opinionen oktober

Dansk fodboldspiller indtager Pakistans landsholdDer er langt fra grønsværen i Horsens til landsholdsarenaeni Pakistan – ikke mindst, når man, som Nabil Aslam, er langtbedre til at tale ’fodbold’ end til at tale ’pakistansk’.

27 En på OpleverenTag med Opinionen påopdagelse i den kommendemåneds tværkulturelleevents!

24

»Jeg er en mutation«Ord er det foretrukne våben, når rapper ogforedragsholder Ataf Khawaja erklærer kamp mod de kasser,vi konstant putter hinanden i. Men selv en professionelrimsmed ligger til tider under for andres grænsetænkning.

Læs hele interviewet med Ataf på side 11

Læs om Ataf i stort tema om at krydsegrænser. Læs også om:

Din hjerne krævergrænser

Via trampolin ud af asylcentret

Opdragelse: fra omsorg tilovervågning

Familiesammenføring eren labyrint af regler

Reklamer overser forbrugeremed anden etnisk baggrundDanske reklamebureauer træder varsomt, når detkommer til at kommunikere til forbrugere med anden etniskbaggrund. Forståeligt, mener eksperter, for det er et minefeltat operere i. Læs mere på side 3

Jernkvinde iMellemøstensbrændpunkterPuk Damsgaard er journalist helt ud ifingerspidserne og kan ikke forestille signoget bedre, end at knokle fra tidligmorgen til sen aften for at bringe livet iMellemøsten helt ind i de danske stuer.Læs det inspirerende interview på side 4

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS WWW.OPINIONEN.DK #10 - ÅRGANG 2 - OKTOBER 2012 KR. 30,00

14

16

12

10

»Her er min grænse«»Hertil og ikke længere«, »nok er nok« og »der gik grænsen«.

Det siger vi ofte, hvis vi mærker noget mærkes forkert for os –når noget går ind over de grænser, vi føler, at vi har. I sådannesituationer kan vi føle os pressede – udfordrede på vores værdier,holdninger eller kultur. Men det er på den anden side også oftei de situationer, at vi mærker, hvem vi egentligt er.

For vi har brug for grænser. De hjælper os. Til at vi kan holdesammen på os selv og forstå, hvem vi selv er. Men også til at for-stå verden omkring os. Vi putter folk omkring os i kategorier forat kunne forstå dem, for ikke at skulle opfinde den dybe taller-

ken hver gang, vi møder etnyt menneske.

Når vi siger eller føler,at vi har noget til fællesmed andre mennesker, såtrækker vi automatisk engrænse mellem dem, vi hardette til fælles med, ogdem, som vi ikke har dettetil fælles med. Denne træk-ken grænser giver os enhelt grundlæggende følelseaf fællesskab og identitet.Der er sådan set ikke nogetunderligt i, at vi sættergrænser op mellem os selvsom individer og andremennesker. Eller os selvsom tilhørende bestemte

grupper og så grupper af »andre«.

At krydse grænser

Men det er ikke det samme, som at vi bare kan slappe af ogsætte grænser op rundt om os selv uden at tænke over det – udenat tage ansvar for det. Og det kan vi ikke, fordi disse grænser kanstivne og blive til mure. Og hvad endnu værre er – de kan mistederes forbindelse til virkeligheden. De kan komme til at stå somfrit flyvende barrierer mellem mennesker og grupper, uden at debehøver at være det.

Derfor er det så utroligt vigtigt, at vi i vores dagligdag hele ti-den er opmærksomme på de grænser, vi sætter op mellem osselv og andre. Er de alle så nødvendige? Er vi så forskellige? Erder noget interessant ved de andre, som jeg faktisk kunne brugetil noget i mit eget liv?

De grænser, vi sætter, skal diskuteres, debatteres og afprø-ves. Hvis grænserne skal være levende og konstruktive er detnødvendigt, at vi bevæger os på kryds og tværs af dem. Verdenomkring os forandrer sig hele tiden og de grænser, vi engangsatte, giver måske ikke længere mening. Vi skal engang imellembevæge os ud over dem – for at mærke, om de stadig holder, ogom de måske skal flyttes.

Opinionen arbejder intensivt på at gøre grænserne imellemos alle mere levende og fleksible – på at give vores læsere ind-blik i nye verdener, nye måder at gøre tingene på. I denne må-neds tema på side 10-18 stiller vi skarpt på, hvad der sker, nårvi krydser grænser, overskrider hinandens grænser eller bevæ-ger os på kanten af grænser. God læselyst!

LEDER

Der var et væld af kulturelle oplevelserog kunstneriske udfoldelser påprogrammet, da der den 8.-13. oktoberblev afholdt Irakisk Kulturuge i Køben-havn. I løbet af denne uge kunne manrundt omkring i byen opleve blandt an-det irakisk film, musik, teater og poesi.

Irakisk Kulturuge var stablet på beneneaf Repræsentationen af Irakiske Kultur-centre i Danmark. Formålet var at viseen side af Irak, som man ofte ikke ser imedierne. Ifølge arrangørerne af kultu-

rugen tegner medierne nemlig et enty-digt billede af Irak som et land hærgetaf splittelse og krige. Med kulturugenville man i stedet sætte fokus på Iraksrige kulturtradition og den vilje til atgenrejse landet ved hjælp af dets kultur-arv, som ifølge arrangørerne af IrakiskKulturuge kendetegner mange folk medirakisk baggrund.

På kulturugens første aften spilledemusikgruppen Fanar Ghali Ensemble(på billedet). Gruppen består af både

danske og internationale musikere oghar den 33-årige dansk-irakiske sangerFanar Ghali, der kom til Danmark i 1992,som frontfigur. Fanar Ghali Ensemblearbejder med at forene mellemøstligeog danske musiktraditioner, og i deresmusik lader de den irakiske og dendanske kultur smelte sammen. Såledesblev Irakisk Kulturuge åbnet til tonerneaf kulturfusion og tværkulturelle eksper-imenter.

Send en mail til:[email protected] eller ring

på 41 14 74 35 og få din annonce i Opinionen!

Har du noget,du gerne vil

fortælleOpinionens

læsere?

Dansk fodboldspiller indtager Pakistans landsholdDer er langt fra grønsværen i Horsens til landsholdsarenaeni Pakistan – ikke mindst, når man, som Nabil Aslam, er langtbedre til at tale ’fodbold’ end til at tale ’pakistansk’.

27 En på OpleverenTag med Opinionen påopdagelse i den kommendemåneds tværkulturelleevents!

24

»Jeg er en mutation«Ord er det foretrukne våben, når rapper ogforedragsholder Ataf Khawaja erklærer kamp mod de kasser,vi konstant putter hinanden i. Men selv en professionelrimsmed ligger til tider under for andres grænsetænkning.

Læs hele interviewet med Ataf på side 11

Læs om Ataf i stort tema om at krydsegrænser. Læs også om:

Din hjerne krævergrænser

Via trampolin ud af asylcentret

Opdragelse: fra omsorg tilovervågning

Familiesammenføring eren labyrint af regler

Reklamer overser forbrugeremed anden etnisk baggrundDanske reklamebureauer træder varsomt, når detkommer til at kommunikere til forbrugere med anden etniskbaggrund. Forståeligt, mener eksperter, for det er et minefeltat operere i. Læs mere på side 3

Jernkvinde iMellemøstensbrændpunkterPuk Damsgaard er journalist helt ud ifingerspidserne og kan ikke forestille signoget bedre, end at knokle fra tidligmorgen til sen aften for at bringe livet iMellemøsten helt ind i de danske stuer.Læs det inspirerende interview på side 4

DIN TVÆRKULTURELLE AVIS WWW.OPINIONEN.DK #10 - ÅRGANG 2 - OKTOBER 2012 KR. 30,00

14

16

12

10

2 OPINIONEN SAMFUND10/2012

UdgiverZaman ApS v.Vedat Oguz

Adm. direktørKamil Subasi

Ansvarshavende redaktørJens Stensgaard [email protected]

RedaktionSeyma Sert Altay, Helene Christensen,Mustafa Gezen, Nicole Nordin, MehmetZeki Köse, Marc Wacker

AdresseHolsbjergvej 41 B 2620 Albertslund

Telefon: 70 20 69 70Fax: 70 20 69 [email protected]

AnnoncerMultifabrikkenTelefon: 41 14 74 [email protected]

Tayfur ÖztürkTelefon: 22 53 30 [email protected]

[email protected]

TrykOTM Avistryk Ikast

CVR-nr: 25065557ISSN-nr: 2245-2028Danske Bank Reg. nr.: 9541 Kontonr.: 1029681

Fanar Ghali Ensemble fusionerer irakisk og dansk kultur

De grænser, visætter, skaldiskuteres, debat-

teres og afprøves. Hvisgrænserne skal værelevende og konstruktiveer det nødvendigt, at vibevæger os på kryds ogtværs af dem.«

FO

TO

: K

UF

AN

IA

LK

UF

AN

I.

10/2012

SAMFUND OPINIONEN 3AF HELENE CHRISTENSEN

OG NICOLE NORDIN

Det er ikke mange sorthåredemænd eller mørklødede kvinder,der optræder i danske reklamer. Ogdet er der måske en forklaring på. Ien rundringning foretaget af Opi-nionen svarer hele 18 ud af 20 dan-ske reklamebureauer nemlig, at dealdrig tænker over, hvorvidt deresreklamer rammer grupper med an-den etnisk baggrund end dansk.

Det kommer bag på Stiig Hel-gens Binggeli, administrerende di-rektør for reklamebureauet Brand-house, som er et af de to bureauer irundringningen, der eksempelvishar castet folk med en anden etni-citet end dansk i deres reklamer.Han finder det mærkeligt, at så få afhans branchefæller gør som Brand-house.

- I de karakterer, vi finder, skalvi spejle samfundet. Vi skal ikkespejle os selv som reklamefolk. Såfor mig at se er det lidt på hovedet,når man ikke gør det helt naturligt.Så udelader man en del af bybille-det. Og det er ærgerligt, siger han ogfortsætter:

- Indvandrere udgør en stor delaf vores befolkningsgrundlag, og såer det jo lige så naturligt – især hvisdet er københavnere, man viser – atdet er dem, man bruger i reklamen.

Også Torsten Ringberg, profes-sor i afsætningsøkonomi på CBSfinder resultatet overraskende. For,som han påpeger, så er reklamein-dustrien i mange andre lande alle-rede i fuld gang med at positioneresig i forhold til forbrugere med an-den etnisk baggrund. Alligevel me-ner han, der er en forklaring på dendanske branches tilbageholdenhed.Folk med anden etnisk baggrund ernemlig hverken en særlig stor ellerhomogen gruppe i Danmark.

- Det er ikke let, hvis der er tale

om etniske grupper med unikke be-hov, som ikke er store nok til, at detkan betale sig at målrette reklamedirekte til dem. Derudover er derstore forskelle imellem de forskelligeetniske grupper i forhold til værdierog behov, og så kan det være van-

skeligt at gennemskue, hvordanman skal kommunikere til disseundergrupper, siger han.

Den opfattelse deler Nicolai Jør-gensgaard Graakjær, lektor på In-stitut for Kommunikation ved Aal-borg Universitet, som kalder hele

området »et minefelt at operere i«.Og efter hans opfattelse er der, ud-over omkostninger og vanskelig-heder ved at kommunikere til enlille målgruppe, flere risici forbundetmed eksempelvis at caste folk medanden etnisk baggrund i reklamer.

- Faren er at komme til at re-producere en uheldig stereotyp,som de med anden etnisk bag-grund kan føle sig trådt under fodeaf, men som også risikerer at stødeøvrige danske forbrugere, siger hanog tilføjer:

- Men man risikerer også detmodsatte – at blive opfattet som omman prøver for hårdt på at fremståsom politisk korrekt. Det kan ogsåi en vis forstand være et kommuni-kativt selvmål, fordi forbrugerenigen reagerer negativt.

Muligt at blive 'first mover'

Selv om der, efter begge eks-perters opfattelse, er mange steder,man kan komme til at træde forkert,når man som reklamebureau for-søger at skabe identifikation blandtforbrugere med anden etnisk bag-grund, er der, efter Nicolai Jørgens-gaard Graakjærs mening, også gro-bund for, at man kan ramme plet påen måde, som ingen andre før hargjort.

- Det er lidt paradoksalt, at re-klamebranchen, som netop lever afat gøre det, ingen andre gør, på dether område alle går mere eller min-dre ad samme vej. Så markedsfø-ringsmæssigt set er der virkelig mu-lighed for at være ’first mover’ på dether område, siger han.Z

Reklamer ignorerer forbrugeremed anden etnisk baggrundDanske reklamebureauer overser forbrugere med anden etnisk baggrund enddansk, når de skruer kundernes reklamebudskaber sammen. Forståeligt, men ogsånoget paradoksalt, lyder det fra eksperter.

I denne Netto-reklame har reklamebureauet Brandhouse valgt at lade en telefonsælger have anden etnisk baggrund enddansk. Men der er langt mellem sorthårede eller mørklødede karakterer i danske reklamer. Foto: Brandhouse

Hvorfor valgte BR, at dele reklame flyersud i forbindelse med Eid i år?

- Egentlig har vi de sidste mange år idenne periode kunnet se en stigning i sal-get i de områder, hvor der bor flere medanden etnisk baggrund end dansk, og for-klaringen, vi fik, var, at det skyldtes af-slutningen på ramadanen, hvor der erstort fokus på børnene og gaver til dem.Og nu har vi faktisk en dansk salgschefmed muslimsk baggrund og en del mus-limer ansat, som ofte har givet udtryk for,at det da var godt tosset, at vi ikke udnyt-tede dette, så det er i høj grad på den bag-grund, vi valgte at gøre det.

Hvad fik BR ud af det?- Nu fik vores forsøg jo noget mere

opmærksomhed, end vi havde forventet,og det skal jo også tages med i overvejel-serne, når man vurderer salgstallene. Fraat vi oprindeligt havde tænkt os at afprøvekampagnen i nogle udvalgte butikker, så

betød omtalen jo, at vi indførte den bredtlandet over. Men selv med det forbehold,så bilder vi os altså ind, at vi faktisk kan seen klar fremgang i salget i perioden. Ogvi kan i hvert fald registrere, at vi i al væ-sentlig grad har fået positiv omtale ud afdet.

Vil I også i fremtiden tænke over at hen-vende jer mere direkte til forbrugeremed anden etnisk baggrund end dansk?

- Vi kunne aldrig drømme om at lavetilbud, som kun gælder for en bestemt et-nisk gruppe eller dem med en særlig re-ligion – man skal jo heller ikke være kri-sten for at opnå de rabatter, vi giver til jul– men derfor kan vi jo sagtens lave kam-pagner, som er rettet mod de her grupper.Vi er ikke moralens vogter i det her, vi erbare gode købmænd, for det er naturligtat være kommercielle i forhold til de mu-ligheder, der er. Det var vi her, og det vilvi også være fremadrettet. Z

»Vi er bare gode købmænd«Virksomheder skal ikke være moralens vogtere. Det kan dog væregodt købmandsskab at henvende sig til forbrugere med anden etniskbaggrund end dansk. Det mener Søren Blangsted, Director retail vedTOP-TOY, der står bag Fætter BR.

Tilbudene gælder fra 11. august til og med 21. august og kun mod aflevering af denne kupon i en af Fætter BR´s butikker

VI FEJRER RAMADANEN MED

på alle varer i butikkenundtagen multimedia produkter

25%rabat

Top-Toy valgte iaugust atmålrette enkampagnespecifikt modmuslimer, der iforbindelsemed Eid-festenkøber mindstlige så megetbørnelegetøjsom kristnegør til Jul.


AF DZENANA SECIC

Hvor kommer du fra - oprindeligt?Jeg opvoksede på landet på

Sydsjælland som eneste barn på etnedlagt landbrug. Det var fantastisk.Jeg fik en utrolig fantasi, fordi jegofte rendte rundt og legede alene.Og det var intet problem at forestillesig nogle vilde indianere løbe eftermig, når jeg legede ’cowboy og in-dianere’. Jeg gik i katolsk privat-skole, Vor Frue Skole, i Næstved.Ikke fordi jeg er katolsk, men fordide tilbød god undervisning. Jegblev meget selvstændig og havde entryg og rolig barndom, hvor jegogså red på heste og kørte moto-cross.

Hvorfor valgte du at blive journa-list?

Jeg er vist journalist helt ind iknoglerne. Jeg føler, at jeg arbejdermed min hobby og får tit et sus imaven, fordi det er så spændende,

det jeg laver. Så valget kom helt na-turligt. Jeg kan ikke lade være medat være journalist. Det er en unikmulighed for at få lov at rejse og gåpå eventyr og samtidig rapportereom Mellemøsten, eller hvor jeg er,til et dansk publikum. Jeg kan godtlide at bringe en verden, der ofte erlangt væk, ind i stuerne. At gørefolk, der ellers ikke er interesseredei Mellemøsten til at blive det. Og detgør jeg bedst ved at komme tæt påmennesker, hvor min far der-hjemme vil tænke: »Hm, ham derer måske ikke så forskellig fra mig«.Så jeg opererer ofte med at findenoget identificerbart i en ellers frem-med kultur.

Hvorfor er du så interesseret i kri-seramte områder som Mellemøs-ten, Pakistan og Afghanistan?

Jeg er ikke interesseret i Mel-lemøsten, Pakistan eller Afghani-stan, fordi de områder er krise-ramte, men fordi der i de år, jeg har

rejst i områderne, er sket en spæn-dende udvikling. Nogle gange spør-ger folk: »hvordan er det egentligt atvære krigskorrespondent?« - menjeg er ikke krigskorrespondent.Tværtimod er jeg livskorrespon-dent! Jeg rejser i revolutioner ogomvæltninger, jeg får indsigt i,hvordan andre mennesker lever, ogbare fordi jeg er i et land, hvor derer en konflikt eller krig, er det ikkeensbetydende med, at det nød-vendigvis skal handle om det. Derer mange facetter ved det at leve i enkonflikt, og der er masser af positivehistorier også.

Hvordan ser din arbejdsdag somkorrespondent ud?

Mine arbejdsdage er vidt for-skellige. Når jeg er på rejser, hvilketjeg ofte er, er det non-stop arbejdefra tidlig morgen til sen aften. Detkan være, jeg følger en ultraorto-doks familie i Jerusalem. Det kanvære jeg følger en ung kriger til

fronten i Aleppo i Syrien. Histori-erne er vidt forskellige, men ar-bejdsmængden relativt konstant.Jeg producerer jo til tv, radio og net,så der er altid historier at lave omMellemøsten. Især i disse måneder.Og når jeg er hjemme i Beirut plan-lægger jeg mine næste ture og pro-ducerer primært radio. Jeg mødermasser af mennesker, holder mødermed folk, der ved noget om det eneog det andet, opsøger nye miljøerog bruger også meget tid på atholde mig opdateret.

Hvordan oplever du at være kvin-delig journalist i områder, hvorfolk kan have andre holdninger tilkvinder end dem, vi kender til iDanmark?

Jeg bliver tit spurgt, hvordan deter at være kvinde i Mellemøsten.Og oftest med den forventning, atjeg vil svare, at det er svært – en ud-fordring. Men jeg oplever gang pågang det stik modsatte: At jeg har

Livskorrespondent på kantenaf krigszonerLivskorrespondent. Sådan beskriver Puk Damsgård Andersen, der lige nu erudstationeret Libanon, sig selv. Og er der noget den 34-årige journalist brænder for, såer det at bringe netop livet i Mellemøsten helt ind i de danske stuer.

