ammede børn.

Nedbrydning af proteinProteiner er opbygget af aminosyrer. Et mælkeprotein kan industrielt ned-brydes ved hjælp af enzymer, således at der skabes lige store peptider. Disse kan derefter yderligere nedbrydes til aminosyrer. Generelt har peptider en bitter smag, og frie aminosyrer er endnu mere bitre. Et protein, der er delvist eller stærkt nedbrudt industri-elt, kaldes et hydrolysat.

Begrebet hypoallergenForuden modermælkserstatning, som

er baseret på hele mælkeproteiner, findes der i dag også to andre typer modermælkserstatning. Den første type er produkter, der er baseret på stærkt nedbrudte mælkeproteiner, som også kaldes: ekstensivt hydroly-serede mælkeproteiner – på engelsk forkortes eHF (extensively hydrolysed formula). De er udviklet til børn med diagnosticeret mælkeproteinallergi. De er hypoallergene produkter, hvor mælkeproteinerne er så svært ned-brudte, at kroppen ikke kan genkende dem og derfor ikke reagerer med en allergisk reaktion. Den anden type er modermælkserstatning baseret på delvist nedbrudte mælkeprotei-ner – som på engelsk forkortes pHF (partly hydrolysed formula). Disse har betegnelsen HA (forkortelse for hy-poallergen) i sit produktnavn, hvilket er uheldigt, eftersom det er nemt at forveksle med de modermælkserstat-ninger, som er baseret på ekstensivt

hydrolyseret protein, der skal anvendes ved behandling af børn med diagnosticeret mælkeproteinallergi. Modermælkserstatning baseret på delvist nedbrudte proteiner, såkaldte HA-produkter, kan ikke anvendes ved behandling af mælkeproteinallergi. I USA må begrebet hypoallergen kun anvendes om en modermælkserstat-ning, som i alment anerkendte kliniske forsøg har vist, at den tåles af mere end 90 procent af de spædbørn (95 procent konfidensinterval), der er overfølsomme over for det protein, som hydrolysatet er fremstillet af. I praksis gælder dette udelukkende for produkter, der indeholder ekstensivt hydrolyseret mælkeprotein, som fx Profylac og Nutramigen, og som er udviklet til børn, der er overfølsomme over for mælkeprotein. I Europa anvendes begrebet hypoallergen om modermælkserstatning, som er base-ret på både delvist/partielt og svært/

HA-PRODUKTER KAN IKKE ANBEFALES TIL ALLE SPÆDBØRNEn international ekspertgruppe har i en artikel præsenteret sin gennemgang af forskningen inden for modermælkserstatning baseret på delvist nedbrudt komælksprotein og produkter med betegnelsen HA i navnet. Ekspertgruppens anbefaling er, at disse ikke kan anbefales til alle børn, i tilfælde af at amningen ikke fungerer. På grund af utilstrækkelige data kan de heller ikke anbefales til forebyggelse eller behandling af forskellige funktionelle mave- og tarmproblemer. Nedenfor præsenteres de spørgsmål, som artiklen belyser1.

Forfatter: CATHARINA TENNEFORS, Forsknings-, Udviklings- og Kvalitetsdirektør, Semper

O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 5

O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | N OV E M B E R 2 0 1 6 7

ekstensivt nedbrudt mælkeprotein. Dette medfører, at visse anbefalinger er uklare, hvad angår, hvilken pro-dukttype det vedrører. Allerede i dag har sundhedspersonale gode grunde til at gennemgå formuleringer. Følgende tekst er hentet fra den svenske børne-lægeforenings hjemmeside vedrørende forebyggelse af allergi.

”Hvis moren ikke ammer fuldstændigt under de første måneder, kan der i de fleste tilfælde gives almindeligt supplement, uden at det øger risikoen for allergi. Særlige erstatninger (såkaldt hydrolysat) har ikke vist sig at beskytte mod udvikling af allergi i sammenligning med amning. For en mindre del af børnene med høj generisk disposition, dvs. med to familiemedlemmer med omfattende og behandlingskrævende allergisk sygdom (ikke kun pollensnue), har ernæring med særlige erstatninger (såkaldt hydrolysat) under 4-6 måne-der i sammenligning med ernæring med almindeligt supplement (ko-mælksbaseret) resulteret i en mindre forekomst af eksem, men ikke med garanti fødevareallergi (komælks-allergi) tidligt i livet. Se hele teksten på side 12-13 i nedenstående link.

http://www.barnallergisektionen.se/stenciler_nya06/A1_bakgrund.pdf

I teksten oven for er det umuligt at forstå, hvilken eller hvilke hydroly-sat-baserede produkter det vedrører.

AllergiforebyggelseI et studie med såkaldte højrisikobørn (høj arvelig disposition for at udvikle allergi) blev det vist, at en moder-mælkserstatning baseret på delvist nedbrudte valleproteiner beskytter mod eksem, men ikke mod allergi. Dette understøttes yderligere i en større analyse af 18 studier, en såkaldt metaanalyse, med en frekvensreduk-tion på 52 % ved 1 års alder og 38 % ved 3 år. Det er væsentligt at fremhæve, at der ikke findes lignende resultater for børn, der ikke tilhører højrisikog-ruppen. Med hensyn til udsættelsen af introduktionen af allergener som en forebyggende foranstaltning er der sket et paradigmeskifte. I dag anses tidlig, snarere end sen, introduktion af allergene stoffer at mindske risikoen for allergi. Allerede i artiklens ind-ledning belyser ekspertgruppen nyere forskningsresultater, som viser, at tidlig introduktion af peanuts, som er et stærkt allergen, betydeligt reduce-rede udviklingen af peanut allergi hos børn med høj risiko for denne allergi, og også hos dem, som var sensibilise-rede2. Nedenfor vil jeg ikke fokusere yderligere på allergiudvikling, men

derimod mere på de andre årsager til, at ekspertgruppen ikke anbefaler brug af modermælkserstatning baseret på delvist nedbrudt mælkeprotein (HA-produkter).

Bioaktive peptiders betydningEvaluering af modermælkserstatning baseret på både ekstensivt og delvist nedbrudt mælkeprotein er oftest blevet foretaget i et allergenicitets perspektiv, og derfor findes der få studier om ernæringsanalyse. I ekspertgruppens artikel fremgår det, at der ved nedbrydning af mælkepro-teiner i mave- og tarmkanalen dannes forskellige bioaktive peptider, og det er sandsynligt, at spædbørn, der får modermælkserstatning baseret på allerede nedbrudt mælkeprotein, det vil sige delvist hydrolyseret mælke-protein, under fordøjelsen danner andre nedbrydningsprodukter i mave- og tarmkanalen i sammenligning med dem, der normalt dannes hos børn, som får almindelig modermælkser-statning med hele intakte mælkepro-teiner. De langsigtede metaboliske virkninger af denne forskel kender man i dag slet ikke til. Kun en meget lille del ( ~0,1 %) af alt protein i brystmælk består af peptider. Dette skal sammenlignes med sammensæt-ningen i et såkaldt HA-produkt, der

indeholder peptider, eftersom den er baseret på delvist nedbrudte mæl-keproteiner. Dannelsen af bioaktive peptider fra brystmælk er relateret til forekomsten af proteiner, og det er blevet foreslået, at store proteiner i brystmælk er vigtigt for udviklingen af fordøjelsesfunktionerne. Som eksempel kan det nævnes, at der under fordøjelsen i mave- og tarmkanalen dannes mælkeproteinet α-laktalbu-min, bioaktive prebiotiske peptider, GLF-peptid, mineral-chelatorer samt antibakterielle peptider. I mange tilfælde er frigørelsen af bioaktive peptider ved fordøjelsen forringet hos børn, som får industrielt fremstillet delvist nedbrudt protein. Ved frem-stillingen af modermælkserstatning med delvist nedbrudte mælkeprotei-ner anvendes andre enzymer end dem, der findes i maven.

