Betænkning

om

Det lokale ligningsvæsen

BETÆNKNING NR. 757

KØBENHAVN 1976

Afgivet afdet af finansministeren den 6. december

1972 nedsatte udvalg

IndholdsfortegnelseSide

Afsnit I: Indledning

Kommissorium og sammensætning 5

Afsnit II: Redegørelse for ligningsordningen i Danmark og tidligerereformforslag

A. Statsskattelovens regler om ligningen 7De kommunale ligningsmyndigheder 7Skatterådene 8

B. Udviklingen i praksis 9

C. Ligningen i Københavns og Frederiksberg kommuner 10

D. Ligningen i forbindelse med dødsfald 11

E. Ligningen af aktieselskaber m. v 12

F. Tilsynet med ligningen 121. Ligningsrådet og ligningsdirektoratet 12

2. Amtsskatteråd og amtsskatteinspektorater 13

G. Den centrale klageordning og domstolsprøvelse 13

H. Tidligere behandlinger i sagkyndige udvalg af problemerne omkringdet lokale ligningsvæsens organisation og virkemåde 14

Afsnit III: Redegørelse for ligningsordningerne i nogle andre lande

A. Norge 16

B. Sverige 17

C. Finland 19

D. England 21

E. Vesttyskland 22

F. USA 23

Afsnit IV: Udvalgets overvejelser om ændringer i ligningsordningen

1. Hovedtrækkene i den nuværende ordning 25a. Den almindelige ordning med toledsligning 25b. Særordningerne i København og på Frederiksberg 26c. Særordninger for visse skatteansættelser 26

2. Kritik af den nuværende ordning 27

3. Hovedlinier i en ny ordning 28

4. Ligning i statsligt eller kommunalt regie 29

5. Frister for ligningen 32

4

Side

6. Tilsyn med ligningen 33

7. Klageordning m. v 35

8. Selskabsligning og dødsbobeskatning 37

9. København og Frederiksberg 38

Afsnit V: Sammenfatning vedrørende udvalgets forslag om ændringeri ligningsordningen

1. Generel beskrivelse 40

2. Etledsligning 40

5. Ligningsfristen 40

4. Kommunalt eller statsligt ligningsapparat 41

5. Klageordningen 41

6. Ændring af skatteansættelser ved revision 42

7. Selskabsligning og dødsbobeskatning 42

8. København og Frederiksberg 43

AFSNIT I

Indledning

Udvalget er nedsat af finansministeren den6. december 1972.

Kommissoriet har følgende ordlyd:

»Som led i regeringens bestræbelser for over-alt i landet at sikre en effektiv og ensartetpåligning af indkomst- og formueskatternehar finansministeren nedsat et udvalg afskattesagkyndige til at fremkomme med for-slag om reformer i det lokale ligningsvæsen.

Skatteligningen foregår uden for Køben-havn og Frederiksberg stadig efter regler, deri hovedtrækkene kan føres tilbage til stats-skatteloven af 1903, - men udviklingen si-den og især kommunalreformen i 1970 ogkildeskatteordningen samme år har på væ-sentlige punkter ændret ligningsmyndighe-dernes opgaver og arbejdsvilkår. Det sammegælder i alt væsentligt skatteligningen i Kø-benhavn og Frederiksberg kommuner, hvor-om reglerne er fastsat ved kgl. anordninger.

For skattepligtige personer foretages skat-teligningen i første instans ved et samvirkemellem den kommunale ligningskommissionog det stedlige skatteråd, hvis medlemmerudpeges af finansministeren. Ligningen afdødsboer og aktiselskaber m. v. foretages afskatterådet. Udenfor København og Frede-riksberg kommuner har ligningsmyndighe-derne bistand af amtsskatterådene. Ved kil-deskatteordningens indførelse er der pålagtde kommunale ligningsmyndigheder nye op-gaver med i henhold til kildeskattelovensregler at fastsætte grundlaget for den fore-løbige skattesvarelse i indkomstårets løb(»forskudsregistreringen«).

Oprindelig har medlemmerne i de kom-munale ligningsmyndigheder og skatterådenede fleste steder i landet selv måttet udførehele det med skatteligningens foretagelse for-bundne arbejde. I tidens løb er der i hoved-

stadskommunerne og udenfor hovedstadenfortrinsvis i de større provinsbyer opbyggetet lokalt skattevæsen, der har bistået de kom-munale ligningsmyndigheder ved skattelig-ningen. Efter kommunesammenlægningerneved kommunalreformen kan man regne med,at ligningskommissionerne overalt i landeter sikret bistand til skatteligningen af enkommunal skatteadministration.

På tilsvarende måde er man i de senereår nået frem til, at samtlige landets skatte-råd har sekretariatsbistand. Den ydes entenaf et amtsskatteinspektorat eller af et kom-munalt skattevæsen efter aftale med den på-gældende kommune. Endelig er der specieltved omskolingen af amtstuepersonale til lig-ningsarbejde i de sidste år sket en væsentligforøgelse af det skatteuddannede personale,som amtsskatteinspektoraterne råder over.

Det nedsatte udvalg har til opgave at søgeklarlagt, på hvilke punkter det lokale lig-ningsvæsens indretning og virkemåde ikkeer fulgt med udviklingen, og anvise midlertil afhjælpning af manglerne. Udvalget børherved have den målsætning for øje, at op-gavefordelingen mellem de forskellige led idet lokale ligningsvæsen og forretningsgan-gen i de enkelte led indrettes på både atfremme effektiviteten i den udøvede kontrolmed de skattepligtige indkomster og formuerog at lette borgernes kontakt med myndig-hederne i skattespørgsmål.

I tilslutning hertil anmoder man udvalgetom at overveje, om det vil være ønskeligt atindføre adgang for borgerne til at påklagede af ligningskommissionerne trufne afgørel-ser med hensyn til fastsættelsen af grundla-get for borgernes foreløbige skattesvarelse iindkomstårets løb til højere instans. Udval-gets overvejelser på dette punkt bedes frem-skyndet mest muligt, og således at udvalgetkan gøre finansministeren bekendt med re-

sultatet af disse overvejelser inden udgangenaf marts måned 1973 — eventuelt i en sær-skilt indstilling om dette sporgsmål.«

Udvalget fik folgende sammensætning:

Formand:

Departementschef H. P. Gøtrik,skattedepartementet.

Medlemmer:

Afdelingschef P. Bruun Nielsen,skattedepartementet.Kontorchef C. E. Haumann,skattedepartementet.Kst. ligningsdirektor Th. Hove,statens ligningsdirektorat.Direktør Knud Jensen,kildeskattedirektoratet.Kontorchef Johs. Pedersen,indenrigsministeriet.Landsretssagfører Hagen Hagensen,skatterådsforeningen.Gårdejer Viggo Nielsen,foreningen af danske ligningskommis-sioner.Direktør O. Ingvartsen,indstillet af kommunernes landsforening.Skattedirektør Kai Holm,indstillet af kommunernes landsforening.Skatteinspektør Torben Jørgensen,indstillet af kommunernes landsforening.Skattedirektør B. Lave Nissen,indstillet af Københavns ogFrederiksberg kommuner.

Siden udvalgets nedsættelse er der sketfølgende ændringer i udvalgets sammensæt-ning:

Den 18. juli 1973 indtrådte amtsskatte-rådsformand Hans Lund som medlem efterindstilling fra skatterådsforeningen.

Den 13. september 1973 blev departe-mentschef H. P. Gøtrik på grund af presse-rende arbejdsopgaver i skattedepartementetfritaget for hvervet som formand for og med-lem af udvalget.

Som ny formand udpegedes samtidig amts-skatterådsformand Hans Lund.

/ januar 1974 afgik skattedirektør KaiHolm ved døden.

Den 15. februar 1974 indtrådte amtsskat-teinspektør P. Pedersen som medlem efterindstilling fra foreningen af amtsskattein-spektører.

/ juli 1975 afgik gårdejer Viggo Nielsenved døden.

Den 5. august 1975 indtrådte redaktør C.Larsen-Ledet som medlem efter indstillingfra foreningen af danske ligningskommis-sioner.

Den 13. oktober 1975 indtrådte skatte-inspektør Kaj Andersen - der siden skatte-direktør Kai Holms død i januar 1974 ufor-melt har deltaget i udvalgets møder - sommedlem efter indstilling fra kommunerneslandsforening.

Ekspeditionssekretær Johs.Herslund, skat-tedepartementet, og fuldmægtig Jesper Påls-son, skattedepartementet, har været til rå-dighed som sekretariatsbistand for udvalget.

Udvalget har afholdt 19 møder.

Udvalget afgav den 14. marts 1973 en re-degørelse vedrørende det i sidste stykke ikommissoriet nævnte særlige spørgsmål omklage over forskudsregistreringen.

Den betænkning, som herved fremlægges,drejer sig om det lokale ligningsvæsen.

En sammenfatning vedrørende udvalgetsforslag om ændringer i ligningsordningenfindes i afsnit V, hvortil henvises.

Kaj AndersenTh. HoveTorben Jorgensen

P. Bruun NielsenJohs. Pedersen

København, den 12. december 1975.

Hagen HagensenO. IngvartsenC. Larsen-Ledet

B. Lave NissenP. Pedersen

C. E. HaumannKnud JensenHans Lund

(formand)

Johs. herstund Jesper Pålsson.

6

AFSNIT II

Redegørelse for ligningsordningen i Danmarkog tidligere reformforslag

A. Statsskattelovens regler om ligningen1. Skatteligningen foretages efter bestemmel-sen i § 18 i lov nr. 149 af 10. april 1922om indkomst- og formueskat til staten (Stats-skatteloven) »ved en samvirken af de kom-munale myndigheder og særegne skatteråd«.Dette samvirke er for så vidt angår det cen-trale led i ligningsproceduren, nemlig selveansættelsen af de skattepligtiges indkomstog formue, nærmere beskrevet i statsskatte-lovens §§ 23-25 om den foreløbige ansæt-telse og i §§ 26-30 om skatterådets prøvelseaf den foreløbige ansættelse.

For Københavns og Frederiksberg kom-muners vedkommende er der med hjemmeli statsskattelovens § 17 fastsat særlige reglerom de lignende myndigheder og ligningsar-bejdet, jfr. nærmere side 10.

Hovedgrundlaget for skattemyndigheder-nes ansættelse er de selvangivelser, som denenkelte skatteyder ifølge skattekontrollovenhar pligt til at indgive. Reglerne om selvan-givelsen suppleres endvidere af skattekon-trollovens bestemmelser om pligt for arbejds-givere m. fl. til uopfordret at afgive oplys-ninger om udbetalte lønninger m. v. samtom skattemyndighedernes adgang til at ind-kræve kontroloplysninger fra tredjemand el-ler fra skatteyderen selv, herunder adgangtil at gennemgå hans originale regnskabsma-teriale.

Beregningen og opkrævningen af skatter-ne henhører efter kildeskatteordningens gen-nemførelse i 1970 under kildeskattedirekto-ratet med bistand af kommunerne.

De kommunale ligningsmyndigheder2. Efter § 65 i lov nr. 223 af 31. maj 1968om kommunernes styrelse foretages skattelig-ningen i primærkommunerne af ligningskom-

missioner. Ligningskommissionernes med-lemstal skal være ulige og må ikke være min-dre end 5 eller større end 15. Vedkommendekommunalbestyrelse vælger for en 4-årig pe-riode medlemmerne af ligningskommissio-nen (samt stedfortrædere for disse) blandtde personer, der er valgbare til kommunal-bestyrelsen. Ligningskommissionen vælgerselv sin formand og næstformand. Lignings-kommissionen er beslutningsdygtig, nårmindst halvdelen af medlemmerne er til ste-de. Alle beslutninger træffes ved stemme-flerhed.

Indenrigsministeren kan fritage en kom-mune for pligten til at have en ligningskom-mission, således at ligningen foretages afkommunalbestyrelsen. Indenrigsministerenhar dog hidtil afslået at indrømme sådan fri-tagelse.

3. Efter statsskattelovens § 23 foretager denkommunale ligningsmyndighed umiddelbartefter udløbet af fristen for indgivelse af selv-angivelsen en foreløbig ansættelse. Ansættel-serne gennemgås på møder, der skal over-væres af et medlem af skatterådet. Formenesen selvangivelse at være for lav, indbydesden skattepligtige til at give møde for at med-dele de fornødne oplysninger eller bevislig-heder. Opholder den pågældende sig udenforkommunen, indkræves oplysningerne m. v.skriftligt. Giver den skattepligtige ikke møde,eller indsender han ikke inden 14 dage de be-gærede oplysninger, ansættes han på detforeliggende, eventuelt efter skøn.

På ligningsmyndighedens møder foretagesendvidere en skønsmæssig ansættelse af deskattepligtige, der ikke har indgivet (behø-rig) selvangivelse.

4. Før kildeskatteordningens gennemførelseforetoges den foreløbige ansættelse i tids-

rummet fra selvangivelsens indgivelse den1. februar - for bogføringspligtige den 15.februar - indtil udgangen af marts måned.Denne frist for foretagelsen af den foreløbigeligning havde sammenhæng med den kom-munale fastsættelse af skatteudskrivningenfor budgetåret, der startede den 1. april.Efter kildeskatteordningens gennemførelse erfristen for den foreløbige ansættelse forlæn-get, først til den 15. juni, og fra indkomståret1972 til den 15. juli, jfr. de årlige slutlig-ningsbekendtgorelser, senest finansministe-riets bekendtgørelse nr. 607 af 18. december1974, § 9, nr. 1.

Selvangivelsesfristen er fra indkomståret1972 den 15. februar også for ikke bog-føringspligtige. Ligningsmyndighederne kani henhold til ligningslovens § 32 A indrømmeudsættelse med indgivelse af selvangivelse,for så vidt dette er foreneligt med lignings-arbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilende-bringelse. I de fleste kommuner anvendes ipraksis en særlig smidig henstandsordning,hvorefter begæring om udsættelse automa-tisk imødekommes indtil bestemte frister,der rækker frem til omkring den 1. majafhængig af skatteyderens fødselsmåned.

Senest en måned efter at ansættelsen erafsluttet, tilstiller den kommunale lignings-myndighed skatterådet en fortegnelse overde foreløbige ansættelser. Samtidig skal dergives de skattepligtige, hvis rettidigt ind-givne selvangivelser ikke er taget til følge,underretning om ansættelsen. For de skatte-pligtige, som ikke (rettidigt) har indgivetselvangivelse, fremlægges en fortegnelse overansættelsen, for så vidt ligningsmyndighedenikke foretrækker at underrette de pågæl-dende om de foreløbige ansættelser. Kom-munen kan, forinden ansættelsen for samt-lige skattepligtige i kommunen er foretaget,tilstille skatterådet fortegnelse m. v. over endel af kommunens skattepligtige, når ansæt-telsen for disse er foretaget, og når den fore-skrevne underretning er givet for disse skat-tepligtiges vedkommende. Underretningenskal indeholde oplysning om, at den forelø-bige ansættelse kan påklages til skatterådetinden 1 måned efter tidspunktet for under-retningen.

Skatterådene5. Med hjemmel i ligningslovens § 31 A harfinansministeren pr. 1. april 1970 foretaget

en nyinddeling af landet i skattekredse. An-tallet af skattekredse er herved nedbragt fra87 til 65. Den nævnte lovbestemmelse fast-sætter i øvrigt, at der i hver skattekreds skaloprettes et skatteråd med 5 medlemmer og 5stedfortrædere, der alle beskikkes for 6-årigeperioder af finansministeren (nu ministerenfor skatter og afgifter), der tillige bestem-mer, hvem der skal være formand og næst-formand. Samtlige 5 medlemmer (eller sted-fortrædere) skal deltage i afgørelsen, for atrådet kan foretage skatteansættelser eller af-sige kendelser.

I skattekredse med 100.000 indbyggereeller derover kan ministeren forøge antalletaf medlemmer til 7. Hvor dette er tilfældet,er skatterådet beslutningsdygtigt, når for-uden formanden eller næstformanden, mindst3 medlemmer deltager i afgørelsen. I tilfældeaf stemmelighed er formandens stemme af-gørende.

6. Efter statsskatteloven er der som nævntallerede under den foreløbige ansættelsefastsat en vis medvirken fra skatterådet, idetden kommunale lignigsmyndigheds forelø-bige ansættelse efter reglen i § 23 skal over-væres af et medlem af skatterådet. Skatte-rådsmedlemmet skal som statens repræsen-tant påse, at ansættelsen foretages korrekt ogi øvrigt vejlede den kommunale ligningsmyn-dighed om »lovens forståelse og anvendelse«.Skatterådsmedlemmet har ikke stemmeretved ansættelsen, men han kan forlange sineeventuelle indvendinger mod ansættelseneller de herved fulgte principper tilført denover ansættelsen førte protokol.

7. Efter statsskattelovens § 27, jfr. § 9, nr. 3,i slutligningsbekendtgørelsen, skal skatterå-det, når det fra den kommunale lignings-myndighed har modtaget fortegnelsen overden foreløbige ansættelse, d.v.s. senest den15. august, påbegynde prøvelsen af den ikommunen foretagne ansættelse.

Skatterådet skal dels prøve de af kom-munen foretagne foreløbige ansættelser ogdels påkende de skattepligtiges klager her-over.

Såfremt den foreløbige ansættelse i enkommune ikke fuldt ud kan godkendes afskatterådet, sker prøvelsen på møder, påhvilke den kommunale ligningsmyndighedopfordres til at lade sig repræsentere.

8

Skatterådet indhenter endvidere erklæ-ring fra den kommunale ligningsmyndighedover de indkomne klager over den fore-løbige ansættelse. Har en klager fremsatønske om mundtligt at gøre rede for sineforhold, indkaldes han til møde herom.

8. Skatterådet kan efter statsskattelovens §29 ikke forhøje ansættelsen for en skatteplig-tig, der har indgivet selvangivelse, uden atder forinden er givet den pågældende adgangtil at udtale sig overfor rådet, og den fore-tagne forhøjelse skal begrundes.

Fristen for skatterådets behandling af denforeløbige ansættelse var oprindelig den 31.august, jfr. statsskattelovens § 30, stk. 5.Fristen forlængedes i 1964 til 30. novemberved en bestemmelse i ligningslovens § 32 B.Ved kildeskatteordningens gennemførelse erfristen blevet forlænget til den 31. marts idet følgende år, jfr. § 9, nr. 4, i de årligeslutligningsbekendtgørelser.

9. Efter ligningslovens § 32 C kan skatte-rådene uden for København og Frederiks-berg tage en tidligere foretagen skatteansæt-telse op til fornyet behandling og eventuelændring. Den fornyede behandling skal dogvære afsluttet inden udløbet af den frist, derer fastsat for afslutningen af skatterådets ar-bejde. En skattepligtig har ikke krav på at fåsin skatteansættelse genoptaget. En anmod-ning herom, som ikke imødekommes, be-tragtes som en klage til landsskatteretten.

B. Udviklingen i praksis

1. Udviklingen har medført, at statsskatte-lovens forudsætning om, at de lignende myn-digheder - ligningskommissionerne og skatte-rådene - selv foretager prøvelsen af de ind-komne selvangivelser og skatteansættelser,ikke har kunnet holde stik.

Medens der efter statsskatteloven alenevar pligt til at selvangive den skattepligtigeformue, blev der ved kontrolloven i 1946indført pligt til at selvangive den skatteplig-tige indkomst. Allerede forinden - men for-stærket som følge heraf - var hovedvægteni selve ligningsopgaven blevet forskudt fraovervejende skønsmæssige ansættelser af denskattepligtige indkomst til en mere revisions-mæssig prøvelse af selvangivelserne. Hertilkommer, at der i forbindelse med kommunal-reformen er sket en reduktion af kommuner-

nes og skattekredsenes antal, således at derer sket en væsentlig forøgelse af de enkeltekommuners og skattekredses indbyggertal,hvilket selvsagt har bevirket, at det lokalekendskab til den enkelte skatteyders økono-miske forhold, der oprindelig var af så væ-sentlig betydning for den rette ansættelse afhans skattepligtige indkomst, er blevet be-grænset.

Endvidere er der, specielt i forbindelsemed kildeskattens indførelse, pålagt de kom-munale ligningsmyndigheder meget betyde-lige opgaver, ligesom skatterådenes opgaverer blevet udvidet i 1962 med ligningen i før-ste instans af aktieselskaber m. v. og i 1970med opgaverne i forbindelse med dødsbo-beskatningen. Såvel de kommunale lignings-myndigheder som skatterådene har derfor ividt omfang måttet have bistand af lønnetmedhjælp til at foretage det forberedendearbejde og udarbejde forslag til ansættelserog kendelser m. v.

Således har landets ligningskommissioneri dag en mere eller mindre udbygget kommu-nal administration som bistand ved lignings-arbejdet. På samme måde har for skatte-rådenes vedkommende det stigende behovfor teknisk administrativ bistand ved råde-nes behandling af ligningsmaterialet ført til,at der er etableret sekretariatsordninger foralle landets skatteråd. I 38 af landets skatte-kredse er der oprettet skatterådssekretariaterpå statslig basis, således at personale fraamtsskatteinspektoraterne er stillet til rådig-hed for skatterådets sekretariatsopgaver.

