organist.org nr. 10, november 2015

N r . 1 0 N O V E M B E R 2 0 1 5 1 4 . å r g a n g

M e d l e m s b l a d f o r O r g a n i s t f o r e n i n g e n

Organist.org

SYNG NYT-DAGI KØBENHAVN SIDE 18

2 Organist.org 10/2015

PRÆLUDIUM

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

PROVSTI MED MÅDE

Organistforeningen har i dette nummer bl.a. valgt at sætte fokus på Kirkeministeriets nylige udgivelse ”Menighedsråd på jeres måde”. Denne skrivelse indeholder dels en beskrivelse af status på området med påpegning af en række problemer, og dels en række løsningsmodeller – heriblandt et forslag om at lytte an-svaret for stillingsnormeringen fra menighedsrådet til provstiet. Stillingsnormering sker jo grundlæggende ved nyansættelse. Ændringer herefter er mere sjældne og sker kun efter grundige overvejelser i menighedsrådet. Det er altså langt fra en aktivitet, der er en del af den daglige ledelse, og forslaget giver altså ikke en voldsom lettelse af kontaktpersonens arbejdsbyrde. Forslaget kan tænkes at give menighedsrådene det argument i hænde, at man desværre ikke har mulighed for at ændre på stil-lingsnormeringen, idet den er fastlagt af provstiet. Det kan synes udmærket for et menighedsråd, der helst vil undgå at få igang-sat initiativer, der vil kunne belaste budgettet, men samtidig bli-ver menighedsrådets egen mulighed for at nytænke en stillings-normering ved nyansættelse eller i forbindelse med indførelse af geogra isk leksibilitet begrænset, hvis der ikke kan ændres i normeringen i løbet af menighedsrådets funktionsperiode. Spørgsmålet er derfor, om forslaget i stedet for ”Menighedsråd på jeres måde” bliver til ”Menighedsråd på provstiets måde”. Det foreslås, at provstiudvalget skal fastsætte retningslinjer for personalenormeringen, men hvis disse retningslinjer alene fastsættes ud fra mere eller mindre faste, objektive størrelser som f.eks. antal folkekirkemedlemmer, kirker, præster m.m., så ender vi i en standardiseret stillingsnormering. Hvis der deri-mod skal tages hensyn til det enkelte sogns/pastorats ”pro il”, altså hvilke aktiviteter, man vil prioritere, og på hvilket niveau og med hvilken frekvens, man ønsker dem gennemført, så har provstiet bevæget sig langt ind i arbejdsgiverrollen. En sådan ændring kræver vist lovændringer og i hvert fald ændringer i overenskomsten, som jo ikke sker uden forhandling mellem par-terne. Det er i hvert fald ikke nok bare at give menighedsrådene ”gode ideer” i en uforpligtende rapport.

Læs mere om ”Menighedsråd på jeres måde” på side 10.

Organist.org 10 /2015 3

INDHOLD OG KOLOFON

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange

årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk,

Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: [email protected]

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: [email protected] (normalt)

senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafi ske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN Deltagere i Syng Nyt-salmedagen i Vartov, København, den 19. september – se reportageartiklerne

fra side 18. Foto: Kristina Parkov

www.organist.org

REPORTAGE

STILLINGSNORMERINGLæs i dette nummer desuden om rapporten ”Menighedsråd på je-res måde”, om en aftale om over-gang til nyt lønprotokollatet, og om en ny rektor for Vestervig Kir-kemusikskole.

PÅSKEKOR/ORGELVi anmelder en ny FUK-påske-antologi med tekster af Iben Krogsdal (Mixtur), ”Orgelbogen” med stykker af Per Nørgaard (Wilhelm Hansen) og Thomas Munchs ”15 orgelkoraler” (Sela).

NY FESTIVALMed omdrejningspunkt i domkir-ken har de i Viborg skabt en am-bitiøs international kirkemusik-festival, som til april får besøg af en af verdens bedste organister, Olivier Latry (billedet).

SYNG NYTI år fandt den årlige salmedag i Syng Nyt-netværket sted i Køben-havn. Vi bringer en fyldig repor-tage i form af ire artikler om de mest spændende af punkter på programmet.

NYHEDER

AFSKEDSSAGI en usædvanlig sag fra Randers skal menighedsrådene i Dron-ningborg og Gimming Sogne nu betale 162.500 kr. til deres orga-nist som godtgørelse for blandt andet usaglig opsigelse.

BAGSIDEANMELDELSER

NYHEDER

SIDE 26 SIDE 40

SIDE 6 SIDE 10 SIDE 18

STILLINGER

ÉN ORGANIST SØGESI skive ligger to kirker side om side. Her er der lige nu en stilling ledig som organistassistent.

SIDE 36

Foto

: Cla

ude

Dav

id/W

ikim

edia

Com

mon

s

Foto

: Phi

lippe

Guy

onne

t


FRA BESTYRELSEN

KONCERT MED TUDOR4U

RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

OVERVEJER DU AT BLIVETILLIDSREPRÆSENTANT?

Som organist får du stensikkert brug for bistand fra en tillidsrepræsentant – i hvert fald hvis du er ansat på overenskomst og ikke har lyst til at sakke bagud i løn. Sådan er det i folkekirken i dag.

Det er ingen selvfølge, at der er tillidsrepræsen-tanter. Hvis ordningen skal fungere, er der brug for, at en stor del af Organistforeningens medlem-mer tager deres tørn med det faglige arbejde på et tidspunkt i løbet af arbejdslivet. Har du overvejet, hvornår det er din tur?

Alternativet vil være, at alt det faglige arbejde ud-føres af lønnet arbejdskraft. Det vil i hvert fald få dit faglige kontingent til at stige. Måske vil det til gengæld få følelsen af sammenhold mellem fag-fæller til at dale?

Du kan blandt andet vise din opbakning til det fag-lige arbejde ved at dukke op til valgarrangementet i dit stift. Og hvis du overvejer, om det er din tur til stille op, så kontakt gerne din tillidsrepræsen-tant på forhånd.

En forstærkning af tillidsmandskorpset vil hjælpe i alle stifter, men lige nu er der et ganske særligt behov i Ribe Stift og i alle stifter øst for Lillebælt.

TR-valg 2015• AALBORG STIFT: 16. november kl 19 i Rom-

drup-Klarup Sognegård, Romdrupvej 71, 9270 Klarup; tilmelding til [email protected]

• VIBORG STIFT: 9. november kl. 10-12 i Baune-kirken, Tjørring, Østerbyvej 10, 7400 Herning

• AARHUS STIFT: Lørdag den 14. november kl. 15 i Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby

• RIBE STIFT: 2. november kl. 19.30 i Kirkehuset, Kirkegade 1, 6870 Ølgod

• HADERSLEV STIFT: 11. november kl. 19 i Simon Peters Kirke, Islandsvej 12, Kolding; tilmelding til Pia på tlf. 2146 8646 eller Henriette på tlf. 2259 6813

• FYENS STIFT: 9. november kl.19.30 i Bellinge Sognegård, Kirkelundvej 18a, 5250 Odense SV; tilmelding til [email protected]

• ROSKILDE & LOLLAND-FALSTER STIFTER: 16. november kl. 13 i Vordingborg Kirke, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg; tilmelding til [email protected] senest 1. november.

• HELSINGØR & KØBENHAVNS STIFTER: 9. no-vember kl. 10 i Solvang Kirke, Remisevej 10-12, 2300 Kbh. S; tilmelding til [email protected] senest 4. november.

Se det fulde program for arrangementerne på orga-nist.org under ”Organistforeningen” > ”Tillidsrepræ-sentanter”.


OPSLAG FRA MINISTERIET

Fristen for at søge midler fra Kompetence-fonden til din opkvali icering er den 16. no-vember. Se her, hvordan det foregår.

Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Kirkeministeriet midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompe-tencefonden skal bruges til udvikling af kompe-tencer for de ansatte i folkekirken mv. Ansøgning kan kun ske elektronisk i perio-den mandag den 21. september 2015 til mandag den 18. november 2015 kl. 22. Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen www.kompetencefonden.km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

ANSØGNINGSFORLØBET

Når ansøgningen er indtastet, får menigheds-rådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 30. no-vember 2015 for at være gyldig. Er menigheds-rådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøg-ningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 30. november 2015 mod-tage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.

SØG TILSKUD TIL EFTERUDDANNELSE

Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en e-post til den e-postadresse, man har oplyst un-der indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at genta-ge indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb. Fordelingen forventes at inde sted i Uddan-nelsesudvalget i Kirkeministeriet primo febru-ar 2016. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts 2016.

DER HENVISES TIL

• Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre.

• Ministeriets hjemmeside kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannel-sestilbud, MUS og målrettet kompetenceud-vikling.

• SCK's hjemmeside kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompeten-ceudvikling m.v.


NYHEDER

Prisen for at afskedige en organist uden saglig begrundelse løber op i et sekscifret beløb for to kronjyske menighedsråd.

I en usædvanlig sag fra Randers skal menig-hedsrådene i Dronningborg og Gimming Sog-ne nu betale 162.500 kr. til deres organist som godtgørelse for blandt andet usaglig opsigel-se. Organisten, Gozel Madsen, er samtidig ble-vet fritstillet i resten af sin opsigelsesperiode, og foruden selve godtgørelsen og den almin-delige løn kan hun se frem til at modtage om-kring 75.000 kr. i efterbetaling for blandt an-det ikke-a holdte særlige feriedage samt en række andre fejl i hendes lønudbetalinger. Det står klart efter en forhandling om sa-gen i Kirkeministeriet den 18. september, hvor både Organistforeningen, CO10 og Aar-hus Stift deltog. At sagen endte i ministeriet, skyldes, at parterne ved den forudgående forhandling i stiftet ikke kunne nå til enighed om godtgø-relsens størrelse. Aarhus Stift var helt enig i, at der er tale om en usaglig opsigelse, og i øv-rigt at Gozel Madsen har særlige feriedage til gode, som nu skal udbetales kontant.

EN UBERETTIGET BESKYLDNING

I varslet om afskedigelsen, den såkaldte sin-detskrivelse eller partshøring, som blev sendt til Gozel Madsen den 6. marts, beskylder me-nighedsrådene hende blandt andet for at lyve, efter at hun i efteråret 2014 havde fortalt Or-ganistforeningen, at hun gennem lere år kun har a holdt fem ugers ferie: ”Begrundelsen er (…) din stadige vægring

ORGANIST FÅR STOR GODTGØRELSE FOR FYRING

ved at gøre brug af vores kalender-log og planlægningssystem (…) og senest de fejlag-tige oplysninger om din ferieafvikling.” I den efterfølgende høringsfase var menig-hedsrådene dog ikke i stand til at dokumente-re, at hun siden 2011 skulle have a holdt no-gen af sine særlige feriedage. Derimod kunne Organistforeningen over for menighedsråde-ne og stiftet dokumentere, at ud af de vikar-timer, som i perioden har været anvendt for Gozel Madsen, har ingen af dem været place-ret på særlige feriedage. Hvad skrivelsens første kritikpunkt angår, kunne menighedsrådene ikke redegøre for, hvordan de havde instrueret Gozel Madsen i at bruge sognenes nye elektroniske kalender (Google Kalender), som hun havde haft start-vanskeligheder med.