Jeg rejser i revolu-tioner og omvælt-ninger, jeg får ind-

sigt i, hvordan andremennesker lever, og barefordi jeg er i et land, hvorder er en konflikt eller krig,er det ikke ensbetydendemed, at det nødvendigvisskal handle om det. Der ermange facetter ved det atleve i en konflikt, og der ermasser af positive historierogså.«

Puk Damsgaard, journalist

Puk Damsgaardrapporterer her fra enødelagt moske iSyrien mens der rundtomkring ervoldsomme kampe.Uden for moskeenhænger et bannermed navnene på deover 40 dræbteoprørere, der døde islaget ved moskeen.Foto: Lars Skree

10/2012

SAMFUND OPINIONEN 5

adgang til miljøer, som en mand ikke villehave. Jeg forekommer nok ufarlig, så folkvil som oftest gerne tale med mig, ligesomjeg ofte kan mødes med både manden ogkonen i en familie. Så jeg synes virkelig,det er en fordel at være kvinde. Da jegboede i Pakistan og Afghanistan ople-vede jeg ikke en eneste gang, at nogenrørte ved mig eller fysisk på anden mådechikanerede mig. Så den fordom kan vigodt begrave. Jeg har for eksempel lige la-vet en historie om en familie i Israel, hvorto ud af fire søskende er blevet ultra-or-todokse. Dem kom jeg overraskendetæt på, og jeg vil ikke afskrive, at det erfordi jeg er kvinde. Til gengæld er der danogle gange miljøer, for eksempel påTahrir-pladsen i Kairo, hvor jeg skalpasse på mig selv, men det er som sagt enstørre fordel end en ulempe.

Hvad synes du om de danske mediersfremstilling af minoriteter?

Jeg synes, de danske mediers frem-stilling af minoriteter er meget blandet.Jeg bryder mig hverken om, at minorite-ter skal have en særlig sensitiv behand-ling, fordi de er minoriteter – som om deer ofre, for det mener jeg ikke, de fortje-ner at blive gjort til – eller, at der skal væreen særlig heksejagt på minoriteter. Ingenaf delene er oplysende eller gavnligt. Jegmener jo, at man skal kunne kalde enspade for en spade, og det er ikke nød-vendigvis lig med, at minoriteter skal følesig jagtet. Jeg synes tit, indvandrerdebat-

ten i Danmark er plaget af uvidenhed – etbjerg af fordomme. Ja, nogle gange er denvirkelig pinlig.

Hvad laver du, når du holder fri?Jeg er sammen med min mand, er i

mit hus i Libanon, slapper af og læser bø-ger. Mit arbejde er min hobby i ekstremgrad, så nogle gange skal jeg gribe fat imig selv og sørge for at holde fri. Helt fri!!Jeg elsker at rode i haven – jeg er jo enlandtøs, jeg elsker at drikke et glas kølighvidvin på stranden. Og så går jeg en delop i at købe kunst, der hvor jeg rejser hen,så det er også en slags hobby.Z

Forståelse. Puk Damsgård oplever, at hun bliver set som ufarlig fordi hun er kvinde og at hun derfor kan skabe tillid i situationer, der ellers er præget afkonflikt. Her er hun i de syriske bjerge, hvor den Frie Syriske Hær (FSA) har en lille lejr, hvorfra de forsøger at kæmpe mod regimets styrker. Foto: Rami Solo

»Jeg synes, de danskemediers fremstilling afminoriteter er meget

blandet. Jeg bryder mighverken om, at minoriteterskal have en særlig sensitiv be-handling, fordi de er mi-noriteter – som om de er ofre,for det mener jeg ikke, de fort-jener at blive gjort til – eller, atder skal være en særlig hekse-jagt på minoriteter.« Puk Damsgaard, journalist

Kan menneskehandelbekæmpes – uden EU? Torsdag den 8. november kl. 19 -21.30 Wegeners Gård, Vesterbrogade 60 A, København V

Torsdag den 15. november kl. 19 -21.30Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, Aarhus C

Mød i København: Trine Mygind Korsby & Sira Støhrmann og politikerdebat med Britta Thomsen (S) og Line Barfoed (EL).

Mød i Aarhus: Nell Rasmussen og politikerdebat med Britta Thomsen (S) og Pernille Skipper (EL).

Deltagelse: 50 kr. og 20 kr. for studerende.

Arrangeret af: DEO i samarbejde med Kvinderådet og Kvindemuseet.

EU-debat - mere spændende - mindre fastlå[email protected] - tlf. 70 26 36 66 - www.deo.dk

Debatmøder om Hvad er menneskehandel? Hvad gøres i EU og hvad gøres af andre? Er retsforbeholdet en hæmsko for Danmark?

Tilmeld dig på www.deo.dk

TRIFALLA

EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB

TRIFALLA styrker en e� ektiv fordøjelse og modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

TRIFALLA SPECIALKontinuitet og Regelmæssighed

Modvirker vedvarende hård

og træg mave.

Forhandles af Matas og

helsekost samt netbutik

www.human-balance.dk

Se mere på www.human-balance.dk Human Balance - Tlf. 70 25 55 66


For nogle dage siden blev den nye ghettoliste offentliggjort.En liste, jeg mener man bør genoverveje eksistensen af. Er det okayat stemple områder med så negativt et ord? Er det okay at med-virke til stigmatiseringen af de mennesker der bor i de pågældendeområder? Nej, det synes jeg ikke.

Jeg undrer mig over flere ting ved ghettolisten, først og frem-mest navnet på den. For nogle måneder siden mødte en ung af-roamerikansk kvinde i forbindelse med afholdelsen af Young Po-litical Leaders i Danmark. Vi fik en lang snak om ordet ”ghetto”,dets mening og påvirkning. Hun var selv født og opvokset i ensåkaldt ghetto på Manhattan. Hun opfordrede Danmark til at læreaf USA’s fejl, og ikke lade retorikken stigmatisere og stemple demennesker der bor i disse områder. Hun gav mig et råd, som jegforsøger at følge – netop ikke at kalde socialt udsatte områder forghettoer.

Når man siger ghetto, dannes der nogle billeder i vores ho-veder, som ikke altid er lige positive. Til ordet ghetto associeresder kriminalitet, utryghed, hærværk, vold og mord. Disse scena-rier var ikke en del af det billede jeg fik af Gellerup, da jeg var påbesøg sidste uge. Det var heller ikke det billede jeg fik af Volls-mose under mit besøg. Ej heller er det mit billede af Blågårdsplads,hvor jeg færdes ofte.

Vi må ikke lade det ske, at vi har et forud-dannet billede afhvordan Ahmad fra Høje Taastrup eller Mathias fra Charlotten-lund er, på baggrund af en oplysning om hvor de bor. Er Hus-

sein fra Mjølnerparken der studerer biomedicin en solstrålehi-storie? Nej, han er en del af en helhed. En helhed der rummer alle.

Da jeg var på besøg i Gellerup, kom det mig for øre, at nogleunge rent faktisk lyver om hvor de bor. At deres venner udenforGellerup sjældent kom på besøg. Og til spørgsmålet om hvorforde tror det kunne være, var svaret: »Medierne gør det værre endhvad det er. Ja, vi har nogle problemer – men vi er trygge og kangodt lidt at bo her.«

Lad os vende blikket mod Finlandsparken i Vejle, der på énog samme dag modtog Borgernes Arkitekturpris for den flotte re-novering i området, og samtidig kom på ghettolisten. Områdeter i en positiv udvikling, men er endt på listen grundet den sti-gende arbejdsløshed – en udvikling der som bekendt berørermange borgere i Danmark.

Jeg ærgrer mig over, at man vælger at stemple områder i po-sitiv udvikling som ghettoer. Jeg ærgrer mig over, at ét af kriteri-erne er baseret på etnicitet. Og jeg ærgrer mig over, at borgernei disse områder ikke høres i denne sammenhæng.

Ny-Dansk Ungdomsråds seneste projekt har vi valgt at kaldeDe Overhørtes Parlament, et projekt der netop kredser om dissesocialt udsatte områder. Et projekt der kredser om de unge men-nesker med tonsvis af potentiale. Vi hører de borgere, der bliveroverhørt af politikere og overdøvet af røde tal.

Gør jer fri af tal og statistikker, tag til den nærmeste ”ghetto”med et åbent sind, og oplev Danmark i sin helhed.

Nydansk Ungdomsklumme

Unge fra Ny-dansk Ungdomsråd

giver i denne klumme hver måned deres

kommentar på samfundet lige nu.

AF NATASHA AL-HARIRIFormand for Ny-dansk Ungdomsråd

Næste stop: den nærmeste ghetto!

En brud på otteår, æresdrab ogomskæring af kvinder. Dette erbare tre brud på menneskerettig-heder, men de vil fremover med FNi ryggen kunne forsvares som væ-rende traditionelle værdier i de en-kelte lande.

Dette er resultatet af en ny FN-resolution, som blev vedtaget den27. september efter pres fra bl.a.Rusland. Denne resolution frem-hæver »familiens vigtige rolle« ogopfordrer til »en bedre forståelse afmenneskehedens traditionelle vær-dier«. I resolutionen er det dog ikkedefineret, hvad begrebet »traditio-nelle værdier« indebærer, skriverInformation.

Ifølge chefjurist hos Center forPolitiske Studier (CEPOS) JacobMchangama kan man ikke tale omtraditionelle værdier uden at sættedet i kulturel og national kontekst.Og netop den manglende præci-sion åbner muligheden for tolknin-ger og misbrug.

- Alt efter hvordan man tolkertraditionelle værdier, kan Egypteneller Saudi-Arabien sige, at i deresland er islam en traditionel værdi,og derfor behøver de ikke tillade re-ligiøse minoriteter, siger han.

15 medlemslande stemteimod resolutionen. Ud over Bots-wana, Costa Rica og Mauritius erdet udelukkende vestlige lande,som har stemt imod resolutionen.Ikke et eneste vestligt land bakkerop om resolutionen. USA be-grunder sit nej til resolutionensåledes: »Det fundamentale pro-blem set fra et amerikansk syns-punkt er, at de universelle men-neskerettigheder kan blive un-dermineret i tilfælde, hvor tradi-tionelle værdier spiller ind,« skri-ver ambassadør Eileen Chamber-lain Donahoe, USA's repræsen-tant for FN's Menneskerettig-

hedsråd i en skriftlig udtalelse tilInformation.

Ifølge ambassadør EileenChamberlain Donahoe kan en-hver, der tilhører en minoritetkomme til at mærke konsekven-serne, hvis de universelle menne-

skerettigheder ikke bliver over-holdt. »Det er især de sårbare, så-som unge piger, der kan risikere atblive udsat for omskæring, vi erbekymrede for,« skriver hun. Dennorske repræsentant i FN's Men-neskerettighedsråd mener ikke,

at resolutionen anerkender, attraditionelle værdier ofte har væ-ret misbrugt til at retfærdiggørediskrimination og overtrædelseaf menneskerettighederne.

- Vores regering er meget be-kymret for, at de udefinerede 'tra-

ditionelle værdier' kommer til atunderminere de normer yderli-gere, som de internationale men-neskerettigheder værner om, fremfor at fremme dem,« siger dennorske repræsentant for FN'sMenneskerettighedsråd. Z

FN giver grønt lys for undertrykkelse af minoriteterEn ny resolution vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd vil fremmemenneskerettigheder gennem ’traditionelle værdier’. Da disse værdier ikke er defineret,kan de tolkes frit. Dermed blåstempler FN brud på andre rettigheder, mener eksperterog en række vestlige FN-repræsentanter. Det skriver dagbladet Information.

»Alt efter hvordanman tolker tradi-tionelle værdier,

kan Egypten eller Saudi-Arabien sige, at i deresland er islam en traditionelværdi, og derfor behøverde ikke tillade religiøse mi-noriteter.«

Jacob Mchangama, chefjurist hosCenter for Politiske Studier (CEPOS)

»Alt efter hvordan man tolker traditionelle værdier, kan Egypten eller Saudi-Arabien sige, at i deres land er islam entraditionel værdi, og derfor behøver de ikke tillade religiøse minoriteter.« Jacob Mchangama, chefjurist hos Center forPolitiske Studier (CEPOS)

10/2012

SAMFUND OPINIONEN 7

Regeringen vil i den kommende folke-tingssamling skærpe straffen yderligere fortvang ved religiøse vielser. Det fastslår statsmi-nister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin åb-ningstale til Folketinget.

Straffen skal ses som led i regeringens ind-sats mod parallelsamfund, understreger stats-ministeren.

- Der findes familier, der vil bestemme,hvem deres børn skal giftes med. Som senderderes børn på genopdragelsesrejser. Hvad skalde genopdrages fra? Det danske samfund?Det giver ingen mening, siger Thorning-Schmidt.

- Der findes unge nydanskere, som kommeralvorligt i klemme mellem to samfund.

Vi skal vise de unge, at vi er på deres side,fortsætter hun.

Konkret vil regeringen - ud over strafskær-pelsen - gøre det lettere at bruge tilhold i sagerom tvangsægteskaber.

Samtidig skal der være hjælp parat til unge,der frygter at blive sendt på genopdragelsesrejse,pointerer Helle Thorning-Schmidt.

- Børn og unge, der frygter at blive sendt pågenopdragelsesrejse, skal vide, hvor de kan fåhjælp. Vi vil hjælpe dem, der kommer hjem fragenopdragelse, siger statsministeren og fort-sætter:

- På krisecentrene vil vi oprette sikrede plad-ser til både mænd og kvinder, der flygter fra

tvangsægteskaber.Straffen for tvangsægteskaber blev senest

hævet i 2008 under den daværende borgerligeregering.

Faktisk blev straffen ved den lejlighed for-doblet, men det har ingen effekt haft al denstund, at der endnu ikke er faldet en eneste domfor at tvinge andre til at gifte sig. /ritzau/

Regering går til kampmod parallelsamfundRegeringen vil give straffen for tvangsægteskaberendnu et nøk opad, fastslår statsministeren i åbningstale.

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

pr. kg

3 kg 140,-50,-

75,-

85,-

150,-

220,-

95,-

53,-

99,-

55-

85,-

70,-

90,-

40,-

55,-

Hakket okse og kalvekød 8/10 % fedt

Klump

Inderlår

Kalve�let

Mørbrad

Culotesteg

Ossobuco

Kalvekoteletter

Kalvebov

Lammekølle

Lammebov

Lammekottelet

Kalvelever

Kalvehaler

Høje Taastrup’s Slagterbutik

e og ka

l

kset okkaH t . kg

. kg

rpded 8/10 % f feøkkøevle og ka . kg 3 kg 140,-50,-

. kgmp

r

let

rad

eg

uco

ulK

årlendI

e�vlaK

rbøM

testlouC

bossO

. kg

. kg

. kg

. kg

. kg

. kg

rp

rp

rp

rp

rp

p

. kg 75,-

. kg 85,-

. kg 150,-

. kg 220,-

. kg 95,-

. kg 53,-uco

er

ov

e

ov

t

bossO

tletetokevlaK

bevlaK

llkøemamL

bemmaL

eelttomekmaL

. kg

. kg

. kg

. kg

. kg

. kg

rp

rp

rp

rp

rp

rp

. kg 53,-

. kg 99,-

. kg 55-

. kg 85,-

. kg 70,-

. kg 90,-t

r

ler

eelttomekmaL

veelvelaK

ahevlaK

. kg

. kg

. kg

rp

rp

rp

. kg 90,-

. kg 40,-

. kg 55,-

Det koster en hollandsk, muslimskgruppe en bøde på 2500 euro (cirka 18.600kroner) at trykke en tegning, der antyder,at Holocaust er en skrøne.

Sagen var appelleret til en hollandskdomstol i byen Arnhem, efter den mus-limske gruppe i første omgang fik med-hold i retssagen.

Tegningen blev i 2006 offentliggjort påhjemmesiden for Den Arabiske Europæ-iske Liga i forbindelse med de danske Mu-hammedtegninger.

Den forestiller to mænd, der kigger påen gruppe lig i Auschwitz. Den ene siger:»Jeg tror ikke, de er jøder,« mens den an-den svarer: »Vi er nødt til at finde de an-

dre 6.000.000 på en eller anden måde«.Seks millioner jøder blev dræbt under

Holocaust.Ifølge den hollandske domstol er teg-

ningen »unødigt sårende«.- Retten pointerer, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, som fastslår,at ytringsfriheden er universel, ikke god-tager benægtelser eller bagatelliseringen afHolocaust, lyder det fra retten.

Den hollandske, muslimske gruppe si-ger, at det ikke var meningen at sætte tvivlved Holocaust, men at man i stedet villekaste lys over, hvad gruppen betegner somen dobbeltmoral i ytringsfriheden.

/ritzau/Reuters

Muslimer får bøde forreligiøs tegningAmsterdam: En muslimsk gruppe har fået en bødefor at offentliggøre en tegning, der antyder, atHolocaust er en skrøne. Tegningen var et svar påMuhammedtegningerne.

De seks millioner jøder, som blev dræbt under Holocaust, mindes med dette monument iBerlin. En muslimsk gruppe i Holland har for at skabe debat om grænserne for ytringsfrihedtrykt en tegning, der antyder, at Holocaust er en skrøne. Foto: AP/Gero Breloer

Venstre og Dansk Folkeparti kritisererden nyindgåede asylaftale mellem rege-ringen, Enhedslisten og Liberal Alliance forat bidrage til, at Danmark bliver en flygt-ningemagnet, men det argument har in-gen hold i virkeligheden og fremstår fuld-stændig udokumenteret. Det siger DanskFlygtningehjælps generalsekretær, An-dreas Kamm, til Dagbladet Information.

Asylaftalen giver efter seks månederasylansøgerne mulighed for at bo og ar-bejde uden for asylcentrene, mens deressag behandles. Prisen for dette er, at asy-lansøgerne samarbejder omkring dereshjemsendelse, hvis de bliver nægtet asyl iDanmark. Derfor vil den nyindgåede asyl-aftale få flere afviste asylansøgere til frivil-ligt at vende tilbage til deres hjemland, ly-der det fra Justitsminister Morten Bødskov(S).

Der foreligger dog heller ikke doku-mentation fra partierne bag aftalens argu-ment om, at flere afviste asylansøgere fri-villigt vil rejse hjem, og derfor bliver dis-kussionen om, hvad der sker, når manstrammer og lemper på asylområdet en»ord mod ord-diskussion,« siger Andreas

Kamm fra Dansk Flygtningehjælp, som ef-terlyser undersøgelser af, hvad der er sty-rende i forhold til, hvordan flygtninges ru-ter går.

Venstre og Dansk Folkeparti har bådeop til og efter indgåelse af asylaftalen kri-tiseret den for at gøre Danmark til en flygt-ningemagnet.

- Fremover bliver en asylansøgning tilDanmark en de facto arbejds- og op-holdstilladelse, og det vil betyde, at voresasylsystem kommer under yderligere pres,skriver venstres integrationsordfører, IngerStøjberg, i en pressemeddelelse. Z

Politisk strid om effekt af ny asylaftale


ZEKI KOSE

Amatørfilmen »Innocence ofMuslims« har sat sindene i kog hosmange muslimer, der har ment, atden håner profeten Muhammed ogdermed sårer mange menneskersfølelser.

Talsmand for den største mus-limske organisation i Danmark,Muslimernes Fællesråd, MustafaGezen mener, at filmen er så dårligog malplaceret, at han ikke forstårhvorfor folk har reageret så vold-somt i Mellemøsten.

Hvordan mener du så muslimerburde have reageret på filmen?

- Det nytter ikke at sige, man el-sker profeten Muhammed og athan betyder alt i ens liv – og så ef-terfølgende handle på en så u-isla-misk og voldelig måde, der på ingenmåde gør dem meget bedre endproducenterne af filmen. Filmenvar åbenlyst en provokation. Jegmener, at danske muslimer harhåndteret krisen på en fornuftigmåde.

Debatten vedrørende både Mu-hammed-karikaturerne og »Inno-cence of Muslims« er både i Dan-mark og i udlandet blevet koblet til

retten til ytringsfrihed og retten tilkunstnerisk provokation. Kunneman tænke sig, at denne debat harført noget konstruktivt med sig – hardisse provokationer udviklet mus-limer intellektuelt?

- Overhovedet ikke. Det var

hverken kunstnerisk, intellektuelteller konstruktivt. Provokation kanikke være konstruktiv og særligfrugtbart for et demokratisk sam-fund, der har til mål at kunnerumme alle mennesker og seg-menter. Provokation skal ikke knyt-

tes til ytringsfrihed, fordi ytringsfri-hed må fungere som en måde,hvorpå mennesker frit kan ytre de-res holdninger og synspunkter ogikke for at gøre grin med en størreeller mindre befolkningsgruppe.

