originalen

FRAUDSAT

TIL

VÆ

R D S A T

20

07

/2

009

FRAUDSAT

TIL

VÆ

R DS A T

2007

/2009

originalen 2009Fra udsat til værdsat

Udgivet af Landsforeningen af VæreSteder og Public Futures. Med forord af Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann.

2 orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat 3orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat

Når det lykkes, indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann“Der er meget fokus på mennesker som ofre. Derfor er det forfriskende med et projekt, som tager udgangspunkt i socialt udsattes ressourcer, og som viser, at de sagtens kan bidrage med gode og skæve idéer til at udvikle vores samfund.”

Citat fra forord s. 10

Originalen 2009. Fra udsat til værdsat er udgivet af Landsforeningen af VæreSteder og Public Futures.

Public FuturesSteen Svendsen og Søren Steen olsen, partnere www.publicfutures.dk

Landsforeningen af VæreStederCliff Kaltoft, sekretariatschefwww.vaeresteder.dk

tEKSt: Public FuturesAD & LAYOUT: Gitte Larsen, EditionsFoto: Peter EilertsenProjEKtIdÉ: Landsforeningen af VæreSteder

Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder på e-mail [email protected] eller telefon +45 7592 4000

Projekt Fra udsat til værdsat er støttet af Indenrigs- og Socialministeriet

www.udsat-vaerdsat.dk

FR

AU

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9FRA

UDS A

T T I L V Æ

RDSAT

2 0 0 7 / 2 00 9

orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat 5

intro 7

Forord v/ Karen Ellemann, Indenrigs- og Socialminister 10v/ Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreSteder 11

1. Projektet 131.1 Formål og metode 14 1.2 Baggrund 15 1.3 aktører og partnere 18 1.4 Form og forløb 20

2. Resultater 232.1 Værestedsbrugeres idéer 24 2.2 Små og store skridt 30 2.3 Samfund: Synlighed gennem medier 33 2.4 Virksomheder og socialpolitik 34

3. Erfaringer og overvejelser 373.1 Form 38 3.2 Indhold 39 3.3 Modeller for sparring 40

4. Fortsættelsen 434.1 Lokal forankring og nye forretningsmodeller 44

indhold

Supergodt selskab! to kvindelige “superhelte” tager sammen med værestedsbrugere fra værestedet Kontakten i Tingbjerg i København imod gæsterne til arrangementet den 2. juni 2009, hvor Originalen 2009 blev overrakt til vinderen.

orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat 7

introTirsdag den 2. juni 2009 blev vinderen af Originalen 2009 offentliggjort. Det skete ved et farverigt arrangement på værestedet Kontakten i Tingbjerg i København. Et mylder af værestedsbrugere, værestedsledere og -medarbejdere, ministerielle embedsmænd, erhvervsfolk, journalister, fotografer og kamerafolk var til stede. De var vidner til, at Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann overrakte vinderprisen til Finn Knudsen fra værestedet Café Friheden i Thisted. Der var musik, udklædte ”superhjælpere” og anderledes pindemadder med bl.a. fiskefilet og remoulade.

Hele begivenheden var en meget synlig kulmination på et projektforløb, som har involveret mange væresteder og værestedsbrugere over hele landet. Finns vinder-projekt er i høj grad også originalt: Et Ti-stille plaster.

I denne publikation fortæller vi historien. Ikke kun om Finn og hans Ti-stille plas-ter, selvom det er en god historie, men om det forløb, som gik forud, og om del-tagerne og projektets øvrige aktører, om intentionerne bag og om resultaterne. Vi fortæller også, hvad vi har lært af projektet – ikke kun for en ordens eller vores egen fornøjelses skyld – men fordi det er vigtigt for fremtiden.

Fra udsat til værdsat er nemlig alvorligt ment. Projektet handler om, hvordan socialt udsatte borgere kan komme ind i en aktiv, deltagende og værdsat rolle, og dermed handler det også om at ændre samfundets syn på udsatte. Samtidig er projektet en social innovation, dvs. en måde at skabe social udvikling i praksis gennem partner-skaber mellem samfund, erhvervsliv og væresteder.

Næste skridt er allerede i støbeskeen. Her vil fokus dels være på lokale partnerska-ber og dels på nye modeller for social virksomhed. For den vigtigste lære, som kan uddrages af projektet Fra udsat til værdsat, er, at der faktisk er idéer, ressourcer og motivation blandt samfundets mest udsatte borgere, og at der er mening i at skabe nye veje, så disse mennesker kan udfolde og bevæge sig.

FR

AU

DS

ATTILVÆ

RD

SA

T

2007/200

9FRA

UDSATTILVÆ

RDSAT

2007/2009

118 orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat

De mennesker, vi har mødt, har gjort projektet unikt

For os er projektet Fra udsat til værdsat et meget specielt projekt. Ikke at alle elementer i projektet var nye for os. Vi har før stået for idéudviklingsprojekter, faciliteret visions-processer og været med til at skabe ny politikudvikling. Vi har også arbejdet tæt med både virksomheder og med aktører i den sociale verden, og ikke mindst har vi arbej-det sammen med Landsforeningen af VæreSteder i en lang række sammenhænge.

Der er elementer af alle disse ting i Fra udsat til værdsat, men der er også meget mere. Her tænker vi ikke kun på konkurrence-formen eller på kampagnedelen, selvom begge bestemt har budt på nye og anderledes udfordringer for os. Det, der især har gjort projektet til noget særligt, er de mennesker, vi har mødt: De værestedsledere, vi har lavet idéværksteder sammen med, de erhvervspartnere, som både har været sparringspartnere og dommerpanel i konkurrencen, og ikke mindst de væresteds-brugere, der har engageret sig i projektet undervejs og har kastet deres idéer ind i konkurrencen om at vinde Originalen 2009.

Det har været inspirerende at opleve deltagerne i konkurrencen arbejde med at udvikle deres projekter. Det har også været lærerigt. Det har krævet hårdt arbejde for både deltagere og erhvervspartnere at få udviklet idéerne til en form, så de kunne realiseres i praksis. Det er aldrig let at være iværksætter – og det er fantastisk at se, når tingene lykkes.

Projektet er nu afsluttet med stor succes og offentlig opmærksomhed med me-diedækning i både radio, TV og trykt presse. Det bliver naturligvis afrapporteret og evalueret efter de procedurer, som alle projekter, der får støtte under Fælles Ansvar II-programmet, er underlagt.

Med denne publikation fortæller vi historien om det samlede projekt, så inter-esserede kan få et mere kvalitativt indtryk af, hvad det gik ud på, hvordan det forløb og hvad vi har lært af det. Det kan forhåbentlig inspirere både virksomheder, væresteder og værestedsbrugere til at gå i gang med skæve idéer om iværksætteri og partnerskaber.

Endnu en gang tak til alle aktører i projektet.

Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, Public Futures

Thomas Lütken, Vovemod, kreatør af en glad dag, fortæller ministeren om det originale smørrebrød som f.eks. “dansk bøf med kartofler” på pind!

Superhelte, medaljer og en minister. rock’n’roll fra bandet Prime Time og en vinder af Origina-len 2009: Finn Knudsen med fingeren i vejret og idéen om Ti-Stille-Plaster. Igen skabte værestedet Kontakten i tingbjerg mulighed for nye dialoger. Gry (n.th.), medarbejder ved Kontakten holdt også tale den 2. juni 2009.

orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat 1110

Der er meget fokus på mennesker som ofre. Derfor er det forfriskende med et projekt, som tager udgangspunkt i socialt udsattes ressourcer, og som viser, at de sagtens kan bidrage med gode og skæve idéer til at udvikle vores samfund.

Kreativiteten og idérigdommen blandt brugerne af væresteder er så stor, at der er kommet rigtigt mange spændende bidrag ind til konkurrencen om et nyska-bende iværksætterprojekt, der fremmer social innovation. Vinderidéen Ti-stille-plaster forener på smuk og humoristisk vis en idé om et nyt produkt og en ny måde at være sammen på. Samtidig er den et bevis på, at brugerne af vores væresteder har den drivkraft, motivation og udholden-hed, der skal til for at komme fra idé til færdigt koncept.

Det er ikke let at være iværksætter. Og det er ikke let at lave et udviklingspro-jekt som dette. Dette lille skrift giver indsigt i, hvordan Landsforeningen af VæreSteder (LVS) og Public Futures har grebet sagen an for at lykkes med det. Jeg håber, at det kan inspirere andre til noget lignende.

LVS og Public Futures skal have tak for et velgennemført forsøgsprojekt, der i

sig selv var lidt af en skæv idé. Jeg håber idéen lever videre. Og jeg håber, at den kan inspirere andre til at arbejde ligeså ihærdigt og vedholdende med at udvikle den sociale indsats.

God læselyst!Karen Ellemann

Udsatte har flere ressourcer end de fleste tror, og en rød tråd i Landsforeningen af VæreSteders arbejde har været at skabe opmærksomhed om dette – både i omverdenen og hos brugerne selv. Et af midlerne har været den række af kampagner som Landsforeningen af VæreSteder har gennemført over årene. Vi lagde fra land med Haabet i 2002, som lod brugernes egen stemme komme til orde. I 2005 satte vi med cykeletapeløbet Tour de Udsat scenen for at brugerne rent faktisk har ressourcer til at sætte sig mål og nå dem.

Med projektet Fra Udsat til værdsat og iværksætterkonkurrencen Originalen 2009 går vi skridtet videre. Her peger vi på de ganske særlige ressourcer, der er blandt udsatte – ikke på trods af, at de er udsatte, men på grund af det. Det er mennesker, der har andre perspektiver på livet og verden og andre erfaringer i samfundet end de fleste. Og derfor har de også særlige ideer.

