pÅ kvaglund bibliotek er bibliotekarerne i mindretal

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 0

2 · 2

01

5 T

EM

A: N

YE

FAG

LIG

HE

DE

R

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

B I B L I O T E K A R

F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

F E B R U A R 2 0 15

Tema:

7 ting, dervirker på desociale medier

Biblioteketer en godforretning

Nytservicebegrebi København

02

www.systematic.com

Det nye biblioteks-system CiceroCicero er de danske folkebiblio- tekers nye fælles bibliotekssystem.

Vi er enormt stolte over den tillid I viser os - vi glæder os til samar-bejdet med jer i fremtiden.

SYS_L&L_Cicero_Ann_215x220 DONE.indd 1 11/02/15 13.12

PÅ KVAGLUNDBIBLIOTEK ERBIBLIOTEKARERNEI MINDRETAL

DDElibra 9.11

Mange spændende nyheder

Gå hjem møder

DDElibra nyt!

axiell Danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

DDElibra - med endnu en ny versionVi har netop frigivet den nyeste version DDElibra 9.11 - som altid udviklet i tæt samar-bejde med bibliotekerne og DDElibra brugergrupperne.

Versionen indeholder mange spændende nyheder - som for eksempel DDElibra GO - den nye online løsning til tablet og smartphone, der gør det sjovt og effektivt at fremfinde bestillinger. nyttige nyheder i DDElibra - Gå hjem møder Mød os og mød dine kolleger - på “Gå hjem møder” i København, Odense og aalborg i marts.

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Perspektiv_DDElibra_9.11_febr2015.indd 1 2/11/2015 3:46:43 PM

Oktober 2013 · Perspektiv · 51

Klæd din reol i regnbuens farver!

OverrasKende OG indbYdende nu kan du med enkle midler omdanne din reol til et farvestrålende midtpunkt i alle regnbuens farver! skab nye udtryk med reoltilbehør i fluorescerende akryl. Kombiner funktion og farver og skab din egen linie. vær stolt af din reol og hvad den kan gøre for at hjælpe bibliotekets gæster til nye læseoplevelser.

nyheder!in-between & Wave

se mere på eurobib.com

www.eurobib.com

3Februar 2015 · Perspektiv ·

04 Aktuelt interview Udvikling starter hjemme hos brugerne

24 Gadget

26 Folkebibliotekerne er en god forretning – især hvis de satser på børnene Copenhagen Economics har regnet på den økonomiske værdi, bibliotekerne bidrager med til samfundet.

30 Overenskomstforhandlinger 2015

32 Hvordan får vi nye brugere på biblioteket? Et projekt skal nytænke bibliotekernes metoder.

33 Resume fra Del Din Viden

36 Mit afrikanske bibliotek Bibliotekar Ilse Christensen har etableret op til flere skolebiblioteker i den fattigste del af Kenya.

43 Artikel fra Del Din viden

Formandens leder 6 Overblik fra nettet 8Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 38Nye stillinger 44Arrangementer på vej 48Nyt job 50

TEMA: 02IN

DH

OL

D

i øvrigt

40Nyt servicebegreb skiller stærke fra svage brugere

Hvordan kan du bruge de sociale medier i dit arbejde?

12

20

FARVEL TIL FÆLLES FAGLIGHED

7 TING, DER VIRKER PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bibliotekernes medarbejdere har flere forskel-lige uddannelser end tidligere. På Kvaglund Bibliotek erbibliotekarerne kommet iundertal.

I Københavns Biblioteker skalbibliotekarerne skubbe brugerne mod mere selvbetjening.

· Perspektiv · Februar 20154

Det nye toolkit bygger på metoden design thinking, hvad handler det om? - Målet er at omsætte brugernes behov til services. Men i stedet for workshops og spørgeskemaer skal vi have indsigt i brugernes daglige liv gennem observationer og inter-views i deres eget hjem. Det er en antropolo-gisk metode, hvor vi ser, hvad de reelt gør, og hvordan de gør det. Vi har før oplevet at spørge brugerne, om de kunne tænke sig en eller anden service, hvor de har svaret: »Det lyder vildt fedt«, men i virkeligheden har de ikke brugt den, fordi det var noget andet, de havde behov for. Man får rigtig meget viden, når man ek-sempelvis beder en bruger vise sine apps på iPad‘en, mens man sidder i brugerens sofa. Kritikere kan spørge, om man så ikke baserer sin udvikling på enkelte brugere, men ideen er, at man ud fra det, man observerer hos en række brugere, udvikler tiltag, som man så igen afprøver på andre brugere, så der hele tiden er interaktion. Observationer og interviews er jo ikke noget nyt, men det nye er den stringens og tid, IDEO lægger op til, at man bruger på det. Et inter-view hos en bruger kan let tage to timer.

Hvilken rolle har Aarhus Hovedbibliotek haft i udviklingenaf toolkitet?- IDEO arbejder med store virksomheder i hele verden efter denne metode. Gennem to år har vi sammen med Chicago Public Library hjulpet IDEO med at oversætte metoden til bib-lioteksverdenens særlige udfordringer. To måneder i efteråret 2013 var firmaet for eksempel i Aarhus, hvor vi afprøvede metoden og gav input til, hvad der virkede i bibliotekssammen-hæng.

Hvordan skal det bredes ud på danske biblioteker? - Toolkitet ligger tilgængeligt på engelsk for alle på hjemme-siden – også i en kort version, så man på en dag kan sætte sig ind i det. Kulturstyrelsen har også støttet projektet Hurtigere forandring, der skal bringe projektets erfaringer ud til danske biblioteker.

Hvordan opstod ideen om et internationalt toolkit til udvik-ling af services? - Bill & Melinda Gates Foundation, der har støttet projektet, har blandt andet været optaget af, at biblioteker fik adgang til teknologi og internet. Næste skridt har så været at udvikle et globalt værktøj, som alle biblioteker, også et lille bibliotek i Indien eller på Jamaica, kan bruge til at udvikle sig og tilpasse deres services til lokalsamfundets behov. Toolkitet er altså et bud på, hvordan man kan sikre, at biblioteker verden over fortsat vil være relevante for borgerne i samfundet.

Aktuelt interview

Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med designfirmaet

IDEO og Chicago Public Library lanceret et toolkit, som skal hjælpe

bibliotekerne med at udvikle sig med udgangspunkt i brugernes

behov. Det indebærer blandt andet, at biblioteket kommer inden

for hos brugerne, forklarer biblioteksudvikler på Hovedbiblioteket i

Aarhus Sidsel Bech-Petersen.

TE

KS

T S

AB

RIN

E M

ØN

ST

ED

FO

TO

MA

RT

IN D

AM

KR

IST

EN

SE

N

Udviklingstarter hjemme hos brugerne

Februar 2015 · Perspektiv · 5

Hvad betyder det, at det er en internationalt udviklet metode?- Vi kan lettere inspirere hinanden og dele resultater og erfaringer globalt, når vi arbejder ud fra samme metode. Det har også været en unik chance at arbejde sammen med et stort internatio-nalt designfirma. Vi tror, at bibliotekerne kan lære rigtig meget af denne metode, som har vist sit værd for mange private virksomheder. Og hvis den skal udbredes til andre offentlige institutioner, er biblioteket et godt sted at introducere den, fordi vi har en lang tradition for udvik-ling og innovation. Danske biblioteker er generelt kendt for innovation, men den her metode giver os også mulig-hed for at gentænke måden, vi gør det på. Hent IDEO’s toolkit på

www.designthinkingforlibraries.com

- Værktøjerne kan bruges i mindre må-lestok og er også gode til at justere på de services og den formidling, vi allerede har, siger Sidsel Bech-Petersen.

NB

Man skal mærke et menneske

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

vilket bibliotekstilbud skal vi tilbyde borgerne nu og i fremtiden? Den diskus-sion er relevant i mange kommuner, hvor bibliotekerne mange steder arbejder på

at forny deres strategier og diskuterer nye ser-vicebegreber. Københavns Kommunes biblioteksstrategi for en mere effektiv og digital bibliotek-sindsats er et af eksemplerne, som du i øvrigt kan læse om i dette nummer af Perspektiv. Samtidig er der kommet et nyt indspark på banen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der netop har fået foretaget en analyse, der vær-disætter samfundsgevinsten ved bibliotekerne. Analysen peger blandt andet på, at bibliotekerne leverer mest værdi, når de leverer ydelser, der rammer ned i hjertet på bibliotekarernes kom-petencer. Det handler om formidling, fremme af læselyst og bidrag til læring.

Tine Jørgensen / [email protected]

I København er strategien, at digitalisering og selv-hjulpne borgere skal frigøre kræfterne til at hale de 40 procent af hovedstadens borgere ind, som i øjeblikket ikke benytter biblioteket. Imens skal de borgere, der allerede bruger bibliotekerne, i nogen grad klare sig selv. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde for brugerne. For noget tid siden faldt jeg i snak med en taxa-chauffør på vej til et møde. Vi talte naturligvis om biblioteker, og chaufføren så ikke sig selv som biblio-teksbruger. Det viste sig dog, at han lånte lydbøger digitalt via biblioteket uden helt at være klar over, at servicen kom fra biblioteket. Dette kan skyldes mange ting, men alligevel siger det noget om, hvor lidt han har følt sig ramt af det, han er blevet præsenteret for. Han fandt måske mere eller mindre tilfældigt noget, han kunne bruge, og han evnede at betjene sig selv, men han mærkede ikke afsenderen og anede derfor ikke, at det var et bibliotekets tilbud, han brugte. At få brugerne til at føle sig ramt, set, hørt, forstået og hjulpet er for mig folkebibliotekernes vigtigste opgave. Skal vi lykkes med den opgave, tvivler jeg på, at mere selvbetjening er svaret. Jo flere brugere vi skubber over i selvbetjening, jo mere fjerner vi os fra den idé, som bibliotekstanken bunder i, nemlig formidlingen som redskab til klogere, gladere og mere samfundsengagerede borgere. Vi reducerer biblioteket til en funktion, hvor målet er at få skubbet så mange materialer frem og tilbage som muligt så effektivt som muligt hele døgnet rundt. Er det service? ”People buy from people” var det mantra, jeg lærte, da jeg startede hos IBM, og det at opbygge relationer og partnerskaber har altid været en væsentlig del af min faglighed. Jeg mener, at dette stadig skal være omdrejningspunktet i bibliotekarernes og biblioteker-nes virke, uanset om der er tale om digitale eller fysi-ske tilbud. Formidling kan sagtens skabes i et digitalt univers og kræver ikke nødvendigvis en samtale under fire øjne, men det er vigtigt, at bibliotekaren er synlig både fysisk og digitalt som en formidlende afsender.


DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]– VEJE TIL VIDEN

Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.

Uden metadata ville det for eksempel ikke være

muligt i én og samme søgning at få overblik over

materialernes forskellige udgivelsesformater.

Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan

vælge mellem at låne den fysiske bog eller den

digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler

alle materialer ens og tildeler dem metadata

uanset fremtrædelsesformer.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet

materiale med emneord, noter og alle de andre

metadata, der gør jeres samlinger søgbare både

på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og

samarbejder internationalt med verdens største

biblioteker og producenter af metadata.

På hylden eller nettet

6166 Annonce til Perspektiv_183x238.indd 1 11-02-2015 09:40:21

H

December 2013 · Perspektiv ·7

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]– VEJE TIL VIDEN

Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.

Uden metadata ville det for eksempel ikke være

muligt i én og samme søgning at få overblik over

materialernes forskellige udgivelsesformater.

Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan

vælge mellem at låne den fysiske bog eller den

digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler

alle materialer ens og tildeler dem metadata

uanset fremtrædelsesformer.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet

materiale med emneord, noter og alle de andre

metadata, der gør jeres samlinger søgbare både

på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og

samarbejder internationalt med verdens største

biblioteker og producenter af metadata.