UKLARE RETNINGSLINJER

At menighedsrådenes begrundelser viste sig at være udokumenterede, a holdt dem dog ikke fra at fortsætte afskedigelsesprocedu-rerne – nu blot med en ny begrundelse. I den efterfølgende opsigelse fra slutningen af maj handler det ikke længere om særlige ferieda-ge og kalenderen. Nu er begrundelsen, at Go-zel Madsen ikke har respekteret sognets ret-ningslinjer for fastlæggelse af ferier, og at hun ”ikke tænker på kirkens ve og vel”. Om det-te står der i referatet fra august måneds for-handling i stiftet: ”Medarbejderen udviser efter menigheds-rådets opfattelse en manglende forståelse for betingelserne for at arbejde i kirken, herun-der at man ikke beder om fri i belastede pe-


NYHEDER

rioder. Der er ingen dokumentation for, at menighedsrådet har oriente-ret medarbejderen om dette. Me-nighedsrådet ændrer begrundelsen fra partshøring til opsigelse, hvor-ved medarbejderen ikke har haft mulighed for at tage stilling til be-grundelsen i opsigelsen.” Det hører med til historien, at Gozel Madsen ikke på noget tids-punkt har undladt at spille til tje-nester, som hun ikke har kunnet få fri fra. Hun har undertiden fremsat nogle specielle ønsker til sin ferie-afvikling og har blandt andet fore-slået at samle sine rullende fridage til tre ugers frihed i forlængelse af de tre ugers sommerferie, sådan at hun havde mulighed for at rejse til sit oprindelige hjem-land. Men i det daglige arbejde har hun udvist leksibilitet i forhold til at løse sine arbejdsop-

gaver – faktisk en lige lovlig stor leksibilitet, hvis man ser på det med fagforeningsbriller: ”Jeg har tilbudt at være behjælpelig med at tage kirkelige handlinger, hvis jeg kan, og har den aftale med kontoret, at de spørger mig, også selvom om det er min fridag. Jeg siger så nej, når jeg ikke kan. Derfor har jeg ikke ind-ført alle rullende fridage i kalenderen,” skri-ver Gozel Madsen i sit høringssvar til menig-hedsrådene.

HÅRD STRAF FOR BEGYNDERBØVL

I høringssvaret, som Gozel Madsen skrev for-ud for den endelige opsigelse, fortsætter hun således: ”I sindetskrivelsen angives, at det er på grund at problemerne med E-kalenderen, at menighedsrådet ønsker at opsige mig. Hvis problemerne med E-kalenderen har haft så

store konsekvenser for menighedsrådet, at det berettiger til at afskedige mig, forstår jeg ikke, at jeg ikke er blevet gjort opmærksom på det på et tidligere tidspunkt.” Formand for Dronningborg Menighedsråd, Per Bøje Rasmussen, skrev tilbage i juni 2014 en meget positiv anbefaling af Gozel Madsen, hvor han udtrykte stor tilfredshed med hen-de som organist. Under en drøftelse i februar, hvor tillidsrepræsentant Christian Holdensen deltog som bisidder, vedkendte formanden sig denne anbefaling, men påpegede, at der jo heller ikke står noget i den om udfordringer-ne med arbejdsplanlægning. Det var da også først i løbet af 2014, at den elektroniske kalender blev indført i sognet som planlægningsredskab, og andre af de an-satte har også haft begyndervanskeligheder med den, fremgår det af Gozel Madsens hø-ringssvar.

>>

Her i Dronningborg Kirke har Gozel Madsen arbejdet som organist og korleder gennem de seneste ni år. Nu er hun afskediget og fritstillet, men opsigelsen af hende var ikke sagligt begrundet.


NYHEDER

SIRENA

Træd ind i en ny verdenEn unik og overraskende koncertoplevelse

Ny CD

“...de förvandlar blockflöjten till ett av världens coolaste instrument” Dalarnas Tidning

Info & booking: Karina Agerbo28376932/[email protected]

www.sirena.se

OTTE OVERENSKOMSTBRUD

Som nævnt blev udfaldet af sagen, at menig-hedsrådene nu skal betale et rekordstort be-løb til Gozel Madsen i godtgørelse. Af referatet fra mødet i ministeret fremgår det: ”C010 gjorde gældende, at Dronningborg og Gimming sognes menighedsråd uretmæssigt har meddelt Gozel Madsen afsked, og at der er tale om skærpende omstændigheder, idet me-nighedsrådene i forbindelse med afskedigel-sen har beskyldt Gozel Madsen for at lyve. (…) Parterne drøftede sagen og enedes om følgen-de: Menighedsrådene trækker påstanden om, at Gozel Madsen har afgivet urigtige oplysnin-ger om særlige feriedage, tilbage.” Herefter beskrives afgørelsen om en ”godt-gørelse på grund af usaglig afsked og de ge-ner, Gozel Madsen har haft i forbindelse med ovenstående beskyldninger”. Dertil kommer

efterbetalingen af de manglende a holdte særlige feriedage foruden en række andre fejl i Gozel Madsens løn, som Organistforeningen havde gjort opmærksom på. I foråret indklagede Organistforenin-gen menighedsrådene for hele otte overens-komstbrud, blandt andet at menighedsrådene ikke har ydet deres organist ferie i fuldt om-fang, at de uden kompensation har ladet hen-de gøre tjeneste på sin faste fridag og andre gange uden for rammetiden. Disse overens-komstbrud var med til at påvirke den godt-gørelse, som blev aftalt på mødet i Kirkemi-nisteriet. Menighedsrådsformand Per Bøje Rasmus-sen har ikke ønsket at kommentere oplysnin-gerne i denne artikel.

Filip


NYHEDER

Hvordan a laster man menighedsrådets kontaktperson? Et løsningsforslag udgivet af Kirkeministeriet går ud på at fratage menighedsrådet kompetence til at de ine-re størrelsen af de ansattes stillinger.

Af Filip Graugaard Esmarch

Kirkeministeriet lancerede i september en undersøgelse af, hvordan menighedsråd kan få lettet deres arbejde med de opgaver, som nogle gange kan gøre det tungt at være me-nighedsråd: økonomi, personaleledelse, kir-kegårdsdrift og ansvar for sognets bygninger. Formålet er at give menighedsrådene et sam-let udgangspunkt for en drøftelse af, hvordan de bedst indretter sig. Rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” er udarbejdet af en ekstern undersøger, nem-lig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Der er langtfra tale om nogen systematisk under-søgelse af tingenes tilstand, og rapporten slår da også fast, at undersøgelsen ikke er repræ-sentativ for de danske menighedsråd. Hovedparten af udgivelsen på 33 sider ud-gøres af afsnittet ”løsningmodeller”: et idéka-talog over menighedsrådenes muligheder for at organisere arbejdet. I den sammenhæng er det emnet personaleledelse, som behand-les grundigst. Og blandt de konkrete forslag indes velkendte modeller, eksempelvis an-

sættelse af en daglig leder og samarbejde om en personalekonsulent for provstiet. Et en-kelt forslag kan dog betegnes som mere kon-troversielt og handler om stillingsnormering.

Landsforeningen af Menighedsråd følger nu op på rapporten med en intern debatproces.

GIV PROVSTEN ANSVARET

Det mest usædvanlige af rapportens forslag om personaleledelse handler om at placere ansvaret for normering af kirkefunktionærer-nes stillinger i provstiudvalget. Den mulighed er beskrevet i ”Lov om folkekirkens økonomi” § 5, stk. 5: ”Budgetsamrådet kan beslutte, at persona-lenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinjer for perso-nalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menigheds-rådenes funktionsperiode,” står det her. Ordningen indebærer altså, at det enkel-te menighedsråd afgiver kompetence og skal have tilladelse fra provstiet i forbindelse med ansættelser. Menighedsrådet vil ikke længere selv kunne prioritere, hvor mange ressourcer, der skal bruges på ansatte, for provstiet de i-nerer stillingernes størrelse. ”Dermed skal menighedsrådet ikke selv tage ansvaret for, om en stilling har en passen-de størrelse, og der kan lettere koordineres på tværs, så medarbejdere kan have delte stillin-ger, som tilsammen giver et passende antal ti-mer. Det kan betyde en effektivisering og kan være en fordel i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, men det er stadig menigheds-rådet, der beslutter, hvem det vil ansætte,” ly-der argumentet i rapporten. Hverken Organistforeningen eller Lands-foreningen af Menighedsråd, som Organist.

NY RAPPORT: LAD PROVSTIET NORMERE STILLINGER


NYHEDER

org også har spurgt, har kendskab til, at mo-dellen skulle være taget i brug nogen ste-der. Men skal den indføres, kræver det, at et kvali iceret lertal på mindst to tredjedele af menighedsråd i provstiet er enige om det. Et lertal af sogne vil altså godt kunne fratage

Hvad den grundlæggende organisering af sognets personaleledelse angår, skitserer rapporten ”Me-nighedsråd på jeres måde” fi re modeller: • Kontaktpersonen er personaleleder• En ansat daglig leder er koordinator, mens kon-

taktpersonen stadig er personaleansvarlig og ek-sempelvis forestår MUS-samtaler

• En ansat daglig leder er både koordinator og personaleansvarlig

• En fælles daglig leder har personaleansvar på tværs af sogne.

Rapporten opstiller ikke plusser og minusser for de forskellige ledelsesmodeller, men opridser kort nogle forhold, man bør være opmærksom på, ek-sempelvis omkring ansvarsfordeling, ledelsesrum og muligheden for formulering af en lokal perso-nalepolitik. Foruden ledelsesmodellerne beskriver rappor-ten fi re mulige tiltag, som vil kunne gøre kontakt-personens ledelsesopgaver mere overkommelige:• bistand fra en ekstern konsulent, enten en pri-

vat leverandør eller Landsforeningen af Menig-hedsråd

• ansættelse af en fælles personalekonsulent, som overordnet ledes af en bestyrelse eller et fællesudvalg, hvor (nogle af) de deltagende me-nighedsråd er repræsenteret, og som støtter menighedsrådenes kontaktpersoner

• indførelse af geografi sk fl eksibilitet på tværs af et antal sogne, hvor eksempelvis organisterne på skift står til rådighed i tilfælde af akut sygdom, og hvor en af organisterne er ansat som koor-dinator

• placering af ansvaret for normering af kirkefunk-tionærernes stillinger hos provstiet.

Rapporten ”Menighedsråd på jeres måde” blev udgi-vet den 11. september. En styregruppe for undersøgel-sen består bl.a. af tidligere departementschef Henrik Nepper Christensen, tidligere formand for Landsfor-eningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen samt re-præsentanter for biskopper og provster. Sammen med undersøgelsens informanter har styregruppen ifølge rapporten sikret løsningsmodellernes relevans og rea-lisme, men ansvaret for rapportens indhold ligger hos KORA, som har udarbejdet undersøgelsen.