I de resterende 27 skattekredse er sekre-tariaterne etableret ved overenskomst mel-lem skatterådet og en kommune. Dette gæl-der især, hvor der er sammenfald mellemskattekreds og kommune, eller hvor en en-kelt kommune omfatter en overvejende delaf skattekredsens skattepligtige.

2. Den ovenfor beskrevne udvikling i lig-ningsarbejdets karakter med de stærkt for-øgede kvantitative og kvalitative krav til delignende myndigheder har ført med sig, atdet ikke har været muligt fuldt ud at opret-holde statsskattelovens princip, hvorefterselvangivelsesmaterialet underkastes to sær-skilte behandlinger ved to uafhængige lig-ningsorganer.

I de kommuner, hvor den kommunale lig-ningsadministration tillige virker som sekre-

9

10

tariat for skatterådet, er der således i prak-sis etableret en etledsligning. Hyppigt er ar-bejdet tilrettelagt således, at den kritiskegennemgang af ligningsmaterialet for skatte-pligtige med mere komplicerede indkomst-og formueforhold henskydes til perioden forskatterådsbehandlingen, medens på den an-den side gennemgangen af det mindre kom-plicerede ligningsmateriale gøres færdigt iligningskommissionens regie og kun tages opaf skatterådet, såfremt der klages over lig-ningskommissionens afgørelser.

I en del af de kommuner, der ikke udføreregentlig sekretariatsbistand for skatterådet,praktiseres endvidere en ordning, hvorefterden kommunale skatteadministration eftersærlig aftale med vedkommende skatterådfortsætter prøvelsesarbejdet efter udløbet affristen for afslutningen af ligningskommis-sionens ansættelse. Denne prøvelse foregårimidlertid i skatterådets navn, og eventuelleændringer af ansættelser må forelæggesskatterådet til afgørelse. I de samme kommu-ner ydes ligeledes hyppigt sekretariatsbistandtil skatterådet ved behandling af klagesager.

Der har således dannet sig en praksis,hvorefter ligningsarbejdet gennem det mesteaf året for den største del af skatteyderne ilandet gennemføres i snævert samarbejdemellem ligningskommunen og skatterådet.

I en række fortrinsvis mindre kommunerer der dog en skarp adskillelse mellem lig-ningskommissionens og skatterådets arbejde,og ligningskommissionen og skatterådet harikke fælles kontor eller sekretariat. Detteindebærer, at kommunen den 15. juli, nården foreløbige ligning skal være afsluttet,afleverer alle selvangivelserne til skatterådet.Hver gang det kommunale skattevæsen skalbruge en selvangivelse efter 15. juli, må densøges udlånt fra skatterådet.

Ved at ligningsarbejdet er skarpt opdeltpå 2 organer, har der kunnet opstå uklarhedom hvert af organernes behov for at tilveje-bringe den fornødne tekniske bistand til lig-ningen.

3. De 38 skattekredse, hvor der er statsligtsekretariat for skatterådene, omfatter 210kommuner med et indbyggerantal (pr. 1.oktober 1974) på 2.405.000, svarende til47,5 pct. af landets samlede indbyggerantal.De 27 skattekredse, hvor der er kommunaltsekretariat for skatterådene, omfatter 65 kom-

muner med et indbyggerantal på 2.648.000,svarende til 52,5 pct. af det samlede ind-byggerantal. En opgørelse af fordelingen afindkomstmassen ved slutligningen (for 1971)har vist en fordeling med ca. 35,1 mia. kr.svarende til 41,5 pct. af indkomstmassen påde førstnævnte skattekredse, og ca. 49,3 mia.kr., svarende til ca. 58,5 pct. på de sidst-nævnte skattekredse.

Det ansatte personale i de lokale skatte-administrationer udgjorde ved en optællingudvalget foretog i 1973 7.658 personer i dekommunale skatteadministrationer og 865personer ved amtsskatteinspektoraterne. Afpersonalet i de kommunale skatteadministra-tioner var 4.200 ansat i de kommuner, derhar sekretariat for skatterådet.

På grundlag af indhentede oplysninger ompersonaleanvendelsen kan det rent skøns-mæssigt anslås, at ca. 300 personer ved amts-skatteinspektoraterne deltog i sekretariats-arbejdet for skatterådene, og at ca. 1.000personer i de kommuner, der har sekretariatfor skatterådene, deltog i sekretariatsarbejdetfor skatterådene. Hertil kommer, at den fak-tiske medvirken, som en del kommuner, derikke officielt udfører sekretariatsvirksomhe-den, har udført i forbindelse med skatteråds-arbejdet, kan anslås at have lagt beslag påca. 300 personer i kommuner, hvor skatte-rådssekretariatet er statsligt og ca. 30 perso-ner i kommuner, hvor skatterådssekretariatetvaretages af en anden kommune.

C. Ligningen i Københavns og Frederiksbergkommuner

1. Ligningsordningen i København er i hen-hold til statsskattelovens § 17 fastlagt ved enkongelig anordning af 20. juli 1922 medændringer, senest af 21. juli 1969.

Ligningskommissionen har 33 medlem-mer, der vælges af borgerrepræsentationen.Kommissionen kan opdeles i udvalg med be-sluttende myndighed.

Skatterådet består af overborgmesterensom formand, en af magistraten valgt næst-formand samt af tre af borgerrepræsentatio-nen blandt dens medlemmer valgte og to afministeren for skatter og afgifter beskikkedemedlemmer.

Skattedirektoratet er sekretariat for såvelligningskommission som skatteråd.

Skatterådet er tilsynsmyndighed overfor

11

ligningskommissionen og danner sammenmed denne ligningsorganet i 1. instans.

Skatteansættelserne (af personer) fore-tages i ligningsmøder, hvori foruden med-lemmer af ligningskommissionen deltager etskatterådsmedlem, der fører forsædet i mø-det, og hvis stemme er udslaggivende i til-fælde af stemmelighed.

Ligningskommissionen virker i denne for-bindelse opdelt i fem udvalg hver på 6 med-lemmer. Hvor der ikke er opnået enighedmed en skatteyder om ansættelsen af denskattepligtige indkomst og/eller formue, fore-tages ansættelsen sædvanligvis i et lignings-møde, hvori deltager foruden et skatteråds-medlem et af ligningskommissionens udvalg.Sådanne sager kan forlanges henvist til be-handling i ligningskommissionens plenar-møde, der desuden foretager øvrige skatte-ansættelser. I plenarmøderne deltager skatte-råd og ligningskommission (uden udvalgs-opdeling) og under forsæde af skatterådetsformand eller næstformand.

Ligningskommissionens medvirken vedskatteansættelserne ophører - som i detøvrige land - den 15. juli i slutligningsåret.

Som følge af skatterådets direkte med-lemsskab af ligningsorganet er de i lignings-møderne foretagne ansættelser endelige ogkræver ikke efterfølgende godkendelse afskatterådet (etledsligning).

Skatterådet virker som selvstændigt lig-ningsorgan i 1. instans i de tilfælde, hvoransættelse ikke er foretaget i et lignings-møde, samt for så vidt angår selskaber,dødsboer m. v.

Skatterådet har i kraft af sin tilsynsmyn-dighed adgang til at tage de i ligningsmø-derne foretagne ansættelser op til fornyetbehandling og eventuel ændring, ligesomskatterådet kan tage egne ansættelser op tilfornyet behandling og eventuel ændring.

Selv om ligningskommissionens medvir-ken ved skatteansættelserne som nævnt op-hører den 15. juli i slutligningsåret, harkommissionen i praksis adgang til at gøresig bekendt med alle skatterådssager vedrø-rende personer og til at ytre sig i disse sager.Denne praksis tillægges særlig betydningf. eks. i regnskabssager, hvor realitetsbehand-lingen ikke har kunnet afsluttes før efter lig-ningsmødernes ophør.

Som en særordning for København gæl-der, at der er fastsat en obligatorisk 2. klage-

behandling ved skatterådet. Fristen for skat-terådets adgang til at foretage ændring afskatteansættelser er et år længere end forskatterådene i øvrigt. Desuden har den sær-lige 2. klagebehandling foranlediget en yder-ligere fristforlængelse. Også for skatterådetsbehandling af skatteansættelser for selskabergælder særlige frister.

2. Reglerne om ligningsordningen på Frede-riksberg er fastsat ved kongelig anordning af22. august 1937 med ændring senest af 5.august 1969.

Ligningskommissionen består af 15 med-lemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen.

Skatterådet består af 7 medlemmer, hvorafministeren for skatter og afgifter udnævnerto, medens de øvrige fem vælges ved direktevalg efter de regler, der gælder for valg tilkommunalbestyrelsen. Ministeren for skatterog afgifter bestemmer, hvem der skal væreformand og næstformand for skatterådet.

Som i København er skattedirektoratetsekretariat for både ligningskommissionenog skatterådet. Skatterådets revisionsperiodegår til 31. marts i det andet år efter slut-ligningsåret, og der gælder en obligatorisk2. klagebehandling ved skatterådet.

Ligningskommissionens ansættelser er afendelig karakter. Ligningskommissionsmø-der, hvor der finder skatteansættelser sted,skal overværes af et medlem af skatterådet,der dog i modsætning til, hvad der gælder iKøbenhavn, ikke har stemmeret.

D. Ligningen i forbindelse med dødsfald

Ved gennemførelsen af kildeskattelovens be-stemmelser om beskatningen i forbindelsemed dødsfald er der etableret en ordning,hvorefter ansættelser dels for afdøde vedrø-rende den såkaldte mellemperiode og delsfor dødsboer foretages af skatterådet alene(jfr. ligningslovens § 32 D, stk. 2, og be-kendtgørelse nr. 84 af 13. marts 1970). Skat-terådet foretager i disse tilfælde tillige skat-teberegningen.

For så vidt angår indkomståret forud fordødsfaldet finder stort set de almindeligebestemmelser om ansættelse og skattebereg-ning anvendelse. Er dødsfaldet imidlertidsket i tiden 1. januar-15. juni, gælder vissemodifikationer med hensyn til de alminde-lige regler. Således skal den kommunale lig-ningsmyndighed hurtigst muligt, d. v. s. uan-

12

set de gældende ligningsterminer, foretage enforeløbig ansættelse. Skatterådet foretager idisse tilfælde den endelige ansættelse, skatte-beregningen og slutopgørelsen.

Foruden de nævnte opgaver i forbindelsemed beskatningen ved dødsfald påhviler detskatterådet som første instans at foretageværdiansættelser i dødsboer, at afgive for-håndsbesked og at beregne passivposter efterbestemmelserne herom i kildeskatteloven.

Skatterådets afgørelser vedrørende døds-bospørgsmål er undergivet påklage til lands-skatteretten efter de almindelige regler. IKøbenhavn finder dog en 1. klagebehandlingved skatterådet sted, inden sagen kan ind-bringes for landsskatteretten. I forbindelsemed indbringelse for domstolene af lands-skatterettens afgørelser eller i særlige til-fælde af skatterådets afgørelser vedrørendedødsbospørgsmål er der fastsat en kortereklagefrist end den for andre sager gældende,jfr. landsskatteretslovens §§ 13 a og 13 b.

E. Ligningen af aktieselskaber m. v.

Indtil selskabsskatteloven af 1960 blev lig-ningen af aktieselskaber m. v. foretaget påsamme måde som for personer, således atder først blev foretaget en foreløbig ansæt-telse af den kommunale ligningsmyndighed,hvorefter den endelige ansættelse blev fore-taget af skatterådene. Ved selskabsskatte-loven blev dette ændret, således at ligningenaf aktieselskaber m. v. foretages af skatte-rådene alene, jfr. selskabsskattelovens § 24.

Selskaberne skal normalt indsende selv-angivelse senest den 30. april, i visse tilfældeer fristen dog 31. maj.

Skatterådet påbegynder ligningsarbejdetstraks efter modtagelsen af selvangivelserne.Det er de almindelige bestemmelser omskatterådsarbejdets foretagelse, der finderanvendelse på dette arbejde med de ændrin-ger der folger af, at de kommunale lignings-myndigheder ikke medvirker ved selskabs-ligningen.

For afslutningen af skatterådets arbejdemed selskabsligningen gælder stadig den op-rindelige frist i statsskattelovens § 30, stk. 5,således at arbejdet skal tilendebringes indenudlobet af august måned. For København ogFrederiksberg gælder dog en længere frist.

Beregningen af selskabsskatten foretagesaf kildeskattedirektoratet, der ligeledes ud-arbejder skattebilletterne. Skatteberegningen

skal tilendebringes så tidligt, at skattebillet-terne kan være udsendt til de skattepligtigeselskaber og foreninger m. v. i god tid, indenskatten forfalder til betaling den 1. novem-ber.

Opkrævningen af selskabsskatten foreta-ges af kildeskattedirektoratet med bistand afkommunerne.

Ændring i skatterådets ansættelse af sel-skaber og foreninger m. v. efter lignings-fristens udløb den 31. august kan i overens-stemmelse med de for personer gældenderegler foretages af skatterådet efter bemyn-digelse fra statens ligningsdirektorat elleramtsskatteinspektoratet og af amtsskatterå-det eller ligningsrådet ved kendelse. Ansæt-telserne til selskabsskat er undergivet sæd-vanlig klageadgang til landsskatteretten.

F. Tilsynet med ligningen

1. Ligningsrådet og ligningsdirektoratetEfter lovbekendtgørelse nr. 134 af 17. marts1970 om oprettelse af en landsskatteret ogom tilsynet med skatteligningen m. v. er detoverordnede tilsyn med ansættelsen af ind-komst og formue henlagt til ligningsdirekto-ratet og ligningsrådet.

Denne opgave er fordelt mellem direktoratog råd på den måde, at ligningsdirektoratetudøver den daglige administration, medensligningsrådet giver direktiver og fastlæggerretningslinier, ligesom afgørelser og beslut-ninger af vigtigere karakter er henlagt tilrådet.

Ligningsrådet består af ligningsdirektørensom formand samt 14 medlemmer, hvoraf 6vælges af folketinget og 8 af ministeren forskatter og afgifter. Valgene gælder for 6 år.

Efter lovens § 3, stk. 1, påhviler det lig-ningsdirektoratet at varetage tilsynet med, atansættelsen af indkomst og formue sker påbehørig og ensartet måde over hele landet.Hovedvægten i denne tilsynsopgave ligger idag helt overvejende på det indirekte tilsyni form af informations- og instruktionsvirk-somhed, medens det direkte tilsyn med lig-ningen hovedsagelig udøves gennem amts-skatteinspektoraterne .

Efter lovens § 3, stk. 2, skal ligningsdirek-toratet endvidere efter regler, der godkendesaf ligningsrådet, undersøge rigtigheden af deforetagne ansættelser såvel for den løbendeligning som for de tidligere ligninger. Lig-

13

ningsdirektoratet kan bemyndige et skatte-råd til at ændre en ansættelse. Ændres enefter ligningsdirektoratets opfattelse forkertansættelse ikke på denne måde, må direkto-ratet forelægge sagen for ligningsrådet, derenten selv kan ændre ansættelsen eller på-lægge skatterådet at foretage ændringen.Det gælder også på revisionsområdet, at ho-vedvægten i ligningsdirektoratets opgave lig-ger i den koordinerende virksomhed gennemfastsættelse af retningslinier og orienteringom afgørelser i enkeltsager, medens den over-vejende del af den konkrete revisionsvirk-somhed udføres i amtsskatteinspektoraterne.

2. Amtsskatteråd og amtsskatteinspektoraterI medfør af lov nr. 204 af 3. juni 1967 omamtsskatteråd og amtsskatteinspektorater erder for hvert amt oprettet et amtsskatteråd,der har til opgave at medvirke til en effektivog ensartet ligning inden for amtsskatte-kredsen. Københavns amt er dog delt i toamtsskattekredse, hvoraf den ene tillige om-fatter Bornholms amt. Antallet af amtsskatte-råd er 14.

I medfør af den nævnte lov er der end-videre oprettet i alt 25 amtsskatteinspektora-ter, hvis hovedopgave er på lokalt plan atføre tilsyn med ansættelsen af indkomst ogformue.

Amtsskatterådet består af formændene forskatterådene og amtsskatteinspektørerne iamtsskattekredsen. Rådets formand udpegesaf ministeren for skatter og afgifter blandtskatterådsformændene. Rådet skal afholdemøde såvel forinden som efter den forelø-bige ligning og drøfte foranstaltninger tiltilvejebringelse af ensartethed og større ef-fektivitet i skatterådenes virksomhed medhensyn til vejledning af de lokale lignings-myndigheder og prøvelse af ligningen. Rådetskal i øvrigt holde møde, når dets formandeller den pågældende amtsskatteinspektørfinder det ønskeligt.

Som led i sit virke for effektivitet og ens-artethed i ligningen har amtsskatterådet be-føjelse til at ændre ansættelser, der er fore-taget af skatterådene i amtsskattekredsen.

Amtsskatteinspektoraterne har som nævnttil opgave at føre tilsyn med ansættelsen afindkomst og formue. Tilsynet udøves bl. a.gennem inspektoraternes deltagelse i delokale ligningsorganers møder i forbindelsemed skatteansættelser og klagebehandling.

Inspektoraterne får herved mulighed for atudtage sager til nærmere behandling. Viserdet sig herunder, at en ansættelse bør ændres,kan inspektoratet forelægge sagen for amts-skatterådet. Amtsskatteinspektoratet kanogså bemyndige et skatteråd til at ændre enansættelse efter udløbet af skatterådets funk-tionsperiode.

Amtsskatteinspektoraterne skal efter nær-mere bestemmelse af ministeren for skatterog afgifter yde sekretariatsbistand til skatte-rådene. Hvor et skatteråd får sekretariats-bistand fra et kommunalt skattevæsen, på-hviler det amtsskatteinspektoratet på lig-ningsdirektoratets vegne at føre tilsyn medsekretariatets virksomhed for skatterådet.

På begæring af et skatteråd skal inspekto-ratet i videst muligt omfang bistå skatterådetved behandlingen af særlig store og særligvanskelige sager.

Finder amtsskatteinspektoratet, at der kanrejses væsentlige indvendinger mod en af-gørelse, der er truffet af amtsskatterådet,skal inspektoratet forelægge sagen for lig-ningsdirektoratet.

Amtsskatteinspektoraterne er ud over lig-ningstilsynet pålagt en række særlige op-gaver af bevillingsmæssig karakter, på af-giftsområdet og med hensyn til sanktioner.

Københavns og Frederiksberg kommunerer ikke omfattet af den amtskommunale ind-deling. I konsekvens heraf og på baggrundaf disse kommuners fra gammel tid særligtudbyggede skatteadministration, der somnævnt hviler på særlige kongelige anordnin-ger, udføres en del af amtsskatteinspektora-ternes særlige opgaver af disse kommunersskattedirektorater. Det ligningsmæssige til-syn i disse kommuner varetages af statensligningsdirektorat.

G. Den centrale klageordning ogdomstolsprøvelse

1. Efter lovbekendtgørelse nr. 134 af 17.marts 1970 om oprettelse af en landsskatte-ret og om tilsynet med ligningen m. v. erpåkendelsen af klager over ansættelsen afindkomst og formue henlagt til landsskatte-retten, der består af et embedsmandsmæssigtformandsskab samt 24 andre medlemmer,hvoraf 11 vælges af folketinget og 13 afministeren for skatter og afgifter. Valgenegælder for 6 år. For finansårene 1974/75og 1975/76 er landsskatterettens medlemstal

14

midlertidigt forøget med 8, hvoraf halvdelenvælges af henholdsvis folketinget og ministe-ren for skatter og afgifter.

Til landsskatteretten er knyttet en kontor-mæssig organisation, hvor et sagkyndigt,hovedsageligt juridisk uddannet personalebehandler klagesagerne og fremkommer medindstilling om deres afgørelse, forinden sa-gerne forelægges landsskatterettens medlem-mer til votering.

For at retten kan træffe en afgørelse, skalmindst 3 medlemmer deltage deri. Af del-tagerne i en afgørelse skal mindst en væreretspræsidenten eller en retsformand ogmindst to være udnævnt af ministeren forskatter og afgifter eller valgt af folketinget.I tilfælde af stemmelighed er retspræsiden-tens stemme afgørende. Deltager retspræsi-denten ikke, er retsformandens eller, hvorflere retsformænd deltager, den efter udnæv-nelse ældstes stemme afgørende.

Når retten under hensyn til omfanget afdens arbejde finder det påkrævet, kan denbestemme, at rettens embedsmænd skal del-tage i afgørelsen af klager med beføjelsersom en retsformand.

Klage over ansættelser, der er foretaget afskatteråd, amtsskatteråd og ligningsrådet,kan indbringes for landsskatteretten inden 4uger efter, at der er givet vedkommendeunderretning om den ansættelse, der agtespaklaget. Der kan bortses fra en eventuelfristoverskridelse, hvis landsskatterettenskønner, at der foreligger undskyldende om-stændigheder.

Ansættelser, der ikke rettidigt har væretindanket for skatterådet, kan normalt hellerikke påklages til landsskatteretten.

