Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011

Standardisering på indeklimaområdetLars GunnarsenStatens Byggeforskningsinstitut

Definitioner

WHO har defineret sundhed således:

Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener.

Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som:

Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

Inde

klim

a f

orsk

nin

g

Nydelse

Komfort

Produktivitet

Sygelighed

Undgå farer

Reproduktion mulig

Introduktion Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m2. Halvdelen af alle investeringer 475.200.000 m2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m2 gennemsnit per år Produktion 55 . 109 kr, Vedligehold 54 . 109 kr

Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer

Ventilation 0.5-5 h-1. 0.3 – 3 l/s m2 etageareal

Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 0.01% Luftforurening fra bil på gaden 0.00000001% Luftforurening fra kraftværk 10 -14

Indeluft

O2: 20,85 %

CO2: 0,035%

H2O: 1,3%

(Volumen)

Udåndingsluft:

O2: 15,3 %

CO2: 3,6%

H2O: 6,2%

(volumen)

Produktion:

CO2: 17 l/h

H2O: 0,07 kg/h

Sensibel varme: 100 W

Forbrug:

Indeluft: 375 l/h

(10,8 kg/døgn)

O2: 20,6 l/h

Voksent menneske i siddende aktivitet(1,2 met)

Lars Gunnarsen

Gener, symptomer og sygdomme

Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer.

Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold.

Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene.

Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd.

Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme.

Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima

Gener, symptomer og sygdomme

Eksponeringer i indeklimaet

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Ventilation (l/s pers)

Uti

lfre

dse

(%

)

0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000

Gasblus

Virus

Udstødning fra benzinbiler

Tobaksrøg

Udstødning fra dieselbiler

Varme overflader med støv

Oksidationsprocesser

Stegeos

Bakteriesporer

Brændeovne

Vejslid

Svampesporer

Bakterier

Katteallergen

Husstøvmide faeces

Pollen

Hår

Partikelstørrelse (µm)Ångstrøm millimeter

Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres.

Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er.

Partikelforureningen er alvorlig ude og inde

Eksponeringer i indeklimaet

Fugt, skimmel og mider

1.Valbjørn og Kousgård i 1983Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986

4.Keiding og Gunnarsen i 2000Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003

2.Valbjørn og Eriksen i 1998Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001

3.Gunnarsen i 1999Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001

18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme

20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst.(15% kontorer, 51% skoler)

22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen.

18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.(18% fugtskader indenfor 5 år)

13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst

Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser

13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader

170 Besvarelser og 87 besøg

36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet!

Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år

Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år

0 1 2 3Ingen Svag Middel Stor

Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig

Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m

Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m2 3-10 m2 < 10 m2

Vækst i tilstødende - - - -rum

Vækst i - - - -indblæsningsanlæg

Meget støv - - - -

Samlet - - - -

Risiko for eksponering

Bygningsassocieret funga

• Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gropå et specifikt byggemateriale

• En given kombination af materiale og fugt vil selektere tilfordel for nogle få arter.

• Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide omhvor fugtigt der har været

Adfærd

35 40 45 50

Ikke de sidste 14 dage

En gang imellem

Dagligt

Relativ fugtighed (% RH)

Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage?

Gode adfærdsregulerende råd

Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behovGør rigtigt rentHovedrengøring forbedrer indeklimaetAnskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold denTag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badetTør ikke tøj i opholdsrumFå udbedret vandskader omgåendeUdeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommerenHusk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventilerBrug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overfladerVælg indeklimamærkede byggevarerBrug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftrækHold dit soverum varmt når du ikke er derSæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

År 2000%

År 2007%

Udlufter 91 76Støvsuger eller vasker gulve 89 84

År 2000%

År 2007%

Tobaksrøg 20 68Fugt 12 48Rengøringsmidler 14 16

Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt

Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaks-røg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske

Dansk standard DSF 3033 1. udgave Godkendt:2010-xx-xx rev. 6, 2010-01-22 clean version

Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools, childrens' day-care centres and offices