Rapporten om personaleledelse

de øvrige sogne deres kompetence på dette punkt.

HVEM ER ARBEJDSGIVEREN?

Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen, peger på, at eftersom det jo alligevel


NYHEDER

i sidste ende er provsten, der sidder på pen-gepungen, vil det i et økonomisk-administra-tivt perspektiv være logisk at overlade det til provstiet at bestemme størrelsen af stillinger-ne. ”Men det giver først mening, hvis hele prov-stiet har indført geogra isk leksibilitet, der fungerer. En anden forudsætning vil være, at man i hele provstiet opfylder kravet om at lave visions- og perspektivplaner for provsti-ets kirkeliv og dermed også for kirkemusik-livet. Og det har man ikke ret mange steder. Hvis man blot lyttede kompetencen, uden at de andre ting var opfyldt, ville det nærmest svare til SKAT, der fyrer halvdelen af persona-let, fordi man har besluttet at indføre et avan-ceret it-system på et tidspunkt. Og det er som bekendt ikke gået så godt,” indvender han.

John Poulsen stiller desuden spørgsmåls-tegn ved, hvordan en placering af stillings-normeringerne hos provstiudvalget vil harmonere med kirkefunktionærernes over-enskomster. ”For hvem bliver så den reelle arbejdsgi-ver?”, spørger han.

AFHÆNGER AF KONTEKSTEN

Hos Landsforeningen af Menighedsråd er for-mand Søren Abildgaard åben for, at det i nogle provstier kan være en mulighed at lade prov-stiudvalget tage sig af personalenormeringen. ”Der er stor jo stor variation i provstiernes sognesammensætning, og sognene har vidt forskellige måder at samarbejde på. Forskel-lene kan også have noget at gøre med prov-sternes opfattelse af deres egen rolle – om det at være provst er en forvaltningsmæssig myn-dighedsopgave eller et mere aktivt relations-skabende embede. Derfor kan jeg kun sige, at man lokalt må vurdere, hvad der giver mening i ens egen kontekst.” At muligheden for at placere stillingsnor-meringen centralt overhovedet indes, betrag-ter Søren Abildgård som et positivt udtryk for leksibilitet i lovgivningen. Og netop dette er

noget, Landsforeningen lægger vægt på. ”Vi så gerne, at der blev lere muligheder for at indrette sig leksibelt efter de lokale for-hold og den lokale struktur. Og ’Menighedsråd på jeres måde’ er på mange måder en glim-rende rapport, men den forholder sig ikke ret meget til, om den nuværende lovgivning giver den leksibilitet, som vi gerne vil have, og som tager højde for de store forskelle i sognenes størrelse og i det lokale samspil,” siger han. Her i november indleder Landforeningen derfor en intern debatproces med en række fokusgruppeinterviews.

Søren Abildgaard er menighedsrådsformand i Søborg-gård Sogn nord for København. Efter Inge Lise Pedersens afgang som formand for Landforeningen af Menigheds-råd på årsmødet i maj blev han valgt som ny formand for organisationen.


NYHEDER

KKKKKKKKKKKKOOOOOOOORRRRRRLLLLLLLLLEEEEEEEDDDDDDDDDDDDEEEEEEEEEEEEEERRRRRRRRRRRRREEEEEEEEEEEEEEENNNNNNNNNNNNNNSSSSSSSVVVVVVVÆÆÆÆÆÆÆÆÆRRRRRRRRKKKKKKKKKKTTTTTTTTTTTØØØØØØØØJJJJJJJJJJJJJJSSSSSSSSSSKKKKKKKKKKAAAAASSSSSSSSEEEEEE11111133333333333....... MMMMMMMMMMASSTTTEERRRRRRRRCCCCCCCCCLLLLLLLLLLLLLAAAAAAASSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSIIII UUUUUUUUUUNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNGGGEE SSTTTTTTTTEEEEEEEEEEMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMEEEEEEERRRRRRRRRRRRRDDDEENNN JJJJJJJJJJJJYYSKKE SSSAAAAAAAAAAAAAAAANNNNNNNNNNGGGSSSSKKKKKKKKKKOOOOOOOOOLLLLEEEEEEEEEEEEE1111 .-.-1313133. MMMAM RTS 20000000016616116 ii HHEERRRRRRRRRRRNNINIIINNNNN NGNGGGGNGGGWOWOWOWOWORRKRKRKRKKKSSSSHSHOPOPS S MEDD BLBLLANANANANANANANANAAAA DTTTDTTDTTDTDT AAAAAAAAAANNDNNDDDDDDRRRERRRERR :

DDDDDDDDDRR PIGGEEKKOORREEEEEEEEETTTTPHHILLLIPP FAABBEEEEERRRRRRRRRRRJOHNN HØØYYBYYEEEEEEEEE

SE HELE PROGRAMMET PÅDENJYSKESANGSKOLE.DK

STØTTET AFWILHELM HANSENFONDEN

”Vi ved, der er forskellige opfattelser af, om det er en god idé at lytte opgaver og eventuelt kompetencer fra menighedsrådet til provsti-et, men vi vil gerne blive klogere på, hvad me-nighedsrådene mener om det, og ikke mindst hvorfor de mener, som de gør,” forklarer Søren Abildgaard.

EN STOR OPGAVE AT LØFTE

Den aktuelle undersøgelse ”Menighedsråd på jeres måde” er baseret på ”33 kvalitative interview med menighedsrådsmedlemmer, provstisekretærer, stiftskontorchefer og leve-randører” samt input fra en inspirationsdag med omkring 100 deltagende menigheds-rådsmedlemmer og andre interesserede. Endelig blev alle menighedsrådsmedlem-mer i projektets indledende fase inviteret til via hjemmesiden kirkelab.dk at besvare otte

forskellige spørgsmål. Det resulterede i et be-skedent antal besvarelser. Et af de spørgsmål, som relativt mange har besvaret, lyder: ”Per-sonale – får I den hjælp, I har behov for?”. Det-te har 24 menighedsrådsmedlemmer svaret på, og heraf svarer to tredjedele overvejende negativt. Et nordjysk menighedsrådsmedlem afrun-der eksempelvis sit indlæg med en nøgtern konstatering: ”Vi har ansat en fælles perso-nalekonsulent som har hjulpet os med rig-tig mange ting (…), men stadig er det en stor opgave at løfte på frivillig basis. Jeg tror også, det er svært at være ansat under sådan en ar-bejdsgiver.” Der er dog ingen citater fra undersøgel-sen med i selve rapporten, som kan indes på km.dk ved at søge på ”Menighedsråd på jeres måde”.


NYHEDER

NY AFTALE FORHINDRERMULIG LØNNEDGANG

Når man som organist består kirkemusiksko-lernes eksamen som Kirkemusiker med Orgel og Korledelse overgår man som bekendt fra organisationsaftalen for kirkefunktionærer til overenskomsten for organister, hvis man alt-så er overenskomstansat. Og tilsvarende med konservatoriernes kirkemusikalske kandida-teksamen. Her vil man blot overgå til et nyt lønprotokollat, hvis man i forvejen har en PO- eller kirkemusiker-eksamen. Overgår man fra organisationsaftalen til overenskomsten, siger man samtidig farvel til intervallønsystemet. Og her kan man have været placeret højt, hvis man allerede har en uddannelse som eksempelvis konservatorie-uddannet pianist. Eller hvis man i forvejen er dækket af overenskomsten og overgår til DOKS-protokollatet, vil et eventuelt kvali ika-tionstillæg blive nulstillet, fordi man teknisk set også overgår til en ny stilling. Principielt har man altså i begge disse situationer risike-ret at gå ned i løn. Det råder en aftale mellem Kirkeministeriet, CO10 og DOKS nu bod på. Den nye aftale indfører et påbud om, at i forbindelse med organistens overgang til or-ganistoverenskomsten eller DOKS-protokol-latet skal der optages forhandlinger om løn-nen, hvis den nye løn ellers ville blive mindre

KORT NYT

end den hidtidige. Og hvis menighedsråd og fagforening ikke kan nå til enighed om en løn, der som minimum matcher den gamle, så ”forhandles lønnen mellem Kirkeministeriet og hhv. CO10 og DOKS under den forståelse, at parterne aftaler en løn, der mindst svarer til den hidtidige løn”, som det hedder i aftalen. Organistforeningen har haft et mindre an-tal sager, som ville falde ind under denne af-tale. På baggrund af en mundtlig aftale med ministeriet er de dog alle blevet løst uden løn-nedgang for organisten. Med den skriftlige af-tale er den hidtidige praksis blevet formalise-ret.

Filip

TINE FENGER BLIVERREKTOR I VESTERVIG

Fra januar 2016 bliver det Tine Fenger Peder-sen, der skal stå i spidsen for Vestervig Kir-kemusikskole, som i to år har måttet undvæ-re sin egen rektor. Den kommende rektor er hentet fra egne rækker, idet hun siden 2010 har undervist i orgel, klaver og hørelære på kirkemusikskolens afdelinger i Aarhus og Ve-stervig. Tine Fenger er født i 1966 og oprindelig uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonser-


Jutlandia Saxophone Quartet

Klassisk musik for fire saxofoner…siden 1996

Kontakt Kasper Hemmer Pihl tlf. 2620 5350 – [email protected]

www.jutlandia-sax.com

NYHEDER

vatorium, hvor hun bestod diplomeksamen i 1992. Under studierne tog hun desuden PO, og der fulgte da også 20 år som PO-organist i henholdsvis Voel-Svostrup ved Silkeborg og senere i Ans en smule længere mod nord, hvor hun stadig bor. Sideløbende påbegyndte hun orgelstudier ved DJM, og efter at have be-stået den kirkemusikalske kandidateksamen, blev hun fra 2013 ansat som assistent ved Skive Kirke, samtidig med, at hun som nævnt underviser på kirkemusikskolen. Her i år har hun desuden påbegyndt en diplomuddannel-se i ledelse på Erhvervsakademi Århus. Der er meget mere at fortælle om Tine Fen-ger, og vi bringer et portrætinterview med hende i næste nummer. Selve ansættelsen af en ny Vestervig-rektor efter Ivar Mæland, der takkede af i december

Salmesangs-kursusÅbent Universitet i København byder i foråret 2016 på et specialiseringskursus med ti fore-læsninger a tre timer inden for emnet ”Sal-mesangens teologiske og eksistentielle betyd-ning”. Det handler ikke kun om teologi: Blandt underviserne er organisterne Peter Weincke og Christine Toft Kristensen. Kursuslederen er lek-tor Hans Raun Iversen. Ansøgningsfrist 1. november! Find oplysninger på ku.dk ved søgning på ”Salmesang som pa-radigme”.

2013, er blevet forsinket som følge af en sam-let analyse af blandt andet kirkemusikskoler-nes økonomi. Resultatet af den undersøgelse er i skrivende stund endnu ikke præsenteret.