MavefunktionDet er blevet vist, at mave- og tarm-funktionen modnes hurtigere hos ammede børn end hos børn, som får modermælkserstatning. I dag ved man ikke, om børn, som får modermælkser-statning baseret på delvist nedbrudte proteiner, får en forsinket modning af fordøjelsesfunktionen i sammen-ligning med dem, som får almindelig modermælkserstatning baseret på intakte mælkeproteiner. Dette kan dog ikke udelukkes, fremhæver forfatterne i den internationale ekspertgruppe. En stor randomiseret dobbeltblindet undersøgelse viste ingen forskel, hvad angår opkast, kræsenhed, allergiske reaktioner, forstoppelse, diarré eller

gylp efter måltider blandt de børn, som har fået modermælks erstatning med hele proteiner i sammenligning med dem, som har fået modermælkser-statning baseret på delvist nedbrudt protein. Den eneste forskel var en noget højere afføringshyppighed ved to måneder hos dem, der fik det sidstnævnte produkt. En anden randomiseret undersøgelse viste, at god rådgivning angående tolkning af spædbarnets utilfredshed førte til større forbedring af forældrenes oplevelse af kolikproblemer end at skifte modermælkserstatning på grund af mistænkt intolerance.

UdvalgArtiklen belyser også forskellen i omkostninger for forældre, som får anbefalet HA-produkter frem for mo-dermælkserstatning baseret på hele mælkeproteiner. En modermælkser-

statning baseret på delvist nedbrudt protein, et HA-produkt, kan købes i almindelige dagligvarebutikker, men er dyrere end almindelige moder-mælkserstatninger. For familier, der har brug for at holde deres udgifter nede, er det derfor vigtigt, at en anbefaling om en særlig produkttype er velbegrundet.

Referencer1. Y Vandenplas , P Alarcon , D Fleischer, O Hernell, S Kolacek, H Laignelet, B Lönnerdal, R Raman, J Rigo, S Salva-tore, R Shamir, A Staiano, H Szajewska, J Van Goudoever, A von Berg and WS Lee. Should partial hydrolysates be used as starter infant formula? A working group consensus. JPGN 2016;62:22-35.

2. Du Toit G et al. Randomized trial of peanut consumption in infants at risk for peanut allergy. N Engl J Med. 2015 Feb 26;372(9):803-13.

Den internationale ekspertgruppe anser, at modermælkserstatning baseret på delvist nedbrudt protein, såkaldte HA-produkter, ikke kan anbefales til alle børn, når amningen ikke fungerer. De langsigtede ernæringsmæssige og metaboliske konsekvenser er ikke tilstrækkeligt undersøgt, og der er behov for flere studier for at fastslå, hvordan disse parametre påvirkes, når spædbarnets næring indeholder proteiner, der ikke er intakte på samme måde som i brystmælk eller modermælks-erstatning baseret på intakte proteiner. HA-produkter kan heller ikke anbefales til forebyggelse eller behandling af forskellige funktionelle mave- og tarmproblemer på grund af utilstrækkelige data.

”I dag anses tidlig, snarere end sen, introduktion af allergene stoffer at mindske risikoen for allergi”

K O N K L U S I O N

6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6

Nyt opfølgningsstudie støtter tidligere resultater.

Et publiceret studie fra 2015 med spædbørn med høj risiko for at udvikle atopisk sygdom har vist at introduktionen af jordnødder i kosten allerede ved 4-11 måneders alderen, markant nedsætter risikoen for udvikling af jordnøddeallergi i 5 års alderen. Tidlig introduktion af jordnødder hos i forvejen sensible børn mindsker også risikoen for udvikling af jordnøddeallergi. Et nyligt publi-ceret opfølgningsstudie ved 6 års alderen støtter disse resultater.

I ESPGHANS retningslinier fra 2008, som primært bygger på observations-studier, anbefales det at gluten introduceres i overgangskosten ved 4-6 måneders alderen samtidig med amning. Gennem de sidste 2-3 år er nye store og randomiserede studier blevet publiceret og resultatet af disse studier har medført at ESPGHAN opdaterer sine retningslinier.

I følge de nye retningslinier bør gluten introduceres i spædbarnets kost i 4-12 måneders alderen. Hos børn med øget risiko for cøliaki (genetisk prædisponerede og nære slægtninge med cøliaki) kan tidlig introduktion af gluten (ved 4 måneders alderen i stedet for ved 6 måneders alderen, eller ved 6 måneder i stedet for ved 12 måneder) fremskynde udbruddet af cøliaki, men det påvirker ikke risikoen for at udvikle cøliaki senere i opvæksten.

Desuden tyder nye studier på, at amning ved introduktion af gluten

ikke mindsker risikoen for udvikling af cøliaki. Derfor har ESPGHAN nu taget dette ud af retningslinierne, (selvom amning selvfølgelig anbefales på baggrund af andre positive fordele).

Observationsdata peger på en sam-menhæng mellem mængden af gluten i kosten og risikoen for at udvikle cøliaki. Derfor frarådes det at indtage større mængder gluten i begyndelsen af den periode, hvor barnet introduce-res for gluten i kosten.

Nye danske anbefalinger for introduktion af glutenPå baggrund af den nyeste viden ændrede Sundhedsstyrelsen de danske anbefalinger for introduktion af gluten i begyndelsen af 2015. I Dan-mark anbefaler man nu, at glutenhol-dige kornsorter gives i variation med ikke-glutenholdige kornsorter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad, dog tidligst fra 4 måneders alderen.

Semper børnemadGluten findes i hvede, spelt, rug og byg. Havre indeholder ikke gluten, men kan iblandes gluten fra andre kornsorter under dyrkning og frem-stilling. Havren i Sempers vælling er ren havre, som ikke er iblandet gluten og de kan derfor serveres på linie med anden mad når som helst, når barnet begynder på overgangskosten. Sempers grød +6 måneder indeholder en smule hvedemel, og derfor er de velegnede til at begynde med for at få en forsigtig introduktion af gluten.