På hylden eller nettet

6166 Annonce til Perspektiv_183x238.indd 1 11-02-2015 09:40:21

over bl ik f r a ne t te t bf.dk /fagmagasinetperspektiv

20. januar

Nyuddannede ledigepåvirker økonomien

Når dimittender er mere end et halvt år om at finde beskæftigelse, påvirker det den enkeltes lønudvikling og forringer samfun-dets gevinst ved at uddanne sine borgere.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gen-nemført en analyse, der viser, at ledighed blandt dimittender sætter dybe spor i sam-

28. januar

17,5 millioner til 49nye biblioteksprojekter

Der er blevet delt penge ud til 49 projekter på landets biblioteker fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Kulturminister Marianne Jelved glæder sig over den iderigdom, der har vist sig i ansøg-ningerne til udviklingspuljen, og at biblio-tekerne kommer med så konkrete bud på, hvordan de for eksempel kan være en aktiv medspiller i de udfordringer, landdistrikterne står med. »De fleste ansøgninger er til projekter, der rækker ud efter borgere, der ikke har tradition for at benytte bibliotekerne, eller til projekter, der vil inspirere unge og ældre biblioteksbrugere til at benytte de mange tilbud på nye måder«, siger ministeren i en pressemeddelelse. Se listen med alle projekterne, og hvilke midler de har fået tildelt, på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Mønsted

27. januar

Bibliotekarforbundetsbestyrelse har valgtnæstformand og forretningsudvalg

Bibliotekarforbundets nyvalgte bestyrelse for 2015 og 2016 har konstitueret sig på sit første bestyrelsesmøde. Ny næstformand er Jette Fugl.

Da Bibliotekarforbundets bestyrelse mødtes den 22. og 23. januar, var den første opgave at konstituere sig. Der skulle blandt andet udpeges en næstformand og et forretnings-udvalg. Som næstformand i Bibliotekar-forbundet valgte bestyrelsen Jette Fugl, der er ansat ved Det Natur- og Sundheds-videnskabelige Fakultetsbibliotek under KUBIS, og som fik 639 stemmer ved valget til hovedbestyrelsen. I Bibliotekarforbundets forretningsudvalg sidder i perioden for 2015 og 2016, udover formand Tine Jørgensen og næstformand Jette Fugl, desuden Pia Ols-son, der er ansat på Nørrebro Bibliotek, og Peter Brandsborg, der er ansat på Vesthim-merlands Biblioteker. Pia Olsson fik 688 stemmer til bestyrelsesvalget, mens Peter Brandsborg fik 448 stemmer.

Lerche

27. januar

Bedre kommunikationi mindre teams

Hvis et team bliver for stort, mister det sin effektivitet, fordi der bliver brugt unødigt meget tid på intern kommunikation, og det går ud over produktiviteten.

Jo flere man er i et team, jo flere relationer skal man forholde sig til i løsningen af sine opgaver. Derfor har Jeff Bezos, direktør i Amazon, opfundet reglen: 2-pizza rule. Den går ud på, at et team ikke må være større, end at det kan blive mæt af to familiepiz-zaer. I artiklen The Science Behind Why Jeff Bezos’s Two-Pizza Team Rule Works siger organisationspsykolog J. Richard Hackman, at den regel sådan set er god nok, fordi der i store teams ofte vil være mere miskommu-nikation og misinformation.

20. januar

Folkebibliotekerne eren god forretning

Ny analyse viser, at gevinsten for samfun-det er på 2 milliarder.

Bibliotekerne skaber en værdi på op mod to milliarder kroner om året – primært fordi de øger børns læsefærdigheder, hvilket øger sandsynligheden for, at børnene senere vil tage en uddannelse. Bibliotekerne er også med til at bryde den sociale arv, idet det er her at børn, hvis forældre ikke læser, har en chance for at møde læsningen. Disse konklusioner kan læses i Copenhagen Economics netop offentliggjorte analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. En anden positiv effekt ved bibliotekerne er bibliotekernes indsats omkring den digitale omstilling. Her vurderer Copenhagen Eco-nomics, at det offentlige sparer 100 til 200 millioner kroner på, at bibliotekerne er med til at fremskynde denne proces. Blandt danskerne er der også udbredt enig-hed om, at bibliotekerne har betydning for både læselyst og uddannelse. 93 procent af befolkningen mener, at bibliotekerne bidra-ger positivt til børns læselyst, og 74 procent mener selv, at bibliotekerne har hjulpet dem i forbindelse med skolegang eller uddan-nelse. Disse tal stammer fra Moos-Bjerres undersøgelser i forbindelse med Fremtidens Biblioteker i 2014 og Rapport om danskernes holdning til biblioteker fra 2011.

Læs om analysen på side 26. Lerche

NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION

8 · Perspektiv · Februar 2015

Medarbejdere i store teams er oftere mere stressede end medarbejdere i mindre teams, og en del af forklaringen er, at de ikke har en klar fornemmelse af, hvor de kan få hjælp til deres opgaver og hente anerkendelse for deres arbejde. J. Richard Hackman har lavet en beregning af antallet af relationer, der vokser eksplo-sivt, når antallet af teammedlemmer stiger. Tager du for eksempel et team med seks medlemmer, giver det 15 indbyrdes relationer, mens en gruppe på 12 har 66 indbyrdes relationer, og omkostningen ved at koordinere og kommunikere går ud over produktiviteten.

Mønsted


14. januar

I Esbjerg rækker biblioteket ind i pædagoguddannelsen På pædagoguddannelsen i Esbjerg er viden om børnelitteratur og bib-lioteket kommet på skemaet via et samarbejde mellem biblioteket, UC Syddanmark og daginstitutionerne.

Biblioteker, litteraturforståelse og børns udvikling hænger sammen, mener leder af børnebiblioteket på Esbjerg Hovedbibliotek, Karen Buus.

klikkede på nyheden: ”Vi må ikke lade os skræmme”

163Mest

læste påbf.dk

i januar

fundsøkonomien. Det er dog stadig en god forretning at uddanne sine borgere. Inden den økonomiske krise satte ind, var det kun hver tyvende nyuddannede med en videregående uddannelse, der var ledig i mindst 26 uger. Det viser tallene fra 2008. I dag er det hver femte, der er ledig i mindst 26 uger. For den enkelte koster det dyrt. Selv ti år efter, at en nyuddannet har gået ledig i mere end 26 uger, har vedkommende et indkomstefterslæb på mellem 13 og 17 procent i forhold til de nyuddannede, der kom hurtigt i arbejde. Samtidig viser analysen, at har man først været ledig i en længere periode, er man i større risiko for at opleve perioder med ledighed senere i karrieren. Det betyder, at samfundet går glip af noget af den økonomiske gevinst, der er ved at uddanne sine borgere. Forventningen er, at de offentlige finanser belastes med over 500 millioner kroner på grund af den lavere beskæftigelse. Analysen understreger, at det derfor er i samfundets interesse at gøre mere for at få de nyuddannede hurtigt i arbejde. Den konklusion er formand for Akademi-kerne, Finn R. Larsen, enig i. - Det er på tide, at regeringen tager ansvar for de tusinde af unge nyuddannede, der ikke kan få job. Hvert år uddannes der flere og flere fra universiteterne. Så det her problem går ikke væk af sig selv. Vejen frem er at få bygget den bro, der mangler, for at de nyuddannede akademikere og virksom-hederne kan finde sammen. Vi foreslår derfor en ny vækstpilotordning, der gør det billigere for virksomhederne at ansætte en akademiker. Det er til gavn for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet, siger Finn R. Larsen.

Lerche

14. januar

Design biblioteket ud fra brugerne Aarhus Kommunes Biblioteker, det inter-nationale designbureau IDEO og Chicago Public Library har udviklet en række red-skaber, der skal gøre det lettere at skabe services, oplevelser og indretning, der taler direkte til brugernes behov.

I 2013 fik biblioteket en halv million kroner og to år af Kulturstyrelsen til et projekt, der bringer bibliotekarer-nes viden ind på pædagoguddannelsen og videre ud i daginstitutionerne. Projektet hedder Biblioteket som literacyagent og giver de pædagogstuderende på UC Syddanmark en forståelse for børns indgang til skrift og sprog spredt over tre semestre. I alt er 18 daginstitutioner og tre årgange af pædagogstuderende fra UC Syddanmark koblet til projektet. Projektet skal i slutningen af 2015 munde ud i en række forslag til, hvordan man kan arbejde sam-men på kryds og tværs mellem pædagoguddannelse, daginstitutioner og biblioteker. Og Karen Buus er ikke i tvivl om, at det, der er blevet startet op i Esbjerg i kølvandet på projektet, vil fortsætte. - Nu har vi kontakterne, og alle har fået øje på, hvor stor glæde vi kan have af hinanden. Vi vil fortsat tæn-ke dem ind, og de vil tænke os ind, siger Karen Buus, der opfordrer andre bibliotekarer til at tage kontakt til uddannelsesinstitutioner, der arbejder med deres målgruppe, for alle kan have glæde af at samarbejde.

Mønsted

Det starter med brugerne. Det er grundideen med design thinking – et koncept, der handler om at nytænke services, indretning, kommunikation og oplevelser på biblioteket med ud-gangspunkt i brugernes og lokalsam-fundets behov. Forståelsen for brugerne kan ske gennem interviews, uformelle samta-ler eller observationer af brugerne, for eksempel hjemme hos dem selv eller i bestemte kontekster. Så udviklingen sker på baggrund af det, brugerne gør, og ikke ud fra, hvad de for eksempel siger i en spørgeskemaundersøgelse. De ideer, der kommer ud af det, testes, udbygges og omformes til et brugbart færdigt design. Aarhus Kommunes Biblioteker, designbureauet IDEO og Chicago Public Library har siden 2013 arbejdet på at udvikle en global innovationsmodel ud fra design thinking. Resultatet er ble-vet til en digital bog – et toolkit, som alle gratis kan downloade sammen med guidelines og konkrete værktøjer. Projektet er støttet af Global Librari-es-initiativet under Bill & Melinda Gates Foundation, og Kulturstyrelsen har skudt penge i at få de globale erfaringer gjort brugbare i en dansk kontekst. Hent IDEO’s toolkit på:www.designthinkingforlibraries.com.

Mønsted

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:

[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:

Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted

Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund

Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56

Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,

ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]

Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.

Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i

leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].

over bl ik f r a ne t te t bf.dk /fagmagasinetperspektiv


8 meter bøgersom vejviser I Hjørring har mange haft svært ved at finde biblioteket, der ligger på 1. sal i Metropol-byg-ningen. Det var ikke tydeligt for dem at se, at der lå et bibliotek deroppe. Det skal en otte meter høj bogskulptur ændre på. De mange bøger er gennemhul-let og monteret på et stålrør i trappens fulde højde, og der er brugt rigtige bøger. Samlingen af bøger er en kombination af helt nye bøger købt hos de lokale boghandlere og udgåede materialer med ca. 2/3 nye og resten brugte bøger.

Lerche

Det er bibliotekar Per Drustrup, der har udformet skulpturen. Foto: Hjørring Bibliotek.

Til Privatgruppens generalforsamling den 17. januar valgte Privatgruppen, som er ansættelsesgruppe for privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet, sin be-styrelse for perioden 2015 og 2016.

Nuværende formand i Privatgruppen Louise Askhøj Larsen, der er ansat i Novo Nordisk A/S, genopstillede til bestyrelsen. Det samme gjorde Jeppe Guilford Manuel, der er ansat i Lundbeck A/S, og Joachim Eriksson, KL. Alle tre blev genvalgt. Desuden blev Karen Monies, Dong Energy A/S, Mette Green Fischer, Haldor Topsøe A/S, og Tine Juhl Kristensen, Lett Advokatfirma, også valgt ind i bestyrelsen, som i alt nu består af seks medlemmer. Sidste periode bestod bestyrelsen af fire medlemmer.På generalforsamlingen vedtog Privatgruppen også sit Princip- og arbejdsprogram for 2015 og 2016. Her sætter bestyrelsen fokus på tre temaer.

Faglig udvikling og videndeling, hvor bestyrelsen vil sikre et udbud af arrangemen-ter, der er relevante for privatansatte. Samt fortsat skabe netværk og kommuni-kation mellem medlemmerne via sociale medier – blandt andet Privatgruppens LinkedIn-gruppe.

Muligheder inden for det private arbejdsmarked, hvor Privatgruppen vil øge opmærksomheden blandt Bibliotekarforbundets medlemmer på de mange typer job, der er på det private arbejdsmarked. Privatgruppen vil også arbejde for at gøre virksomhederne opmærksomme på bibliotekarer og informationsspecialisters kom-petencer, samt bidrage til at medlemmerne får en større forståelse for det private arbejdsmarked og de krav, arbejdsgiverne stiller til deres medarbejdere.

Fastholdelse og tilgang af nye medlemmer, hvor et vigtigt redskab bliver, at relevan-te arrangementer også skal gøres tilgængelige for jyske og fynske medlemmer, samt at forsøge at tiltrække nye medlemmer blandt ansatte i det private, der arbejder inden for traditionelle BF-områder.