Filip


www.kirkemusikskole.dk

Salmesang for demente v/ sangpædagog Lise Nees og musikpæ-dagog Lone Meldgaard Hansen Mandag d. 22. feb. - onsdag d. 24. feb. i Løgumkloster

Nodeskrivning i FINALE v/ Ann-Kirs ne Chris ansen Fredag d. 11. - lørdag d. 12. marts i Løgumkloster

Renæssancekomponisterne Palestrina og Lassus Foredrag v/ Hans Chr. Hein Tirsdag d. 8. marts i Løgumkloster

Kursus i Babysalmesang v/ Karin Elkjer Mandag d. 23. - onsdag d. 25. maj i Løgumkloster

Kursus i Musikalsk legestue v/ Karin Elkjer Mandag d. 6. - onsdag d. 8. juni i Løgumkloster

Nærmere oplysninger på www.kirkemusikskole.dk/loegumkloster

Løgumkloster Kirkemusikskole

2016 FORÅR

Orgelimprovisa on i Gudstjenesten 3 mandage fra d. 29. februar - kl. 10 - 16 v/ Jakob Stevns-Lorentzen i Holmens Kirke, København

Ledelse af Babysalmesang Metodik og prak k med babyer 5 mandage fra 4. april - kl. 10 -15 v/ Anne-Me e Riis i Hans Egedes Kirke, København

Kirkemusikkens dag Inspira onsdag for alle med interesse for kirke og kirkemusik Torsdag d. 16. juni kl. 10 - 21 på Emmaus - Galleri og Kursuscenter, Haslev

Netværksdag om Babysalmesang mm. - for alle der arbejder med musik i kirken for og med de yngste (0 - 5 årige) Oplysning om d og sted annonceres på hjemmesiden

Sang/Stemmetræning især for præster og sognemedhjælpere Individuelle a aler kan indgås - også for korledere, kirkesangere m.fl. Nærmere oplysninger på www.kirkemusikskole.dk/sjaelland

Sjællands Kirkemusikskole


Praksisre et kirkemusikalsk kompeten-ceudvikling i Folkekirken

De tre kirkemusikskoler deltager i et ud-viklingsarbejde, hvor fagmoduler samles i fagpakker. Disse giver faglig kompetence

l udførelse af klare afgrænsede funk o-ner.

Målet for projektet er, at der udvikles 6 fagpakker. Arbejdet fordeles mellem kirkemusikskolerne og fagpakkerne af-prøves helt eller delvist i pilo orløb frem

l projektets afslutning med udgangen af 2017.

Fra e eråret 2016 og frem l afslutningen ved årsski et 2017/18

udbydes de 6 fagpakker.

Temaer for fagpakkerne:

Sang, spil og bevægelse for 0-5 årige

Rytmisk musik

De vokale udtryk i korsang

Tilre elæggelse af folkelig fællessang

Liturgi og musik ved nye gudstjenesteformer

Administra on og ledelse

Uddannelserne publiceres på hjemmesiden

Øvrige e eruddannelser

www.kirkemusikskole.dk

Kirkemusiker i folkekirken Inspira onsdag med informa on om arbejdet og uddannelserne Vestervig afd. lørdag d. 23. januar Aarhus afd. lørdag d. 30. januar Aalborg afd. lørdag d. 6. februar Se mere på hjemmesiden

Klaver i kirken - Klaverakkompagne-ment i mange s larter v/ Mads Granum 4 onsdage - første gang d. 20. januar i Ellevang Sognegård, Aarhus

Nodeskrivning i SIBELIUS v/ Docent Nicolas Kock og Steen Sonne Jakobsen, Cyberfarm 3 fredage - første gang d. 4. marts på Musikkonservatoriet, Aarhus

Salmebogen fra mandag l lørdag - (Salmemaraton, Mini/Konfirmander, Salmea ener m.m.) For alle der arbejder med salmer i og omkring kirken v/ Lektor Jørgen Kjærgaard og korkonsulent Doris Kjærgaard Mandag d. 4. april kl. 10 - 16 i Vestervig Brochurer og lmeldingsblanke er findes på www.kirkemusikskole.dk/vestervig

Vestervig Kirkemusikskole

2016 FORÅR


REPORTAGE

Syng Nyt skiftede 19. september de tidli-gere års østjyske landsbyidyl i Hjortshøj ud med kulturcenteret midt i Hovedsta-den, da netværket holdt sin årlige salme-dag i Vartov med fælles salmesang og in-spirerende oplæg. Ved den nærliggende Holmens Kirke er Jakob Lorentzen kantor og organist. Han fortalte om at kompone-re melodier til nye salmetekster.

Tekst og Foto: Kristina Parkov

Det har præget Jakob Lorentzens tilgang til musikken, at både hans mor og far var præ-ster, fortæller han.

SALMEMELODIER SKAL VÆKKE GENKENDELSE

”Min far var meget højkirkelig og optaget af det historiske i musik. Carl Nielsen var hans yndlingskomponist. Min mor var mere akti-vistisk – optaget af menigheden, og hvordan man trækker mennesker ind i kirken. Jeg har på den måde været så heldig at få både det højkirkelige og det lavkirkelige i vuggegave.” Jakob Lorentzen taler til en fyldt sal af pri-mært organister og præster. Litteraturhistori-keren Erik Skyum-Nielsen har netop talt om salmen som litterær genre og rost en af mor-genens salmetekster – ”Se, nu stiger solen af havets skød” – for at være visuelt appelleren-de med et rigt billedsprog, hvor ”vi næsten er til havs i sidste vers”. Nu skal det handle om

Jakob Lorentzen har været ansat som kantor og organist ved Holmens Kirke i København siden 1997. På Syng Nyt-sal-medagen drejede hans oplæg sig om at komponere sangbare salmemelodier – og om vigtigheden af fornyelse blandt både præster og organister.


REPORTAGE

salmens andet og lige så vigtige ben: melodi-en.

HAR JEG IKKE SUNGET DEN FØR?

”Når jeg komponerer en salmemelodi, er mit formål at skrive noget enkelt og melodiøst. Noget, som menigheden hurtigt kan genken-de. Man må gerne – når man synger den for første gang – tænke: ’Har jeg ikke sunget den før?’.” En salmemelodi skal bære ordene frem og vække genkendelsens glæde, forklarer Jakob Lorentzen, og lere af tilhørerne i salen nik-ker enigt. Jakob Lorentzen har samarbejdet en del om salmeskrivning med Lisbeth Smedegaard An-dersen, der er tidligere præst ved Holmens Kirke. ”Jeg har altid nydt at få tekster af Lisbeth – jeg synes, de er helt fantastiske. Og vi skal syn-ge en af hendes salmer nu”. Jakob sætter sig til klaveret og beder folk om at rejse sig. Og så bliver der sunget – med indlevelse og styrke i stemmerne. Bagest i ha-ven, der sidder jeg tit, kigger på blomster og blade. Tænker på livet og det der blev mit, det jeg engang skal forlade. ”Hvis I lagde mærke til det, så startede den-ne melodi i F-dur,” forklarer Jakob og nynner salmens første toner. ”Derefter følger en ræk-ke sekvenser, som vi kender fra hitsalmer som ’Dejlig er jorden’. Og endelig afslutter jeg i mol. Jeg har forsøgt at fange den eftertænksomhed, der er i teksten – at gøre melodien visepræget snarere end kunstnerisk, tung og besværlig. For selvom det er dybe tanker, der bæres frem af teksten, selvom det handler om døden, så har det alligevel været mit mål at skabe en let-hed i melodien. En genkendelighed.”

AT TILTRÆKKE MENNESKER

Thomas Laub skrev nogle fantastiske melodi-er og leverede et meget vigtigt stykke arbejde til kirkemusikken og vores kulturarv, under-streger Jakob Lorentzen. ”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi værner om vores sangskat. Men det allervigtigste for mig er at tiltrække mennesker. At kirken aldrig bli-ver en klub for de indviede. Mange moderne mennesker kommer ind i kirken og kan ikke inde noget, de genkender som deres eget.

Musikken lyder slet ikke som den, de plejer at høre. Vi kan blive for alvorlige, korrekte og ke-delige. Vi må ikke være bange for at forny os.” Jakob Lorentzen mødte første gang sogne-præst, forfatter og debattør Kathrine Lilleør i 2010. De indledte et samarbejde om at skrive salmer. ”Hun var en stor udfordring for mig, hun havde sine meningers mod. Og hun ville noget helt andet med musikken, end jeg ville. Jeg er meget traditionsbunden, og dér kom Kathrine Lilleør og ville have et helt andet syngetempo. Vi sad og sang salmer sammen, og pludselig sagde hun: ’Hvorfor synger du så langsomt? Hvorfor skal det være så slæbende? Spil ’Nu titte til hinanden’ som du ville spille den for din datter på syv’. Og det gjorde jeg så”, siger Jakob Lorentzen og sætter sig til klaveret og spiller melodien i et let, hurtigt og muntert tempo til stor morskab for tilhørerne i salen. Jakob Lorentzen forklarer, at organister og præster har godt af at sparre med hinanden og at udveksle tanker og idéer til gensidig for-nyelse. ”Det var faktisk en god ting for mig at blive provokeret lidt. Det er vigtigt, at vi som orga-nister kan forny os. Det moderne menneske skal også kunne inde genkendelse i kirken. Forstår I min pointe?”. ”Ja!”, lyder det fra salen.


BØRNESALMER SKAL VÆRE SANSELIGE OG POETISKE

En vellykket børnesalme skal have en god melodi, en regelmæssig tekstrytme, et omkvæd, få vers – og gerne et poetisk lag. Og så er det vigtigt, at en korleder kan sprede begejstring blandt de unge sange-re, mener Lotte Smith-Petersen.


Lotte Smith-Petersen præsenterer sig for den fyldte sal i Vartov. Hun er korleder for Vester-bro Sogns Børne- og Ungdomskor, der øver i Enghave Kirke og er for børn og unge mellem 6 og 25 år. Optagelsesprøver er der ingen af. For alle kan lære at synge, forklarer korlede-ren.

REPORTAGE

”Ud over at det er fantastisk for mig at få lov at arbejde med, er det også en vældig gave for de her børn og unge. Og hvis vi nogensin-de skal få det her med salmer til at fungere i Danmark igen, så er det via kirkekorene, det skal foregå. For i skolerne bliver der sunget meget lidt.”

SALMEN SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Lotte Smith-Petersen har taget tre salmer med, som i hendes ører er gode børnesalmer: ”Lær mig at bede af hjertet”, fordi Carl-Bertil Agnestigs melodi er god og nem for børn at lære, og fordi teksten slipper afsted med at være religionspædagogisk. Jens Rosendal og Jens Nielsens ”Først de store havdyr”, fordi det altid er et hit at inddrage dyrenes verden i børnesalmer – og fordi selv de børn, der ikke kan læse endnu, har forholdsvis nemt ved at lære den udenad. Og så er der Birgitte og Torben Kjærs ”Go’ søndag morgen”, som hun fremhæver som det bedste eksempel. ”Jeg synes, det er den af de tre salmer, der slipper bedst afsted med både at fortælle en historie uden at være moraliserende, og sam-tidig er den sjov – og nem at lære udenad.” Derimod er en salme som Martin Luthers”Vor Gud han er så fast en borg” des-værre ikke længere et hit blandt børnene, for-tæller hun. ”Det er der forskellige grunde til. En af dem er melodien. Både formen og harmonikken er relativt ukendt for almindelige børn. Derfor er det meget nemmere for dem at lære at synge ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Det er en måde og en viseform, som de genken-der. Så er der også det sproglige. Den dér borg

Børne- og ungdomskors-kantor i Vesterbro Sogn, Køben-havn, Lotte Smith-Petersen, fortalte på Syng Nyt-salme-dagen om de nye salmer og børnene.


