på hospitaler i region midtjylland fra start til slut – et ... · beskrivelse af...

Nybyggeri og ombygninger

på hospitaler i Region Midtjylland

Fra start til slut– et værktøj til arbejdsmiljøorganisationen

Region MidtjyllandKoncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø

Denne pjece er udarbejdet af Koncern HR, Fysisk Arbejds miljø og er afstemt med bygge regulativet for Region Midtjylland fra september 2007 og med Bygningskontoret.

Layout: Grafisk Service, Region Midtjylland

Fotos: Fotos på siderne 9, 12, 13 og 14 er taget af Regionshospitalet Viborg, øvrige fotos af Bygningskontoret

Udgivet af: Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø 1. udgave marts 2009 2. udgave december 2010

Indhold

Indledning ................................................................................................ 3Byggeriets faser ..................................................................................... 4Om at indarbejde arbejdsmiljøet i byggeprocessen før det er for sent ................................................................................... 5Fase 1 – Programoplæg ........................................................................ 6Fase 2 – Byggeprogrammet ................................................................ 8Fase 3 – Projektforslag ....................................................................... 10Fase 4 – Projekteringen ...................................................................... 11Fase 5 – Udbud og kontrakt ............................................................... 12Fase 6 – Udførelsen ............................................................................. 13Fase 7 – Aflevering og drift ................................................................ 14

Bilag 1. Detaljeret tjekliste til arbejdsmiljøorganisationenBilag 2. Beskrivelse af tegningsforståelseBilag 3. Ordbog med tekniske termerBilag 4. Kursustilbud

2

Indledning

Hvert år forvandles en lang række afdelinger på Regio-nens hospitaler midlertidigt til byggepladser. Såvel ombygning som nybyg-geri åbner muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet, tænke i nye baner og slippe af med kendte arbejdsmiljø-problemer. Men man risikerer også, at byggeriet skaber nye problemer, hvis arbejdsmiljøet ikke tænkes ind fra starten. I Ledelses- og Styringsgrund-laget for Region Midtjylland gøres det tydeligt, at med-arbejderinddragelse er cen-tral for Region Midtjyllands måde at lede og styre på. Medarbejderne er på alle niveauer sikret mulighed for indflydelse på de beslutnin-ger, som ledelsen træffer om arbejds-, personale-, samar-bejds- og arbejdsmiljøforhold. Medarbejderinddragelse sik-rer, at medarbejdernes viden og erfaring bliver inddraget i grundlaget for ledelsens be-slutninger.

Denne pjece skal bidrage til at Region Midtjylland rummer nogle af landets bedste og mest attraktive arbejdspladser, hvor in-novation, effektivitet og arbejdsglæde går hånd i hånd – blandt andet gennem faglig og personlig udvikling og et godt arbejds-miljø for alle ansatte.

Medarbejderne ved, hvor skoen trykker

Når man vil sikre et godt arbejdsmiljø, er det afgørende at invol-vere leder, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationen. Det er ikke blot et krav i Arbejdsmiljøloven, at arbejdsmiljøorganisatio-nen skal inddrages fra start til slut – det er også sund fornuft. For det er medarbejdere og de lokale arbejdsmiljøgrupper, der er eksperter i, hvordan lokalerne anvendes til daglig. De kender både arbejdsopgaverne og eventuelle problemstillinger i ar-bejdsmiljøet til bunds.Når medarbejdernes erfaringer inddrages grundigt og tidligt i planlægningen kan det betyde et bedre arbejdsmiljø i de nye eller ændrede lokaler.

Søg indflydelse fra starten

Alle byggeforløb består af en række faser. Særligt i de første faser er det vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen spiller en aktiv rolle.Det er her bygherren træffer de fleste af de beslutninger, der får konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Denne pjece er et værktøj, der er udarbejdet for at støtte ledel-sen, medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen, når man skal indgå i byggeprojekter.

Pjecen vil desuden kunne inspirere bygherre, ledelsen, planlæg-gere, rådgivere og projekterende til at inddrage medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation på en god og effektiv måde.

Pjecen gennemgår byggeprojektets faser fra planlægning over projektering til aflevering. For hver fase beskrives, hvem der er aktører og deres roller, hvad der sker, og hvilken betydning det har for arbejdsmiljøet.

Der er lagt særlig vægt på at beskrive:

� Hvordan man kan udnytte medarbejdernes erfaringer� Arbejdsmiljøorganisationens opgaver� Den hjælp, som Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø kan

tilbyde� Gode råd til den gode byggeproces

I bilag 3 er tekniske termer forklaret.

Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø kan støtte undervejs

Pjecen fortæller desuden, hvordan Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø kan bistå arbejdsmiljøorganisationen med forskel-lige former for støtte, uddannelse og rådgivning i de enkelte faser. Opgaverne for arbejdsmiljøorganisationen kan nemlig godt virke ganske overvældende – især hvis man ikke tidligere har været igennem et byggeforløb.

Pjecen omhandler arbejdsmiljøforhold i de nye rammer. Pjecen beskæftiger sig ikke med arbejdsmiljøforhold under selve byg-geriet.

3

Fase 5. Udbud og kontrakt

Udbudsmaterialet sendes i udbud. De tilbud, der kommer til-bage, bliver vurderet og sammenlignet ud fra deres indhold og pris. Bygherren vælger derefter, hvilke entreprenører og leve-randører, der skal skrives kontrakter med.

Fase 6. Udførelsen

I denne fase bliver byggeopgaven til virkelighed.

Fase 7. Aflevering og drift

Når byggearbejdet er færdigt, er der en afleveringsforretning. Her bli-ver fejl og mangler noteret, og man aftaler, hvordan de skal udbedres.

Byggeriets faser

Et byggeri gennemgår følgende faser, som uddybes senere:

Fase 1. Programoplæg

Når det er besluttet at foretage ny- eller ombygningen, går planlægningen i gang. Her skal bygherren tage stilling til alle overordnede spørgsmål.