Referencer: Szajewska H et al., 2016. Gluten introduction and the risk of coeliac disease: A position paper by the European Society for Pediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition. JPGN 62:3, 507-513, 2

Nye retningslinier fra ESPGHAN for glutenintroduktion og risiko for cøliaki

I et randomiseret studie fra Stor-britannien blev i alt 640 spædbørn (i alderen 4-11 måneder) med svær eksem og/eller æggeallergi, tilfældigt udtrukket til helt at udelukke jord-nødder i kosten eller til regelmæssigt at spise små mængder jordnødder frem til 5 års alderen. De børn som tilfældigt blev udtrukket til at spise jordnødder spiste i gennemsnit 6 g jordnødder om ugen i form af jordnød-dekiks fordelt på mindst 3 gange.

Barnets overfølsomhed mod jordnød-der blev kontrolleret ved en såkaldt priktest ved studiets start. Børnene blev derefter opdelt i to forskellige studiegrupper afhængigt af om de havde en positiv (1-4 mm) eller negativ priktest mod jordnødder. De to grupper blev fulgt separat. Man så hovedsagligt på hvor stor en andel af børnene der havde udviklet jordnød-deallergi ved 5 års alderen. Ved 5 års alderen undersøgte man barnet med dobbelt-blindet provokationsallergi-test og blodprøver. Blandt de 530 børn som fra starten havde et negativt svar på priktesten havde de, som havde fået jordnødder regelmæssigt signifikant lavere forekomst af jordnøddeallergi sammenlignet med de børn som helt havde udelukket jordnødder i kosten (1,9% mod 13,7%, p<0,001).

Dette svarer til at forekomsten af jordnøddeallergi var mindsket med 70%. Lignende resultater sås også hos de 98 børn som fra starten havde en positiv priktest (1-4 mm). Forekom-sten af jordnøddeallergi hos de børn som havde spist jordnødder regelmæs-

sigt var signifikant lavere end hos de børn som udelukkede jordnødder helt fra kosten (10,6% vs. 35,3%, p=0,04). Det svarer til en lavere forekomst af jordnøddeallergi på 70%.

Resultatet i det her studie tyder på, at man ved tidlig introduktion af jordnødder, både kan forebygge jordnøddeallergi hos raske børn og mindske risikoen for jordnøddeallergi hos de børn der er disponerede.

Opfølgningsstudie viser at resultaterne holder til 6 års alderenFor at undersøge om tidlig intro-duktion til jordnødder har en mere langsigtet beskyttende effekt, lavede man et opfølgningsstudie. Studiet blev publiceret i New England Journal of Medicine i marts i år. De børn som deltog i studiet fra 2015 skulle efter studiet afslutning udelukke jordnødder fra kosten i 12 måneder. 550 børn blev sidenhen testet for jordnøddeallergi ved en oral jordnød-deprovokation. Jordnøddeallergi var

oftere forekommende hos de børn som havde udelukket jordnødder fra kosten i spædbørnsårene sammen-lignet med de børn som havde spist jordnødder regelmæssigt (18,6% vs. 4,8%, (p<0,001)). Tre nye tilfælde blev opdaget i hver gruppe, men der var ingen signifikant stigning i forekom-sten af jordnøddeallergi hos de børn, som havde spist jordnødder (4,8% jf. med 3,6% i det tidligere studie).

Det tyder på at tidligt introduktion kan give en mere varig beskyttelse selv om man ikke spiser jordnødder i en periode. Længere opfølgnings-studier er nødvendige for at afgøre langvarig beskyttelse.

Referencer: Du Toit G et al.,2015. Randomized trial of peanut consumption in infants at risk for peanut allergy. NEJM, 26;372(9): 803-813;2015

Du Toit G et al., 2016. Effect of avoi-dance on peanut allergy after early peanut consumption. NEJM March 4

Tidlig introduktion af jordnødder kan forebygge jordnøddeallergi

Forfatter: TOVA ALMLÖF, Biokemiker, Semper

I marts publicerede ESPGHANs (European Society for Paediatric Gastroenterology, Hepatology and nutrition) nye retningslinier for glutenintroduktion og cøliaki. Nye studier inden for området tyder på at tidspunktet for introduktion af gluten spiller en mindre rolle, samt at amning ved introduktion af gluten ikke har den beskyttende effekt som man tidligere troede.

Forfattere: TOVA ALMLÖF, Biokemiker, Semper, CATHARINA TENNEFORS, Forsknings-, Udviklings- og Kvalitetsdirektør, Semper

8 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 9

Alle vitaminer og mineraler spiller en rolle i at få vores børn til at vokse op og vedblive med at være sunde og raske. Men D-vitamin er særlig

vigtigt at være opmærksom på hos de små, da de let kommer i underskud af vitaminet, der holder knoglestrukturen intakt.

Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist

De små flasker med D-dråber står på ved puslebordet i de fleste hjem med småbørn. Som forældre kan man næsten ikke undgå at blive mindet om, at det nul til toårige barn skal have sit daglige tilskud af D-vitamin – men ikke alle tænker nærmere over, hvorfor det egentlig er så vigtigt at huske de fem dråber af netop dette vitamin. Det handler ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot først og fremmest om, at spædbørn let kommer i underskud af netop dette vitamin.

”Modermælk indeholder ikke særlig meget D-vitamin. Så hvis spædbarnet ikke får tidskud, bliver de medfødte D-vitamindepoter opbrugt omkring

seks uger efter fødslen, og så er der fare for udvikling af Engelsk syge,” siger Christine Brot.

Engelsk syge – eller rakitis – er den klassiske D-vitaminmangelsygdom og kommer til udtryk ved, at knoglerne ikke forkalker rigtigt. Et barn, der rammes af Engelsk syge, bliver hjulbenet og får forandringer omkring ribbenet. Mennesket er i særlig risiko for at få Engelsk syge i de perioder i livet med meget hurtigt vækst – det vil sige i de første to leveår og puberteten.

”Men grunden til, at vi anbefaler tilskud til spædbørn og ikke til pubertetsbørn, er, at vi fraråder, at helt små børn får direkte sol på

kroppen, hvor huden omdanner solens stråler til D-vitamin, og at deres kost ikke indeholder så meget D-vitamin naturligt,” forklarer Christine Brot.

Indtil omkring anden verdenskrig var Engelsk syge almindeligt, men i dag er der kun omkring 10-20 tilfælde af sygdommen herhjemme om året. At sygdommen er stort set udryddet er dog ikke ensbetydende med, at D-vitaminmangel er en saga blot under danske himmelstrøg. For inden man får sygdommen, er der en overgangsperiode, hvor man er i moderat mangel. Hvad det kan betyde for kroppen, har forskningen ikke givet det endelige svar på, forklarer Christine Brot.

D-vitamin Hvorfor er det så vigtigt?

1 0 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 1 1

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• At alle danske børn mellem nul og to år får et dagligt tilskud D-vita-min på 10 mikrogram – svarende til fem dråber.

• At børn med mørk hudfarve og børn, der går tildækkede, og dermed ikke får så meget D-vitamin gennem solen, fortsætter med at få tilskud af 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele barndommen.

• At kræsne eller småtspisende børn får en daglig multivitaminpille, som også indeholder D-vitamin. Får de det, skal de ikke have et særskilt D-vitamintilskud.

H VA D S I G E R A N B E FA L I N G E R N E ?