NYE SALMER SKAL HANDLE OM DET LIV, VI LEVER

REPORTAGE

og de dér kongebilleder, det kender de heller ikke. De har heller ikke en forestilling om, at ’Far’ er sådan en, man skal være ydmyg over for – i hvert fald ikke på Vesterbro.” Der lyder latter fra salen.

VIS BEGEJSTRING

”Jeg kunne godt tænke mig en børnesalme, som var poetisk. Mange af de religionspæ-dagogiske salmer er det ikke. Salmer til børn skal appellere til deres sanser – til det, de op-lever lige nu og her. Skal en børnesalme mane til re leksion? Har et barn på fem år en reli-giøsitet? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at en rigtig god melodi kan gøre dem fuldstændig vilde med en salmetekst som Kingos ’Far, ver-den, far vel’,” fortæller Lotte Smith-Petersen. Og det, at man som korleder eller minikon-irmandunderviser selv viser begejstring for

salmen, er noget af det vigtigste, når man har med børn at gøre, har hun erfaret.

Salmer til kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse skal vække genken-delse i menigheden og ikke røre ved ri-tualets logik. Men samtidig skal salmerne afspejle det moderne livs udfordringer. En svær balancegang, der stiller krav til de nye salmeskriveres måde at tænke ”gen-kendelighed” på, mener Ulla Morre Bid-strup.


Ulla Morre Bidstrup lægger ud med at bede alle om at synge med på ’Fyldt af glæde over livets under’ – en populær dåbssalme, der er skrevet i 1970erne.

”Den er et godt eksempel på en vellykket moderne salme. Vellykket, fordi den tager ritu-alet, den særlige lejlighed, det at komme til kir-ken med fokus på en særlig relation, alvorligt. Dem skal der skrives lere af. For de nye sal-mer skal både vække genkendelse i forhold til det rituelle og i forhold til det moderne men-neskes levede liv”, siger Ulla Morre Bidstrup.

FOR FÅ STRÆKMÆRKER

Den største menighedstype i den danske fol-kekirke kalder Ulla Morre Bidstrup for ”den biogra iske menighed”. Det er mennesker, der går i kirke, når de er inviteret eller selv invi-terer til dåb, kon irmation, bryllup og begra-velse. >>

Lottes favorit-børnesalmer• Birgitte og Torben Kjær: Go’ søndag morgen,

er ikke udgivet, men vi har fået lov at lægge den ind på organist.org under ”For med-lemmer” > ”Noder og salmetekster" (under "Nye salmer") (kræver login med mail-adr. samt medlemsnummer, som fi ndes på bag-siden af bladet).

• Jens Rosendal (tekst) og Jens Nielsen (melo-di): Først de store havdyr, fi ndes i ”Børnekor i kirken 1”, Dansk Sang.

• Britt Hallqvist (tekst), Holger Lissner (over-sættelse) og Carl Bertil Agnestig (melodi): Lær mig at bede af hjertet, fi ndes i ”Sange og salmer”, Lohse 2013.


”I en helt ny undersøgelse foretaget på Frederiksberg har man undersøgt en række gudstjenestedeltageres oplevelse af højmes-se med dåb i ire forskellige kirker. Det viser sig, at salmesangen desværre vurderes meget lavt i dåbsgæsternes evaluering. Det, som de bedst kunne lide var dåbsritualet og prædi-kenen. Og der refereres særligt til én bestemt prædiken. Ved I hvad den handlede om? Grå hår og strækmærker.” Den oplysning møder overraskelse blandt tilhørerne – og så alligevel ikke. For ængstel-se over livets uundgåelige forfald er så almen-menneskelig en bekymring, at det giver god mening. ”Den største menighed i den danske folke-kirke foretrækker altså prædikener, der får formidlet, at kristendom og deres hverdagsliv har noget med hinanden at gøre. Måske er der simpelthen for få grå hår og strækmærker i de gamle salmer?”.

NYE TIDER – NYE SPØRGSMÅL

”Hvor en dåbsfamilie for 200 år siden var ban-ge for, om barnet døde, inden ugen var gået, så tænker de måske i dag mere på, om barnet nu bliver dygtigere end kineserne eller om bar-nets liv bliver så let, smukt og problemfrit, som familien ønsker for det. Og sådan vil nye salmer til de kirkelige handlinger hele tiden være nødt til at forholde sig til disse spørgs-mål: Hvordan er det, vi som mennesker kom-mer ind i kirken – og hvorfra? Hvad er det for tanker, bønner, ængstelser og håb, vi har?” Ulla Morre Bidstrup afslutter sit indlæg med en opfordring til at synge en salme, som er skrevet til en af de nye kirkelige handlin-ger – hvor et par af samme køn vies, og hvor ”I blev skabt som mand og kvinde” ikke vil være det rigtige valg. Alle i salen rejser sig og synger ”Hvor kær-lighed brænder”, der er skrevet af valgmenig-hedspræst Benedicte Hammer Præstholm.

REPORTAGE

Ph.d. i teologi Ulla Morre Bidstrup var som medlem af Grundtvigsk Forums styrelse ”på hjemmebane” i Vartov, hvor hun på Syng Nyt-dagen holdt oplæg om nye salmer til de kirkelige handlinger. Til daglig er hun Uddannelses- og af-delingsleder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København.


PANELDEBAT: AUTORISATION ELLER KAOS?

REPORTAGE

Skal Den Danske Folkekirke fastholde den autoriserede salmebog, måske endda ska-be en ny en af slagsen – eller er tiden løbet fra den slags? Under overskriften ’Autori-sation eller kaos’ blev der med Syng Nyt-salmedagens afsluttende oplæg lagt op til paneldebat. Biskop i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, ridsede diskussionens vig-tigste pointer op og præsenterede de to andre paneldeltagere: Carsten Clemmen-sen og Hans Raun Iversen.


Biskop Henrik Wigh-Poulsen fortæller til-hørerne i salen, at det har været fantastisk opmuntrende at være med til Syng Nyt-sal-medagen – men at han har en personlig be-kendelse, der presser sig på. ”Når jeg sidder ved min computer om nat-ten og resten af familien er gået i seng, så sidder jeg og leder efter forskellige indspil-ninger af ’Perleporten’. Jeg har haft en sygelig trang til at høre den, siden jeg på en gåtur i Viborg hørte to frelsersoldater sidde og syn-ge den, så jeg ik tårer i øjnene. I kender godt ’Perleporten’, ikke?”. Folk i salen bekendtgør, at det gør de be-stemt, men for en sikkerheds skyld bliver de første toner slået an på klaveret. ”Når jeg går i kirke søndag morgen, er det noget helt andet. Da er jeg dogmatiker og klassisk. Det handler igen om det med de to former for genkendelighed – genkendelighed i forhold til traditionen og genkendelighed i

forhold til mit liv, som jeg lever det. Det er den diskussion, som vi skal i gang med nu. Er det vigtigt med salmebogen som et folkeligt sam-lingspunkt eller er det et udtryk for kirkelig McDonaldisering? Og er det bedre med små – måske endda lokale – salmebogstillæg?” Sognepræst Carsten Clemmensen træder op på talerpodiet for at give sit bud på pro-blemstillingen.

SALMEBOGEN SKAL VÆRE RUMMELIG

”Autorisation betyder jo egentlig bare, at man giver status til noget og gør det gældende. Og af de to ord – autorisere som i at gøre noget gældende – og kaos, så foretrækker jeg, at vi gør noget gældende. For gør vi noget gælden-de, så siger vi også, at der er noget, vi vil, og at vi har et mål.” For Carsten Clemmensen er det vigtigt, at en autoriseret salmebog rummer to helt

Deltagerne i Syng Nyt-salmedagen anno 2015 fi k rig lej-lighed til at røre stemmelæberne. Man kan se mere om Syng Nyt på hjemmesiden syngnyt.dk.


grundlæggende elementer: Kvalitet og gen-kendelighed. ”Vi skal simpelthen sikre, at det vi synger, er ordentligt. Vi synger på baggrund af en tra-dition. Og det er så uhyre vigtigt at være be-vidst om, at vi hverken er de første eller de eneste, der prøver at udtrykke i sang og sal-mer, hvad tro og kristendom er. Jeg vil påstå, at en autoriseret salmebog kan og vil udtryk-ke større rummelighed end et salmebogstil-læg sat sammen i et enkelt sogn eller en en-kelt menighed.” Carsten Clemmensen medgiver, at nogle måske vil mene, at den nuværende udgave – 2003-udgaven – måske ikke er så rummelig

endda, men at man, når man sætter salmer sammen til flere tusinde sogne, netop derfor bør tilsigte at tænke i rummelighed og give plads til lere forskellige teologiske og musi-kalske retninger. ”Jeg er bange for, at i det øjeblik man begyn-der at lave tillæg hver for sig, så vil man få no-get, der er en form for McDonaldisering; ikke nationalt men i de enkelte sogne. Det vil blive for meget af det samme. Som folkekirke har vi et ansvar for at samle det kirkelige og det fol-kelige. Og et af de få steder, hvor det kirkelige og det folkelige falder sammen – det er, når vi synger. Når vi synger, rummer vi den eller det, der er forskellig fra os.”

Syng Nyt-salmedagen sluttede med en debat om, hvorvidt det stadig er værd at udgive en autoriseret salmebog og autoriserede tillæg. I panelet er det fra venstre Carsten Clemmensen, sognepræst i Hasle ved Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, ny Aarhus-biskop, og Hans Raun Iversen, lektor ved Det Teologiske Fakultet i København og medredaktør af ”Salmesang – Grundbog i hymnologi”.