Er der så en begrænsning på hvadman må sige og gøre?

- Det betyder selvfølgelig ikke, atder skal være en begrænsning på,hvad folk må sige og gøre, men detskal gøres med et ansvar. Et ansvar,der beror på, at man ikke bare de-batterer for debattens skyld og pro-vokerer, fordi det er sjovt at gøre grinmed mennesker. Debatten skalgerne føre til større forståelse og de-rigennem et samfund, der kanrumme alle.

Mustafa Gezen opfordrer mus-limer til at reagere konstruktivt ogfølge sufi-mesteren Mawlana Dja-laladdin-i Rumis budskab: »for-band ikke mørket tænd et lys«.

I en pressemeddelelse tagerogså foreningen Islamisk Trossam-fund afstand fra filmen: »…filmenkvalificerer sig ikke på noget tids-punkt til at være fakta, saglig ellerværd at fremvise på en skærm. Deter et værk skabt af mennesker, somsynes forenet om at puste til hadetog til at bibeholde islamofobiensgreb om offentlighedens sind.«

Samtidigt opfordrer foreningentil, at muslimer ligesom profetenMuhammed bør reagere på »bag-vaskelse« med »ro og overblik«. Z

ZEKI KOSE

- De, der hævder, at det arabiskeforår er slut, blander tingene sam-men.

Sådan lyder den kontante mel-ding fra Jørgen Bæk Simonsen, is-lamforsker og professor ved Kø-benhavns Universitet. Sammenmed andre eksperter på området af-viser han dermed, at den folkeligeprotestbølge, som senere blev døbt»det arabisk forår«, er ovre.

Han mener tværtimod, at der ergod grund til at være optimistiskhvad angår fremtiden for den soci-alpolitiske udvikling, flere muslim-ske lande lige nu gennemgår ogfastslår, at der er sket grundlæg-gende forandringer siden 2010.

- Den ledende elite, der for ny-lig er kommet til magten både iÆgypten og Tunesien, prøver atbryde med fortiden. Og der blivertaget seriøse initiativer i disse landefor at opfylde de krav, folket stiller tilfolkevalgte regeringer, siger JørgenBæk Simonsen. Han opfatter detdesuden som et positivt skridt, at Li-byen er i gang med at nedlægge mi-litser, der ellers har været med til atvælte Gaddafi regimet, fordi de nuer blevet for svære at kontrollere.

Store indenrigspolitiskemodsætninger

Faktisk mener Bæk Simonsenikke, der er nogen paralleller mel-lem det såkaldte arabiske forår ogde voldelige protester mod filmen,der skildrer islams profet som pæ-dofil og voldelig kvindebedårer.

- Volden er udelukkende udtrykfor store indenrigspolitiske mod-sætninger i forskellige lande, sigerhan og påpeger, at blandt andet denÆgyptiske præsident Mursis op-fordring til fredelige demonstratio-

ner, er et fantastisk eksempel på denpositive udvikling.

Denne analyse understøttes afislamforsker og professor ved Kø-benhavns Universitet, Jakob Skov-gård Pedersen.

- Vi har set, at folkevalgte rege-ringer udtrykker forargelse over fil-men, men samtidig stærkt fordøm-mer de voldelige reaktioner. Ogsammenlignet med karikatursagenvar der denne gang heller ikke et såstort antal mennesker, der deltog idemonstrationerne, siger han.

Demokrati tager tid

Hvis det arabiske forår skal føretil succes kræver det dog, ifølgeBæk Simonsen, at de respektivelandes nye magthavere tager om-stillingsprocessen alvorligt og tagerden nødvendige tid til at debatterede nye grundlove før den endeligeudarbejdelse.

Også Jakob Skovgård Pedersenmener, at der er tunge opgaver ivente:

- Vi har set nogle gennemgå-ende gode valg, men man må sikreinstitutionerne, således at magteneller institutionerne ikke kan mani-pulereres af magthaverne. Og sidstmen ikke mindst skal man vænnesig til, at man kan vinde valg og tabevalg. Altså en accept af, at magtenligger i befolkningen og ikke hos re-genterne. Z

Håb for det arabiske forårDe voldelige demonstrationer, som filmen ’Innocence of muslims’ har medført idele af den arabiske verden, har den senere tid rejst en heftig debat om det arabiskeforårs fremtid blandt diverse bloggere og brugere af debatsider. Det er dog langt fraalle eksperter, der er enige i, at foråret er forbi.

Fejringen af 1-års dagen for det arabiske forår i Tunesien. Foto: Zoubeir Souissi

De fleste demonstrationer rundt om i verden i protest mod filmen »Innocence of uslims« forløb fredeligt. Her erindonesiske demonstranter med et banner, der siger: »Hån ikke min profet«. Foto: Achmad Ibrahim

»Tænd et lys, forband ikke mørket«Den 14 minutter lange trailer for filmen »Innocence of Muslims« har i løbet af efteråret ført til protester i store dele af den muslimskeverden. Danske muslimske organisationer har taget afstand til filmen, men har samtidigt opfordret muslimer til at reagere ikke-voldeligt.

10/2012

SAMFUND OPINIONEN 9NAMIK PARLAK

»Innocence of Muslims« harforårsaget mange uroligheder rundtom i verden på grund af dens al-vorlige krænkelser mod islam ogprofeten Muhammed. Det har ef-terfølgende vist sig, at filmen heltigennem er usand. Ikke kun ind-holdet, men alt, hvad der har meddens tilblivelse at gøre.

Både producent og manuskripter helt igennem falske og utrovær-dige og om der egentlig eksistereren reel spillefilm er der også blevetsat spørgsmålstegn ved. AssociatedPress har undersøgt hvorvidt derfindes en anden film end det 14 mi-nutter lange videoklip, som er lagtud på nettet. Indtil videre har deikke fundet et eneste spor, der pe-

ger i retning af, at der findes en langspillefilm. Man har kigget på bådeamatør- og professionelle produk-tionsselskaber, distributionsselska-ber og filmarkiver og har endviderespurgt de respektive myndigheder,der giver tilladelser på området.Det amerikanske magasin Atlanticmener, at den 14 minutter langetrailer viser en så ekstrem amatør-produktion, at det er et tegn på, atder ikke findes en rigtig film.

Planlagt provokation

Alt hvad der har med den så-kaldte filmproduktion at gøre, harvist sig én efter én at være løgn, hvil-ket betyder, at påstanden om, at deter tale om en ”planlagt provoka-tion”, nu anses for at være heltreel. Da de første protestdemon-strationer mod filmen begyndteden 10. september, præsenteredeSam Bacile sig som filmens in-struktør og han udtalte til Associa-ted Press og Wall Street, at »han eren jøde fra Israel, som har lavet enfilm til 5 millioner dollars ved hjælpaf sponsorater fra hundrede jødiskeerhvervsmænd«. Men inden forkort tid viste også denne oplysningsig for at være urigtig.

Samtidig påstod arabiske me-diegrupper, at den fanatiske præstog koran-afbrænder Terry Jonesfra Florida havde stået bag filmen.Men ifølge Jones selv kender hanikke noget til filmens producer og si-ger, at han ikke har noget med fil-men at gøre, udover at han var ble-vet gjort opmærksom på trailerenvia et telefonopkald, som han ef-terfølgende valgte at følge op på vedat vise traileren i sin kirke.

Troede det var en film omørkenkrigere

Man har senere fundet ud af, at

Nakoula Basseley Nakoula angive-ligt er filmens producer, men hanhar indtil i dag ikke haft noget atgøre med filmindustrien og det vi-ser sig han har en tidligere dom forsvindel. Det er kommet frem, athan er har haft fjorten forskelligenavne, såsom Ahmed Hamdi, Ni-cola Bacily og endda P.J. Tobacco.Navnet på den såkaldte film ”In-nocence of Muslims” var heller ikkesandt. Oprindeligt blev filmen op-taget under titlen ”Desert warriors”.Derudover kommer det frem, atden formodede instruktør ved navnAlan Roberts, filmholdet og sku-espillerne alle troede, de skød enfilm, hvor historien foregår i detgamle Ægypten. Også det var enløgn. Historiens helt hed oprinde-ligt ”George”, men ved brug afdubbing, blev det ændret til ”Mu-hammed” og igen ved brug af dub-bing ændrede man på filmens dia-log, således at der blev lagt stemmetil alvorlige krænkelser af islam ogprofeten Muhammed.

Indtil videre ser det ud til, at derkun er blevet sagt én sand ting omfilmen og det er, da formodede”Sam Bacile” fra allerførste dag ud-talte, at »filmen kun har til formål atprovokere«. Time Magazine skriveri deres nyhedsartikel om traileren, atman kun kan finde frem til filmensegentlige formål ved at efterforskeNakoulas fortid. Det er ikke længesiden, at Nakoula Basseley Na-koula blev ført til en politistation forat afgive forklaring for derefter atforsvinde sporløst. Politiet fortæller,at de ikke har oplysninger om Na-koulas opholdssted. De første bille-der af Nakoula er imidlertid dukketop. Den engelske avis Daily Mailhar offentliggjort et billede af ham,hvor han ses med en af skuespil-lerne fra filmen. Z

Vi tilbyder:

En samlet serviceløsning fra Damø Rengøring

MILJØ

DAMØ RENGØRING

Vi ser professionelt på alle opgaver, store som små, og alle opgaver planlægges

nøje og bevidst! Vores erfarende personale kan både arbejde alene men også i

teams. Vores nøje udvalgte personale arbejder målrettet og bevidst på at udføre

opgaven – vores mål er altid at levere kvalitets og tilfredsstillende resultater.

Vi ser prof

store som , erer, vopgaalle på essionelt Vi ser prof

er planlæggesvlle opgaog asmå, store som

er planlægges

Vi ser prof

nøje og bevidst!

ores nøje udvms. Vtea

en – vopga

der privyengøring tilbDamø Rhjemme i din lejlighed eller dit hus.

Vi kan hjælpe med den daglige rengøring eller den helt store edrengøring.ho


, opgapå

ores erfarende personale kan både Vnøje og bevidst!

algte personale arbejder målrettet og bevidst på aores nøje udv

alitets og ere kvlevat ltid er aores mål ven –

alitet at rengøring af højeste kvder privhjemme i din lejlighed eller dit hus.

Vi kan hjælpe med den daglige rengøring eller den helt store


er planlæggeslle opgaog asmå,

arbejde alene men også iores erfarende personale kan både

t udførealgte personale arbejder målrettet og bevidst på a

tilfredsstillende resultateralitets og

Vi kan hjælpe med den daglige rengøring eller den helt store

er planlægges

arbejde alene men også i

t udføre

.tilfredsstillende resultatertilfredsstillende resultater.

edrengøring.vho

ontorer er med til at sikre et godt arbeDaglig rengøring af kjdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et

ontorrengøring baseret på de ønskjdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et tilbud på ktilbud på kjdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et

er for netop din virksomhed.

engøring medbringer selv alle materialer og udstDamø R

Vinduespolering. Vi kder meget for både v

ender det godt! BlankVinduespolering. Vi kyvinduer bet

kunder!

Vi tilbyder:

edrengøringv· Ho

ontorer er med til at sikre et godt arbe-jdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et

ontorrengøring baseret på de ønsk , der ver og de behoontorrengøring baseret på de ønskjdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et

er for netop din virksomhed.

yr til engøring medbringer selv alle materialer og udst

e og skindende ores kunder – men også jeres

ender det godt! Blankores kunder – men også jeres ores kunder – men også jeres

e og skindende ender det godt! Blankder meget for både vder meget for både v

ender det godt! Blank

-jdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Vi sammensætter gerne et

, der

yr til

ores kunder – men også jeres

edrengøringv

ervs rengøringv

at rengøring

askappevr· Tr

algt at arbejde med produkter som ikkengøring har vDamø Rer miljøfjendtlige. Derfor har vi som virksomhed fundet frem til netop de produkter som vi menervi kan tage hånd om naturen og samtidig arbejde professionelt

· Ho

· Ejendomsservice

· Erh

· Priv

· Vindues polering

· T

· Ejendomsservice

ervs rengøring

· Vindues polering

algt at arbejde med produkter som ikker miljøfjendtlige. Derfor har vi som virksomhed fundet frem til

ed at enlige. Vi vv, er mest miljønetop de produkter som vi menernetop de produkter som vi mener, er mest miljøvi kan tage hånd om naturen og samtidig arbejde professionelt

e algt at arbejde med produkter som ikker miljøfjendtlige. Derfor har vi som virksomhed fundet frem til

ed at vi kan tage hånd om naturen og samtidig arbejde professionelt

algte produkterores nøje vmed v

Læs mere på www.damorengoring.dk og kontaktos på mobil 60 666 553 eller på email [email protected]

DAMØ RENDAMØ RENDAMØ RENDAMØ RENDAMØ REN

.algte produkteralgte produkter.

Læs mere på www.damorengoring.dk og kontaktos på mobil 60 666 553 eller på email [email protected]

DAMØ RENDAMØ RENDAMØ RENGØRINGØRINGØRINGØRINGØRING

enn

inio

pO

©

Filmen er én stor løgn - kunprovokationen er sandDet er kommet frem, at det ikke alene er den islam-kritiske film »Innocence ofMuslims«, som er en løgnehistorie. Der er også opgivet urigtige oplysninger ombåde filmmanuskript og producer. Ud over det 14 minutter lange videoklipfindes der ikke en egentlig film. Det eneste rigtige, som producenterne indtilvidere har sagt om filmen er, at den er ment som en provokation.

Manden der formentligt står bag»Innocence of Muslims«,Nakoula Basseley Nakoula, føresvæk af politiet. Efter at haveafgivet forklaring forsvandt hansporløst. Foto: Bret Hartman

10 OPINIONEN Tema: At krydse grænser10/2012

AF NICOLE NORDIN

Mig, dig, mænd, kvinder, os ogdem. Vores hverdag er gennemsyret afopdelinger, der fortæller, hvem vi er, oghvor vi hører til. Og selvom medier ogoffentlig debat har givet den omdis-kuterede grænse mellem ’os og dem’en besk bismag af konflikt og frem-medhad, så er netop denne grænse-dragning i dag vigtigere end nogen-sinde for, vi kan fungere. Det menerDennis Nørmark, antropolog ved In-stitut for Kultur og Samfund - Antro-pologi og Etnografi på Aarhus Uni-versitet.

- Mennesker kan ikke eksistere i altfor abstrakte fællesskaber. Vores hjer-ner er ikke bygget til at håndtere størrefællesskaber end de grupper, vi levedei, da vi udvandrede fra den afrikanskesavanne, siger han og påpeger, at bru-gen af begreber som »os« og »dem«netop hjælper os til at skabe mindregrupper, vi kan forholde os til, ligesomde bidrager til dannelsen af vores egen

kultur og identitet.

Grænser er et grundvilkår

Den opfattelse er Åse HøgsbroLading, lektor ved Institut for Psyko-logi og Uddannelsesforskning på Ros-kilde Universitet enig i.

- Før voksede man op inden fornogle geografiske og sociale grænser,som markerede, hvad der var norm ogikke. Sådan er det ikke mere. Nu eridentitetsskabelse mere op til den en-kelte, og her er afgrænsninger som»os« og »dem« med til at reducere denkompleksitet, verden består af, sigerhun.

Fordi grænser som den mellem»os« og »dem« er nødvendige for enordnet og overskuelig omverden, så erde to forskere også enige om, at manikke kan tale om disse som nogetgodt eller skidt. De er bare et vilkår,hvis værdiladning afhænger af den en-kelte.

- Hvis man føler sine afgrænsnin-

ger af verden truet, så vil man i højeregrad dele den op i sort og hvid for at fåfodfæste. Og så er det, at verden hur-tigt reduceres til: 'Indenfor mine græn-ser er det gode og udenfor er detonde', forklarer Åse Høgsbro Lading.

Og risikoen ved det er, ifølge Den-nis Nørmark, at afgrænsningen i ste-det bliver et middel til at dehumanisere'de andre' og skabe konflikt.

Kaos uden grænser

Man skal man dog alligevel ikkeønske sig en verden uden afgræns-ninger. Mens Dennis Nørmark påpe-ger, at mennesker kun vanskeligt kanindgå i fællesskaber uden at se nogensom 'de andre', så påpeger Åse Høgs-bro Lading langt mere vidtrækkendepsykiske konsekvenser.

- Hvis alle indtryk vælter ind, så harman det svært. Og de mennesker, derikke kan strukturere verden omkringsig og afgrænse den, de bliver psyko-tiske, fastslår hun. z

Din hjerne kræver grænser’Os og dem’. Den ubetinget mest anvendte afgrænsning i vores liv og færden, som imedierne nærmest er lig med fremmedhad, er ikke nødvendigvis af det onde. At laveopdelinger er tværtimod helt centralt, for at vi mennesker kan fungere, mener antropolog.

»Som oftest er voresforestillinger om 'deandre' meget robuste.

Og har man selv en svagidentitet eller opfatter sinidentitet som truet, så erdet så meget desto sværereat rykke forestillingerne, også kan grænsen godt blivenegativ.«

Dennis Nørmark, antropolog,Aarhus Universitet

11/2011

Tema: At krydse grænser OPINIONEN 11

AF NICOLE NORDIN

- Jeg er dansker,men jeg er ogsåpakistaner. Jeg er en mutation – også er jeg også bare Ataf.

Rapperen, der som ung gik un-der navnet sorte slyngel i hip-hopkredse, læner sig tænksomt tilbagei stolen og gnubber hagen, menshan beskriver sig selv. Hændernegestikulerer rytmisk, mens han til-føjer nuancer til sit selvbillede. Somalle andre ser den 38-årige AtafKhawaja nemlig sig selv som andetog mere end blot ’den pakistanskerapper’, andre gerne vil afgrænseham til at være. Ikke mindst jour-nalister.

- Jeg oplever klart en afgræns-ning af mig som rapper eller musi-ker eller hvad du vil kalde mig. Damin første plade kom, var vi jo heltnede på det niveau, hvor det blevsådan ’nå okay så du er pakistaner– hvordan er det, at lave musiksom pakistaner’, siger han og rysterlet på hovedet. Så får han dog et let-tere overbærende udtryk i ansigtetog fortsætter:

- Det provokerede mig da heltsikkert dengang. Men nu er jeg joblevet det ældre og kan se, at pro-vokationen i sidste ende bare æder

mig. Og det er der jo ikke nogetkonstruktivt i.

Ældre og klogere

Uanset at alderen har gjort sitfor at lære Ataf at vælge sine kampeog slå til, når han slår, så er der sta-dig grænser. Grænser, som hanmå indrømme, ikke er helt lige til atgøre det af med. Selv om han gerneville. For eksempel grænsen for,hvad han kan og ikke kan tillade sigat sige.

- Jeg ligger da under for andresgrænser for, hvordan jeg kan for-mulere mig. Bruger jeg for eksem-pel ord som luder eller so i en tekst,så bliver det straks koblet til, at jegjo også kommer fra en kultur, hvorkvinder ikke er ligeværdige medmænd. Så den slags udtryk har jegefterhånden valgt helt fra, forklarerhan.

Men det er ifølge ham selv ud-tryk for et bevidst valg – eller fravalgaf de negative konsekvenser, hanmed tiden har måttet konstatere føl-ger med, hvis man råber højt, nårman hedder Ataf og har en hud-farve, der alt andet lige gør detsvært at falde ind i mængden.

- Hvis jeg virkelig sætter ild til

debatten, vil det være alt for nemtfor dem, der opponerer imod mineholdninger at sætte mig i en nega-tiv kasse. Og jeg gider ikke brugemin energi på noget, der er så ikke-givende.

Stadig en rebel

Det betyder dog ikke, at Atafikke får sagt, hvad han har på hjerte.Tværtimod. Ifølge rapperen selv,har den slags begrænsninger nem-lig bare gjort ham så meget destomere strategisk i forhold til både for-

muleringen og leveringen af sinebudskaber.