”Vi ved ikke helt, hvad den moderate mangel kan gøre. Det er jo naturligt, at D-vitaminniveauet for os alle dykker i løbet af vinteren, hvor vi ikke får så meget sol, og så kommer det op igen i løbet af sommeren. Men hvad det præcist betyder for børn og unge, ved vi ikke,” siger hun.

Lars Rejnmark, som er professor på Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet og ekspert i D-vitamin, pointerer, at det i Danmark er et helt almindeligt problem at være i underskud af D-vitamin. Man ved, at mange voksne ikke får tilstræk-keligt D-vitamin om vinteren – hvor den anbefalede daglige dosis er 10 mikrogram, får de fleste voksne kun fem mikrogram dagligt. En artikel fra Ugeskrift for Læger konkluderede i 2015, at D-vitaminmangel blandt børn og unge i Danmark er hyppigt forekommende, specielt i slutningen af vinterperioden blandt børn og teenagere med indvandrerbaggrund. Artiklen henviser blandt andet til et epidemiologisk studie fra perioden 1985-2005 i Region Syddanmark, hvor man fandt 112 tilfælde af rakitis pga. D-vitaminmangel. Også i Sverige har man for nyligt haft fokus på problemet

med D-vitaminmangel hos børn. For-skere fra Lund Universitet undersøgte i 2016 D-vitaminstatus hos 5-7-årige børn i Malmø og Umeå – altså i en alder, hvor børnene ikke længere får tilskud af D-vitamin. Resultatet var, at 50 procent af de undersøgte børn i Malmø og 70 procent i Umeå ikke fik tilstrækkeligt D-vitamin. Problemet er altså udbredt, og det skal vi tage seriøst, mener Lars Rejnmark.

”Jeg synes, det er bekymrende. Det er jo i barndoms- og ungdomsårene, at man udvikler sit skelet,” siger han.

I Norden er der meget forskellige retningslinjer for, hvor længe forældre skal supplere deres børns kost med D-vitamin. I Island anbefaler man eksempelvis D-vitamintilskud op til seks år, mens Finland går skridtet videre og anbefaler D-vitamintilskud helt op til 18 år. I de øvrige nordiske lande er det også blevet mere alminde-ligt at berige fødevarer med D-vita-min. Herhjemme har muligheden for at komme D-vitaminmangel til livs ved at tilføre vitaminet til fødevarer været debatteret de seneste ti år, og en ph.d. afhandling fra DTU Føde-vareinstituttet tyder da også på, at

berigede fødevarer kan være vejen at gå. I forsøget blev næsten 800 børn og voksne undersøgt i en periode på seks måneder hen over vinteren – for at deltagerne ikke skulle blive påvirket af D-vitamin fra solen. Halvdelen skulle i hele perioden spise mælk og brød, som var beriget med D-vitamin. Den anden halvdel indtog almindeligt mælk og brød. Undervejs fik de medvirkende taget blodprøver, og de viste, at mens deltagernes D-vitaminstatus kun faldt til det niveau, der defineres som mangel hos 1% af dem, der spiste berigede produkter, led hele 25% af de deltagere, der fik almindeligt brød og mælk, af D-vitaminmangel ved forsøgets afslutning. Det viser ifølge Lars Rejnmark, at berigelse af fødevarer er den rigtige strategi til at komme D-vitaminmangel til livs.

”For hvem tager et tilskud? Det gør dem, der i forvejen har mest fokus på sundhed, og dem med bedst ressourcer. Det vil normalt også være dem, der størst fokus på at spise en alsidig kost. Tilskud kræver desuden, at man husker at købe og at tage det. Ved at tilføre D-vitamin til en gruppe fødevarer som eksempelvis mælk og brød, rammer man meget mere bredt,” siger han.

Blandt vores nordiske nabolande er man allerede begyndt at berige maden, eksempelvis i Sverige, hvor man kan købe mælk beriget med D-vitamin. Herhjemme har vi dog en tradition som gør, at det ikke ligger lige for at begynde at tilsætte vitaminer til vores fødevarer.

”Det har været forlagt diverse mini-stre, men indtil nu har det ikke vundet politisk gehør. Det har noget at gøre med, at vi i Danmark vil have rene, naturlige fødevarer. Det er en sund tradition, men lige på dette punkt kunne der være en mening i at berige maden,” mener Lars Rejnmark.

Indtil videre er der kun én ting at gøre: Have flasken ved hånden og huske, at det er afgørende for vores nul til toårige, at de får deres D-vitamin.

Referencer: Vitamin D status and effects of food fortification in families, ph.d. Afhand-ling af Katja Howarth Madsen, DTU Fødevaresinstituttet, 2014. Vitamin D Depends Less on Latitude Than on Skin Color and Dietary Intake During Early Winter in Northern Europe af PK Åkeson m.fl., Lund Universitet, 2016. D-vitaminmangel hos børn og unge i Danmark af Signe Sparre Beck-Nielsen og Christian Mølgaard, Ugeskrift for Læger 177/4, 2015.

”Jeg synes, det er bekymrende. Det er jo i barndoms- og ungdoms-årene, at man udvikler sit skelet”

E R D E R G R U N D T I L AT F R Y G T E F O R G I F T E D E D - D R Å B E R ?

I juli 2016 blev danske forældre rystede over nyheden om, at et dansk barn var blevet forgiftet med d-dråber. På grund af en regnefejl inde-holdt dråberne fra virksomheden Inno Pharma en dosis D-vitamin, som var 75 gange højere, end den bør være. Det var en meget uheldig sag, som dog ikke bør afholde forældre fra at give deres børn D-vitamin, mener overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.

”Det gik gruelig galt, men det er et enkeltstående tilfælde, som aldrig er set før i Danmark eller på verdensplan,” siger hun.

1 2 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 1 3

14 S M Å & S TO R A N Y H E T E R | J U N I 2 0 1 6

– det mest geniale, man kan tænke sigI et helt arbejdsliv har børnelægen og professoren Hugo Lagercrantz stået på barrikaderne for barnets bedste. Han har været chef for området for nyfødte

inden for sundhedsvæsenet på Astrid Lindgrens børnesygehus i Sverige og har blandt andet forsket i den stress, barnet oplever ved fødslen, og pludselig

spædbarnsdød. I løbet af de seneste år har han mest beskæftiget sig med hjernens udvikling hos fosteret og især for tidligt fødte børn. Her deler han ud af sin viden, sine tanker og råd om anvendelse af tablets, at lade små børn tage beslutninger, og

hvordan man stimulerer udviklingen af barnets hjerne.

HJERNEN

”– Det her med at forstå en historie er temmelig kompliceret.”

Hugo Lagercrantz kan ikke pointere nok, hvor vigtigt det er af at stimulere det lille barn, en stimulans, som er fundamentet for hjernens udvikling

Et drastisk eksempel på, hvordan det ellers kan gå, er rumænske børne-hjemsbørn, som ikke har fået nogen stimulans, og hvor hjernescanninger viste, at der var opstået store huller i deres hjerner. Et andet eksempel er, at hvis man sætter et plaster over øjet på et lille barn, går det visuelle kortex i stå, og barnet mister synet på det øje, på trods af at der ikke er noget galt med selve øjet. Gør man det tilsvaren-de på en voksen, sker der ikke noget.