Privatgruppen har valgt ny bestyrelse

Lerche


www.biketjanst.dk |tlf. 53 76 2009

DEN BEDSTE LØSNING BEHØVER IKKE AT VÆRE DEN DYRESTE

Skandinaviens mest succesfulde firma inden forbiblioteksindretning har etableret sig i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Vi skaber biblioteker for alle – og til konkurrencedygtige priser.

MOBIL EKSPONERINGFiresidet bogtop med plads til 20 akrylhylder og opbevaring. 20 stk. akrylholdere indgår i prisen!Reolen er på hjul og kan flyttes og drejes rundt i lokalet efter behov.www.biketjanst.dk

KLASSISKE BOGVOGNE MED ET TWISTErgonomiske bogvogne med skrå hylder. Bogvognen har i alt 4 hylder, hvoraf to er flytbare.Store hjul, to af dem kan låses. www.biketjanst.dk

SKRÆDDERSY JERES HELT EGEN SKRANKEVi er eksperter i at tegne og producere skranker. De fås i flere farver, former og størrelser. Se udvalget i menuen ’Informationsskranker i vores webshop. www.biketjanst.dk

BOGKRYBBER I FLOTTE FARVERSammensæt jeres helt egen bogkrybbe. Vi har bogkryb-ber til billedbøger, pegebøger og tegneserier. Se dem alle i menuen ’Bogkrybber’ i vores webshop www.biketjanst.dk

REOLER MED FLOTTE GAVLEVi er specialister i reoler. Se vores populære reolsystemer Rondus, ExLibris og Småland i menuen ’Reolsystemer’ i vores webshop. www.biketjanst.dk

BØRNENES BIBLIOTEKSlyngel her har det bedst som legemøbel påbiblioteket! Se udvalget af børnemøbler i vores webshop. www.biketjanst.dk

MAG-MAG OPBEVARINGGenial opbevaringsreol til aviser med plads til maga-siner bag hver låge. Se de mange muligheder for opbevaring under ’Magasiner & Aviser’ i vores webshop www.biketjanst.dk

NY

E FA

GLIG

HE

DE

R

Brugerne stiller nye krav, og det kan være en af forklaringerne på, at der ansættes nye fagligheder på bibliotekerne.


De seneste år har bibliotekslederne ansat en bredere vifte af fagligheder på bibliotekerne. Indtil videre udgør de nye fagligheder en lille andel af bibliotek-ernes ansatte, men i filialen i Kvaglund i Esbjerg er kun to ud af fem ansatte bibliotekarer. Perspektiv sætter fokus på de nye fagligheder på bibliotekerne.

TEKST ANETTE LERCHE FOTO CHRISTER HOLTE

vaglund i Esbjerg er en mindre filial – placeret mellem kirken, bodegaen, villaerne og de sociale boligblokke i det nordøstlige hjørne af Esbjerg. Filialens leder hedder Christian Korsgaard. Han er uddannet cand.mag. i kommunikation og kom til Kvaglund fra en stil-ling som kommunikationsrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke for to år siden. Derudover

er der fire andre medarbejdere i filialen. To er uddannede bibliotekarer, en er litteraturhistoriker og en er civiløkonom. Dermed er det under halvdelen af de ansatte, der er uddannet bibliotekar. Biblioteket har forandret sig i de år, hvor Christian Korsgaard har været leder. Blandt andet har Kvaglund gennemført en markant materialereduktion på 60 procent, i erkendelse af at flertal-let af brugerne brugte biblioteket som et værested og for at give stedet plads og lys, når det også skulle være et bibliotek med ubemandet åbningstid. Samtidig er ambitionsniveauet steget. Biblioteket har flere arrangementer end tidligere og indgår partnerskaber – eksempelvis med det lokale gymnasium, som var medarrangør, da Kvaglund brugte en stor del af sidste års arrange-mentsbudget på at invitere forfatteren Yahya Hassan.

K

FARVELTIL FÆLLES FAGLIGHED


NY

E FA

GLIG

HE

DE

R

VI KAN NOGET FORSKELLIGT

Ole Laursen har været bibliotekar i 17 år, de seneste seks i Kvaglund, og han ser det som positivt, at han har fået kollegaer med en anden faglig baggrund end sin egen. - Det er rigtig godt, at der kommer nogle, der ser på tingene med andre briller, tænker i andre baner og kommer med helt andre input. Der er ikke så meget »plejer«, når vi gør tingene. Tidligere fik vi ikke formidlet, hvad vi laver på bibliotekerne, men det gør vi nu, fordi Christian kan meget mere med kommu-nikation, end jeg kan som bibliotekar. Gitte, som er uddannet litteraturhistoriker, står for læsekredse på et højt niveau, hvor det tidligere måske blev lidt mere en hyggeomgang, siger Ole Laursen. I princippet har både bibliotekarer og deres kol-legaer med andre fagligheder de samme opgaver på en udlånsvagt, men der er områder, hvor kollegaerne kan komme til kort, og så henvender de sig til en af de to bibliotekarer. - Det har gjort mig mere bevidst om min biblioteks-faglighed og værdien af den. Når man er omgivet af bibliotekarer, går man jo ikke og taler om, at man laver nogle rigtig gode søgninger, siger Ole Laursen. Christian Korsgaard er som leder også klar på, at der er områder, hvor han skal bruge ekspertisen fra Kvaglunds uddannede bibliotekarer. - De kan vurdere, hvilke materialer vi skal have, og det blander jeg mig ikke så meget i. Det, at vi er forskellige faggrupper, skaber en dynamik og også en modstand, som er udbytterig, fordi folk sætter

”Det har gjort mig mere bevidst om min biblio-teksfaglighed og værdien af den. Når man er om-givet af bibliote-karer, går man jo ikke og taler om, at man laver nogle rigtig gode søgninger.”

Ole Laursen (tv.) er uddannet bibliotekar, mens Christian Korsgaard (th.) er uddan-net cand.com. Han er desuden leder af Kvaglund Bibliotek.

Ole Laursen, bibliotekar.


spørgsmålstegn ved det, der bliver gjort. Det, at vi er en sam-mensat gruppe, gør, at vi kan give et mere varieret biblioteks-tilbud, og at vi er mere udfarende og eksperimenterende i vores formidling, siger han. Eksempelvis arbejder man i Kvaglund meget bevidst med »hands on-formidling«, hvor man kombinerer formidling af faglitteratur med handling til arrangementer, eksempelvis hvor en jæger besøger biblioteket og skærer et dyr op for at vise, hvordan det ser ud inden i.

JEG KALDER MIG BIBLIOTEKAR

Perspektiv har foretaget en rundringning til en række af landets biblioteker for at høre, hvor mange nye fagligheder bibliotekerne har ansat. Flere steder er der stadig ikke ansat andre fagligheder end bibliotekarer, og på nær få undtagelser er der ingen steder, hvor andelen af nye fagligheder udgør mere end maksimalt ti procent af de ansatte. Men tillidsre-præsentanterne fortæller, at det er deres forventning, at der vil blive ansat flere nye fagligheder i de kommende år. I Randers var Jacob Krogsøe den første medarbejder med en anden faglighed, der blev ansat på biblioteket som bibliote-kar. Han er uddannet cand.mag. i filmvidenskab, og det var tilfældigheder, der kom til at betyde, at han blev ansat som mediebibliotekar i Randers i 2011. - Biblioteket var ikke et fremmed sted for mig, men tanken om at arbejde der var fremmed. På et bibliotek er der jo biblio-tekarer ansat, og den grundtanke støder jeg stadig på i dag. - Min titel er mediebibliotekar, og meningen var, at jeg skulle lave film og have med de nye medier at gøre, eksempelvis Facebook. Men jeg er større tilhænger af, at man kalder en spade for en spade, så jeg svarer typisk bare, at jeg er

De nye fagligheder på bibliotekerne er intet nyt fænomen. Henrik Jochumsen, der er lektor på IVA, peger på, at udviklingen blev sat i gang tilbage i 2000 med den nye biblioteks-lov, der åbnede op for, at bibliotekets leder kunne have en anden baggrund. - I starten ansatte man hovedsageligt fagligheder, der lå forholdsvis tæt på biblio-tekarernes faglighed. Eksempelvis historikere eller højskoleforstandere, men nu ansættes der langt bredere, og den udvikling ser man også inden for personalet, særligt inden for de seneste fem til syv år. Og ansættelsen af nye fagligheder har af flere årsager været en nødvendig saltvands-indsprøjtning for bibliotekerne, mener Henrik Jochumsen. - Tidligere skulle bibliotekerne primært stille materialer til rådighed, mens opgaverne i dag er meget mere forskellige. Det kræver, at bibliotekerne for eksempel er stærke på at formidle, lave arrangementer og i det hele taget »tænke ud af boksen«, og dermed opstår også behovet for andre fagligheder. Den anden årsag til, at det er positivt, at der ansættes nye fagligheder, handler om, at bibliotekerne i mange år har været plaget af at være meget homogene. Alle har haft den samme uddannelsesbaggrund, nogenlunde samme alder og samme køn, og de har sågar set nogenlunde ens ud, hvis man skal karikere det lidt. Men den ensartethed skaber ikke den største dynamik, og når man ser på, hvem der gennem tiden har benyttet bibliotekerne mest, så er der en tendens til, at det har været veluddannede, midaldrende kvinder, der ligner bibliotekarerne rigtig meget, og så kan man jo godt få en tanke om, at de to ting hænger sammen. Det, at bibliotekerne bliver mere heterogene med forskellige aldre, typer og fagligheder blandt personalet, vil skabe et mere spændende bibliotek. Men mange opga-ver vil dog stadig kalde på de bibliotekariske kernekompetencer.

INGEN OVERRASKELSE


NY

E FA

GLIG

HE

DE

R

noget, man bliver af sin uddannelse. Bibliotekar er noget, man er i hjertet. Og da de så, hvad jeg kunne byde ind med, ændre-des opfattelsen af mig også. Jacob Krogsøe er i dag tillidsrepræsentant i Randers, og hans beslutning om at melde sig ind i Bibliotekarforbundet har været meget bevidst. - Jeg ville ikke være et appendiks, og når man melder sig ind i BF, køber man sig ind i en stolt faglig tradition og får meget faglighed foræret. Og det er vigtigt, når man kommer med en anden faglighed. Han kender godt til den frygt, der er blandt nogle biblioteka-rer, både for hvad der skal ske med den bibliotekariske faglig-hed og for, om der er jobs til bibliotekarerne på bibliotekerne. Han er selv med til at ansætte nye kollegaer i Randers, og en af udfordringerne er, at mange nyuddannede bibliotekar DB’er og cand.scient.bibl.er ikke er godt nok rustet til det praktiske arbejde på et bibliotek. - Og så har de jo ikke et gigantisk forspring i forhold til en an-søger med en anden uddannelsesbaggrund, som eksempelvis har skrevet to opgaver om bibliotekerne, siger Jacob Krogsøe,

bibliotekar. Og jeg er rigtig glad for, at jeg endte i Randers, for her får jeg min uddannelse i spil.

BIBLIOTEKAR I HJERTET

Film har Jacob Krogsøe endnu ikke fået lavet så meget i Randers, men han driver bibliote-kets Facebook profil ud fra tankegangen om, at formidling skal være skarp og personlig. Ellers er den ligegyldig. Det samme princip bruger han, når han formidler i udlånet eller til arrangementer, eksempelvis i den lokale biograf. - Jeg har andre vinkler og en anden viden end mine kollegaer – som jo i øvrigt har rigtig megen spændende og aktuel viden i forvejen. Derfor mener jeg også kun, at man skal ansætte nye fagligheder, når det giver mening, siger Jacob Krogsøe, der som nyansat oplevede en blandet modtagelse, fordi ikke alle kollegaer tog imod med åbne arme. Under sin oplæring, hvor Jacob Krogsøe skulle lære, hvad der forventedes på en udlånsvagt, var kommentaren fra nogle kollegaer, når der var noget, han ikke kunne: »Nå ja, du er jo ikke ud-dannet bibliotekar.« - Jeg var den nye i skolegården, og selv om de fleste kolleger var søde og imødekommende, så var jeg for nogle et tegn på det »onde«, fordi de så min ansættelse som et tegn fra ledelsen om, at der var ændringer på vej. Jeg endte med at vende den om og svare: »Nej, jeg er ikke bibliotekar, og hvad så. Vi skal videre«. Min opfattelse er, at bibliotekar ikke kun er

Bibliotekar-forbundets formand, Tine Jør-gensen, ser muligheder i samarbej-det mellem forskellige fagligheder.