- Hvis man rebellerer for hårdti Danmark, så møder folk dig lyn-hurtigt med den forsvarsmeka-nisme, at du bare er utilpasset ellerutaknemmelig. Så jeg er stadig re-belsk, men på en mere taktisk klogmåde. For når formålet er at spredeet budskab, så nytter det jo ikke atstå og råbe, det er uretfærdigt, hvisalle bare lukker i og siger, »vi kanikke høre dig«.

Rebelsk eller ej, så har denmodne rapper for at gardere sigmod skuffelser skruet en anelsened for ambitionerne, når det kom-mer til at ændre de grænser, visætter om hinanden. For som hansiger, så er det ’sgu’ lidt som at ar-bejde med junkier – det tager langtid at ændre noget, og man bliverskuffet mange gange undervejs.Men det betyder dog ikke, at Atafskruer ned for den indre rapper:

- Jeg stopper ikke med at rappeaf den grund. Min musik består joikke kun af budskaber. Den bestårogså af at få folk til at danse og afbare at få folk til at synes at etnummer er alt for fedt. Og jeg elskersimpelthen lyden og musikken i sigselv. z

Os og dem’ synesjeg ikke i sig selver en negativ

opdeling. Det er, når detgår hen og bliver en delaf en opfattelse, det kanfå en blokerende effektog bidrage til mis-forståelser.«

Ataf Khawaja, rapper

»Jeg er jo dansker på eneller anden måde – ogdog ikke. Vi er lidt igrænselandet mellemvores kulturer. Vi harforældrene på den eneside og samfundet på denanden, og vi er så en mu-tation derimellem.

Ataf Khawaja, rapper

Rimsmed igrænselandSom foredragsholder, musiker ogmenneske skubber Ataf Khawaja konstanttil grænser. Men det er ikke alle vindmøller,der vil væltes, og rapperen indrømmer daogså, at han til tider ligger under for degrænser, han påduttes af andre.

Ataf Khawaja er rapper og fo-redragsholder og er i hip-hop-kredse kendt under navnet Atafeller Sorte Slyngel.

Ataf, der har pakistanskerødder, er opvokset i Vanløse oghar været en del af hip-hop-miljøet siden han var ung.

Rapperen fik sit gennem-brud i 2005 med singlen ’Som-merfugl’ og albummet ’Para-derne Nede’. Da var han 31 årgammel.

Ataf har gjort op med megeti sin fortid, men han kæmper sta-dig med splittelsen mellem athave et pakistansk hjerte og enhjerne, der er dansk, som han si-ger.

Allerede som ung navigerede Ataf Khawaja ind og ud imellem så dybt forskelligeidentiteter som rapper, gaderod og pligtopfyldende pakistansk søn.

FOTO: N

ICOLEN

ORDIN

AF HELENE CHRISTENSEN

Trampolinhuset summer afaktivitet. Rundt omkring sidder folkog taler sammen i små grupper. Ba-gerst i det lange rum benytter tomænd sig af husets computere,mens der ved siden af er ved at blivegjort klar til et fælles husmøde.Også i køkkenet er der gang i den.I en stor gryde simrer en grønt-sagssuppe, og to-tre mennesker erallerede i gang med at spise.

En sådan aktivitet er ikke usæd-vanlig i Trampolinhuset. Hver ugedanner huset nemlig ramme om enlang række af begivenheder, somfor eksempel yoga for kvinder,sprogundervisning, kulturworks-hops, juridisk rådgivning og lektie-

hjælp. Og alle – asylansøgere somdansk statsborgere – er velkomne.

Fællesskab uden grænsekontrol

Formålet med det brugerstyredehus på Skyttegade er at skabe et al-ternativ til den nedbrydende følelseaf passivitet, isolation og frustration,som mange asylansøgere oplever,når de dag efter dag opholder sig påasylcentrene landet over.

- Asylansøgere bliver placeret iet ingenmandsland, hvor det erforbudt at arbejde, og hvor manmodtager lommepenge. Det er op-skriften på, hvordan man skaber etpassivt menneske. Når man harværet i det system i et halvt år, risi-kerer man at glemme, hvordan deter at sørge for sig selv. Det ville defleste danskere også gøre, forklarerTrampolinhusets kreative koordi-nator Morten Goll.

Han mener, at det til enhver tider at foretrække, at mennesker fårlov til at opleve, at de er ressource-stærke og i stand til at klare sig selv.Derfor er han også langt hen ad ve-jen positiv overfor tiltagene i dennye asylaftale.

- Vi er ret glade for den aftale.

Der er rigtig mange gode ting i den,siger han og fremhæver blandt an-det muligheden for, at asylansøgerekan komme i lønnet praktik ogdermed færdiggøre en praktikkræ-vende uddannelse, mens de venterpå at få en afgørelse på deres asy-lansøgning.

Morten Goll mener dog, at deter betænkeligt, at muligheden for at

bo og arbejde udenfor asylcentretkun gælder udvalgte grupper.

- Man ved, at man bliver syg afat sidde i sådan et center, og manved, at det er rigtig hårdt for børn.Derfor lader man familier kommeud af centret. Men dem som ikke vilsamarbejde om deres hjemsen-delse, og som ikke har børn, de mågerne blive syge i centrene, siger

han i en lettere ironisk tone.Trampolinhuset fungerer som

et sted, hvor danske statsborgere ogasylansøgere kan mødes udenforasylcentrene, og hvor der er rum foret fællesskab, som går på tværs afkulturelle baggrunde, nationale til-hørsforhold og asylstatus. Et stedhvor mennesker, der søger asyl iDanmark, kan få et pusterum fra li-vet i asylcentrene – uanset om de erblevet blåstemplede som danskestatsborgere, samarbejder om dereshjemsendelse eller ej.

Og den summende aktivitet iTrampolinhuset tyder på, at der ermange, der gerne vil tage del i dettefællesskab. Ifølge Morten Goll læg-ger omkring 300 mennesker daogså ugentligt vejen forbi huset. Étaf disse mennesker er Korus Ali på24 år. Han er oprindeligt fra Syrien,men har været i Danmark i to åruden at få asyl. I de sidste 8 måne-der er han kommet i Trampolinhu-set flere gange om ugen. Her fårhan et afbræk fra de mange fru-strationer i asylcentret, fortællerhan. I Trampolinhuset møder hanrespekt, slapper af og lærer dansk.Han møder forskellige menneskerog deltager i fællesspisningen omfredagen.

Som ringe i vandet

Morten Goll er stolt af Tram-polinhusets arbejde og håber, at detvil sprede sig som ringe i vandet ogmedvirke til, at åbne op for græn-ser og kommunikation mellemmennesker.

- Vores model for fællesskab ogmenneskelig kommunikation påtværs af grænser starter med, at tomennesker møder hinanden oghar en meningsfuld dialog. Hvisdette foregår på en måde, så man ertryg bagefter, så tør man gå ud og

møde en til, forklarer han og ud-dyber:

- Det interessante øjeblik erder, hvor man krydser hinandensgrænser uden at være bange. Dethandler ikke om, at kurdere skallære at spise leverpostej. Både kur-dere og danskere har jo arrange-menter, hvor de hver især dyrkerderes kultur. Men det sjove er, nårman bringer kulturerne sammenog laver et velfungerende miks.

En kunst at forandre

Ifølge Morten Goll er Trampo-linhuset dog ikke udelukkende etsocialpolitisk projekt. Selvom husetikke kan hænges op på en væg el-ler udstilles på Louisiana, menerhan nemlig, at Trampolinhusetogså er et kunstprojekt. Han for-klarer, at samfunds- og kulturkritiskkunst gennem historien har væretet rigtig godt middel til at kaste lysover skyggesiderne i et samfund ogderigennem har været med til atskabe forandring.

- Kunsten skal skubbe til kul-turen, siger han.

Og det er netop, hvad et projektsom Trampolinhuset ifølge MortenGoll kan, idet det fungerer som eteksempel på eller symbolsk finger-peg om, at samfundet kunne væreanderledes.

- Som kunstprojekt er Tram-polinhuset et eksempel på, at mankan genstarte integrationspolitik-ken fra et helt nyt udgangspunkt.På et symbolsk plan er Trampolin-huset med til at fortælle, at en an-den form er mulig, forklarer han ogkonkluderer:

- Vores medie er rummet mel-lem mennesker. Man kan ikke ud-stille Trampolinhuset. Folk måkomme herned og se det! z


»Som kunstprojekter Trampolinhusetet eksempel på, at

man kan genstarte inte-grationspolitikken fra ethelt nyt udgangspunkt. Pået symbolsk plan er Tram-polinhuset med til atfortælle, at en anden former mulig.« Morten Goll,kreativ koordinator iTrampolinhuset.Morten Goll, kreativ koordinatori Trampolinhuset.

På vej til statsborgerskabDen nye asylaftale gør det lettere for asylansøgere at tage del i livet udenforasylcentrene. I Trampolinhuset på Nørrebro hilser man de nye tiltag velkomne, menmener alligevel, at der er rum for forbedring. Her har man i årevis arbejdet for etfællesskab, der strækker sig på tværs af grænsen mellem statsborger og asylansøger.

Morten Goll, kreativ koordinator i Trampolinhuset, har været med helt fra projektets begyndelse. Han håber, at Trampolinhuset vil medvirke til at ændre dendanske integrationspolitik.

24-årige Korus Ali er oprindeligt fra Syrien. Han kommer regelmæssigt iTrampolinhuset og er glad for at være en del af fællesskabet i huset.

FO

TO: H

ELEN

EC

HRIS

TEN

SEN

FO

TO: H

ELEN

EC

HRIS

TEN

SEN


AF LOBNA TOUHOU

Forældres magt over, hvadderes børn foretager sig, er en na-turlig del af opdragelsen. Men den»sociale kontrol« i familien kan tageoverhånd. Og når forældrene be-stemmer alt fra, hvornår man må sesine venner, til om ens mobiltele-fonregning bliver gennemgået, såkan det give problemer. Det vurde-rer Susanne Fabricius, projektlederfor den anonyme rådgivning EtniskUng.

Hun mener ligefrem, det kanhæmme de unges udvikling, hvisde føler sig for overvåget og pressetaf deres forældre:

- Man risikerer, at overvågnin-gen og kontrollen hæmmer deunge i at udvikle deres selvstæn-dighed. Og det vil stille dem dårli-gere i forhold til at håndtere for-skellige situationer deres liv igen-nem.

Et nydansk problem

Selvom alle forældre, uansetetnisk baggrund, kontrollerer deresbørn i et vist omfang, så er socialkontrol i dag et fænomen, der næ-sten udelukkende forbindes medproblemer i familier med indvan-drerbaggrund. Og ikke helt udengrund, hvis man spørger SusanneFabricius.

- I familier med en anden etniskbaggrund end dansk, kan socialkontrol have en helt anden tyngde,og det kan være begrænsende påen helt anden måde end i etniskdanske familier, siger hun.

I 2011 udgav det daværende’Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration’ den førstestore undersøgelse, der skulle samleviden om, hvor udbredt social kon-trol er i etniske minoritetsfamilier.Undersøgelsen, der bygger på et re-præsentativt udsnit af unge mellem15 og 20 år, viste blandt andet, at derforegår en omfattende social kontrolaf nydanske unge, når det kommertil kærester, ægtefæller og seksuelle

relationer.Cirka halvdelen af de nydanske

unge må for eksempel ikke have enkæreste for deres familie, menscirka 25 procent er bange for, at fa-milien vælger en ægtefælle imodderes vilje. Hvis man sammenlignermed undersøgelsens etniske dan-ske unge var det her blot 8 procent,der svarede, at de udsættes for let-tere social kontrol, mens ingen et-niske danske unge svarede, at deblev udsat for stærk social kontrol pådette område. Undersøgelsen pegerdog også på, at kun en mindre delaf nydanske unge oplever sig soci-

alt kontrolleret gennem overvåg-ning, tvang og vold.

Kontrol er omsorg

Spørger man Susanne Fabri-cius, så er der en hårfin grænse mel-lem, hvornår forældrenes handlin-ger er udtryk for omsorg, og hvor-når det er udtryk for social kontrol.Nogle forældre har en anderledesopfattelse af, hvad det vil sige atvære gode forældre:

- De ser kontrollen som derespligt og deres opgave for at være engod forældre, siger Susanne Fabri-

cius.Organisationen Etnisk Ung har

også kontakt med forældrene, fordide tilbyder konfliktmægling til fa-milier med problemer. Og selvområdgiverne godt ved, at de ikke kanændre forældrenes holdninger ogværdier på et møde eller to, så for-søger de alligevel at åbne forældre-nes øjne for, at jo mere man kon-trollerer sit barn, jo mere skubberman sit barn fra sig, og jo større ri-siko er der for, at den unge lyver oggør tingene alligevel.

- Det er jo ikke sådan, at nårman bliver meget kontrolleret, så la-der man være med at have den ad-færd, som forældrene vil have, manskal holde op med. Så gør man detbare i smug, og så opnår man somforældre ikke så meget alligevel, for-tæller Susanne.

Uoverskuelige konsekvenser

Det er ikke altid lige let og lige-

til at vejlede de unge, og rådgivernehos Etnisk Ung konfronteres daogså af og til med alvorlige dilem-maer. Den sværeste situation for enrådgiver er dog, ifølge Susanne Fa-bricius, når man ikke kan trængeigennem til den unge i en situation,der kan udvikle sig farligt.

- Nogle gange kontakter deunge os, fordi de har haft en mail-korrespondance med en eller andenfyr i for eksempel Tyrkiet i gennemnoget tid. Nogle unge kvinder harså meget brug for at blive bekræf-tet og anerkendt, at de alt for nemttror på alt, hvad en tilfældig fyr for-tæller dem over en chat, siger Su-sanne Fabricius og fortsætter:

- Nogle gange går det frygteligt,frygteligt galt. De unge kvinderkommer hjem og har været udsatfor alt muligt forfærdeligt. Og det erdybt frustrerende, når man ikkekan åbne den unge kvindes øjne forde farlige risici.

Uanset situationens alvor, sågør Etnisk Ung meget ud af ikke atfortælle de unge, hvad de skal sigeog gøre.

- Det er den unge, der skaltræffe beslutningen, og når den ertruffet, så støtter vi op, siger pro-jektlederen, der mener, at det vig-tigste er at få de unge til at forstå, atalle valg har konsekvenser.

- Vi kan fraråde ting, hvis vi vur-derer, det kan blive farligt, men deter i sidste ende deres egen beslut-ning, slår hun fast.

Når forældreomsorg bliver til kontrolOVERVÅGNING: Når unge føler sig pressede eller kontrollerede af familien kan detfå fatale konsekvenser. Det mener Susanne Fabricius, projektleder for den anonymerådgivning Etnisk Ung, som især ser problemet i familier med anden etnisk baggrund.

- I de seneste år har EtniskUng fået 145 procent flere hen-vendelser fra unge, der har brugfor hjælp.

- På Social og Integrations-ministeriets hjemmeside(www.sm.dk) kan du læse helerapporten bag undersøgelsen omsocial kontrol: »Ung i 2011 – Ny-danske unges oplevelse af socialkontrol, frihed og grænser«.

For rådgiverne ved den anonyme rådgivning Etnisk Ung kan det være megetfrustrerende ikke at kunne trænge igennem til en ung, der er i en situation, derkan udvikle sig farligt. Det fortæller Susanne Fabricius, projektleder ved EtniskUng. Foto: Tomas Bertelsen



Hen over sommeren har derværet en del kritik af lange ven-tetider i UdlændingestyrelsensServicecenter. Har du en kom-mentar til det?

Denne sommer har venteti-derne været usædvanligt lange,og det skyldes en række ekstraor-dinære faktorer, som faldt ovenihinanden. Først og fremmest varder indførelsen af biometri i op-holdskort. Det betyder, at kortetskal have en chip med foto, fin-geraftryk og underskrift, og detkræver ekstra tid og inddragelse afskranker. Derudover skete der æn-dringer og lempelser af reglerne forpermanent opholdstilladelse ogfamiliesammenføring, ligesomman fjernede de gebyrer, der tid-ligere var tilknyttet ansøgninger tilUdlændingestyrelsen. Det har be-tydet et ekstraordinært højt antalhenvendelser på den front. Siden

reglerne om permanent opholds-tilladelse blev ændret, har vi for ek-sempel haft fire gange så mangehenvendelser, som vi normalt villehave på en måned. Sommeren2012 var altså mere travl end nor-malt.

Har I planer for at afhjælpe travl-heden og nedbringe ventetiden ifremtiden?

Det kan du tro. Lige nu servi-cerer vi brugere fra to forskelligestyrelser i Servicecentret. Udlæn-dingestyrelsen og Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering hol-der nemlig begge til i lokalerne påRyesgade, men vi forventer, atStyrelsen for Fastholdelse og Re-kruttering flytter ud omkring års-skiftet. Det vil give mere plads ogflere ressourcer til Udlændinge-styrelsen, hvilket vil gøre os merefleksible og bedre i stand til atmøde for eksempel lovændringerog sommertravlhed. På den måde

kan vi sikre, at vi ikke kommer tilat stå i en situation, der ligner denfra i sommers igen.

Kan du forstå, at folk bliver frus-trerede, når de skal vente i lang tidpå at få hjælp eller afgørelse i de-res sag?

Selvfølgelig! Folk venter jo påat få noget vejledning af os. Og det,at de møder op personligt, viserhvor vigtigt, det er for dem. Det erogså derfor, vi har ekstra fokus påat nedbringe ventetiden. Ligesomvi har tiltag på bedding, som skalgøre ventetiden mere behagelig.For eksempel arbejder vi på at få enteknisk løsning, der gør, at mankan forlade Servicecentret, mensman venter. Via sin telefon ellerbærbare computer skal man såkunne få besked om hvilket num-mer i køen, der bliver betjent. Påden måde kan man bruge denventetid, der nu en gang desværreer, lidt bedre. z

3 hurtige til Bjørn Hørning, chef forUdlændingestyrelsens Borgerservice

FOTO: K

RIS

TIN

AFUNKESON.


- Det værste ved mit arbejde er,når man skal sige til folk, at nogetikke kan lade sig gøre. Det bedste er,at det giver én mulighed for athjælpe mennesker, og at man erglad, når man er på arbejde.

Charlotte Poppe læner sig let

fremad, mens hun fortæller omfordelene og ulemperne ved at ar-bejde i Udlændingestyrelsens Ser-vicecenter. Hun har været ansatved Udlændingestyrelsen siden1980’erne og fungerer i dag somHK-leder i Styrelsens Servicecenterpå Ryesgade i København. Hun harmed andre ord et årelangt kendskabtil livet bag Servicecentrets skranker.

Og dette kendskab har ikke skræmthende væk. Tværtimod lader det til.

- Jeg synes, det er mit drøm-mejob, som jeg fandt for mange årsiden, siger hun og påpeger, at hunisær er glad for at arbejde et sted,hvor den fælles mission er atkomme andre mennesker til gavn.

For Charlotte Poppe handlerjobbet i Servicecentret nemlig mere

end noget andet om at give defolk, som hun møder ved skranken,en god service og en hjælpendehånd til at komme videre i deres for-løb.

- Vores job er at formidle lov-givningen, sikre os at brugeren harforstået den og vejlede korrekt. Deter jo altafgørende for de folk, derkommer her, at de får den rigtige in-

formation, forklarer hun alvorligt.

Et skridt videre

Charlotte Poppe lægger dogikke skjul på, at jobbet i Service-centret også har sine hårde sider.

- Desværre er det jo sådan, atder er nogen, der ikke opfylder be-tingelserne i lovgivningen. Det er

også vores job at fortælle en fami-lie, at en ægtefælle ikke kan få op-holdstilladelse. Det er aldrig rart. Deter et af de få minusser ved jobbet, si-ger hun og fortsætter:

- Så må man prøve at vejledefolk om eventuelle alternativer ogklagemuligheder. God vejledning erat fortælle folk, hvordan de kommeret skridt videre, hvis det er muligt.z

”Det er aldrig rart at sige nej”Det er ikke altid lige let at arbejde i Udlændingestyrelsens Servicecenter. Der er travlt, og det er vanskeligt atfortælle folk, at de har fået afslag på for eksempel familiesammenførsel. Alligevel er Charlotte Poppe ikke i tvivlom, at arbejdet i Servicecentret er hendes drømmejob.

