overhead biologi dec2003 - landbrugsinfo · gen på undersi-den af glasset nu tilsættes et...

Cellemembranen

Cellens membran består af et dobbelt lag fedtstof

og af proteiner. Her sidder de transport proteiner,

der fungerer som kanal for stoffer, der ellers ikke

kan trænge igennem membranen.

Celleslim

Fælles for alle celler er, at de er fyldt af en tyktfl y-

dende væske. Denne væske kaldes celleslim eller

cytoplasma. I celleslimen fl yder næringsstoffer og

organeller rundt. Organeller er en fællesbeteg-

nelse for de små enheder i cellen. Det kan være

lysosomer, ribosomer eller mitochondrier.

Lysosomer

Lysosomer er små blærer, som

indeholder enzymer. Enzymerne

er lukket inde for at forhindre, at

cellen fordøjer sig selv. Når cellen dør, slipper

enzymerne ud, og de går i gang med at nedbryde

den døde celle. Det er det, der sker, når kød

modner.

Overfl adens antenner (receptorer)

I membranen sidder også en anden slags pro-

teiner. Man kalder dem receptorproteiner. De

modtager kemiske beskeder fra forskellige kirtler

rundt omkring i kroppen. Man kan sammenligne

dem med antenner, der modtager beskeder fra

kroppens celler.

Y

YYY

Y Y

Cellekernen

Cellekernen er omgivet Cellekernen er omgivet

af en kernemembran. I

kernen fi ndes kromoso-

merne, der er opbygget

af stoffet DNA. Kro-

mosomerne indeholder mosomerne indeholder

opskrif- ten på proteiner og enzymer.

Denne opskrift sendes til cellens værksted,

ribosomerne, der udfører arbejdet.

MitochondrierMitochondrier

Mitochondrierne er cel-

lens kraftværk. Her fi ndes

proteiner, fedtstoffer og de

vigtige åndingsenzymer,

som får sukker til at for-

brænde. Mitochondrierne

gemmer energien fra forbrændingen i det kemiske

stof ATP til senere brug. Celler med stor energi-

omsætning har fl est mitochondrier. Det kan være

muskelceller eller hjerneceller.

Golgiapparat

Golgiapparatet

er et rørsy-

stem, som

opsamler cel-

lens oversky-

dende væske og

leder det ud til cellemembranen.

Ribosomer

Ribosomerne danner

proteiner. I elektronmi-

kroskop kan riboso-

merne ses som små korn enten merne ses som små korn enten

fritfl ydende eller tæt ved endop- las-

matisk reticulum. Endoplasmatisk reticulum er

cellens indre vejnet, som leder proteinerne videre

ud af cellen.

Cellen

Fra Husdyrenes biologi side 10-11

m-RNA’s vej

Ribosomer

CUGUAU

AUGGAC

GACATA

TACCTG

CTGTAT

ATGGAC

t-RNA

t-RN

A

LEU

ASP

TYR

TYR

ASP

LEU

PRO

1

2

3

4

5

67

AUA

CUG

Kernemembran

Kernepore

Ribosom

DNA

Komplementærm-RNAstreng

CellekerneCelle Cytoplasma

CU

G

UAU

AUG

GAC

UAC

MET

t-RN

A

CellekerneDNA

Cyto-plasma

Fra Husdyrenes biologi side 17

Tre slags b

lod

cellerCredit: Foci Image Libary


Netmaven

Bladmaven

Løben

Øvre del af vommen

Nedre del af vommen

Spiserør

Bollerende

Tarmen

Vommen

Koens vom


Svinets fordøjelsessystem


Enzymers virkemåde

Enzym1

Enzym2

Enzym3

Enzym4

A

Substrat Slutprodukt

B C D E

Enzym1 Enzym

2Enzym

3

Enzym4


Kulhydratomsætningen i kroppen

Glukogen

Portåre

Glukogenpå lager som

Muskel

Tarm

Lever

Glukose

Glukose

energi+ vand + CO2


: Symbol på monosakkarid, glukose

Næ

ring

sstoffraktio

ner

i tre fod

ermid

ler

Fraktion

Aske

Ufordøjet

organisk

Forgærbart

Sukkerarter

Stivelse

Fordøjeligtråprotein ityndtarm

en

Fordøjeligtråfedt

SojaskråByg

Roepiller

EFOS

Enzymfordøjeligt

organisk stof

EFOSi

Enzymfordøjeligt

tørstof i ilium

(tyndtarm)