Jacob Krogsøe, tillidsrepræ-sentant i Randers, er uddannet cand.mag. i filmviden-skab.

”Min opfattelse er, at bibliotekar ikke kun er noget, man bliver af sin ud-dannelse. Bibliote-kar er noget, man er i hjertet.”Jacob Krogsøe, tillidsrepræsentant


Perspektiv har i en rundrigning talt med ti biblioteker om, hvor mange kollegaer med en anden faglighed der varetager typiske bibliotekariske opgaver. Det generelle billede er, at det er under ti procent af de ansatte, der har kollegaer med en anden faglig baggrund, som varetager bibliotekariske arbejdsopgaver. Flere steder er der udelukkende ansat bibliotekarer. I sin research er Perspektiv stødt på to filialer, hvor de nye fagligheder udgør en større andel af personalet end bibliotekarer. Det er på filialerne Kvaglund i Esbjerg og Vangede i Gentofte.

STADIG SMÅT MED NYE FAGLIGHEDER

der selv ser det som ideelt at få en ligevægtig fordeling af faglig-heder på bibliotekerne. - Det nytter jo heller ikke at ansætte folk med anden faglig baggrund til at lave spændende formidling med kant, hvis det basale biblioteksfaglige halter. I dag er der flere med forskellige fagligheder i Randers, og Jacob Krogsøe kan tydeligt mærke, at der ikke er den samme skepsis omkring nye fagligheder. Blandt andet fordi det er tydeligt, hvor de bibliotekariske kernekompetencer findes. - Bibliotekarerne er ekstremt stærke, når det gælder hardcore informationssøgning, der kræver en klar søgestrategi og forstå-else for informationsflowet i samfundet. For mig at se er det kompetencer, der i øvrigt må blive mere og mere efterspurgte. Omvendt peger han på, at mange bibliotekarer er meget grun-dige, og at det kan blive en hæmsko for dem. Det handler om at turde slippe tøjlerne og at formidle uden at have sin research 100 procent i orden, hvis der er lang kø i udlånet. Og det kan være svært, hvis man også samtidig skal kunne stå inde for faglighe-den.

SE DET SOM EN POSITIV UDVIKLING

Tine Jørgensen, formand i Bibliotekarforbundet, er overbevist om, at der kan være fordele ved, at der kommer nye faglighe-der på bibliotekerne, og hun peger på, at bibliotekarerne langt fra er den eneste faggruppe, der oplever, at andre fagligheder kommer til. - Vi står i en virkelighed, hvor vi ikke længere har eneret på et arbejdsmarked, og hvor andre fagligheder også kan se sig selv arbejde på et bibliotek. Det er derfor, at vi i Bibliotekar-forbundet ønsker at optage medlemmer fra andre faggrupper. Men det siger noget om, hvor bibliotekerne har udviklet sig hen i forhold til at kunne favne bredt. Men det siger også no-get om en generel tendens i samfundet, hvor fagligheder ikke længere har eneret på områder af arbejdsmarkedet. Bibliote-karforbundets medlemmer bevæger sig også, som akademisk arbejdskraft, ud på andres traditionelle arbejdsmarkeder, hvor vores kompetencer inden for strukturering af viden eksem-pelvis gør os til noget særligt. Tine Jørgensen ved godt, at det på den enkelte arbejdsplads

– Det, at vi er forskelige fag-grupper, skaber en god dynamik, fordi folk sætter spørgsmålstegn ved det, der bliver gjort, siger leder af Kvaglund Bibliotek, Chri-stian Korsgaard .


NY

E FA

GLIG

HE

DE

R

”Øvelsen bliver, at vi ikke hælder biblioteksfagligheden ud medbadevandet.”

• Cand.mag. i litteratur

• Cand.mag. i filmvidenskab

• Lærer

• Antropolog

• Journalist

• Cand.com.

• Civiløkonom

EKSEMPLERPÅ NYEFAGLIGHEDER

Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum i Koldingbibliotekerne. Hans vision for biblioteket er det moderne forsamlingshus.

kan være en udfordring at rumme de mange forandringer. Alligevel peger hun på, at man skal se forskellighederne som en styrke. - Det er vigtigt, at samarbejdet er i fokus, og man på arbejdspladserne undgår at tænke, at nogen er bedre end andre, men i stedet samar-bejder om de opgaver, der er, og ser på, hvordan man løser dem bedst muligt i forhold til, hvor medarbejderne har deres spidskompetencer. Det er en fordel, at vi får nye fagligheder at spejle os i. Vi har været en meget homogen gruppe, og så kan det være svært at se, hvor man skiller sig ud, siger hun.

DER SKAL VÆRE RETNING OG MÅL

Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum i Kol-dingbibliotekerne, er uddannet journalist. Han har været ansat i Kolding i et halvt års tid og ser som

chef et behov for både nye og traditionelle fagligheder. - For mig at se er der en kerne af biblioteket, som aldrig forsvinder, og det er samlingen og fagligheden. Det er, hvordan man sætter den i spil og bruger den, der er det nye for bibliotekerne, og med det udgangspunkt er der jo også i fremtiden en masse bibliotekar-relaterede opgaver, der skal varetages. Kernen af biblioteket vil ikke ændre sig, forandrin-gen handler om en ny formidlerrolle, hvor vi går fra at være mere indadvendte og afventende til at være mere udadvendte og kuraterende, siger Ole Sønnichsen. Hans vision for biblioteket er det moderne forsamlingshus. Et vildt, demokratisk sted, der bidrager med viden og er et sam-lingspunkt for kreativitet, debat og meningsdannelse. - Hvis man skal så meget, så vil man jo få brug for nye faglig-heder såsom anderledes formidlere, eventmager og designer, også fordi sådan et forsamlingshus skal ose af forskelligheder. Øvelsen bliver, at vi ikke hælder biblioteksfagligheden ud med badevandet, for man skal ikke bilde sig ind, at alle og enhver kan optage de særlige bibliotekariske kernekompetencer. Ole Sønnichsen kan konstatere, at der i dag mange steder er forvirring på bibliotekerne. Udfordringen er, at der er ekstremt mange dagsordener og rigtig mange målgrupper, som biblio-tekerne skal gøre noget for på rigtig mange platforme. Uden en ledelse, der giver en klar retning, kan personalet ikke gøre meget andet end at søge tilbage til det, det kender. - Det er vigtigt at tale åbent om de her frustrationer. Foran-dring er jo besværligt, men det er også en fantastisk spæn-dende rejse, og folk vil gerne være med til at forny, hvis der er en klar retning og et klart mål.

Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum, Koldingbibliotekerne

Nyt Dansk Litteratur-selskab fejreronsdag den 18. marts på Hindsgavl slotved Middelfart

PROGRAM10 -11: Søren Schultz Hansen, Ekstern lektor, forfatter, forsker og foredragsholder:(MagnaPrint) bogens fremtid

11-11.30: Lene Møller Jørgensen, Journalist og forfatter: Hvordan fanger man ungeog voksne læsere med læsevanskeligheder?

11.30 -12: Jørgen Munck Rasmussen, Lærer og forfatter: Hvad rigtige mænd gernevil læse – letlæsning for unge og voksne

Frokost

13-14: Elsebeth Egholm, Forfatter og journalist: Hvordan holder man fast i læserne?– med udgangspunkt i Dicte

Kaffe

14.30-15.30: Gretelise Holm, Forfatter ogjournalist: Om sit forfatterskab

Forfriskninger

16.00: Generalforsamling

Deltagelsen er gratis, men der er kun pladstil 100, så meld dig hurtigst muligt, hvisdu vil være sikker på at komme med.

Tilmelding til [email protected]

1940-2015

Annonce 215x270:Layout 1 20/01/15 13:53 Side 1


Nyt Dansk Litteratur-selskab fejreronsdag den 18. marts på Hindsgavl slotved Middelfart

PROGRAM10 -11: Søren Schultz Hansen, Ekstern lektor, forfatter, forsker og foredragsholder:(MagnaPrint) bogens fremtid

11-11.30: Lene Møller Jørgensen, Journalist og forfatter: Hvordan fanger man ungeog voksne læsere med læsevanskeligheder?

11.30 -12: Jørgen Munck Rasmussen, Lærer og forfatter: Hvad rigtige mænd gernevil læse – letlæsning for unge og voksne

Frokost

13-14: Elsebeth Egholm, Forfatter og journalist: Hvordan holder man fast i læserne?– med udgangspunkt i Dicte

Kaffe

14.30-15.30: Gretelise Holm, Forfatter ogjournalist: Om sit forfatterskab

Forfriskninger

16.00: Generalforsamling

Deltagelsen er gratis, men der er kun pladstil 100, så meld dig hurtigst muligt, hvisdu vil være sikker på at komme med.

Tilmelding til [email protected]

1940-2015

Annonce 215x270:Layout 1 20/01/15 13:53 Side 1


NY

T S

ER

VIC

EB

EGR

EB

Nyt servicebegreb skiller stærke fra svage brugere

Københavns Kommunes Biblioteker har fået41 millioner kroner til at udvikle deres digitaletilbud – mod at effektivisere over de næste tre år. Det betyder 10 millioner kroner mindre på budget-tet fra 2018, nedlagte stillinger, nye opgaver og et nyt servicebegreb for medarbejderne.

udgangspunktet skal benyttelsen af vores biblioteker være selvbetjening. Dem, der kan selv, skal selv, siger chef for Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, om den

nye biblioteksstrategi. På første side i strategien for Københavns Biblioteker 2014-2019 står: »Gennem en øget selvbetjening, flere digitale materialer og nye former for digital betjening bliver det muligt for størstedelen af biblioteksbrugerne at blive selvhjulpne. Det giver en effektivisering og mulighed for at give bedre tilbud til de borgere, der ikke er selv-hjulpne, og til at lave opsøgende biblioteksservice for borgere, der i dag ikke bruger biblioteket.« - Flertallet af bibliotekets besøgende er i dag ressourcestærke borgere, der selv kan udnytte bibliotekets fysiske og digitale tilbud. Det er vigtigt, at vi ikke binder en masse medarbejderres-sourcer i at støtte dem, men i stedet guider dem mod mere digital selvbetjening. På den måde frigør vi flere ressourcer til at betjene de svageste borgere, siger bibliotekschefen.

I

TEKST SABRINE MØNSTED ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP


- Det er nødvendigt for at undgå, at vi skaber en slags »cur-lingborgere«. Når jeg for eksempel hører medarbejdere sige, at studerende ikke interesserer sig for generelle introduktioner til informationssøgning og kildekritik, så kunne det være, fordi det er for let at lade være.

DU KAN VIST SELV

Tillidsrepræsentant på Christianshavn og Islandsbrygge Biblio-teker og nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem i Bibliotekarforbun-det John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen ser det som en dyd, at biblioteket er et sted, hvor alle kan få hjælp – ikke kun de svage. - Det er en bekymrende udvikling, hvis vi som bibliotekarer skal differentiere mellem folk, der beder om hjælp. Jeg oplever, at de, der kan selv, allerede gør det i dag. Til gengæld kan en differentieret betjening gøre, at svage borgere holder sig væk, fordi det pludselig bliver stigmatiserende at få hjælp på biblio-teket, mener han. Jakob Heide Petersen medgiver, at det ikke er helt enkelt som medarbejder at skulle »sortere« i brugernes henvendelser og vurdere, om det er af bekvemmelighed eller nødvendighed.- Det er en diskussion, vi gerne vil have med medarbejderne: Hvornår skal de sige til og fra? Et eksempel er gymnasieelever-ne, som vi bruger meget tid på at betjene én til én. Det kunne være, at vi i stedet skulle spørge eleven: »Har du set vores onlinevideo om, hvordan du bruger Ebrary? eller sige: »Kom igen klokken 15, hvor vi har kollektiv vejledning af gymnasieelever«. - Selvfølgelig skal dem, der har brug for hjælp, have hjælp, men vi skal gøre det lettere for dem, der gerne vil selv, med mere brugervenlige systemer og onlineløsninger. Vi vil målrette vores service mere, og det betyder, at vi ikke kan gøre, som vi plejer. Så ja, det er et brud med tidligere tiders biblioteksser-vicebegreb, erkender han, men tilføjer, at de ansatte vil kunne bruge mere tid på deres kernekompetence, når de ikke skal yde printerhjælp eller andre praktiske opgaver.