Ministeren for skatter og afgifter kan,hvor ganske særlige forhold taler derfor, til-lade at landsskatteretten påkender en klage,uanset at betingelserne for at indbringe sagenfor landsskatteretten ikke er opfyldt.

Landsskatteretten kan også tage stilling tilansættelser, der beror på et skøn, såfremtretten på grundlag af de foreliggende oplys-ninger kan danne sig et selvstændigt skøn.

2. Landsskatterettens afgørelser kan ind-bringes for de ordinære domstole. Retssagskal anlægges — ved landsret som første in-stans - inden 6 måneder efter afsigelsenaf landsskatterettens kendelse. Det er nor-malt en betingelse for at indbringe et skatte-

spørgsmål for domstolene, at landsskatteret-ten har påkendt spørgsmålet. Er der forløbetmere end 6 måneder efter, at en sag er ind-bragt for landsskatteretten, kan sagen dogindbringes for domstolene, selv om den ikkeer påkendt af landsskatteretten. Er betingel-serne for klage til landsskatteretten ikke tilstede, kan et skattespørgsmål i indtil 3 årefter udløbet af det pågældende indkomstårindbringes for domstolene, når ministerenfor skatter og afgifter enten har afslået enansøgning om særlig tilladelse til at ind-bringe sagen for landsskatteretten eller ikkehar imødekommet en sådan ansøgning inden6 måneder efter dens indgivelse.

H. Tidligere behandlinger i sagkyndige ud-valg af problemerne omkring det lokale lig-ningsvæsens organisation og virkemåde

1. I 1961 afgav et af finansministerennedsat teknisk udvalg til revision af landetsadministrative inddeling i amtsstuekredse,vurderings- og skyldkredse m. v. en betænk-ning vedrørende organisationen af de lokaleligningsmyndigheder (Betænkning nr. 274-1961).

I betænkningen findes en udførlig histo-risk beskrivelse af det lokale ligningsvæsensudvikling, herunder også en redegørelse fortilblivelsen af det i statsskatteloven fastlagtesamvirke mellem de kommunale og de stats-lige ligningsmyndigheder.

Et flertal i udvalget fandt, at det i stats-skatteloven fastlagte samvirke mellem uaf-hængige lokale ligningsinstanser var ufor-holdsmæssigt administrativt belastende, ogudvalget stillede forslag om, at lignings-arbejdet med skatteansættelserne blev sam-let hos en enkelt lokal ligningsmyndighed,der skulle sammensættes af repræsentanterfor både stat og kommune. Denne lokaleligningsmyndighed måtte af hensyn til effek-tiviteten af myndighedens administrativeapparat dække så store ligningsområder, atde normalt kom til at omfatte flere kommu-ner. Efter udvalgets forslag skulle flertalletaf medlemmerne i det fælles statslige ogkommunale råd (4-5 medlemmer) beskikkesaf finansministeren, medens de enkelte kom-muner inden for det pågældende områdeskulle vælge (2-4) repræsentanter til at til-træde rådet for så vidt angår ligningen i denpågældende kommune.

15

Den lokale ligningsadministration, derefter udvalgsflertallets forslag skulle væreknyttet til det fælles statslige og kommunaleråd, tænktes som hovedregel etableret i stats-ligt regie. I kommuner, der efter deres stør-relse naturligt måtte udgøre een lignings-kreds, og som allerede havde etableret eneffektiv ligningsadministration, ville fler-tallet dog finde det muligt at opretholde depågældende ligningsadministrationer somkommunale institutioner. Det måtte dog væreen forudsætning herfor, at disse kommunaleadministrationer sideordnedes med de ad-ministrative lokalorganer, som staten skulleoprette i de øvrige ligningskredse, således atde på samme måde som disse i administrativhenseende underordnedes ligningsdirektora-tet og skattedepartementet.

2. I betænkning nr. 339-1963 om lands-skatteretten anfører det af finansministerennedsatte udvalg, at man som forudsætningfor at få etableret en tilfredsstillende klage-ordning måtte tillægge det afgørende betyd-ning, at ligningsmyndighederne i saglig hen-seende blev styrket. Selve spørgsmålet omligningsmyndighedernes organisation lå udenfor landsskatteretsudvalgets opgave, men ud-valget anbefalede bl. a. indførelsen af enobligatorisk 2. klagebehandling ved skatte-rådet (svarende til de i København og påFrederiksberg gældende ordninger), samt atder ved en nyordning af ligningsorganisatio-nen foreskrives en almindelig begrundelses-pligt, i hvert fald af alle afgørelser, der kanpåklages til landsskatteretten.

3. 1 1970 afgav et kommunalt skatteadmini-strationsudvalg, nedsat af de kommunaleorganisationer, Foreningen af danske Lig-ningskommissioner og Skatteinspektørfor-eningen en betænkning om hovedprincip-perne for den fremtidige lokale ligningsad-ministration. Betænkningens skitse gik ihovedtræk ud på, at skatteansættelsen skulleforetages af en kommunal ligningskommis-

sion med stemmeberettiget repræsentationfra skatterådet. Denne ansættelse skullevære endelig, med mindre den påklages tilskatterådet. Forslaget indebar altså en op-givelse af to-ledsligningen, og skatterådetskulle udover den nævnte medvirken medstemmeberettiget repræsentation i lignings-kommissionens møder fungere som tilsyns-myndighed med adgang til at tage ansættel-ser op til fornyet behandling og som klage-instans.

Udvalget pegede særligt på, at en gennem-førelse af dette princip ville give mulighedfor at frigøre amtsskatteinspektoraterne forarbejdsområder såsom mere manuelle kon-torfunktioner, som er nøje knyttet til det al-mindelige ligningsarbejde m. v., således atder kunne frigøres kvalificeret arbejdskrafttil bl. a. påkrævede revisionsopgaver.

4. 1 1972 afgav et af finansministeren ned-sat udvalg betænkning vedrørende stats-skatteadministrationen (Betænkning nr. 651 —1972).

Dette udvalg havde ikke til opgave atfremsætte forslag vedrørende opgaveforde-lingen mellem de statslige og kommunaleligningsmyndigheder. Udvalget har dog forså vidt angår skatterådenes arbejdsopgaverpeget på nødvendigheden af, at der i tilslut-ning til de overvejelser, der pågår om en æn-dring af arbejdsdelingen mellem de kommu-nale og statslige myndigheder på kildeskatte-området, udfærdiges en ny forretningsordenfor skatterådenes virksomhed i det hele.

Udvalget har ikke taget stilling til, omden bestående ordning med både statslige ogkommunale skatterådssekretariater kan ansesfor hensigtsmæssig på længere sigt, menudvalget har dog peget på nødvendighedenaf, at det ved udarbejdelsen af en forret-ningsorden for skatterådenes virksomhed ogved indgåelsen af aftaler mellem staten ogkommunerne om sekretariatsbistand søgessikret, at bistanden til skatterådene ydes efterensartede retningslinier.

AFSNIT III

Redegørelse for ligningsordningernei nogle andre lande

A. Norge

1. Ligningen foretages af kollegiale organer(»ligningsnemnd«), hvis område falder sam-men med den enkelte kommune. Foruden atforetage ligningen foretager ligningsnævneneogså en 1. klagebehandling. 2. klagebehand-ling finder sted ved andre nævn (»overlig-ningsnemnd«), hvis område også svarer tilområdet for den enkelte kommune. Der erca. 450 af hver af de nævnte slags nævn.

Ligningsnævnene består af en statstjene-stemand (ligningschefen) og et antal med-lemmer valgt af det pågældende kommune-styre. Antallet af kommunevalgte medlem-mer er 2-4, i Oslo dog 9. Overligningsnæv-nene består kun af kommunevalgte medlem-mer. Antallet af medlemmer er her 3-5, iOslo dog 10. Til medlemmer af ligningsnævnog overligningsnævn skal såvidt muligt væl-ges personer med indsigt i de mest fremtræ-dende erhverv i distriktet. Valgene gælderfor 4 år. Der sker udskiftning af halvdelen afmedlemmerne hvert andet år. Nævnene væl-ger selv deres formand og næstformand. Lig-ningschefen kan vælges til formand for lig-ningsnævnet. For at ligningsinstanserne kantræffe afgørelse skal mindst to trediedele afmedlemmerne deltage i afgørelsen. I tilfældeaf stemmelighed er formandens stemme af-gørende.

Ligningschefen er chef for ligningskonto-ret i distriktet. Ligningskontoret er et stats-ligt kontor, idet den lokale ligningsadmini-stration ved en reform i 1965 overgik frakommunerne til staten. Ligningschefen fore-står forberedelsen af ligningen, prøvelsen afselvangivelserne og udarbejder forslag til af-gørelserne i såvel ligningsnævn som overlig-ningsnævn. Han deltager som medlem i lig-ningsnævnene og har også adgang til at del-tage i overligningsnævnenes forhandlinger,

men her uden stemmeret. Ligningschefen erogså forskudsregistreringsmyndighed.

Ligningsarbejdet foregår i perioden frafebruar, hvor selvangivelserne indkommer,til juli måned. Efter ligningsarbejdets afslut-ning sker der ved ligningschefens foranstalt-ning fremlæggelse til almindeligt eftersyn afskattelisten med de foretagne ansættelser.Om fremlæggelsen sker der samtidig offent-lig bekendtgørelse. Fremlæggelsen finder somregel sted i august eller september. Over lig-ningsnævnets ansættelser kan der indgivesklage af skatteyderne til ligningsnævnet selv,som herefter foretager en 1. klagebehandling.Klagefristen er 4 uger, i byerne 3 uger, frabekendtgørelsen om skattelistens fremlæggel-se. Også ligningsnævnets klagebehandling af-sluttes samlet - som regel inden slutningenaf ligningsåret - med fremlæggelse til almin-deligt eftersyn af skatteliste. I den periodeklagebehandlingen foregår kan ligningsnæv-net også, uden at der foreligger klage, fore-tage ændring af skatteansættelserne. Overligningsnævnets afgørelser ved klagebehand-lingen kan skatteyderne indgive klage tiloverligningsnævnet. Klagefristen er her 2uger fra bekendtgørelsen om fremlæggelsenaf listen over afgørelserne ved ligningsnæv-nets klagebehandling. Overligningsnævnetsklagebehandling afsluttes på ganske sammemåde med fremlæggelse af skatteliste. Detsker som regel først nogle måneder ind i åretefter ligningsåret. I den periode, overlig-ningsnævnet foretager klagebehandling, kanoverligningsnævnet også, uden at der fore-ligger klage, foretage ændring af skatteansæt-telserne.

I visse tilfælde er der adgang til at få be-handlet klage over en ansættelse ved et sær-skilt klagenævn i stedet for ved overlignings-nævnet. Et sådant særligt klagenævn nedsæt'tes for den enkelte klage. Udlændinge og

17

udenlandske selskaber kan forlange sådanklagebehandling. Med fylkesskattestyretssamtykke kan det også ske for indenlandskeskatteydere med en erhvervsvirksomhed afspeciel beskaffenhed. Et særskilt klagenævnskal bestå af 3 til 5 medlemmer, valgt af fyl-kesskattestyret, der tillige bestemmer, hvemder skal være formand og næstformand. In-gen af medlemmerne må være skattepligtigetil ligningskommunen. Særskilte klagenævnanvendes i praksis fortrinsvis ved klage overligning af kraftværker.

Slutafregningen over for de forskudsplig-tige skatteydere forestås af kommunen (kom-munekassereren), der endvidere står for op-krævning og inddrivelse af skatterne, afreg-ning af statsskatten samt arbejdsgiverkon-trol.

2. Den overordnede ligningsinstans i hvertfylke er fylkesskattestyret, der består af fyl-kesmanden som formand, fylkesskattechefen(dog ikke i Oslo) som næstformand og yder-ligere 5 medlemmer valgt af fylkestinget, iOslo dog 4 medlemmer valgt af kommune-styret. Et af de valgte medlemmer bør havesærlig kyndighed i lignings- og regnskabs-spørgsmål. Valgene gælder for 4 år. Fylkes-skattechefen, der er kongelig udnævnt, erchef for fylkesskattekontoret. Han er lig-ningschefernes nærmeste tjenstlige foresatte,fører tilsyn med de lokale ligningsmyndig-heders arbejde, yder vejledning og fører kon-trol med ansættelserne. Bogeftersyn foregårsom regel ved fylkesskattekontorets revisions-personale. Fylkesskattechefen har adgang tilat deltage i de lokale ligningsmyndighedersmøder uden stemmeret. Han forbereder ogudarbejder forslag i de sager, som behandlesaf fylkesskattestyret.

Fylkesskattestyret kan ændre de af de lo-kale ligningsmyndigheder foretagne ansættel-ser eller påbyde disse at foretage ændring.Ændringer kan foretages indtil 2 år efter detår, hvor ansættelsen er foretaget. Hvor skat-teyderen har givet urigtige oplysninger, ogdet drejer sig om ikke ubetydelige beløb, kanændring (efterligning) dog også foretages se-nere indtil 10 år efter indkomståret.

Fylkesskattestyret er også klageinstans ivisse sager. Til fylkesskattestyret kan derklages over, at hele ligningen i et distrikt erurigtig, eller at enkelte grupper af skatte-ydere er ansat urigtigt. Klage kan indgives af

et kommunestyre eller af mindst 5 skatteplig-tige i distriktet. Et kommunestyre kan ogsåklage over, at enkelte skattepligtige er ligneturigtigt. Derimod er der kun klageadgang forden enkelte skatteyder, hvis ansættelsen afhans indtægt eller formue er forhøjet af over-ligningsnævnet. Fristen for skatteyderensklage er 3 uger fra bekendtgørelsen om frem-læggelsen af skattelisten fra klagebehand-lingen.

3. Den øverste instans for ligningsvæsenet erriksskattestyret, der består af skattedirektø-ren som formand og 4 andre medlemmer,hvoraf 1 er valgt af kongen og 3 af stortin-get. Valget gælder for 4 år. Skattedirektøren,der er udnævnt af kongen, er chef for riks-skattestyrets kontor. Ligningscheferne og fyl-kesskattecheferne er administrativt indord-net under skattedirektøren. Riksskattestyreter den øverste kontrol- og ankeinstans. Riks-skattestyret kan indenfor de førnævnte fri-ster foretage ændringer af ligningsmyndig-hedernes ansættelser eller påbyde lignings-myndighederne at foretage ændring. Til riks-skattestyret kan finansdepartementet klageover, at hele ligningen er urigtig, eller at en-kelte grupper eller enkelte skattepligtige eransat urigtigt. Et kommunestyre kan klageover fylkesskattestyrets afgørelse, hvorvedalle eller en eller flere grupper eller enkelteskattepligtige i kommunen antages at bliveansat urigtigt. Den enkelte skatteyder kanderimod alene klage til riksskattestyret, hvishans skatteansættelse er blevet forhøjet affylkesskattestyret. Fristen for skatteyderensklage er 4 uger fra meddelelsen om fylkes-skattestyrets afgørelse.

En centraliseret administrativ skatteklage-behandling med almindelig klageadgang fin-des ikke i Norge. Den judicielle prøvelse afskattesager er henlagt til de ordinære dom-stole i sædvanlig instansfølge. Det er intetvilkår, at den skattepligtige har benyttet sigaf den administrative klageadgang.

B. Sverige1. Ligningen foretages af kollegiale organer(»lokala taxeringsnämnd« og »särskilda tax-eringsnämnd«). For flertallet af skatteydernemed enkle indkomstforhold, lønmodtagereog pensionister m. v., foretages skatteansæt-telsen af de lokale takseringsnævn, hvis geo-

18

grafiske område er en kommune eller somoftest kun en del af en kommune. Undtagel-sesvis kan distriktet omfatte flere kommuner.Der er ca. 280 kommuner, men der er fortiden ca. 3.300 lokale takseringsdistrikter.Antallet af skatteydere under et lokalt tak-seringsnævn er som regel mellem 1.500 og3.000. For erhvervsdrivende skatteydere ogandre skatteydere med mere indviklede ind-komstforhold foretages skatteansættelsenikke af de lokale takseringsnævn, men afsærskilte takseringsnævn (såkaldte »rörelses-nämnd«), der har et større geografisk om-råde, der enten falder sammen med ellerudgor en del af de lokale statslige oppebør-selsdistrikter (»fogderi« eller »lokal skatte-myndighet«) . I de ca. 120 »fögderier« er an-tallet af denne slags særskilte takseringsnævnca. 590. Endelig er der nogle særskilte tak-seringsnævn, som kun tager sig af skatte-ansættelsen af aktieselskaber. Af disse sidst-nævnte særskilte takseringsnævn (såkaldte»bolagsnämnd«) er der ca. 270.

Formanden i et takseringsnævn vælges aflensstyrelsen, der endvidere vælger et, even-tuelt to eller tre, yderligere medlemmer (så-kaldte »kronoombud«). Der er dog ikke kro-noombud i de særskilte takseringsnævn. Ud-over de af lensstyrelsen valgte medlemmer erder i nævnene et yderligere antal medlemmervalgt af de pågældende kommuner eller medhensyn til de særskilte nævn vedrørende sel-skabsligningen af den pågældende lands-tingskommune. Antallet af kommunevalgtemedlemmer er i de lokale takseringsnævn3-8 og i de særskilte takseringsnævn 3-12.Ved de særskilte takseringsnævn er der en,eventuelt flere, særlig tilforordnede takse-ringsinspektorer. Takseringsinspektørerne ertjenestemænd ved lensstyrelsen eller den lo-kale skattemyndighed. Takseringsinspektø-rerne er ikke medlemmer af nævnet. De del-tager i nævnets forhandlinger, men udenstemmeret.

Deltagerne i takseringsnævnene vælges fordet enkelte år. Formanden og de øvrige med-lemmer er i princippet lægmænd, og arbejdetudføres som bierhverv. De personer, der væl-ges, skal være personer, der antages at be-sidde fornøden indsigt og erfaring. Endvi-dere skal kendskab til de forskellige grupperaf skatteydere og områder i distriktet værerepræsenteret. Til hvervene i de særskiltetakseringsnævn skal vælges personer, som

har særlig indsigt og erfaring i de spørgsmål,som disse nævn behandler. For at kunnetræffe afgørelse skal foruden formandenmindst 2, og i nævn, hvis distrikt omfattermere end en kommune, mindst 3 andre med-lemmer deltage. Er der flere kronoombud inævnet, kan kun et af dem deltage i afstem-ningen. I tilfælde af stemmelighed skal ialmindelighed gælde den mening, der er gun-stigst for skatteyderen.

I de lokale takseringsnævn påhviler detsærligt formanden og kronoombudet at fore-tage granskningen af selvangivelserne. I desærlige takseringsnævn er det takseringsin-spektøren, der hovedsagelig foretager dettearbejde, og det påhviler endvidere ham atudarbejde forslag til nævnets beslutninger.Takseringsrevision med gennemgang af regn-skaber m. v. kan kun foretages efter bestem-melse af chefen for lensstyrelsens skatteafde-ling (skattechefen) og foregår normalt veddenne afdelings revisionspersonale.

Ligningen i takseringsnævnene foregår iperioden fra 15. februar, hvor selvangivel-serne skal indgives, til udgangen af juni må-ned. Inden 15. juli skal materialet af selv-angivelser m. v. afleveres til skattechefen,som har det almindelige tilsyn med ligningeni lenet, kan overvære takseringsnævnenesmøder og skal kontrollere de foretagne an-sættelser.

Arbejdet med modtagelse og sortering afselvangivelser, udfærdigelse af skattelisterm. v. foretages af den lokale skattemyndig-hed, der som nævnt er den lokale statsligeoppebørselsmyndighed. Denne myndighedforestår også arbejdet med slutafregningenover for skatteyderne. Den lokale skattemyn-dighed er også forskudsregistreringsmyndig-hed.

2. Klage over takseringsnævnenes ansættel-ser kan indgives til en særlig lokal skatteret,hvoraf der er en i hvert af de 24 len. Lens-skatteretten består af en kongelig udnævntformand, der skal være jurist, og et antallæge medlemmer, der vælges for 6 år aflandstingskommunen. Retten er beslutnings-dygtig, når foruden formanden 3 læge med-lemmer deltager i afgørelsen. I visse tilfælde,bl. a. hvor sagens resultat er åbenbart, kanformanden dog træffe afgørelse alene.

Klage til skatteretten kan indgives af denskattepligtige, af kommunen med hensyn til

19

kommuneskatten og af skattechefen. Klage-fristen går for den skattepligtige til den 15.august i takseringsåret, for kommunen tiludgangen af marts og for skattechefen tiludgangen af april i det følgende år. Hvor enfor lav ansættelse skyldes, at skatteyderenhar afgivet urigtige oplysninger, kan skatte-chefen dog rejse klage for skatteretten medkrav om eftertaksering indtil 5 år efter tak-seringsåret. Er der tale om strafbart forhold,kan klage, der indebærer krav om eftertak-sering, yderligere rejses indtil slutningen afåret efter tiltalerejsning i straffesagen.

3. Den centrale ligningsmyndighed med hen-syn til vejledning og koordinering af lignings-instansernes arbejde er riksskatteverket iStockholm. Et særligt nævn ved riksskatte-verket med dettes direktør som formand ogmed repræsentanter for forskellige interesse-grupper kan meddele bindende forhåndsbe-sked i forespørgselssager.