Det er noget, vi har sagt længe, og nu har vi vist det i praksis. Eller rettere sagt, de mange konkurrencedeltagere har vist det med et hav af ideer, et stort engage-ment og en række meget målrettede finaleprojekter. Man kan sige kreativitet og fantasi. Men man kan også bare sige Ti-stille-plaster – konkurrencens vinder-

projekt, som snart vil være i handelen!

Det har været svært undervejs, for idéer bliver ikke til virkelighed af sig selv. Derfor er vi også stolte af resultatet, og af hvad de mange deltagere har bidraget med. Det peger fremad og er med til at åbne nye veje på vores område.

Jeg vil gerne rette en stor tak til er-hvervsgruppens medlemmer Lennart Lajboschitz, Gitte Just, Claus Stig Peder-sen og Launy Lindahl, der har arbejdet meget seriøst med deltagerne og deres projekter. Også en varm tak til Inden-rigs- og Socialminister Karen Ellemann for økonomisk støtte gennem Det Fælles Ansvar II, og ikke mindst for at gøre præmieoverrækkelsen til en personlig og humørfyldt affære. Tak til de mange værestedsbrugere, der indsendte ideer. Tak til værestederne for deres opbakning til deltagerne og til projektet. Tak også til Public Futures for et inspirerende samarbejde, der bragte kampagnen i mål og budskabet ud.

God fornøjelse med læsningen!Cliff Kaltoft

FRA

UD

SA

TT

I LV Æ R D S A T

2 0 0 7

/2

00

9

FRA

UDSAT

TI L

V Æ R D S A T

2 0 0 7

/2009

FRA

UD

SA

TT

I LV Æ R D S A T

2 0 0 7

/2

00

9

FRA

UDSAT

TI L

V Æ R D S A T

2 0 0 7

/2009

FRA

UD

SA

TT

I LV Æ R D S A T

2 0 0 7

/2

00

9

FRA

UDSAT

TI L

V Æ R D S A T

2 0 0 7

/2009

FRA

UD

SA

TT

I LV Æ R D S A T

2 0 0 7

/2

00

9FR

A

UDSAT

TI L

V Æ R D S A T

2 0 0 7

/2009

Forordv/ Karen Ellemann, Indenrigs- og Socialminister

Forord v/ Cliff Kaltoft, sekretariatschef, Landsforeningen af VæreSteder

14 orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat 13

FR

AU

DS

ATTILVÆ

RD

SA

T

2007/200

9FRA

UDSATTILVÆ

RDSAT

2007/2009

1. Projektet Formål og metode

BaggrundAktører og partnere

Form og forløb

Idéværksted på et værested, Mona Adamsen, KontaktenMona Adamsen, leder af værestedet Kontakten i Tingbjerg, var med på pro-jektets første idéværksted hos Public Futures, og hun tog straks initiativ til at gennemføre et med sine værestedsbrugere. Brugerne mødtes omkring et langbord og brugte den simple model til brainstorming:

- Man får gode idéer ved at få mange idéer - og det er først i anden omgang, at man skal vælge de bedste at arbejde videre med.

- Mange idéer får man i en proces, hvor idé-drab er bandlyst, og det vil sige: Der er ingen dårlige idéer, der er ingenting vi har prøvet før og vi kritiserer og evaluerer ikke idéerne.

På idéværkstedet deltog en stor del af værestedets brugere. De skrev idéerne op på et white-board, og der kom mange både gamle og nye idéer frem. De sendte ikke alle idéerne ind til konkurrencen – kun 13 af dem… En enkelt af disse kom med i konkurrencen.


1. Projektet

Udgangspunktet for projektet var idéer, som f.eks. den om verdens bedste flæske-stegssandwich. Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder, fortæller gerne historien om, hvordan en enkelt værestedsbruger var helt besat af tanken – op-skriften, ingredienserne, markedsføringen. Han fortæller også om iværksætterprojek-ter som café- og hoteldrift, cykelværksteder, smykkeproduktion, havfiskeri og software til udsattes mobiltelefoner. Projekter, der viser, at værestedsbrugere har ressourcer, og at de samtidig ofte har andre indfaldsvinkler og anderledes ideer. Iværksætterideer.

Det var Landsforeningen af VæreSteders opmærksomhed på disse idéer og den ener-gi, de ofte udløser, der var den oprindelige drivkraft bag udviklingen af projektet Fra udsat til værdsat.

1.1 Projektets formål og metode

Fra udsat til værdsat blev støttet af midler under regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar II.

Formål

Projektets formål var at udvikle nye veje for socialt udsatte borgeres integration i samfundslivet på egne betingelser. Det er et ambitiøst formål, og fra starten var tanken, at aktører og kompetencer på tværs af sektorgrænser skulle kombineres. Projektet skulle have virkninger på nedenstående fire områder, som var integreret i projektets design og tænkt som gensidigt forstærkende faktorer.

#1. Værestedsbrugere: At give mulighed for en vej videre for den enkelte og skabe nye rollemodeller for udsatte borgere. Projektet skulle vise, at der er andre mu-ligheder for at komme videre fra udsathed end jobtilbud, aktivering og lønmod-tagerjob på det ordinære arbejdsmarked. Disse modeller har socialt udsatte ofte svært ved at finde sig til rette i. Synlige iværksætter-succeser ville skabe en opmærk-somhed hos andre værestedsbrugere og udsatte og en bevidsthed om nye mulig-heder. Muligheder, som brugerne vel at mærke selv skulle definere.

#2. Væresteder: Vi ville introducere og fremme iværksætteri og idéudvikling som en aktivitet på værestederne. Det kan være vejen for nogle brugere, og det kan være med til at styrke og videreudvikle den kultur for nyudvikling, der faktisk ofte kende-tegner værestederne.

#3. Samfundet: Landsforeningen af VæreSteders bærende vision handler om et samfund med mod til mangfoldighed. De vilkår og krav, som værestedsbrugere ofte bliver mødt med, er en funktion af et bestemt og ganske ensidigt syn på socialt udsatte som ofre. Derfor er det vigtigt at synliggøre udsattes ressourcer og kompe-tencer, og at åbne nye veje, så disse kan udfoldes – også selvom man måske ikke i et og alt lever op til samfundets normalbillede.

#4. Virksomheder og socialpolitik: Nye modeller for virksomhedernes sociale ansvar og for socialpolitikken. Dette formål ligger i forlængelse af tanker om social innova-tion og Corporate Social Innovation (CSI), som beskrevet neden for, og fokuserer på, at virksomheder engagerer sig som en ny socialpolitisk aktør på grundlag af deres særlige kompetencer.

Metode

Projektets metode var enkel: Det var mødet mellem værestedsbrugere og erhvervs-folk – to parter, der ikke normalt mødes, men som blev bragt sammen med et konkret fokus på projektrealisering. Værestedsbrugere mødes ofte med personer i det tradi-tionelle system, hvor fokus er på problemerne, på offentlige tilbud og på kravene fra sociale myndigheder. På mange måder var det mødet mellem værestedsbrugere og erhvervsfolk, som alle andre aktiviteter i projektet drejede sig om.

Fordi det var værestedsbrugerens egen idé, der skulle realiseres, oplevede væresteds-brugeren en personlig anerkendelse. De oplevede et praktisk fokus på, hvordan man griber det an og kommer videre. Derved drejer opmærksomheden sig om mulighe-der i stedet for begrænsninger.

1.2 Projektets baggrund

Baggrunden for idéen til Fra udsat til værdsat kan sammenfattes i tre hovedoverskrifter – nemlig social innovation, virksomheders nye rolle og ny praksis i socialt arbejde.

Social innovation

Inden for de sidste cirka fem år er en ny slags socialpolitik blevet udviklet under over-skriften “social innovation”. Det handler om, hvordan samfundet finder nye løsninger, når de sociale udfordringer forandrer sig. I Danmark var Public Futures med til at starte udviklingen på området, da vi stod for et udviklingsarbejde sammen med Socialmin-isteriet. En proces, der også involverede en række virksomheder og frivillige organisa-tioner, herunder flere af de senere aktører i Fra udsat til værdsat.


Social innovation er ikke nyt som fænomen. Andelsbevægelsen, sygekasser, børne-haver, kvindekrisecentre og Mødrehjælpen er alle eksempler på sociale innovationer. Man kunne også nævne forbrugerbevægelser, lektiecafeer, Natteravnene, fædregrup-per og besøgsvenner. Vi er omgivet af sociale innovationer, og de har til alle tider både defineret og drevet samfundsudviklingen fremad i mindst lige så høj grad som teknologiske innovationer.

Social innovation kan kort defineres som nye idéer, der i praksis fremmer sociale målsætninger. I ”nye idéer” ligger, at de er mere end blot tilpasninger og forbedringer af eksisterende modeller. Og i ”i praksis” ligger, at det også er mere end blot idéer – idéerne skal også implementeres og demonstrere deres effekt i virkeligheden. Der er tre ting, der fremmer social innovation: 1. At der opstår nye behov, 2. At de gamle mo-deller ikke er tilstrækkelige til at håndtere dem og 3. At der viser sig nye muligheder.

Det store socialpolitiske perspektiv er, at man ved at arbejde systematisk med social innovation – ligesom man gør med teknologisk innovation – kan få skabt en bedre social dynamik i samfundet og en bedre overensstemmelse mellem sociale behov og muligheder. Mindre udstødning og marginalisering, en højere grad af involvering og mere sammenhængskraft.

Fra udsat til værdsat er et konkret eksempel på social innovation. Der er både et behov, på grund af en utilstrækkelighed i de eksisterende modeller og – ikke mindst – nye muligheder i form af væresteder, som er en relativt ny aktør i den danske socialpoli-tik, og i form af virksomheder, der seriøst arbejder med deres sociale ansvar.