Fase 2. Byggeprogrammet

I denne fase skal de involverede udarbejde et byggeprogram. Det vil sige et katalog over bygherrens detaljerede krav til byg-ningens funktioner. Byggeprogrammet benyttes som udgangs-punkt til projektforslaget. Desuden udarbejdes der overslag over byggeudgifter og tidsplan.

Fase 3. Projektforslag

Når byggeprogrammet og projektets økonomi er på plads, ud-arbejdes der et eller flere projektforslag, som bygherren skal godkende.

Fase 4. Projekteringen

Når bygherren har valgt et af forslagene, går de projekterende, typisk et arkitekt- og ingeniørfirma, i gang med at lave tegnin-ger, beregninger og tekniske beskrivelser af bygningen. Resul-tatet af projekteringen er et detaljeret udbudsmateriale, der beskriver byggeopgaven i tekst og tegninger.

4

UNDERSØGELSESPERIODEOG PROGRAMARBEJDE

100%

MULIGHEDER FOR PÅVIRKNING

PROJEKTERING

BYGGERI

BRUG

TID

OMKOSTNINGER/RESSOURCER

5

Ved enhver byggeopgave ligger det som udgangspunkt fast, hvad det er, man ønsker gennemført eller ændret.Bygherren/virksomheden har et ønske, som formuleres til en rådgiver, der med sin bygningsfunktionelle indsigt og hånd-værksmæssige erfaring finder løsningsforslag, som ved dialog med bygherren, ender i et projektforslag.

Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø lægger vægt på at sikre såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, og ser det som meget værdifuldt, at arbejdsmiljøorganisationen involveres og er klædt på fra starten. Arbejdsmiljøorganisationen har det overordnede indblik i virksomhedens funktion og behov og et nært kendskab til virksomhedens ansatte og deres kollegiale samarbejde, som er værdifuldt og væsentligt at bevare – også i de nye rammer en ny- eller ombygning skaber.

I nedenstående figur er det illustreret, hvorledes mulighe-der og omkostninger, ved at ændre byggeriet i de forskel-lige faser, hænger sammen. I de første faser, hvor byggeriet kun eksisterer på papir – som tekst eller tegninger, er det let at ændre på stregerne og der koster det ikke så meget. Så snart byggeriet begynder at blive til virkelighed, er det vanskeligt at flytte på mur-stenene, og det er meget omkostningsfuldt, hvis noget skal flyttes.

Faktaboks:

Når I skal flytte i nye rammer – De vigtigste faktorer for en vellykket forandring

� Vær grundigt forberedt

Ú hold brainstorm

Ú lav huskelister

Ú Deltag på temamøde om sygehusbyggeri, som Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø udbyder. Mødet har til formål at klæde arbejdsmiljøgruppen på til at udfylde sin rolle bedst muligt i byggeforløbet.

� Sørg for, at relevant information er indhentet og praktiske forhold er belyst fra starten.

� Brug en drejebog eller lignende, som værktøj til at styre forlø-bet.

� Lav en klar ansvars- og opgavefordeling. Det er vigtigt, at ledel-sen melder klart ud, hvilke opgaver medarbejderne inddrages i, og hvilke beslutninger ledelsen alene tager.

� Skab motivation og engagement hos medarbejderne, ved at inddrage dem i de processer de har indflydelse på.

� Sørg for en god, hurtig og klar kommunikation – fra ledelsen til medarbejderne og omvendt.

Ny personalesammensætning – hvis flere afdelinger skal fusionere

� Det er vigtigt at planlægge en god proces, så alle medarbejdere føler sig sikre på deres opgaver og roller i de nye rammer med nye kolleger. Brug eventuelt Koncern HR, Organisation og Le-delse i denne opgave.

– om at indarbejde arbejdsmiljøet i byggeprocessen før det er for sent

Hvad kan Koncern HR, Udvikling og Arbejds-miljø tilbyde?

Arbejdsmiljøorganisationen som rådgiver: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan ud-danne arbejdsmiljøorganisa-tionen i, hvordan den bedst rådgiver bygherren om ar-bejdsmiljø i byggeriets mange faser. Hvordan får man f.eks. gjort APV til et nyttigt redskab i forløbet?

Fase 1 – Programoplæg

Hvad foregår der i denne fase?

Så snart det er besluttet at foretage ny- eller ombygningen, går planlægningen i gang.

Bygherren skal blandt andet tage stilling til følgende spørgsmål:

� Hvem skal have hvilke roller i planlægningen?� Hvilke faser og tidsperioder skal projektet deles op i?� Hvem har retten til at træffe hvilke beslutninger?� Hvordan tager projektet bedst hensyn til arbejdsmiljøet?� Hvor kan man få rådgivning undervejs i forløbet?

Hvem er aktører?

� Bygherren � Bygherrerådgiver (intern eller ekstern)Bygherren er f.eks. et hospital eller et sektorområde i regionen, der lader en bygning opføre eller ombygge.

Arbejdsmiljøorganisationens rolle

I denne fase har arbejdsmiljøorganisationen ikke den store rolle, men kan dog godt på dette tidspunkt tænke visioner og drømme. Man får nemlig mest forebyggelse for pengene ved at tænke arbejdsmiljøet med allerede fra de indledende forbere-delser. I denne fase er det på et overordnet niveau, eksempelvist i forhold til hvordan funktionerne skal udføres i de nye rammer og hensigtsmæssig logistik.

Faktaboks

I forbindelse med forberedelsen af et nyt byg-geri, er det centralt, at ledelsen forklarer formå-let med de nye rammer, samt at ledelsen skaber klarhed om fremtiden for organisationen og for den enkelte medarbejder. Dette bidrager til at reducere usikkerheden hos medarbejderne og til at skabe forståelse for kommende forandringer.

For at opnå en arbejdsmiljørigtig projektering af det fremtidige byggeri, er det vigtigt at inddrage følgende forhold:

� Arbejdsmiljø og sikkerhed for alle medarbej-dere, der skal benytte de nye bygninger

� Bygningsdisponering, fleksibilitet og foran-dring

� Bygningslogistik, adgangs- og transportveje, intern trafik

� Bruger og specialist involvering

� Arbejdsmiljøorganisationens viden

6

Planlægning og praktiske forhold

� Lav en klar opgavefordeling, så tidligt i projektet som muligt. Brug projektstyrings-værktøjer.