De overordnede klageorganer udgøres aftre kammerretter (i Stockholm, Gøteborg ogSundsvall), der er særlige forvaltningsdom-stole. Klage til kammerretten over lensskatte-rettens afgørelser kan indgives af den skatte-pligtige, kommunen og skattechefen. Klage-fristen er 2 måneder fra meddelelsen om af-gørelsen. Over kammerrettens afgørelse kander undtagelsesvis efter særlig tilladelse kla-ges videre til den øverste forvaltningsdom-stol, regeringsretten, f. eks. i sager, hvor deter af vigtighed for retsenheden, at spørgsmå-let prøves af regeringsretten. Klage over bin-dende forhåndsbesked fra riksskatteverketpåklages dog direkte til regeringsretten. Kla-gefristen er 2 måneder fra meddelelsen omafgørelsen. Sagernes behandling og afgørelsei kammerret og regeringsret sker uden delta-gelse af lægdommere. Der kan ikke ske judi-ciel prøvelse af skatteklager ved de ordinæredomstole.

4. Det bemærkes, at der i 1975 i den sven-ske rigsdag er blevet vedtaget et forslag fraregeringen til en principbeslutning om ret-ningslinier for ændret skatteadministrationog taksering i første instans. De vedtagneretningslinier tager sigte på en effektivise-ring af ligningen og går først og fremmest udpå, at den teknisk-administrative bistand tiltakseringsnævnene skal øges væsentligt i for-hold til den nuværende ordning. Nyordnin-

gen skal gennemføres efterhånden i tidenindtil 1978. Når ordningen er fuldt gennem-ført, skal det være således, at alle selvangi-velser undersøges og forelægges for takse-ringsnævnene af tjenestemænd ved lenssty-relsen eller den lokale skattemyndighed.Skattekontrollen skal især øges med hensyntil takseringen af virksomheder og ved un-dersøgelsen af andre komplicerede selvangi-velser. 40.000 såkaldte partielle revisionermed undersøgelse af regnskaber skal udføreshvert år i forbindelse med undersøgelsen afselvangivelserne. Takseringsnævnenes kom-petence skal bibeholdes, men antallet af tak-seringsnævn forventes noget nedsat. Med-lemmerne af nævnene skal udnævnes for 3år. Ordningen med »kronoombud« i de lo-kale takseringsnævn skal bortfalde, og tak-seringsperioden skal forlænges til 30. novem-ber. De nærmere lovbestemmelser vedrø-rende nyordningen forventes gennemført i1976.

C. Finland

1. Ligningen foretages af kollegiale organer(»skattenämnd«). Skattenævnets område sva-rer til den enkelte kommune. Skattenævnetbestår af en formand, et antal viceformændog seks eller flere andre medlemmer. Detsamlede medlemstal, der altid skal være lige,bestemmes af skattestyrelsen efter indhentetudtalelse fra kommunens styrelse. Hvis kom-munens styrelse ikke anser et større antal fornødvendigt, kan skattenævnet bestå blot afformand, næstformand og 2 eller 4 medlem-mer.

Formand for skattenævnet er skattedirek-tøren, der er udnævnt af skattestyrelsen oger chef for det lokale statslige skattekontor(»skattebyrå«), hvis distrikt omfatter en ellerflere kommuner. Der er ca. 480 skattenævnog ca. 210 lokale skattekontorer.

Af det samlede medlemstal i skattenævnetvælges halvdelen af kommunestyret. Denanden halvdel incl. viceformænd vælges afskattestyrelsen. De valgte medlemmer vælgesfor 4 år, og det skal ved valgene iagttages, atde forskellige skatteydergrupper repræsente-res i nævnet.

I de større skattenævn kan der ske en op-deling af nævnet i sektioner, som bestemmesaf skattestyrelsen. Hver sektion skal mindstbestå af 4 medlemmer med nævnsformanden

20

eller en viceformand som formand. Også isektionerne skal halvdelen af medlemmernevære kommunalvalgte.

Til hvert skattenævn tilforordnes af skat-testyrelsen et statsombud til særligt at vare-tage statens ret og af kommunestyret et kom-munalombud til særligt at varetage kommu-nens ret. Stats- og kommunalombud kanvære samme person. Er nævnet inddelt isektioner, tilforordnes tilsvarende flere stats-og kommunalombud. Stats- og kommunal-ombudet har ret til at overvære nævnetseller sektionens moder og deltage i forhand-lingerne, men uden stemmeret. Sager, sombehandles i en sektion, skal henskydes tilnævnets afgorelse, hvis skattedirektøren ellernoget medlem af sektionen eller stats- ellerkommunalombudet ønsker det.

I øvrigt gælder om nævn og sektion, at deer beslutningsdygtige, når foruden forman-den eller viceformanden eller den, der fun-gerer som formand, mindst halvdelen af deovrige medlemmer er til stede. I tilfælde afstemmelighed gælder i almindelighed denmening, der er gunstigst for skatteyderen.

Når den ordinære ligning er afsluttet, skerder offentlig fremlæggelse i kommunen afskattelisten efter forudgående bekendtgørelseherom. Der kan derefter inden for 14 dageindgives klage til et særligt klagenævn(»prövningsnämnd«) i kommunen. Prøv-ningsnævnet er opbygget efter nogenlundesamme principper som skattenævnet. Det be-står af formand, et antal viceformænd og 6eller flere andre medlemmer. Det kan ar-bejde opdelt i sektioner. Halvdelen af detsamlede medlemstal vælges af kommune-styret. De øvrige valgte medlemmer, herun-der viceformænd, vælges af skattestyrelsenog som formand fungerer også her skatte-direktøren. Videre gælder, at også en del afde valgte medlemmer samtidig skal væremedlem af skattenævnet. Af det samledemedlemstal incl. formanden kan indtil halv-delen samtidig tilhøre skattenævnet. Skatte-nævnets stats- og kommunalombud virkerogså som ombud ved prøvningsnævnet. Derkan klages til prøvningsnævnet af den skatte-pligtige, ombudene og kommunens styrelse.

Skattedirektøren og hans kontor virkerforuden som ligningsadministration, der for-bereder sagerne for skattenævn og prøv-ningsnævn, også som oppebørselsmyndighedog foretager slutafregning over for skatte-

yderne samt er forskudsregistreringsmyndig-hed.

Skattenævnene kan efter den ordinære lig-ning foretage ændring af ansættelserne indtil2 år efter ligningsåret, i tilfælde, hvor skatte-yderen har givet urigtige oplysninger, dogindtil 5 år efter ligningsåret (efterbeskat-ning).

Hvor en erhvervsdrivende driver erhvervi flere kommuner, foretages ansættelsen ikkeaf de sædvanlige skattenævn, men af et lens-skattenævn i det len, hvortil skatteyderenshjemkommune hører. Lensskattenævnet be-står af en formand, et antal viceformænd og4 eller flere andre medlemmer. Alle med-lemmerne vælges af skattestyrelsen, halvde-len dog blandt personer foreslået af de kom-munale centralorganisationer. Til nævnet ertilforordnet et beskatningsombud til vare-tagelse af statens og kommunernes ret. Næv-net kan virke opdelt i sektioner.

2. På det regionale plan påhviler tilsynetmed ligningen og skatteoppebørslen de regio-nale skattekontorer (»länsskattebyrå«), derledes af en lensskatteinspektør.

Den regionale klagemyndighed er lensret-ten, der er det almindelige administrativeklageorgan i lenet. Retten har 3 medlemmer,alle jurister. Landshövdingen er formand. Tilretten er i skattesager tilforordnet et »pröv-ningsombud« til varetagelse af statens ogkommunens ret; også ombudet skal værejurist og fortrolig med skattesager. Der kanklages til lensretten over prøvningsnævnetsafgørelser inden for 30 dage efter, at prøv-ningsnævnet har afsluttet sin klagebehand-ling. Det er imidlertid intet vilkår for klagetil lensretten, at der har været klaget til prøv-ningsnævnet. Skattenævnenes afgørelser kanogså uden at have været indbragt for prøv-ningsnævnet indbringes for lensretten indenfor den nævnte frist, regnet fra afslutningenaf prøvningsnævnets klagebehandling. Ogsåskattenævnenes afgørelser ved efterbeskat-ning og lensskattenævnenes afgørelser kanpåklages til lensretten inden for en frist af30 dage fra afgørelsen. Der er klageadgangtil lensretten såvel for skatteyderen som forombudene, kommunens styrelse og lensskat-teinspektøren.

3. Den centrale klageinstans er Högsta for-valtningsdomstolen i Helsingfors, hvortil der

21

kan indgives klage over lensrettens afgørel-ser. Klagefristen er 60 dage. Der kan dogkun klages til Högsta forvaltningsdomstoleni sager, der drejer sig om større beløb, ellerhvis domstolen selv giver tilladelse hertil isager af principiel karakter.

Den øverste instans med hensyn til in-struktion og tilsyn med beskatningen ogskatteforvaltningen er skattestyrelsen, der eret embedsværk under finansministeriet, ledetaf en generaldirektør. Til skattestyrelsen erknyttet et centralskattenævn, hos hvilket derkan indhentes forhåndsbesked om skatte-spørgsmål. Disse afgørelser kan indbringesfor Högsta förvaltningsdomstolen.

D. England1. Ligningen foretages af embedsmænd (In-spectors of Taxes). Skatteinspektørerne erstatstjenestemænd, der er ansat af den cen-trale skatteforvaltning (The Board of InlandRevenue). England er opdelt i ca. 700 skatte-distrikter (divisions), i hvilke ligningen fore-stås af en skatteinspektør. Skatteinspektørener tillige forskudsregistreringsmyndighed.Opkrævningen af skatterne og arbejdsgiver-kontrollen varetages af en anden gruppe lo-kalt virkende statstjenestemænd under dencentrale skatteforvaltning (Collectors of tax-es). Skatteyderne skal i almindelighed kunindgive selvangivelse efter anmodning. Fler-tallet af lønmodtagerne afkræves ikke selv-angivelse hvert år. Oplysningerne i selvan-givelserne tjener samtidig til eventuel regu-lering af skattekortfradrag fra det følgendeår. Som følge af det engelske kildeskattesy-stem med kumulativ kildeskatteberegninghos arbejdsgiverne er der sjældent brug foregentlig ligning og slutopgør for almindeligelønmodtagere. Kun for ca. 20 pct. af løn-modtagerne foretages der skatteansættelse.Skatteinspektørerne kan foretage skattean-sættelser og ændring af en skatteansættelseindtil 6 år efter udløbet af indkomståret. Dergælder længere frister, hvor en manglendeeller for lav ansættelse skyldes urigtige op-lysninger, der kan lægges skatteyderen tillast.

2. Klager over skatteinspektørernes ansæt-telser behandles i almindelighed af »theCommissioners for the General Purposes ofIncome Tax« (The General Commissioners).I visse tilfælde, navnlig når der er tale om

22

selve ligningen, idet skatteinspektøren skulleforelægge ansættelserne til godkendelse forthe General Commissioners (for the SpecialCommissioners med hensyn til surtax), mensiden den nævnte reform er de kollegialeorganers virksomhed begrænset til klage-funktionen.

3. De af de omhandlede klagenævn trufneafgørelser kan af skatteinspektøren eller denskattepligtige — ved afgivelse af ankemed-delelse inden 30 dage fra afgørelsen - ind-bringes for de ordinære domstole dvs. forHigh Court med mulighed for videre anketil Court of Appeal og eventuelt senere tiloverhuset. Indbringelse for domstolene gæl-der kun spørgsmål om retsanvendelse, idetklagenævnenes afgørelse med hensyn til fak-tum er endelig. Forudgående administrativklageprøvelse er et vilkår for domstolsbe-handling.

Den centrale administrative ledelse afskatteforvaltningen har the Board of InlandRevenue med det herunder hørende InlandRevenue Department, hvorunder skattein-spektørerne og skatteopkræverne sorterer.The Board of Inland Revenue er et kollegiumaf højtstående embedsmænd, udnævnt afdronningen. Formanden for the Board erchef for the Inland Revenue Department.

E. Vesttyskland

1. Ligningen foretages på embedsmandsplanaf lokale skattekontorer (Finanzämter), derer myndigheder inden for delstaternes skatte-forvaltninger. Der er i de 11 delstater (Lan-der) i alt omkring 500 Finanzämter. Forudenligningen varetager Finanzamt også skatte-opkrævning og arbejdsgiverkontrol og er for-skudsregistreringsmyndighed. Flertallet afalmindelige lonmodtagere skal ikke afgiveselvangivelse og undergives ikke egentlig lig-ning. Efter begæring foretages der for så-danne lonmodtagere ofte i stedet en slagsforenklet ligning i form af en årsudjævning(lahresausgleich) vedrørende den truknekildeskat (Lohnsteuer) som regel med til-bagebetaling af for meget opkrævet skat tilfølge. I adskillige tilfælde foretages årsud-jævningen dog hos arbejdsgiveren, som regeli forbindelse med årets sidste lønudbetaling.Begæres årsudjævningen hos Finanzamt, skaldet ske inden udgangen af april måned. Selv-

angivelserne skal i almindelighed indgivesinden udgangen af maj måned. Finanzamtkan foretage skatteansættelsen som en fore-løbig ansættelse i overensstemmelse medselvangivelsen, hvilket er ret almindeligt forstørre erhvervsdrivende, idet den endeligeansættelse her ofte udskydes, til der er fore-taget en mere indgående revision (Buch- undBetriebsprüfung). En foreløbig ansættelsekan frit ændres, medens en endelig ansæt-telse kun kan ændres på grundlag af nyefaktiske oplysninger eller beviser. Fristenfor Finanzamts foretagelse af en skattean-sættelse eller ændring af en skatteansættelseer 5 år fra udgangen af det år, hvor selvan-givelse er eller skulle være indgivet. Hvorder foreligger strafbar skatteunddragelse erfristen dog 10 år.

Over den af Finanzamt foretagne skatte-ansættelse kan skatteyderen inden 1 månedefter meddelelsen om ansættelsen indgiveklage til Finanzamt, som derefter foretageren fornyet behandling. Denne 1. klagebe-handling kunne tidligere efter klagerens be-gæring finde sted ved et til Finanzamt knyt-tet særligt skattenævn (Steuerausschuss) be-stående af Finanzamts leder (Finanzamtsvor-steher) som formand og et antal læge med-lemmer. Denne ordning er imidlertid faldetbort i 1965, idet den var meget lidt benyttet.Den nævnte 1. klagebehandling finder derfornu altid sted ved Finanzamt selv.

2. Over de af Finanzamt ved klagebehand-lingen trufne afgørelser kan der inden 1 må-ned indgives klage til særlige forvaltnings-domstole (Finanzgerichte). Med Finanzamtstilladelse kan klage over en skatteansættelseindgives direkte til Finanzgericht uden mel-lemkommende 1. klagebehandling ved Fi-nanzamt. Der er i alt 15 Finanzgerichte, hviskredse er sammenfaldende med områdernefor de regionale skatteforvaltninger (Ober-finanzdirektionen). Dommere i Finanzge-richt er dels faste juridiske dommere, delslægdommere, der er valgt for 4 år. Domsto-len er opdelt i afdelinger (Senate), i hvisafgørelser deltager 3 faste dommere og 2 læg-dommere.

Det regionale tilsyn med skatteforvaltnin-gen varetages af de 15 Oberfinanzdirektio-nen, hvis kredse normalt svarer til områdetfor de enkelte delstater. Nogle af delstaterneer dog delt i flere kredse. Oberfinanzdirek-

2:̂

tion er et fælles embedsværk for forbunds-skatteforvaltningen og den pågældende del-stats skatteforvaltning med ansatte fra beggedisse forvaltninger.

3. Den øverste ledelse af de respektive skat-teforvaltninger er hos finansministerierne idelstaterne og forbundet.

Den centrale klagebehandling varetages afBundesfinanzhof i München, hvortil der ivisse tilfælde kan indgives klage over de afde enkelte Finanzgerichte trufne afgørelser.Klage kan indgives såvel af skatteyderen somaf Finanzamt. Klagefristen er 1 måned. Klagetil Bundesfinanzhof kan kun ske i sager,hvor sagsgenstandens værdi overstiger 1.000DM, eller hvis vedkommende Finanzgerichtgiver anketilladelse i sager af principielkarakter. Bundesfinanzhof, der kun beståraf faste dommere, er opdelt i afdelinger (Se-nate), i hvis afgørelser deltager 5 dommere.I tilfælde af afvigende opfattelse mellem af-delingerne træffes afgørelsen i et fællesmøde(Grosser Senat).

F. USA

1. Oplysningerne angår den føderale ind-komstbeskatning. Også en del af de 50 en-keltstater og en række kommuner anvenderindkomstskat. Disse andre indkomstskatter,der kun er af beskeden størrelse, administre-res af enkeltstaternes og kommunernes egnemyndigheder, men i vidt omfang anvendestilsvarende principper som ved den føderalebeskatning.

Forbundsskatteadministrationen (The In-ternal Revenue Service), hvis chef (TheCommissioner of Internal Revenue) er ud-nævnt af præsidenten, er organiseret meden central ledelse i Washington (The Natio-nal Office), 9 regionalkontorer hver underledelse af en Regional Commissioner, og 62distriktskontorer, hver under ledelse af enDistrict Director of Internal Revenue. Di-striktskontoret har filialer i de fleste storebyer i distriktet.

2. Et særligt træk ved det amerikanske lig-ningssystem er, at skatteyderne ikke blot harpligt til at selvangive deres indkomst, menogså til selv at foretage beregning af deresskat og indbetale skatten på grundlag heraf,uden at en mellemkommende myndigheds-beslutning om påligning af skatten er nød-

vendig. Dette system med »selvpåligning«præger såvel forskudsbeskatningen som denendelige beskatning. Der udstedes ikke afmyndighederne skattekort til lønmodtagerne.Kildeskattetrækket baseres på skatteydernesegne oplysninger til arbejdsgiveren om defradrag, han mener, at der vil tilkomme ham.Skatteydere, der har andre indtægter endlønindtægt, skal inden 15. april, samtidigmed indgivelsen af selvangivelsen for detforegående år, angive den forventede ind-komst for det løbende år og beregne den for-skudsskat excl. eventuel kildeskat, der skalsvares heraf, hvilken forskudsskat skal be-tales i kvartårlige rater med første rate vedindgivelsen af selvangivelsen. I selvangivel-sen for det foregående år skal skatteyderenpå tilsvarende måde selv beregne sin ende-lige skat, hvori han fradrager den forskuds-skat, han i det foregående år selv har betalteller fået indeholdt. Foreligger der restskat,skal han indbetale beløbet tilligemed et vistrestskattetillæg samtidig med indgivelsen afselvangivelsen.

Umiddelbart efter at selvangivelserne erindgivet, undergives de en EDB-mæssig be-handling, hvor eventuelle regnefejl korrige-res, hvorom skatteyderen underrettes medhenblik på en eventuel supplerende indbeta-ling. Eventuel overskydende skat tilbagebeta-les som regel inden for en måned efter ind-givelsen af selvangivelsen. På for sene ind-betalinger, herunder indbetalinger i anled-ning af senere ændringer, påløber der mora-renter fra selvangivelsens indgivelse. Af over-skydende skat, der tilbagebetales senere end45 dage efter selvangivelsens indgivelse, ydesder en vis rentegodtgørelse.

3. Kun en mindre del af selvangivelserne -omkring 5 pct. - udtages til en nærmere lig-ningsmæssig undersøgelse. En del af de ud-tagne selvangivelser udtages tilfældigt. Andreudtages på grundlag af den EDB-mæssigebehandling, således at der udtages selvangi-velser med væsentlige uoverensstemmelsermed kontrolmateriale eller usandsynlighederf. eks. i forhold til tidligere selvangivelsereller med væsentlig overskydende skat.

Den ligningsmæssige undersøgelse foreta-ges af distriktsskattekontorerne. Fristen forforetagelse af ændringer er i almindelighed3 år fra selvangivelsens indgivelse. Drejerdet sig om meget store beløb, er fristen 6 år.

24

Er der tale om svig, eller er der ikke indgivetselvangivelse, er der ingen tidsfrist.

Undersøgelsen foretages af embedsmændved distriktskontorets undersøgelsesafdeling(Audit-division). Der er adgang for skatte-yderen til, hvis han ikke kan godkende un-dersøgelsesafdelingens forslag til ændringer,at få en mundtlig forhandling også med em-bedsmænd fra en anden særlig afdeling(Conference-division) ved distriktsskattekon-toret. Hvis skatteyderen meddeler skriftligtiltrædelse af ændring af ansættelsen, vilsagen som regel være endeligt sluttet meddet heraf følgende tilsvar, således at myn-dighederne ikke senere igen kan åbne sageneller skatteyderen foretage videre påklage.