Vores job er atformidle

lovgivningen, sikre os atbrugeren har forstået denog vejlede korrekt. Det erjo altafgørende for de folk,der kommer her, at de fården rigtige information.«

Charlotte Poppe, HK-leder iUdlændingestyrelsensServicecenter på Ryesgade i

Et kig bag skrankerne i UdlændingestyrelsensServicecenter på Østerbro. Foto: Kristina Funkeson.

10/2012

Tema: At krydse grænser OPINIONEN 17


Folk taler lavmælt sammen, ogflere forskellige sprog blander sig medhinanden. I Udlændingestyrelsens Ser-vicecenter på Ryesgade i Københavnsidder folk alene, to og to eller samlet ifamilier. Alle venter de på, at deresnummer toner frem på skærmen overde tretten skranker, og det bliver derestur til at få hjælp. Hist og her hører manfolk spørge: »hvor lang tid tror du, det ta-ger?«.

Indimellem overdøves de sum-mende stemmer af et velkendt bip, derindikerer, at den næste i køen kantræde frem. Én af dem, der har siddetmed et nummer i hånden og ventet iServicecentret er Thomas. Han er danskstatsborger, født i Danmark, og detmest eksotiske i hans slægt er en un-garsk oldemor. I dag er han i gang meden videregående uddannelse, men i2008 rejste han til Togo i Afrika. Hermødte han sin nuværende kone. Mødetblev starten på en proces, der skulle visesig at trække tænder ud. Bankgarantier,følelsesmæssige op- og nedture og ennæsten endeløs række af regler hargjort sit til at teste parrets kærlighed tilhinanden.

- Der er så mange regler og ting,man skal sætte sig ind i, at man risike-rer at opgive at blive familiesammenført.Det skal være en stærk kærlighed for, atman bliver ved, fortæller Thomas og til-føjer:

- Jeg synes, det er et kynisk system.Det kan virkelig få én til at miste modetog føle sig uvelkommen med sin ægte-fælle i Danmark. Min opfattelse er, at detindirekte siger: »vi vil egentlig ikke have,at du finder en udenlandsk ægtefælle«.

Hindringer på vejen

Som eksempel på disse regler frem-hæver Thomas blandt andet de bank-garantier, han har skullet stille for at fåsin kone til Danmark. Da hun besøgteham i Danmark første gang, skulle hanstille en garanti på 50.000 kroner for atfå et visum på tre måneder. Da de senereblev gift og ønskede at søge om fami-liesammenføring, skulle der stå lidt over62.000 kroner på bankkontoen. De kanførst hæves, når Thomas' kone får per-manent opholdstilladelse i Danmark.

- Jeg kan godt forstå, at man skal for-sørge sin ægtefælle. Det kan ikke væreandre menneskers pligt, siger Thomas,men hævder, at bankgarantien i sigselv er ulogisk:

- Bankgarantien er der i tilfælde af,at vi skal trække på de offentlige kasser.Men hvis én af os kommer på kontant-hjælp, mister hun jo sin opholdstilla-delse. Så skal hun tilbage, og vi skal al-ligevel ikke bruge de penge, vi har stil-

let i garanti.Derfor står han tilbage med en fø-

lelse af, at bankgarantien og flere af deandre regler dybest set skal tage modetfra folk og på den måde begrænse an-tallet af familiesammenføringer.

Rette tid og sted

Når Thomas tænker tilbage på pro-cessen, konkluderer han, at det langthen ad vejen har været heldige sam-mentræf, der har gjort, at han blev fa-miliesammenført med sin kone i 2010.Han nævner for eksempel, at både han

og hans kone var over 24 år, da demødte hinanden. Dermed var 24-års-reglen ikke aktuel for dem. Derudoverhavde Thomas sparet en stor sum pengeop, før han tog til Afrika. Parret behø-vede derfor ikke at vente på at få skra-bet pengene til bankgarantien sam-men, før de kunne mødes på dansk jord,fortæller Thomas og tilføjer endnu enheldig omstændighed:

- Jeg er god til det danske sprog.Derfor har jeg kunnet finde ud af syste-met - hvilken dokumentation, der skulletil, og hvornår vi skulle søge, for ek-sempel. Men for andre, der har lidtsværere ved sproget og kender lidt min-dre til dansk kultur, vil det måske væreen uoverkommelig opgave at skullesætte sig ind i det.

”Thomas” vil gerne være anonym,og redaktionen har derfor ændret hansnavn. Hans virkelige navn er redaktio-nen bekendt. z

»Jeg er god til detdanske sprog. Derforhar jeg kunnet finde

ud af systemet - hvilkendokumentation, der skulle til,og hvornår vi skulle søge, foreksempel. Men for andre,der har lidt sværere vedsproget og kender lidt min-dre til dansk kultur, vil detmåske være en uoverkom-melig opgave at skulle sættesig ind i det.«

Thomas, familiesammenført i 2010.

Vi vejer og giver kontant afregning efter friske dagskurser ud fra London Spot så kig forbi Valby Langgade 44 B og få et tilbud!

Husk at medbringe gyldig billed-ID samt sygesikrings-kort. Du skal endvidere være fyldt 18 år for at kunne sæl-ge ædelmetaller i Danmark.

GULD OG SØLV KØBES

VALBY ÆDELMETALguld • sølv • brillanter

Valby Langgade 44b 2500 Valby • Tlf. 36 16 12 13

Åbningstider: Mandag - torsdag 10.30-17.30Fredag 10.30-18 • Lørdag 10-13

Guld, sølv, platin og palladium. Smykker, guld- og sølvmønter, tandguld, barrer, bestik m.m.Guldkursen sætter i øjeblikket nye rekorder.

Kærlighed i enregeljungle De mange regler og bestemmelser kan lettage modet fra én, når man søger om at få sinudenlandske ægtefælle til Danmark. Det er etnæsten umenneskeligt system, mener én afdem, der har oplevet det på sin egen krop. Hanmener også, at man har en stor fordel, hvis maner god til dansk.

Kærligheden skal være stærk hvis man vil familiesammenføres og skal kæmpe sig vejgennem reglerne på området. Foto: Colourbox

Under krigen i 1990'erne blev Bos-nien ramt af mord, etnisk udryddelse ogorganiserede voldtægter. Nu har krigenfået yderligere en konsekvens, som ikkeer så iøjnefaldende. Nemlig en konfliktmellem dem, der flygtede fra Bosnienunder krigen og dem, der blev tilbage ogforsvarede landet.

I dag er det ikke ualmindeligt athøre bosnierne i Bosnien tale om, at detvar dem, der forsvarede landet under kri-gen og dermed led alle krigens lidelser.Ligesom det er en udbredt opfattelse, atbosnierne, der flygtede, har et godt liv ide Vestlige lande, mens de tilbageblevnestadig kæmper med arbejdsløshed og so-cial og økonomisk usikkerhed. Samtidigoplever bosnierne i udlandet øget pres frafamilie og venner i Bosnien for økono-misk hjælp.

Gensidig manglende forståelse

Det er svært for begge grupper at for-stå, at tiden under og efter krigen, hver-ken var let dem, som rejste, eller dem,som blev. De, der blev i Bosnien, kæm-pede for fysisk overlevelse, mens de,der slap væk, kæmpede med at be-gynde forfra i et nyt land.

I Bosnien er der ikke megen forstå-else for, at mange, der flygtede eller blevfordrevet, er traumatiserede af ophold ikoncentrationslejre og fornærmelser un-dervejs, og fattigdom i de danske flygt-ninge- og asylcentre.

Og omvendt kan bosnierne langtvæk hjemmefra ikke fatte, hvilket krigs-helvede de landsmænd, der forblev i lan-det gennemgik. Alt dette kulminerer idag i en gensidig mangel på forståelse ogbåde skjult og åbenlyst foragt.

Brug for hinanden

Men uanset konflikten, så har de togrupper brug for hinanden. I hjemlandeter man afhængige af den støtte til denskrøbelige bosniske økonomi, somlandsmænd på ferie i landet giver. Mensbosniere bosat i andre lande har brug forat føle en tilknytning til deres rødder ogkultur.

Generationer af bosniere blev fødtunder og efter krigen. Deres forestillin-ger om hjemlandet bygger primært pånostalgiske og idealistiske fortællingerom de gode gamle dage.

Men når unge udenlandsbosnierekonfronteres med et hjemland, der eruden interesse i deres meninger og op-levelser, brister billedet. Og det får om-vendt de unge til at opgive interessen forBosnien. Med potentielle konsekvenserfor Bosnien til følge. Mange bosniere harnemlig etableret et stabilt liv i Vesten.Bosniske børn uddanner sig, og det erdisse unge, der udgør et enormt poten-tiale for landet. De kan hjælpe medideer og viden, men de kan også gøre op-mærksom på Bosnien i deres nye hjem-lande.

Bro der er ved at bryde sammen

Bosniske politikere bærer en stor delaf skylden for den tragiske situation,fordi de udviser ligegyldighed over for detstore potentiale i udlandet. Omvent bli-ver udlandsbosniere mere og mere lige-glade med situationen i Bosnien-Herce-govina. En ligegyldighed, der blandt an-det afspejlede sig i lav vælgerregistreringved de bosniske lokalvalg i oktober i år.

På trods af, at der bor mere end20.000 bosniere i Danmark, fik den bos-niske ambassade i København kun hen-vendelser fra 50 borgere, der ønskede atstemme. Derfor besluttede ambassadenikke at holde åbent på lokalvalgsdagenden 7. oktober.

Den bosniske ambassadør i Dan-mark, Kemal Muftic, mener, at bosnierei udlandet kan være en bro mellem Ve-sten og Bosnien. Men at dømme efter deseneste oplysninger om udenlandsbos-niernes interesse for lokalvalget på denene side, og bosniske politikeres interessefor dem på den anden, så er denne broved at bryde sammen. Der er dog et håbom, at bosniere ude som hjemme kanpåvirke hinanden positivt og overvindeden nuværende skjulte uenighed, ogdermed begynde at realisere det poten-tiale, der ligger i det mulige samarbejde,før det er for sent.


KRONİK

”Os” og ”Dem der blev tilbage"

Men uanset konflikten, såhar de to grupper brug for

hinanden. I hjemlandet er manafhængige af den støtte til denskrøbelige bosniske økonomi, somlandsmænd på ferie i landet giver.Mens bosniere bosat i andre landehar brug for at føle en tilknytningtil deres rødder og kultur.«

»Bosniske politikere bærer en stordel af skylden for den tragiske situ-ation, fordi de udviser lige-gyldighed over for det store po-tentiale i udlandet. Omvent bliverudlandsbosniere mere og mereligeglade med situationen iBosnien-Hercegovina.«

DZENANA SECIC

Fi losof i -s tuderende ved DanmarksPædagogiske Univers i tet og journal is t

Flere end 100.000 mennesker blev dræbt på bare tre år i krigen iBosnien-Hercegovina, mens millioner måtte flygte fra alt, de havde kært.Krigen var en tragedie i sig selv, men har også dannet grobund for endyb kløft mellem dem, som flygtede og dem, der blev tilbage.

Både bosniere, der er blevet i Bosnien og dem, som er flygtet, bærer på tunge minder og kunne have stor gavn af hinandens støtte.Alligevel splitter grænsen mellem dem, der blev, og dem, der tog af sted. Foto: Basri Dogan.

Østerbro International School Præstøgade 17 2100 Copenhagen Ø

We grow with them at Østerbro International School, where the individual

comes first. Our primary aim is to identify and appreciate the unique

potential of each pupil and develop it to the full in a caring, comfortable

and happy environment. Pupils receive an excellent, well-rounded education

from dedicated and well-qualified teachers, developing qualities which

will equip them to face life’s challenges with self-belief and optimism.

20 OPINIONEN Innovation10/2012

AF SEYMA SERT ALTAY

Efter den første spænding i forbin-delse med studiestart har lagt sig, harhverdagen nu meldt sig for de mangenye studerende på Kongsholm gymna-sium & HF. Og indtil videre ser gym-nasiets ambition om at holde fast på denye elever ud til at give pote.

For eksempel er Seranda Garanjisom Opinionen talte med i septemberstadig at finde på gymnasiets gange. I lø-bet af sin første uge på gymnasiet havdehun ellers en fraværsprocent, der lå be-kymrende højt i forhold til det gennem-snitlige, og var egentligt ret ligeglad.

- Jeg følte ikke jeg fik en varm vel-komst af mine forskellige lærere, og i for-vejen havde mine to bedste venindervalgt et andet gymnasium, forklarer Se-randa, der derfor gik med tanker om atdroppe ud fra Kongsholm.

Men så blev hun opsøgt af projekt-leder Øzkan Ekiz, og samtalen med ham

styrkede Seranda i en så afgørendegrad, at hun alligevel valgte at fortsættepå gymnasiet. For Seranda er Ekiz' støtteog vejledning nemlig så unik, at hun ved,den ikke er sådan at finde andre steder.

- Øzkan appellerer på rigtigt mangemåder til mig, fordi han forstår min kul-tur. Han er som en bror, og derfor tøverjeg ikke med at fortælle om mine pro-blemer. Han ved præcis, hvordan hanskal hjælpe mig, siger hun.

Når der er brug for et kram

Øzkan Ekiz, der er ansat som led iKongsholm Gymnasiums ambition omat fastholde elever, er opmærksom påden store rolle, han spiller for eleverne,og mener selv, at hans etnicitet giverham en fordel i det daglige arbejde.

- Jeg tror det hele handler om, at jeghar været gennem samme udfordringersom disse unge med anden etnisk bag-grund i min gymnasietid. Og kombina-

tionen af min etnicitet og min bag-grund som lærer, giver mig redskaber tilbedre at kunne styrke elevens kompe-tencer, hvor der er udfordringer og di-lemmaer. Men samtidig kan jeg ogsåvære en »bror«, som de kalder mig, derholder armene åbne, når der er brug foret kram, forklarer Ekiz.

Også for Aymal Khan har gymnasi-ets tiltag for fastholdelse af elevernehaft afgørende betydning. 1.g’eren, derellers var blevet rådet til at tage tiendeklasse med, ved godt, at gymnasiet vilvære en udfordring, men han finder al-ligevel ro og tryghed i troen på, at Øz-kan er der og kan hjælpe, hvis alting bli-ver for svært.

- Når jeg har talt med Øzkan, ved jegdet bliver mellem os. Så er det en ’mand-til-mand-snak', som ikke kommer ud tilandre. Han er troværdig, og jeg har al-drig følt han har været falsk, siger han.

AF SEYMA SERT ALTAY

Der hænger en tung duft af1001 nats krydderier i luften. Manskulle tro, den kom fra et landkøk-ken midt i Sahara, og ikke et skole-køkken med gule låger på Kongs-holm Gymnasium, hvor fire gutterhar hænderne dybt begravet i kød-gryderne. Ærmerne på drengenesAdidas-sweatre er rullet op, ogguldringene er taget af. I stedet harde hver især et viskestykke klemtned over deres baggy pants. MahdiAden giver den som chefkok, på detdrengene kalder »Kongeholdet«,og dirigerer Yasin Aided.

- Få noget mere fyld i samosaen,folk skal helst kunne smage tun-blandingen, kommanderer han.

Drengene, der ellers ikke ervant til at stå i køkkenet kokkerererpå fuldt tryk. De deltager nemlig iden såkaldte Foodcampus – étblandt mange tiltag sat i søen af Al-bertslund kommune, for at opnå etstørre samarbejde på tværs af kom-munens uddannelsesinstitutioner.Og på Foodcampus laver man madfor at vinde. Konkurrenceelemen-tet og det at udfordre elever ved atlade dem prøve kræfter med nyeting er nemlig en central del af pro-jektets formål.

- Det er en form for undervis-ningslaboratorium uden for klasse-lokalet, hvor vi udfordrer den en-kelte elevs grænser. Det er her ele-ven får øje på de øvrige uddannel-sesinstitutioner og forstår, at der erkonkurrenter derude, forklarerAnita Justesen, der er uddannelse-schef på Kongsholm Gymnasiumog en af idémagerne bag Food-campus.

Også Kongsholms Gymna-siums 1.g’ere har i forbindelse medskolens øgede indsats for at fast-

holde elever fået tilbuddet om atudfordre sig selv på Foodcampus.Og putterne Sara Bakir og MariamLaroub, der udgør Kongsholms pi-gehold, er vilde med arrangemen-tet. Selvom de begge allerede erglade for at lave mad, så synes de al-ligevel det er ekstra sjovt og udfor-drende at prøve kræfter med alt frabiryani til cheese cake, når det er iskarp konkurrence med andreunge.

Forstår sin mor nu

Selvom 3.g drengene er knap såtrænede i at lave mad, deler de pi-gernes begejstring. Ikke mindstfordi konkurrencen har fået deresøjne op for, hvor stort et arbejde, derligger bag tilberedningen af et mål-

tid.- Jeg respekterer min mor så

meget nu, det er jo vildt svært at lavemad, siger Mahdi Aden, menskammeraten Muhammed EminKartal nikker samtykkende og til-føjer:

- Tænk, hvis der var blevet af-holdt Foodcampus, dengang vi var1.g’ere, så ville vi jo havde udvikletos mere. Gid jeg var udfordret den-gang så mine opfattelser af det herkunne have ændret sig før.

Trods Foodcampus' popularitetblandt eleverne på Kongsholm, såer der indtil videre tale om en en-gangshappening. Men gymnasietsprojektleder Øzkan Ekiz forsikrerom, at Kongsholm er med igen, såsnart Albertslund kommune er klarmed et nyt arrangement.

Unge prøver kræfter medsamosaer og cheese cakeKogekunst og konkurrence var kodeordene, da elever fra KongsholmGymnasium & HF i slutningen af september udfordrede sig selv og andre unge i denkommunalt arrangerede Foodcampus. Og begejstringen blandt konkurrencedel-tagerne er ikke til at tage fejl af.

Mahdi Aden (forrest) og Ikramuddin Safi kommer ud af deres comfort zone, nårde skal kreere samosas.

Sara Bakir og Mariam Laroub langer lækre kager over disken til FoodCampus iAlbertslund.

»Som en bror«Fastholdelse:Vi følger i en artikelserie elever på Kongsholm Gymnasium & HF. Eleverneer del af et projekt, der tager livtag med en af Danmarks helt store udfordringer -fastholdelse af unge i ungdomsuddannelserne.

En snak medprojektleder ØzkanEkiz er guld værd.Det synes 1.g.'erneSeranda Garanji ogAymal Khan.

FOTO: SEYM

ASERTA

LTAY

FOTO: SEYM

ASERTA

LTAY

10/2012

Innovation OPINIONEN 21

I 2017 vil der være brug for 7.300nye studiepladser. Det viser en be-regning lavet af Ingeniørforeningenbaseret på tal fra Ministeriet forForskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser. Politikernebør tage tallene alvorligt og sikre, atder både kommer flere kvadratme-ter til eleverne at blive undervist i ogflere lærere at få undervisning af, si-ger Flemming Krogh, der er for-mand for Ingeniørforeningens Ud-dannelsesudvalg.

- Jeg frygter, at hvis man ikkeetablerer den kapacitet, der er brugfor, vil frafaldet øges, fordi de stu-

derendes motivation forsvinder, si-ger han til Politiken og tilføjer:

- Det er en succes, at så mangeunge bliver optaget på en uddan-nelse, men succesen kan ende medat blive til en fiasko, hvis ikke mankan fastholde de studerende.

Problemer med kapacitetenkender de alt for godt på stats-kundskab på Københavns Univer-sitet. Her får de studerende påtredje semester to gange om ugenundervisning i en stor festsal, derligger på Geocenter, som blandt an-det rummer Geologisk Museum.Akustikken er dårlig, og de stude-

rende klager over, at de ikke kan se,hvad der foregår på forelæserenspower point-præsentation, med-mindre de sidder forrest i salen.

- De gange, jeg har siddet nedebagest i lokalet, har jeg nærmestskullet have en operakikkert medfor at se noget. Og når over 200 per-soner skramler på deres stole ogsidder og taster løs på deres com-putere, kan man næsten ikke hørenoget på grund af den dårlige aku-stik. Så kan det virke meget me-ningsløst at være her, siger RuneMadsen til Politiken.