BIBLIOTEKETS GRUNDLÆGGENDE VÆRDI

Politikere og biblioteksledelse har altså valgt at prioritere flere kræfter på de 40 procent af Københavns borgere, der i dag ikke selv opsøger biblioteket, samt de svageste grupper. John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen mener, at det nye servicebegreb, som strategien indebærer, kræver en værdidis-

kussion. For hvilken rolle vil man have, at bibliote-ket skal spille i forhold til borgerne? - For mig er serendipitet for eksempel et kerne-ord for biblioteket – det, at folk får noget mere, noget andet eller noget, de ikke vidste fandtes, med hjem fra biblioteket.

Den kulturformidlende snak med brugerne i udlånet har stor værdi, men kan ikke måles. Og den værdi er ikke nævnt med ét ord i hele strategien, siger John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen. Flere medarbejdere fra Københavns Biblioteker, som Perspek-tiv har talt med, udtrykker bekymring over det nye servicebe-greb. »Jeg føler, at vi lader brugerne i stikken, når de langt hen ad vejen skal klare sig selv. Når de opsøger os som specialister, er det jo for at få hjælp. Lad os kalde en spade for en spade. Målet er at spare, og vi ender med en anderledes og ringere service, lyder en kommentar eksempelvis. John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen mener, at prio-riteringen af de svage borgere og ikke-brugerne burde starte et andet sted end på bekostning af resten af befolkningen. Københavns Kommune ligger for eksempel i bunden, når man ser på de kommunale nøgletal. I 2014 brugte kommunen 358 kroner på bibliotekerne pr. indbygger, mens kommuner som Albertslund brugte 914 kroner og Gladsaxe 737 kroner pr. ind-bygger, altså dobbelt eller næsten tre gange så meget.

CALLCENTER SOM EFFEKTIVISERING

Jakob Heide Petersen påpeger, at København Kommunes Bib-lioteker har oplevet budgetnedskæringer hvert år de seneste år. Så at få 41 millioner kroner mod at effektivisere over tre år gennem digitale løsninger giver biblioteket langt bedre styring med udviklingen. Et fælles biblioteksfagligt kontaktcenter er én af de digitale løsninger, der skal frigive ressourcer. Tanken er, at telefonop-kald og bestemte typer af henvendelser skal samles i centeret, hvor der vil være bibliotekarisk online vejledning til klokken 18, men som i løbet af 2016 forventes at udvides til klokken 22. - På den måde kan vi bedre udnytte de kompetencer, vi har i

Tillidsrepræ-sentant på Christians-havn og Is-landsbrygge Biblioteker John Holme-gaard Ullet-ved Knudsen Larsen.


Udviklingsmål forKøbenhavns Biblioteker

Udviklingsplanen for biblioteker og borgerservice medtitlen Styrk Borgerne indebærer blandt andet:

• Målrettet biblioteksbetjening – differentieret service, øget selvbetjening og en mere opsøgende indsats

• Større inddragelse af borgerne i aktiviteterne og flere frivillige investeringer i digital betjening

• Flere aktiviteter på biblioteket

• Længere åbningstid

Tænk hele vejen rundt

Det er helt afgørende at inddrage medarbejderne i udvik-lingsarbejdet, hvis en ny strategi skal blive en succes, mener specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal. - Det er dem, der kender hverdagen og kan kvalificere beslutningerne, så man ender med den bedste kvalitet i opgaveløsningen. Der skal også tænkes hele vejen rundt. For hvad betyder den nye strategi for medarbejdernes hverdag konkret? Ændrer det for eksempel på arbejdstider og arbejds-sted, der igen indvirker på familielivet? Hvad kræver det af kompetenceudvikling? Og er der brug for at justere på nogle af lokalaftalerne, for eksempel i forhold til kompensation?Bibliotekets service skal gentæn-

kes, mener chef på Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen.

NY

T S

ER

VIC

EB

EGR

EB

bibliotekerne, så det eksempelvis altid er muligt at få fat i en musikbibliotekar online, selv om der ikke er en på arbejde på ens lokale bibliotek, siger Jakob Heide Petersen. John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen er enig i, at der ligger et uudnyttet potentiale i den digitale biblioteksservice, for eksempel kan bib-liotekarerne blive bedre til at udnytte de sociale medier i formidling af materialerne, mener han. Men grundlæggende ser han de digitale løsninger som et callcenter og mere selvbetjening som et udtryk for besparelser, fordi den digitale betje-ning på ingen måde kan måle sig med personlig vejledning. Og han mener ikke, at der er nok fokus på formidling i den nye digitale strategi. - Formidling burde være et selvstændigt ind-satsområde i strategien. Det digitale bibliotek skal ikke kun handle om selvbetjening og om at få så mange e-bøger ud til brugerne som muligt. Vores opgave er at formidle materialer, siger John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen, der ikke forstår, hvorfor man i København ikke venter på Danskernes Digitale Bibliotek og udvikler det digitale bibliotek derfra. Ligesom han undrer sig over, hvorfor man ikke har spurgt borgerne i Kø-benhavn om, hvad de ønsker sig for et bibliotek, så man havde bygget strategien på nye tal og de eventuelt gode ideer, der udsprang fra borgerne.

IKKE PLADS TIL FRUSTRATION

Som tillidsrepræsentant havde han også gerne set, at medarbejderne var blevet inddraget tidli-gere i processen med at udvikle strategien og det nye servicebegreb. - For det har skabt frustration hos medarbejder-

ne at få så færdige rammer præsenteret, siger han. Ifølge de tillidsrepræsen-tanter, Perspektiv har talt med, er der også bekymring hos medarbejderne, fordi effektiviseringerne vil inde-bære færre medarbejdere. Ud fra budgettallene drejer det sig om 12 bibliotekarstil-linger og 15 studentermed-hjælperstillinger over tre år. »Vi er frustrerede og forvirrede og føler, at vi skal bruge de næste år på at afskaffe os selv«, lyder en kommentar fra en tillidsre-præsentant.

Bibliotekschef Jakob Heide Petersen kan godt følge bekymrin-gen, men mener, at bibliotekerne er bedre stillet, end hvis de skulle spare en procent om året de næste tre år, hvor lønkroner, ifølge ham, ville være det eneste sted at skære. - Nu har vi 41 millioner kroner til at udvikle os med. Selv om vores fremtid stadig er det fysiske bibliotek, så er det en realitet, at udlånet af for eksempel dvd’er og cd’er er faldet markant, så det er naturligt, at vi ændrer strategi og ser på, hvor mange årsværk vi skal bruge på at håndtere de fysiske materialer, siger han. Næste skridt er, at medarbejderne skal inddrages i, hvordan strategien omsættes til konkrete opgaver og tilbud, blandt andet er der nedsat et ekstraordinært MED-udvalg. - Ledelsen har sat rammerne, men de konkrete løsninger, for eksempel i forhold til callcentret og vores digitale tilbud, skal udvikles i fællesskab med medarbejderne. Det er dem, der ved, hvad der giver mest mening i det daglige, så det vil give de bedste løsninger, siger Jakob Heide Petersen.


Har du brug for ny viden og inspiration til din rolle som leder, inviterer vi igen til en række Morgenmøder for ledere:

Ledelse med passion Onsdag den 25. marts 2015 i København Hvad er din passion, når det gælder ledelse? Hvad er især vigtigt for, at du kan lykkes? Skab dig det liv som leder, som du allerhelst vil have, gennem passioneret ledelse. Du møder her Pia Torreck, lederudviklingskonsulent hos UPTION.

Håndtering af din mellemlederposition Fredag den 17. april 2015 i Aarhus Som mellemleder befinder du dig i et krydsfelt af interessenter, og måske er du tilmed ny som leder. Det er en stor udfordring, som kan gøres lettere, hvis man er opmærksom på sine handlingsmønstre. Du møder her psykoterapeuterne Suzanne Hyldahl og Tina Yttesen.

Det gode virtuelle møde Onsdag den 13. maj 2015 i København Møder på Skype, videotelefon eller FaceTime kan fungere lige så godt som et møde ansigt til ansigt. Hvordan skaber du gode og frugtbare virtuelle møder? Du møder her Lisa Ott, coach, mentor og underviser inden for ledelse, karriereudvikling og stress fra Perspectiv.

Arrangementerne er forbeholdt ledere. Det er gratis at deltage.

• Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender.

Kommende arrangementer for ledere

Gode tilbud til dig som er leder

Møderækken “Inspiration og værktøjer til dig som er leder” er et samarbejde mellem:

• Onsdag-torsdagden6.-7.maj2015kl.9.30–16.30iKøbenhavn

• Onsdag-torsdagden20.-21.maj2015kl.9.30–16.30iAarhus

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

2- dages kursus for dig, der formidler litteratur

Litteraturformidlingiteoriogpraksis

Tilmelddigpåwww.bf.dk/arrangementer

Omkursuslederen: Rune Eriksson er lektor, ph.d. ved Det Informationsvidenska-belige Akademi under Københavns Univer-sitet.

Denyestetendenserogstrømninger-værktøjerogmetoder Litteraturformidlingen er i øjeblikket inde i en rivende udvikling. Nye samarbejdsformer, digital teknologi og almindelig opfindsomhed har ikke bare genopfrisket velkendte formid-lingsformer, men har også fremkaldt nogle helt nye. Udfordringen for litteraturformidleren af i dag er ikke så meget at opfinde en formidlingsform – metoder er der nok af – men snarere at overskue de mange formidlingsmuligheder og vide, hvad de hver især kan i forhold til en given litteratur.

• Prisformedlemmer: 1.995 kr.

• Prisforikke-medlemmer:2.995 kr.

• Forledigemedlemmer: Gratis deltagelse (begrænset antal kursuspladser).


Thomas VigildFast skribent på gadgetsiderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København – formand

for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game Academy – cand.mag. i musikvidenskab,

datalogi og computerspil.

Likebait – navneord - Onlineindhold, der er designet til at lokke andre Facebook-brugere til at »like« det.

På nutidens dominerende sociale medier som Facebook og Instagram er det en helt normal gestus at klikke »like« på indslag, billeder og ytringer, som vi sympatiserer med. Rent adfærdspsykologisk er vi som mennesker opdraget til, at det er rart, når nogle på den vis roser vores sociale onlineliv. Men bagsiden er, at det er blevet en god forretning at udvikle ofte kommercielle budskaber, som er desig-net til at få dig og din onlineomgangskreds til øjeblikkeligt at »like« indhold og på den måde sprede et budskab. »Bait« på engelsk betyder lokkemad, og likebait er en direkte efterfølger til fænomener som clickbait og linkbait, hvor onlineindhold eller artikler specifikt er udviklet til at lokke dig til at klikke på et link. Likebait blev et så stort problem for Facebook i 2014, at de har indført automatiske skanninger og nedgraderinger af opslag, som eksplicit inviterer brugerne til at like.

Kilde: Macmillan Dictionary.

GA

DG

ET

S

Tre alternative søgemaskiner til GoogleSelv om Google ofte er det bevidstløse valg, når vi skal søge på internettet, så findes der

adskillige alternativer, som kan være langt bedre – afhængig af, hvad du søger efter.

DuckDuckGo

Web: https://duckduckgo.com

Hver eneste gang, du søger på

Google, bliver din søgning gemt og

kan dermed spores. Resultatet af din

søgning på Google afhænger altså

også af, hvad du har søgt tidligere, og

hvor du er. Denne mangel på digitalt

privatliv er søgemaskinen DuckDuck-

Gos primære force, fordi du her søger

fuldkommen anonymt på internettet.

Dermed får du ikke altid samme

præcise søgning som Google, men til

gengæld er DuckDuckGo næsten mere

brugervenlig. Den er også let at finde

billeder og videoer med.

Topsy

Web: http://topsy.com

Når både Google og Duck-

DuckGo søger på internettet,

medtager de kun websider.

Hvis du søger på et emne

med Topsy, søger du i stedet

i alle tweets fra Twitter. På

den vis finder du ofte ma-

teriale af højere kvalitet og

bedre links, fordi de er blevet

anbefalet af en Twitter-

bruger.

Wolfram|Alpha

Web: http://www.wolfra-

malpha.com/pro/?src=pro-

banner-5

Når vi søger, indtaster de

fleste nøgleord, men på søge-

maskinen Wolfram|Alpha kan

alt stilles som spørgsmål.

Det vil sige, at man her for

eksempel kan skrive Who is

the Prime Minister of Japan,

og søgemaskinen svarer

ikke med et link, men med

det rigtige svar. Det gør

Wolfram|Alpha suveræn og

hurtigst til at afklare fak-

tuelle spørgsmål.

Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser.