REPORTAGE


EFTERLYSER EN FOLKEKIRKEBOG

”Grundtvig-salmen ’Som tørstige hjort monne skrige’ skildrer en kernekristen, som er tviv-lende og ensom og i dyb krise med sin tro – men hvor mange er det lige, der indes af dem i dag?”, spørger Hans Raun Iversen retorisk tilhørerne i salen. Han er lektor på praktisk teologi ved Københavns Universitet. ”Hvis vi i folkekirken vil være tæt på folket, så har vi faktisk ikke noget valg. Folkesangen, hverdagssangen og kirkesangen må gå ind i et kontinuum – og det gør nogle af de bedste nye salmer også. Vi kan ikke tro, at vi kan skabe sammenhængskraft i Den Danske Folkekirke ved at klamre os til en arv, som højst ti pro-cent af den danske befolkning kan stå inde for – og genkender.” Hans Raun Iversens svar på spørgsmålet om autoriseret salmebog eller ej er et forslag om en ny og mere samlende salmebog. ”Vi skal have en autoriseret vejledende fol-

kekirkebog. Vi skal slå koralbogen, salme-bogen, ritualbogen og alterbogen sammen til ’Folkekirkebogen’. Og den skal selvfølge-lig kvalitetssikres og være vejledende. Det er fuldkommen arbitrært, hvad der er af salmer i den nuværende salmebog. Lad os dog lave en ny én, som vi er fælles om. Der er ingen an-dre muligheder. Masser af undersøgelser vi-ser, at danskerne kun gider at være med i det, som de lige føler er godt og passende for dem her og nu. Og det kan man være for eller imod, men det er sådan, det er.” Dagens sidste oplæg afrundes med spørgs-mål fra salen, inden der er fyraftensang i Var-tov Valgmenighedskirke, hvor kultur- og kir-keminister Bertel Haarder præsenterer et par gamle og en del nye salmer. Børne- og Ung-domskor fra Måløv Kirke, Esajas Kirke samt Vesterbro og Rosenvængets Sogn synger for og markerer dermed et punktum for en dag i salmernes tegn.

KONCERT MED TRESAFINADO

aktuel med ny CD: Choro Nórdico

Pia Kaufmanas, Fløjte Torsten Borbye Nielsen, Guitar

Afonso Correa, Percussion

"…musik, som kommer fra et sted, hvor menneskelig varme og sanselighed bor." Anders Beyer, Information. " …stor instrumental overlegenhed.” Jakob Levinsen, Berlingske Tidende.

Workshop & koncert med dit kor

Nye salmer og sange & kendte salmer i nyt lys

Lyt til musikken - www.tresafinado.dk

[email protected] - tlf. 5126 9052 [email protected] - tlf. 25 396 398

REPORTAGE


ANMELDELSER

Iben Krogsdal m.fl .Du vilde himmel! En påskeantologi

Forlaget Mixtur/FUK 137a-g149 kr. hos noder.dk(fi nd nodeeksem-pler samme sted)Også enkeltvis: 20-40 kr./stk.

FUK har på forlaget Mixtur udgivet påskeantologien ”DU VILDE HIMMEL!”. Salmedigteren Iben Krogs-dal har skrevet teksterne, der passer til tiden fra pal-mesøndag til Kristi himmelfart, og hun er det sam-lende element i denne udgivelse, hvor fem forskellige komponister har skrevet musikken. Det er blevet til syv satser med stor variation i udtryk og sværheds-grad, der meget godt beskriver den bredde, FUK re-præsenterer: spire-/børnekor, ligestemmige kor og blandet kor. De enkelte satser kan bruges som motetter, og der er forslag til, på hvilke søndage de kan bruges, eller de kan opføres samlet ved en koncert eller mu-sikgudstjeneste, hvis man har de kor, der skal til.

ALLE SVÆRHEDSGRADERAntologien indeholder to a cappella-satser: Merete Kuhlmanns 6. del for blandet kor passer til påske og søndagene efter, og det er en meget spændende sats med et folkemusikalsk islæt, der giver satsen god energi. Der er skiftende taktarter og omskiftelig tona-litet, og der kræves et kor på ret højt niveau. Jakob Lorentzens 3.del er skrevet for et dygtig lige-stemmigt kor og passer til langfredag. Tekstligt stik-ker den lidt ud, idet de sidste to vers i jeg-form lægger tanker/tale i munden på Jesus, mens han hænger på korset – det skaber en følsomhed der sender tanker-ne hen på digte som f.eks. H.C. Andersens ”Det Dø-

ende Barn”. Musikken er lige så følsom som teksten og efterlader os i en åndeløshed, der nok er lidt uvant i vores intellektualiserede forhold til kristendommen. Fire satser er for ligestemmigt kor/børnekor med akkompagnement: John Høybye står for to af disse, hhv. 2. del, der kan opføres af begyndere til skærtors-dag, og 4. del for viderekommende til påskemorgen. Satserne lægger sig pænt ind i den lange række af værker fra Høybyes hånd, det er udadvendt rytmisk. Det er gedigent håndværk – det er bare god musik! Om jeg så selv er parat til bruge en så udadvendt sats til en almindelig skærtorsdags-gudstjeneste og synge da-ba-da-ba-dap-dap-dap er nok tvivlsomt, men uden tøven kan den bruges til børne-/ungdomsgudstjene-ster.

OGSÅ FOR ORGLETTo af satserne med akkompagnement har nævnt or-gel som mulighed: Jesper Gottliebs 1. del til palme-søndag kan opføres af begyndere. Den indeholder ka-nonafsnit og enkle modstemmer – en fi n sats, men spil den først hen på eftermiddagen, for det første tema har man glæde af, lige indtil man går i seng: det er sådan et, der bare kører i ring! Thomas Lennerts 5. del passer til påskedag og er skrevet som en ekkosang for de yngste korister. En skøn sats, hvor tekst og musik går hånd i hånd og oser af en barnlig naivitet, der vil gøre sig godt i spi-re- eller børnekoret. Antologiens 7. del til Kristi himmelfart har Jakob Lorentzen skrevet musikken til. Satsen er for lige-stemmigt kor, blandet kor og klaver, men koret kan evt. reduceres, så det kun er det ene eller det andet, eller evt. énstemmigt med en enkelt 2.-stemme. Op-fører man hele antologien samlet vil dette være af-slutningsnummeret, og det er skrevet som et sådant: en stor, pompøs sats a la afslutningsnummeret i en musical, med ½ tone op-modulation til sidst. Det er lutter gode kræfter der er samlet her, og det er en meget fl ot udgivelse – samtlige satser kan varmt anbefales! De kan bestilles både enkeltvis og samlet.

Brian Stenger Poulsen

Organist.org 10/2015 27

ANMELDELSER

Per NørgårdOrgelbogen

Edition Wilhelm Hansen199 kr. hos webshop.ewh.dk

Fra Edition Wilhelm Hansen er nys udkommet et bind med orgelmusik af Per Nørgård i redaktion af Ivar Hansen, i al sin enkelthed betitlet ”Orgelbogen”. Samlingen indeholder en række af Nørgårds kortere orgelværker beregnet for gudstjenestebrug, og det er storartet på denne måde at have disse ting for første gang samlet i ét hæfte. Noden er ganske indbydende og er i, hvad der ef-ter min mening, er i organisternes ”drømmeformat” nemlig i A4 landscape, som på alle måder er behæn-digt. Udgivelsen indeholder foruden et fi nt forord glimrende noter om de enkelte værker og om udfø-relsen, samt til sidst i publikationen en komplet for-tegnelse over de af Per Nørgaards værker, hvori der indgår orgel. Selve bindet er desuden forsynet med en fi n farveillustration af komponistens hustru, Helle Rahbæk, der på det nærmeste er et slags sindbillede af musikken. Nodesatsen er forbilledlig tydelig og letlæselig, hvilket er bydende nødvendigt i forhold til komponi-stens notation der i en del tilfælde implicerer intrikate stemmevævninger og linjeføringer.

KARAKTERISTISK KLANGUNIVERSUdgivelsen indeholder bl.a. de fem orgelkoraler Op. 12, der hører til i den teknisk lettere tilgængelige ende.

Melodiforlæggene hører til blandt de mere gængse, man støder på hen over kirkeåret, og orgelkoralerne fi nder derfor fi nt anvendelse (”Ak Gud, fra Himlen se herned”. ”Nu bede vi den Helligånd”, ”Mig hjertelig nu længes”, ”Til dig alene, Herre Krist” og ”Opstan-den er den Herre Krist”). Desuden er der en noget sværere fest-toccata, en herlig én-stemmig toccata, ”Libra”, der på alle måder kræver skærpede sanser for at få alle noder og accen-ter rigtigt på plads, det lille strålende ”Sommerpræ-ludium”, hvor sværhedsgraden er tiltagende (hvilket gør sig gældende når man arbejder sig frem i hæftet). En række tonesætninger af Ole Sarvigs vidunder-lige ”Frostsalme” eller ”Som året går”, som salmen hedder i den nye salmebogsudgave, kan fi nde anven-delse som både ledsagesatser og koralforspil m.m. til salmen eller som kirkearier med solist eller kor. Kom-ponisten angiver i fodnoter en vifte af opførelsesmu-ligheder. Desuden er salmen som et ekstra krydderi bragt i faksimile, hvilket er ganske velgørende. ”Corale doloroso” og koralfantasien over ”Jeg ved et evigt himmerig” er i den noget sværere ende. De kræver en del øvning men giver til gengæld så me-get desto mere. Hvis man er bekendt med og holder af Per Nørgårds karakteristiske klangunivers, vil man især i disse to værker føle sig hjemme.

SAVNER KUN EN CDHæftet med Nørgårds orgelværker er tidligere i år op-ført som samlet program af organist Jens E. Christen-sen, der har stået for en lang række opførelser og ur-opførelser af Per Nørgårds orgelmusik, og som tillige har indspillet de større Nørgård-orgelværker. Det ville være fantastisk, hvis en sådan cd-indspilning af nær-værende samling kunne ”følge med noden”, så man også på denne kunne danne sig et indtryk af Nør-gårds kirkemusik for orgelet. Det kommer nok efter det foregående ikke bag på ret mange, jeg på varmeste anbefaler denne udgivel-se og kan kun udsige et ”tillykke” til forlaget med ud-givelsen – og tillykke til os!

Bo Andersen

ANMELDELSER


Thomas Munch15 Orgelkoraler

Forlaget Sela120 kr. på forlagetsela.dk

Thomas Munchs nye samling af orgelkoraler vidner om et gedigent arbejde med kirkens salmeskat. Den nye udgivelse placerer sig i forlængelse af det kom-positionsarbejde, som organist Thomas Munch har udført i over et årti, og som har båret frugt i form af bl.a. fi re andre bind med orgelkoraler, som er udkom-met siden 2003. De salmemelodier, der er valgt som grundlag for de 15 orgelkoraler, som kan bruges som præludier og postludier, er blandt de mest anvendte. De knytter sig til den almindelige højmesse, til kirkelige handlinger (såsom begravelse) og til store højtider (jul, påske,

pinse). Man fi nder her, for kun at nævne nogle af tit-lerne, ”En sød og lifl ig klang”, ”Udrust dig, helt fra Golgata” og ”I al sin glans nu stråler solen”. Thomas Munch er tro mod salmernes indhold og deres melodier. Hans styrke ligger i, at han ofte lader melodien selv generere orgelkoralen. Et fi nt eksem-pel er første sats af ”Udrust dig, helt fra Golgata”, hvor det indledende motiv i melodien danner ven-strehåndspartiet, mens melodien med længere no-deværdier (augmentation) fremtræder i højre hånd. Thomas Munch har sans for det organiske i kom-positionen. Salmemelodien kan f.eks. fremtræde glimtvis i stykkerne, forsvinde og vende tilbage som et naturligt udtryk inden for satsen (f.eks. i ”Fred hvi-ler over land og by”). I sin stil hælder Thomas Munch mest mod en raffi neret romantisk stemning, med inspiration fra blandt andre Brahms, hvilket ikke udelukker, at nog-le af kompositionerne har barokkens orgelkoral som model. Thomas Munch kan sin musikhistorie og er i stand til at bruge modellerne kreativt. Resultatet er fl ot og overbevisende.