Ny praksis i socialt arbejde

Værestederne er selv et markant eksempel på social innovation i Danmark. Lands-foreningen af VæreSteder har i samarbejde med sine over 100 medlemmer landet over udviklet en ny praksis i socialt arbejde for at imødekomme nyopståede sociale behov, hvor de eksisterende løsninger ikke var tilstrækkelige, og for at give nye muligheder.

Værestederne udgør i dag en selvstændig ny tilgang i den socialpolitiske indsats over for socialt udsatte i Danmark. De har skabt en ny model, som bygger på et partner-skab mellem brugerne, værestederne og det offentlige system. Værestedernes tilgang bygger på en høj grad af brugerindflydelse, og alting foregår med udgangs-punkt i brugernes egne ønsker og motivation.

Socialt udsatte bliver mødt som en person – og ikke som en diagnose eller et socialt problem. Der stilles ikke krav til værestedets bruger på den måde, som man gør i de offentlige systemer, men der gives muligheder og der skabes relationer.

Det er værestedernes overbevisning og erfaring, at socialt udsatte har langt flere kompetencer og ressourcer, end det almindeligvis antages. Nogle af dem har idéer og iværksætter-potentiale, som det ofte er svært at få udfoldet inden for rammerne af den kommunale socialforvaltning.

På den baggrund hed det også i projektansøgningen til Fra udsat til værdsat: ”En ensidig fokusering på værestedsbrugernes problemer må ikke skygge for, at de også har mange ressourcer. De er mennesker med anderledes perspektiver og erfaringer. Og idéer. Mange af dem har en høj grad af kreativitet. Skæve indfaldsvinkler og viden om behov og muligheder, som er helt særlige for dem som gruppe og som enkeltpersoner. Der ligger et stort potentiale i at lade disse ressourcer komme til ud-foldelse – både for brugerne selv og for samfundet.” Den nye praksis, som Fra udsat til værdsat satte på dagsordenen, handler om iværksætteri.

Virksomheders nye rolle

Virkomheders interesse i at spille en ny rolle ved at tage socialt ansvar er en strøm-ning, der tog fart op igennem 1990’erne og efterhånden er blevet velkendt under betegnelsen CSR – Corporate Social Responsibility. Virksomhedernes sociale an-svar udviklede sig i takt med, at forbrugerne begyndte at interessere sig for sociale hensyn som f.eks. miljø, børnearbejde og dyrevelfærd. I dag har mange af de store danske og internationale virksomheder CSR-programmer, CSR-afdelinger og CSR-direktører, og der bliver undervist i CSR på handelshøjskoler og MBA-programmer.

Mange CSR-bestræbelser går ud på at optimere virksomhedens processer, så de tager videst muligt hensyn til forskellige relevante sociale dimensioner. Nogle af disse bestræbelser giver i sig selv positive udslag på bundlinien gennem f.eks. energibe-sparelser. Andre giver goodwill og ”license to operate” fra det omgivende samfund på både kort og længere sigt. Undertiden legitimeres aktiviteterne forretningsmæs-sigt som en anden måde at lave PR på, som jævnligt modtager kritik med udsagn om f.eks. ”greenwashing” eller overfladiskhed.

En anden kategori af CSR går ud på at indgå i partnerskaber med velgørende or-ganisationer, NGOer osv. Ofte som sponsor. Samtidig er der også en klar udvikling i retning af at nytænke CSR, så det kobler sig tættere til virksomhedens egne kom-petencer og forretningsmodel, og så partnerskaberne tilfører virksomhederne nye kontaktflader, idéer og muligheder, som kan give ny produkt- og konceptudvikling. Dermed bliver CSR til CSI – Corporate Social Innovation – og partnerskaberne bliver ikke bare passive sponsorater i bytte for en PR-effekt, men aktive udviklingssamar-bejder, der er relevante for udviklingen af virksomhedens forretningsområder. Det var denne strømning, som projektet på én gang ville udnytte og fremme på være-stedernes område.


1.3 Projektets aktører og partnere

Projektets idé og form har dannet ramme om et frugtbart møde og partnerskab mel-lem aktører med forskellige kompetencer. Det var kernen i projektet og dets særlige metode. Her præsenterer vi kort aktørerne i Fra udsat til værdsat.

Værestedsbrugere

Socialt udsatte, som værestederne henvender sig til, er meget forskellige. De kan være misbrugere, tidligere misbrugere, prostituerede, hjemløse og psykisk sårbare mennesker, som er kendetegnet ved at have en kombination af meget forskellige so-ciale problemer. Brugerne har indflydelse på deres værested og indgår ofte i arbejdet med at drive og vedligeholde stedet.

Brugerne har ofte haft svære liv i forhold til både familie, arbejdsmarked og sam-fund. Nogle har haft ”normale” liv med job og familie, mens andre aldrig har kendt andet end det hårde liv på gaden. De fleste har mange – og ofte dårlige – erfaringer med offentlige tilbud. De har svært ved at tilpasse sig og tænker og handler ”skævt” i forhold til normerne. De har ”skæve” kompetencer og ressourcer og har brug for anderledes rammer og betingelser for at kunne udfolde dem.

Væresteder

Værestederne er tilsvarende forskellige, men de har det til fælles, at de tilbyder omsorg og samvær. De er et fristed. Værestedslederne har også meget varierende baggrunde og kan være alt fra socialrådgivere til tidligere socialt udsatte. De har ofte været med til at starte stedet og er hele tiden involveret i den indsats, der skal til for at få det til at køre rundt økonomisk og socialt. De arbejder ud fra en fælles forståelse af den sociale indsats, som er en forståelse, der er udtrykt i Værestedstanken. Den metode, de samarbejder med brugerne om, kalder de for “De små skridts metode”, og den er beskrevet i bogen af samme navn, som Landsforeningen af VæreSteder udgav i foråret 2009. Væresteder er fristeder fra krav om ”de store skridt” om stoffrihed, sygdomsfrihed og arbejdsmarkedstilknytning, som ofte stilles i behandlingssystemet. På værestederne anerkendes brugerne for alle skridt, små som store. Det kan være ved at danne netværk, tage ansvar for værestedets drift, udvikle sociale kompetencer osv.

Værestederne og værestedslederne var en essentiel aktør i projektet, fordi de leverede opbakning til idéejerne og fungerede som kontaktled til projektledere og erhvervsfolk. Desuden har værestederne også igangsat aktive idéudviklingsprocesser med brugerne.

Fire erhvervspartnere

Erhvervspartnerne var helt centrale i projektet – både fagligt og personligt.

Claus Stig Pedersen, bæredygtighedsdirektør i Novozymes, uddannet kemiingeniør og har bl.a. været miljøkoncernchef i Brdr. Hartmann. Claus har også været dan-marksmester i rollerskating og dyrket windsurfing.

Gitte Just, direktør i Danish Design Association, og har arbejdet med idéudvikling, projektledelse, coaching og personaleledelse i både ind- og udland. Primære kompe-tencer er udvikling af nye idéer, skræddersyede koncepter og design af utraditionelle og kreative løsninger.

Lennart Lajboschitz, grundlægger, ejer og direktør i TIGER-butikkerne. Lennart startede som sælger af paraplyer på bl.a. Vorbasse og Hjallerup kræmmermarkeder, hvorefter han udvidede med import og salg af varer fra Østen. Han åbnede en butik ved navn Zebra i 1988 og fik ved et tilfælde idéen til TIGER, hvor konceptet var, at alt koster en 10’er. I dag er der over 60 TIGER-butikker i Danmark.

Launy Lindahl, restauratør og bl.a. ejer af Restaurant Børsen i Svendborg. Launy er tidligere maskinmester og involveret i og initiativtager til en lang række lokale projekter som f.eks. bevarelse af gamle færger. Han er også aktiv i bestyrelserne FC Svendborg og Kulinarisk Sydfyn.

Landsforeningen af VæreSteder (idé og initiativtager)

Landsforeningen af VæreSteder (LVS) er initiativtager, projektansøger og overord-net ansvarlig for projektet. For LVS var formålet med Fra udsat til værdsat todelt: Det første mål var at skabe opmærksomhed om socialt udsattes ressourcer og være med til at ændre og nuancere samfundets syn på denne gruppe. Det andet formål var at udvikle en ny aktivitetsmulighed på værestederne – nemlig iværksætteri. LVS anså det for et tilbud til nogle af brugerne, som kunne stimulere dem til at gå i gang på egne betingelser, og som kunne være med til at åbne anderledes veje til arbejdslivet end aktivering og jobtræning.

Public Futures (projektrealisering)

Public Futures er en vidensvirksomhed, som blev startet i i 2005 af Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, der begge har en baggrund i fremtidsforskning, politik og medier. Public Futures arbejder især med politikudvikling og social innovation, og


FRA

UD

SA

TT

I LV Æ R D S A T

2 0 0 7

/2

00

9

FRA

UDSAT

TI L

V Æ R D S A T

2 0 0 7

/2009

det gør de sammen med virksomheder, organisationer, foreninger, kommuner og ministerier.

Indenrigs- og Socialministeriet

Regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar II har støttet projektet Fra udsat til værdsat på grundlag af udmøntningen af satspuljemidler i 2007, som blev bakket op af et bredt flertal i Folketinget. På den måde er Indenrigs- og Socialministeriet og Fælles Ansvar II “partnere” i projektet. Programmet retter sig mod udsatte grupper og har specielt fokus på at styrke socialt udsattes muligheder for at opnå tilknytning til arbejds-markedet, men også fokus på at udvikle netværk og sociale kompetencer. Handlingsprogrammet handler altså primært om at skabe flere indgange til arbejds-markedet, og et af programmets 12 initiativer retter sig mod flere aktivitetstilbud på væresteder. I Det fælles ansvar II, Regeringens 2. handlingsprogram for de svageste grupper, fra august 2006 hedder det bl.a.: ”Der skal skabes mulighed for etablering af arbejds-fællesskaber i form af fx iværksætteri, der benytter den initiativkraft og evne til nytænkning, som også de udsatte grupper er i besiddelse af.”