� Fordel/uddeleger opgaver til relevante per-soner

� Involver ”Ildsjæle”

� Udpege tovholdere, så det er tydeligt, hvem der har ansvaret.

� Sørg for at dokumenter mv. er opdaterede og let tilgængelige for alle.

� Lav planer for hvordan primæropgaven løses undervejs i projektet, og efter de nye ram-mer tages i brug.

� Ved indkøb af nyt inventar og apparatur –brug indkøbsaftaler og Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV)

Den Indledende fase

� Det er vigtigt at ledelsen forklarer forandrin-gen, og hvorfor den skal iværksættes.

� Skab ejerskab for projektet og håndtér even-tuel modstand

� Vær i god tid og vær velforberedt

� Skab overblik over projektet og dets aktivi-teter

� Inddrag erfaringer fra lignende projekter/byggerier

� Inddrag medarbejdernes viden når byggeriet planlægges

� Husk fokus på ”ikke Patientrum” (depoter, fællesrum, rengøringsrum, konferencerum mv.)

� Lyt til medarbejderne og accepter de frustra-tioner, der kan være

� Indlæg mulighede for at tænke ”stort” i for-hold til fremtiden – hvordan ser ”verden” ud om 10 år?

Værktøjer:

� Ønskesedler

Ú Et værktøj der kan benyttes til at skabe ejerskab, er ønskesedler, hvor medarbej-derne kan komme med deres ønsker til det nye byggeri. Disse ønsker, drømme og visioner kan ledelsen efterfølgende evt. medinddrage i planlægningen.

� Udgiv noget på skrift

Ú Det er vigtigt, at ledelsen udgiver noget på skrift, som er entydigt og som medar-bejderne kan se sig selv i, i forhold til at informere medarbejderne. Det bidrager til, at der ikke er uklare signaler fra ledel-sen.

� Brainstormmøder

Ú Et eller flere brainstormmøder tidligt i forløbet er et godt værktøj til at få over-blik over projektet og dets aktiviteter.

� Tjeklister

Ú Lav tjeklister over de ting, I skal huske.

Ú Ved at lave tjeklister undgår I, at ting, I evt. har glemt, udvikler sig til forhindrin-ger undervejs i projektet.

7

Hvem er aktører?

Byggeprogrammet udarbej-des af en projektgruppe, som typisk består af:

� Medarbejderrepræsentan-ter fra de forskellige fag-grupper, der skal arbejde i de nye rammer. Ved større byggerier, hvor flere fag-grupper skal arbejde i de samme rammer, er det vigtigt, at alle faggrupper er repræsenteret.

� Arbejdsmiljøorganisatio-nen – både ledelses- og medarbejderrepræsenta-tion.

� Bygherre� Bygherrerådgiver� Eksterne rådgivere� Arbejdsmiljørådgivere� Teknisk afdeling� Patientgrupper m.fl.


Nu skal de involverede parter udarbejde et byggeprogram. Det vil sige et katalog over bygherrens krav til bygningens funktio-ner. Det kræver blandt andet fortegnelser over, hvor mange der skal arbejde med hvilke opgaver i hvilke rum. Hvilke faggrupper og brugere skal benytte lokalerne? Hvilke og hvor store rum er der behov for? Der skal også tages stilling til, om særlige rum skal ligge tæt på hinanden, samt hvordan man bedst kommer rundt mellem bygningens forskellige funktioner.Hertil kommer krav og ønsker til adgangsforhold, parkering og udearealer. Og hvordan skal en ny bygning vende i forhold til sol og vind? Kravene i byggeprogrammet omfatter også f.eks. inde-klima, belysning, akustik, tekniske installationer, indretning af arbejdspladser fremtidig drift og vedligeholdelse. (Se bilag 1 for en detaljeret beskrivelse af hvilke forhold, der skal overvejes og beskrives nærmere).

Til at kvalificere dette arbejde, kan man gennemføre funkti-onsanalyser af arbejdsgange og aktiviteter. Desuden kan man støtte sig til erfaringer fra lignende byggerier.

Udover krav til bygningens funktion, består byggeprogrammet desuden af en beskrivelse af projektets økonomi og tidsplan.


Det er arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne, der sid-der med den samlede viden om de arbejdsmiljømæssige erfarin-ger fra de nuværende rammer. Denne viden er dels tilvejebragt gennem de runderinger arbejdsmiljøgruppen bør gennemføre, samt de skriftlige arbejdspladsvurderinger (APV). Det er lige-ledes medarbejderne, der ofte bedst ved, hvilke løsninger der fungerer godt og mindre godt i hverdagen.Det er derfor i denne fase, at medarbejderne skal på banen. Senere i processen er mange afgørende beslutninger truffet, og det er derfor sværere at drage nytte af medarbejdernes viden.

Hvordan kan man styrke arbejdsmiljøet?

Arbejdsmiljøorganisationen er i følge Arbejdsmiljøloven bygher-rens rådgiver i alle spørgsmål, der har betydning for arbejds-miljøet – og her er byggeprogrammet i høj grad vigtigt. Erfaring viser, at man får det bedste resultat, når bygherren fra starten samarbejder med repræsentanter for arbejdsmiljøorganisatio-nen og medarbejderne.

Fase 2 – Byggeprogrammet

8

Hvad kan Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø tilbyde?

Analysere fremtidige arbejdsopgaver: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan i dialog med bygherre, arbejdsmiljøorganisa-tionen og medarbejdere analysere, hvordan arbejdsopgaverne kan løses i fremtiden, og hvilke arbejdsmiljøkrav det stiller til bygningen og indretning af rum.

Inspirationsbesøg: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan arran-gere ekskursioner, så byggeprojektets deltagere kan udveksle erfaringer med andre arbejdspladser, der har været igennem en byggeproces og måske gør tingene anderledes. Arbejdsmiljøprogram: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan yde støtte til at formulere og kontrollere arbejdsmiljøkravene til f.eks. indretning, indeklima, akustik, belysning, materialer mv.