Monica Papazu

Hvorfor ikke udgive den nye koralbog som et praktisk ringbind?

Af Niels Hansen

I sidste nummer af medlemsbladet kunne man læse, at en ny udgave af koralbogen er på vej, og at den sandsynligvis vil blive i ét bind med omkring 600 sider. Jeg har et forslag: Ud-giv bogen i et ringbind i ”liggende” A4-format. En meget tyk bog med mange sider er og bliver utrolig upraktisk. Det ved vi fra den nu-værende udgave af Kroghs koralbog og fra ét-bindsudgaven af Højskolemelodibogen (jeg kan forstå på artiklen, at den senere er ud-kommet i en tobindsudgave). Bøgerne kan dårligt stå på en nodepult, og vil man i stedet tage en fotokopi af en melodi, er de så snedigt indrettet, at det på grund af en meget smal

KORALBOGENS UDFORMNING – ET FORSLAG

DEBAT

margin næsten er umuligt at få et ordentligt resultat. Desuden bliver bøgerne hurtigt ned-slidt.

FLEKSIBEL I BRUG

Jeg har ikke selv anskaffet Kroghs koralbog men har i stedet brugt Wilhelm Hansens tillæg og min gamle koralbog, der med tiden er ble-vet til en løsbladsudgave. Det har været prak-tisk, men det kræver jo, at man er særdeles omhyggelig med at holde styr på de løse sider. Med en koralbog i løse blade kan man nø-jes med at tage netop de noder frem, som man har brug for (og skal så huske at sætte dem på plads igen efter endt brug!). Og en ringbind-skoralbog kan også benyttes på traditionel vis, hvis man ønsker det. Mit forslag er hermed stillet til rådighed for Ole Brinth og Gyldendals Forlag.

En meget tyk nodebog er i mange tilfælde ikke praktisk. Her er det étbindsudgaven af Højskolesangbogens Melodibog.

Foto

: Car

l Jør

gen

Nie

lsen


Nyheder fra Dansk Sang . . .

30303030303030030 OrOrOrOrgagagagaaggg nininiiniistststst.o.o.o.oorgrgrgrgg 11110/0/0//0/0/0/202020202000201515151555 gggwww.dansksang.dk • [email protected] • tlf. 97 12 94 52

Tolv af Lindgrens bedste salmer... af Erling Lindgren

Salmer med melodier af Erling Lindgren. Tekster af

Lisbeth Smedegaard Andersen, Ester Bock, Simon

Grotrian, Jesper Kallesøe, Annette Broberg Knudsen,

Iben Krogsdal, Sten Kaalø, Michael Nielsen og Lars

Busk Sørensen.

Noder med becifringer og udskrevne klaver- og

orgelakkompagnementer..

Hæfte. B-1208. Kr. 160,- (200,-).

ISBN 978-87-7612-967-5

Se på himlen– musik til 4 årstidshøjmesser... af John Høybye

Et resultat af et samarbejde mellem organist, præst,

korleder og komponist.

Formålet var at tilrettelægge og gennemføre 4 års-

tidsbestemte højmesser, der inddrog kirkens børne/

ungdomskor med nykomponeret og publikumsven-

lig musik. Alle sangene i hæftet kan udføres som

enstemmige fællessange. Men også i mere ud-

byggede versioner for 2-3-stemmigt kor med orgel-

eller klaverakkompagnement.

Den primære målgruppe er FUK’s børne- og ung-

domskor, der medvirker i højmessen. Men korsat-

serne kan uden videre anvendes af dygtige skole-

kor, ligesom de enstemmige sange/salmer fint kan

indgå i skolernes almindelige sangrepertoire.

Musik til 4 årstidshøjmesser med tekster af Jens

Simonsen, Niels Erik Nielsen, Inge Hertz Aarestrup,

Frank Jæger, Martin Luther, Johs. Johansen og Peter

Balslev Clausen.

Midvinter – fra mørket ind i lyset

Forsommer – fejring af lyset

Sensommer – takke for lyset og høsten

Førvinter – forventning med indsigt i mørket

Musikken til de enkelte højmesser består over-

vejende af nykomponeret musik; men også kendte

salmer indgår for at opretholde en balance mellem

tradition og fornyelse.

Den nykomponerede musik består af de liturgiske

enheder Kyrie, Gloria og Alleluja, af fællessalmer og

korsatser til introitus, motet og postludium.

Hæfte med en indspilning af materialet på cd.

B-CD-1211. Kr. 192,- (240,-). ISBN 978-87-7612-970-5

Tekster:

Lisbeth Smedegaard Andersen, Ester Bock, Simon Grotrian, Jesper Kallesøe,

Annette Broberg Knudsen, Iben Krogsdal, Sten Kaalø,

Michael Nielsen, Lars Busk Sørensen

Tolv afsalmerLindgrens bedste

Musik: Erling Lindgren

B-12087612-967-5

14/09/15 09.47

John H

øyb

ye: Se på him

len

Musik til 4 årstidshøjmesserM i i 4 å tid øj

Musik: John Høybye

Tekster: Jens Simonsen, Niels Erik Nielsen, Inge Hertz Aarestrup, Frank Jæger, Martin Luther, Johs. Johansen og Peter Balslev Clausen

Bog med cdBIEM © og P

2015

Dansk Sang

Musiklærerforeningens forlag

Gudenåvej 162, DK 7400 Herning

www.dansksang.dk

FM-CD-1211

ISBN 978-87-7612-970-5

Musik til 4 årstidshøjmesser

Musik: John Høybye

Tekster:

Jens Simonsen, Niels Erik Nielsen,

Inge Hertz Aarestrup, Frank Jæger,

Martin Luther, Johs. Johansen

og Peter Balslev Clausen

09/09/15

Læs mere på

www.dansksang.dk

Organist.org 10 /2015 31www.musikkforlaget.no 51 86 90 00 [email protected]

Ny orgelmusikAlle titler her ligger klar til download

på www.cantando.com med 10% rabat!

download af noder Log dig ind på

www.cantando.comdownload noder direkte til din computer

- enkelt og billigt!

Transponer en kvart op eller ned

ORGANUM NIDROSIENSEPreludium & Postludium

Et kontrasterende og

værk i to satser. Bestilt

orgel i Nidarosdomen.Order nr. C3424

Håkon Berge

BLUES IN THE CATHEDRAL18 stykker for orgel

blues. Noderne leveres

Order nr. C3702

Mons Leidvin Takle

LUDUS ORGANALIS FESTIVUS

Preludium og fuge i C

“Bruno Christensen

Order nr. C3703

VENI CREATOR SPIRITUSVariasjoner for orgel

variationer over den

Order nr. C3418

Justin Vickery


Bent PåskeTlf. 43 53 38 [email protected]

To år går på hæld

hverdag i den kommende tid.

Kirkeåret, da der nu bliver travlt med at forberede de musikalske herligheder til adventstidens og julens begivenheder.

Kalenderåret, da man måske lige får besked frakasserer eller kordegn om lidt budgetrester, man gernemå bruge.

NODEhandleren kan hjælpe med den ene del.Hvis du har nogle nodeønsker, du gerne vil have tilbud på, så send ønskesedlen til os, og vi tager os af det, medens du passer det musikalske arbejde.

Skriv til [email protected] ring på 43 53 38 08

Med venlig hilsen Bent Påske

Vokalselskabet GLAS er kendt for et eksperimenterende og stærkt vokalt udtryk. De synger værker skrevet over salmer og folkesange fra Norden og Balkan. De har i 2015 udgivet CDen MOLD.

GLAS tilbyder kirkekoncerter og sogneaftener med sang og fortælling samt workshops for kirkekor,

Kontakt GLAS for mere info: [email protected]: 31 42 43 30

“GLAS er kormusik som går lige i kroppen på tilhørerne”

- Peter Brun, Skt. Catharinæ Kirke, Ribe

“vokalselskabetglas.dk

“Deres formidling bringer det medmenne-skelige indhold i musik-ken og sangene frem”

- Bo Gunge, komponist, DR Radiosymfoniorkesteret, Den Jyske Opera m.m.

“Med suveræn sangteknik jongleres der hjemmevant i en mang-foldighed af klangfarver” - Michael Bojesen, dirigent og komponist, direktør for Copen-hagen Opera Festival.

Skandinavisk Orgelcentrum

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk

Hybridorglet i Fløng Kirke

92 cm

Orglet er blevet udbygget med 26 nye stemmer, og har nu i alt 40 mod de oprindelige 14. De gamle, mekaniske registertræk er alle bibeholdt, og er stadig en del af det funktionelle orgel. Derudover har orglet gennemgået en delvis renovering, og er blevet udvidet med i alt fem hybrakustiske lydgivere, fire 8 fod og én 16 fod. Lydgiverne er placeret på hver side af orglet, og er farvemæssigt nøje tilpasset det oprindelige instrument. Resultatet er blevet en større klanglig fylde til støtte for salme-sangen, samt mange flere muligheder for musikalsk variation.

26 nye stemmer


Der står i dag flere Rodgers kirkeorgler i danske kirker. Her ses en kombinationsløsning med et C-330 digitalorgel og et akustisk

Consoli pibemodul, der giver en naturlig orgelklang. For yderligere information, prøveopsætning og demonstration, kontakt:

Roland Scandinavia, Lyngbyvej 419

2820 Gentofte, Tlf. 27 100 140

www.rodgersinstruments.com

STILLINGER


VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER

Alle organiststillinger besættes i henhold til overens-

komst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisatio-

nen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor

Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets

cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat

for organister med præliminær orgelprøve.

Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tje-

nestemand, bevarer man sin status som tjeneste-

mand, forudsat at man går direkte fra én stilling til

en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse

med ansættelsen.

Alle organister kan søge alle organiststillinger. An-

søgerens uddannelse er afgørende for, hvilken over-

enskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE

Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke

længere et regulativ for stillingen. Organisten skal

derfor forlange, at menighedsrådet sammen med

stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivel-

se for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse

kan downloades fra Organistforeningens hjemme-

side eller fra IT-skrivebordet.

Organister bør, inden de underskriver arbejds-

beskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til

Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der

tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforenin-

gens lokale tillidsrepræsentanter.

I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhand-

lede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet ind-

sendes til Organistforeningens sekretariat.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Organister med en PO-uddannelse afl ønnes

således (pr. 1.4.2015):

Basisløn (kvoteret)

• Trin 1 – kr. 281.244,07

• Trin 2 – kr. 294.615,06

(Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant be-

skæftigelse).

