velse 2.docx

Vi har i denne velse undersgt kapacitorer.Kapacitorer er elektroniske apparater der har til forml at lagre elektrisk potentiel energi og elektrisk ladning. Praktisk gres dette ved at fre en ladning fra en leder til en anden, og disse to ledere der samlet set er en kapacitator vil s ende med at have en negativt ladet og en positivt ladet leder. Arbejdet der er ndvendigt for bevgelse af ladningen gennem potentialeforskellen bliver alts lagret som elektrisk potentiel energi.Deraf definerer vi kapacitatorens evne til denne lagring som dens kapacitans, som er:, hvor Q er ladningen og er potentialeforskellen mellem lederne i kapacitatoren.P grund af polarisation vil en kapacitator med et dielektrika have en betydelig hjere kapacitans, med faktor K som kaldes en dielektrisk konstant. Det er fordi potentialeforskellen vil blive mindre og kapacitansen og potentialeforskellen mellem lederne er invers proportionel. Samlet set er kapacitansen for en parallelplade kapacitator hvor d er afstanden mellem lederne, A er arealet af en plade og er vakuumpermittiviteten. For luft er K=1 per definition.Vi kan derfra beregne teoretiske kapacitanser for vores kapacitorer ved at sl K op for vores dielektrika, mle p dimensionerne af vores opstilling og indstte vrdierne.De eksperimentelle kapacitanser kan findes ved to metoder, som begge er blevet anvendt i vores databehandling.Den frste metode er frst at mle spndingsfaldet per tid under afladning af kapacitorerne, og fitte en eksponentiel funktion til vores data. er vores startpotentiale (i forsget sat til 14.9 V, er vores tidskonstant og , s vi kan aflse dennes vrdi ved vores fit og isolere kapacitansen for at finde dennes vrdi, men der er en ting der skal tages hjde for.Der antages i bogen at vores systemer er perfekte, alts at kun kapacitatorerne har en kapacitans og det vrige system ikke pvirker vores formler, men i praksis viser det sig at vre forkert. For at finde den rigtige kapacitans m vi derfor fratrkke den vrige kapacitans som kaldes , der kommer fra resten af systemet bl.a. resistoren, og vi finder den ved samme mde som fr, men vi fjerner kapacitatoren fra systemet.