Videncenter for arbejdsmiljø: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan bruges til at afklare en række af de arbejdsmiljøspørgsmål, der opstår i løbet af en byggesag, samt analysere hvilke konse-kvenser de foreslåede løsninger vil have for arbejdsmiljøet.

Faktaboks

Når afdelinger om- eller nybygges er det ofte patienternes forhold, der fokuseres på.

Når Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø råd-giver, er det de ansattes forhold og fremtidige trivsel, der er i centrum.

Bliver disse hensyn opfyldt, har det en positiv afsmitning på patienttilfredsheden.

Undervejs i projektet

� Lav løbende opfølgning og status på projek-tet og sørg for, at projektet er på rette spor.

� Sørg for en hurtig beslutningsstruktur, hvor medarbejderne får hurtig og løbende infor-mation.

� Sørg for at ledelsen løbende får tilbagemel-dinger om status og opgavefordeling fra personalet.

� Meld de overordnede rammer ud, så persona-let kender deres roller og projektets forank-ring.

� Ledelsen skal være synlig og give klare infor-mationer.

� Planlæg personalets tid og ressourceforbrug i projektet.

9


Når byggeprogrammet og projektets økonomi er på plads, er det tid til at skitsere et eller flere mulige projektforslag, der opfylder kravene i byggeprogrammet. Forslaget indeholder beskrivelse af projektet, plan-, snit- og facadetegninger, økonomisk over-slag samt en tidsplan for byggeriet.

Det er ofte muligt at få den eksterne rådgiver til at udarbejde 3D-animationer af det kommende byggeri. 3D-animationer kan (sammenlignet med tegninger) give et mere realistisk indtryk af bygningen, herunder rumfornemmelse. Desuden anbefales det, at opstille 1:1 modeller af udvalgte rum.

Derefter skal bygherren vælge, hvilket et af forslagene der skal arbejdes videre med i projekteringsfasen. Inden dette valg lig-ger der mange vigtige vurderinger af, hvordan byggeprogram-mets krav bedst kan opfyldes, uden at byggeriet overskrider sine økonomiske rammer.

Hvem er aktører?

� Projektgruppen – som beskrevet under fase 2


Det er i projektforslaget, at de opstillede krav til funktioner og arbejdsmiljø fra byggeprogrammet omsættes i egentlige løsningsforslag. Personalets erfaringer, ønsker og idéer skal omsættes til brugbare løsninger. Det er derfor afgørende, at dialogen mellem parterne er god, og at der ”tales samme sprog”.

Projektgruppen vurderer og kvalificerer løbende projekt-forslaget/forslagene i samar-bejde med ekstern rådgiver.Parterne kan f.eks. anskuelig-gøre idéerne for hinanden ved at lave skitser og modeller. Det kan sikre, at man forstår det samme ved et bestemt krav.Når dialogen mellem bygher-re, teknikere og medarbejdere fungerer bedst, sætter den kreative idéer i sving, der kan føre til helt nye løsninger på gamle problemer. Samarbej-det er med til at kvalificere løsningerne og dermed byg-herrens grundlag for at vælge det bedste projekt.

Proceskonsulent: Koncern HR, Udvikling og Arbejdsmiljø kan være både tolk og fødselshjælper, når en tværfaglig projekt-gruppe sammen skal omsætte krav til løsninger. Det er blandt andet vigtigt, at teknikere og ikke-teknikere kan forstå hinan-dens ønsker og problemer.

Projektgranskning: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan give de forskellige forslag et arbejdsmiljøeftersyn. Det vil sige at undersøge, om arbejdsmiljøet er medtænkt så meget, som byg-geprogrammet – og gældende lovgivning – kræver.

Lær at aflæse tegninger: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan uddanne arbejdsmiljøorganisationen i at tyde teknikernes teg-ninger. Det er f.eks. afgørende, at man ud fra en tegning kan vurdere, om de relevante arbejdsmiljøkrav er opfyldt (se bilag 2 og 4).

Fase 3 – Projektforslag


10

Hvordan kan man styr-ke arbejdsmiljøet?

Arbejdsmiljømæssigt er det for sent at komme med krav, som medfører betydelige æn-dringer i byggeprojektet. Det er her kun muligt at ændre mindre forhold, såsom ind-retningsdetaljer, som ikke har indflydelse på projektet.

Arbejdet med ombygninger skal koordineres, så det gene-rer den daglige drift mindst muligt. De primære forstyr-relser er støj og og støv.

Fase 4 – Projekteringen


Når bygherren har valgt et af forslagene, går de projekterende, typisk et arkitekt- og ingeniørfirma, i gang. De laver tegninger, beregninger og tekniske beskrivelser af bygningen. Bygningens overordnede funktioner er allerede lagt fast i byggeprogram-met. Nu handler det om, hvilke konstruktioner, materialer og tekniske løsninger, der skal bruges. Desuden beregner de pro-jekterende prisen for byggearbejdet og lægger en tidsplan for projektet.Resultatet af projekteringen er et detaljeret udbudsmateriale, der beskriver byggeopgaven i tekst og tegninger.

Hvem er aktører?

� Projektgruppen – som beskrevet under fase 2


Projektgruppen og herunder arbejdsmiljøorganisationen, får tegningerne til gennemsyn med henblik på bl.a. at kvalitetssikre arbejdsmiljøet.

Der kan stadig påpeges uhensigtsmæssige tekniske løsninger, som bør rettes inden udførelsen af byggeriet påbegyndes.Hvis der foretages større ændringer i projektet (for eksempel som følge af besparelser), er det vigtigt at arbejdsmiljøorgani-sationen vurderer eventuelle konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Hvis arbejdsmiljøorganisationen først inddrages på dette sene tidspunkt i forløbet, er dens indflydelse mere formel end reel.


Byggepladsens arbejdsmiljø: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan rådgive om godt arbejdsmiljø for de håndværkere, der skal udføre byggeriet. Der kan også være særlige hensyn at tage, hvis arbejdspladsen skal fungere, mens byggeriet står på.