Tidlig stimulansVed at forældrene taler med deres barn, bliver sprogudviklingen løbende stimuleret, og når man læser historier for barnet, bliver flere dele af hjernen aktiveret. Barnet kan meget tidligt aflæse forældrenes ansigtsudtryk og følelser, hvilket træner deres sociale egenskaber. Noget der også har en stor betydning er, når man opmuntrer barnet, mener Hugo Lagercrantz. Det her er noget, som forældre eller en anden person tæt på barnet bør gøre, og som ingen tablets, computere eller fjernsyn i verden kan erstatte.

Tanker om fjernsyn, tablets og små børn– Allerede da radioen kom, troede folk, at det skulle føre til hjerneskader, fortæller Hugo Lagercrantz. Tablets og computerspil giver en form for sti-mulans, og jo mere stimulans barnet får, jo mere udvikles barnets egen-skaber og intelligens. Han refererer til 1930-tallet, da der kun fandtes radio og telefon, hvor folk sjældent rejste og dermed ikke fik så mange nye indtryk, og hvordan intelligensen blandt skolebørn generelt set var lavere dengang.

Men der findes et stort MEN her. Der findes en lang række ulemper ved, at barnet tilbringer alt for lang tid foran skærmen på bekostning af fysisk aktivitet, leg og socialt samvær.

Nogle af dem handler om, at til-værelsen bliver fragmenteret. De naturlige lyde forsvinder i bruset af

sms-signaler, nye e-mails og et altid tændt fjernsyn. Som voksen kan man vælge at slukke sådanne lyde, men det kan barnet ikke. På længere sigt er der risiko for afstumpning af evnen for empati (man bruger for eksempel sociale medier og sms til at kommunikere, hvor man ikke kan aflæse følelsesmæssige signaler), der er mindre tid til at dagdrømme og fantasere. Hukommelsen kan måske delvist outsources til en tablet eller smartphone. Spørgsmålet om, hvorvidt voldelige computerspil kan udløse voldelige handlinger hos unge, er kontroversielt, men visse drenge kan være ekstra følsomme over for voldelige spil og begår kriminelle handlinger senere i livet.

Ikke sort eller hvidtHugo Lagercrantz mener desuden, at det her med anvendelsen af tablets og fjernsyn ikke behøver være sort eller hvidt. Nogle virker til at tro, at barnet bliver hjerneskadet af at se børnepro-grammer og vælger helt fjernsyn fra,

mens andre udstyrer tremmesengen med en tablet, der fungerer som barnepige. Som i så mange andre sammenhænge handler det frem for alt om sund fornuft.

– Hvis man sidder med barnet på knæet og taler med det og læser for det i 1-2 timer pr. dag, er det ikke lige så vigtigt, hvad barnet laver resten af tiden, siger Hugo Lagercrantz.

I Sverige vil hverken Socialstyrelsen, Medierådet eller Barnläkarförenin-gen (børnelægeforeningen) fremsætte nogle anbefalinger. Det amerikanske børnelægeakademi har derimod fremsat en række strenge råd, for-tæller han. De mener blandt andet, at barnet slet ikke bør se fjernsyn før 2 års alderen, og at man skal begrænse skærmtiden til 1-2 timer/dag, når barnet er mellem 2 og 5 år. Rådene er dog blevet tilpasset, og selv spædbørn må kigge på en teblet eller smartphone i kortere perioder. Det vigtige er nok, at forældrene taler med deres børn og ikke selv sidder med høretelefoner på eller passer sin indbakke.

Læs historier!Da Albert Einstein engang blev spurgt til råds af en mor, som ville have, at hendes søn også skulle blive en fremtrædende videnskabsmand, svarede han:

”Læs historier”. Moren virkede ikke helt tilfreds med svaret, så hun ville have flere råd, og Einstein menes at skulle have svaret: ”Læs flere historier”.

– Det her med at forstå en historie er temmelig kompliceret. Barnet har ikke kun brug for at forstå sproget, det skal også forstå sammenhængen, og hvad der kommer til at ske derefter i historien, siger Hugo Lagercrantz. Han mener desuden, at mange dele af hjernen er involverede, hvilket gør, at det er en meget god træning for barnet at høre historier. Flere studier har vist, at det giver barnet meget mere stimulans, hvis man læser eller fortæller en historie, end hvis barnet ser historien på en skærm.

Kan håndtere få relationerEn voksen kan håndtere at have en relation med op til 150 personer på en arbejdsplads eller via Facebook. Men det lille barn kan kun håndtere at have nogle få relationer. Hugo Lagercrantz mener, at en 2-3-årig kan håndtere 5-6 personer, såsom mor, far, mormor

H O L D N I N G E N

Hugo Lagercrantz om amning vs. modermælks-erstatning– Jeg mener, at de modermælks-erstatninger, vi har i dag, er næ-sten lige så gode som brystmælk. Men der er en vigtig forskel, og det er kropskontakten, som stimulerer oxytocinen. Dette kan man jo fak-tisk kompensere for ved at lægge barnet mod det nøgne bryst, når man giver mad med sutteflaske, hvilket også faren kan gøre.

Forfatter: LOUISE CANDERT, medicinsk skribent, louise@sprida.se

O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 1 514 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | N OV E M B E R 2 0 1 6

FA K TA B O K S E N

og 2-3 personer i børnehaven. Han mener desuden, at det ikke er godt for barnet at gå i en børnehave med aktivitetsgrupper på 30 børn og ca. 10 forskellige pædagoger.

Svært at vælgeBarnets forhjerne (hvor beslutnin-gerne bliver taget) modnes meget sent, hvilket gør, at barnet har svært ved at vælge. Det tror jeg måske, at mange forældre ikke er helt klar over. Man kan ikke spørge et barn, om det vil på ferie til De Kanariske Øer eller Thailand. Barnet bliver bare forvirret. En 5-årig kan ikke afgøre det, og det er forældrene, der skal tage den beslutning, siger Hugo Lagercrantz. Dette hænger sammen med myelinise-

ringen, hvilket indebærer, at nerverne forsynes med et fedtlag, som gør, at nerveimpulserne bliver meget hurti-gere. Hos fosteret eller det lille barn er nervetrådene temmelig bare og leder impulser meget langsommere end hos en voksen. Myeliniseringen sker først i 20 års alderen i forhjernen, hvor spontane impulser bliver hæmmet, og vurdering og moral anses at være placeret. Det kan forklare, hvorfor unge mænd ofte kører galt i trafikken, da de ikke kan bremse deres køreiver.

Tidlig sprogindlæring afgørendeAllerede i livmoderen begynder bar-nets sprogudvikling. Fosteret hører og registrerer morens tale. Dermed

er det vigtigt, at man taler meget med sit barn allerede fra fødslen. Der skabes flest synapser i sprogcentreret, allerede inden barnet er fyldt 1 år, da børnehjerner er som en magnet, der tiltrækker sig modersmålet. Et nyt modersmål bør læres, inden barnet fylder 3 år, for derefter mindskes den evne til indlæring. Derfor er det meget vigtigt, at børn, der kommer ind til sundhedsplejersken eller børnelægen med en form for sprogproblemer, får hurtig hjælp. – Man skal fange disse børn i tide, fremhæver Hugo Lager-crantz.