Udarbejdet af:

Udarbejdet af: Geo Clausen, DTULars Gunnarsen, SBi, Aalborg UniversitetThomas Witterseh, Teknologisk InstitutHarald W. Meyer, Hillerød Hospital

Sekretariat: Erling Trudsø, Dansk Standard

Erhvervs- og Byggestyrelsen John Noes Jørgensen

Erzün Züfer(Ove Nielsen)

Formålet med en indeklimastandard

• at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet

• at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet

• at øge folkesundheden

Standardens opbygning

Skal omfatte:• boliger • skoler og daginstitutioner • kontorer

Skal indeholde flere kvalitetsklasser (midterste klasse svarer til bygningsreglementets krav)

Følsomme grupper

• Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse, jf. denne standard, vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug

Kvalitetsklasser

• Når der er tale om gener, afspejler de fem klasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse.

De fem kvalitetsklasser

• Klasse A++ Det fremragende indeklima

Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer.

 

• Klasse A+ Det gode indeklima – klart bedre end minimumskravene i bygningsreglementet

I forhold til den bedste klasse vil der i sjældne tilfælde kunne forekomme gener som fx træk eller lyd- og lugtgener.

De fem kvalitetsklasser

• Klasse A Det gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet

Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Der kan lejlighedsvis forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt.

 

• Klasse B Indeklima dårligere end minimumskravene i bygningsreglementet

En del af brugerne kan opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt.

 

Klasse C Det ringe indeklima

Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.

Brugsscenarier

• Vuggestue: 3 m2 pr. barn i opholdsrum

• Børnehave: 2 m2 pr. barn i opholdsrum

• Skole: 6 m3 pr. elev i normal-klasserum

• Kontorer 10 m2 pr. kontorarbejdsplads

Krav til klassifikationssystem

• Robust!– Ingen brugerindflydelse– Ingen effekt af årstid

• Valgte faktorer skal have betydning for– Indeklimaet og/eller– Sensoriske

gener/symptomer/præstation/sygdom• Ikke for dyrt (ca. 5 timer )

Bruttoliste over indeklimaparametre

1. Termiske forhold• Lufttemperatur• operativ temperatur• lufthastighed• strålingstemperaturasymmetri

2. Luftkvalitet• Radon• PM 2,5• Ozon• CO2• CO• NO2• Sedimenteret støv• Formaldehyd• Benzen • Phtalater• Bromerede flammehæmmere• pestisider

3. Lyd• lydtrykniveau • luftlydisolation• trinlyd• Efterklangstid

4. Lys• Udsyn• Dagslysfaktor

(vinduesareal/gulvareal)• Lysstyrke• Lyskontrast

5 Fugt og biologiske parametre• Relativ luftfugtighed• Absolut vandindhold i luften• Vandindhold i byggematerialer• Temperaturen af

byggematerialer• Hundeallergener og

katteallergener • Husstøvmider• Synlig fugt/skimmelsvamp• Skjult fugt/skimmelsvamp

Kriterier for udvælgelse

• Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation• Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer,

præstation, sygdom/død)• Tid før effekten opstår• Evidens (inkl. dosis-respons)• Målbarhed• Samfundseffekt

Valgte parametre

• Luftskifte (målt)• CO2

(beregnet fra luftskiftet og personbelastning)• Termiske forhold, herunder lufthastighed (vurdering)• Radon (målt)• Formaldehyd (målt)• Partikler – (vurdering)• Fugt/skimmel (vurdering/måling)• Dagslys (måling)• Efterklangstid (måling) – ikke boliger

Parametre/værdier: A++ A+ A B C

Ventilationsrate: (l/s m2) 0,30 1) 0,30 1) 0,30 0,2 <0,2Termiske forhold:-Tætte vinduer-Vinduer med dobbelt glas-Luftvarme uden andre varmegivere-Store solbeskinnede vinduer uden sol afskærmning-Rumbaseret justerbar termostatbaseret temperaturstyring -Varmekilder under alle vinduer, herunder også gulvvarme,med en rudehøjde større end . Ved ruder med U-værdi lavere end 1,2 W/m2 K, dog større end 2)