Projektgranskning: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan vur-dere om projekttegninger og -beskrivelse lever op til de ønskede arbejdsmiljøstandarder. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan desuden hjælpe med at vurdere arbejdsmiljøkonsekvenserne af besparelser og andre ændringer (se bilag 1).

Faktaboks

Mens brugen af et byggeri strækker sig over mange år, tager byggefasen fra planlægning til aflevering forholdsvis kort tid.

Bygherren bør være aktiv deltager i byggefasen og stille krav til kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Hvis bygherren fokuserer på disse tre faktorer, kan det sikres, at omkostningerne i videst mu-ligt omfang fører til et optimalt byggeri, og der er større mulighed for at forebygge fremtidige arbejdsmiljøproblemer.

11

Hvordan kan man styr-ke arbejdsmiljøet?

Når bygherren skal vurdere tilbuddene, er det vigtigt at have aftalt på forhånd, hvor meget arbejdsmiljøforhold skal vægte over for f.eks. teknik, økonomi og miljø i den samlede vurdering. Hvis der undervejs har været en frugtbar dialog om arbejds-miljøet mellem parterne, så vil arbejdsmiljø typisk også være en integreret del af leveran-dørernes tilbud.

Fase 5 – Udbud og kontrakt


Når udbudsmaterialet er parat, sendes byggeopgaven i udbud. De tilbud, der kommer tilbage, bliver vurderet og sammenlignet ud fra deres indhold og pris. Bygherren vælger derefter, hvilke entreprenører og leverandører der skal skrives kontrakter med.Et udbud kan også laves tidligere i forløbet, f.eks. på baggrund af byggeprogrammet og inden projekteringen. Denne form for udbud kaldes totalentreprise. I så fald skal bygherren og ar-bejdsmiljøorganisationen være meget sikre i deres arbejdsmil-jøkrav. For når først udbuddet er i gang, er mulighed for dialog med rådgivere og projekterende som regel begrænsede for arbejdsmiljøorganisationen. Det samme gælder typisk, hvis byg-herren vælger at udskrive en arkitektkonkurrence om opgaven.

Hvem er aktører?

� Intern rådgiver� Eksterne rådgiver� Bygherrerådgivere


Arbejdsmiljøorganisationens rolle i denne fase er begrænset.


Evaluering af tilbud: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan hjæl-pe med at vurdere arbejdsmiljødimensionen af de indkomne tilbud, samt opstille en evalueringsmodel, der kan veje de for-skellige tilbud op imod hinanden.

Faktaboks

Når arbejdsmiljøet har været i fokus igennem hele byggeprocessen, er erfaringerne fra tidli-gere byggerier at:

� Der sker et fald i sygefraværet

� Det er lettere at rekruttere nye medarbej-dere

� Det er lettere at fastholde medarbejdere

� Der skabes bedre trivsel for medarbejderne

12

Hvad kan Koncern HR, Udvikling og Arbejds-miljø tilbyde?

Uforudsete belastninger: Koncern HR, Fysisk Arbejds-miljø kan hjælpe med at få løst arbejdsmiljøproblemer, der opstår akut under byg-gearbejdet. Det gælder både problemer for de kommende brugere og for håndværkerne.

Sikkerhedskampagner: Koncern HR, Fysisk Arbejds-miljø kan lave målrettede kampagner, der sigter på at forebygge ulykker under selve byggearbejdet.

Fase 6 – udførelsen


Når byggeriet går i gang, skal bygherren ved større byggerier have koordineret sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.Ved ombygninger, hvor virksomheden skal fungere, mens byg-geriet foregår, skal der aftales en række særlige foranstaltnin-ger (afskærmning, støj, støv, arbejdets tilrettelæggelse o.l.). På den måde kan problemer tages i opløbet.

Hvem er aktører?

� Bygherre� Entreprenør� Eksterne rådgivere� Bygherrerådgiver� Byggepladsens arbejdsmiljøorganisation


Arbejdsmiljøorganisationens rolle i denne fase er begrænset.


Det kan være en del af kontrakten, at entreprenøren skal leve op til bestemte krav til arbejdsmiljøet i selve byggearbejdet. Det kan være grænser for støj, støv mv. I tilfælde af gener hos medarbejderne skal det måles og dokumenteres, at disse krav overholdes.

13


Det er en løbende opgave for arbejdsmiljøorganisationen at gennemføre APV på virk-somheden. Den viden om ar-bejdsmiljøet i det nye byggeri, APV’en giver, bør forelægges alle involverede parter. De nye APV’er rummer nemlig en værdifuld viden om, hvordan de konkrete krav og plan-lagte løsninger har fungeret i praksis. På den måde kan alle bidrage til at højne kvaliteten – herunder arbejdsmiljøet – i fremtidige byggesager.

Fase 7 – Aflevering og drift


Når byggearbejdet er færdigt, sker der en afleveringsforretning.Her bliver fejl og mangler noteret, og man aftaler, hvordan og hvornår de skal udbedres. På samme måde bliver der foretaget en 1 års- og en 5 års gennemgang efter henholdsvis 1 og 5 år fra afleveringen.I den gode byggesag får virksomheden overdraget tegninger og beskrivelser af bygningen af projektlederen. Desuden overdra-ges manualer for, hvordan lokaler og anlæg skal vedligeholdes.Nu er bygningen klar til at blive taget i brug som arbejdsplads.Det er først her, man kan konstatere, om arbejdsmiljøkravene har været de rigtige, og om de er blevet opfyldt godt nok. Det opdager man både i den daglige drift, og når lokaler og tekniske anlæg skal rengøres, efterses og vedligeholdes. Hvis ikke kra-vene har givet de ønskede resultater, er det vigtigt at diskutere, hvad man kan gøre for at afhjælpe manglerne.

Hvem er aktører?

� Bygherre� Entreprenør� Eksterne rådgivere� Arbejdsmiljøorganisation


Der skal gennemføres en APV 3–6 måneder efter ibrugtagelsen af de nye fysiske rammer. Der bør ligeledes udarbejdes ret-ningslinier for, hvordan arbejdsmiljøgruppen vil gennemføre sikkerhedsrunderinger.