Læs Hugo Lagercrantz’ artikel om barnets sprogudvikling; Spædbarnets sanser, sprog og ”sjæl” i Om Spæd & småbørn fra november 2015.

Vigtige stoffer for hjernens udvikling i fosterstadiet:• Jern – for den kognitive (tankemæssige) udvikling.

• Zink – for dannelsen af nerveceller.

• Selen – for at reducere oxidativt stress (ukontrolleret dannelse af frie radikaler, der kan forstyrre eller skade fosterudviklingen).

Fedt, som er godt for hjernens udvikling• Omega-3 og Omega-6 – for dannelsen af den grå sub-

stans i hjernen.

• DHA (Docosahexaenoic acid, en langkædet omega-3-fedt-syre) – for udvikling af synet og den kognitive udvikling.

• Gangliosider – for nervereparation og kalciummetabolismen (findes i mælkefedt; MFGM, milk fat globule membrane).

– Det er vigtigt for den gravide kvinde at indtage disse fedtstoffer. Situationen er problematisk for veganer, men den er bedre for vegetarer, fordi de ofte spiser æg og fisk samt drikker mælk, mener Hugo Lagercrantz.

Ernæring og positivt for kognitiv udvikling:• MFGM i modermælkserstatning bidrager med vigtige

stoffer, som også findes i modermælk.

• Passende indtag af jern er afgørende.

• Børn, som spiser meget fisk, menes at blive klogere på grund af indholdet af DHA i fisk.

Nogle milepæle i hjernens udvikling:– Tidligere talte vi om arv eller miljø, men i dag siger vi arv og miljø eller på engelsk Nature and Nuture, siger Hugo Lagercrantz. På en måde kan man sige, at hjernens udvikling afgøres 100 % af arv og 100 % af miljø.

Gastruleringen(3 uger efter befrugtningen, graviditetsuge 5) En klump celler begynder at organi-sere sig, så der dannes en hoveddel og en haledel samt en maveside og en rygside. Dette er det første skridt mod en menneskelig hjerne og ser ud som et aflangt rør på embryoets øverste del.

– Dette er livets vigtigste hændelse. Hvis vi ikke gennemgår denne proces, ville vi fortsætte med at være en form for orm uden hjerne, siger Hugo Lager-crantz. Fosteret er nu et sæt gener, som ligger på række. Da gravide kvinder tidligere blev behandlet med høje doser af A-vitamin mod akne, viste det sig, at generne blev kastet rundt i embryoet, så de kom i forkert rækkefølge. Disse børn fik ikke kun hjerneskader, men også ansigtsdefekter.

Lukning af nerverøret(graviditetsuge 6) Nerverøret, som senere bliver rygrad og hjerne, bliver nu dannet ved, at ner-vepladen danner et rør. Som en lynlås samles rygraden i begge ender. Dette sker fem uger efter befrugtningen. Hos ca. 1 foster ud af 1.000 samles rygraden ikke, som det beskrives ovenfor, hvilket fører til rygmarvsbrok. Folinsyre kan forebygge rygmarvsbrok i ca. halv-delen af tilfældene. Men det kræver, at kvinden går i gang med at spise folinsyre, allerede inden hun bliver gravid. I USA, Kina og mange andre lande har man tilsat folinsyre til mel, hvilket det svenske Livsmedelsverket (fødevarestyrelse) ikke har forstået pointen med at indføre i Sverige, mener Hugo Lagercrantz. (red: Fødevaresty-relsen i Danmark anbefaler heller ikke berigelse med folsyre)

Oppustning af hjernen(fra graviditetsuge 7) Nerverøret bliver blæst op, udvidet og

bøjet på de relevante steder. Hjerne-halvdelene (hemisfærerne) med sine hulrum dannes. Dette styres af et særligt protein i den forreste del af nerverøret. Dannelsen af dette protein styres til gengæld af mange vigtige gener, sonic hedgehog-genet også kaldet pindsvin-genet.

200.000 nye nerveceller/minut(i løbet af graviditetsuge 10-20) Vi har 86 mia. nerveceller. De er små, runde og meget umodne i begyndelsen og mangler udvækster. En voksen nervecelle har masser af udvækster og forbindelser. Nervecellerne dannes af stamceller inde i hulrummet i hjernen og er ikke specificerede (de kan blive blodceller, nerveceller, gliaceller og så videre). En sådan nervestamcelle deler sig, så det bliver en dattercelle (nervecelle) og en ny stamcelle. På den måde dannes alle nerveceller. Efter fødslen dannes der relativt få nye ner-veceller. Størstedelen dannes i løbet af fosteruge 10-20. Denne celledeling er overfølsom over for stråling.

Det store spring(i graviditetsuge 12-22) Nervecellerne skal nu vandre på plads. En slags stillads anlægges i hjernen, og det kaldes gliatråde. Nervecellerne begynder at vandre langs disse glia-tråde og lægger sig i lag på lag. Denne proces kaldes migrationsprocessen og er meget vigtig for hjernen. Det er også vigtigt, at nerverne bliver forbundet korrekt, ellers kan der opstå proble-mer, såsom grov tilbageståenhed og måske også visse psykiske sygdomme. CMV-virus og kokain er kendte årsager til sådanne problemer.

Synapsedannelse(fra graviditetsuge 20) Næste trin går ud på, at nerverne skal begynde at kommunikere med hin-anden. Nervecellerne er forbundet til hinanden via såkaldte protoplasmiske kys (eller synapser) ifølge den spanske læge og Nobelprismodtager Ramón y Cajal (1852-1934). Disse synapser er vigtige for hjernens udvikling. Synapsedannelsen øges kraftigt efter fødslen og eksploderer ved 1-2 års alderen, hvor der dannes en million synapser pr. sekund, og det fortsætter derefter gennem barndommen for at

reduceres kraftigt under puberteten. Den kraftige reducering i synapse-dannelsen kan forklare, hvorfor det er svært at lære at tale et nyt sprog uden accent efter puberteten.

Udtynding i junglen(begynder at ske fra ca. graviditetsuge 25) Denne eksplosion af synapser fører til, at hjernen er som en jungle i dette fo-sterstadie. Nervebaner går på kryds og tværs – fra nethinden til hørecentret og videre til lugtcentret og så videre – helt uden rækkefølge. Ved en normal udvikling skal nerver, der går mellem nethinden og det visuelle kortex etab-leres, og dem, som går til det auditive kortex forsvinde. Aktiviteten er meget vigtig, således at de rette nerver bliver valgt ud, og de forkerte forsvinder. Det sker ved, at de nerver, som anvendes (får impulser), bliver tilbage, og dem, som ikke anvendes, forsvinder. Denne proces sker under hele barndommen.

Etableringen af bevidsthedFosteret sover og virker ikke til at være bevidst om sanseindtryk. Syreniveauet i livmoderen er desuden meget lavt og kan sammenlignes med oxygentrykket på toppen af Mount Everest.