JaJaNejNejJaJa

JaJaNejNejJaJa

JaJaIntet kravNejJaIntet krav

Intet kravJaIntet kravIntet kravIntet kravIntet krav

Intet kravIntet kravIntet kravIntet kravIntet kravIntet krav

Radon: (Bq/m3) 100 100 100 200 >200Formaldehyd: (mg/m3) 0,1 0,1 0,1 0,2 >0,2Partikler:- emhætte over komfur- brændeovn i opholdsrumVed forurenet udeluft:- aktiv tilførsel af filtreret udeluft

JaNejJa, over 0,30 l/s m2

JaJa, hvis den opfylder partikelkrav 3)

Ja, over 0,30 l/s m2

JaIntet kravIntet krav

JaIntet kravIntet krav

Intet kravIntet kravIntet krav

Fugt/skimmelsvamp:VådrumBeboelsesrumLofts- og kælderrumIndhold af svampesporer i støvblandet luftprøve, enzymaktivitetVed indre trækonstruktioner i bygningen, % 5)

-Vinterhalvåret (oktober – april)-Sommerhalåret (maj-september)

Ingen tegnIngen tegn Ingen tegn 4)

Lavt niveau< 10< 13

Ingen tegn 4)

Ingen tegn Ingen tegn 4)Lavt niveau< 10< 13

Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 400 cm2 Ingen tegn 4)

Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2

Lavt niveau< 10< 13

Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm2

Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2

Middelniveau10-2013-22

Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2

Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm2

Tegn på fugt/ skimmelsvamp > Højt niveau> 20> 22

Dagslys: -Dagslysadgang, glas areal /gulvareal, % 6)

- Udsyn, rudernes lystransmittans, LT >25 7)

>0,80 9)

15 7)

>0,75 9)

10 8)

>0,60 10)

7 >0,50

< 7<0,5

Boliger

Boliger Skoler og børneinstitutioner

Kontorer

Ventilationsrate (l/s m2) 

- Skoler  (l/s m2) - Børnehaver (l/s m2) - Vuggestuer (l/s m2)

(l/s m2)

CO2Intet krav  (ppm) (ppm)

Termiske forhold Tætte vinduesrammer Vinduer med dobbelt glas Luftvarme uden andre

varmegivere Sol afskærmning ved store

solbeskinnede vinduer Rumbaseret justerbar termostat Varmekilder under alle høje

vinduer

Som for boliger 

Kontorbygninger < 600m2

Som for boliger

Kontorbygninger > 600m2 Operativ temperatur (ºC) Sommer/VinterLufthastighed (m/s) Sommer/Vinter 

Radon (Bq/m3) (Bq/m3) (Bq/m3)

Formaldehyd (mg/m3) (mg/m3) (mg/m3)

Partikler Emhætte over komfur Brændeovn i opholdsrumVed forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft

Ved forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft

Ved forurenet udeluft:Aktiv tilførsel af filtreret udeluft

Skimmelsvamp Inficeret areal Inficeret areal Inficeret areal

Dagslys og belysning Glas areal /gulvareal Rudernes lystransmittans

Glas areal /gulvareal eller dagslysfaktor

Solafskærmning Rudernes lystransmittans Flimmer Individuelle justeringsmuligheder

Som skoler og børneinstitutioner

Akustik Intet krav Efterklangstid (s)- Klasselokaler- Børneinstitutioner

Cellekontor, 1 person Efterklangstid (s)Storrumskontor, Absorptionsareal

Tiden: tLuftstrøm: qVolumen: V

Koncentration: c

Ændring af forureningsmængden i rummet er lig den udsugede mængde

V dc = - c q dt

Løses ligningen ved integration fås

ln (C q) = - q t / Veller

C q = exp ( -q t/ V)