Arbejdsmiljøgennemgang: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan hjælpe arbejdsmiljøorganisationen med at gå arbejdsmiljøet efter i sømmene. Dels i forbindelse med afleveringsforretnin-gen, dels ved de to gennemgange efter ét og fem år. Herudover kan Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø hjælpe med at udarbejde tjek lister til brug ved sikkerhedsrunderingerne.

Evaluering og formidling: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø kan hjælpe med at evaluere projektforløbet og formidle virksomhe-dens arbejdspladsvurdering til alle relevante parter.

Relevante links:

� Koncern HR, Fysisk ar-bejdsmiljø, (www.fa.rm.dk )

� Arbejdstilsynet ( www.at.dk )

� Danske Regioner (www.godtsygehusbyggeri.dk)

14

Bilag 1

Tjekliste til arbejdsmiljøgruppen, når I skal kvalificere og vur-dere tegningsmateriale

Listen kan bruges som inspiration, når I skal forberede jer til at deltage i bygge-møder, eller som huskeliste, når I sidder med tegningsforslag.

Udover denne liste, skal I naturligvis tage afsæt i jeres nuværende forhold, og vurdere hvad der fungerer og hvad der kan forbedres. Tag gerne afsæt i jeres APV.

En anden måde – for virkelig at se muligheder – kan være, at I stiller jer spørgs-målet ”Hvordan vil jeres nye arbejdsplads se ud, hvis alt var helt optimalt?”

Listen beskriver først en række generelle forhold, og derefter forhold om speci-fikke rum.

Generelle forhold Noter

Logistik

Rummene skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsgange – f.eks. affaldshåndtering, linned-håndtering, håndtering af EPJ

Undgå gennemgangsrum i rum med faste arbejds-pladser

Materialer

Alle flader skal være nemme at rengøre og må ikke samle støv og snavs. Der kan være et dilemma mel-lem skridsikre gulve og rengøringsvenlighed

Så vidt muligt bør der vælges indeklimamærkede materialer

Varme

Er der specielle krav til temperaturniveau i de for-skellige rum?

I børneafdelinger/familierum med meget ophold/leg på gulvet kan gulvvarme være en fordel. Vær op-mærksom på at gulvvarme er langsomt regulerbart

Ventilation

Der skal i arbejdsrum og opholdsrum være et luft-skifte, som sikrer en tilfredsstillende luftkvalitet. Luftskiftet kan ske ved naturlig eller mekanisk ventilation

Er der specielle krav til ventilation – f.eks. i forbin-delse med håndtering af kemikalier, mange perso-ner i et lokale, flow i operationsstuer m.v.?

Er der behov for automatisk/manuel styring af ventilationen?

15


Akustik og lyd

Er der behov for særlig akustikregulering – f.eks. i sekretariat med mange funktioner?

Er der specielle krav til lydisolering mellem rum – f.eks. lydforhold mellem personalerum og andre rum i forhold til fortrolige samtaler?

Belysning

Der skal være gode belysningsforhold i arbejdsfel-tet

Er der specielle krav til belysning – f.eks. farvegen-givelse og synskrævende arbejde?

Det kan overvejes, at nogle rum udstyres med be-vægelsesstyret belysning og/eller lysdæmpere

Specielt i kontorer og mødelokaler kan uplight lam-per anbefales, da man kan indrette lokalerne uaf-hængigt af lampernes placering. Uplight giver ikke blændinger og reflekser

Sikkerhed

Er der specielle krav til sikkerheden – f.eks. over-faldsalarm, kemikaliehåndtering, smittefare mv.?

Hygiejne

Er der specielle hygiejnekrav – f.eks. materialevalg, valg af håndfri betjening af vandhaner, spritdispen-ser etc.?


Pladskrav og indretning

Størrelse og udformning skal være hensigtsmæs-sig i forhold til de arbejdsopgaver, der skal udføres i rummet. Vær opmærksom på udviklingen i antallet og størrelsen af tunge patienter. Herunder stør-relsen på de hjælpemidler, der skal benyttes for at håndtere disse patienter

Der skal være niveaufri adgang mellem alle rum

Betjeningsgreb skal være lette at betjene

Kommer der patienter med særlige handicap, skal dette tages med i vurderingen

Opnå så vidt muligt indretninger, som er fleksible, og inventar der kan højdejusteres, så de kan indstil-les individuelt

Er der specielle krav til døre, som f.eks. hvilken vej åbner de, skydedøre, dørbredde (hvad skal passere igennem), automatisk døråbner, mulighed for at se gennem døre (dørspion/vindue)?

Ved anvendelse af skydedøre skal fordelen ved pladsbesparelsen opvejes mod ringere tæthed for lyd, varme og lugt

Affaldshåndtering

Hvordan håndteres affald smartest, så I undgår tunge løft, og at affald står i vejen?

Linnedhåndtering

Hvordan håndteres linned smartest, så I undgår tunge løft?

16


Modtagelse og håndtering af varer

Hvor skal I modtage varer, så der er plads til at pakke ud og håndtere dem?

Rengøring

Overflader, materialer, inventar, apparatur mv. skal kunne rengøres ved hjælp af hensigtsmæssig ar-bejdsteknik

Det skal være let at komme til det, der skal rengøres

Gulve bør kunne rengøres maskinelt i størst muligt omfang

Vedligeholdelse

Reparationer, vedligeholdelse og eftersyn skal kunne udføres uden gener og farer for såvel dem, der udfører det, som andre på stedet. Der skal tages hensyn til ikke blot virksomhedens egne an-satte, men også udefrakommende reparatører og servicefolk.

Specifikke rum Noter

Kontorer

Hvilke arbejdsopgaver skal udføres i det enkelte kontor – f.eks. EPJ, sekretariat, diktat, forberedelse af stuegang, små møder, håndtering af journaler, videndeling, overvågning, lokalt depot for kontor-artikler?