1.4 Projektets form og forløb

Fra udsat til værdsat bestod af en aktivitet, en kampagne og en konkurrence. Figuren illustrerer projektets organisering og forløbet fra idéudvikling til markedsintroduk-tion og udvikling af nye idéer.

Udgangspunktet for projektet var idéudviklingen blandt brugere af værestederne, og det var som nævnt værestederne selv, der fungerede som en ramme om denne idéudvikling.

Værestederne bygger på idéen om at bringe folk videre, og de er altså ikke pas-sive varmestuer. De har i fællesskab med Landsforeningen af VæreSteder gennem mere end 10 år skabt en kultur, som danner afsæt for at afprøve nye metoder i det sociale arbejde – og nye metoder lanceres som regel gennem LVS-kampagner. Både værdimæssigt og praktisk var værestederne derfor i stand til at være medspillere i projektet og støtte for idéejerne.

Erhvervsgruppen havde, som det er fremgået, en helt central placering i projektet. Deres rolle var at modtage idéerne fra udsatte på værestederne, at udpege de mest lovende idéer og være sparringspartnere og rådgivere for den enkelte deltagers videre arbejde med idéen frem mod realiseringen.

Projektets kalendermæssige forløb

- Efteråret 2007: Sammensætning af erhvervsgruppen.

- Marts 2008: Lancering af kampagnen over for værestederne.

- Maj 2008: Deadline for indsendelse af idéer.

- Juni 2008: Officiel lancering af projekt og konkurrence.

- Efterår 2008: Sparringen med erhvervsgruppen gik i gang.

- Forår 2009: Fortsat sparring og udvælgelse af de fire finalerunde-deltagere .

- Juni 2009: Vinderen offentliggjort ved værestedsevent.

Væresteder og brugere udvikler idéer til iværk-

sætter-projekter

De fire erhvervspartnere udvælger de bedste idéer

Erhvervspartnerne sparrer personligt med udvalgte

idéejere

Lancering af de fire finalister og vinderen af

Originalen 2009

En vej videre for den enkelte, arbejdet på

væresteder og virksom-heders sociale ansvar


FR

AU

DS

ATTILVÆ

RD

SA

T

2007/200

9FRA

UDSATTILVÆ

RDSAT

2007/2009

2. ResultaterVærestedsbrugernes idéer

- Idékriterier- Konkurrencedeltagere

- Finalister- Vinderen

Små og store skridtSamfund og medier

Virksomheder og socialpolitik

Nytænkning af virksomhedens sociale ansvar – Claus Stig Pedersen, Novozymes”Jeg ser mig selv som coach. Det er idéejeren, der har svarene. Jeg er den, der stiller spørgsmålene, åbner muligheder og bringer egen viden til torvs. Jeg håber, at jeg gennem min analytiske tilgang kan være med til at udfordre idé-ejerne og ikke mindst fastholde deres motivation. Det er meget meningsfuldt at medvirke i projektet. Selvom jeg medvirker gennem min arbejdsplads, er det 100 procent med et personligt engagement. Det krydrer mit arbejdsliv, og så vil jeg meget gerne

bidrage til at udvikle nye måder at udøve social ansvarlighed på i erhvervslivet. Vi har i Novo-zymes haft mange sociale projekter – blandt andet jobtræningsmodellen, men det her afspej-ler jo en anderledes tænkning om at anvende virksomheders kapacitet gennem medarbejderes spidskompetencer, og det ser jeg et stort poten-tiale i. Indsatsten giver større tilfredshed, fordi man gør det, man er god til, og produktet bliver for mig at se meget bedre.”


2. Resultater

Projektet blev en succes. Når vi siger det, er det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke på forhånd var nogen garanti for succes. Partnerne bag projektet havde stærke for-modninger om, at der var et potentiale for iværksætteri blandt værestedsbrugere. Vi havde også stærke formodninger om, at erhvervsfolk kunne og ville spille en ny rolle som sparringspartnere. Men vi risikerede, at formodningerne ikke holdt. At der ikke kom tilstrækkeligt brugbare idéer fra værestedsbrugerne, eller at erhvervsfolkene ikke ville være i stand til at håndtere den usædvanlige opgave, som lå i deltagernes anderledes erfaringsbaggrund og livssituation. Eller at den valgte form på projektet ikke ville kunne forløse de potentialer, som måtte være til stede.

Så projektet Fra udsat til værdsats succes var ikke blot et spørgsmål om, at det blev gennemført som planlagt efter de retningslinier og budgetter, der var lagt på forhånd. Successen bestod i, at idéerne bag viste sig at holde. Der er resultater og virkninger på alle de fire områder, som projektets formål rettede sig mod, nemlig: Værestedsbrugerne, værestederne, samfundet og virksomhederne/socialpolitikken. Dem vil vi her omtale.

2.1 Værestedsbrugernes idéer – 83 gnister til forandring

Det første formål med projektet er at give værestedsbrugere mulighed for en vej videre og skabe nye rollemodeller for socialt udsatte borgere.

En idé er en tanke om at skabe noget, der ikke er der i forvejen. At formulere en idé og fortælle andre om den er at tage et skridt mod at føre den ud i livet. Og at sende idéen ind til en konkurrence er at melde sig klar til at forpligte sig i forhold til et projekt. Intet af dette er tilstrækkeligt til at garantere positiv forandring – hverken i det små eller i det store – men det er et sted at starte. Det er en chance for at få erfaringer med at tænke i muligheder i stedet for i begrænsninger. Idéer er i sig selv motiverende.

Der kom 83 idéer til konkurrencen. Det er i hvert fald 83 tanker om forandring, som er blevet bragt langt nok til at blive formuleret og indsendt. Indsenderne repræsenterede cirka en fjerdedel af Landsforeningen af VæreSteders medlemmer. Ikke mindst repræsenterede de en uhyre spændvidde: Fra cykelværksteder over ud-bringning af varer til hundebørnehave, udsætning af aborrer i Utterslev mose, web-site for forfattere, venskabsklubber, oppustelige BHer, andelshusbåde, slankepiller af cannabis og meget mere. Nogle havde karakter af strøtanker, mens andre var ganske gennemarbejdede, og enkelte var endda allerede gået ind i realiseringsfasen.

Antallet og spændvidden af idéer viser, at et engagement hos værestedsbrugerne blev aktiveret. De greb en anledning til at tænke konstruktivt, kreativt og aktivt. Pro-jektet har betydet, at værestedsbrugerne kom ud over eller ud af den daglige trum-merum, og ud over de konstante krav og begrænsninger, som er en fast bestanddel af mange socialt udsattes tilværelse. Ikke alle kunne komme med i konkurrencen og få sparring med en erhvervspartner, men mange fik tændt en gnist til at bevæge sig, evt. sammen med andre på værestedet. Alle de brugere, der brugte tid på at for-mulere og indsende deres idé, havde en gnist. Det er noget i sig selv.

For de udvalgte, der kom med i selve konkurrencen, var det helt tydeligt, at der blev åbnet nye veje. De fire finaleprojekter er godt på vej mod at blive realiseret – efter et langt og vedholdende arbejde. Flere arbejder selvstændigt videre med nye projekter. Der er skabt nye personlige relationer og tillidsforhold mellem værestedsbrugere og erhvervspartnere, som har flyttet værestedsbrugerne i deres liv.

Ikke alle idéer har kunnet realiseres, men alle deltagere har fået prøvet sig selv af i en helt ny sammenhæng og har oplevet at blive taget seriøst for deres idéer.

Idé-kriterier

Der var kun få retningslinier for, hvilke idéer, vi ønskede at modtage til konkur-rencen. Projektet var åbent over for forskellige typer af idéer fra værestederne, og princippet var: Hellere en idé for meget end en for lidt. En idé kunne dreje sig om et produkt, en serviceydelse eller en social aktivitet. Vi havde disse guidelines for, hvad vi især var på udkig efter:

# At nogen tydeligt brænder for idéen. Idé-personerne skal have et personligt engagement og mod på at tage det næste skridt.

# At idéen vil ramme et behov. Der skal være en efterspørgsel, eller idéen skal kunne skabe den. Hvis det er en kommerciel idé, skal der være kunder til den. Hvis det er en social idé, skal der være brugere/deltagere.

# Forretningsidéer, der sigter på økonomisk levedygtighed er særligt spændende, og det er bl.a det, der er Erhvervsgruppens særlige ekspertise.

# Nyskabende og originale idéer – noget, der ikke er set før, eller hvis det er set før (f.eks. et cykelværksted, en café eller et malerfirma), hvad er så det helt særlige ved netop denne måde at gøre det på?

Til gengæld behøvede idéen ikke at være formfuldendt beskrevet. Bare det var klart, hvad den gik ud på.


Konkurrencedeltagere

Erhvervsgruppen havde efter grundige overvejelser og diskussioner udvalgt følgende 11 idéer til deltagelse i konkurrencen:

#1. Lærespil til folkeskoleelever omkring misbrugsproblematikGennem spillet kan man lære om stoffer og deres virkning, og om livet som misbru-ger. Kan suppleres med bog, roman, foredrag.

Yonna Mikkelsen, Kulturakademiet, Vejle.

#2. X-siden: En hjemmeside for eksmisbrugereKontakt-forum, netbaseret mødested for eksmisbrugere. Folk, der har været i be-handling i mange uger og er spredt over hele landet, har brug for at kunne snakke med andre, som har eller har haft problemer med stoffer.

Peter Christensen, Café Friheden, Thisted.