Hugo Lagercrantz mener desuden, at fosteret ikke har nogen bevidsthed før uge 24, fordi koblingerne mellem hypothalamus og hjernebarken (der vi har vores bevidsthed) ikke er etable-rede. Et barns bevidsthed begynder egentlig at tage form allerede i fosterstadiet. Føleevnen opstår i graviditetsuge 14, hørelsen og evnen til at føle smerte i uge 20, og i uge 22-23 korttidshukommelsen. Fødslen og den enorme stressreaktion, som barnet bliver udsat for, når det store hoved presses ud (det nyfødte barn har meget høje niveauet af stresshor-monerne adrenalin og noradrenalin) giver barnet en ”kick-start” og vækker hjernen. Barnet er ofte vågent den første time efter fødslen for derefter at falde i søvn. Så sent som i 70’erne troede man ikke, at spædbørn havde en bevidsthed. Man troede heller ikke, at det kunne føle smerte. I dag anses det nyfødte barn for både at være bevidst og kunne føle smerte. Det reagerer på dufte og kan genkende sine forældres ansigter samt registrere morens følelser.

O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 1 71 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | N OV E M B E R 2 0 1 6

Vi gør det hele tiden ubevidst: Er opmærksomme på, hvad der sker indeni os selv og andre, når vi interagerer med hinanden. For fagpersoner, der arbejder med mødre og børn, er det afgørende at kunne bruge denne viden bevidst til at regulere egne og

andres følelser. Det kaldes mentalisering og kan styrke samarbejdet med den nybagte familie – og i sidste ende gøre tilknytningen mellem mor og spædbarn stærkere.

MENTALISERING kan styrke tilknytningen mellem forældre og barn

Forfatter: ELINE HOLM, freelancejournalist

En nybagt mor sidder med en cigaret i hånden. Hendes nyfødte sover roligt ved siden af, mens røgen bølger rundt i lokalet og spreder sine sundhedsska-delige partikler. Sundhedsplejersken ser dette scenarie udspille sig, og straks begynder alle hendes indre alarmklokker at ringe. Det er så åbenlyst forkert at udsætte spædbar-net for denne påvirkning i hjemmet, som skulle danne en tryg, sund og sikker base i de første, vigtige leveår. Sundhedsplejersken får lyst til at beordre moren at smide cigaretterne i skraldespanden og forsegle låget – nu!

Men der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man som fagperson reagerer med følelserne først. Ved straks at videreformidle sin faglige viden om rygningens skadelige indvirkning på spædbarnet og grundene til, at moren skal stoppe, risikerer sundhedsplejersken nemlig at skubbe moren fra sig i stedet for at hjælpe hende med at lægge røgen på hylden. Det forklarer Janne Østergaard Hagelquist fra Center for mentalisering. Hun er autoriseret psykolog, ekspert i børnepsykologi og arbejder med at undervise fagpersoner i at bruge begrebet mentalisering. Det handler om, hvordan man ved at være opmærksom på de mentale tilstande på begge sider af et samspil mellem

mennesker kan møde hinanden bedre og dermed opnå en bedre relation. Hun forstår godt, hvis sundhedsplejersken ind imellem reagerer følelsesladet i situationer, hvor meget er på spil.

”Det ser jo så forkert ud, når moren sidder med en cigaret, og hvis man som fagperson ovenikøbet har en stor viden om, hvad det betyder at opvokse i et hjem med røg, er det helt instinktivt, at man tænker ´det er helt galt, det her! , og bare kører på med ´du skal stoppe! . Men det, der kan ske, er, at man risikerer at smitte moren med de voldsomme følelser. Hun bliver stresset af det store pres på at stoppe, og søger i stedet trøst i det, hun er tryg ved, nemlig cigaretterne,” forklarer Janne Østergaard Hagelquist.

Følelserne er brugbareFor sundhedsplejersker, der arbejder med andre mennesker som modta-gere af deres viden og erfaring, er det specielt vigtigt at kunne mentalisere, understreger Maja Nørgård Jacobsen, som er autoriseret psykolog og har undervist mange sundhedsplejersker i mentalisering. For selv om sundheds-plejersken tager den professionelle hat på i arbejdet med de familier, hun møder, hverken kan eller skal hun lægge følelserne fra sig.

”Følelserne er på en måde som et kompas, der fortæller sundhedsplejer-sken, hvad der udspiller sig i samspillet mellem sundhedsplejerske og familie i nu et. De opstår, hvad enten man vil det eller ej. Mentalisering handler ikke om at ignorere følelserne, men derimod at acceptere og omfavne, at noget gør hende vred, irriteret eller ærgerlig. Når man er opmærksom på følelsen, kan man få den reguleret og handle på den på en reflekteret måde,” forklarer Maja Nørgård Jacobsen.

En mentaliserende tilgang til situatio-nen med den rygende mor ville være, at sundhedsplejersken først gør det klart for sig selv, hvordan morens rygning påvirker hende følelsesmæssigt – og derefter prøver at interessere sig for bag-grunden for, at moren ryger. Den tilgang kan nemlig styrke relationen mellem mor og sundhedsplejerske, mener Maja Nørgård Jacobsen.

”Hvis vi bare går efter vores egen plan, er vi mere tilbøjelige til at tabe modtageren. Men når moren opdager, at sundheds-plejersken er oprigtigt optaget af, hvad der sker inde i hendes sind, bliver hun tryg, er lettere at hjælpe og mere åben overfor at ændre adfærd. Det skaber grobund for den gode kontakt og det gode samarbejde, som er så vigtigt mellem sundhedsplejerske og familie,” siger hun.

1 8 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 1 9

Dobbelt-empatiMan kan sige, at mentalisering egentlig ´bare` er et sprog for noget, vi som mennesker hele tiden gør ubevidst, når vi interagerer med andre, men som vi – ved at være bevidste om det – kan blive bedre til at gøre mere hensigtsmæssigt. Det er en form for udvidet empati: Hvor empati handler om at kunne sætte sig ind i et andet menneskes følelser og bevæggrunde, handler mentalisering om at sætte sig ind i, hvilke følelser, tanker, behov, mål og grunde, der ligger bagved både egen og andres adfærd i en given situation. Som Janne Østergaard Hagelquist siger:

”I mentalisering bruger man sin em-pati-muskel både på sig selv og andre. Man er opmærksom på, hvad sker der inde i én selv og den, man interagerer med, og hvad der ligger til grund for det, vi hver især gør.”

Forskning har vist, at evnen til at mentalisere er altafgørende for den trygge tilknytning mellem forældre og børn. Som sundhedsplejerske kan man hjælpe mentaliseringsevnen i familien på vej ved selv at møde den med en mentaliserende tilgang.

”Når en sundhedsplejerske eller psykolog konsekvent mentaliserer i relationen til en mor eller far, bliver

de selv bedre til at mentalisere. Det kan være i en spisesituation, hvor forældrene er meget optagede af, at barnet skal spise mere, selv om barnet tydeligt signalerer, at det er mæt. Ved at sundhedsplejersken siger ´hvad sker der inde i dig, mor, når han ikke vil spise mere?` og ´hvad tror du, han vil sige, når han vender sig væk? , lærer hun moren både at forholde sig til egne og barnets følelser i en bestemt situa-tion,” siger Maja Nørgård Jacobsen.