Hvis skatteyderen ikke kan tiltræde di-striktsskattekontorets forslag til ændring, til-sendes der ham en foreløbig meddelelse omændringen (»30-day-letter«). Inden for 30dage efter denne meddelelse kan skatteyde-ren indgive klage til en særlig administrativklageinstans (Appellate-division), der er enklageafdeling ved det regionale skattekontor.Appellate-division er bemandet med juristerog revisorer med stor erfaring i behandlingaf skattesager. Mundtlig forhandling i sagerneafholdes lokalt. Behandling i Appellate-divi-sion er den sædvanlige fremgangsmåde vedklage over skatteansættelser og langt denovervejende del af sagerne finder deres af-slutning her. Opnås der ikke ved behand-lingen en forligsmæssig afgørelse, tilsendesder skatteyderen en endelig meddelelse omændring af ansættelsen (»90-day-letter«). Til-svarende meddelelse tilsendes skatteyderen,hvis han inden for 30-dages-fristen har und-ladt at klage til Appellate-division.

4. Efter modtagelsen af den endelige med-delelse om den administrative afgørelse kanskatteyderen inden for en frist på 90 dageindbringe sagen for en særlig skattedomstol(United States Tax Court), der har sæde iWashington. Domstolen har 16 medlemmer

udnævnt af præsidenten for 12 år ad gangen.Der er ikke givet nærmere forskrifter om for-udgående uddannelse eller virksomhed formedlemmerne af domstolen, og de udpegessåledes efter et frit skøn over deres evne tilat bestride stillingen. Skattedomstolen er op-delt i afdelinger bestående af en eller fleredommere. Mundtlig forhandling med kla-gerne finder i reglen sted lokalt. I principi-elle sager træffes afgørelse af den samlededomstol. Indgivelse af klage til skattedom-stolen har opsættende virkning for opkræv-ning af det af ændringen følgende skattekrav.

De af skattedomstolen trufne afgørelserkan af den tabende part inden for 90 dageindbringes for de ordinære domstoles appel-instans (The Courts of Appeals). Skatteyde-ren skal ved appel stille sikkerhed for skatte-beløbet, hvis betaling ikke finder sted. Derer i sager af principiel karakter mulighed forindbringelse af appelrettens afgørelse forhøjesteret, hvis højesteret meddeler anketil-ladelse.

Undladelse af at klage over en ændringtil den særlige skattedomstol afskærer ikkeskatteyderen fra en mulig prøvelse af spørgs-målet ved de ordinære domstole, men hanmå i så fald indbetale det omtvistede skatte-beløb og indsende begæring til skattemyndig-hederne om tilbagebetaling. Hvis tilbagebeta-lingen nægtes, kan han herefter anlægge til-bagebetalingssøgsmål ved de ordinære lokaledomstole (District Courts) med appel tilCourt of Appeals og eventuelt højesteret.Han kan også vælge at anlægge tilbagebeta-lingssøgsmål ved den såkaldte Court ofClaims i Washington med eventuel appel tilhøjesteret. Court of Claims er en specialdom-stol, der påkender krav mod en stat ellerregering. Tilbagebetalingssøgsmål kan anlæg-ges, når der er gået mere end 6 måneder,uden at administrationen har truffet afgø-relse, og må anlægges inden 2 år efter admi-nistrationens nægtelse af tilbagebetaling.

AFSNIT IV

Udvalgets overvejelser om ændringer iligningsordningen

1. Hovedtrækkene i den nuværende ordning

a. Den almindelige ordning medtoledsligningDen i almindelighed gældende ordning gårud på, at ligningen foretages af to kollegialeorganer, ligningskommissionen og skatterå-det, der virker med en tidsmæssig adskiltkompetence, således at der først foretagesen foreløbig ansættelse af ligningskommissio-nen inden den 15. juli i slutligningsåret, hvor-efter der af skatterådet i tiden indtil udgan-gen af marts måned i det følgende år fore-tages en prøvelse af den foreløbige ansæt-telse.

De to organer kan ses som udtryk for hen-holdsvis en kommunal og en statslig indfly-delse på ligningen, idet medlemmerne af lig-ningskommissionen vælges af kommunalbe-styrelsen, medens medlemmerne af skatterå-det, der som oftest virker inden for et størreområde end den enkelte kommune, udnæv-nes af ministeren for skatter og afgifter. Depågældende organer står dog ikke i nogetunderordnelsesforhold til henholdsvis kom-munalbestyrelsen og ministeren for skatterog afgifter eller andre højere ligningsinstan-ser, men træffer alene deres afgørelser pågrundlag af loven og de vejledende anvisnin-ger, som ligningsrådet har fastsat (lignings-rådet kan dog i medfør af landsskatterets-lovens § 3, stk. 2, pålægge et skatteråd atændre en ansættelse, men vil formentlig itilfælde af uenighed med skatterådet vælgeselv at ændre ansættelsen). Der er endviderefor begge organers vedkommende i princip-pet tale om lægmandsforsamlinger, idet derikke stilles krav om særlig skattemæssig sag-kundskab.

De kollegiale organer bistås i deres ar-bejde af ligningsadministrationer (sekretaria-ter), der for ligningskommissionens vedkom-

mende er det kommunale skattevæsen og forskatterådets vedkommende enten et kommu-nalt skattevæsen eller vedkommende amts-skatteinspektorat.

Med hensyn til sekretariatsarbejdet er deti praksis således, at der ikke i begge de toligningsfaser foregår en indgående sekretari-atsmæssig behandling af samtlige skattean-sættelser. 1 den første ligningsfase under lig-ningskommissionens ansvar sker der enegentlig gennemgang af en gruppe af skatte-ydere, hovedsagelig lønmodtagere og er-hvervsdrivende med enkle regnskaber, menmed hensyn til de øvrige erhvervsdrivendesskatteansættelser ofte kun en summarisk gen-nemgang af materialet for at fjerne åbenbarefejl og mangler. I den anden ligningsfaseunder skatterådets ansvar sker der som regelingen yderligere undersøgelse vedrørende dei den første fase behandlede skatteansættel-ser bortset fra de tilfælde, hvor der klagesover den foreløbige ansættelse, eller derfremkommer nye oplysninger af betydningfor skatteansættelsen. Under skatterådsfasenforetages der en mere indgående behandlingaf ansættelserne for skatteydere med merekomplicerede indkomst- og formueforhold,enten hvor der er fundet særlig grund hertileller efter en vis turnus, således at man overen årrække når en grundig gennemgang.

I mange områder er det som nævnt sammeligningsadministration (det kommunale skat-tevæsen), der fungerer som sekretariat ibegge ligningsfaser. Som det fremgår af deni afsnit II B, punkt 3, anførte statistik, om-fatter disse områder noget over halvdelen afskatteyderne. Kompetenceopdelingen mellemligningskommission og skatteråd kommerderfor ikke i disse områder til at gribe såmeget ind i tilrettelæggelsen af det praktiskeligningsarbejde. I de øvrige områder, hvoramtsskatteinspektoratet er sekretariat for

26

skatterådet, er der endvidere ofte særlige af-taler, hvorefter det kommunale skattevæsenfortsat yder en vis bistand under skatteråds-fasen. Hvor en kommunes skattevæsen erskatterådssekretariat også med hensyn tilligningen i andre kommuner i skattekredsen,yder disse andre kommuners skattevæsen påtilsvarende måde ofte en vis bistand.

Der har således dannet sig en praksis,hvorefter ligningsarbejdet gennem det mesteaf året for en meget stor del af skatteydernei landet gennemføres i snævert samarbejdemellem ligningskommunen og skatterådet.

Skatterådet foretager ikke blot en prøvelsei almindelighed af skatteansættelserne, menbehandler også klager fra skatteyderne overligningskommissionens foreløbige ansættel-ser. Skatterådet er ikke bundet af sin vedklage- eller revisionsbehandlingen først truf-ne afgørelse. Rådet kan indtil udløbet af lig-ningsperioden den 31. marts i det følgendeår tage en allerede foretagen skatteansættelseop til fornyet behandling og ændring.

Også efter udlobet af ligningsperioden kander ske ændringer i de foretagne skatteansæt-telser. De overordnede statslige ligningsadmi-nistrationer (amtsskatteinspektoratet og lig-ningsdirektoratet) kan efter udløbet af lig-ningsperioden bemyndige skatterådet til atforetage ændring. Endvidere kan der efterligningsperioden foretages ændring af skatte-ansættelserne af de overordnede kollegialeligningsorganer, amtsskatterådet og lignings-rådet. Skønsmæssige förnöjelser kan dogikke foretages, når der er gået mere end treår efter udlobet af indkomståret. Endelig kander også uden egentlig ændring af skattean-sættelsen efterfølgende rejses krav om efter-betaling, som dog i mangel af mindelig over-enskomst må afgøres ved dornstolene.

Med hensyn til klageordningen vedrørendeskatteansættelserne gælder i øvrigt, at skatte-rådets, amtsskatterådets og ligningsrådets an-sættelser kan indbringes for landsskatteret-ten, hvis afgørelser videre kan indbringes forde almindelige domstole.

b. Særordningerne i København og påFrederiksbergOgså i København er der to kollegiale lig-ningsorganer, ligningskommission og skatte-råd, ligesom der er to faser i ligningsarbejdet,hvoraf den forste går til 15. juli i slutlig-ningsåret. Der er imidlertid på visse punkter

forskelle fra den under a. omtalte alminde-lige ordning.

Der er ikke i den første fase tale om, atligningskommissionen optræder alene. An-sættelserne foretages i ligningsmøder, hvorideltager et — efter sagernes art — varierendeantal medlemmer af ligningskommissionen,og hvor i alle tilfælde et medlem af skatte-rådet fører forsædet og har stemmeret. De iligningsmøder foretagne ansættelser er ende-lige (et-ledsligning), således at ansættelserneikke skal efterprøves af skatterådet.

I den anden fase foretager skatterådetalene supplerende ansættelser, klagebehand-ling og revision af tidligere foretagne ansæt-telser. Denne skatterådets selvstændige førstebehandling kan udstrækkes et år længere endefter de sædvanlige bestemmelser for skatte-rådene, nemlig til udgangen af marts månedi det andet år efter slutligningsåret. I Køben-havn er der desuden en obligatorisk 2. klage-behandling ved skatterådet, der medfører enyderligere fristforlængelse for skatterådetsarbejde.

Denne obligatoriske 2. klagebehandlingved skatterådet medfører erfaringsmæssigt enstærk begrænsning i antallet af klagesager tillandsskatteretten.

Endelig skal nævnes, at kun 2 af skatte-rådets 7 medlemmer udnævnes af ministerenfor skatter og afgifter. De øvrige 5 medlem-mer er kommunale repræsentanter.

I Frederiksberg kommune har man en ord-ning, der meget ligner den københavnske,idet der er obligatorisk 2. klagebehandlingved skatterådet, ligesom kun 2 af skatterå-dets 7 medlemmer vælges af ministeren forskatter og afgifter. De øvrige 5 medlemmerer her valgt lokalt ved direkte valg.

Ordningen afviger dog fra den københavn-ske, idet skatterådsmedlemmer ikke førerforsædet og ej heller har stemmeret. Gennemdeltagelse i ligningsmøderne får skatterådetmulighed for på eget initiativ at optage en-keltsager til fornyet behandling og eventuelændring.

Både i København og på Frederiksberghar vedkommende skattedirektorat funktionsom sekretariat for såvel ligningskommissionsom skatteråd.

c. Særordninger for visse skatteansættelserFor så vidt angår skatteansættelsen af selska-ber, foreninger og dødsboer og med hensyn

11

til den eventuelt afsluttende ansættelse for enafdød for den såkaldte mellemperiode gælderdet, at skatterådet alene foretager disse an-sættelser. Der er på disse områder tale ometledsligning.

2. Kritik af den nuværende ordningDen efter statsskatteloven almindeligt gæl-dende ligningsordning giver anledning til endel kritik. For en nutidig betragtning må detforekomme at være en unødvendig dobbelt-behandling, at ordningen i princippet ind-drager to instanser ligningskommissionen ogskatterådet i skatteansættelsen for alle skatte-ydere.

Baggrunden for ordningen må i det væ-sentlige søges i den historiske kendsgerning,at indkomstbeskatning før 1903 næsten ude-lukkende var kommunal. Ved statsindkomst-skattens indførelse i 1903 fandt man at måttebygge videre på de allerede eksisterende kom-munale ligningsorganer, men således at disseherefter kun skulle foretage en foreløbigligning, som derefter skulle gøres endeligved en prøvelse i de statsligt udnævnte skat-teråd.

Når denne såkaldte to-ledsligning på dentid var på sin plads, hænger det desudensammen med, at næsten alle skatteansættel-ser dengang måtte bero på et skøn, hoved-sagelig på basis af de kollegiale ligningsorga-ners personlige kendskab til de enkelte skat-teydere, idet man i vidt omfang manglederegnskaber og kontroloplysninger til at kunneforetage en direkte indkomstopgørelse. Forat undgå, at de dengang oftest meget småkommuner gennem lemfældig skønsudøvelseskulle søge at opnå fordele ved statsbeskat-ningen for sine egne skatteydere, fandtes enegentlig deltagelse i ligningen for skatterådetat være nødvendig for at opnå en ensartetligning.

Udviklingen er i betydelig grad løbet fradisse forudsætninger. Det er nu de færresteskatteansættelser, der må bero på et egentligtskøn. Der er en udbredt regnskabsførelse ogkontroloplysninger hvilende på pligtmæssigtgrundlag til rådighed med den videre følge,at der i modsætning til hvad der oprindeligvar tilfældet, er en egentlig pligt for skatte-yderne til selv at angive deres indkomst medderaf følgende ansvar for rigtigheden. Lig-ningsarbejdet har derved i vidt omfang skif-tet karakter fra skønsudøvelse til kontrol og

revisionsvirksomhed. Meget af skønsudøvel-sen er nu begrænset til skøn over privat andelaf enkelte udgiftsposter, hvor der ofte kanarbejdes med generelle standarder.

Medens ligningsarbejdet oprindelig kunnepåregnes udført af de kollegiale organer udenmedhjælp, har ændringen i ligningsarbejdetskarakter forskudt vægten i ligningsarbejdetfra rådsbehandling til kontormæssig behand-ling, der må foregå i en teknisk og fagligtvelbemandet administration.

Denne udvikling har dels medført, at detalene af tidsmæssige grunde er urealistisk atforudsætte gennemført en forsvarlig gennem-gang af hele ligningsmaterialet i to særskilteled, og dels at der har kunnet opstå uklarhedom behovet for opbygning af et tilstrækkeligtkontrolapparat i begge led.

Ved kommunalreformen, hvorved der blevetableret langt færre og større kommuner,skabtes forudsætning for, at der de flestesteder på kommunalt plan har kunnet op-bygges et kontorapparat tilstrækkeligt til detligningsmæssige arbejde.

Mange steder i landet og først og fremmesti de store kommuner betjener også skatterå-dene sig af den kommunale skatteadministra-tion som sekretariat. Andre steder ydes dentekniske bistand til skatterådene ved, at derunder amtsskatteinspektoraterne er udskiltsærlige sekretariater for skatterådene.

Den todelte ligningsordning indebærer, atder først foretages en forelobig ansættelse iligningskommissionens regie indtil 15. juli,hvorefter kompetencen overgår til skatterå-det, der i tiden efter den 15. juli foretagerden endelige ansættelse. Følges denne ord-ning bogstaveligt, skal selvangivelsesmateria-let m. v. efter dette tidspunkt overlades tilskatterådet, således at det kommunale skatte-væsen ikke kan arbejde videre med materia-let. Med den karakter, ligningsarbejdet harfået, er det givet, at mange sager med under-søgelse af erhvervsdrivendes regnskaber ikkekan være nået inden for ligningskommissio-nens korte frist, ligesom denne frist i vidiomfang vil være til hinder for, at lignings-kommissionen kan foretage ændringer i denselvangivne indkomst på grundlag af oplys-ninger, der indkommer for sent til at kunnetages i betragtning. Sådanne sager må følge-lig oversendes til skatterådet, således at deførst får deres reelle behandling i skatterå-dets regie.

2«

1 kommuner med udbygget ligningsadmi-nistration vil den omstændighed, at den kom-munale ligningsadministration afskæres fraden egentlige behandling af de mere »be-sværlige« sager, indebære et ressourcespildog vanskeliggøre det for kommunerne at fast-holde et kvalificeret personale. Disse betragt-ninger gør sig naturligvis ikke gældende itilfælde, hvor der er sammenfald mellem denkommunale ligningsadministration og skatte-rådssekretariatet, men kun hvor den pågæl-dende kommune er omfattet af et statsligtskatterådssekretariat eller et sekretariat, derudføres af ligningsadministrationen i en an-den kommune. I övrigt har man i praksisforsøgt at undgå sådant ressourcespild vedi en del af de sidstnævnte tilfælde at indgåaftaler om, at den veludrustede kommunesligningsadministration faktisk videreførerligningsarbejdet, blot således at resultatetheraf forelægges skatterådet til afgørelse, ogat henvendelser til skatteyderne under lig-ningsarbejdet foretages på skatterådets vegne.Ordninger af denne karakter kendes både iskattekredse med statslige og i kredse medkommunale sekretariater.

Udviklingen i ligningsarbejdet fra skøns-udøvelse til overvejende kontrol af selvangi-velser og revision af regnskaber i forbindelsemed den toleddede ordnings kompetence-skift pr. 15. juli har endvidere ført med sig,at der reelt ofte praktiseres en slags etleds-ligning, idet de mindre komplicerede sager,særlig lønmodtageransættelserne stort setfærdigbehandles i ligningskommissionensregie, således at skatterådet derefter kun be-handler disse sager i det omfang, de giveranledning til klage. Derimod føres mange afsagerne med revision af regnskaber somnævnt videre, således at de først får deresreelle behandling i skatterådets regie. Dentekniske forberedelse af disse sager vil nor-malt foregå i skatterådets sekretariat, mensom nævnt foregår der også en videre be-handling i kommunale skatteforvaltninger,der ikke officielt yder sekretariatsbistand tilskatterådet.

For de sagers vedkommende, der reelt fårderes egentlige behandling i skatterådsfasen,bliver der imidlertid derved en slags brist idet til skatteydernes beskyttelse forudsatteankesystem, idet første klagetrin, der skullevære klage til skatterådet over en af lignings-

kommissionen reelt foretaget førsteansæt-telse, kommer til at mangle.

I andre sager medfører kompetenceskiftetden ulempe, at efterfølgende ændringer altidkræver indblanding af skatterådet, også f. eks.i tilfælde af småændringer på grundlag afsupplerende lønoplysninger. Hvor vedkom-mende kommune selv yder sekretariatsbi-stand til skatterådet, er den praktiske ulempeherved ikke så stor. Ulempen er større, hvordet drejer sig om ændringer fra en kommune,der hører under et statsligt eller et andetkommunalt skatterådssekretariat, der så ogsåskal indblandes.

Endvidere kræver også sådanne ændringerfor deres gennemførelse, at der foreligger enerklæring derom fra ligningskommissionen,således at denne alligevel skal indblandes.For sådanne ukomplicerede ændringssagergælder det formentlig i praksis i særlig grad,at den tekniske forberedelse af sagen hyppigtforegår i vedkommende kommune, selv omdenne ikke yder egentlig sekretariatsbistand,således at ændringen umiddelbart kan til-trædes af skatterådet ved kendelse.

3. Hovedlinier i en ny ordningUd fra de kritiske bemærkninger om den nu-værende ordning vil udvalget herefter fore-slå, at en ny ordning af den lokale lignings-administration indtil videre gennemføresefter følgende hovedlinier:

Der gennemføres en etledsligning med enkommunal ligningskommission som enestelokale ligningsorgan, og skatterådene skalvirke som klageinstans, således at der gen-nemføres en klar opgavefordeling.

Ligningskommissionerne skal have sekre-tariat i den kommunale forvaltning, og skat-terådene skal råde over sekretariatsbistandtil behandling af klagesager.

Der bør sigtes mod en ordning, som styr-ker ligningsdirektoratets og amtsskatteinspek-toraternes kontrol- og revisionsbeføjelser ogmod en ordning, der aflaster landsskatteret-ten mest muligt.

Der er ikke enighed i udvalget om alle en-keltheder i forslaget til en ny ordning.

Der er i de følgende afsnit nærmere rede-gjort for de forskellige opfattelser, der i detstore og hele angår spørgsmålene, om lig-ningskommissionen skal være et rent kom-munalt eller et blandet kommunalt-statsligtorgan, fremgangsmåden ved ændring af tid-

29

ligere års skatteansættelser og om placerin-gen af visse opgaver som f. eks. selskabsbe-skatningen og dødsbobeskatningen.

4. Ligning i statsligt eller kommunalt regieI betænkning nr. 274-1961 vedrørende orga-nisationen af de lokale ligningsmyndighederblev der stillet forslag om at placere lignings-kompetencen hos et enkelt ligningsorgan medstatslig overvægt. Efter forslaget skulle disseligningsorganer som hovedregel betjenes afstatsligt organiserede ligningsadministratio-ner. Udvalget forudsatte imidlertid, at de tilde foreslåede nye ligningsorganer knyttedeadministrative enheder skulle kunne videre-føres i kommunalt regie i de tilfælde, hvorde nye og større ligningsdistrikter i forvejenvar omfattet af en kommunal ligningsadmini-stration, der opfyldte de af udvalget forud-satte normkrav. Udvalget anførte som enforudsætning for visse steder at operere medkombinationen af kommunale administratio-ner og ligningsorganer med statslig overvægt,at de kommunale administrationer sideord-nedes med de foreslåede statslige lokaladmi-nistrationer og således, at de i administrativhenseende underordnedes statens lignings-direktorat og skattedepartementet.