Hvor mange faste kontorarbejdspladser er der be-hov for? Husk der bliver flere og flere opgaver, der skal udføres ved en pc

Er der behov for mobile/faste PC-arbejdspladser rundt om på afdelingen, hvor personalet kan ar-bejde i kortere tid ad gangen?

EPJ – hvor og hvordan skal I bruge EPJ?

Hvor placeres printere og andet apparatur?

Hvad skal der ellers være af inventar – hvor meget fylder dette?

Der er arbejdsmiljølovkrav til indretning af skærm-arbejdspladser. Tjek dette på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk)

Kommer sollyset til at genere arbejdsstationerne?

Mødelokaler

Er der behov for ét eller flere mødelokaler og/eller mindre samtalerum samt pårørenderum?

17


Receptioner/skranker

Der må ikke kunne opstå træk og kulde

Skærme skal være placeret, så patienter/pårørende ikke kan se, hvad der står på dem

Skal der være en diskretionsafstand til det areal, hvor patienter/pårørende opholder sig?

OP-stuer

Hvilke behov er der for plads (antal personer incl. studerende, apparatur, hjælpemidler og redskaber, rulleborde, stole mv.)?

Der må ikke ligge ledninger og slanger på gulvet. Der skal tages stilling til, hvordan ledninger og slan-ger føres mellem udtag og apparatur

Udtag skal placeres i en højde, så ledninger og slan-ger let kan monteres

I tilfælde af reparation eller service skal det over-vejes om apparatur, leje mv. skal kunne flyttes ud af stuen, eller om reparation/service kan foregå på stuen

Toilet og bad

Til selvhjulpne patienter skal toilet og bad som mi-nimum tilgodese gode arbejdsforhold til en hjælper

Til ikke selvhjulpne patienter skal toilet og bad tilgodese gode arbejdsforhold for to hjælpere

Friplads omkring toilettet skal vurderes i forhold til brugere, behov for hjælp mv. Toilet skal kunne mon-teres med toiletforhøjer


Håndvask monteres med minimum 550 mm fra væg til forkant. Håndvask med vigende forkant vil for siddende bruger være en fordel

Højden på håndvask og spejl skal kunne højdejuste-res, hvis det skal kunne benyttes både stående og siddende

Bruseklapsæde samt håndgreb for støtte kan for-beredes ophængt i Pressalit skinne

Grebene på amaturet skal være enkle og nemme at betjene – oftest to-grebs

Belysningen skal såvel være rumdækkende samt sikre godt arbejdslys med el-udtag ved håndvask og spejl samt til evt. loftlift

Effektiv mekanisk udsugning skal etableres

Gulvet i brusehjørne skal udføres uden niveaufor-skel i gulv, men med jævnt fald mod afløb

Belægninger i vådrum skal være egnede og god-kendte til formålet. Materialerne skal være slid-stærke, rengøringsvenlige og skridsikre. Vinyl eller klinker anbefales

Opvarmning kan med fordel være gulvvarme

Placeringen skal ligeledes tilgodese hjælpers mulig-hed for betjening uden for bruseområde

Duschbord skal kunne betjenes fra 3 sider (kræver min. 70 cm på hver side samt 75 cm ved den ene ende)

Afløbsinstallationer til duschbord skal kunne fast-monteres på væg via flexslange.

18


Depot

Der skal være tilstrækkelig plads til opbevaring af :� hjælpemidler� kemikalier� apparatur� linned� utensiler

Rengøringsrum

Rengøringsrum skal forsynes med udslagsvask, så-fremt der skal fyldes og tømmes spande med vand

Der skal være plads til rengøringsvogn samt even-tuelle rengøringsmaskiner, hylder og skabsplads i rummet

Arkiv

Hvor skal I arkivere journaler etc.?

Te-køkkener

Mikrobølgeovne skal placeres i en højde, så man kan se de ting, man varmer

I forbindelse med f.eks. familieafsnit kan det over-vejes, om patienter skal have adgang til et te-køkken

Specialrum

Særlige forhold vedrørende specialrum såsom laboratorier, apotek, analyserum, køle/fryserum mv. kan I søge specifik rådgivning om hos Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø


Andre personalerum

Behov for personalerum/pauserum, garderobe og skabe, vagtværelse, bade- og omklædningsfacilite-ter, mulighed for powernapping, kopi- og printer-rum skal afklares

Andre rum

Venteværelser/opholdsrum for patienter og pårø-rende bør placeres eller udformes, så det ikke er muligt at se eller høre personfølsomme oplysninger

19

PlantegningTegningsmaterialet

En plantegning er en tegning, hvor man kigger ned ovenfra i bygningen. Man skal forestille sig, at man har “skåret” taget af og kigger ned.En snittegning er en tegning, hvor man har “skåret” bygnin-gen igennem fra kælder til tag og kigger ind i bygningen. Det er normalt vist på plantegnin-gen, hvor de enkelte snit er lagt. Det angives som snit A-A, snit B-B osv.

BILAG 2

Tegningsforståelse

“Kommunikationen” i et byggeprojekt består af at rådgiveren udarbejder tegningsmateriale med beskrivelser. Dette udarbej-des på baggrund af beskrivelserne i projektforslaget.

Det kan være svært at “læse” en tegning. Det er de færreste, som ud fra en arkitekttegning kan forestille sig, hvordan bygnin-gen kommer til at se ud og hvordan den kan anvendes.

Her er nogle ideer til, hvad I kan gøre og en forklaring, der kan hjælpe jer med at “læse” en tegning:

Gør tegning til virkelighed

Hospitalets ledelse og medarbejdere starter med en drøftelse om ønsker og forventninger:� Hvilke forbedringer kunne vi tænke os i de nye omgivelser,

nu vi har chancen for at starte forfra?� Kender vi til arbejdsmiljøproblemer inden for projektets om-

råde?� Kender vi eksempler på gode løsninger andre steder?

Det er en god idé at besøge lignende afdelinger, som måske har indrettet sig på en ny måde, for at høre om deres erfaringer. I kan måske få mulighed for at afprøve konkrete indretningsfor-slag i en model i 1:1.

