oplæg ved cand. psych. phd lars peter andersen

Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”

Vold på arbejdspladsenRammer den enkelte-men skal løses i

fællesskab.

IdentificeringForebyggelseHåndtering

Oplæg ved Cand. Psych. PhdLars Peter Andersen

1Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen


Hvorfor skal vold og trusler løses i fællesskab

• Alle kan blive udsat for vold og trusler!– Både mænd og kvinder– Både unge og gamle– Både danskere og ikke-danskere– Både de som er mange timer sammen med

klienter og de som er få timer samme med klienter.

– Både de i risikobrancher og de i ”beskyttede” brancher.


Hvor udbredt er vold og trusler på arbejdspladsen og hvem rammes?

• Resultater fra NAK 2010 viste:– 7, 5 % af arbejdsstyrken er udsat for vold– 10,6 % er udsat for trusler.– En stigning fra 2005 på 4,2 % i vold– En stigning fra 2005 på 4,3 % i trusler


Risikobrancher

• Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der:– Opbevaring / administration af eftertragtede

værdier.– Udøvelse af kontrol / magt– Tæt kontakt til vanskelige klienter.



Risikobrancher for vold

• 31 % af politi – og fængselspersonale• 25 % af undervisere / omsorgsmedarbejdere• 24 % pædagoger / pædagogmedhjælper• 21 % i hjemmeplejen• 11 % dagplejere• 11 % sygeplejersker.Landsgennemsnittet på 7,5 %.



Risikobrancher for trusler• 45 % af politi- og fængselspersonale• 31 % undervisere / omsorgsmedarbejdere• 27 % pædagoger / pædagogmedhjælpere• 22 % socialrådgivere• 20 % sygeplejersker• 19 % læger.• Landsgennemsnit: 10,6 % er udsat for trusler.



Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år

• Teknikere: 6%• Ingeniører: 5%• EDB-folk: 13 %• Folkeskolelærere: 12%• Postbude. 8%• Ekspedienter: 5%• Ejendomsfunktionærer: 4%• Tømrere: 4%


Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år

• Teknikere: 8%• Ingeniører: 6%• Folkeskolelærere: 16 %• Medie – og reklamefolk: 11 %• Chefer: 10%• Postbude: 9 %• Tømrere: 8 %’• Socialrådgivere: 22 %


Men hvad er vold og trusler

• Historien om Solveig


IdentificeringHvad er vold og hvad er trusler?

• Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev?

• Er det vold, når en dement borger slår med stokken?• Er det vold når en SOSU på truende vis bliver kaldt

”smatso”?• Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen,

men rammer ved siden af.• Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i

hoved på en sygeplejerske?


Definition af vold og trusler

• Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: “Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).


Psykologiske definitioner på aggressioner og voldshandlinger.

• ”Menneskelig aggression er adfærd, som er rette mod et andet menneske, og som udføres med den umiddelbare hensigt at påføre skade på ofret”. (Anderson & Bushman, 2002).

• Altså det særlige ved aggressioner / vold i forhold til alle mulige andre handlinger er, at handlingen har til hensigt at skade en anden.


Forskellig former for vold/trusler

• Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende.

• Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. – Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel

kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde.


Fra forskningen:Hvilke typer af vold og trusler forekommer

oftest?DATA:• Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca.

60 %.• Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %.• Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %.• Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %.


Opsamling

• Hyppigste former for trusler:– Blive råbt ad på truende vis.– Blive kaldt nedværdige ting på truende vis

• Hyppigste former for vold:– At blive skubbet– At blive nappet


Hvem overfaldes?• Hypoteser:• Kvinder• Yngre • Ny-danskere• Vagtpersonale• Dem, som er mest sammen med klienter


Risikopersoner• Forskelle i køn og alder, men:

– Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder– Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper

• Jo mere tid med borgeren, jo større risiko• Skæve vagter er en risiko• ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG

TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM.



Forebyggelse:Vold og trusler rammer den enkelte, men er et

organisatorisk problem

• Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle.

• Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen

• Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at forebygge vold og trusler.

• Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.


