overgange i børns institutionsliv ny viden og teori

1

Schoug Psykologi & Pædagogik

Overgange i børns institutionslivNy viden og teori

Schoug Psykologi & Pædagogik 2

Aftenens temaer:

• Forskning om overgange og skolestart• Børns forestillinger og tanker om ’det nye’• Goddag og farvel• En model for overgange• Hvordan kan vi skabe gode overgange?• Zonen for nærmeste udvikling• Opdragelse og opdragelsesstil

Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre ’det nye’:

3Schoug Psykologi & Pædagogik

Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet.

Schoug Psykologi & Pædagogik4

De første 3-4uger sætter ’tonen’ for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø


Dopamin• En vigtig del af hjernens belønningssystem• Udløses bl.a. ved succesoplevelser• Dopamin forstærker evnen til at lære• Vi vil automatisk genopsøge situationer,

der har udløst dopamin - og at undgå situationer, der udløser noradrenalin (stress)


Social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen som dets kognitive evner(Heckman og Masterov)


De første erfaringer med overgange skaber ’et mønster’, der reaktiveres ved efter-følgende overgange


Forbundne overgange

Fortællingen om Mauri2 måneder før skolestart: ”Mauri har en positiv indstilling til at lære. Hun har et positivt billede af sig selv og en indre tryghed. Hun viser omsorg over for andre børn og tager hensyn til andre. Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner. Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn.”

2 måneder efter skolestart: ”Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en historie. Hun hører ofte ikke instruktioner.”(Dunlop, 2003)



Dunlops undersøgelse:

De beskrevne børn fremstår oftere som forskellige børn, end som de samme børn, i de to forskellige kontekster.

• Regression er ikke en lovmæssighed i udviklingen

• Alle børn skal føle sig kompetente i den nye kontekst


Det er sammenhængen, der tæller

• Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster udgør en væsentlig pædagogisk ressource.

• Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden, erfaringer, læring osv., sker.


Børnenes oplevelser (Fisher, 2009)76 % udtrykker positive forventninger Nye legemulighederNye vennerLære mere/møde større udfordringer

24 % udtrykker bekymringAt sige farvel, at miste, savnUsikkerhed over for det ukendteIkke at kunne leve op til de nye krav (især drenge)


Usikkerheden handler også om:

At blive drillet på steder uden voksenopsynAt skulle møde en ny ’voksen’At blive skældt udAt skulle arbejde hårdtDe fysiske rammer – ikke at kunne finde vej, ikke at kunne finde toiletterne, osv.

◦Vigtigste tryghedsfaktor er venner

Børns forestillinger om skole

”(Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med.”

14Schoug Psykologi & PædagogikKilde:S. Broström


Barnets behovMange børn har brug for tolkningsstøtte

- Der viser sig ”huller” i børnenes erindringer

- ”Tavse emner”

Reel separationsproces

• Eksklusion• Tab af relationer

Barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive forudsætningerBarnets oplevelse af kompetence

Systemets forbindelsesevneUnderstøttende strukturelle og pædagogiske forbindelser


Tværprofessionelle indsatser

’Skoleparathed’ kan ikke stå alene

Barnets tilgang til skolen, dets tro på sig selv i de nye omgivelser og dets evne til mestre nye krav, afspejler ikke kun barnets egenskaber og kompetencer, men i lige så høj grad det sociale systems egenskaber og strukturelle forbindelser.


Disse kan henholdsvis under-støtte eller begrænse barnets muligheder for at skabe sig en positiv identitet og selv-forståelse i den nye kontekst.

18

Stærkt forbundne miljøer: Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i det

nye miljø Relationer mellem børn på tværs af miljøerRelationer mellem de voksne på tværs af miljøer Der er understøttende led, der forbinder de to

miljøer


Den første tid i det nye fællesskab

• Historien om James, ’Kongen af fodbold’

• Forstærkelsesprincippet: I nye og usikre situationervil barnet forstærke allerede eksisterende karakteristika

(Winther-Linquist/Elder)



Understøttende led

Overgangsobjekter

Overgangsritualer

Læringsspor

En ’skolefortælling’


Fx: En skolefortælling• Notater om hvad barnet ønsker og håber at lære• Fotos fra besøg i skole og SFO• Barnets spørgsmål til skolen• Barnet tegner, hvad det er god til• Kopier af yndlingsrim og –remser, som barnet

skal ’læse’ hjemme• Forældrenes notater om, hvad de glæder sig til at opleve sammen med barnet i skolen • Spørgsmål om skole og SFO, som barnet stiller hjemme• Hilsen fra barnets ’storevenner’ i skolen

I skolen kan hvert barn ’læse’ op fra sin bog, og den kan bruges som udgangspunkt for dialoger om, hvad børnene glæder sig mest til eller måske bekymrer sig om i skolestarten.