Månedens ord


APP

SPIL

BRÆTSPIL

Glem virtual reality-briller, hvor du udskifter den virkelige verden med den virtuelle. Microsoft har netop meldt sig ind i kapløbet om frem-tidens computer ved at annoncere deres HoloLens-briller. HoloLens består af en gennemsigtig skærm, som du tager foran øjnene som et slags visir. Dermed kan brillen pro-jicere 3D-hologrammer og skærm-billeder op foran dine øjne, men i modsætning til eksperimenter som Google Glass (der netop er luk-ket ned), ser du tingene foran dig i 3D. For eksempel kan du se dit Minecraft-slot stå midt på sofabor-det eller se Netflix på en hvid væg, idet teknologi som gyroskoper og avancerede positionsmålere i Ho-loLens gør, at skærmbillederne og hologrammerne kun bliver vist netop der, hvor du drejer hovedet hen i rummet. Udfordringen lige nu er styringen, da stemmestyringen af brillen endnu ikke er helt nøjagtig. HoloLens udkommer i løbet af 2015 til Windows.

http://www.microsoft.com/microsoft-hololens/en-us

Microsoft laver holografisk brille

Framed Pris: 32 kroner. Til iPad. Udgivet af Loveshack Entertainment. http://framed-game.comEn central del af tegneseriens magi er alt det, som der sker i vores hove-der mellem billederne. Og netop det rum til fantasi er grundkernen i det nye originale tegneseriespil Framed. Ideen er, at du selv skal flytte rundt på færdige tegneserievinduer, så du skaber nye fortællinger og knækker spillets gåder ved at ændre vinduernes rækkefølge. Historien er en stilet agentfortælling, hvor præsentationen er helt i top, hvilket gør det til et oplagt spil at fremvise og lege med på bibliotekernes tegneserieafdeling.

The Talos PrinciplePris: 265 kroner. Ude til Mac, Linux og Windows. Af Croteam.www.croteam.com/talosprinciple/ En fasttømret traditionel spilgenre er »førstepersonsskydespil«, forkor-tet FPS, men et langt mere originalt indspark et »filosofisk FPS«. Sådan er spillet The Talos Principle, hvor du i rollen som en robot vågner op i en døende 3D-verden fyldt med udfordrende gåder. Men gåderne er ikke blot drilske, fordi de udstiller samtidig en fortælling om vores frie vilje: Tror vi på gud eller vores intelligens? Og spillet tackler endda et af menneske-hedens største spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Spillet er ikke alene smukt, dybt og melankolsk, men også imponerende velskrevet. Et uforglemmeligt spil, hvor både hjerne og hjerte bliver udfordret.

KLASK Pris: 500 kroner. Fra 6 år. 2 spillere. Spilletid: ca. 5-15 minutter. Udvikler: Mikkel Bertelsen. Nogle brætspil kræver stor grublen, mestring af komplekse strategier og nydelsen af lange ventetider mellem turene. Andre mere fysiske brætspil, som det danske KLASK, kræver konstant hurtige reflekser, hurtighed og iskoldt overblik. Spillet er en særegen blanding mellem høvdingebold og airhockey, idet hver spiller styrer en magnetspiller, som skal skubbe en rød kugle over i modstanderens målfelt. Udfordringen er, at midt på ba-nen ligger tre små hvide magneter, som let klæber sig fast til ens magnet-spiller. Alene ved at undgå de hvide magneter og skyde den røde bold i hul opstår et genialt enkelt, men utroligt dragende spil, der går rent ind hos både unge og gamle. Et friskt pust til, hvad brætspil også kan være, fordi KLASK er lige så sjovt at kigge på som at spille selv og derfor som skabt til biblioteksturneringer.

MÅNEDENS

ANBEFALINGER


AN

ALY

SE

Folkebibliotekerne er en god forretning – især hvis de satser på børnene

Copenhagen Economics analyse viser, at bibliotek-erne tilfører samfundet en værdi på to milliarder kroner. Og gik bibliotekerne mere bevidst efter atøge læselysten hos børn, kunne det tal være større.

ibliotekerne skaber en værdi på op mod to milliarder kroner om året – primært fordi de øger børns læsefærdigheder, hvilket højner sandsynligheden for, at børnene senere tager

en uddannelse. Bibliotekerne er også med til at bryde den sociale arv, idet det er på bibliotekerne, at børn, hvis forældre ikke læser, har en chance for at møde læsningen. En anden positiv effekt ved bibliotekerne er deres indsats om-kring den digitale omstilling. Her vurderes det i analysen, at det offentlige sparer 100 til 200 millioner kroner på, at bibliotekerne fremskynder denne proces. Disse konklusioner kan læses i Copenhagen Economics analyse bestilt af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er Christian Jervelund, partner i Copenhagen Economics, der har stået for ana-lysen, og Perspektiv har spurgt ind til analysens resultater. Hvor sikre er de udregninger, der værdisætter samfundsgevinsten af bibliotekerne til to milliarder?- Vi har ikke lavet egen empiri til analysen, men vi har grundigt gennemgået metoderne bag de studier, vi bruger. Vi har forholdt os til, hvilke analyser der var tilgængelige, og hvad vi kunne sige ud fra dem, og dermed fundet sammenhængen mellem uddannel-sesområdet, fritidslæsning og bibliotekerne. Altså hvad læsning gør for sandsynligheden for, at man vil uddanne sig. Vi mener ikke selv, at vi mangler elementer i den analyse, og vi har heller ikke

hørt andre pege på, at der skulle være elemen-ter, der manglede, eller at man kunne sige, ja, du bliver bedre til at læse, men det fører ikke til noget. Tværtimod. Hvorfor er emnerne digitalisering og læsning, som rapporten fokuserer på, valgt?- Vi kiggede på de emner, der er oppe i tiden, ud fra tilgangen, hvad er bibliotekerne gode til, og hvad får samfundet ud af det? Netop værdisætningen er en udfordring for alle skat-tefinansierede ydelser, fordi de er gratis for den enkelte bruger. Vil folk egentlig betale det, ydelsen koster? Det er svært at måle i mod-sætning til, hvis man er en kaffebar, hvor folk bare finder et andet sted at købe deres kaffe, hvis de ikke er tilfredse, eller varen er for dyr. Hvad overraskede dig mest i forbindelse med analysearbejdet?- Konklusionerne omkring læsning og uddan-nelse. Selv om analysen egentlig bare viser, at det, du træner rigtig meget, bliver du god til – også dygtigere end dem, der ikke træner, og at det har videre implikationer for resten af dit

B

TE

KS

T A

NE

TT

E L

ER

CH

E A

RK

IVF

OT

O JA

KO

B B

OS

ER

UP


Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Lotte Hviid Dhyrbye, har sat analysen i gang, og hun ser i høj grad analysen som et indspark til debatten omkring bibliotekernes rolle. Hun vurderer, at analysen kan hjælpe sektoren til at skifte fokus i forhold til at måle sig selv. - Udlånstal og brugertilfredshed er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for fremtidige strate-gier. Vi ved, at der er rigtig mange, der er glade for bibliotekerne, men det er interessant at vise, hvilken betydning bibliotekerne har for samfundet. Derfor ser vi her på bibliotekernes effekt i stedet for deres aktiviteter og sætter kroner og ører på. Men analysen er også et indspark i forhold til, hvordan man tænker bibliotekerne, og hvad de skal lave, hvor digitaliseringen er et eksempel på et område, der prioriteres højt også ressourcemæssigt, men hvor analysen viser, at afkastet ikke er så stort i forhold til at satse på læring og læsning. - Analysen kan også bruges omkring bibliotekernes selvforståelse. I hele den her udviklingsproces er der en søgen efter identitet, og her er det tydeligt, at det er kernekompetencerne og kerneopgaven, som man skal holde fokus på og udvikle. - Bibliotekerne har bredt sig over en masse ting på godt og på ondt, og mit håb er, at analysen bliver et nyt pejlemærke for, hvad bibliotekerne skal – også set i forhold til samarbejde med folkeskolen og daginstitutionerne. Analysen er brugbar i forhold til det politiske niveau og indadtil i væsenet i forhold til, hvordan man prioriterer, siger Lotte Hviid Dhyrbye.

ET VIGTIGT INDSPARK


AN

ALY

SE

GODE GRUNDE TIL AT HAVE BIBLIOTEKER

liv. Du finder det lettere at læse, du bliver klogere på spændende emner og så videre. Alt det er med til at guide dig mod en uddannelse, og uddannelse er noget, der rykker ved den danske økonomi. Vi skal leve af viden frem for billig arbejdskraft, og uddannelse betyder over et helt livsforløb en hø-jere løn, hvilket afspejler en større værdiskabelse. Det er også inden for dette område, at analysen peger på, at en mere bevidst indsats kunne gøre samfundsgevinsten større. Hvad bygger det på?- Hvis bibliotekerne var mere fokuserede på at skabe de bedste rammer for fritidslæsning og vi-dereudviklede det, hvad kunne man så ikke drive det til? Træning hjælper, og det hjælper også hos de børn, der kommer fra en familie uden bøger. Bibliotekernes indsats omkring fritidslæsningen har en betydning for samfundet, og lige nu er effekten opnået, uden at det er vores indtryk, at man har arbejdet meget bevidst med det. Man kunne eksempelvis prøve at samarbejde mere med skolerne for at opnå en større effekt. Et andet område, hvor bibliotekerne skaber en samfundsgevinst, er på området for digitalisering, men i analysen stilles alligevel spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne er de mest effektive til den opgave?

- Det er et område, hvor alle taler om, at bibliotekerne spiller en kernerolle. Men gevinsten er ikke enorm, og det får os til at reflektere over, hvad bibliotekerne og bibliotekarerne er gode til. Er de for eksempel gode til at undervise i digitali-sering, og hvordan man opretter en NemID? Jeg kan godt forstå, at Erhvervssty-relsen og Digitaliseringsstyrelsen har udpeget bibliotekerne til at spille en rolle, fordi de udgør så fintmasket et net ud over landet, og de er et rart og trygt sted, hvor folk godt kan lide at komme. Det er et godt udgangspunkt, men er det nok til, at bibliotekerne skal levere en serviceydelse, der handler om un-dervisning på dette område? Bare fordi man er til stede, og folk kan lide én, betyder det så, at man skal tage alt muligt ind og lave det? Nej, siger vi, for vi peger på, at de opgaver, man tager ind, skal ligge tæt på kernekompetencen, som er inden for om-råderne informationsarkitektur, informationssøgning, læsning, formidling, inspiration og dannelse. I hvert fald hvis man ønsker at maksimere bibliotekernes effekt på økonomien.

• Bibliotekerne udligner sociale forskelle. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Minoritetsgrupper bruger biblioteket på flere måder end ikke-minoritetsgrupper.

• Folkelig opbakning. Borgerne værdisætter bibliotekerne for op mod fire milliarder (tallet er regnet ud fra et norsk studie, der har værdisat nordmændenes opbakning til bibliotekerne. Regnestykkets forudsætning er, at danske og norske borgere værdisætter bibliotekerne lige højt). De fire milliarder, analysen vurderer at danskerne er villige til at betale for bibliote-kerne, er væsentligt mere end de to en halv milliard, borgerne i dag betaler for bibliotekerne via skatten. Borgerne (også ikke-brugerne) tillægger det værdi, at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion.

• Bibliotekerne styrker børns læsefærdigheder. Jo bedre læsefærdighederne er, jo større er chancen for, at barnet senere gennemfører en uddannelse. Samfundsgevinsten er på to milliarder kroner af bruttonationalproduktet. Analysen peger på, at bibliotekerne kunne opnå en større samfundsgevinst og peger på skolerne som oplagte samarbejdspartnere.

• Bibliotekerne giver mulighed for fordybelse og specialisering, som måske skaber morgendagens iværksættere.

• Bibliotekerne accelererer den digitale omstilling og skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Gevinsten er en offentlig besparelse på 100-200 millioner kroner årligt. Men i analysen peger man også på, at man ikke kan udelukke, at andre vil kunne løfte opgaven billigere og bedre end bibliotekerne

• Bibliotekarernes kernekompetencer har markedsværdi. Bibliotekerne kunne i højere grad udnytte bibliotekarernes kom-petencer inden for informationsarkitektur, informationssøgning og videnorganisering til at skabe værdi for borgere og virksomheder.

Christian Jervelund, partner i Copenhagen Economics, peger på bibliotekets rolle ved at give børnog unge lyst til at læse.


KULTURENSVEJ TILFORANDRING

Bibliotekarforbundet, DM Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter ogDesignere inviterer til konference om kulturelt lederskab.

