KAN HØRETABET FORKLARE ALT?

OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETABBØRN MED HØRETAB.

Pia  Thomsen,  Associated  Professor  Ph DAssociated  Professor,  Ph.D.Department  of  Language  and  Communication,  University of  Southern  Denmarkpiathomsen@sdu.dkp @

F ål  d  it  lFormål med mit oplæg

• Gennem international forskningslitteratur – og egen forskning at vise (1):

• at børn med høretab ikke er en homogen gruppe (jf. Annette Esbensen, torsdag). 

• at en gruppe af HL‐børn udviser sproglige karakteristika, der peger i retning af SLI/LI problematikker• Jens & Sebatstian (sproglig kompleksitet)• Eino:  encode & processere

• at nogle børn med HL behøver specifikke interventioner, der fokuserer på deres sproglæring ( og ikke ‘kun’ høretabet ). 

B dBaggrund

d b d kl d d• Mange studier viser at børn med HL klarer sig godt med HA, CI… osv. (1): • mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6‐8 års • mange børns sproglige (strukturelle) færdigheder udlignes ved 6‐8 års alderen (scorer 75‐85 % af typisk aldersnorm)

• MEN… • Markant individuel variation (3)• Betydelige sprogvanskeligheder (komplekst sprogbrug)• Sociale, emotionelle, kognitive udfordringer (4)P k i l df d i  i  t li kti  ( )• Psyko‐sociale udfordringer i et livsperspektiv (5)

U d ?Undren?

• Hvilken rolle spiller sproget for børnenes social‐kognitive udvikling? (6)

• Generelt et stort fokus på enten barnets funktionelle sprogbrug eller barnets strukturelle færdighederbarnets strukturelle færdigheder.

• Hvad sker der  når vi kombinerer disse perspektiver?Hvad sker der, når vi kombinerer disse perspektiver?

åHL påvirker ikke barnets sproglige kompetence

• Delange & Tuller (2007) gennemgår en række studier, der viser at HL ikke generelt kan korreleres med barnets sproglige færdigheder:

• Stort HL ikke automatisk dårligt sprog• Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog• Moderat HL ikke automatisk mellemgodt sprog• Lille HL ikke automatisk godt sprog (fx sammenlignet med typiske børn)

• Markant individuel variation• Ikke en entydig aldersvariation

M k t i di id l  i ti  i HLMarkant individuel variation i HL‐gruppen• På tværs af Hl grupper (og alder) er konklusionen ( 8)

• Markant individuel variation, som ikke kan forklares ud fra typiske faktorer (f   i k i k  i t   k lt ll  f kt )(fx socio‐økonomiske, input og kulturelle faktorer)

• HL• Alder ved identifikation af høretabAlder ved identifikation af høretab• Intervention fra Tale‐høre‐konsulent

H ilk   df d i  h  b /   d HLHvilke udfordringer har børn/unge med HL

• Sproglige karaktertiska og udfordringer (udvalgte referencer):

• Morfo‐syntaktiske (Tuller & Jakubowicz, 2004)• Leksikalske (Hansson, 2004; Gilbertson & Kamhi 1995)A diti   i (B i t  l   )• Auditiv processering (Briscoe et al. 2001)

• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Gobris et al. 2012)

Ald  F k i d t i ?Alder: Forskningsmodsætninger?

HL‐børn, hvis sprog ikke bliver bedre med alderbliver bedre med alder

HL‐børn, hvis sprog på ø , p og pnogle områder bliver 

bedre med alder

HL‐børn, hvis sprog bliver bedre med alderbedre med alder

To grupper børn med HL – hvilken forklaring?

Høretab

HL_børn_GR_1 

Høretab

HL_børn_GR_2

Høretab Høretab

Sprog‐indlærings vanskeligheder (LI/SLI): Recepti t 

Muligvis en alderseffekt   (LI/SLI): Receptivt 

og produktivtalderseffekt, 

dvs. forsinkelse (Norbury et 

Læse‐ og skriftsproglige problemer

(Norbury et al. 2001)

S til l  SLI bSprogtilegnelse: SLI‐børn

INPUT

•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering

BEARBEJDNING

•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse, særligt den fonologiske sløjfe

REPRÆSENTATION

•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen (mobilisering)p g

•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)

g•Eksekutive funktioner

( g)

S til l  HL b GRSprogtilegnelse: HL_børn GR_1

INPUT

•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering

BEARBEJDNING

•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse•Eksekutive funktioner

REPRÆSENTATION

•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen

p g•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)

S til l  HL b GRSprogtilegnelse: HL_børn_GR_2

INPUT

•Auditiv identifikation/segmentering•Auditiv processering

BEARBEJDNING

•Korttids hukommelse•Arbejdshukommelse•Eksekutive funktioner

REPRÆSENTATION

•Langtidshukommelse•Genkaldelsesfunktionen

p g•Opmærksomhed (selektiv + vedvarende)