Schoug Erhvervspsykologi 22

Hvordan kan vi skabe en god overgang?Forberede barnet på det nye (besøg, snakke

sammen, tage fotos, tegne, osv.)Understøttende led (opfordre til samarbejde, selv

tage initiativ til samarbejde og dialog, ’familietutorer’, hjælpe barnet til at etablere nye relationer til jævnaldrende, osv.)

Tage ordentlig afsked med ’det gamle’Snakke om oplevelser, savn, forventninger, glæder,

osv.

23

Forældre kan for eksempel: • Invitere (forskellige) kammerater hjem og lege• Spille spil med barnet, spille i en mindre gruppe• Lære at undvære forældre – fx sammen med bedsteforældre eller sove

hos en god kammerat • Give barnet opgaver i hjemmet – lære at man hjælper hinanden og alle

kan (skal) gøre noget• Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne• Undlade at irettesætte/rette, når barnet prøver sig bedste • Gå til idræt – og blive ved….• Lære at spille et instrument – og blive ved…..• Snakke med barnet om hverdagsoplevelser og fremtidige begivenheder• Læse for barnet og lade det genfortælle historien• Legeskrive med barnet (se evt. writereader)• Synge sammen med barnet • Lege fysiske lege med barnet • Udfordre barnets fysik (klatre, kravle, balancere, bade, trille, slå

kolbøtter osv.)• Lade barnet udfolde sig finmotorisk (tegne, male, farve, klippe,

legeskrive)Schoug Psykologi & Pædagogik


Zonen for nærmeste udvikling

25

Sæt dig på dine hænder

”Hver gang du gør noget for dit barn, som det selv kunne gøre, fratager du det udviklingsmuligheder”

(frit efter Steen Larsen)


26

3 typer opdragelse.Kontrollerende opdragelse i 50 erne (Forbud, regler, ’far

bestemmer’, traditionsbundne normer, anvendelse af magt/afstraffelse.) Revselsesretten afskaffes i 1997

Laissez – faire opdragelse. 70 erne (Barnet gør, hvad det har lyst til uden eller med næsten ingen indgriben, der er ingen formidling af bæredygtige værdier)

Udviklingsstøttende opdragelse (demokratiske opdragelse, selvstændighed, barnets ret til at have egen mening, barnet inddrages i drøftelser og beslutninger, krav afstemt efter barnets modenhed mv.)


27

Diana Baumrind: Undersøgelse i USA af opdragelsesstil og børns udvikling

4 forskellige opdragelsesstile: Autoritær, eftergivende, autoritativ, uinvolveret


28

Autoritær opdragelsesstilForældrene stiller krav og sætter grænser, men kravene

er indiskutable og grænserne ikke til diskussion. Forældrene mindre lydhøre over for børnenes behov og

ønsker. Børns ønske om autonomi opfattes som ulydighed. Man ræsonnerer mindre med børnene.

Konflikter mødes ved at forældrene sætter sig igennem med krav eller (trusler om) sanktioner.

Børnene bliver mere trodsige eller nervøse og socialt tilbagetrukne. Mindre selvstændige og initiativrige. Pigerne har ringe selvfølelse og drengene reagerer med vrede og aggression når de blev frustrerede.


29

Eftergivende opdragelsesstilForældrene stiller meget få krav til børnene, men er lydhøre

og støttende. Der stilles få eller ingen grænser og gribes sjældent ind, når

børnene overskrider gængse regler for social opførsel. Forældrene ofte angste for at ’ødelægge noget’ og tror på at

varme og støtte er tilstrækkeligt til at barnet kan finde frem til en god social adfærd

Konflikter søges undgået.

Børnene mangler ofte impulskontrol og social ansvarlighed, bliver mere afhængige og har en tendens til at give op over for opgaver og krav.


30

Autoritativ opdragelsesstilForældre viser interesse og kærlighed og indlever sig i

børnenes gøremål. De stiller krav og sætter grænser, der er tilpasset barnets

udviklingsniveau. De viser barnet hensyn, er interesserede, lyttende og der

tages højde for såvel barnets som de voksnes behov. Konflikter betragtes som uundgåelige og løses primært via

dialog og indenfor et forhandlingsrum, som forældrene mener er rimeligt.

Børnene er selvstændige, livsglade, frimodige, sikre og samarbejdsvillige. De var sjældent aggressive.


31

Baumrinds opdragelsesstileLydhør/børne-centreret

Afvisende/forældre-centreret

Kravstillende Autoritativ Autoritær

Kravundvigende Eftergivende Uinvolveret

Tid til eftertanke: Hvilken opdragelsesstil hælder du til? Hvordan er du selv blevet opdraget?


Schoug Erhvervspsykologi 32

www.schoug.dk

http://www.schoug.dk/

overgange i børns institutionsliv ny viden og teori

Documents