De 20 am

ino

syrer

COOH

CH3

CH

H2 N

COOH

CH2

CH2

CH2

CH2

ONH

2

NH2

NC

HH

H2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 NC

Arginin(R=Arg)

Asparagin(N=Asn)

Alanin(A=Ala)

CC

CC

NH

CH2

CH2

OOH

Asparaginsyre(D=Asp)

Cystein(C=Cys)

Glutamin

(Q=Gln)

C

COOH HH

2 NCCH

2

CH2

C

ONH

2

Glutaminsyre

(E=Glu)

COOHHH

2 NCCH

2

CH2

C

OOH

SH

COOH

H CH

H2 N

COOH

CH2

CH2

CH2

CH2

CH

HH

2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 NC

Histidin (H=His)

Isoleucin (I=Ile)

Glycin(G=Gly)

C

CH3

HC

CC

CCH

CH2

CH2

H3 C

CH3

Leucin (L=Leu)

Lysin (K=Lys)

Methionin

(M=M

et)

CH

COOHHH

2 NCCH

2

CH2

SCH3

Phenylalanin (F=Phe)

COOHHH

2 NCCH

2

CH2

CH2

CH2

NH2

CH3

COOHCH2

H2 C

CH2 C

HH

2 N

COOH

C

CH3

HH

2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 N

COOHHH

2 NC

Serin(S=Ser)

Threonin (T=Thr)

Prolin(P=Pro)

C

OHH

C

CC

H

OHH

CH2

CH2

CH

Tryptophan (W

=Trp)Tyrosin(Y=Tyr)

Valin (V=Val)

CNHOH

COOHHH

2 NCCHCH

3H

3 C


Omsætning af protein i vommen

Protein i foder

Andre kvælstofforbin-delser (NPN). F.eks.urea

Mikrobielt protein-den indirekte vej

Unedbrudt protein-den direkte vej

Aminosyrer til:MælkeproduktionVedligeholdTilvækstFosterproduktion

Overskud af ammoniak

Ammoniak og aminosyrer


Landskontoret for Kvæ

g

Blo

dets kred

sløb


Fed

tford

øjelse o

g o

ptag

else i tarm

en

BlodkarTarm

Lymfebane m

edfedtdråber

Fedtholdig føde

Galde

Lipase

Fedtsyrer ogm

onoglycerider


Kro

pp

ens h

orm

on

styring

syn,lugt,

smag,

stresso.l.

Imp

ulser

Adrenalin

Hjertefrekvensen

Igangsætterhorm

onFeedback

F.eks. binyre

Hypothalamus

Hypothalamus

Hypofyse


KvalitetSpisekvalitetNår der er tale om spisekvalitet, er det de egenskaber ved produktet, som vi kan registrere ved at bruge alle vore sanser. Disse kaldes også de »organoleptiske egenskaber«, da de opleves med sanseorganerne.

Spisekvalitet handler om kødets: udseende, lugt, smag, konsistens, saftighed, mørhed og andet, der opleves med lugte-, smags- og følesansen samt syn og hørelse.

Sundhedsmæssig kvalitetDen sundhedsmæssige kvalitet handler om de egenskaber ved kødet, der påvirker vor sundhed positivt såvel som negativt. Det drejer sig om kødets ernæringsmæssige egenskaber og dets »renhed«, dvs. i hvor høj grad det er forurenet med uønskede organismer og stoffer.

Etisk kvalitetKødets etiske kvalitet drejer sig om en række subjektive, holdningsprægede egenskaber, der ikke nødvendigvis kan ses eller måles på slagtekroppen eller kødet. De etiske kvaliteter handler især om hvilke vilkår, dyrene har levet under.

Teknologisk kvalitetKødets teknologiske kvalitet er de egenskaber, der har med kødets egnethed som råvare at gøre. Det gælder både til ferske og forarbejdede produkter. Fælles for de teknologiske kvalitetsegenskaber er, at de kan måles objektivt.