1 Norge og Sverige er ligningen bygget opmed et antal lokale ligningsorganer med over-vægt af kommunalt udpegede medlemmer. IFinland er der i de lokale ligningsorganerligevægt mellem antallet af statsligt og kom-munalt udpegede medlemmer. I Sverige ogFinland er formanden for ligningsorganetudpeget af staten. Ligningsorganerne i alletre lande bistås af statslige ligningsadmini-strationer. I Sverige og Finland har man tra-ditionelt haft statslig bistand ved lignings-arbejdet, i det omfang man overhovedet harhaft bistand.

I Norge derimod har staten først ved enreform i 1965 overtaget den administrativebistand til ligningsnævnene, der tidligere varydet fra kommunal side. Formålet med denstatslige overtagelse af den lokale lignings-administration var dels at gøre ligningenmere effektiv og ensartet og dels at afbødede byrdefordelingsmæssige virkninger af, atder i visse områder måtte ske en væsentligudbygning af ligningsadministrationerne forat bringe disse op på et acceptabelt niveau.

Skatteansættelserne er grundlaget for be-skatning til både stat og kommune og har

tillige betydning for udmålingen af en langrække ydelser fra det offentlige. Resultatet afskatteligningen indgår også i grundlaget forfordelingen mellem amtskommuner og mel-lem kommuner af visse statstilskud.

Opgørelsen af en skatteyders skattepligtigeindkomst er endvidere et helt igennem lov-reguleret spørgsmål. Under ens omstændig-heder skal ansættelsen være den samme,uanset hvor i landet skatteyderen er bosat.Ligningen må således betragtes som en stats-lig lovreguleret funktion, og staten bør der-for fortsat sikres afgørende indflydelse påligningen.

Der er ikke i udvalget enighed om, hvor-ledes den lokale ligningsadministration børorganiseres, og hvorledes det lokale lignings-organ skal sammensættes.

En del af udvalgets medlemmer (C. E.Haumann, Th. Hove, Knud Jensen, BruunNielsen, johs. Pedersen og P. Pedersen) fin-der, at en række forhold taler for, at heleligningsadministrationen varetages af stats-lige myndigheder på tilsvarende måde sommerværdiafgiften og forbrugsafgifterne. Der-ved vil man få mulighed for en jævn forde-ling af ressourcerne og dermed for at opnåstørre ensartethed i ligningen. Man kunneherunder sikre en bedre udnyttelse af res-sourcerne ved at etablere administrations-enheder omfattende flere kommuner i de til-fælde, hvor der ikke er økonomisk grundlagfor at foretage den tilstrækkelige udbygningaf ligningsadministrationen inden for denenkelte kommune.

Til støtte for at lade den nuværende kom-munale ligningsadministration indgå i ensamlet statsskatteetat kan endvidere nævnes,at det ville give bedre organisatoriske ogkompetencemæssige muligheder for udbyg-ning af samarbejdet med toldetaten om regn-skabskontrol hos virksomhederne, herunderfor at koordinere dette kontrolarbejde, såle-des at dobbeltadministration undgås. Ogsåbestræbelserne for at rationalisere lignings-arbejdet, bl. a. ved stigende anvendelse aflandsdækkende EDB-systemer, taler for, atligningsopgaverne varetages af statslige myn-digheder.

En sådan ordning vil imidlertid rejse enhel del problemer. Den nye statslige lignings-administration vil næppe kunne bemandespå forsvarlig måde, medmindre en væsentligdel af personalet i den nuværende kommu-

30

nåle skatteadministration overflyttes til stats-ligt regie. Dette vil være forbundet med storepraktiske vanskeligheder. Bl. a. vil der væreovergangsproblemer af betydelig rækkeviddemed hensyn til løn- og øvrige ansættelses-vilkår for det hidtil kommunalt ansatte per-sonale, ligesom tilvejebringelse af lokaler tilden nye statsskatteadministration vil rejse enrække praktiske og økonomiske spørgsmål.

Skal der på kort sigt skabes mulighed foren styrkelse af ligningsadministrationen, måman derfor nok fortsat bygge på den kom-munale skatteadministration. Det må dogforudsættes, at den i alle kommuner bringesop på et forsvarligt niveau, og at man frastatens side får et vist indseende hermed,f. eks. ved adgang til efter forhandling medde kommunale organisationer at fastsættegenerelle bemandingsregler.

Der er som nævnt enighed i udvalget om.at der bør indføres etledsligning, og dissemedlemmer kan også tiltræde, at opgavernemed den årlige ligning indtil videre overla-des til de kommunale ligningskommissioner.Disse medlemmer mener imidlertid, at detstatslige indseende med ligningsarbejdet børbevares, og man foreslår, at det sker på denmåde, at formanden for ligningskommissio-nen udnævnes af ministeren for skatter ogafgifter. Udnævnelsen kan eventuelt ske ef-ter indstilling fra amtsrådet, således at derf. eks. indstilles 3 personer. Formanden børefter disse medlemmers opfattelse ikke sam-tidig kunne være medlem af kommunalbe-styrelsen.

En anden del af udvalgets medlemmer(Kaj Andersen, lngvartsen, Torben Jørgen-sen. Larsen-Ledet og B. Lave Nissen) finderanledning til at bemærke følgende: Det er etalmindeligt argument for overførsel af lig-ningsadministrationen til statsligt regie, atdet vil kunne sikre en jævn fordeling af res-sourcerne på de enkelte områder med hen-blik på en mere ensartet ligning, samt at detvil give mulighed for at etablere administra-tioner omfattende flere kommuner og der-for føre til en bedre udnyttelse af ressour-cerne. Efter kommunalreformen og de nyeteknologiske muligheder for at effektivisereadministrationen er dette argument ikkelængere holdbart.

Udviklingen har vist, at den kommunaleorganisation af ligningen ikke har hindreten stigende anvendelse af standardiserede og

landsdækkende EDB-systemer i ligningsar-bejdet, og den har heller ikke været nogenhindring for samarbejdet med toldetaten ogandre statsinstitutioner m. v., som har brugfor et nært samarbejde med den kommunaleligningsadministration. Det har heller ikkevist sig, at regionale administrationsenhederi statsligt regie, f. eks. amtsskatteinspektora-terne, har ført til en jævn fordeling af res-sourcene på de enkelte områder, idet mannetop har foretaget en individuel udbygningaf disse inspektorater efter de særlige lokalebehov.

Der er ingen modsætning imellem, at enfunktion betragtes som statslig og lovregu-leret samtidig med, at den varetages af enkommunal administration. Således er admi-nistrationen af den sociale lovgivning over-ladt til kommunerne. I den sociale styrelses-lov er der en pligt for kommunerne til atoprette en særlig social- og sundhedsforvalt-ning, men der er ikke fastlagt nærmere ret-ningslinier for, hvorledes denne forvaltningskal udbygges og bemandes.

Organisationsudviklingen på ligningsom-rådet har her i landet også bevæget sig i ret-ning af en forøgelse af vægten på de kom-munale ligningsadministrationer.

Det vil derfor være i overensstemmelsemed den organisatoriske udvikling, såfremtman vælger at bygge på de kommunale lig-ningsadministrationer som det administra-tive grundlag i ligningsproceduren. Man vilherved samtidig opnå en hensigtsmæssigsammenknytning af ligningsadministrationenog andre kommunale funktioner som f. eks.inddrivelse, folkeregister, ejendomsbeskat-ning m. v. med deraf følgende mulighed foren smidig anvendelse af det kommunale per-sonale. Endvidere vil en eventuel udskillelseaf ligningsadministrationen fra kommuner-nes øvrige administration formentlig betydeen forringelse af kommunernes serviceni-veau, idet der ofte indgår skattemæssigeaspekter i de problemer, som borgerne i øv-rigt henvender sig til kommunerne om.

Endelig må det konstateres, at udviklin-gen her i landet efter kommunalreformen,hvorved der skete en væsentlig reduktion iantallet af kommuner, og hvorefter der erforetaget en betydelig udbygning af de kom-munale ligningsadministrationer, afgørendehar ændret de forudsætninger, der lå tilgrund for forslaget i betænkningen af 1961

31

om organisationen af de lokale ligningsmyn-digheder her i landet, og har medført, at for-holdet her i landet klart adskiller sig fra denbaggrund, der forelå for den statslige over-tagelse af den lokale ligningsadministration,som fandt sted i Norge i 1965.

Det er derfor disse medlemmers opfattel-se, at de svagheder, der i dag kan konstate-res ved ligningsadministrationen i en rækkekommuner, ikke kan afhjælpes ved, at sta-ten overtager den lokale ligningsadministra-tion, men derimod ved en ordning, som frem-mer den igangværende udvikling af denkommunale ligningsadministration.

Under hensyn hertil mener disse medlem-mer, at man må foretrække en ordning, dersvarer så nært som muligt til den nugælden-de, hvorefter ligningskommissionen selv væl-ger sin formand blandt medlemmerne. Dethar i øvrigt været en hovedtendens efterkommunalreformen, at man i videst muligtomfang skulle komme bort fra de blandedestatslige og kommunale udvalg.

To af udvalgets medlemmer (Hagen Ha-gensen og Hans Lund), der er enige i detpåkrævede i en omlægning af skattelignin-gen, således at der gennemføres etledslig-ning, finder, at skatteligning er en statsligopgave, og at ligningen derfor, når ensartet-hed og ligelighed skal tilgodeses, i princip-pet bør fastholdes i statsligt regie.

Den tilstræbte ensartethed og ligelighedforudsætter en samlet styring og tilrettelæg-gelse inden for passende områder, og skatte-kredsene må anses for egnede ligningsenhe-der frem for de 275 kommuner, der har vidtforskellig størrelse og opbygning med derafforskellig udviklet ligningsstruktur. På læn-gere sigt vil det næppe være muligt ellerhensigtsmæssigt i alle kommuner at organi-sere, opretholde og udbygge en ligningsor-ganisation, der i effektivitet og ensartethedvil kunne klare alle de opgaver, som det mo-derne og komplicerede samfund kræver.

Det er de to medlemmers principiellestandpunkt, at det igangværende arbejdemed udbygning af den statslige skatteforvalt-ning bør fortsætte, og at der bør etableressnævrest muligt samarbejde med andre stats-lige myndigheder, herunder momsmyndighe-derne. En sådan ordning vil bidrage til ef-fektivisering af ligningen og give den fordel,at der i stedet for flere kontrolorganer(momsadministration, arbejdsgiverkontrol og

skattemyndigheder) kun skal være ét kon-trolorgan. Såfremt det lykkes at få gennem-ført en forenkling af skattelovgivningen ogdermed en mulighed for bedre at udnytteedb-teknikken, vil det også være af betyd-ning at have en statslig etat.

Da en sådan udbygning ikke kan ske inærmeste fremtid, må det realistisk erken-des, at der ikke i øjeblikket kan bortses fraden ligningsadministration, der er udbyggeti kommunerne, med et dygtigt og veluddan-net personale, men at denne administrationfortsat må udnyttes i skatteligningen. Det vildog nok være nødvendigt, at de kommunaleligningsadministrationer bringes på et mereensartet niveau, og at man fra statens sidehar indseende hermed.

Hagen Hagensen og Hans Lund finder, atdet er af afgørende betydning, at det lægeelement i ligningen bevares. Der ligger etværn heri for hver enkelt skatteyder modvilkårlighed og en betryggelse for skattefor-valtningens medarbejdere i, at afgørelsen afskatteforhold ledes og styres af et lignings-organ, der er særlig udpeget dertil på bredfolkelig og erhvervsmæssig basis.

Skatterådene har siden indførelsen af dendirekte beskatning været centralt placeret iligningsarbejdet, og har også i kraft af, atmedlemmerne udnævnes for en længere pe-riode og ikke udskiftes samtidig, bidraget tilstabilitet og kontinuitet i ligningsarbejdet.

Skatterådenes hidtidige opgave under lig-ningsarbejdet har været at varetage statensinteresser ved at have indseende med lignin-gen, ligesom man har haft beføjelse til atrejse revisionssager og endelig været klage-myndighed for borgerne over ligningskom-missionernes ansættelse.

Disse to medlemmer finder, at skatteråde-nes stilling bør bevares. Erfaringen viser, atskatterådene har været med til at fremme etgnidningsløst samarbejde på skatteforvalt-ningens område, idet de har virket som uaf-hængige folkelige organer, hvis opgave harværet at varetage såvel statens som borger-nes interesser.

Hagen Hagensen og Hans Lund finderderfor, at det indenfor skattekredsens om-råde er naturligt, at skatterådet fortsat haransvar for ligningens tilrettelæggelse, selvom umiddelbare ligningsopgaver henlæggestil kommunale organer (ligningskommissio-ner), hvis størrelse dog bør nedskæres til

32

ikke at overstige 7 medlemmer, indbefattetden af ligningskommissionen selv valgte for-mand.

5. Frister for ligningen

Som flere gange nævnt er det et træk vedden nuværende toleddede ligningsordning,at der er tale om et kompetenceskift pr. 15.juli i slutligningsåret, således at ligningskom-missionen før dette ret tidlige tidspunkt skalhave foretaget en foreløbig ansættelse foralle skatteydere.

Som ligeledes nævnt kan kommissionenog dens administration imidlertid i de merekomplicerede sager og i sager med gennem-gang af regnskaber ikke overkomme at nåen reel behandling indenfor denne korte frist,hvorfor den foreløbige ansættelse for så vidtbliver en ret formel akt, idet behandlingenaf disse sager reelt først kan ske senere iskatterådets regie.

Når udvalget nu foreslår ligningskompe-tencen overladt alene til en enkelt instans,hvad enten denne skal være en ligningskom-mission med en statslig udpeget formand el-ler en kommission helt svarende til de hid-tidige med udelukkende kommunalt valgtemedlemmer, er det klart, at den nuværendekorte frist for de hidtidige kommissionersforetagelse af en foreløbig ansættelse den 15.juli må falde væk, således at de nye kom-missioner, der nu alene skal foretage skatte-ansættelserne, kan fortsætte med de vanske-ligere og revisionsprægede sager ud overdenne tidsgrænse.

Man må imidlertid være opmærksom på,at den nævnte tidsfrist den 15. juli, forudenmed den toleddede ordnings kompetence-skift, også har en forbindelse med det al-mindelige slutopgørelsessystem under kilde-skatteordningen, hvorefter slutopgørelsernebehandles samlet ved en EDB-mæssig pro-cedure med henblik på, at der kommer tilat foreligge en slutopgørelse i princippetsamtidig for alle skatteydere på et fra ind-komståret ikke for fjernt tidspunkt i efter-året i slutligningsåret. Deri ligger selvfølgeligikke, at slutopgørelserne af skatteyderne skalkunne tages som en endelig kvittering forderes skatteforpligtelse. Slutopgørelsen kanselvsagt senere ændres, hvor revision af skat-teansættelserne giver anledning dertil. Mendet vil være uheldigt både af hensyn til skat-teyderne og af hensyn til EDB-systemet, hvis

alt for mange slutopgørelser efterfølgendeskal ændres.

Selv om den 15. juli slettes som grænsefor kommissionernes kompetence, bør kom-missionerne derfor fortsat tilrettelægge lig-ningsarbejdet således, at behandlingen afskatteansættelserne for hovedparten af skat-teyderne reelt er tilendebragt inden den frist,der må gælde for indberetningen af en an-sættelse til brug for det ordinære slutopgørog den efterfølgende forskudsregistrering,således at det kun bliver de kompliceredeeller revisionsprægede sager, for hvilke denrelle behandling udskydes til senere. I dissesager må man så, ligesom man i dag gør medde sager, som ikke er nået lignet inden den15. juli, indberette den selvangivne indkomstsom et (foreløbigt) beregningsgrundlag veddet ordinære slutopgør. I praksis følges i øv-rigt i vidt omfang den fremgangsmåde atde selvangivne indkomster umiddelbart efterselvangivelsernes indsendelse indberettes tilEDB-systemet ved en såkaldt råkonvertering,således at selvangivelsens tal lægges til grundved de slutopgørelser, der meddeles skatte-yderne, medmindre ligningsmyndighederneforinden har indberettet ændringer til syste-met.

Kommissionerne må altså fortsat søge ho-vedparten af de ændringer, der skal foreta-ges i de selvangivne indkomster opklaret såbetids, at en ændringsindberetning til syste-met kan slå igennem i det ordinære slut-opgør. De sager, hvori reel behandling måudskydes med eventuel ændret slutopgørelsetil følge, må derfor fortsat søges begrænsettil de komplicerede og revisionsmæssige sa-ger. Endvidere kan der selvfølgelig være sa-ger, hvor der efterfølgende dukker nye op-lysninger op med den følge, at der må ind-berettes en ny ansættelse med henblik på enrevision af slutopgøret.

Som sagt må kommissionerne fortsat afhensyn til slutopgørelserne arbejde med retstramme frister ved tilrettelæggelsen af ar-bejdet med skatteansættelserne for hoved-parten af skatteyderne uanset den tidsmæssi-ge forlængelse af ligningskompetencen. Fjer-nelsen af kompetencefristen for de nuvæ-rende kommissioner den 15. juli betyder alt-så ikke, at kommissionerne efter nyordnin-gen kan omlægge arbejdet, så der genereltsker en senere færdiggørelse. Den forlængedekompetence skal reserveres de vanskelige sa-

33

ger, som tidligere ofte afgaves til skatterådet,men som kommissionerne nu selv skal be-handle videre og afgøre.

Udvalget er bekendt med det rationalise-ringssamarbejde vedrørende ligningen og an-dre skattemæssige opgaver, der er etableretmellem statens og kommunernes skatte- ogligningsmyndigheder i en fælles styrings-gruppe under skattedepartementets ledelse.Dette arbejde har blandt andet sigtet på atopbygge en mere hensigtsmæssig lignings-administration. Der er herved f. eks. etable-ret en mere hensigtsmæssig administration afarbejdsgivernes oplysningssedler, hvorvedslutligningsarbejdet er blevet forenklet be-tydeligt, og dette har igen skabt grundlag foren effektiv automatisering af ligningsarbej-det i kommunerne. Herved er det opnået,at slutopgørelsen for langt de fleste skatte-ydere er den endelige. Dette frigør ressour-cer til de mere komplicerede ligningsopgaver.

Når kommissionernes kompetence skaludstrækkes udover 15. juli, bliver det etspørgsmål, om der så i stedet skal sættes enanden bestemt senere tidsgrænse. Det måvære naturligt, at kommissionerne i hvertfald får ligeså lang en frist, som nu gælderfor skatterådenes arbejde med den endeligeansættelse den 31. marts i året efter slutlig-ningsåret.

Udvalget har diskuteret, om der er nogengrund til at sætte en bestemt tidsgrænse.Ved arbejdet med en skatteansættelse op-klares ofte forhold vedrørende tidligere an-sættelser, som bør rettes, og det kan synesnaturligt, at kommissionerne selv umiddel-bart kan ændre disse ting, således at manundgår indberetning til amtsskatteinspekto-ratet med henblik på at rejse krav om efter-betaling.

Udvalget er af den opfattelse, at hensynetikke alene til skatteyderne, men også til deoverordnede statslige myndigheders indseen-de med ligningen tilsiger, at ligningskommis-sionerne ikke på egen hånd bør kunne fore-tage ændringer i en skatteansættelse efterudløbet af den nævnte frist den 31. marts idet følgende år. Til foretagelse af ændringefter den nævnte frist bør kræves bemyndi-gelse fra amtsskatteinspektoratet eller lig-ningsdirektoratet. Det samme bør gælde, hvisligningskommissionen ønsker at foretage enegentlig revisionsmæssig undersøgelse efterfristens udløb.

I forbindelse med at ligningen overladestil et enkelt organ og tidsgrænsen den 15.juli bortfalder, må der gælde det princip, atligningskommissionerne ikke er bundet afden ansættelse, som de oprindeligt foretager,idet de må kunne ændre denne ansættelseinden for den fastsatte frist, men senere somnævnt kun efter bemyndigelse fra amtsskat-teinspektoratet eller ligningsdirektoratet.

Ligningskommissionens beføjelse til at æn-dre sin egen tidligere ansættelse er i princip-pet af samme karakter som den beføjelse,som skatterådene under den nuværende ord-ning har til at tage deres egen tidligere af-gørelse op til fornyet behandling og ændring.

Ligningskommissionens nævnte beføjelseer nødvendig også på grund af det forhold, atder af hensyn til det ordinære slutopgør ialle tilfælde ret hurtigt må indberettes et be-regningsgrundlag, og at det videre revisions-arbejde må medføre en del ændringer idette beregningsgrundlag.