Mentalisering giver sunde børn Janne Østergaard Hagelquist påpeger desuden, at forældrenes mentaliserende tilgang til barnet udover at styrke foræl-dre/barn-tilknytningen også vil hjælpe barnets kognitive udvikling på vej.

”Spædbarnet er lavet til at tune sig ind på mors og fars følelser, og når det oplever en rolig og afbalanceret mor eller far, der er nysgerrig på, hvad der sker inde i det, vil det få endnu mere lyst til at lære af moren/faren, og det vil blive klogere på, hvordan det skal forstå sig selv,” fastslår Janne Øster-gaard Hagelquist.

I sidste ende vil der komme et sundere og mere velafbalanceret menneske ud af det. På dansk grund er der ikke lavet

decideret forskning i mentalisering mellem forældre og barn, men i New York har interventionsprogrammet Minding the Baby, hvor udsatte mødre og deres babyer modtog mentalise-ringsbaseret støtte, vist, at signifikant flere babyer var sikkert tilknyttede til deres mødre ved etårsalderen i forhold til de mødre og babyer, der modtog den normale støtte. På kort sigt var der desuden flere, der blev vaccineret, og der kom færre søskende til hurtigt efter første barn. Men også på langt sigt er fordelene ved at kunne sætte sig selv og andre i perspektiv afgørende for evnen til at skabe og vedligeholde relationer.

”Mentalisering er en hjælp til at forstå sit eget indre univers og kende sig selv bedre. De børn, der er blevet mødt sådan, vil have denne evne liggende helt grundlæggende i dem, og de vil blive ved med at være interesseret i at forstå sig selv og andre. På sigt kan det betyde, at de bliver bedre til at indgå i relationer med venner, skolelærere og partnere,” forklarer Janne Østergaard Hagelquist.

Kilder: Mentaliseringsguiden af Janne Østergaard Hagelquist, Hans Reitzels Forlag, 2015. Mentaliseringskompe-tence i professionvel praksis med børn og unge af Maja Nørgård Jacobsen og Michael Adam Cho Guul, Frydenlund, 2015. www.centerformentalisering.dk.

Om Semper

Alle vores Allomin modermælkserstatninger indeholder mælkefedt og MFGM (mælkefedt-kuglemembran). Forskning har vist at netop MFGM fremmer barnets kognitive udvikling og styrker barnets immunforsvar. Mælkefedt fremmer optagelsen af de gode fedtsyrer i tarmen, så barnet får det optimale ud af fedtet i kosten.

*mælkefedtkuglemembran – findes naturligt i modermælk

Allomin – den eneste erstatning med mælkefedt og MFGM*

H VA D E R M E N TA L I S E R I N G ?

• Mentalisering er at have opmærksomhed på mentale tilstande hos sig selv og andre – på hvilke følelser, tanker, behov, mål og grunde, der ligger til grund for egen og andres adfærd, når vi interagerer.

• Når vi mentaliserer, bliver egen og andres adfærd meningsfuld, fordi vi forstår de mentale tilstande, der ligger bag den.

• Mentalisering er således et sprog for noget, vi hele tiden gør ubevidst i samspillet med andre, men ved at være bevidst om det, kan vi lære at bruge det til at møde og nå andre mennesker bedre.

• Begrebet mentalisering har eksisteret siden 1800-tallet og blev i 1900-tallet brugt i psykoanaly-se. I midten af 1990’erne tog den engelske psykolog Peter Fonagy begrebet til sig.

• Peter Fonagy opdagede, at mødre, der mentaliserer, typisk opnår en tryg og sund tilknytning til deres barn. Denne viden har man efterfølgende brugt i intervention rettet mod sårbare mødre. Ved at arbejde målrettet på at forbedre mødrenes evner til at mentalisere ændres måden de interagerer med barnet – hvilket skaber en mere tryg og sund tilknytning.

”I mentalisering bruger man sin empati-muskel både på sig selv og andre.”

En vigtig brik i barnets udvikling

2 0 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 2 1

Om Semper

Alle vores Allomin erstatninger er lavet med dansk mælk. Og Allomin er den eneste erstatning i Danmark der indeholder mælkefedt og MFGM.

Semper har nu lavet måltider på klempose. Det er de gode retter vi kender fra middagsretter på glas, med højt næringsindhold og gode råvarer i børnemadskvalitet, som er kommet i klemposer.

Klemposer er meget populært hos forældrene. De er nemme at have med i tasken og barnet kan let spise maden uden at der skal bruges ske eller tallerken.

Vi anbefaler, at de bruges når man er på farten, og at de ikke erstatter det gode måltid, som barnet spiser sammen med familien.

Måltider i klempose

Alle Semper produkter er i Børnemadskvalitet, hvilket betyder at vi følger nogle strenge krav for kvaliteten af vores mad til børn som fx:

Tilpasset barnets behov for næring og energi – alle middagsretter og grød indeholder mindst 300 kJ/100 g

Ingen tilsat salt og sukker

Ingen konserveringsmidler, farvestoffer eller kunstige sødemidler

Minimalt indhold af svampegifte, tungmetaller eller rester af sprøjtemidler

Kun produkter i Børnemadskvalitet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Om Spæd & småbørn, hvis du vil:

Have invitationer til vores arrangementer

Læse interessante artikler

Have nyt indenfor forskning

Modtage vores fagmagasin o. lign

Alt dette direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.sempernutrition.dk – husk login: Allomin

Hold dig opdateret om børn og ernæring

Dansk mælk!

+ =

Det bedste fra Allomin Syrnet og Semper Dråber

Allomin Syrnet SensiPro har alle de gode egenskaber, som du kender fra Allomin Syrnet og lidt til. Syrnet SensiPro inde-holder nemlig den velkendte mælkesyrebakterie Lactobacil-lus reuteri Protectis® fra BioGaia, der findes i Semper Dråber.

Allomin Syrnet SensiPro 1 er en unik modermælkserstatning med mælkefedt, beriget med MFGM og Lactobacillus reuteri Protectis®.

Brug Allomin Syrnet SensiPro:

Ved moderat fordøjelsesbesvær

Ved mavekneb

Forebyggende ved træg mave

Ved gylp

Du kan bestille alle vores materialer på vores website www.sempernutrition.dk HUSK! Login er: Allomin

Bestil materialer på nettet!

Få besøg af Katja

2 2 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 O M S PÆ D & S M Å B Ø R N | D E C E M B E R 2 0 1 6 2 3

Få besøg af vores ernæringskonsulent Katja. Hun kan op-datere jer på vores Allomin produkter og øvrige sortiment, eller holde et ernæringsfagligt oplæg inden for spædbørns-ernæring. Kontakt Katja på email: katja.lindrup@semper.dk eller tlf.: 2531 8989

www.semper.dk

Login til www.sempernutrition.dk for fagpersonale er: Allomin

Information forbeholdt sundhedsfagligt personale