Konferencen sætter fokus på, hvordan kulturlederen og kulturmedarbejderen kan visekulturelt lederskab, der kan finde fodfæste hos politikere og borgere, og som kan udfordre de dominerende samfundsdagsordener, der handler om økonomisk vækst og nyttelogik.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med kunst og kultur.

OPLÆGSHOLDERE

Tv-vært Clement Kjersgaard: En borgerkrig om kultur og dannelse Professor Lene Tanggaard Pedersen: Kulturelt lederskab – hvordan kan det forandre kultursektoren?Professor Kurt Klaudi Klausen: Kulturelt lederskab som praktisk strategisk lederskabDirigent og ekstern lektor Peter Hanke: Musik, det individuelle og det systemiske lederskabImprovisationsmester Thomas Sandberg og Peter Hanke: Gå hjem-nedlæg

KONFERENCE OM KULTURELT LEDERSKAB

TORSDAG DEN 16. APRIL 2015 KL. 9.00-16.30

DET NY TEATERGAMMEL KONGEVEJ 29 · KØBENHAVN V BRING KUNST OG

KULTUR TILBAGEI DEN POLITISKEVIRKELIGHEDGENNEMKULTURELTLEDERSKAB

Læs mere om programmet, og tilmeld dig senest 15. marts på www.bf.dfk/KultureltLederskab

KULTURENSVILJE TILFORANDRING


BIBLIOTEKARFORBUNDET EREN DEL AF AKADEMIKERNEBibliotekarforbundet er en del af Akademikerne, AC (tidligere Akade-mikernes Centralorganisation), der er centralorganisation for de akademiske fagforeninger. Akademikerne blev stiftet i 1972 og har i dag 22 med-lemsorganisationer og repræsenterer blandt andet jurister, ingeniører, bibliotekarer/cand.scient.bibl.er, psykologer og læger. Det er Akademi-kerne, der forhandler alle de såkaldte AC-overenskomster i både kommuner, regioner og stat. For arbejdsgiverne er det en fordel ikke at skulle forhandle med hvert enkelt forbund, og for lønmodtagerne er det en styrke at stå samlet. Alle overenskomstansatte bibliotekarer er dækket af AC-over-enskomsten.

Ved redaktionens afslutning var det forventningen, at det endelige overenskomstresultat ville være klar i slutningen af februar. Du kan læse den nyeste status på overenskomstforhandlingerne på bf.dk

FØRST SKAL VENNERNEOVERBEVISESI begyndelsen af 2014 udtog Bibliote-karforbundets hovedbestyrelse for-bundets forslag til overenskomstkrav. Disse krav blev formuleret i samarbej-de med en arbejdsgruppe, der repræ-senterede forbundets tillidsrepræsen-tanter, og herefter blev de endelige krav udtaget af hovedbestyrelsen og præsenteret for de andre organisatio-ner i Akademikerne, som i fællesskab vælger, hvilke krav der i sidste ende skal stilles for alle akademikere ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Dog forhandler Biblio-tekarforbundet selv de krav, der kun vedrører egne medlemmer. Det er for eksempel tjenestemandskrav samt særlige regler i AC-overenskomsten, eksempelvis aftalen om vagttillæg.Akademikernes krav, som vedrører alle offentligt ansatte i enten kom-muner/regioner eller stat, bliver sendt videre til enten Forhandlingsfælles-skabet eller CFU (se punkt 3), som er

01

02

OK

-15

OK-15OVERENS-KOMSTFOR-HANDLINGERNE 2015 –KOMMUNER,STAT OGREGIONER

TE

KS

T A

NE

TT

E L

ER

CH

E


DE STORE FORHAND-LINGSFÆLLESSKABEROverenskomstforhand-lingerne deles op i enten ge-nerelle eller specielle krav. De generelle krav gælder for alle ansatte og kan for eksempel handle om barsel eller ferie. Hvis kravene fremsættes for alle ansatte i kommuner og regioner, er det Forhandlingsfællesska-bet, der forhandler. Dette er et forhandlingsfællesskab på tværs af AC, LO og FTF (se punkt 8). På statens område hedder det centrale forhandlings-udvalg Centralorganisatio-nernes Fællesudvalg, CFU. Her er en af parterne blandt andet AC, og organisatio-nen dækker cirka 98 pro-cent af alle statsansatte.

SÅ SKAL MODPARTEN OVERBEVISES På det kommunale område forhandles med KL. På det regionale område er modparten Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og på det statslige område er modparten Fi-nansministeriet og Moder-niseringsstyrelsen. Første gang parterne mødes, udveksler de krav, og løn-modtagernes krav mødes

GENERELLELØNSTIGNINGER OGREGULERINGSORD-NINGEN I FOKUSAlle organisationer går ved denne overenskomstrunde efter en væsentlig forhø-jelse af den generelle løn til alle offentligt ansatte. Derfor er krav, der som sådan »koster noget«, pillet ud af overenskomst-kravene, idet hensigten denne gang er at sikre medlemmerne en forhø-jelse af reallønnen. Ved OK-11 kunne resultatet ikke sikre medlemmernes realløn i perioden, mens OK-13-forhandlingerne lige netop sikrede nok midler til, at reallønnen kunne fastholdes. Men nogen væsentlig reallønsstigning er ikke sikret siden OK-08.I gode år med vækst i den private sektor kan of-fentligt ansatte nyde godt af den reguleringsordning, der blev indført i 1988. Den betyder, at offentligt ansatte altid har en løn-udvikling på 80 procent af de privatansattes. Er der derimod stagnation på den private lønudvikling, sker dog det modsatte. Ved OK-13-forhandlingerne havde organisationer således en gæld til arbejdsgiverne grundet reguleringsordnin-gen. Dette er ikke tilfældet denne gang.

BIBLIOTEKARERNES EGNE KRAVSpecielle krav vedrører kun enkelte grupper. Således er krav vedrørende bibliote-karer »specielle krav« og forhandles af Bibliotekar-forbundet. Nogle gange kan Bibliotekarforbundet tro, at det står alene med et krav, men viser det sig, at andre i for eksempel Akademikerne har samme ønsker, regnes kravet ikke længere som et specielt BF-krav, men som et specielt AC-krav. Det gjaldt eksempelvis i år BF-kravet »Fridage til nyansatte«. Har nogle LO- eller FTF-forbund også samme krav på eksempelvis det kommunale område, bliver kravet til et generelt krav – et krav, der gælder alle kommunalt ansatte, som så forhandles af Forhand-lingsfællesskabet (tidligere KTO). Bibliotekarforbundet forhandler direkte med arbejdsgiveren, når det gælder alle aftaler for bib-liotekariske tjenestemænd.

TRE MAGTFULDEORGANISATIONERDer er tre store hovedor-ganisationer på lønmod-tagersiden. LO, FTF og Akademikerne, AC. LO er storebror i denne sam-menhæng, skønt organisa-tionen slås med faldende medlemstal. I LO finder man for eksempel Dansk Metal, HK og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.

MEDLEMMERNE KANGODT SIGE NEJ Det endelige overenskomstre-sultat bliver sendt til vejleden-de urafstemning hos medlem-merne af Bibliotekarforbundet. Inden da har hovedbestyrelsen drøftet, hvad bestyrelsens holdning er til resultatet. Akademikernes resultat på det offentlige område sendes til afstemning blandt alle AC’s 104.000 offentligt ansatte medlemmer – enten direkte eller til vedtagelse i de respek-tive bestyrelser. Og her tæller bibliotekarernes knap 4.000 stemmer kun som en lille del af det samlede medlemstal. Derfor kan biblioteka-rerne godt stemme ja til en overenskomst, som enten Akademikerne eller Forhand-lingsfællesskabet og CFU’s samlede medlemsorganisatio-ner forkaster. Og så skal over-enskomsten igen forhandles – enten mellem parterne alene eller med hjælp fra en forligs-mand. Går forhandlingerne i hårdknude, kan arbejdsgiverne lockoute medarbejderne, eller lønmodtagerne kan strejke. Disse tiltag kan forligsmanden dog udskyde i to gange 14 dage i håbet om at opnå et forlig.

0305

06

07

08

04

de store offentlige forhand-lingsfællesskaber. Også her skal vennerne overbevises om, at kravene er værd at stille over for arbejdsgi-verne.

som regel med et nej fra arbejdsgiversiden. Dernæst går de reelle forhandlinger i gang, og aktørerne har helt bestemte roller, de spiller, ligesom det oftest er sådan, at den sidste forhandling i Moderniseringsstyrelsen altid foregår hen over en nat.

FTF er paraplyorganisationen for lønmodtagere med en mellemlang uddannelse som pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og bankfunktio-nærer. Akademikerne er langt den mindste organisation på eksempelvis det kommunale område. Organisationen er paraplyorganisation for alle de akademiske faggrupper, eksempelvis bibliotekarer, psykologer og ingeniører.

Hvordan får vi nyebrugere på bibliotekerne?Det spørgsmål skal projektet Nye brugere: En 180 ̊nytænkning af biblioteket besvare. Halvvejs i projektet tegner der sig et billede af, at et stærkt netværk og velvalgte målgrupper har betydning for, om biblioteket når nye brugergrupper.

Mange borgere fra etniske minoritetsgrupper er flittige brugere af bibliotekets tilbud. Men der er også grupper, der aldrig kom-mer på biblioteket, og hvordan får bibliotekerne dem i tale? Og er det muligt at udvikle metoder til, hvordan sådan en indsats skal gribes an? Projektet Nye brugere: En 180° nytænkning af biblioteket har som formål at udvikle metoder til at tiltrække nye brugere på biblioteket. Syv folkebiblioteker er involveret, og deres arbejde skal i maj 2015 ende ud i et idekatalog, men al-lerede nu har bibliotekerne samlet en række nyttige erfaringer. Maya Hussain-Engberg er projektmedarbejder og ansat på BiblioteksCenter for Integration under Statsbiblioteket. Hun peger på en række forhold, der har stor betydning for, at et projekt, der skal tiltrække nye brugergrupper, kommer godt fra start. I første omgang handler det om at sammensætte et projektteam af en passende størrelse og med et stærkt lokalt netværk. - Erfaringerne viser, at det fungerer bedst, hvis man er to personer i et team. Er man for mange, risikerer man, at diskus-sionerne trækker ud. Det er også vigtigt, at i hvert fald én i teamet har et godt netværk i lokalområdet, så man ved, hvilke ressourcer der er derude og ikke skal ud at opfinde dem. Maya Hussain-Engberg peger på, at man vil have stor fordel af at tilknytte et føl til kommende projekter, så flere på bibliote-ket udvider deres netværk.

DEN RETTE MÅLGRUPPE

De foreløbige erfaringer fra projektet har vist, at projekter med en målgruppe, der i forvejen mødes, eksempelvis en klasse på en sprogskole, kommer langt bedre fra start. - Du kan sagtens finde en målgruppe, der på papiret giver god mening, eksempelvis småbørnsforældre, men i praksis kommer du ingen vegne, fordi bibliotekaren skal bruge alle timerne på at opsøge og samle sin målgruppe. Eksempelvis viste det sig, at en målgruppe som forældre til indskolingsbørn fungerede meget bedre, fordi man kunne aftale med skolen, at alle foræl-dremøder blev lagt på biblioteket.

Maya Hussain-Engberg mener, at bibliotekerne skal overveje, om de vælger en for svær målgruppe. - Isolerede kvinder er en vanskelig målgruppe, som kræver meget opsøgende arbejde, og det har bibliotekerne ikke res-sourcer til. Der er så mange, der ikke bruger biblioteket, så man bør plukke de lavthængende frugter først, siger hun.

FLEKSIBLE FORHOLD OG HELD

Ledelsens opbakning er vigtig, fordi bibliotekarer, der skal arbejde opsøgende for at tiltrække nye brugergrupper, har brug for fleksible forhold. Det opsøgende arbejde kan ikke altid låses fast til tidsrummet tirsdag fra 10 til 12. - Og så kommer vi ikke udenom, at der er brug for en portion held for at få succes. Eksempelvis har vi et projekt for dagple-jere, hvor målgruppen både er børn og dagplejemødre med mi-noritetssprog i Odense. Her viste det sig, at kommunen havde forpligtiget sig til at gøre noget ekstra omkring det danske sprog med dagplejen, men at man ikke havde fået sat et initia-tiv i gang endnu, og nu kom biblioteket og løftede opgaven, og det gjorde, at alle involverede var meget motiverede.