7.300 studiepladserskal findesDe studerende på landets universiteter sidder tæt, og ifremtiden bliver der endnu mere trængsel. Allerede næste år vilder være behov for at oprette næsten 3.500 ekstra pladser,hvilket er flere unge end den rekordstore stigning, der var isommer, skriver Politiken.

I de kommende år vil dervære brug for langt flerestudiepladser. Det kan gøredet svært for destuderende på store hold atfå øje på underviseren.Foto: Colourbox

Nye praktikpladscentre skalfremover koordinere fordelingenaf praktikpladser for eleverne pålandets erhvervsuddannelser, såflere virksomheder tilbyder prak-tikpladser, og flere elever kommeri praktik i en virksomhed.

Samtidig skal praktikcentrenearrangere praktikforløb for de ele-ver, der ikke får en praktikplads i envirksomhed. Det er anbefalingen fraregeringens erhvervsuddannelses-udvalg, skriver politiken.dk.

Udvalget, der består af Under-visningsministeriet, Finansministe-riet, Dansk Arbejdsgiverforening,LO, Danske Regioner og Kom-munernes Landsforening, blevnedsat i august i erkendelse af, at formange elever på erhvervsuddan-nelserne dropper ud af uddannel-sen, fordi de ikke kan få praktik-plads.

Og på et møde fredag nåedeudvalget frem til sine endelige 11anbefalinger, som nu indgår i for-

handlingerne om næste års finans-lov.

At det nu bliver praktikcen-trene, der får det samlede ansvar forelevernes praktik, er en klar for-bedring i forhold til før, siger LO-sekretær Ejner Holst.

- Praktikcentret skal sørge for atfinde så mange ordinære brikkersom muligt. Tidligere har virksom-hederne haft det svært med, at deskulle tage en stor del af bøvlet, si-ger Ejnar Holst til politiken.dk.

- Det er et stort skridt mod enuddannelsesgaranti, og det har vivillet rigtig længe. Vi synes, det ernogle gode forslag, udvalget kom-mer med, siger han.

Undervisningsminister Chri-stine Antorini (S) siger i en skriftligkommentar til politiken.dk, at for-slagene efter hendes mening løserproblemerne med manglendepraktikpladser et godt stykke af ve-jen. /ritzau/

Nye centre skalsikre flere praktikpladserNye praktikcentre skal give mindrebøvl til virksomheder og sikre flerepraktikpladser til erhvervsuddannelse.

Mesterlære. En effektiv vej til at lære et håndværk. Nye praktikcentre skal gøredet nemmere for elever på erhvervsuddannelserne at få en praktikplads. Foto:Colourbox

Der burde være masser af ledigeufaglærte derude - i hvert fald hvisman kigger på statistikkerne. Ikkedesto mindre undrer fire af landetsvikarbureauer sig over, hvor de le-dige mon er.

Ifølge Berlingske mangler vi-karbureauerne ufaglærte til vikar-jobs til industri, restauration ogkontorjob.

- Vi undrer os over, at det noglesteder i landet kan være så vanske-ligt at finde velegnet arbejdskraftmed de nuværende ledighedstal, si-ger direktøren i Manpower, Kristian

Nærø, til Berlingske. Manpower har i øjeblikket om-

kring 100 ledige job til ufaglærte, oghos vikarbureauet Randstad harman de seneste seks måneder isnit haft 150 ledige stillinger klar.Også Adecco og Assistance Perso-naleservice oplever, at de ufaglærteer svære at drive op.

En af forklaringerne kan være, atdagpengereglerne gør det uattrak-tivt for ledige at tage vikarjob.

- De ledige risikerer at mistesupplerende dagpenge og kommened på en lavere sats efter vikaria-

tet. Det er rigtig ærgerligt, for vi kanse, at et vikariat ofte sikrer folk fod-fæste på arbejdsmarkedet, sigerClaus Bak, direktør i Randstad, tilBerlingske.

Der er sket et stigning i virk-somheders brug af vikarer - især in-den for industrien - fordi man ikketør fastansatte på grund af krisen.

De Radikale er klar til at se på,om der er regler, der blokerer for atfå flere folk i job ved hjælp af vika-riater, lyder det fra arbejdsmar-kedsordfører Nadeem Farooq.

/ritzau/

Vikarbureauer undrer sig: Hvor er de ledige?Ifølge arbejdsløshedstallene burde der være massevis afledige. Men vikarbureauerne ser ikke meget til dem.

22 OPINIONEN Globalt10/2012

HASAN CÜCÜK

På trods af, at Anders BehringBreiviks drab på 77 mennesker d.22. juli 2011 ramte Norge dybt,stod statsminister Jens Stoltenbergfrem foran TV-kameraerne ogsagde, at »jeg tror, Norge kommertil at forandre sig efter det her... Vivil forblive tro mod de demokrati-ske værdier og være et åbent sam-fund, hvor borgerne opfordres til atvære aktive og man opfordres til atdeltage i det politiske liv, så længeman føler sig trygt ved det. Disseangreb vil ikke ødelægge vores de-mokrati.«

Da Stoltenberg udtalte, at»Norge kommer til at forandre sig«,var det endnu uklart, hvad det in-debar. Da angrebet d. 22. juli 2011blev betegnet som »Norges 11.september«, var mange bekym-rede for, om disse forandringer kunindebar nye tiltag i forhold til sik-kerheden. Desuden var det endnuuvist, om Breiviks islamofobiskeholdninger ville vinde indpas i sam-fundet generelt.

Et kig på beslutninger vedrø-rende muslimer i offentlige embe-der før og efter Breivik-massakrenvidner om, at Norge nu bevæger sigi en mere multikulturel retning.

Fremskritsspartiet blokerede forpoliti-drøm

Februar 2009: AlgierskfødteKeltoum Hasnaoui Missoums storedrøm var en dag at blive politibe-tjent. Missoum kom til Norge forotte år siden og havde lært sprogetog var nu blevet en del af det nor-ske samfund, hvor hun arbejdedesom sikkerhedsvagt i et vagtfirma.På grund af sin religiøse overbevis-

ning bar hun tørklæde og troedederfor, at det ikke ville være muligtat komme ind på politiskolen, somvar hendes store drøm. Men hunville gøre forsøget alligevel. Til po-litiskolen skrev hun i sin henven-delse, at hun var en 23-årig kvindemed algerisk baggrund og at hunrigtigt gerne ville blive politibetjent.»Vil mit tørklæde være en forhin-dring for at komme ind på skolenog senere være en forhindring forudførelse af mit arbejde«, spurgtehun?

Missoums henvendelse blev ta-get alvorligt på politiskolen og de vi-deresendte forespørgslen til detnorske rigspoliti. Rigspolitiets svar tilMissoum var, at man i politiet isærgerne vil understrege vigtigheden aftillid til politiet, når man bekæmperkriminelle samt, at alle bør føle sigligeværdige i sit forhold til politiet.Det sikres gennem uddannelse, er-faring, samfundsforståelse og per-sonlig talent. Multikulturalismenog mangfoldigheden i samfundetbør tillige afspejle sig i politiet. Vi serikke det at bære hovedbeklædningsom en forhindring for at søge op-

tagelse på politiskolen og ej heller atkunne arbejde som politibetjent«stod der bl.a. i besvarelsen. Politidi-rektør Ingelin Killengren fra detnorske rigspoliti udtalte, at manhavde gjort sig detaljerede overve-jelser i sagen og havde set på Stor-britanniens erfaring på området.

Algeriskfødte Missoum talte nudagene indtil hendes store drømkunne blive til virkelighed. Mensagen blev imidlertid bragt til detnorske folketing af det norske,»Fremskritsspartiet«. Partiet menteikke, at en tildækket betjent var for-enelig med de norske værdier ogstatsminister Jens Stoltenbergs ven-strekoalitionsregering blev nødsagettil at lade sagen om politibetjentemed hijab hvile på grund af reak-tionerne fra det højrepolitiske parti.Mens denne beslutning var en skuf-fende nyhed for de norske musli-mer, opfattede de højreekstremegrupper imidlertid dette som en sejr.

Multikulturelle uniformer ogmuslimsk minister

September 2012: Samtidigt

med at Norge prøvede at slette desmertefulde spor fra Breiviks ter-rorangreb, blev der taget en ny hi-storisk beslutning. Det norske for-svarsministerium gav nu soldatermed en anden religiøs baggrundend kristen lov til at bære religiøsesymboler på forsvarets uniformer.Man har taget det stigende antalborgere med anden etnisk bag-grund med i sin vurdering. Ifølge de

nye regler må man i forsvaret bærehovedbeklædning, turban eller kip-pah. Det norske Fremskridtsspartier stærk modstander af forsvarsmi-nisteriets beslutning, men dennegang lykkedes det dem ikke atsætte en stopper for det. For atundgå, at ekstreme holdninger somBreiviks rodfæster sig i landet, gavstatsminister Stoltenberg ikke eftersom i 2009.

Kun to uger efter forsvarsmini-steriets nye bestemmelser bliverder taget en anden historisk be-slutning i Norge. Det skete, dastatsminister Jens Stoltenberg fore-tog en lille ændring i sin minister-gruppe. Det, som gør denne æn-dring historisk, er kulturministerensetniske baggrund. For første gangnogensinde i Norges politiske hi-storie, sidder der nu en minister

Norge mere multikulturelt efter BreivikAnalyse: Den 22. juli 2011 begik Breivik massemord med den retfærdiggørelse, at det norske samfund varblevet for multikulturelt og at tolerancen overfor muslimer var blevet for stor. Men for nogle uger siden valgteNorge at tage to beslutninger som modtræk mod sådanne ekstreme holdninger. Norske soldater med enanden religion end kristendom må nu bære religiøse symboler på deres uniformer og for første gang er enmuslim blevet minister.

I 2009 fik Keltoum Hasnaoui Missoum sin ansøgning til Politiskolen i Norge afvist, fordi hun bar tørklæde.

10/2012

Globalt OPINIONEN 23

Se mere på www.yogaprosess.com

Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge

Tlf +47 90 51 55 58

STOPPET NÆSE?

BIHULEBETÆNDELSE?

POLLENALLERGI?

Næseskylning anbefales af

øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske

til salt medfølger.

Salt og kropstempereret

vand

Skyl næsen og tør efter

Næseskylning er et sundt og naturligt

alternativ til næsespray produkter

Næseskylning skader ikke

dine slimhinder

Miljøvenligt plastprodukt

(PEHD)

Vejl. kampagnepris 60 kr.

med en anden etnisk baggrund på et minister-sæde. Hun hedder Hadia Tajik, er 29 år og harpakistansk baggrund. Tajik bliver ikke kunNorges første minister med muslimsk bag-grund, men også Skandinaviens første mus-limske minister. Hendes familie kom til Norgefor 30 år siden og hun blev valgt til det norskefolketing ved valget i 2009. Hun er født i Norgeog er uddannet jurist. Udover at være jurist, harhun en karriere i journalistisk bag sig. Hadia Ta-jik har arbejdet ved nogle af de mest fremtræ-

dende norske aviser såsom Verdens Gang, Af-tenposten og Dagbladet og har også arbejdetsom politisk rådgiver i statsministeriet.

Udover, at der er tale om en historisk ud-nævnelse, bliver Tajik også en af de yngste mi-nistre i regeringen. Selv siger hun, at »alder ikkebetyder noget. Det vigtigste er, hvad man får

udrettet.« Arkitekten bag den historiske æn-dring, statsminister Jens Stoltenberg, udtaler, atTajik er belæst og arbejdsom og at hun derud-over i mange år har arbejdet med ungdoms-politik, hvor hun har erhvervet sig bred erfaring.Selv formand Siv Jensen fra Fremskrittspartiet,som ved enhver lejlighed giver anti-islamistiskeudtalelser, synes at Hadia Tajiks udnævnelse tilminister er positivt og siger om hende, at »huner flittig og dygtig.« Siv Jensen mener, at Tajikvil være med til at gøre en positiv indsats.

Udnævnelse en reaktion på Breivik

Hadia Tajiks udnævnelse overraskedemange. Det var navne som Torgeir Micaelsenog Anette Tretterbergstuen fra Arbejderpartiet,som var de forventede navne til at overtage po-sten som kulturminister. Hadia Tajik blev tre årtidligere valgt ind som folketingsmedlem ogderfor havde hun ikke megen erfaring som fol-ketingspolitiker, da hun blev udnævnt til mini-ster. En udnævnelse, som i høj grad er påvirketaf Norges tragiske omstændigheder. Breiviksholdninger var en krig mod multikulturalisme.Og hvordan bekæmpes sådanne holdninger: jo,man arbejder i stik modsatte retning. Statsmi-nister Stoltenbergs udtalelser efter angrebet -»disse angreb vil ikke ødelægge vores demo-krati« - indeholdt et ønske om, at Norge ikkeblev gjort til et forskræmt land. I en tid hvor is-lamofobi og had mod muslimer er stigende i deeuropæiske lande, er løsningen mere åbenhedog demokrati. Hver gang man indgår kom-promis med islamofobiske tendenser, kræverdet, at man går yderligere på kompromis næ-ste gang. Et eksempel på det var i 2009, da kvin-der med hijab ikke kunne komme ind på po-litiskolen og dermed ikke kunne blive politibe-tjente. Til trods for de mange kompromiser vardet ikke nok til at stille folk som Anders Brei-vik tilfredse og 77 personer måtte dø, førendNorge fik sig en brat opvågning.z

Da Stoltenberg udtalte, at»Norge kommer til at

forandre sig«, var det endnuuklart, hvad det indebar. Da an-grebet d. 22. juli 2011 blev beteg-net som »Norges 11. september«,var mange bekymrede for, omdisse forandringer kun indebarnye tiltag i forhold til sikkerheden.Desuden var det endnu uvist, omBreiviks islamofobiske holdningerville vinde indpas i samfundetgenerelt.«

Norges nye kulturminister, 29-årige Hadia Tajik, er uddannet jurist har en karriere som journalist bag sig.

Vi er specialister i større reparationer Sælger cykler og cykeludstyrer til billige pris

10% rabat ti

l studenter

i er specialister i større reparVykler og cSælger c

10% 10% ra

bat

rabat til studenter

ationer i er specialister i større reparykeludstyrer til billige prisykler og c

24 OPINIONEN Kultur10/2012

AF NICOLE NORDIN

Hvad var dit forhold til Pakistan,før du fik en plads på deres lands-hold?

Det er nok ret begrænset i vir-keligheden. Altså begge mine for-ældre er jo pakistanere, så jeg harværet på ferie i landet to gange, dajeg var yngre. Men det, jeg mest hu-sker fra rejserne, er noget med, atdet var rigtig varmt, og så at der ervirkeligt travlt på gaderne, fordi derer så mange mennesker. I det heletaget var mit indtryk nok, at det helevar sådan lidt rodet.

Hvad tænkte du, da du blev tilbudtat spille for det pakistanske lands-hold?

Min første tanke gik faktisk pådet herhjemme – hvad min klubsagde til det. Og de var faktisk ikkeså meget for det. Niveauet i Paki-stan er nemlig ikke så højt, så rentsportsligt kan det ikke rigtigt rykkemig. Men så tænkte jeg på de op-levelser, det kan give mig. Og detville da være fedt at få lov til at spilleen landskamp mod for eksempelJapan foran 70.000 mennesker. Såjeg gør det faktisk mest for oplevel-sens skyld, men det må ikke gå udover min klubfodbold herhjemme.

Har du haft nogle bekymringerved at skulle spille i Pakistan?

Ja, man hører jo tit med delande dernede, at der er lidt ballade,så jeg tænkte da over, om det varværd at løbe risikoen for måske atkomme ud for et eller andet, barefor at spille en kamp eller to. Menaltså hvis det skal ske, så sker det,tænker jeg. Og man kan jo ikke ba-sere en så stor beslutning på noget,man ikke ved om sker. Så nu tagerjeg af sted – selvfølgelig med denforhåbning, at jeg kommer hel hjemigen, og det bare bliver en fantastisk

oplevelse.

Hvad tror du bliver den størsteudfordring?

Som spiller tror jeg udfordrin-gen bliver at finde sammen med deandre på holdet. Lige nu kender jegnemlig ikke en eneste af dem. Og såhåber jeg virkelig, at de kan tale en-gelsk. Hvis ikke, bliver det nogetmed tegnsprog, for mit pakistanskeer altså ikke særligt godt. Og på detmere personlige plan, så er derselvfølgelig en risiko for, at det kanblive lidt ensomt. Sådan en otte ti-

mers flyvetur er lang alene, og så erder jo dagene dernede. Men jeg måbare ud og se nogle ting i byen ogfå tiden til at gå på den måde.

Hvad fik dig til at tage imod ud-fordringen trods bekymringerne?

Jeg tror alle fodboldspillere haren lille drøm om at prøve at kommetil nogle andre ligaer og kommeudenlands og spille. Og indtil viderehar jeg jo kun spillet herhjemme, sådet her var bare en god mulighedfor at komme ud og få vist mig selvfrem. Og uanset hvem man spillerfor, så åbner det, at der står lands-holdsspiller på cv’et altså nogle an-dre døre. Og jeg er altså 28 år gam-mel, så realistisk set må man noksige, at hvis jeg skulle have været pådet danske landshold, så skulle detnok have været for et par år siden.

Hvis du nu får stor succes, kunnedu så forestille dig at flytte til Pa-kistan og skabe dig et liv der?

Nej, det tror jeg slet ikke, jegkunne. Der er alt for meget krudt imig til, at jeg kunne bo i det landfast. Jeg er stadig til fis og ballade ogvil også stadig gerne feste og sådan,og det er der ikke så meget af der-ovre. Jeg tror ikke, jeg ville falde til.

Hvad siger din familie til, at du

skal til at spille for deres hjem-land?

Min mor er selvfølgelig stolt oghåber bare, at det bliver en stor op-levelse for mig. Men både min morog mine søstre er da også en lillesmule bekymrede. For selv om jeghar været ude at rejse på egenhånd mange gange, så har jeg aldrigværet på så lang en rejse ’Pallealene i verden’ før. Og så er Paki-stan jo et land, hvor man ved at eu-ropæere af og til forsvinder, og detbekymrer da min mor. Men jeg harsagt til hende, at hun kan tage detmed ro, og jeg nok skal passe på

Hvordan har dine nerver det?Jeg er slet ikke nervøs, men jeg

er helt vildt spændt og glæder migbare til at komme i gang og se, hvil-ket niveau, de spiller på – om de kanfølge med. Jeg håber selvfølgelig,det kommer til at gå mig godt, oghvis jeg skal være helt ærlig, så reg-ner jeg også lidt med det. For jegtror da nok, at jeg er nogle procen-ter bedre, end de er. Men uansethvor stor succes, jeg skulle få, så villedet aldrig stige mig til hovedet, fordet ligger ikke til mig at være arro-gant. Jeg håber bare ikke, de kom-mer og forsøger at interviewe migpå pakistansk, for så ved jeg ikke,hvad jeg skal sige – så kan jeg barestå og smile.z

Horsens-Pakistan tur/returDet pakistanske pas er fornyet og fodboldstøvlerne pakket. Snart forlader dendansk-pakistanske fodboldspiller, Nabil Aslam nemlig landet for at spille for detpakistanske landshold. En tur, der ikke bliver uden udfordringer. Aslam ved nemlig ikkedet store om sit nye hold og er heller ikke helt skarp i pakistansk.

FodboldspillerenNabil As-lam er født og opvokset iDanmark, men nu skal hanspille for det pakistanskelandshold.

Begge den 28-årige fod-boldspillers forældre er fraPakistan, men Nabil, hanstre ældre søstre og hans lil-lebror er alle opvokset iBrøndby.

Herhjemme spiller NabilAslam for Superliga-klub-ben AC Horsens, men hanhar tidligere spillet i Bold-klubben Frem og har væretlejet ud til Hvidovre IF.

Jeg håber bare ikkede kommer ogforsøger at inter-

viewe mig på pakistansk,for så ved jeg ikke hvadjeg skal sige – så kan jegbare stå og smile.«

Nabil Aslam.