KvalitetEt sammensat begreb påvirket

af mange faktorer


So

ens kø

nso

rgan

erSvinehold - en grundbog, 1993, LIK


Kvægets Reproduktion, Landskontoret for Kvæg, 1999

Ko

ens kø

nso

rgan

er


Kvæ

gets Reproduktion, LR

1999

Hormonernes regulering af brunstcyklus


FSH giver folliklen besked om at vokse

Østrogener får koen til at vise brunst, og standser FSH

LH giver besked om follikelbristning og ægløsning

Progesteron forbereder koen på drægtighed

Foster og fosterhinder hos kvægE

fter Huspattedyrenes A

natomi af A

nker Hansen

Forbindelse fra fosterets kredsløb til vandkalven.

FostervandFostervand

Vandkalv - her udveksler fosteret affaldsstoffer og næring med moderen

Moderkage

FosterhindeFosterhinde


Kvæg- og svinefosters vækst under drægtighed

�

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

��

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Kvæ

gets

Rep

rodu

ktio

n, L

ands

kont

oret

for

Kvæ

g


Uafhængig nedarvning af to egenskaberE

fter Bertel S

tenbæk, H

usdyrenes biologi 1989

X Gener: EeSs

Ægcelle Ægcelle Ægcelle Ægcelle ES Es eS es

Gener: EeSs Sædcelle ES

1. EESS 2. EESs 3. EeSS 4. EeSs

Sædcelle Es

5. EESs 6. EEss 7. EeSs 8. Eess

Sædcelle eS

9. EeSS 10. Eess 11. eeSS 12. eeSs

Sædcelle es

13. EeSs 14. Eess 15. eeSs 16. eess


Kvantitativ nedarvning

X120

105

75

135

135

150

120

90

135

165

150

120

So Orne



120135120375

120135150405

12075

135330

120165120405

120165150435

90135120345

90135150375

90165120375

90165150405

12075

150345

120135135390

120135150405

10575

135315

10575

150330

105135135375

105135150390

Ægceller Sædceller



* * ** * * * *

* * * * * * ** * * * * * * * *

* * * * * * * * * * ** * * * * * * * * * * * *

660 675 690 705 720 735 750 765 780 795 810 825 840


Det ydre forsvarsværk mod bakterier og virusds-nyt 7/96


Lårknogle

StamcelleHvideblodlegemer

Knoglemarv Røde blodlegemerBlodplader

Granulocyt

Lymfocyt

MonocytMakrofag

Neutrofile granulocytterEosinofile granulocytterBasofile granulocytter

T-celle

B-celle

Udvikling af celletyper i knoglemarven


Stamcelle

Knoglemarv

Brislen= Thym

us

12

34

T-huskeB-huske

Antistoffer

Aktiveret B-lym

focytAktiveret T-lym

focyt

T-hjælper

T-hæm

mer

Oprydning

T-dræber

Antigener

Det sker i knoglem

arvenD

et sker i knoglemarven

»Kam

pen« raser

I blodet efter »kampen«

I blodet efter »kampen«r

Kam

pen

(imm

unforsvarets reaktion på en invasion)

Fra Husdyrenes biologi side 154-155

Elisatest

Testglas medfastbundet anti-gen på undersi-den af glasset

Nu tilsættes et anti-anti-stof, som er bundet til et enzym

Serum som indeholder specifikke antistoffer tilsættes

Enzymer aktiveres og giver en farve-reaktion

Anti-antistof Anti-antistof på antistofAntigen

Antistof


Forskellige antibiotika og deres angrebspunkter på bakteriecellen

Midler, der hæmmer celle vægs- dan nelsen: Penicilliner, bacitracin, cephalosporiner

Midler med virkning på stofskiftet: Sulfonamider, trimethoprim (TMP)

Midler med virkning på DNA og RNA syntesen: Metronidazol, ronida-sol, enrofloxacin

Midler med virkning på cytoplasmamembranen: Polymyxin B, colistrin

Midler med virkning på pro-teinsyntesen: Streptomy-cin, neomycin, gentamycin, spec tionmycin, tetracyk-liner, spi ramycin, tylosin, lincomy cin, tiamutin

Kromosom - DNA

Mithochondrier

Cytoplasma-membran

Flagel

Slimlag eller kapsel

Cellevæg

Endoplasmatisk reticulum med

ribosomer


Mekanismer, der kan gøre en bakterie resistent overfor et antibiotikum


overhead biologi dec2003 - landbrugsinfo · gen på undersi-den af glasset nu tilsættes et...

Documents