#3. Venskabsklub. Netværksaktiviteter for ensommeAktiviteter som svømmehal, skovtur, golf, bowling, hækling, jogging osv. Tilbuddene tænkes i første omgang rettet mod værestedsbrugere, men annonceres også på net-tet, så isolerede og ensomme også kan være med.

Annette Louise Kristensen, Kontakten, Tingbjerg.

#4. CykelsalgIndkøbe, renovere, sælge gamle cykler.

Brugere og personale, Værestedet, Århus.

#5. Et “Ti-stille-plaster”Et ”plaster”, der kan bruges som et værktøj i flere slags forløb. Et pædagogisk red-skab til at skabe konstruktiv opmærksomhed.

Finn Knudsen, Café Friheden, Thisted.

#6. NøgleskrinNøgleskrin til praktisk opbevaring af hverdagsnøgler. Kan indeholde op til 30 nøgler.Lækkert designet og flot udført prototype i egetræ.

Joseph Ssenyoga, Clean House, København.

#7. Bofællesskabsprojekt for pykisk sårbareEtablering af fond til støtte for psykisk sårbare, men ikke plejekrævende, der ønsker at bo sammen i bofællesskaber.

Mette Bramsdal, Den Åbne Dør, Nr. Alslev.

#8. “Stinger device” mod spøgelsesbilisterKører man ind på motorvejen i forkert kørselsretning, punkteres alle fire hjul af anordning i asfalten. Kendes fra USA ved betalingsparkeringer.

Jørgen Tønnesen, Varmestuen Havnegade/Blegdammen, Næstved.

#9. Hunde-børnehave Værestedsbrugere passer andre brugeres hunde, når de har behov, som f.eks. ved behandlingsophold.

Brugere på Klubben, Helsingør.

#10. Metode til fremstilling af surfboards, kajakker, katamaraner m.v. baseret på genbrug af styropor (flamingo)Metoden blev udviklet i 1986 og fik dengang en positiv udtalelse fra Jysk Teknologisk om patenterbarhed, men den er ikke patenteret. Idé-haveren var dengang wind-surfer på højt niveau og fremstillede selv boards.

Carsten Søndergaard, Fredericia.

#11. “Seaplayground” – en badeplatform udstyret til legKoncept, der udnytter en af mange brugsmuligheder i flydende pontonbaserede platforme.

Claus Ron Dellgren, Folkekøkkenet KFUM, Kolding.

Finalister

Blandt de 11 deltagere i konkurrencen skulle tre udvælges til at gå videre i en fina-lerunde, hvor de kunne få mere intensiv sparring med henblik på at realisere deres idé. Alle i Erhvervsgruppen anså det for afgørende, at der skete noget med idéerne. At der blev handlet på dem, og at der kom projekter af høj kvalitet op at stå. Der var behov for intensiv og målrettet rådgivning i slutfasen, og det var nødvendigt at koncentrere opmærksomheden om færre projekter i finalerunden. Da det kom til stykket, blev Erhvervsgruppen enige om at udvælge ikke tre, men fire finalister.

Carsten Søndergaard, Værestedet Havnecaféen, Fredericia: Metode til fremstilling af et hårdt, let og formbart materiale som f.eks.kan bruges til surf-boards, kajakker og katamaraner. Det er baseret på genbrug af styropor (“flamingo”).

Finalist #1


Dette finaleprojekt er en klassisk opfinderhistorie: Carsten opdagede ved et tilfælde i sit værksted, at en bestemt type lim bandt flamingo på en måde, som gjorde det hårdt og hærdet. Han eksperimenterede videre og udviklede metoden så meget, at den kunne patenteres. Den fik en positiv udtalelse fra Jysk Teknologisk om paten-terbarhed, men blev af forskellige årsager ikke patenteret. Det var tilbage i 1986. Carsten var dengang windsurfer på højt niveau og fremstillede selv boards. Efter mange år, hvor Carstens liv tog forskellige turbulente drejninger, genoptog han arbejdet i forbindelse med projektet Fra udsat til værdsat. Han brændte efter at få idéen afprøvet og i det mindste få afklaret, om materialet kunne bruges eller ej. I udviklingsarbejdet fik han efter nye test på Jysk Teknologisk en ny positiv udtalelse og en opfordring til at gå videre med idéen. Han arbejder i øjeblikket med bl.a. at erstatte lim med en mikrobølgebaseret proces.

Erhvervspartner: Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtig udvikling i Novozymes.

Finn Knudsen, Værestedet Café Friheden, Thisted: At bruge et ”plaster” til at få folk til at tie stille.

Finns idé er finurlig: At bruge et plaster til at få folk til at tale bedre sammen. Ti-stille plasteret er plastre med påtrykte budskaber og sætninger, som man ønsker at sige til en, man gerne vil tale med, men hvor man har svært ved at få sagt det, man gerne vil. Vi har tit brug for at høre bedre efter, hvad andre siger, og Ti-stille plas-teret kan være et humoristisk redskab til at skabe mere opmærksomhed og hensyn – og bedre samtaler. Men hvordan skal det helt præcist designes og udformes til et konkret produkt, der kan sælges? Det var det spørgsmål, Finns erhvervspartner stil-lede ham. Og Finns svar var meget klart: ”Det er et virkelig godt spørgsmål!”. Og efter et vedholdende idéudviklingsarbejde lykkedes det faktisk at finde et svar.

Erhvervspartner: Direktør Lennart Lajboschitz fra TIGER-butikkerne.

Mette Bramsdal, Værestedet Den Åbne Dør, Nr. Alslev: Bofællesskaber for psykisk sårbare, der ikke har plejebehov.

Mettes idé er en brugerdreven social innovation med store perspektiver på det socialpsykiatriske område. Idéen er at give psykisk sårbare (men ikke plejekræ-

vende) mennesker mulighed for at have deres egen bolig og samtidig dele faciliteter med andre i samme situation, så man gensidigt kan støtte hinanden og forebygge social isolation, angst og ensomhed. Der er meget stor interesse for idéen i målgrup-pen. Mette og hendes gruppe fokuserede målrettet på at få et lokalt projekt i gang i Guldborgsund Kommune, hvor ikke mindst socialpsykiatrien var meget interessede. Der er blevet gjort seriøse overvejelser om egnede konkrete huse som f.eks. ældre-boliger, der ikke benyttes. I modellen er der ikke personale tilknyttet. I stedet skal det velfungerende bofællesskab virke forebyggende i forhold til yderligere behand-lingsbehov. Dermed er det også økonomisk attraktivt som socialpolitisk nyskabelse.

Erhvervspartner: Gitte Just, direktør for Danish Design Association

Joseph Ssenyonga, Værestedet Clean House, København: Elegant designet og funktionelt nøgleskrin i egetræ

Joseph har designet et praktisk nøgleskrin til opbevaring af familiens hverdagsnøgler. Han fik fremstillet en flot – og lækkert udført – prototype i egetræ, og det er helt igennem et kvalitetsprodukt både designmæssigt og funktionelt. Skrinet kan

indeholde op til 30 nøgler, der er låg på, og det vil kunne aflåses. Joseph er trods sin unge alder ikke ny som iværksætter. Han har tidligere udviklet et kortspil og et bræt-spil, som han har fået produceret. Med nøgleskrinet var en af udfordringerne at få en afsætningsaftale med en detailhandelskæde inden for møbler. Joseph havde bl.a. møder med Illums Bolighus, som vurderede produktet meget positivt og satte ham i kontakt med mulige producenter – i Kina.

Erhvervspartner: Lennart Lajboschitz, direktør i TIGER-butikkerne.

Vinderen: Finn Knudsen med Ti-stille plasteret

Når valget faldt på Finn, er der to årsager. For det første, fordi hans idé var original og havde stor umiddelbar appel. Alle os, der har været med i projektet, har oplevet, hvordan folk spontant smiler og fatter sympati for idéen, når man fortæller om den. For det andet var idéen fuldstændig klar til at blive lanceret kommercielt. Plastrene skal produceres i 10.000 eksemplarer og vil efter planen blive solgt i TIGER-butik-kerne i slutningen af 2009.

Finalist #2

Finalist #3

Finalist #4


Finn var selv bruger på et værested, da han fik idéen til plastrene. Efter et omtumlet og hårdt liv oplevede Finn, at det var svært at blive hørt, men også svært for ham selv at lytte til andre. Undervejs i afvænningsbehandlingen havde han ofte lyst til at sætte et plaster for munden af sig selv eller andre, så der ville blive lyttet mere. “Der er en grund til, at vi har to ører og kun en mund – det er, fordi det er sværere at lytte”, som Finn siger.

Under overskriften “Hvad er Ti-stille plaster?” præsenterer TIGER Finns idé sådan: Ti-stille plaster er et nyt hjælpemiddel til at fremme nærvær og ægte samtale. Brug plastrene, når du har svært ved at få sagt det, du gerne vil sige. Med et Ti-stille plaster kan du på en både humoristisk og alvorlig måde give en henstilling til en ven eller et familiemedlem. En god samtale opstår først, når man lytter til hinanden. Brug Ti-stille plaster, når du har brug for at blive hørt bedre.

I æsken er der 24 plastre med seks forskellige tekster: #1. Forstår du hvad jeg siger?#2. Ti stille#3. Vær ærlig#4. Lyt til mig#5. Hvad tænker du på?#6. Jeg har noget vigtigt at sige dig

2.2 Små og store skridt

Formål #2 med projektet er at introducere og fremme iværksætteri og idéudvikling som en akti-vitet på værestederne.

At arbejde med iværksætteri falder naturligt for mange væresteder, og det var en af årsagerne til projekt Fra udsat til værdsat. At arbejde mere systematisk med det og etablere det som et fast aktivitetstilbud på værestederne er nyt.