Da det beregningsgrundlag, der er indbe-rettet til det ordinære slutopgør, i visse til-fælde endnu ikke har været genstand foregentlig behandling, men alene består af deindberettede selvangivne beløb, bør der dogformelt yderligere ske den ændring i reglerneom slutopgørelsen, at denne lovligt kan skepå grundlag af de selvangivne beløb, hvorder ikke er indberettet en herfra afvigendeansættelse. Dette kræver en ændring i ud-skrivningslovens § 12, der forudsætter, atslutopgørelsen foretages på grundlag af lig-ningsmyndighedernes »ansættelse«.

6. Tilsyn med ligningen

Udvalgets forslag om ændring af lignings-ordningen til en etledsordning, bygget opomkring de kommunale ligningskommissio-ner som det overvejende eller udelukkendeelement i ligningsorganet, indebærer, at dennuværende statslige medvirken i form afskatterådenes foretagelse af den endelige lig-ning bortfalder.

Det er klart, at der under alle omstæn-ligheder må være et betydeligt statsligt ind-seende med ligningen.

Et statsligt tilsyn må foruden almindeliginstruktion og kontrol med arbejdets tilrette-læggelse også omfatte en kontrolmulighedmed hensyn til de enkelte ansættelser for atsikre den størst mulige rigtighed og ensartet-hed.

34

Efter de gældende regler varetages detoverordnede tilsyn med det lokale lignings-arbejde af statens ligningsdirektorat, der ud-over det gennem de lokale amtsskatteinspek-torater. Disse statslige myndigheder kan sam-menkalde de kommunale ligningsmyndighe-der til moder for at give vejledning og sogetilvejebragt størst mulig ensartethed i lig-ningsarbejdet. Som led i bestræbelserne her-på kan disse myndigheder endvidere tageenkelte ansættelser eller bestemte grupper afansættelser op til undersøgelse.

Det er udvalgets opfattelse, at disse ge-nerelle opgaver med instruktion og kontrolsamt revisionsarbejdet fortsat må være devæsentligste elementer i de nævnte overord-nede statslige organers virksomhed.

De overordnede organer har efter de gæl-dende regler også ret til uden stemmeret atdeltage i de kommunale ligningsmyndighe-ders møder og forhandlinger. Det kan dogkun være ret sporadisk, at de overordnedeorganer kan påtage sig denne opgave med di-rekte fremmøde. Man vil ikke på dennemåde i noget større omfang kunne følge en-keltsagers behandling. Det vil kun kunneblive en mere stikprøvevis kontrol.

Der er ikke i udvalget enighed om, hvor-ledes det statslige indseende med den lokaleligning bedst organiseres.

En del af udvalgets medlemmer (C. E.Haumann, Th. Hove, Knud Jensen, BruunNielsen, Johs. Pedersen og P. Pedersen) fin-der, at statens direkte lokale indseende medligningsarbejdet mest rationelt sikres ved denaf disse medlemmer foran under punkt 4skitserede ordning, hvorefter formanden forligningskommissionen skal være en statsligrepræsentant udpeget af ministeren for skat-ter og afgifter. Formanden for ligningskom-missionen må — af hensyn til sikringen afskatterådets uvildighed som klageorgan, jfr.herom nedenfor under punkt 7 — ikke sam-tidig være medlem af skatterådet. Formæn-dene for ligningskommissionerne inden foret amtsskatteinspektorats stedlige område vilgennem jævnlig kontakt med amtsskattein-spektoratet kunne sættes i stand til at sikreensartetheden i ligningen indenfor det på-gældende distrikt.

Udvalgets øvrige medlemmer er af denformening, at en ordning med en minister-udnævnt ligningskommissionsformand ikkekan fore til et rationelt statsligt indseende

med ligningsarbejdet. En del af disse med-lemmer (Kaj Andersen, Ingvartsen, TorbenJørgensen, Larsen-Ledet og B. Lave Nissen)peger på, at en effektivisering af statstilsynetalene kan ske ved, at ligningsrådet, lignings-direktoratet, amtsskatteinspektoraterne og destatslige klageinstanser gennem opbygning afet hensigtsmæssigt informationssystem i for-hold til de lokale ligningsorganer kan følgeligningsarbejdet. To medlemmer (Hagen Ha-gensen og Hans Lund) er af den opfattelse,at skatterådet bør kunne deltage ved et ellerflere medlemmer uden stemmeret i lignings-kommissionens møder, hvori ansættelser fo-retages, og at skatterådet efter nærmere fast-satte regler bør kunne udtage sager til prø-velse.

Hidtil har formændene for skatterådeneindenfor en amtsskattekreds været medlem-mer af et amtsskatteråd. Amtsskatterådet harikke været klageorgan, men har haft tilsyns-funktioner og har herunder bl. a. haft beføjel-se til at ændre ansættelser efter udløbet af denalmindelige ligningsperiode. Når skatteråde-nes virksomhed som foreslået under punkt 7af et flertal i udvalget (udvalget bortset fraHagen Hagensen og Hans Lund) begrænsestil afgørelse af klagesager, finder dette fler-tal i udvalget ikke grundlag for at opret-holde amtsskatterådene. Amtskatteinspekto-raterne kommer på denne måde fremtidig tilligesom ligningsdirektoratet at sortere direkteunder ligningsrådet. Dette må også findeshensigtsmæssigt, da det er de samme opga-ver, de to organer har i systemet.

Efter den hidtidige ordning er revisions-mæssige ændringer af ansættelser som altovervejende hovedregel sket ved en bemyn-digelse til skatterådet. Hvis denne fremgangs-måde skulle overføres til de nye forhold,måtte bemyndigelsen ske til ligningskommis-sionen. Skatterådene har ikke været tvungettil at rette sig efter den givne bemyndigelse,men i sidste instans har det efter de gæl-dende regler altid været muligt for lignings-rådet at fremtvinge en ansættelse også imodskatterådets ønske. Udvalgets nævnte flertal(bortset fra B. Lave Nissen) finder det merehensigtsmæssigt og i overensstemmelse medalmindelige administrationsprincipper, at så-vel ligningsdirektoratet som amtsskattein-spektørerne på ligningsrådets vegne kan æn-dre en ansættelse. Det forudsættes, at en så-dan ændring ikke foretages, uden at lignings-

35

kommissionen har haft adgang til at udtalesig. Hvis ligningskommissionen nærer tvivlom rigtigheden af en af ligningsdirektorateteller en amtsskatteinspektør foretaget ansæt-telse, skal den kunne forlange sagen forelagtfor ligningsrådet. Den skatteyder, hvis an-sættelse ændres af ligningsdirektoratet elleraf amtsskatteinspektøren, skal kunne klageover ændringen til landsskatteretten.

Det kan tænkes indvendt mod en sådanordning, at den vil påføre landsskatterettenyderligere arbejde. Imidlertid vil det drejesig om revisionssager, der er grundigt be-handlet, og hvor kendsgerninger og begrun-delse for afgørelsen ligger klart. Der vil der-for relativt sjældendt være grundlag for atpåklage ansættelsen, og hvor påklage sker,vil klagens behandling i landsskatterettennormalt kunne begrænses til mere principi-elle overvejelser. I øvrigt må det antages, atstørsteparten af skatteyderne i sager af denneart alligevel ville gå videre til landsskatte-retten, hvis de ikke fik medhold ved skatte-rådet.

Man opnår ved den foreslåede ordning enlangt mere funktionel opdeling af ligningsop-gaverne end efter de gældende regler og her-under en betydelig forenkling af arbejdsgan-gen. Når skatterådenes opgave begrænses tilbehandling af klagesager, må det også anta-ges, at man opnår en ikke ringe aflastningaf landsskatteretten.

Udvalget foreslår ingen ændring i den gæl-dende ordning, hvorefter amtsskatteinspek-toratet skal kunne lade sig repræsentere vedmøder i ligningskommissionen og yde tek-nisk bistand, hvis det ønskes.

Man finder også, at ligningskommissionen,som det hidtil har været tilfældet for skatte-rådenes vedkommende, skal have mulighedfor at anmode amtsskatteinspektoratet ombemyndigelse til ændring af tidligere års an-sættelser, hvor spørgsmålet herom opstår iforbindelse med den løbende ligning. Klageover sådanne ændringer skal af skatteyderenkunne inbringes for skatterådet.

Tre af udvalgets medlemmer (Hagen Ha-gensen, Hans Lund og B. Lave Nissen) øn-sker til flertallets forslag om, at der bør gi-ves såvel ligningsdirektoratet som amtsskat-teinspektoratet kompetence til på lignings-rådets vegne selv at ændre en ansættelse, ogat skatteyderens klage over sådanne ændrin-ger skal indgives til landsskatteretten, at be-

mærke, at det ud fra et principielt retssik-kerhedssynspunkt bør være den normalefremgangsmåde, at der tilsikres den skatte-yder, der er uenig i direktoratets/inspekto-ratets synspunkter, adgang til at få afgørel-sen prøvet i den normale instansfølge. Ensådan revision af en skatteansættelse børderfor, såvidt det er muligt, foretages af lig-ningskommissionen - eventuelt efter fornø-den bemyndigelse. Herved tilsikres der skat-teyderen adgang til at få afgørelsen prøvetogså af skatterådet.

To af disse medlemmer (Hagen Hagensenog Hans Lund) finder, at amtsskatterådene,der bidrager til at fremme ensartetheden iligningen, bør bevares i ligningsorganisatio-nen som et væsentligt, folkeligt element.Disse to medlemmer mener endvidere, somdet tidligere er nævnt, at der bør være ad-gang for skatterådene til efter nærmere fast-satte regler at udtage sager til prøvelse.

7. Klageordning m. v.

Efter skatterådenes tilbagetrækning fra detdirekte ligningsarbejde med foretagelse afden endelige ansættelse bliver det skatterå-denes opgave at varetage funktionen somklageorgan for det lokale ligningsorgansskatteansættelser.

Skatterådenes medlemmer og formændsamt suppleanter for disse skal som hidtiludnævnes af ministeren for skatter og af-gifter.

Af hensyn til skatterådenes stilling somklageorgan bør deres sekretariatsforhold fri-gøres fra de kommunale skatteadministra-tioner.

Et flertal i udvalget (udvalget bortset fraHagen Hagensen og Hans Lund), som me-ner, at skatterådets opgave bør være begræn-set udelukkende til klagefunktionen, fin-der, at det principielt ville være at foretræk-ke, om skatterådene som klageorganer kun-ne etableres helt uafhængige også af amts-skatteinspektoraterne i lokale- og personale-mæssig henseende. Under hensyn til de be-grænsede økonomiske ressourcer vil det dogformentlig være nødvendigt at acceptere, atskatterådene fortsat modtager sekretariatsbi-stand fra amtsskatteinspektoraterne.

To af udvalgets medlemmer (Hagen Ha-gensen og Hans Lund) bemærker, at skatte-rådenes opgave efter deres opfattelse ikkeudelukkende bør være begrænset til klage-

36

funktionen. Som det tidligere er nævnt afdisse medlemmer, bør skatterådene efter de-res opfattelse fortsat kunne deltage ved et el-ler flere medlemmer uden stemmeret i lig-ningskommissionernes møder, hvori ansæt-telser foretages, og efter nærmere fastsatteregler kunne udtage sager til prøvelse.

Det lige nævnte flertal har overvejet, omden foreslåede ændring af skatterådenes op-gaver bør føre til en væsentlig nedsættelse afskatterådenes antal, men man finder, at detvil være det rigtigste at bevare det nuvæ-rende antal skatteråd, men således at antalletaf medlemmer i det enkelte skatteråd be-grænses til 3, eventuelt 5 i særlig store skat-tekredse efter ministerens nærmere bestem-melse. Det vil dog være rimeligt at fastsætteen afviklingsperiode for denne begrænsning.En væsentlig nedsættelse af antallet af skat-teråd ville i øvrigt være til stor ulempe forde mange skatteydere, der indkaldes til mø-der med skatterådene, idet rejseafstandeneville blive foroget betydeligt. Desuden villeder ske en forringelse af skatterådenes lokal-kendskab, hvilket på mange måder kunnevise sig uheldigt.

Hagen Hagensen og Hans Lund mener,at skatterådene, hvis medlemstal bør være5-7 efter skattekredsens størrelse, i øvrigtbør udbygges til at være lokale klageorganer,der behandler skatteydernes klager over lig-ningskommissionens ansættelser og i øvrigtforetager klagebehandling i alle sager, hvorder begæres ændring af ansættelsen. Meddenne udbygning af skatterådene som klage-organer har man en mulighed for ensartede,hurtigere og endelige afgørelser. Skatterå-dene skal kunne foretage prøvelse af de fo-retagne ansættelser i deres helhed, og det måtilstræbes, at skatterådenes afgørelser i enrække tilfælde, hvor det drejer sig om an-sættelse af skønsposter, stillingtagen til rejse-og repræsentationsudgifter, forbrug af egnevarer, fastsættelse af lejeværdi m. v., gøresendelige, selvsagt under domstolskontrol.Der vil herved opnås en mærkbar aflastningaf landsskatteretten, og der vil blive gennem-ført en større grad af umiddelbarhed, ved atskatteyderne kan drøfte deres forhold på lo-kalt plan. Forudsætningen for varetagelse afde opgaver, som påhviler skatterådene, ogsom påhviler amtsskatterådene (hvis stilling isystemet skal være som hidtil) er efter dissemedlemmers opfattelse, at der sørges for til-

strækkelige sekretariater bemandet med kva-lificeret mandskab. Disse sekretariater børopbygges rent statsligt med amtsskattein-spektørerne som personaleledere.

Disse medlemmer lægger endvidere vægtpå, at ligningskommissionerne afgør sagerneløbende inden for ligningsperioden og straksoversender klagesager til skatterådene, idetde finder, at borgerne har krav på en så hur-tig klagebehandling som mulig. Disse med-lemmer understreger endvidere behovet for,at der udarbejdes klare retningslinier for lig-ningen, og at der udarbejdes forretnings-ordner for alle ligningsorganer, således atopgavefordelingen og kompetencen klartfastlægges.

Hele udvalget finder, at skatterådene bli-ver styrket i deres klagefunktion, når dekan samle sig udelukkende eller i højeregrad end nu om denne funktion, ligesom derherved kan blive en større tillid fra skatte-ydernes side til skatterådenes afgørelser.

Styrkelsen af skatterådenes klagefunktionvil have en gavnlig virkning opefter til be-grænsning af det betydelige klageantal, dernu belaster landsskatteretten. Som bekendthar der til opnåelse heraf også været tankerfremme om en 2. klagebehandling ved skat-terådene. I København og på Frederiksberghar man en sådan ordning, og den har med-ført en betydelig mindre klageindgang fradisse områder.

Der er enighed i udvalget om, at princip-pet i disse tanker bør indgå i den nye lig-ningsordning, men det bør i stedet for enyderligere klagebehandling ved skatterådetsnarere være i form af en ny behandling vedligningsinstansen selv indenfor den gældendeligningsfrist.

I forbindelse med spørgsmålene om kla-geordningen og retsbeskyttelseshensynene erder i øvrigt i udvalget enighed om at læggevægt på, at der kommer til at gælde en be-grundelsespligt, således at ligningsorganet,når det ved sin ansættelse foretager forhøjel-se i forhold til skatteydernes selvangivelse,skal begrunde sin afgørelse, ligesom klageor-ganet, når skatteydernes klagepåstand ikkeimødekommes, skal give begrundelse herfor.Med hensyn til de proceduremæssige spørgs-mål skal videre nævnes, at der efter udval-gets opfattelse bør gælde den ordning, atligningsorganet, forinden der foretages en an-

37

sættelse, hvorved der sker forhøjelse i for-hold til skatteydernes selvangivelse, skal giveskatteyderne lejlighed til at ytre sig skriftligteller ved en mundtlig forhandling med enrepræsentant for ligningsadministrationen,og at klageorganet efter nærmere fastsatteregler skal give klageren lejlighed til at ud-tale sig over for medlemmer af selve det kol-legiale organ.

Der bør endvidere i meddelelsen til skat-teyderen om afgørelsen i disse sager givesskatteyderen fornøden klagevejledning.

Videre skal det nævnes, at en afgørelseved klagebehandling ved skatterådet må in-fluere på ligningskommissionens videre kom-petence i en sådan sag, idet ligningsorganeti det omfang skatterådet ved behandlingenhar taget stilling til skatteansættelsen, måvære afskåret fra selv senere at foretage æn-dring.

Tre af udvalgets medlemmer (Hagen Ha-gensen, Hans Lund og B. Lave Nissen) be-mærker angående spørgsmålet om skatte-ydernes adgang til at forelægge deres sagdirekte for medlemmer af ligningskommis-sion og skatteråd, at uanset at en sådan ad-gang må forekomme naturlig og ønskelig,rummer den en risiko for, at sådanne direkteforhandlinger med det kollegiale lignings-eller klageorgan kan komme til at belastedette i et sådant omfang, at det kan vise sigpraktisk vanskeligt for det at bestride sineegentlige opgaver: at træffe beslutninger i deforelagte sager. Dette må derfor tages i be-tragtning ved udformningen af de nødven-dige nærmere regler for denne adgang, så-ledes at det undgås, at den situation opstår,at ordningen af praktiske årsager alligevelikke kan efterleves tilfredsstillende. De pegeri denne forbindelse på, at erfaringerne fraKøbenhavn og Frederiksberg, hvor det er di-rekte foreskrevet, at vedkommende skattedi-rektorat udarbejder alle forslag til lignings-kommissionens og skatterådets afgørelser,tyder på, at en sådan forskrift afgørende bi-drager til en rimelig begrænsning af antalletaf de sager, hvor skatteyderen fremsætterønske om at møde personligt for lignings-kommission og skatteråd. Dette beror an-tagelig på, at den nævnte forskrift medførerforhandlinger på sekretariatsplan i et ogsåfor skatteyderen normalt tilfredsstillendeomfang. Det anførte er naturligvis uden be-tydning for, i hvilket omfang ligningskom-

missionen og skatterådet selv ønsker skatte-ydere indbudt til en direkte forhandling.

I forbindelse hermed ønsker de at pegepå, at en forhandling alene med enkelte med-lemmer af et kollegialt organ, i hvert falduden formulerede regler om en sådan ad-gang, må stride principielt mod det kolle-giale forvaltningsorgans virkeform. Det kanendvidere medføre, at skatteyderen får detindtryk, at vedkommende medlem (mer)også er den (m), der alene træffer beslut-ning i sagen. Sådanne forhandlinger med etenkelt eller enkelte medlemmer af lignings-kommissionen eller skatterådet kan efter de-res opfattelse endvidere medføre en uhen-sigtsmæssig udviskning af grænsen mellempå den ene side den forberedende sagsbe-handling og den dertil knyttede indstillingom sagens afgørelse og på den anden sideselve det kollegiale organs beslutning i sa-gen.

8. Selskabsligning og dødsbobeskatning

De foranstående bemærkninger om ændrin-ger i ligningsordningen har taget sigte påligningen af fysiske personer. Med hensyntil ligningen af selskaber og dødsboer er derefter de gældende regler tale om en etleds-ligning, der imidlertid finder sted i skatterå-dets regie. Efter udvalgets forslag vedrøren-de personligningen skal skatterådene på detteområde ikke mere foretage den endelige lig-ning. Efter forslaget fra udvalgsflertallet (ud-valget bortset fra Hagen Hagensen og HansLund) skal skatterådenes opgave på person-ligningens område endvidere være begrænsettil udelukkende at være klageinstans for lig-ningskommissionens ansættelser.

I konsekvens af denne stilling for skatte-rådene på personligningens område finderdette flertal, at skatterådene heller ikke merekan være ligningsinstans på selskabs- ellerdødsbobeskatningens område.

En del af flertallet (Kaj Andersen, Ing-vartsen, Torben Jørgensen, Larsen-Ledet ogB. Lave Nissen) finder, at såvel selskabs-ligningen som dødsbobeskatningen fremtidigmå kunne henlægges til de kommunale lig-ningskommissioner.

Hovedparten af selskaberne er af en så-dan størrelse, at vanskelighederne ved lignin-gen af disse ikke er større end ligningen afet tilsvarende personligt firma. Da mange afselskaberne er familieselskaber, er det hen-

38

sigtsmæssigt, at ligning af selskaberne sker iumiddelbar tilknytning til ligning af direktø-rer og/eller hovedaktionærer.

For så vidt angår dødsbobeskatningen harden eksisterende ordning, hvor administra-tion af dødsbobeskatningen varetages af skat-terådene, vist sig at være meget vanskelig atadministrere og har givet anledning til en delfejl, som navnlig knytter sig til forskudsre-gistrering og ligning af efterlevende ægte-fælle. De steder, hvor skattekredsen er sam-menfaldende med kommunen, er disse van-skeligheder ikke opstået, da det kommunaleskattevæsen samtidig er sekretariat for skat-terådet.

Endvidere har det i kommunerne i vid ud-strækning været nødvendigt at uddanne per-sonalet til at kunne varetage rådgivnings-opgaver omkring dødsbobeskatning, idetstørstedelen af de borgere, der får brug forhjælp i denne forbindelse, normalt tilhørerden ældste del af befolkningen, og samtidigden del af befolkningen, der traditionelthenvender sig om hjælp ved den lokale ad-ministration.