»Jeg har været på ferie ilandet to gange, da jeg varyngre. Men det, jeg mesthusker fra rejserne, er no-get med, at det var rigtigvarmt, og så at der ervirkelig travlt på gaderne,fordi der er så mangemennesker.«

FOTO: BADENFOTO.D

K

10/2012

Kultur OPINIONEN 25


Grand Teatret, der ligger i hjer-tet af København, er generelt envelbesøgt biograf. Men den førsteoktober om aftenen var der fleremennesker end normalt foran bi-ografen og inde i foyeren. Denne af-ten afholdt Dansk Somalisk Unionnemlig filmaften, og interessen forarrangementet var så stor, at detmåtte flyttes til en større sal, endman først havde planlagt.

Arrangementet begyndte klok-ken halv ti, hvor »Kapringen« rul-lede henover lærredet i en næstenfuld biografsal. Efter filmen havdepublikum mulighed for at stillespørgsmål til producer René Ezra,som stod parat til at svare på stortsom småt.

Som titlen antyder, handler»Kapringen« om et fragtskib, derbliver kapret af somaliske pirater iDet Indiske Ocean. Og ét af for-målene med aftenen var at skabedebat om filmen, pirateri og so-malisk identitet. Det fortæller AyanMouhoumed, som er initiativtage-ren bag filmarrangementet og medi forummet Dansk SomaliskUnion.

- Jeg ville rigtig gerne se »Ka-pringen«, fordi den handler om pi-rateri, som er meget oppe i tiden,og om en gruppe somaliere. Menjeg ville ikke bare se den. Jeg havdelyst til at diskutere filmen mednogen, som havde noget på hjer-tet, forklarer hun og tilføjer:

- Jeg ville gerne have en debat.Filmen skulle ikke kun leve i bi-ografen, den skulle også leveblandt folk ude i virkeligheden.Historien man evner at fortælle

På den front var aftenen ensucces. Efter filmen var der nemligen livlig debat, og spørgsmålene tilRené Ezra kom i stimer.

- Noget af det, der især var tildebat, var, at man ikke så historienfra piraternes synsvinkel. Jeg synes,der var mange, der efterspurgteden somaliske vinkel, opsummererAyan Mouhoumed.

I »Kapringen« følger man dendanske kok, som er ombord påskibet, og skibsrederen, der for-handler med piraterne fra sit kon-tor i Danmark. Dette valg af syns-vinkel fik, som Ayan Mouhoumedpåpeger, flere af de fremmødte til atefterlyse en belysning af de soma-liske piraters situation og bevæg-grunde. René Ezra var helt enig pådette punkt. Han er nemlig ikke etsekund i tvivl om, at det er vigtigt atlave en film om piraternes historieog det, der driver dem til pirateri.

- Men hold kæft hvor ville jegvære den forkerte til at lave den, ud-brød han og udtrykte samtidig ethåb om, at andre med adgang tilmere indsigt i og større forståelse forsituationen, vil tage udfordringenop.

- Man må nøjes med at fortælleden historie, man evner at fortælle,konkluderede han.

Publikum møder publikum

For René Ezra var det unikt at fåmulighed for at deltage i Dansk So-malisk Unions arrangement.

- Jeg taler rigtig meget om fil-men. Også når der ikke er nogen,der lytter, siger han grinende og til-føjer:

- Men da Ayan spurgte, om jeg

ville være med i det her arrange-ment, var det jo ekstraordinært,fordi der var en interesse blandtDansk Somalisk Union for at mødedem, der havde lavet filmen. Og jegkan ikke forestille mig en situation,hvor jeg ikke skulle møde op ogsvare på spørgsmål fra denne kant.

René Ezra er især glad for, atpublikum denne aften kunne ud-veksle synspunkter og høre hinan-

dens oplevelser af filmen.- Det er netop sådan noget, et

arrangement som det her kan: ladepublikum møde publikum. Et øje-blik taler de med hinanden. Hvis énnærer en frygt for, at filmen efterla-der et stereotypt indtryk af folkmed somalisk baggrund, så sidderder et menneske lige ved siden af,som har oplevet det på en andenmåde, end den første frygtede, for-

tæller René Ezra glad.Ifølge Ayan Mouhoumed er det

da heller ikke sidste gang, at DanskSomalisk Union vil stå bag arran-gementer som dette. Arrangemen-ter, der skaber debat og forum for,at flere stemmer kan komme tilorde.

- Vi er kun lige begyndt, slårhun fast. z

Piraternes synsvinkelDet skortede ikke på fremmødte, da Dansk SomaliskUnions første arrangement løb af stablen i Grand Teatret iKøbenhavn. Aftenen startede med en fremvisning af denbiografaktuelle »Kapringen«. Herefter stillede publikumspørgsmål til filmens producer René Ezra – og spørgsmålenevar mange. Det var især valget af fortællevinkel i filmen, der fikfolk til at række en kritisk hånd i vejret.

Shamsa Scego (tv.), Ayan Mouhoumed (mf.) og Abdulqadir Bashir Hussein (th.)som har arrangeret filmaftenen sammen, giver de sidste informationer, før lysetslukkes, og filmen går i gang.

René Ezra, producer på »Kapringen«, mødte etspørgelystent og interesseret publikum, da handeltog i Dansk Somalisk Unionsfilmarragengement.

FO

TO

: H

EL

EN

EC

HR

IST

EN

SE

N

26 OPINIONEN Kultur10/2012

SEYMA SERT ALTAY

Efteråret står i fuldt flor. Gule,orange og brune blade pryder as-falten, og duften af fugtig træbarkkildrer i næsen. Midt i al efterårsru-sken er der stadig liv i de små haverog på markerne rundt i landet - ogher spirer bønnen løs.

Oprindeligt kommer bønnenfra Mellemamerika, men grøntsa-gen kommer til Europa i 1500-tal-let, og i 1647 nævnes den for førstegang i Danmark.

De to mest almindelige arter iDanmark er pralbønne og have-bønne. Bønner er varmekrævendegrøntsager, hvilket gør det svært atdyrke bønner i Danmark, som lig-ger på nordgrænsen for dyrkning.Derfor er dyrkning af bønner iDanmark som industri ophørt,men gennem årene er selvpluk-ning på mindre marker rundt omi landet blevet populært.

Med hensyn til ernæring til-hører bønnen kategorien af mo-derat energiholdige grøntsager.De er proteinholdige, indeholderkostfibre såsom A-, B-, og K-vi-tamin, og mineralet kalcium ogfungerer som en god erstatningfor f.eks. kød. For at kunne be-vare alle vitaminerne og mine-

ralerne er det bedst at dampe bøn-nerne eller blanchere dem frem forat koge dem.

Ingredienser (4 personer)

4 bagekartofler400 gram bønner4 laksefiletter2 dl piskefløde2 spiseskefulde smør

Dressing

1 dl olivenolie1 limefrugt100 gram revet Primadonna-

ostCa. 10 basilikumbladeHavsalt

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skærdem ud i tern. Put dernæst kar-toffelternene ned i en gryde, somdu fylder med vand, til vandetdækker kartoflerne. Mens kar-toflerne koger i ca. 30 minutter,dampes bønnerne. En praktiskog sund måde at dampe bøn-nerne på er at bruge en gryde,der kan dampkoge. Bønnernesættes til at koge i fem minutter.

Lad dem blive i gryden, når de erkogt færdigt, så de holder på var-men indtil servering.

Stik en gaffel i kartoflerne for attjekke, om de er bløde nok til at dekan moses. Når de er bløde hælderdu piskefløde og smør i og moserdet hele til en ensartet masse. Ladmosen stå i gryden mens du tilbe-reder laksen og dressingen, hermedkan den også trække og opsugemere smag.

Grill herefter dine laksefiletterfem minutter på hver side. Du kanbruge en grill, hvis du har sådan en,men en grillpande eller en almin-delig pande kan også gøre det.

Dressingen består af olivenolie,saften fra en hel presset lime, hak-kede basilikumblade og revet pri-madonna ost, der blandes op medhavsalten i en skål. Vend dressingensammen med bønnerne.

Smag til med salt og peber og såer du klar.

Find en tallerken frem, som duvil bruge til serveringen af din ret.Placér kartoffelmosen på den eneside af tallerkenen, som toppesmed marinerede bønner. Laksefi-letten placeres lige ved siden af, sådet hele ser lækkert og indbydendeud. Velbekomme! z

Grillet laksefilet med kartoffelmos ogbønner i basilikum-marinadeSynes du, det er trist, at regnen pisker ned, fordi efteråret er kommet? Fryser du, og har du mest af alt lyst tilat blive liggende under den varme dyne? Kom med ud og nyd efteråret! Tag dine venner og familie underarmen og find en pluk-selv-mark, hvor der gror bønner. Fordi nu er det bønnesæson.

FOTO: SEYMASERTALTAY

10/2012

Kultur OPINIONEN 27

Opinionen har fundet de mestinteressante tværkulturelle events i den

kommende måned til dig. Forslag tilevents i næste måneds kulturkalender?

Send en mail til:[email protected]

Bazar FynGør dine indkøb til en oplevelse i Bazar Fyn.Kom og smag det bedste fra hele verden -samlet under ét tag midt i Odense.Læs mere på www.bazarfyn.dk

Tid: tirsdag-søndag kl. 10.00-18.00Sted: Bazar Fyn, Thriges Plads 3-7, 5000Odense CPris: afhænger af hvor meget du køber

Uafsluttede fortællingerKunstner Maj Hasager har talt med ni kvinderom tilhørsforhold, fortid og nutid. Kvindernehar alle immigrantbaggrunde og kommer frahver deres boligafdeling i Vollsmose. Sam-talerne er efterfølgende indtalt på dansk,arabisk og tyrkisk og kan høres i Immigrant-museets gange.Læs mere på www.immigrantmuseet.dk

Tid: 22. juni 2012-24. juni 2013Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520FarumPris: gratis

Alles in OrdnungFotoudstilling af den tyske fotograf AndreasMeichsner. Hans kunst fokuserer på moderneaspekter af det vesteuropæiske samfund,især det stigende behov for sikkerhed ogstruktur.Læs mere på http://www.odense.dk/vollsmosekulturhus

Tid: 12. september-2. november.Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé14, Odense NØPris: gratis

Beyond Guilt – The TriologySkyldfølelsen er lagt på hylden i de israelskekunstnere Ruti Sela og Maayan Amirsvideotrilogi Beyond Guilt. De to kvinder løftersløret for en lyssky underverden blandt sol-dater, sexdates og prostituerede.Læs mere på www.aarhuskunstbygning.dk

Tid: 29. september-22. decemberSted: Århus Kunstbygning, J. M. Mørks Gade 13,8000 Århus CPris: 0-45 kr.

Christophe Sawadogo –Burkina FasoPå udstillingen kan man se værker af en afVestafrikas store, unge kunstnere. ChristopheSawadogo arbejder med tegning, kalligrafi,maleri og musik samt temaer som skævressourcefordeling og næstekærlighed.Læs mere på www.aakb.dk/biblioteker/hojb-jerg/event/christophe-sawadogo-burkina-faso

Tid: 3. oktober-30.oktober kl. 18:00Sted: Højbjerg Bibliotek, Oddervej 74, 8270Højbjerg.Pris: gratis

Hvor regnbuen enderEt moderne familieeventyr. Forestillingen han-dler om, hvordan venskaber knyttes på tværsaf forskelligheder. Der skabes grobund forsamtaler om fordomme, omsorg, moral ogsamvittighed. Læs mere på http://www.odense.dk/WEB5/VollsmoseKul-turhus.aspx

Tid: 9. oktober kl. 10.00 og 14.00Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé14, 5240 Odense NØPris: gratis med tilmelding

Nørrebros InternationaleBørnekulturfestivalFor at hylde mangfoldigheden på Nørrebro,styrke inklusion og nedbryde fordommeafholdes en kulturfestival for børn. Her kanbørn og ledsagende voksne lære om rigdom-men ved kulturel diversitet og tværkulturel di-alog.Læs mere på www.byen-under-stjernerne.dk

Tid: 17. oktober kl. 10.00-17.00Sted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7,2200 København NPris: gratis med tilmelding

Oplev cubansk-jødisk musik isærklasseEn livlig musikoplevelse med Roberto Ro-driguez and the Cuban Jewish All Stars. Ban-det spiller medrivende, energisk musik medrødder i både klezmer og traditionellecubanske rytmer.Læs mere på http://www.mosaiske.dk/kul-tur/kulturnyheder/oplev-cubansk-j-disk-musik-i-s-rklasse-i-k-benhavns-synagoge

Tid: 18. oktober kl. 19.30Sted: Københavns Synagoge, Krystalgade 12,København KPris: 245 kr.

Cuba før og efterForedrag og fotos ved journalist Leif Wivelsted,der giver et indblik i Cubas udvikling fra år 1492og frem.Læs mere på www.kultunaut.dk/perl/ar-rmore/type-nynaut?ArrNr=5706939

Tid: 23. oktober kl. 19.30Sted: Gyngen, Mejlgade 53, Århus CPris: 130-260 kr.

Islam og Vesten – hvorfor vi ikkekan forstå hinandenForedrag ved Herbert Pundik. Pundik ertidligere chefredaktør på Politiken og fungerernu som seniorudenrigskorrespondent og kom-mentator på avisen.Læs mere på www.hanstausenskirke.dk

Tid: 23. oktober kl. 19.30Sted: Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62,5000 Odense CPris: 50-150 kr.

Karen MukupaMukupa blev født i Zambia, voksede op i Tan-zania og kom til Danmark som 15-årig. Hendesmusik er en skøn fusion af afro, soul, hip hopog reggae.Læs mere på http://www.kultunaut.dk/perl/ar-rmore/type-nynaut?ArrNr=5706942

Tid: 25. oktober kl. 21.30Sted: Gyngen, Mejlgade 53, Århus CPris: 80 kr.

Film og foredrag: Prisbelønnetiransk drama med oplæg vedorganisationen Frit IranAftenen med et oplæg ved Frit Iran omytringsfrihed i Iran. Derefter vises en film fra2011 om et ægtepar fra Teheran og deresoplevelser i Iran. Filmen har blandt andet vun-det en Oscar for bedste udenlandske film.Læs mere og køb billet på www.genbib.dk/for-side

Tid: 25. oktober kl. 19.00-22.00Sted: Gentofte Bibliotek, Ahlmanns Allé 6,2900 HellerupPris: 50 kr.

Godt nyt fra CongoTo medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælpfortæller om livet i Congo og organisationensprojekter i området. Bliv klogere på landet ogmeget mere.Læs mere på www. fkb.dk

Tid: 30. oktober kl. 19.30Sted: Frederiksberg Hovedbibliotek, FalkonerPlads 3, 2000 FrederiksbergPris: gratis

Hvordan går det arabiske forår?Foredrag ved journalist Anders Jerichow, dergiver en aktuel status på udviklingen iMellemøsten, hvor der overalt kæmpes formenneskerettigheder og demokrati.Læs mere på www.noedebro-kro.dk

Tid: 31. oktober kl. 19.30Sted: Forsamlingshuset Nødebo Kro, Nøde-bovej 26, FredensborgPris: 50 kr.

Foredrag om romaerJournalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahlfortæller om romaernes historie, kultur og lev-evilkår i dag. Kom og bliv klogere på Europasstørste mindretal.Læs mere på www.immigrantmuseet.dk

Tid: 1. november kl. 19.00Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520FarumPris: gratis (tilmelding senest 31. oktober)

Koranen og dens genspejling i islamisk kunstOmvisning ved Johann Herman RumpLæs mere på www.davidmus.dk

Tid: 3. november kl. 14.00 og 15.00Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, 1306 København KPris: gratis

No sombreroEn udstilling der fejrer mangfoldigheden imexicansk samtidskultur og afviser stereotypetemaer som sombreros og kaktusser. De ungemexicanske kunstnere på udstillingen favnerinnovative ideer og teknikker uden at vendederes mexicanske identitet ryggen.Læs mere på www.kulturogfritid.kk.dk/ver-denskulturcentret

Tid: 5.-18. novemberSted: VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7,2200 København NPris: gratis

Velfærdssamfundet til debatMød blandt andre Niels Finn Christiansen(historiker, mag.art., dr. phil) og PernilleRosenkrantz-Theil (MF) til en dag med oplægog debat.Læs mere på www.odense.dk/vollsmosekul-turhus

Tid: 7. november kl. 10.00-15.30Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé14, 5240 Odense NØPris: 100 kr.

Kærlighedshistorier i deneuropæiske og islamiske kunstOmvisning ved Helene Lykke Evers.Læs mere på www.davidmus.dk

Tid: 10. november kl. 14.00 og 15.00Sted: Davids Samling, Kronprinsessegade 30-32, København KPris: gratis

Foredrag om romaerJournalist og forfatter Malene Fenger-Grøn-dahl fortæller om romaernes historie, kultur oglevevilkår i dag. Kom og bliv klogere på Europasstørste mindretal.Tid: 1. november kl. 19.00Sted: Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, 3520FarumPris: gratis (tilmelding senest 31. oktober)

Alles in OrdnungFotoudstilling af den tyske fotograf Andreas Me-ichsner. Hans kunst fokuserer på moderne as-pekter af det vesteuropæiske samfund, især detstigende behov for sikkerhed og struktur.Tid: 12. september-2. november.Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14,Odense NØPris: gratis

FO

TO

: D

AN

SK

FO

LK

EM

IN

DE

SA

ML

IN

G

28 OPINIONENDebat11/2011

AF MUSTAFA HUSSEIN

Ekstern lektor ved Institut for Kulturog Identitet, Roskilde Universitet

Ikke for længe siden anklagede den israel-ske regering den tyske forfatter, Günter Grass,for at være anti-semitisk pga. en tekst, hvori hanhavde kritiseret både Iran og Israel. Det skabteen hed debat også herhjemme i næsten alle to-neangivende medierne. Ikke et eneste medie ilandet kaldte den pågældende tekst 'Israelkri-tisk' eller 'jødedommenskritisk'. Og det sammeer tilfældet, hvis nogen skulle have forsøgte athåne troende kristne - fx da Føtex ville sælgesandaler med Jesus-portrætter på.

Men hvilke rationaler ligger bag, at en filmsom »Innocence of Muslims« betegnes som »is-lamkritisk« i de danske medier, selvom der ikkeer skyggen af kritikken af islam i den vulgærevideo?

For mig at se er der kun én - en hvad sprog-forskere har kaldte »formildelses-strategien« inormalisering af en 'anti-' diskurse mod folkpga. deres tro, race, køn, osv. Det er efterhån-den blevet til en rutine i de danske medier at en-hver propaganda mod muslimer og deres troreduceres til islamkritiske begivenhed.

Kan man ikke skelne mellem en ’anti-’pro-paganda og kritikken af en tro, når det gældermuslimer? Denne forskelsbehandling og neo-logisme i mediesproget adskiller Danmark fraresten af de civiliserede samfund i verden - nårman ser bort fra nogle populistiske aviser i

Norge.Det kan da ikke være et simpelt spørgsmål

om ytringsfrihed, når det i høj grad berører gradselve etikken i journalistisk sprogbrug. Dennemediepraksis forhindrer integration og op-muntrer andre til at blive ved med at producerevulgære anti-muslimsk og anti-islam propa-ganda. z

Islamkritiske film?

Af PER STIG MØLLEROrdfører vedr. Færøerne og Grøn-land, Konser vat ive (MF)

Ved Wiener-kongressen i 1814 blev detdansk-norske fællesrige flækket. Norge blevoverdraget til Sverige, men Danmark be-holdt Island, Færøerne og Grønland. Disseområder havde ikke sejrherrernes bevå-genhed.

I 1944 tog Island sin selvstændighed,hvorefter Rigsfællesskabet har bestået afDanmark, Færøerne og Grønland. DetteRigsfælleskab er hjemlet i den danskeGrundlov, men den forhindrer jo ikke Fæ-røerne og Grønland i at følge Islands ek-sempel. Den sætter derimod grænser for,hvor meget, der kan overføres til regerin-gerne på Færøerne og i Grønland.