Værestedsbrugernes arbejde med idéer – i alle faser fra tanke over formulering til dialog, tilpasning og aktiv handling – er et typisk eksempel på det, som væreste-derne kalder de “små skridts metode”. Den metode går nemlig ud på, at brugerne bliver motiveret til at flytte sig i deres liv gennem tilbud og rammer, der hjælper og støtter dem. Omdrejningspunktet er, at det skal være værestedsbrugernes egne behov og ønsker, der gør, at de tager skridtet videre, og altså ikke regelsæt, som en kommunal sagsbehandler skal følge.

For personer, der har ramt bunden i deres liv og i samfundet, er der lang vej til det, der set fra myndighedernes side, er det egentlige succeskriterium – nemlig, at man

Indenrigs- og Socialminister Karen Ellemann overrækker 1.præmien til Finn Knudsen for hans idé Ti-Stille plaster den 2. juni 2009 på værestedet Kontakten i tingbjerg. asger Buus er kunstneren bag skulpturen, der består af en bøjet ske monteret på en brosten. den symbolske betydning er, at det gælder om at tage skeen i den anden hånd. Med førstepræmien følger også 10.000 kroner, som Finn Knudsen kan bruge til rådgivning og sparring omkring etablering af sin virksomhed. Det bliver en virksomhed, der skal arbejde med kommunikationsprodukter, og i skrivende stund er Finn Knudsen allerede i gang med sit næste produkt.


kommer i ordinær beskæftigelse. Det er ofte urealistisk på kort sigt og undertiden også på langt sigt. Værestederne arbejder med at give brugerne mulighed for at tage skridt, der kan synes meget små, men som er realistiske, og som skaber bevægelse i livet og giver mening for brugerne i den situation, de befinder sig i. Små skridt kan f.eks. være at få et ordentligt morgenmåltid, at blive tilset af en sundhedsmedarbej-der, at blive bemærket af andre, at indgå i et socialt samspil, at deltage i sport, kul-turelle arrangementer, fødselsdage og at bidrage til projekter på værestedet sammen med andre.

Værestedsbrugere er lige så forskellige som alle andre, de motiveres af forskellige ting og har forskellige ressourcer. Nogle er eller kan blive motiveret af iværksætter-projekter, men det er naturligvis ikke alle, der gør det. Idéen med at åbne for muligheden i regi af værestederne er at fjerne barrierer for iværksætteri – fra de praktiske til de mentale. Og dermed er idéen også at stimulere en tankegang og et miljø, hvor nyskabelse generelt er naturligt og accepteret.

Vi introducerede projekt Fra udsat til værdsat på to møder med værestedsledere, som fandt sted i marts 2008. Det ene møde foregik hos Public Futures i København og det andet hos Landsforeningen af VæreSteder i Fredericia. Der deltog i alt cirka 50 værestedsledere på de to møder, og de repræsenterende omkring halvdelen af Landsforeningens væresteder. Vi tilrettelagde disse møder som idéværksteder.

Først blev projektet præsenteret, så var der indlæg om ledernes rolle som mentor, og vi fortalte om de første erfaringer fra pilotforsøget. Herefter blev værestedslederne sat i grupper for selv at arbejde med iværksætteridéer. Tanken var at inspirere leder-ne til at gennemføre idéværksteder med brugerne på deres respektive væresteder og selvfølgelig at få skabt et engagement hos lederne selv og dermed en opbakning til projektet.

Øvelsen i idéværkstedet var en meget simpel øvelse i brainstorming, som er baseret på disse to enkle regler:

#1. Gode idéer fås ved at få mange idéer og dernæst vælge de bedste#2. Mange idéer fås i en proces, hvor idé-drab er bandlyst, dvs.: - der er ingen dårlige idéer - der er ingenting vi har prøvet før - vi kritiserer og evaluerer ikke idéerne

Denne type brainstorming ligger i den absolutte begyndelse af en udviklingsproces, og den er åben, kreativ og uforpligtende. Når den lykkes, kan det give et sus af inspi-ration ud over en masse idéer. Mange af værestedslederne blev da også inspireret til at igangsætte idéværksteder på deres respektive væresteder og sendte senere idéer ind til konkurrencen. Umiddelbart var værestedslederne orienterede mod idéer,

som ville kræve offentlig medfinansiering. Her skulle det i konkurrencen vise sig, at deres brugere faktisk havde et større fokus på kommercielt brugbare idéer.

De nævnte enkle regler for brainstorming udgjorde en slags manual til idéværk-steder, som værestedslederne kunne bruge. Ud over de idéer, der blev sendt ind til konkurrencen, gav idéværkstederne på værestederne også nye idéer til initiativer på værestederne selv.

2.3 Samfundet: Synlighed gennem medier

Formål #3 med projektet handlede om Landsforeningen af VæreSteders bærende vision, som er et samfund med mod til mangfoldighed. De vilkår og krav, som værestedsbrugere ofte bliver mødt med, er en funktion af et bestemt og ganske ensidigt syn på socialt udsatte som ofre. Derfor er det vigtigt at synliggøre udsattes ressourcer og kompetencer, og at åbne nye veje, så disse kan udfoldes – også selvom man måske ikke i et og alt lever op til samfundets normalbillede.

Man kan opnå synlighed om udsattes ressourcer inden for den sociale sektors egen verden ved at få politikeres og ministerens bevågenhed. Man kan nå andre mål-grupper ved at udsende information og lave omtale i egne publikationer, på egne blogs og websites. Skal man bredere ud, er der ingen vej uden om medierne, og her kommer man i skarp konkurrence med hele det generelle nyhedsbillede foruden de professionelle reklame-, PR- og spinbrancher om mediernes knappe opmærksom-hed. Man kan ikke kommandere medierne til at dække en begivenhed – endsige bestemme den vinkel, de dækker.

Alligevel lykkedes det os at opnå en medieopmærksomhed pænt udover det for-ventede. I den forbindelse var projektets konkurrenceformat en stor fordel. Det gav mulighed for at skabe medieegnede events omkring igangsætningen af konkurren-cen i juni 2008 og omkring præmieoverrækkelsen i juni 2009. Begge dele foregik på værestedet Kontakten i Tingbjerg. Ved lanceringen havde vi foruden den lokale presse også besøg af Radioavisen, som sendte direkte i nyhederne klokken 12:00 og bragte indslag i den efterfølgende nyhedssløjfe. Ved præmieoverrækkelsen havde vi sat alle sejl til. Stor kreativ iscenesættelse med ”superhjælpere”, specielle pindemadder, levende musik og Indenrigs- og Socialministeren. Vi oplevede dog, at det, der skabte mest interesse hos medierne, var vinderne, deres projekter og deres personlige historier. Og især vinderprojektet. Man kan uden at overdrive sige, at Ti-stille plasteret også i denne sammenhæng var et trækplaster.

Den elektroniske mediedækning omfattede bl.a. TV2/Lorry, der bragte et indslag fra arrangementet, et direkte interview med vinderen Finn Knudsen i P3-programmet Køter og et indslag i TV2’s Go’morgen Danmark med Finn og hans erhvervspartner


Lennart Lajboschitz. I den skrevne presse dækkede bl.a. Urban, Thisted Dagblad og Hus Forbi begivenheden med flotte reportager.

Vi har stadig forhåbninger om at kunne producere en præsentationsfilm om projek-tet, som vil kunne bruges i både i TV og på nettet.

Opsummerende kan vi sige, at det samlede resultat i forhold til det brede samfund var en pæn mediedækning med gode og positive indslag i både smalle og brede medier. Vi er meget bevidste om, at påvirkning af samfundet ikke er synonymt med mediedækning, men det er en indikator og en nødvendig faktor. Opmærksomheden fra medierne var nok til at bekræfte alle deltagerne i projektet i, at også andre synes idéen er spændende. Det var også nok til, at vi fik vist nogle anderledes billeder af samfundets socialt udsatte. Desuden fik mange af værestedsbrugerne også selv øje på andre sider. Vi var undervejs bekymrede for sensationsjageri og for, om medierne ville respektere værestedsbrugernes personlige grænser, men i praksis oplevede vi ingen problemer af den art.

2.4 Virksomheder og socialpolitik - Engagement hos personer

Det fjerde og sidste formål med projektet var at bidrage til at skabe nye modeller for virksom-hedens sociale ansvar og for socialpolitikken på udsatteområdet.

Når det gælder det fjerde områdeformål var der på nogle punkter helt fantastiske resultater. Projektet er helt klart socialt innovativt. Ikke blot i sig selv, men også i kraft af mange af de idéer, som det affødte på værestederne og blandt deres brugere. Det var også givende for projektets Erhvervsgruppe, der fik indsigter i en verden og nogle mennesker, som er meget anderledes end dem, de normalt er omgivet af.

Det allerstørste resultat, som vi selv opfatter som projektets mest positive over-raskelse, er, hvor godt mødet mellem idéejere og erhvervspartnere lykkedes. Vi havde i Erhvervsgruppen aftalt en skabelon for projektsparringen, der indeholdt tre møder mellem dem og idéejerne. I mange tilfælde kom sparringen til langt at overgå denne skabelon både i omfang og intensitet. Erhvervspartnerne blev optændt af at få idéerne til at lykkes og var i øvrigt ikke fri for at være motiveret af konkurrenceelementet.

Samtidig blev der skabt nogle meget dybe og personlige relationer mellem idéejere og erhvervspartnere. Erhvervspartnerne påtog sig sågar at hjælpe med bolig, job eller uddannelse, hvis det var det, der skulle til. Det var ikke kun professionelt og projekt-relateret, men altså også personligt. Der er ingen tvivl om, at de personlige relationer og engagementet i flere tilfælde var med til at bringe projekterne langt videre, end

de ellers ville være kommet. Og ikke mindst også at bringe menneskene bag “socialt udsatte” videre.