20

Stregtykkelser

Stregtykkelser varierer på tegningen. Generelt kan siges, at jo tyndere stregtykkelser jo “mindre” betydning har stregen på tegningen. Tynde streger kan være hjælpelinier, modullinier, målsætning mv.Tykke streger er typisk det, der skal fremhæves på teg-ningen som f.eks. vægge.

Målangivelse

Når intet andet er anført, er målene på tegningerne angi-vet i mm (millimeter). Højdemål (koter) er normalt angivet i m (meter) med deci-maler bagefter.

Symboler

Der findes mange symboler og skraveringsmåder på en tegning. Der er ofte lavet en signaturforklaring på disse. Signaturforklaringen er oftest placeret lige over tegningsho-vedet.

Der skal altid være et teg-ningshoved på en tegning. Tegningshovedet indeholder forskellige oplysninger, f.eks.:� Type af tegning. Er det en

plantegning, snittegning, installationstegning mv.

� Tegningsnummer� Dato og navn på person

(firma og initialer) for ud-arbejdelse af tegningen, samt om tegningen er revideret og hvornår.

� Målestok f.eks. 1:10, 1:100, 1:500 mv. Målestoksfor-hold 1:100 betyder, at 1 mm målt på tegningen er lig 100 mm (0,1 meter) i virkeligheden.

Tegningshoved

Snittegning

21

BILAG 3

Ordbog

Afleveringsforretning Aflevering af det færdige byggeri til bygherren. Til afle-veringsforretningen indkaldes alle involverede parter i byggesagen, og der foretages i fællesskab en gennem-gang af byggeriet. Der udarbejdes i denne forbindelse en liste over evt. mangler, som entreprenøren har pligt til at udfærdige vederlagsfrit.

3D-animation 3 dimensionel computer baseret animation („film“) af byggeriet, som kan give et realistisk indblik i det fær-dige byggeri. (se f.eks. www.vrmedialab.dk).

APV Arbejdspladsvurdering; Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforhold på arbejdspladsen. Alle virksomheder har pligt til at udarbejde APV, som minimum hvert 3. år eller ved større forandringer.

Byggeforløb Processen gennem hvilken et byggeri foregår.

Byggeprogram Indeholder de opstillede krav til det kommende byggeri.

Bygherre Den person eller organisation der er økonomisk ansvar-lig for byggeriet.

Bygherrerådgiver Bygherrens rådgiver som støtter bygherren gennem byggeprocessen fra idé til ibrugtagning.

Bygningsreglement Regelsæt for nybyggeri i Danmark. Gældende udgave Bygningsreglement 2008.

Eftersyn af byggeri Byggeteknisk gennemgang af byggeriet med det for-mål at beskrive og vurdere byggeriets tilstand, herun-der vedligeholdstilstanden. Skader og tegn på skader registreres, og om muligt belyses skadernes årsager.

Ekstern rådgiver Arkitekt/ingeniørfirma som står for projekteringen af byggeriet.

Entreprise Aftale mellem entreprenør og bygherre om gennemfø-relse af et byggearbejde til en aftalt pris.

Funktionsanalyse Analyse af de arbejdsgange og aktiviteter, som skal foregå i bygningen, der benyttes til udarbejdelse af krav til byggeriet.

Licitation Indhentning af tilbud på byggeriet fra entreprenører. Bedste og billigste tilbud får ordren.

Programoplæg Ideoplæg til byggeriet, der beskriver de overordnede rammer for byggeriet.

Projektering Detaljeret beskrivelse af byggeriet i tekst og tegninger som benyttes af entreprenøren til udførelsen af bygge-riet.

Projektforslag Beskrivelse af byggeriet, plan-, snit- og facadetegnin-ger udarbejdet på baggrund af krav opstillet i bygge-programmet.

Projektgruppe Kan være sammensat forskelligt, men oftest deltager bygherre, intern rådgiver/rådgivere og arbejdsmiljø-organisation. Herudover kan der sidde eksterne rådgi-vere med.

Udbud Processen hvorunder der fra entreprenørers side kan afgives tilbud på det projekterede byggeri.

Udbudsmateriale Tekst og tegninger af det projekterede byggeri som udbydes.

22

BILAG 4

Temadag:

Bliv klædt på til at deltage i ny- og ombygningen af regionshospitaler

I forbindelse med ny- og ombyggeri er det vigtigt at ledere, med-arbejdere og arbejdsmiljøorganisation, som skal benytte det kommende byggeri, involveres aktivt i beslutningsprocessen. I kender arbejdsopgaverne og eventuelle arbejdsmiljømæssige problemstillinger, derfor er det vigtigt, at I er kvalificerede til at stille krav til byggeriet og indgå aktivt i dialog med både interne såvel som eksterne aktører. Formålet med kurset er, at opkvalifi-cere deltagerne til at indgå aktivt i beslutningsprocessen ved et byggeri – at kunne »sidde med ved bordet«.

Målgruppe Arbejdsmiljøgrupper og andre personalere-præsentanter i afsnit, der skal ombygges

Indhold Formiddag� Velkomst og præsentation� Byggeriets faser og aktører � Tidsplan for ombygningen � Arbejdsmiljø og nybyggeri � Indflydelse gennem processen � Tegningsforståelse � Hjælp at hente

� Frokost

Eftermiddag� Praktiske øvelser

Form Teoretiske oplæg og øvelser

Underviser Konsulenter fra Koncern HR, Fysisk Arbejds-miljøByggekontoretEvt. projektleder det pågældende stedEvt. ekstern rådgiver i forhold til konkret byggeri

Holdstørrelse Min. 10 max. 20

Varighed 1 dag

Tidspunkt Kl. 9.00 - 15.00

Sted Aftales lokalt

Tilmeldingsfrist Aftales

23

Koncern HR, Udvikling og ArbejdsmiljøEmil Møllersgade 41

8700 Horsenswww.fa.rm.dk

Grafi

sk Service 1

27

1-1

0-2

38

på hospitaler i region midtjylland fra start til slut – et ... · beskrivelse af...

Documents