Da det personale, der i dag er til rådig-hed i den altovervejende del af kommu-nerne, har en uddannelse, der er fuldstæn-dig identisk med den, personalet ved de stats-lige skatterådssekretariater har, og da det eralmindeligt accepteret, at administrationenbør ligge så tæt ved borgeren som muligt,hvilket sidst er kommet til udtryk i den so-ciale bistandslov, må man anse det for såveladministrativt hensigtsmæssigt som en heltnødvendig service overfor borgerne, at ad-ministrationen henlægges til de kommunaleligningskommissioner.

De vanskeligheder, der kan opstå vedkommunernes overtagelse af selskabsligningog dodsbobeskatning, kan overvindes vedvejledningsmateriale fra ligningsdirektoratetsamt kursusvirksomhed.

Den øvrige del af flertallet (C. E. Hau-mann, Th. Hove, Knud Jensen, Bruun Niel-sen, Johs. Pedersen og P. Pedersen) er enigei, at selskabsligningen fremtidig bør vareta-ges af ligningskommissionerne, men dissemedlemmer er noget betænkelige ved at pla-cere dødsbobeskatningen hos ligningskom-missionerne. Der er ofte i disse sager tale omret komplicerede problemer af juridisk ka-rakter, og der skal ved behandlingen iagtta-ges ret stramme tidsfrister, ligesom der under

behandlingen af disse sager skal være en nærkontakt med skifteretterne. På den baggrundmener disse medlemmer, at det bør overvejesat samle dødsbobeskatningen hos amtsskatte-inspektoraterne i stedet for at lade den fore-gå hos de lokale ligningskommissioner.

Disse medlemmer henviser i øvrigt til, atspørgsmålet om organiseringen af dødsbo-skattesagernes behandling for tiden er tilovervejelse i en særlig arbejdsgruppe underministeriet for skatter og afgifter.

Et af udvalgets medlemmer (B. Lave Nis-sen) ønsker i forbindelse med forslaget omat lade selskabsligningen overgå fra skatte-rådene til ligningskommissionerne særlig atpege på, at aktieselskaberne i nogle kommu-ner derved vil komme til at udgøre en såbetydelig del af de kvalificerede ligningsop-gaver, at forudsætningen for opretholdelseaf det statslige tilskud til denne del af lig-ningsarbejdet dermed efter hans opfattelsefortsat er til stede. I hvert fald må dettesynspunkt efter hans opfattelse tillægges be-tydelig vægt, sålænge den kommunale an-del af selskabsskatten alene er 15 pct., sva-rende til 5,55 pct. af selskabernes skatte-pligtige indkomst, hvor den tilsvarende andelaf personskatten er væsentlig større. Betragt-ningen understreges af den omstændighed,at stadig flere erhvervsvirksomheder etable-res i selskabsform til skade for kommuner-nes provenu af indkomstskatterne.

To af udvalgets medlemmer (Hagen Ha-gensen og Hans Lund) bemærker, at de fin-der, at selskabs- og dødsbobeskatningen børforblive hos skatterådene, da der her er taleom rent statslige skatteansættelser, og at deri forbindelse med disse sager bliver mulig-hed for en bedre udnyttelse af personaleres-sourcerne i amtsskatteinspektoraterne ogskatterådssekretariaterne.

9. København og Frederiksberg

Som det fremgår af bemærkningerne underpunkt 1 b gælder der en del særlige reglerfor ligningsordningen i København og Fre-deriksberg. Efter udvalgets opfattelse vildet være naturligt, at de forslag, der fra for-skellige sider i udvalget er fremsat om æn-dringer i ligningsordningen, også søges gen-nemført i disse to kommuner.

Dette betyder bl. a. ophævelse af bestem-melserne om, at det københavnske skatteråddeltager i ligningskommissionens besluttende

39

møder og endvidere, at skatterådene i Kø-benhavn og Frederiksberg, som i det øvrigeland, overgår til - eventuelt som eneste op-gave - at virke som klageinstans for lig-ningskommissionens afgørelser. Endviderevil det medføre, at den i det øvrige landgældende fremgangsmåde ved udvælgelse afmedlemmer af skatteråd kommer til at gældei disse to kommuner, således at alle medlem-merne udpeges af ministeren for skatter ogafgifter. Herudover er der grund til at un-derstrege, at der for hver af disse kommu-ner gør sig en række særlige forhold gæl-dende, som under alle omstændigheder kræ-ver en nærmere undersøgelse og iagttagelseaf den i statsskattelovens § 17 foreskrevnesærlige procedure.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidten ophævelse af eksisterende særregler i deto kommuner bør medføre opbygning afen amtsskatteinspektoratsordning, finder etmedlem af udvalget (B. Lave Nissen), derrepræsenterer Københavns og Frederiksbergkommuner, det betænkeligt, såfremt man iet udvalg, der alene behandler et enkelt for-valtningsområde, foregriber eventuelle æn-dringer i det forhold, at de to kommuner erudenfor den amtskommunale inddeling ogdermed udenfor amtsskatteinspektoratsord-ningen. Statens naturlige ønske om et tilsynogså med skatteforvaltningerne i disse kom-muner kan efter hans opfattelse som hidtilpå fuldt tilfredstillende måde tilgodeses ved,at dette tilsyn udøves af ligningsdirektoratet.En amtsskatteinspektoratsordning ville væreensbetydende med en ressourceforbrugendedobbeltadministration uden reelle fordele

med hensyn til en effektivisering af lignings-arbejdet og en øget retsbeskyttelse af skatte-yderne. Han understreger herved, at de tokommuners skatteadministrationer har en så-dan karakter, at der ikke er noget behov forvejlednings- og bistandsfunktion fra et amts-skatteinspektorat.

For så vidt statens tilsyn med skattefor-valtningen i Københavns og Frederiksbergkommuner i overensstemmelse med hanssynspunkter fortsat varetages direkte af sta-tens ligningsdirektorat, bør skatterådssekre-tariaterne i disse kommuner fortsat natur-ligt bevare deres personale- og lokalemæs-sige tilknytning til de to skattedirektorater.En sådan ordning ville svare meget godt tilden for det øvrige land ovenfor foreslåedeordning, hvorefter personalet i skatteråds-sekretariaterne underlægges amtsskattein-spektoraterne i administrativ henseende.

Også under en sådan ordning, hvor skat-terådssekretariatet i administrativ henseen-de er knyttet til den kommunale skattefor-valtning, vil skatterådssekretariatet, som i sitsekretariatsarbejde alene er underkastet skat-terådets instruktionsbeføjelse, på fuld for-svarlig vis kunne varetage sine funktioner.

En del af udvalgets medlemmer (Kaj An-dersen, Ingvartsen, Torben Jørgensen, Lar-sen-Ledet og B. Lave Nissen) ønsker at un-derstrege, at de fremtidige særregler for Kø-benhavn og Frederiksberg, som ikke er be-grundet alene i den afvigende kommunalestruktur, men også motiveres med hensynettil at undgå unødig dobbeltadministration,tillige bør kunne gennemføres i andre størrekommuner.

AFSNIT V

Sammenfatning vedrørende udvalgets forslagom ændringer i ligningsordningen

1. Generel beskrivelseDer er i udvalget enighed om, at det børvære et grundlæggende træk i en ny lignings-ordning på personbeskatningens område, atligningsarbejdet udføres i et led og ikke somnu i to instanser.

Udvalget er endvidere enig om, at udførel-sen af ligningen under en etledsligning, ihvert fald indtil videre, må foregå i kommu-nalt regie.

Også om fristerne for ligningen og om ho-vedtrækkene i den lokale klageordning erder enighed i udvalget.

Der er enighed i udvalget om, at der fort-sat skal sikres et statsligt indseende med denkommunale ligning.

Det bemærkes dog, at der er uenighed iudvalget om, hvorvidt de statslige skatterådfremtidig fortsat bør have et vist tilsyn ogansvar for ligningen, eller om disse organerfremtidig alene skal varetage klagebehand-lingen.

Tanken om skatterådet som udelukkendeklageorgan - hvilken tanke støttes af et fler-tal i udvalget - har i forbindelse med ønsketom en styrkelse af det statslige indseendemed ligningen medført forslag fra en del afudvalgets medlemmer om, at den kommu-nale ligningskommission fremtidig bør ledesaf en ministerudnævnt formand.

En anden del af udvalget, der går ind for,at ligningskommissionerne selv vælger for-mand, peger på, at en effektivisering af stats-tilsynet kan ske ved, at de overordnede stats-organer gennem opbygningen af et hensigts-mæssigt informationssystem i forhold til delokale ligningsorganer kan følge ligningsar-bejdet.

Også på andre punkter - revision af skat-teansættelser og vedrørende selskabsligningog dødsbobeskatning - er der forskellige op-fattelser i udvalget.

I det følgende redegøres der for hoved-trækkene i de forskellige opfattelser og for-slag, som er fremkommet i udvalget.

2. Etledsligning

Der er som nævnt enighed i udvalget om,at man på personligningens område - hvorman nu har en såkaldt toleddet ligningsord-ning - bør indføre en etledsordning.

Efter den nuværende ordning foretagesder først en foreløbig ansættelse af den kom-munale ligningskommission indenfor en retkort frist, den 15. juli i året efter indkomst-året. Denne ansættelse skal derefter i tidenindtil den 31. marts i det følgende år prøvesaf det statslige skatteråd, der foretager denendelige ansættelse.

Denne ordning er historisk betinget. Ud-viklingen er i vidt omfang løbet fra de for-udsætninger, der var baggrunden for ord-ningen. En bogstavelig efterlevelse af ord-ningen giver anledning til adskillige prakti-ske vanskeligheder og overflødig administra-tion. Den toleddede ligningsordning bør der-for opgives og den almindelige ligningskom-petence overlades til et enkelt lokalt lignings-organ.

3. Ligningsfristen

Der er også i udvalget enighed om, at denfrist, indenfor hvilken det lokale lignings-organ skal have færdiggjort ligningen, børvære den samme frist, som nu gælder forskatterådets foretagelse af den endelige lig-ning, den 31. marts i det andet år efter ind-komståret.

Udvalget understreger dog, at det i prak-sis kun bør være i de mere kompliceredesager, herunder sager, hvor der skal gennem-gås regnskaber, at den endelige afgørelse ud-skydes udover det tidspunkt, hvor indberet-

41

ning af ligningsresultaterne til det ordinæreslutopgør skal finde sted.

Alle de mere enkle skatteansættelser børfremdeles være klaret så betids, at det sik-res, at den ordinære slutopgørelse i efteråretefter indkomståret for det helt overvejendeantal skatteydere bliver det endelige resul-tat.

Der er enighed i udvalget om, at lignings-organet indenfor den nævnte frist, den 31.marts i det andet år efter indkomståret, selvkan ændre en tidligere foretaget ansættelsefor samme indkomstår.

Der er endvidere enighed om, at der børvære hjemmel til, at slutopgøret kan fore-tages foreløbigt på grundlag af selvangivel-sen, således at tidspunktet for det ordinæreslutopgør for en skatteyder ikke berøres af,at en beslutning om hans skatteansættelseeventuelt må udskydes.

4. Kommunalt eller statsligt lignings-apparat.

Der er i udvalget enighed om, at etledslig-ningen i hvert fald indtil videre må foregåi kommunalt regie, således at ligningsadmi-nistrationen varetages af det kommunaleskattevæsen og ligningskompetencen af enkommunal ligningskommision.

En del af udvalgets medlemmer (Kaj An-dersen, Ingvartsen, Torben Jørgensen, Lar-sen-Ledet og B. Lave Nissen) er af den op-fattelse, at en ordning indrettet på dennemåde også vil være den principielt rigtigeordning, idet den vil være i overensstem-melse med den organisatoriske udvikling ogbedst vil skabe en smidig administration i sånær tilknytning til borgerne som muligt.

De øvrige medlemmer er af den opfattel-se, at ligningen som en lovreguleret funktionprincipielt burde udføres ved statslige lig-ningsorganer med bistand af en statslig or-ganiseret skatteetat på samme måde, som deter tilfældet for merværdiafgiften og forbrugs-afgifterne. Disse medlemmer erkender dog,at der vil være så store praktiske vanskelig-heder ved en overførelse til statsligt regieaf den lokale ligningsadministration, at detnæppe foreløbig er realistisk at regne her-med, hvorfor man indtil videre må lade lig-ningen foregå i kommunalt regie.

Nogle af disse medlemmer (Hagen Hagen-sen og Hans Lund) mener dog, at de stats-lige skatteråd fortsat bør have en indflydel-

se på ligningen, idet de fortsat skal have an-svaret for ligningens tilrettelæggelse, kunnedeltage ved et eller flere medlemmer i denkommunale ligningskommissions møder ogkunne udtage sager til prøvelse.

De andre medlemmer (C. E. Haumann, Th.Hove, Knud Jensen, Bruun Nielsen, Johs.Pedersen og P. Pedersen) mener også, at derfortsat bør bevares et direkte statsligt ind-seende med den lokale ligning, men dissemedlemmer, som mener, at skatterådenefremtidig alene bør være klageorganer, me-ner, at dette lokale statslige indseende bedstetableres ved, at den kommunale lignings-kommission skal ledes af en ministerud-nævnt formand, som hverken må være med-lem af kommunalbestyrelsen eller skatterå-det.

5. Klageordningen

Udvalget mener, at der bør ske en styrkelseaf den lokale klageordning. Dette vil samti-dig betyde en aflastning for landsskatteret-ten.

Den første klagemulighed kan efter ud-valgets opfattelse være en ny behandling vedligningsinstansen selv indenfor den gælden-de ligningsfrist. Skatterådene bør ikke mere,således som det nu er tilfældet adskilligesteder, betjene sig af de kommunale skatte-administrationer som sekretariat. Retsbeskyt-telseshensynene skal endvidere i højere gradend nu tilgodeses ved indførelse af en almin-delig begrundelsespligt for lignings- og kla-georganerne, hvor disse ved deres afgørelsefraviger en skatteyders selvangivelse ellerhans påstand i klagesagen, ligesom der måvære nærmere regler for skatteydernes ad-gang til at udtale sig overfor myndigheder-ne, forinden der træffes afgørelse af sådankarakter. I afgørelserne må der endvideregives skatteyderne fornøden klagevejledning.

Et flertal i udvalget (udvalget bortset fraHagen Hagensen og Hans Lund) mener, atskatterådene fremtidig alene bør have denopgave at træffe afgørelse af klager over lig-ningskommissionernes ansættelser. Princi-pielt burde skatterådene som udelukkendeklageorgan også etableres helt uafhængigt afamtsskatteinspektoraterne. Man finder detdog bl. a. af økonomiske grunde nødvendigtat acceptere, at skatterådene fortsat får de-res sekretariatsbistand fra inspektoraterne.Som følge af begrænsningen af skatteråde-

42

nes opgave til klagefunktionen kan medlems-tallet begrænses til 3 (evt. 5 i de større skat-tekredse), men antallet af skatteråd bør næp-pe nedsættes for ikke at give for store rejse-afstande og forringe rådenes lokalkendskab.

To medlemmer (Hagen Hagensen og HansLund) mener, at skatterådene fremdeles børhave visse funktioner på ligningens område.Hovedfunktionen vil dog fremtidig væreklagebehandling, og man er enig i den om-talte styrkelse af denne. Disse medlemmermener, at der bør tilstræbes en yderligere af-lastning af landsskatteretten ved, at skatte-rådenes afgørelser af klager over vissespørgsmål af skønsmæssig karakter gøres en-delige.

6. Ændring af skatteansættelser vedrevision

Efter udløbet af ligningsfristen, den 31.marts i det andet år efter indkomståret, skalder som hidtil være mulighed for, at derkan foretages ændring af skatteansættelserved en revision, hvori de overordnede regio-nale eller centrale ligningsmyndigheder måtage del. Hidtil er sådanne ændringer fore-taget enten ved, at amtsskatteinspektorater-ne eller ligningsdirektoratet har bemyndigetskatterådene til at foretage ændringen ellerved at amtsskatterådet eller ligningsrådetselv har foretaget ændringen.

Det flertal i udvalget, som mener, at skat-terådene fremtidig kun skal være klageorga-ner (udvalget bortset fra Hagen Hagensen ogHans Lund) er i konsekvens heraf af denopfattelse, at amtsskatterådet (der består afamtsskatteinspektøren og skatterådsformæn-dene i amtsskattekredsen) ikke bør oprethol-des. Dette flertal (bortset fra B. Lave Nis-sen) er endvidere af den opfattelse, at derfremtidig bør være adgang for amtsskattein-spektoraterne og ligningsdirektoratet til påligningsrådets vegne selv at foretage æn-dring af skatteansættelser. Det vil være enmere enkel fremgangsmåde, end hvis manskulle videreføre det nuværende princip, derville indebære, at amtsskatteinspektoraterneog ligningsdirektoratet, hvor de fandt grund-lag for en ændring, skulle anmode lignings-kommissionen om at foretage ændringen.Ansættelser, der ændres af amtsskatteinspek-toraterne eller ligningsdirektoratet, skal kun-ne påklages direkte til landsskatteretten. Derskal dog tillige være mulighed for, at lig-

ningskommissionen på samme måde, somdet nu er tilfældet for skatterådet, kan an-mode amtsskatteinspektoratet om bemyndi-gelse til ændring af tidligere års ansættelser,hvor spørgsmålet herom opstår i forbindelsemed den løbende ligning. Klage over sådan-ne ændringer skal af skatteyderen kunneindbringes for skatterådet.

Tre medlemmer (Hagen Hagensen, HansLund og B. Lave Nissen) mener ikke, atamtsskatteinspektoraterne og ligningsdirek-toratet selv bør kunne ændre ansættelsermed den virkning, at klager herom skal ind-gives til landsskatteretten. Udfra et princi-pielt retssikkerhedssynspunkt bør det nor-male være, at ændringen gennemføres veden bemyndigelse til ligningskommissionenom foretagelse af ændringen, således at skat-teyderen sikres adgang til klage i den nor-male instansfølge.

To af disse medlemmer (Hagen Hagensenog Hans Lund) er i konsekvens af deres op-fattelse af skatterådenes stilling endvidere afden opfattelse, at amtsskatterådene bør be-vares som nu med adgang til at foretage re-visionsmæssige ændringer af ansættelserne.

7. Selskabs!igning og dødsbobeskatningMed hensyn til selskabsligningen og dødsbo-beskatningen er det flertal i udvalget (udval-get bortset fra Hagen Hagensen og HansLund), som mener, at skatterådene på per-sonligningens område alene skal-være klage-organ, i konsekvens heraf af den opfattelse,at skatterådenes nuværende opgave som lig-ningsinstans vedrørende de juridiske perso-ner må ophøre. Hele det nævnte flertal me-ner, at selskabsligningen fremtidig bør vare-tages af ligningskommissionerne. Med hen-syn til dødsbobeskatningen er der derimoddelte meninger. Nogle af disse medlemmer(Kaj Andersen, Ingvartsen, Torben Jørgen-sen, Larsen-Ledet og B. Lave Nissen) mener,at forskellige praktiske hensyn tilsiger, atogså dødsbobeskatningen bør varetages afligningskommissionerne. Derimod er de øv-rige af disse medlemmer (C. E. Haumann,Th. Hove, Knud Jensen, Bruun Nielsen,Johs. Pedersen og P. Pedersen) betænkeligeherved bl. a. under hensyn til disse sagersofte ret komplicerede karakter. De menerderfor, at det bør overvejes at samle opga-verne vedrørende dødsbobeskatningen hosamtsskatteinspektoraterne. Disse medlem-

43

mer peger i øvrigt på, at spørgsmålet om or-ganiseringen af dødsboskattesagernes be-handling for tiden overvejes i en særlig ar-bejdsgruppe under ministeriet for skatter ogafgifter.

De to medlemmer af udvalget (Hagen Ha-gensen og Hans Lund), som ikke på person-ligningens område foreslår skatterådenes op-gave begrænset til klagefunktionen, mener,at selskabs- og dødsbobeskatningen som rentstatslige skatteansættelser bør forblive hosskatterådene.

8. København og Frederiksberg

Der gælder i København og Frederiksbergen del særregler for ligningsordningen. Ud-valget finder det naturligt, at de forslag, derfra forskellig side i udvalget er fremsat omændringer i ligningsordningen, også søgesgennemført i København og Frederiksberg.

Et af udvalgets medlemmer (B. Lave Nis-sen), der repræsenterer disse kommuner iudvalget, tager dog visse forbehold bl. a.overfor en eventuel indførelse i disse kom-muner af amtsskatteinspektoratsordningen,som han finder her vil være ensbetydendemed en ressourceforbrugende dobbeltadmi-nistration uden relle fordele. Han mener og-så, at skatterådssekretariaterne i disse om-råder fortsat i administrativ henseende kanvære knyttet til den kommunale skattefor-valtning.

Nogle af udvalgets medlemmer (Kaj An-dersen, Ingvartsen, Torben Jørgensen, Lar-sen-Ledet og B. Lave Nissen) giver i den for-bindelse udtryk for, at fremtidige særregleri København og Frederiksberg, som motive-res med hensynet til at undgå unødig dob-beltadministration, tillige bør kunne gennem-føres i andre større kommuner.