Til gengæld må vi konstatere, at Erhvervsgruppen kun i begrænset omfang fik etableret en kobling mellem deres virksomhed og projektet. Her ligger en problem-stilling, som vil være i fokus for projektets lokalt baserede efterfølger.


FR

AU

DS

ATTILVÆ

RD

SA

T

2007/200

9FRA

UDSATTILVÆ

RDSAT

2007/2009

3. Erfaring og overvejelserForm

IndholdModeller for sparring

”Tryllefjeren”: Så lidt skal der til for at skabe en vinder – lennart Lajboschitz, TIGERLennart Lajboschitz var erhvervspartner for to af finaledeltagerne, heriblandt den endelige vinder, Finn Knudsen. Han har brugt sig selv meget og også trukket på sin virksomheds kapa-citet i processen. Alligevel siger han:

”Finn har arbejdet meget professionelt med projektet. Det har overrasket mig, hvor lidt der skulle til fra min side. Det var bare en lille magisk fjer, han havde brug for. Ti-stille plasteret skal nok blive en succes. Vi har sat 10.000 i produktion, så det siger lidt om, at vi tror på Finns idé” (Citat fra Hus Forbi).

Han har også stort tiltro til sin anden finaledeltager, Joseph. Og billedet med tryllefjeren er helt generelt for hans syn på projektet: ”Hvis man spørger folk, om de har nogle idéer, så får de nogle! Det var helt klart, at det satte gang i noget, når værestederne kørte idé-værksteder. Nogle idéer var måske ikke egnede til konkurrencen, til gengæld kunne de bare gå i gang – f.eks. mødes om søndagen, når værestedet er lukket. Jamen selvfølgelig!”


3. Erfaring og overvejelser

Projektet fik sat gang i aktiviteter på værestederne. Mange brugere blev berørt af projektet og begyndte selv at tænke over idéer og diskutere dem med andre. Der blev skabt nye idéer, og for nogle åbnede der sig nye muligheder. Flere væresteds-brugere fik positive impulser og mod på forandring. Selve vinderprojektet er origi-nalt, synligt og opmærksomhedsskabende, og projektet har fået mediebevågenhed ud over det forventede.

Selve konkurrenceforløbet resulterede i opbygningen af nye både faglige og person-lige relationer mellem idéejerne og erhvervspartnerne. Erhvervspartnerne fik også nye input og erfaringer, og projektet gav stærke og originale iværksætterprojekter.

På mange måder lykkedes projektet langt bedre, end vi havde forestillet os. Dermed ikke være sagt, at man ikke kan udvikle idéerne, gøre tingene anderledes eller tilpasse kon-ceptet. Til efteråret skal vi i gang med en opfølger til projektet, der skal forankres lokalt, dvs. mellem væresteder, kommuner og lokalt erhvervsliv. Det vil betyde endnu et skridt i retning af at udbrede iværksætteri som et fast aktivitetstilbud på værestederne. Den lokale forankring betyder i sig selv, at konceptet skal tilpasses betydeligt.

Vi har gjort os en del overvejelser om, hvad vi kan tage med os fra det nationale projekt, og hvad vi kan gøre anderledes i fremtidige udgaver. Her har vi samlet dem under overskrifterne form, indhold og modeller for sparring.

3.1 Form

Projektets form, organisering og aktører (som beskrevet i kapitel 1) viste sig både anven-deligt og robust i forhold til de udfordringer, som opstod undervejs. Konkurrencen og dens design holdt, og Erhvervsgruppen og projektpartnerne var i stand til at håndtere opgaverne sammen. Erfaringerne peger desuden på især tre forhold, der skal med videre.

“Learning by doing”

Der skete løbende tilpasninger af formen undervejs i processen, og det var formentlig afgørende for succesen, at der var en vis smidighed i forhold til den skitse af projektet, som var beskrevet i ansøgningen. Sammensætningen af Erhvervsgruppen er vigtig, og der skal være tid nok til at finde de rigtige folk med de rette kompetencer, med en nuanceret indstilling til sociale problemstillinger (som også skal være relevante fra et erhvervssynspunkt) og en menneskelig forståelse. Erhvervspartnerne skal samtidig

være villige til at forpligte sig på den nødvendige arbejdsindsats. Projektet har lært os, at den slags mennesker faktisk findes!

Et mere intensivt forløb

Vi kan med fordel søge en højere intensitet i forløbet. Tidsmæssigt forløb projektet Fra udsat til værdsat over næsten halvandet år i alt, og selve konkurrencen varede et år. Det er længe at være i gang både for Erhvervsgruppen og idéejerne – og for alle andre invol-verede – og det øger risikoen for, at der opstår ”døde” perioder. Derfor vil målsætningen i næste runde være, at forløbet bliver kortere og mere intensivt, f.eks. seks måneder.

Behov for modeller for social virksomhed

Når man arbejder med socialt udsatte, undgår man ikke at komme i berøring med sociallovgivningen. Hvis man er på overførselsindkomst, er der f.eks. visse begræns-ninger for, hvad man må tjene ved erhvervsarbejde. Der kan bl.a. opstå spørgsmål i forhold til, hvorvidt man kan starte selvstændig virksomhed uden at miste en pen-sion. Der har ikke været alvorlige konflikter i løbet af projektet, og der er fundet ad hoc-løsninger, når behovet var der. Generelt er der dog behov for at udvikle modeller for sociale virksomheder i Danmark, hvor det er muligt at kombinere markedsaktivi-teter, virksomheder, frivillige organisationer og modtagere af overførselsindkomster.

3.2 Indhold

I projektet Fra udsat til værdsat havde vi gode personer, kompetencer, idéer og rela-tioner – og også her har vi noteret os et par forhold at arbejde videre med.

Supplerende kompetencer

Iværksætteri er en mangfoldig størrelse, som foregår i alle brancher og erhverv og på alle niveauer. Det vil altid være umuligt at matche alle de ønskelige faglige kompe-tencer i en Erhvervsgruppe med kun fire partnere. De nødvendige kompetencer kan nok klares, hvis de personlige egenskaber og den generelle evne til at skabe frem-drift i et projekt er til stede – herunder at man er i stand til selv at pege på, hvilke supplerende kompetencer, der kan være brug for. Læren er alligevel, at det vil være godt at få en decideret lokal dækning af kompetencer fra det sociale område, fordi en del af idéerne, naturligt nok, involverer og forudsætter samspil med det sociale system i form af kommuner, forvaltninger, psykiatri osv. Mette Bramsdals idé om bofællesskaber for psyisk sårbare er et eksempel på et projekt, hvor det blev nødven-digt at tilknytte folk med kompetencer netop på dette område.


Forankring i virksomhederne

Erhvervsgruppen lagde en utrolig stor personlig indsats i projektet, og de har alle måttet trække veksler på goodwill fra deres virksomheds side. Det var der ingen proble-mer med. Til gengæld kunne der være behov for at gennemtænke, hvordan et sådant projekt kan skabe en bedre kobling med erhvervspartnerens virksomhed. Det er nødvendigt for i højere grad at gøre forløbet til en aktiv del af virksomhedens sociale ansvar og dermed i mindre grad blot bestå i udlån af en enkeltpersons kompetencer.

3.3 Modeller for sparring

Mødet mellem idéejer og erhvervspartner er kernen i projektet. Hele formålet og projektets succes står og falder med, at dette møde lykkes. Alle de øvrige aktiviteter i projektet kan ses som støttefunktioner for dette møde. Vi kan kun vurdere møderne ud fra, hvilke resultater der er kommet ud af dem, og hvad erhvervspartnere og idé-ejere selv fortæller. På det grundlag kan vi drage nogle konklusioner, om end de ikke nødvendigvis er direkte operationaliserbare for fremtidige sparringsforløb.

Iværksætteri er svært!

En ting er at have en god idé, men det svære er at føre den ud i livet. Det gælder helt generelt, og det gjaldt også i dette forløb. Opfindersuccesser som Lego-klodsen eller Post-it sedlen fylder kolossalt i forestillingerne om iværksætteri og medvirker til at nære forestillingen om, at hvis man bare får den rigtige idé før alle andre, så er ens lykke gjort. Sådan er det ikke. Idéen er nødvendig, men den udgør den allermindste del af en iværksættersucces. Resten består i arbejdet med idéen. Det består i at udvikle den, omformulere den, teste den og nytænke den – og dernæst i at få den produceret og markedsført. Alle led i kæden skal være i orden, og de kræver alle opmærksomhed og arbejde. Og der er ingen garanti for succes.

Vi noterer dette, fordi de fleste deltagere i Fra udsat til værdsat undervejs har været frus-trerede og fulde af tvivl, og fordi det ikke er lykkedes for dem alle at få realiseret deres idé. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart – både for idéejere og for projektet som helhed – at alle iværksættere løber ind i problemer undervejs, og at det langt fra er alle, der lykkes med at overvinde dem.

Tre-trinsmodellen er kun et udgangspunkt

Sammen med erhvervspartnerne opstillede vi en model for sparringen med idé-ejerne, der indebar tre møder, nemlig 1) afdækning af idéen, 2) undersøgelse og planlægning af idéens realisering og 3) udførelse af idéen. Det er en åben skabelon,

hvor det vigtige er fra starten at gøre det klart, at der forventes at ske en udvikling fra møde til møde. Derudover kan der vise sig hundrede gode grunde til at afvige fra den i det individuelle sparringsforløb. Nogle vil have behov for flere ansigt-til-ansigt møder, mens andre vil kunne nøjes med telefonisk og/eller kontakt via e-mail. Nogle skal bruge detaljeret sparring omkring konkrete projektforhold, mens andre har mest brug for generel opmuntring og positiv bekræftelse.

Når sparringen fungerer, kommer fokus af sig selv til at ligge på, hvad der skal til for at få projektet bragt videre, og så træder en formålsskabelon for mødeaktivitet i bag-grunden og bliver mere eller mindre irrelevant. Til gengæld var det en klar erfaring, at dette kan betyde, at erhvervspartneren kommer til at bruge væsentligt mere tid på sparringen end planlagt.