F.eks. præciserer Grundloven, at »kon-gen« fører Rigets udenrigspolitik, hvilket vilsige: den danske regering. For at bøde pådette indgik jeg på regeringens vegne i 2003og 2004 Itellek- og Famjin-aftalerne medGrønland og Færøerne, som sikrer deresinddragelse, når der træffes udenrigspoliti-ske beslutninger, som vedrører dem.

Rigsfælleskabet er opstået ved forskelligehistoriske begivenheder og 'tilfældigheder',men det er der nu engang og binder os sam-men, menneskeligt, kulturelt og politisk.Det er en berigelse for os alle, og det vil væreet tab for os alle, om det opløses. Derfor skal

det hele tiden moderniseres, for selvfølgeligskal Færøerne og Grønland ikke styres fraKøbenhavn.

Rigsfællesskabet er samtidig en sikker-hedspolitisk paraply over Færøerne ogGrønland, som de skal tænke meget over,om de vil klappe sammen, og hvad virknin-gerne måtte kunne blive heraf? Får dissemed tiden mere og mere strategiske områ-der med små befolkninger i længden lov atligge uberørt af kommende stormagts-in-teresser? Det kan de i hvert fald ikke regnemed.

Derfor er min anbefaling: Lad os tilgavn og glæde for os alle bevare, udvikle ogforny dette fællesskab. Det skal ikke være etfællesskab, man føler sig tvunget ind i, menet fællesskab, man føler sig godt tilpas i. Kunsådan kan det overleve. Og bør det over-leve.z

Vi gavner alle af detnordiske fællesskab

AF MUSTAFA GEZEN

Religionshistoriker og formand for Mus-limernes Fællesråd

Der er mange ting at sige om den reaktionfilmen »Innocence of Muslims« har haft,selvom denne film ikke fortjener nogen op-mærksomhed og som så tydeligt udeluk-kende var en provokation. Igen fik vi en debatom ytringsfriheden og igen skulle vi høre'kloge' ord om, hvor vigtig det er at bevare ogværne om ytringsfriheden. Et godt svar pådenne form for udtalelser kom fra Uffe Elle-mann Jensen, som sagde i sin blog på Ber-lingske: »Ytringsfriheden er jo en ret – og ikkeen pligt. Og man skal nu engang tænke overkonsekvensen af de ytringer, man føler trangtil at sende ud i rummet«. Kloge ord fra en vismand. Alle muslimer er klar over, at filmensindhold er forkasteligt, derfor er det mig engåde, at man demonstrerer imod filmen.

Filmens indhold er på ingen måde repræ-sentativ for de lande og regeringer, der bliverbeskyldt. Vi har set adskillelige udtalelser frastatsfolk, der klart tager afstand fra filmen og

maner til sund fornuft. Jeg står derfor uforstå-ende over for mennesker og grupper, der de-monstrerer uden for den amerikanske am-bassade i ny og næ, som efter min mening erdet forkerte sted, hvis man vil noget kon-struktivt. Demonstrationer er symbolhandlin-ger, der ikke er essensen af, hvad man burdegør, hvis man vil udvise kærlighed og respektfor Profeten Muhammed (må fred være medHam). I de demokratiske samfund har man fri-hed til at gøre og sige, hvad man har lyst til, ogman kan demonstrere fredeligt over hvadsom helst, men det signal man sender, bliver

ikke altid det, man havde tænkt sig.En kristen fundamentalistisk sekt stod an-

giveligt bag filmen og andre grupper og men-nesker gik amok med voldshandlinger i islamsnavn. Både den kristne sekteriske gruppe, derstod bag filmen, og muslimer, der handler vol-deligt, er ikke repræsentanter for majoriteten afkristne og muslimer, som har et helt andet per-spektiv på, hvordan man gensidigt forårsagerstørre respekt, forståelse og samarbejde. Et ek-sempel på proaktive handlinger er en forplig-tende udtalelse, som muslimer og kristne harlavet i København.

Kristen-muslimsk dialog

Det nytter ikke at reagere på en film, der in-gen betydning har, men proaktiv handling ervejen frem. Den 25.-28. oktober 2012 blev derafholdt en kristen-muslimsk dialog konfe-rence med deltagere fra Danmark og Mellem-østen. Denne konference var den sidste af endobbeltkonference arrangeret af Danske Kir-kers Råd, Muslimernes Fællesråd og The ArabGroup for Muslim Christian Dialogue. Konfe-

rencen var sponsoreret af Udenrigsministerieti forbindelse med 'det arabiske initiativ'. Kon-ferencen forløb rigtigt godt og det hele endtemed en fælles udtalelse, hvor man som kristneog muslimer forpligtede sig over for hinanden.Dvs., at man forpligtede sig på, at man vilværne om hinandens rettigheder både i Dan-mark og i Mellemøsten. Man vil »fremme enkultur af tolerance og lighed«. Med andre ord:hvad nytter det at beskylde hinanden, når mani stedet kan »fremme kunsten at leve sam-men«. z

Kunsten at leve sammen

Har du en holdning, en mening eller en indsigt, du gerne vil dele med Opinionensandre læsere?Send et læserbrev til [email protected]!Husk altid navn, adresse og stillingsbetegnelse. Vi tillader os at forkorte indlæg tilpassende størrelse. Foreslåede overskrifter kan blive ændret.Læserbreves indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger ogOpinionen kan ikke drages til ansvar herfor.

Skal vi danne enopinion sammen?

11/2011

Debat OPINIONEN 29

DITTE NIYAH SOLGAARD

Statskundskabsstuderende ved AarhusUniversitet og journalist

På Udenrigsministeriets hjemmeside forrejsevejledninger står der, at vi danskere frarå-des at rejse ind i arabiske og muslimske landemed israelske indrejsestempler i passet - ogomvendt. Men hvorfor? Fordi Udenrigsmini-steriet påpeger sandsynligheden vurderer, at vivil blive nægtet indrejse ved enten den ene el-ler den anden parts tilstedeværelse i passetgrundet politiske magtkampe. Men er det detsamme som at det faktisk vil medføre et reeltindrejseforbud hvis vi forsøgte? Nej.

Er det så det samme som, at vi som dan-skere skal lade være at rejse mellem Israel ogarabiske og muslimske lande med sammepas for at undgå et potentielt besvær? Nej, hel-ler ikke.

Til Iran med israelske stempler i passet

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til blandtandet Iran, hvor jeg rejste ind med israelske

stempler i passet. Det var ikke svært. Faktisk,sagde de i den iranske paskontrol blot: »Nice«og »Welcome to Iran« og det var det. Måske varjeg bare heldig? Eller måske vil det være sådanfor de fleste danskere, der forsøger? Svaret fårjeg nok aldrig. Jeg rejste efterfølgende også indi Israel med iranske stempler i mit pas. Jeg rej-ste ind i Libanon, Jordan, Irak og Egypten medisraelske stempler i passet. Og gæt selv hvor-dan det gik, hvis nu jeg giver en lille ledetråd derstarter med »G-O« og slutter på »D-T«. Må-ske var jeg bare heldig? Eller måske vil det ogsåvære sådan for de fleste danskere, der forsøger?Svaret herpå får jeg nok heller aldrig.

Den danske frihed er unik

Hændelsen har gjort mig opmærksom påvores enestående og unikke muligheder somdanskere med det røde pas som rejsekom-

pagnon: nemlig muligheden for at gøre voresegne erfaringer uagtet vores politisk udstukneanvisninger. Og novra om det er en mulighedaf dimensioner! Dét er saftsuseme frihed så detbatter!

Det er tilmed frihed i en sådan grad, at visom danskere reelt kan bedrive såkaldt »pub-lic diplomacy« i bogstaveligste forstand. Vi kanrejse ud som enkeltindivider, uagtet hvad vo-res regering lægger op til af politiske forslag ogselv vise flaget for det Danmark VI vil repræ-sentere. VI kan i sagens mest direkte forstandvære vores eget lands ambassadører og sige:

»Hej, jeg er dansker og nysgerrig på lige præ-cis dig – oplys mig«. Og det i nærmest hvilketsom helst land, vi har ønske om at besøge. Prøvlige at tænke en seriøs gang over hvor mangeandre landes borgere, der reelt har samme be-vægelsesfrihed? Jeg har svært ved at finde retmange andre landes borgere i samme kategorisom os, når det kommer til 'indrejse-neutrali-tet', udover måske nordmænd og svenskere.

For når vi som danskere rejser ud i verdener det min oplevelse, at vi er velkomne. Vi skalikke betale et højere visumgebyr som mangeamerikanere skal i Mellemøsten, vi skal ikke vi-siteres og forhøres mere intenst som mange ira-nere skal i Europa, vi skal ikke have vores ba-gage tjekket igen og igen som mange arabereskal ved indrejse i USA. Vi skal ikke forhøres ogstrippes på krop og sjæl som andre med ikke-vestlig nationalitet skal i Israel. Og måske er deten selvfølgelige for nogen. Men det forhold, at

vi faktisk bare glider ind gennem de fleste kon-tinenters paskontrol vidner om en status derstår fuldstændig uden sammenligning. Og ervi egentlig selv klar over hvor kæmpe stort etprivilegium, det er? Helt ærligt, så tvivler jeg.

Lad os udfordre vores egen selvtilfredshed

Derfor vil jeg gerne spørge: bruger oganerkender du selv denne frihed?

Eller er der en lille snert af sandhed i minoplevelse af, at vi, mig og mine danske me-dunge, mest af alt er så tilstrækkeligt selvtil-fredse, at når vi skal have en ordentlig én på op-leveren, en velfortjent ferie efter en lang og hårdtid med lektier og eksaminer eller på vores livseventyr, så rejser vi fra kyst til kyst på motor-cykel i USA. Vi bungyjumper og river-rafter iNew Zealand. Vi drukferierer til Moonlightparty i Thailand. Vi betaler for, at se ping-pongshow i Vietnam og fordømmer efterfølgendekvindelig prostitution. Vi surfer de australskebølger, klapper en tam koala og ser delfinhopi Seaworld. Med andre ord: rejser vi primært udtil vestligt rygklapperi? Til fællesskål og en isce-

nesat virkelighed tilstrækkelig pumpet med ad-venture og adrenalin, som var vi hovedperso-ner i vores egen perverterede romantiske ac-tionfilm?

Jeg ville sige »ja« - but correct me if I’mwrong, I would love it if that was actually notthe case.

Min tvivl går på om vi danske unge reeltrejser ud til (selv-)refleksion og (selv-)kon-frontation af vore egne fordomme og forfor-ståelser nu vi faktisk har muligheden? Tør vi –ja, tør DU rejse til steder og møde mennesker,der spørger dig som dansker »hvorfor?« og ud-fordrer netop denne fornævnte selvtilfredshed?Aner vi, hvor godt vi har det? Aner vi, hvor frievi er?

Helt ærligt, så tvivler jeg.Hvorfor vælge den selvforherligende vej?Vi har alle muligheder for at dygtiggøre os

uddannelsesmæssigt og forståelsesmæssigt

med hurtigt og censurfrit internet, gratis ud-dannelse og opfordring fra både hjemlig op-dragelse og samfundsmæssige institutionertil at rejse ud og opleve - at tænke selv og formedet liv, vi lige præcis selv ønsker – og se den ver-den, vi ikke ser til daglig, blive konfronteret medspørgsmål om hvorfor vi tænker, lever oghandler som vi gør – og vokse i, at finde sva-rene herpå.

Når de danske medier fortæller at, Irak erustabilt, at Iran beriger uran og Pakistan avlerterrorister, betyder det så, at vi helt skal slå vo-res hjerne fra og tro det er den eneste sandhed?Nej, og det gør vi selvfølgeligt heller ikke allesammen, men vi skal altså gøre mere end blotskifte TV-kanal og lukke avisen i protest elleracceptere Udenrigsministeriets sandhed somden eneste. Det betyder, at vi alternativt kantænke: FANTASTISK, jeg har min frihed til atundersøge det selv. Og så gøre det. Vi har båderåd, evne og reel bevægelsesfrihed til at se tin-gene med vores egne øjne. Så kom afsted ven-ner.

Folk går i døden verden over for frihedentil at bevæge sig frit. Vi danskere går på druk og

slår mediekritikken på autopilot for at slippe for,at forholde os til de pligter som vores rettighe-der medfører; nemlig at vi gør brug af dem.

Lyt til de lokale

Et godt sted at starte kunne være at lytte tilde mennesker, Udenrigsministeriets vurderingvedrører, nemlig de virkelige eksperter på,hvordan livet er i Mellemøsten eller et hvilketsom helst andet sted. Med andre ord: de lokale.For så kan DU sige, at DU har været der, hartalt med folk og set deres virkelighed. Og detkan ingen tage fra dig. Ingen kan sige, at detikke passer, lige præcis det, som DU har set. Ogførst dér har vi reelt et grundlag for, at kunneudtale os bare lidt om andre og om hvordan,de reagerer i mødet med os.

Vi er alle sammen danske ambassadører.Og det er en gave der forpligter.z

Vi er alle sammen danske ambassadører

30 OPINIONEN Gode Råd11/2011

- Jeg møder flere og flere tilskadekomne,som ikke er klar over, at uheld i forbindelsemed en gratis vennetjeneste i mange tilfældekan anerkendes som en arbejdsskade – ogdermed ved de heller ikke, at de kan få er-statning for mén og erhvervsevnetab gennemArbejdsskadestyrelsen, fortæller advokatFatma Yandim fra ADVODAN i Næstved.

Hun oplever, at mange får anmeldt ska-den for sent og dermed går glip af mulighe-den for erstatning. En eventuel arbejdsskadeskal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen se-nest et år efter, at uheldet er sket.

Betingelser for anerkendelse afarbejdsskade

Ifølge advokaten kan en skade, som er op-stået ved selv helt korte og tilfældige tjenesterudløse erstatning, hvis styrelsen vurderer, at derelevante betingelser er opfyldt.

- For det første er det en betingelse, at duhar udført et stykke arbejde i en anden personsinteresse og ikke for din egen skyld. Dernæster det en betingelse, at den hjælp, som du hargivet, virkelig var nødvendig – fx er det afgø-rende, om modtageren ellers havde væretnødt til at få en anden til at hjælpe. Det er ogsåen betingelse, at modtageren enten har op-fordret dig til at hjælpe, eller at hjælpen i hvertfald er sket på modtagerens initiativ. Sidst erdet også afgørende, hvor længe arbejdet va-rede, og hvor omfattede en opgave, der var taleom, forklarer Fatma Yandim og tilføjer:

- Hvis du hjælper eller gør dine familie-medlemmer en tjeneste, så stiller loven lidtstørre krav til arbejdets karakter. Det gælderogså, hvis du hjælper en af dine nære venner.z

Ulykke under vennetjeneste kan være en arbejdsskadeKommer du til skade, mens du hjælper med at reparere naboens tag, så har du mulighed for at få skaden anerkendt som enarbejdsskade – også selvom skaden sker i din fritid og som en del af en vennetjeneste. Det er der mange, som ikke ved, og de gårdermed glip af en eventuel erstatning.

Fakta: Skyld og ansvar ved vennetjenester

Der kan muligvis være hjælp at hente hos Arbejdsskadestyrelsen, hvis uheldet skulle være ude, når du hjælper en ven. Illustration: Rena Gonatos

I Opinionens juridiske brev-kasse kan du som læser fåsvar på de spørgsmål, dumåtte have, vedrørenderegler og lovgivning. Du kansende dine spørgsmål [email protected]. Allespørgsmål bliver besvaret afadvokat M. Arbab Perveezindenfor 48 timer. Et af despørgsmål, vi modtager, bli-ver bragt i den næste udgi-velse af Opinionen.

Månedens spørgsmål:

HejJeg er blevet gift med min mand

i Marokko. Da jeg kom ”hjem” tilDanmark fandt jeg ud af, at minmand ikke kunne komme med pågrund af de strenge udlændinge-regler. Jeg fik at vide af venner, at jegkunne flytte til Sverige og få minmand der til. Det gjorde jeg så,men nu vil jeg altså gerne tilbage tilDanmark og have ham med. Kanjeg det?

HilsenEn forelsket hustru

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.Jeg mangler en del oplysninger

for at kunne svare dig fyldestgø-rende, men jeg vil forsøge at svarepå dit spørgsmål så konkret sommuligt.

Du kan godt komme tilbage tilDanmark med din marokkanskeægtefælle, hvis du opfylder noglekrav:

• at du er dansk statsborgerog dermed har ret til fri bevægelig-hed inden for EU.

• at du reelt har boet i Sverigei en periode. Det er derfor eksem-pelvis ikke nok, at du alene har haft

folkeregisteradresse i Sverige. Duskal kunne dokumentere, at du harboet i Sverige. Jeg plejer at anbefalefolk, at de skal sikre sig dokumen-tation ved eksempelvis at gemmeopsigelse af den danske bolig, be-taling af husleje i Sverige, få opret-tet bankkonti i Sverige, gemmekvitteringer for transport til og fraDanmark, få et svensk mobilnum-mer mv. Bemærk, at det er til-strækkeligt, at du kan fremvise no-get af den nævnte dokumentation.Der er ikke et (minimums-)krav tilperiodens længde, men normalt ernogle måneder nok.

• at du har opholdt dig i Sverigesom eksempelvis arbejdstager, selv-

stændig erhvervsdrivende, stude-rende eller selvforsørgende.

Opfylder du de nævnte krav,kan du godt flytte tilbage til Dan-mark ved at søge om familiesam-menføring efter EU-retten. Jeg an-befaler, at du søger om familiesam-menføring før du flytter tilbage tilDanmark, det vil sige mens du er iSverige.

Har du brug for at få uddybetovennævnte, eller har du spørgsmåli øvrigt, er jeg naturligvis til rådig-hed.

Med venlig hilsen

Advokat M. Arbab Perveez

(Adil Advokater)

Juridisk brevkasse

Skyldes en skade et hændeligt uheld –dvs. at naboen, som du hjælper, ikke kangøre for, at ulykken sker, så har du mulig-hed for at søge erstatning fra Arbejdsska-destyrelsen. Hvis de godkender ulykkensom en arbejdsskade, kan du fx få erstatningfor mén og erhvervsevnetab samt godtgø-

relse for behandlingsudgifter. Skaden skalanmeldes til Arbejdsskadestyrelsen senestet år efter skaden er sket.

Hvis du hjælper naboen, som uagtsomter skyld i, at du kommer til skade – fx stilleren defekt stige til rådighed – så skal naboenanmelde skaden til sin ansvarsforsikring en-

ten under husforsikringen eller indbofor-sikringen. I de tilfælde betaler naboens for-sikring de erstatninger, der ikke betales afArbejdsskadestyrelsen, fx ødelagt tøj, tabt ar-bejdsfortjeneste samt erstatning for svie ogsmerte.

Find også Opinionenpå Facebook.

Pris Pr. kuv. fra 59,-

Brille medusynlig/glidendeovergang

Vores briller med glidende overgang findes i 3 kategorier:

Standard 799,- Guld 1.499,- til 1.999,- Platin 2.699,- Kan ikke kombineres med andre tilbud.

INGEN ER BILLIGEREFANTASTISK PRIS

OPTIK

www.optikhuset.dk

1999,-Danmarks bedste priser

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800Odense, Fisketorvet 5, tlf.: 6613 7135Randers, Rådhustorvet 6, tlf.: 4466 6008Århus, Klostertorvet 6, tlf.: 8613 6008Silkeborg, Vestergade 35, Tlf.: 8681 0102

-799,inkl. stel, glas m.

glidende overgang

og synsprøve

PRISGARANTI

RENTEFRI

KONTOGEBYR0,

KÆMPE

steludvalg

Talpuslespillet Sudoku løses ved at sætte tallene 1 til 9 i de tomme felter,således at hver række, hver kolonne og hver 3x3 blok, såkaldte 3-boks område,kun indeholder det samme tal én gang.

Talpuslespillet løses ved at sætte tallene 1 til 9 i de tomme felter, således athver række, hver kolonne og hver 3x3 blok, såkaldte 3-boks område, kunindeholder det samme tal én gang. De 3 tal indenfor hver række og kolonneindenfor 3x3 blokken skal være lig med det tal der er markeret udenforSudoku-felterne.

opinionen oktober

Documents