Rådighedstillæg (kvoteret)

Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange

kirker, man er ansat ved:

• 1 kirke kr. 21.865,34

• 2-3 kirker kr. 28.506,68

• 4 eller fl ere kirker kr. 33.921,93

LOKALT AFTALTE TILLÆG

Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere

aftales yderligere tillæg som fx kvalifi kationstillæg,

funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om så-

danne lokale tillæg skal i henhold til overens komsten

indgås af Organistforeningen.

Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overens-

komststilling, bør inden underskrivelse af ansæt-

telsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsen-

tanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og

ansættelsesvilkår.

Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før

der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de

overenskomstansattes vedkommende en ramme-

tidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND

Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres

vedkommende i én af følgende løngrupper

(pr. 1.4. 2015):

Lønramme 23-26: med et

rådighedstillæg på kr. 19.106,63.

Lønramme 20: med et kvoteret

kvalifi kationstillæg på kr. 26.361,02

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.106,63.

Lønramme 19: med et kvoteret

kvalifi kationstillæg på kr. 26.361,02

samt rådighedstillæg på p.t. kr. 19.106,63.

STILLINGER

Organist.org 10/2015 37

STILLINGEN som organistassistent ved Skive og Vor Frue Kirker, er ledig pr. 1. januar 2016 eller snarest mu-ligt. Stillingen er en halvtidsstilling på gennemsnitligt 19 timer ugentligt.

SKIVE SOGN er et levende bysogn med god kirke-gang og stor interesse for korsang og musik.

VI SØGER en dygtig og engageret organist, der har lyst til at indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med kirkens organist, kor, præster og øvrige ansatte, samt formår at arbejde selvstændigt.

VI KAN BL.A. TILBYDE· en stilling med megen frihed og medindfl ydelse på

arbejdets tilrettelæggelse· stor variation og faglig udfordring i arbejdsopga-

verne· en ny sognegård med korlokale og fl ygel samt or-

ganistkontor· to velklingende orgler. Skive Kirke: Bruhn og Søn

1985, 43 stemmer, 3 manualer og pedal, Vor Frue Kirke: P.G. Andersen 1965, 19 stemmer, 2 manualer og pedal, restaureret i 2010.

ORGANISTASSISTENTENS ARBEJDE består i at lede kirkens børnekor og spille til gudstjenester, bisættel-ser mm. hver tredje weekend samt 1-2 dage i løbet af ugen. Der tages hensyn til, at assistenten kan vareta-ge andet arbejde ved siden af.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirke-musiker er omfattet af overenskomst mellem Kirke-ministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for or-ganister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 1. april 2013 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for be-sættelse af organiststillinger.

ORGANIST VED SKIVE OG VOR FRUE KIRKER,

SKIVE PROVSTI, VIBORG STIFT

ANSØGNINGEN skal være menighedsrådet i hænde senest d. 19. november 2015, kl. 12.00. Prøvespil og samtaler forventes afholdt d. 25. november. YDERLIGERE INFORMATION ved henvendelse til kirkens organist Morten Ladehoff på [email protected] eller 2924 6085.

SE HELE STILLINGSOPSLAGET på kirkens hjemme-side www.skivesogn.dk.

Foto

s: C

laud

e D

avid

/Wik

imed

ia C

omm

ons

Skive Kirke

Vor Frue Kirke, Skive


PRÆLUDIUMMEDLEMMER

NYE MEDLEMMER Peter Simonsen, Knivholtvej 2, 2 th, 2720 Vanløse

(Haraldskirken Søborg, Helsingør Stift) Liudmila V. Bech, Enemærket 2 B, 5700 Svendborg

(Hesselager Kirke, Fyens Stift) Niels Jørgen Munk Møller, Lupinmarken 35, 6000

Kolding (Kristkirken Kolding, Haderslev Stift) Henrik Juul Andersen, Kanalvej 21, Jannerup, 7700

Thisted (Bedsted og Grurup Kirker, Aalborg Stift)

RUNDE FØDSELSDAGE Linda Baarsgaard, Hallebyorevej 64, Jyderup

(Hvalsø og Særløse Kirker, Roskilde Stift), 50 år den 2. november 2015

Henning Sørensen, Parkvej 38, 6100 Haderslev, 60 år den 13. november 2015

Lena Sommer, Kildebrøndsvej 19, Fensmark, 4684 Holmegaard (Fensmark og Rislev Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 29. november 2015

Inger Marie Riis, Hovmålvej 91, 2300 København S (Solvang Kirke, Københavns Stift, og Organistfor-eningens tillidsrepræsentant), 50 år den 30. no-vember 2015

HUSKESEDLEN

Tjek stillingsopslag på hjemmesiden – der sker løbende opdatering

Frist for ansøgning om midler fra Kom-petencefonden til kommende kurser og efteruddannelse er den 17. novem-ber 2015 kl. 22.00 – se opslaget fra mi-nisteriet på side 5.

FORENINGSKALENDER17. november: bestyrelsesmøde20. januar: bestyrelsesmøde8.-9. februar: TR-kursus10. marts: bestyrelsesmøde (revisor)29. april: bestyrelsesmøde30. maj: Årsmøde i Herning

MODERNE VOKALMUSIK

Kammerkoret Staka er noget så særligt som et islandsk kor med base i Danmark (Køben-havn). Dets dirigent, Stefán Arason (forrest), er organist ved Kirke Værløse Kirke i Nord-sjælland. Ud over at være PO fra Sjællands Kirkemusikskole er han er uddannet kom-ponist fra Det Jyske Musikkonservatorium, og det nyder koret godt af: Foruden musik af komponister som Langgaard, Vaughan Wil-liams, Poulenc og Debussy synger koret nem-lig ikke mindst værker af Arason. I november sidste år udgav det dygtige kor cd’en ”Dim light in a grandiose building” (egen udgivelse), der udelukkende rummer moderne kirkelige korkompositioner af Ste-fán Arason. Albummet indes på Spotify og iTunes, og cd’en kan også bestilles fra hjem-mesiden staka.dk. Her kan man naturligvis også læse mere om koret, og man kan lytte til et udvalg af værkerne, som har tekster på dansk, engelsk og latin. Stefán Arason fortæller, at han gerne sen-der noderne til sin musik kvit og frit. Hvis man er interesseret, kan man skrive til ham på [email protected].

Filip


ORGANISTFORENINGEN

Vindinggård Ringvej 1, 7100 VejleTlf. 7665 9560, fax 7665 9563

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13www.organist.orgPostgiro: 400 0935

Sekretariatsleder: John PoulsenE-mail: [email protected]

Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech HansenE-mail: [email protected]

Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen,tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

BESTYRELSEFormand Anders ThorupBregnevej 18, 4900 NakskovTlf.: 2825 7059 (privat),5492 1038 (kontor)E-mail: [email protected]

Næstformand Henriette HoppeBejsnapvej 21, 6870 Ølgod,Tlf.: 7524 5215E-mail: [email protected]

Kasserer Nils Henrik WykeIndertoften 58, Lind, 7400 HerningTlf. 9712 7787 E-mail: [email protected]

Øvrige medlemmerJane SamuelsenSkovbrynet 109, 7330 BrandeTlf. 5073 2356 E-mail: [email protected]

Tommy Schmidt BülovSeestvej 58, 6000 KoldingTlf. 7552 7649 / 2126 2946E-mail: [email protected]

Pia Jeanette Nielsen6200 AabenraaTlf. 2082 4313 / 2146 8646E-mail: [email protected]

Henrik StrømAlgade 2A 1. lejl. 4, 9300 SæbyTlf. 2993 [email protected]

TILLIDSREPRÆSENTANTER

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTERInger Marie Riis, tlf 3252 7867 / 3190 7876

E-mail: [email protected] Andersen, tlf. 3321 9020

E-mail: [email protected]

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTERSolveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 / 3022 9453

E-mail: [email protected] Hans Henrik Brok-Kristensen,

tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

FYENS STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826E-mail: [email protected]

VIBORG STIFTInge Marie Andersen,

tlf. 9783 6450 / 5364 6450E-mail: [email protected]

Helle Majlund Jensen, tlf. 9718 1329 / 2894 5762E-mail: [email protected]

ÅRHUS STIFTChristian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693

E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dkJan Ole Christiansen, tlf. 8627 2731


RIBE STIFTIkke besat, henvendelse skal ske til sekretariatet eller konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: [email protected]

HADERSLEV STIFTHenriette Hoppe, tlf. 7524 5215

E-mail: [email protected] Schmidt Bülov, tlf. 7552 7649 / 2126 2946

E-mail: [email protected] Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313


AALBORG STIFTSusanne Mørk-Jensen, tlf. 9664 5464 / 4096 9354

E-mail: [email protected] Bæk, tlf. 9894 9242

E-mail: [email protected] Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323


ADRESSER OG NUMRE

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

I NÆSTE NUMMER• Interview med Vestervig Kirkemu-

sikskoles kommende rektor, Tine Fenger Pedersen

• Anmeldelse af nye Christian Præstholm-orgelkoraler (bind 15), Lene Bordorffs ”63 fi nurlige for-spil” (Partitur). ”An Easy Handel Organ Album” (Bärenreiter) og Povl Chr. Balslevs "49 bearbejdel-ser af melodierne til Carl Nielsens salmer og åndelige sange" (Capel-la Hafniensis Editions).

VIBORG INTERNATIONALE KIRKEMUSIKFESTIVAL

Organisterne ved de seks kirker i Viborg arrangerer nu i samarbej-de med Viborg Kommune en ny og ambitiøs festival, i første om-gang ikke mindst med kormusik. Viborg Internationale Kirkemu-sikfestival løber af stablen første gang den 1.-10. april 2016 med 12 koncerter over 11 dage. Festivalens internationale islæt er hentet fra Norge, Hol-land og Frankrig, og genremæs-sigt er der stor spredning. Fra Oslo kommer Uranienborg Vo-kalensemble og synger engelsk kormusik i Sortebrødre Kirke. Og i Asmild Kirke kan man opleve det internationalt sammensatte renæssance-ensemble La Violet-ta anført af den hollandske gam-bespiller Paulina van Laarhoven og med den danske sopran Anna Marie Wierød. Den største por-

tion stjernestøv kommer dog fra Notre Dame-organisten Olivier Latry, som på Marcussen-orglet i Viborg Domkirke vil give prøver på sin kunst. Fra Danmark er der også pro-minente navne, blandt andre Den Jyske Operas Kor og kammerko-rene Gaia og Ars Nova. Og i Ve-stervang Kirke er der jazz: Sinne Egg vil synge uddrag af Duke El-lingtons sakrale musik akkom-pagneret af Aarhus Jazz Orche-stra. Desuden vil der naturligvis være koncerter med nogle af Vi-borg-organisterne på hjemmeba-ne, blandt andre domorganist Ej-ner Nielsen. Festivalens fulde program vil blive præsenteret på hjemmesi-den viborgkirkemusikfestival.dk, som dog i skrivende stund endnu ikke er klar.

Tekst: Filip Graugaard Esmarch

Foto

: Cal

vin/

Wik

imed

ia C

omm

ons

organist.org nr. 10, november 2015

Documents