S li  k kt i tik   d GRSproglige karakteristika ved GR_2

• Persistente vanskeligheder (Tuller & Jakubowicz 2004)

• Alle sprogområder er påvirkede, dog særligt (9)• Morfo‐syntaks

( )• Ordtilegnelse (Novel Words experiments)• Nedsat hastighed og kapacitet i arbejdshukommelse (10)• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011)• Pragmatiske sprogvanskeligheder (Itano 2011)

• Ingen (begrænset) korrelation til graden af HLIngen (begrænset) korrelation til graden af HL• Ingen korrelation til alder, identifikation af høretab

Det ligner….. 

• Specific Language Impairment (SLI)• Language Impairment (LI)• Bishop 2014, Reed 2005, Thomsen & Esbensen 2013

• Sprogindlæringsvanskeligheder – SLI eller LI (severe languagei i t) ( )impairment) (11)

• Udviklingsbetingede sprogvanskeligheder (12)• Faglige indlæringsvanskeligheder (13)• Faglige indlæringsvanskeligheder (13)

Hvad ved vi om disse gruppers sprogtilegnelsesprocesser?

• Svært ved • Implicit sproglæring • Identifikation (særligt fonologisk processering)• Kategorisering (fx leksikon)• Generalisering (på t ærs af konstr ktioner og kontekster) • Generalisering (på tværs af konstruktioner og kontekster) 

• fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al. 2004fx Kamhi, 2014; Eigsti, 2014; Hadley 2014, Hansson et al. 2004

Hvad ved vi om disse gruppers respons på interventioner?

1. Svært ved ‘tilfældig læring’, fx i forbindelse med sprogstimuleringsindsatser med ‘lange pauser’df d d d l d l d f d l k2. Udfordringer med den læringsmodel, der fx anvendes i Dialogisk 

Læsning • Input‐ spørgsmål‐input‐spørgsmål• Input‐ spørgsmål‐input‐spørgsmål

3. Forstyrres ualmindelig let af bevægelse, mimik, lydunderstøttende strategier, semantisk beslægtethedy g g

4. Opnår hurtigt kognitiv overload

(Smeets et al. 2014)

K k  f  HL G ”?Konsekvenser for HL‐Gr_”?

• 1. Profiterer ikke tilstrækkeligt af input‐baserede interventioner• Lydoptimering • Input kvalificering (mere og bedre input, Lieven 2010)

K k  f  i t tiKonsekvenser for interventioner• Interventioner, der fokuserer på:

• Systematiske strukturer i sproget, men funktionelt tilrettelagt pga. l l i df d i   t l   t l  selvlæringsudfordringer: at lære at lære sprog

• Sætningsbaseret (Harley 2014)Sætningsbaseret (Harley 2014)• Recastning‐teknikker (Ebbels 2014)• Modellering (Ebbels 2014)• Konstruktionsbaseret intervention • Skabelon‐træning‐læring (Morgan 2013)

• Lære at lære ord:• Lære at lære ord:• Systematisk arbejde med ordforråd

Ek l  å  f t kti k i t tiEksempel på morfo‐syntaktisk intervention

• Barnet ser på billede• Den voksne anvender en konstruktion (udviklingsbetinget)

• Barnet ser på lignende billedeB t  d    k t kti  • Barnet anvender en konstruktion • Der måske ligner den voksnes

• Former og farver knyttes til bestemte syntaktiske funktioner (Ebbels 2010)( )

Eksempel på systematisk leksikon‐interventionp p y

Kombineres med ?Betydning?

ORDET/SÆTNINGEN

Rimer på?

Hvad ligner det? på?

Det modsatte F k i ? modsatte eller det samme?

Funktion?

G li i ?Generalisering?

• Konsolidering af de systematiske trænings‐interventioner (Kamhi2014, Thomsen & Clausen 2009, Thomsen under udarbejdelse)

ld dd l• Forældreinddragelse• Inddragelse af dagtilbuddet, sprogvejledere, osv. 

• Tæt tematisk (indholdsmæssigt/strukturelt) samarbejde, som skal sikre at barnets specifikke sproglæring konsolideres i p p g gpraksis/legen/samspillet…

O li  Opsamling 

• HL forklarer ikke alt i forhold til barnets sproglige, sociale og kognitive vanskeligheder

• Forskellige sproglige tilegnelseprofiler blandt HL børnene B h  f   k t f k lli  i t ti t• Behov for markant forskellige interventionstyper

• Hvordan spejler vores praksis denne viden?• Hvordan spejler vores praksis denne viden?

TAK fordi I lyttede ☺

R fReferencer

Hvis du vil have referencelisten og udvalgte artikler, så send mig en lmail 

piathomsen@sdu.dk