Forebyggelse

• Historien om Hjørdis I


Sekundær victimisering

• Når offeret bliver gjort til offer igen– Offeret gøres til syndebuk– Kollegerne beskytter sig mod den tanke at de

selv ligeså godt være blevet overfaldet.– Det gøres ved at finde noget som offeret sagde

eller gjorde –eller ikke gjorde eller sagde– Fx ”Det har klienten nu aldrig gjort mod mig” eller

”Det sker aldrig i mine timer”


Sekundær viktimisering

• Er ødelæggende af flere grunde:– Det efterlader ofret med skyldfølelser og tvivl om

egne evner– Muligheder for organisatorisk læring udebliver– Fejlprocedurer opdages ikke


Niveauer af forebyggelsestiltag

• Ændringer i omgivelserne

• Organisatoriske og administrative ændringer.

• Faglighed


Ændringer af omgivelserne

• Lys• Sikkerhedsudstyr fx alarmer• Nummeret kødannelse • Fjerne værdier• Behagelig og rummelige fysiske omgivelser


Organisatoriske og administrative ændringer.

• Sikre godt psykisk arbejdsmiljø, • Registreringssystemer og analyse af hændelser• Oplæring og introduktion• Hensigtsmæssig og realistisk planlægning• Aktive procedurer og politikker


Faglighed

• Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering

• Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd

• Kendskab til advarselssignaler• Supervision og læring


Eksempler på faglighed• ”Ja og finde ud af hvor de er og altså aflæse de små

signaler. Hvordan….ser eleven ud? Og når der begynder at blive lidt høj stemmeføring, så går jeg ned i niveau. Altså hele tiden med den her low arousel tilgang…bevæge dig ned ad konflikttrappen (kvindelig lærer).

• … Jeg måtte virkelig slå knuder på mig selv for at være så hård som vi var i starten så for mig var det i al fald godt for mit psykiske arbejdsmiljø at det var helt ok at gøre sådan (at tage udgangspunkt i elevens behov) og det har jo også haft effekt…vi bliver jo stort set ikke slået mere eller bidt.” (Kvindelig lærer).


Gør det rigtige… - Håndtering umiddelbart efter en episode

Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af:Psykisk førstehjælp

– umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger

•Opfølgende samtale – mere systematisk og struktureret samtale med alle

de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden

29


Opfølgning på længere sigt

30

De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter.


HVORFOR HÅNDTERING?Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og

trusler• 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt

en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003).

• Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008).

• En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005).

• En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)


Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler

• 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003).

• Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008).

• En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005).

• En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)


Organisatoriske konsekvenser

• Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997).

• Faldende engagement i arbejdet– Længere pauser– Undlade at rette op på fejl – Nedsat imødekommenhed over for kolleger og

klienter (Barling et al. 2002)

• Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)


Håndtering under en voldsepisode


Afslutning

• Det nytter• Historien om Hjørdis II


37

IndividKende retningslinierne/opdatere videnForståelse f/hinandens forskellighederHuske muligheder for hjælp (fra kolleger, alarm mv.) Nedtrappe fremfor optrappe/egen toneHuske at kende og sætte grænser/lade kollega overtageFuld åbenhed

GruppeVære opmærksom på hinanden og hinandens grænser / tale om emnetInformere ledelse om hændelser – og eventuelle mangler i beredskab etc.

Beredskab til gruppenDrøfte alarmredskaberErfa netværk, sidemands-oplæring, lydhør for kritik

Organisation Overholde overenskomsten

ift. at have voldspolitik Tilbyde kurser og træning

Bred kommunikation om emnet0-tolerance overfor voldGennemføre APV, trivsels-og tryg-hedsmålinger - Politik sociale medierKlar procedure v/vold&ift. indberetning

LedelseSkal gå forrest, jævnlig opflg.Skal følge retningslinierneUdforme lokal tilretning/hand-leplan til overordnede voldspolitikTage hånd om I og G ved hændelseSamarbejde med AM-rep. og TRInformere og tilmelde nye kollegerSætte emnet på dagsorden på møder

Inspiration: Teamledelse med det rette twist, NFA 2008

Indsats på fire niveauerTema: Voldsforebyggelse

oplæg ved cand. psych. phd lars peter andersen

Documents