Stærkt personafhængig – på begge sider

Der findes formelle og uformelle modeller for sparring og projektrådgivning, men i al sparring er der altid et stort personafhængigt element. Det gælder nok i udpræget grad i et projekt som dette, hvor både erhvervspartner og idéejer i udgangspunktet er meget uvante med situationen. Desuden er mange af idéerne fra starten kun i den absolutte begyndelse af processen. Samtidig kan der være særlige forhold at tage hensyn til med netop socialt udsatte, og f.eks. kan misbrug og psykisk sårbarhed spille ind. Det stærke personlige element gør det vanskeligt at generalisere udover, at den personlige integritet og evnen til at overholde aftaler formentlig er endnu mere vigtig i forhold til denne gruppe end normalt.

Både faglige og personlige kompetencer skal matche opgaven

Erhvervspartnerne skal ikke nødvendigvis have præcis indsigt på idéejerens område, men derimod er en generel kompetence i projektledelse – tilrettelæggelse, plan-lægning, opfølgning – vigtig. Det gjaldt i høj grad for Claus Stig Pedersens sparring på Carsten Søndergårds projekt, og som det også er nævnt, var der visse af projek-terne, der havde behov for mere idé-specifikke kompetencer som f.eks. vidén om det sociale område. De personlige kompetencer som menneskeforståelse, kommu-nikationsevne og ærlighed skal matche behovene hos den person, man sparrer med. Det gælder også, når man som erhvervspartner skal vurdere, om idéejeren har de fornødne faglige og personlige kompetencer – og hvis ikke, så skal man også vide, hvordan man kan komme videre eller afslutte forløbet på en konstruktiv måde.


FR

AU

DS

ATTILVÆ

RD

SA

T

2007/200

9FRA

UDSATTILVÆ

RDSAT

2007/2009

4. FortsættelsenLokal forankring

og nye forretningsmodeller

En ny vej i livet, Claus Ron Dellgrens historieMange indsendte mere end en idé til konkurrencen, men ingen sendte så mange som Claus Ron Dellgren. Erhvervsgruppen overvejede faktisk flere af idéerne til deltagelse og endte med at vælge en, nemlig en ”Seaplayground”, som er en badeplatform udstyret til leg.

Projektet blev den konkrete anledning til, at Claus Ron fandt motivationen til at bryde med et miljø og et mønster, som han var kommet til at hænge fast i. Han fandt selv bolig og job på Sjælland. Og han fandt ny energi. “Seaground”-projektet er i bero, og Claus Ron har nye projekter på bedding.

Konkurrencen er ikke et mål i sig selv, og i dette tilfælde har projektet virket som en katalysa-tor for en menneskelig udvikling. Claus Ron siger selv, at det var konkurrencen og møderne med erhvervspartneren, der satte ham i gang.


4. Fortsættelsen

Det har fra starten været meningen, at projektet Fra udsat til værdsat skulle være mere end en enkeltstående event. LVS leger ikke. Derfor skulle det føre til et mere varigt indslag i værestedernes vifte af aktiviteter og være med til at videreudvikle virksom-hedernes sociale ansvar i retning af Corporate Social Innovation (CSI) og at åbne for nye partnerskaber. De positive erfaringer med projektet har bestyrket os i, at der er et potentiale for at arbejde med iværksætteri blandt socialt udsatte i partnerskab med erhvervsfolk.

Et naturligt næste skridt er at gennemføre projektet på lokalt plan, og partnerne i projektet har allerede søgt og opnået støtte til at gøre det. I forhold til det nationale projekt vil det nye forløb ændre fokus på to punkter: Forankringen bliver lokal, og der kommer fokus på test af forretningsmodeller for social virksomhed.

4.1 Lokal forankring og nye forretningsmodeller på det sociale område

Den lokale forankring af det nye forløb skal udnytte konceptets muligheder for at skabe mærkbare lokale forandringer. Forløbet skal transformere erfaringerne fra det nationale kampagneprojekt til det lokale niveau med henblik på, at det i anden om-gang kan etableres i alle større og mindre lokalsamfund til gavn for socialt udsatte og til gavn for den lokale sammenhængskraft.

Hvad angår fokus på at teste nye forretningsmodeller på det sociale område, så er der allerede kræfter i gang på området i Danmark. Center for Socialt Entreprenørskab ved Roskilde Universitet (RUC) arbejder med området og har bl.a. i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte udgivet en rapport om de hidtidige erfaringer med forskel-lige modeller i Danmark og udlandet (se Lars Hulgård m. fl.: Alternativ beskæftigelse og integration af socialt udsatte grupper – erfaringer fra Danmark og Europa. CSE Publications 02:08, Center for Socialt Entreprenørskab, 2008. Udgivet i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte.)

Et fokus på nye forretningsmodeller for social virksomhed indebærer, at der skal være bevidst opmærksomhed om at skabe en ramme, som projekterne kan udfolde sig inden for på en permanent basis. Idéerne kan dermed for alvor danne grundlag for socialt udsattes integration i samfundet på en måde, som gængse aktiveringsfor-løb sjældent er i stand til. Det skal også ske på en måde, som sikrer, at finansiering og indkomster af projekter ikke kommer i uhensigtsmæssige konflikter med regler i forhold til kontanthjælp, førtidspension eller andre ydelser.

Helt konkret tilrettelægges det nye lokale forløb i samarbejde med lokale erhvervs-folk, ressourcepersoner, væresteder og værestedsbrugere i tre udvalgte provinsbyer og deres oplande.

Byer af forskellig størrelse med varierende demografi og social belastningsgrad vil tilbyde forskellige miljøer og muligheder for samarbejdet mellem socialt udsatte iværksættere og erhvervsledere. Vi lægger derfor vægt på at afprøve den nationale model i tre tilpas forskellige byer.

Det lokale forløb vil sigte på at:

# Skabe mere intensiv og mere personlig sparring. Mødet mellem en lokal for-retningsmand og en lokal værestedsbruger, som begge er en del af det samme lokalsamfund, men som ellers aldrig omgås, giver mulighed for et meget intenst, nærværende og blivende samspil.

# Styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet. Projektet kan skabe en ny

forståelse mellem normalt adskilte grupper i lokalsamfundet og derved styrke den lokale sammenhængskraft mærkbart. I et lille samfund kan mødet mellem relativt få personer fra forskellige sider i samfundet have meget mærkbare og afsmittende effekter.

# Inddrage flere forskellige typer idéer. En vigtig erfaring fra det nationale for-løb er, at der kommer rigtig mange idéer omkring sociale aktiviteter som café, markedsdage, hjælp til indkøb osv. Det kan være idéer, som er interessante, men som erhvervslederne har haft svært ved at vurdere det lokale behov for. Det lokale tilsnit gør det simpelthen mere overskueligt at vurdere behovet og dermed bæredygtigheden i konkrete og socialt orienterede idéer.

# Inddrage lokale kompetencer på det sociale område. Der har også været mange idéer rettet mod forbedringer af udsattes situation i det nationale projekt. Der er tale om gode idéer, som udspringer af den situation, mange bidragsydere selv befinder sig i. I et lokalt forløb vil det være oplagt at knytte lokale kompetencer på det sociale område til projektet – f.eks. den kommunale socialchef. Vedkommendes rolle bliver at vurdere de idéer, der specifikt retter sig mod udsatte i lokalområdet. Det vil også være en oplagt mulighed for kom-munen til at indhente idéer til nye kreative løsninger og forbedringer direkte fra brugerne. Vel at mærke idéer, som ofte ikke kræver de store midler. I det nationale projekt var det ofte idéer, der handlede om at bruge de eksisterende midler bedre, mere effektivt og i overensstemmelse med brugernes behov.

orIgInaLEn 2009: Fra UdSat tIL VærdSat46

# Skabe modeller til efterfølgelse. Det lokale forløb vil skabe en vej videre for udsatte i tre lokalområder, og det vil bidrage til at styrke den lokale sammen-hængskraft. Sammen med erfaringerne fra det nationale forløb vil det også re-sultere i en helt konkret model og drejebog for, hvordan man kan gennemføre lignende forløb i andre lokalsamfund. Der er erhvervsfolk, ressourcepersoner og socialt udsatte med gode idéer i alle lokalsamfund. Med det lokale forløb vil der også være en helt konkret manual for, hvordan de bringes sammen til gavn for alle parter og til gavn for lokalsamfundet som sådan.

de små skridtsmetode- en landsforening i bevægelse

Landsforeningen af Væresteder

De små skridts metode er udgivet af Landsforeningen af VæreSteder (LVS) i juni 2009. Bogen er den første samlede beskrivelse af den metode, værestedsledere og -medarbejdere arbejder ud fra på landets mere end 100 væresteder og bygger på erfaringer gennem mere end 10 år. Metoden er

en observation af, hvad der virker i praksis i den sociale indsats over for socialt udsatte.

Da bogen blev lanceret, foregik det på DASK Gallery i Kødbyen i København, som viste en udstilling af bogens billeder og andre billedere taget på besøg hos tre væresteder. Fotoudstillingen har efterfølgende været på turné hos Servicestyrelsen, SUS, De Sociale Højskoler, Indenrigs- og

Socialministeriet og Udsatte Legende – og hvis du gerne vil være det næste sted, så kontakt LVS.

Billederne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.vaeresteder.dk og bogen kan bestilles samme sted eller ved at sende en e-mail til [email protected]

FR

AU

DS

A T T I L V Æ

RD

SA

T

2 0 0 7 / 2 0 0

9FRA

UDS A

T T I L V Æ

RDSAT

2 0 0 7 / 2 00 9

public futures

originalen

Documents