Projektet forventes afsluttet til maj, hvor der vil blive udarbejdet et idekatalog til bibliotekerne. Se mere på http://www.statsbibli-oteket.dk/forbiblioteker/sbci/nyheder/nyheder-2014/opdatering-fra-projekt-nye-brugere-en-180-nytaenkning-af-biblioteket.

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

Bibliotekerne vil gerne tiltrække nye brugergrup-per. Disse brugere har dog allerede taget biblio-teket til sig i Greve.



Kom gerne med din kommentar,eller del din viden påbf.dk/deldinviden

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

Af Suzette Frovin16.01.2015

Digital guide: Skab engagerende formidling med gamification

Sammen med Hjørring Bibliotekerne og Guld-borgsund-bibliotekerne har Aarhus Kommunes Biblioteker været på opdagelse i spilverdenen for i fællesskab at gøre sig konkrete erfaringer med, hvordan gamification kan være med til at gøre biblioteksformidling mere levende for borgerne. Erfaringerne er nu samlet i en digital guide, som udbydes til alle, der arbejder med at udvikle den traditionelle kulturformidling.

Af Anne Noller Nygaard15.01.2015

Besøg af vild, klog og dyb leg

Børnekulissens sanseudstilling ”Hist & Her” turnerer rundt på landets biblioteker. To børne-bibliotekarer fortæller, at de oplever udstillingen som et godt bud på en fleksibel løsning, når de vil skabe nye zoner til leg.

Af Vita Andersen12.01.2015

Litteratur på farten– hvor du mindst venter det

I efteråret 2014 sendte Aalborg Bibliotek-erne to bogcaféhold med forfatter, musiker og fortællere på turné i Region Nordjylland til så vidt forskellige steder som byrådssale, et museum og en motorcykelklub. Projektet blev til i et samarbejde mellem alle bibliotekerne i regionen og blev støttet af Region Nordjyllands kulturpulje Kultur-KANten. Formålet var at formidle litteratur på en ny og anderledes måde – på steder, hvor man mindst venter det– ud til en større del af borgerne end dem, der sædvanligvis benytter bibliotekernes kulturelle tilbud og aktiviteter.

Af Christian Korsgaard 12.01.2015

Borgernes bibliotek

Tæt dialog med borgerne og et bevidst for-søg på at skubbe grænserne for, hvordan et bibliotek kan se ud, har skabt forandringer i Esbjerg. Personalet føler sig fagligt udfordret – på den gode måde.

Af Anne-Mette Myrhøj 07.01.2015

Kulturelt LæringsCenter Viborg– et samarbejde på tværs

Mange lærere og pædagoger vælger ofte det, de kender, selvom de er åbne for mange typer af kulturtilbud, der kan understøtte deres faglige undervisning i skolerne eller pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Et besøg på KLC Viborg giver et let overblik over, hvad der sker lige nu og hvor, og plat-formen dækker hele den store kommune.

resumeer fradel din viden

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde, og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

Læsartikel på

side 38

Claes IsbrandtsenAlbertslund Bibliotek Mobil: 21 45 13 73Email: [email protected]

Pia Charlotte OlssonNørrebro Bibliotek- En del af 2200kulturTlf: 35 86 02 20Mobil: 26 80 70 76 Email: [email protected]

Formand Tine JørgensenTlf: 38 38 06 22Mobil: 41 33 70 00Email: [email protected]

Næstformand Jette FuglDet Natur- og Sundhedsviden-skabelige Fakultetsbibliotek Frederiksberg Tlf: 35 33 21 57Email: [email protected]

Andreas Brix Sundby Bibliotek Mobil: 21 25 99 56Email:[email protected]

BF’S HOVEDBESTYRELSE

Tre spørgsmål til

Hvad bliver din rolle som næstformand?- Nu, hvor samarbejdet med Dansk Magisterforening skal falde på plads, er det vigtigt, at formand og næstformand har et godt samarbejde. Både fordi forbundet er en arbejdsplads, og fordi vi har en opgave foran os med at styrke fagforeningen og det net-værk, vi udgør for medlemmerne. Som næstformand og tillidsrepræsentant er jeg også formandens bindeled til arbejdspladserne. Præcis som de andre bestyrelsesmedlemmer. I virkeligheden er mulighederne for indflydelse i Bibliotekarforbundet gode, og jeg har hele tiden været engageret, så jeg føler ikke, at jeg får større indflydelse, end jeg hidtil har haft, men jeg føler nok et endnu større ansvar.

Vil det få en særlig betydning, at du er ansat i staten? - Det, jeg gik til valg på, var, at jeg ser større fællesskaber, end jeg ser forskelligheder. Ambitionen om, hvad et bibliotek skal stå for, er for mig den samme, og udfordringen med at synliggøre vores faglige styrke er også den samme uanset sektor. For mig handler det om at samle medlemmerne, så vi står skulder ved skulder trods vores forskelle, og de rene statslige interesser vareta-ger jeg i forhold til statsgruppen og i mit TR-netværk.

Hvad glæder du dig især til at arbejde med i de næste to år? - Det at styrke den tværgående netværksdannelse, hvor vi som bestyrelse skal tænke i at styrke fagligheden generelt og lave temadage på tværs af faggrupper. Min fornemmelse er, at der er en klar interesse for at mødes på tværs af interesser og ansæt-telsesforhold, men at der skal være nogen, der sætter de skibe i søen, og det vil jeg gerne være med til. Desuden ser jeg det som en vigtig opgave for Bibliotekarforbundet at understøtte, at medlemmerne får et større kendskab til faglighed og ansættelses-områderne, fordi det kan være medårsag til, at man søger job og ansætter på tværs af områderne.

?Jette Fugl

Overenskomst-forhandlingerne for 2015er i gang

TEKST ANETTE LERCHE

Peter BrandsborgVesthimmerlandsBiblioteker Tlf.: 99 66 85 13Email:[email protected]

Overenskomsterne i år skal sikre medlemmerne en real-lønsfremgang. Det er Bibliotekarforbundet og de andre organisationers hovedkrav til arbejdsgiverne ved de over-enskomstforhandlinger, der gik i gang i januar. Forventningen er, at man når en treårig overenskomst i stedet for som ved både OK-11 og OK-13 at ende med toårige overenskomster. Bibliotekarforbundet har mødtes med arbejdsgiversiden både på det kommunale, regionale og statslige område, men forhandlingerne var endnu ikke afsluttet, da hovedbestyrelsen mødtes den 23. januar.

· Perspektiv34

Januar 2015 · Perspektiv ·

HB

-NO

TE

R

Simon Friberg RambøllMail:[email protected]

Kristine Højen StudenterobservatørMobil: 26 19 65 53Email: [email protected]

Julie Arndrup Kulturstationen VanløseMobil: 24 43 66 45Email: [email protected]

Kim Jesper JosefsenRoskilde Handelsskole Tlf: 88 52 32 86Mobil: 61 77 78 39Email: [email protected]

John HolmgaardUlletved Knudsen Larsen Islands Brygge ogChristianshavns BiblotekMobil: 42 54 25 80Email: [email protected]

Gitte Andersen OdenseCentralbibliotek Tlf: 51 20 59 80Email: [email protected]

Konstitution forhovedbestyrelseni 2015/2016

Perspektivfår nytbladudvalg

Formand: Tine Jørgensen Næstformand: Jette FuglForretningsudvalget: Tine Jørgensen, Jette Fugl, Peter Brandsborg, Pia OlssonStudenterobservatør: Kristine Højen

HB-ANSVARLIGE FOR:Studenterområdet: Simon Friberg, Kristine HøjenFaggrupperne: Andreas BrixStatsgruppen: Jette FuglPrivatgruppen: Simon FribergBladudvalget: Kim Jesper JosefsenArbejdsmiljø: Claes IsbrandtsenTR-området og TR-uddannelse: Gitte Andersen, Peter BrandsborgPension og seniorvilkår: Kim Jesper Josefsen

Perspektivs bladudvalg sidder for en periode af to år. Den nye hovedbestyrelse nedsatte på mødet den 23. januar et nyt bladudvalg bestående af:Michael Anker, bloggerpå ankertanker.dk,Jesper Betak Lund,relationschef iKøgeBibliotekerne,Pernille Falbe-Hansen, tidligere Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Franz Thomsen,Randers Bibliotek,Lise Miller Bergram, Eriksholm ResearchCenter, Oticon,Rune T Steenberg,Brüel & Kjær.Studenterobservatør:Tue Scheel Nielsen.Perspektivs bladudvalg har en rådgivende funktion over for Perspektivs redaktion og mødes med redaktionen tre til fire gange om året.

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 1

0 · 2

01

4 T

EM

A: FA

GLIG

T D

NA



F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

NOVEMBER 2014

Interview:FOKUS PÅ VIDEN OG INFORMATION SKAL SIKRE BIBLIOTEKERNES OVERLEVELSE

LINKEDIN SOMKARRIEREVÆRKTØJ

GENERAL-FORSAMLING

72014

gode råd gør søgning til en succes

10

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Bestil bogen via bf.dk/byensomscene

BYEN SOM SCENE – kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet tager udgangspunkt i et samfund, der har fokus på oplevelser i såvel bylivet som kunst- og kulturinstitutioner, og diskuterer de udfordringer, denne udvikling sætter for den lokale kulturpolitik og byudvikling.

Hvordan kan byer iscenesættes og planlægges som kreative byer uden at blive legeplads for den kreative klasse eller til den rene “fun city”? Her er kulturel og kunstnerisk mangfoldighed omdrejningspunktet, og i bogen gives en lang række best-practice eksempler på byudvikling med kunstnerisk kreativitet i centrum.

Dorte Skot-Hansens BYEN SOM SCENE udkommer nu i en 2. udgave med det helt nyskrevne ekstra kapitel Hvorfor kulturpolitik?

“ Bogen er lille i format, men stor i tanke. Den bør købes af alle større biblioteker,

dels pga. sin biblioteksvinkel, dels pga. sit bidrag til en politisk, brandingmæssig

og strategisk kulturdebat. “(Uddrag af Lektørudtalelsen til 1. udgaven)

BYEN SOM SCENE – kultur- og byplanlægning

i oplevelsessamfundet2. udgave, 2014

ISBN: 978-87-997556-4-6

Pris: 125 kr. (inkl. moms)

DORTE SKOT-HANSEN er mag.art. i kultursociologi og centerleder for

Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet.

Omslag nr10 2014#3.indd 1 17/11/14 10.52

Arbejdsmarked, ledighed og dimittender: John Holmgaard Ulletved Knudsen LarsenEfter- og videreuddannelse ogkompetenceudvikling: Pia OlssonJob og profession: Gitte Andersen,Simon FribergLedere og ledelse: Julie Arndrup Uddannelsespolitik: John HolmgaardUlletved Knudsen Larsen, Kristine Højen

KONTAKTPERSONER TILTR-KOLLEGIERNE:De statslige: Jette FuglRegion Hovedstaden: Pia OlssonRegion Sjælland: Claes IsbrandtsenRegion Syddanmark: Gitte AndersenRegion Midtjylland: John HolmgaardUlletved Knudsen LarsenRegion Nordjylland: Andreas BrixDet tværgående kommunale kollegium Storbykollegiet: Peter Brandsborg

KONTAKTPERSONERTIL FAGGRUPPERNE: Bita: Gitte AndersenBøfa: Julie ArndrupFabita: Julie ArndrupBibliotek og uddannelse:Kim Jesper JosefesenFabulær: Kim Jesper Josefsen Faggruppen for Medicinsk Information: Pia OlssonFilibussen: Andreas BrixIT-faggruppen: Peter BrandsborgKunstfaggruppen: Simon FribergMufa: Claes IsbrandtsenReferencefaggruppen: Gitte AndersenSeniorfaggruppen: Jette Fugl

35


AFR

IKA

Mit afrikanske bibliotekBibliotekar IlseChristensen haret bibliotek i Kenya –eller rettere adskillige – og til januaretablerer hunendnu et.

et startede i 2008. Ilse Christensens mange års passion for Kenya førte til etableringen af en række skolebiblioteker i den allermest fattige del af Kenya. I samarbejde med en kollega havde hun søgt en række fonde om

penge til etableringen, og i Kenya samarbejder hun med Kenya National Library Service. - Jeg har rejst meget i Kenya, og når jeg fortalte, at jeg var bibliotekar, så var svaret altid: ”Kom med nogle bøger,” og det ønske reagerede jeg på. I forbindelse med etableringen af de små lokale skolebiblioteker, der skete i samråd med Kenya National Library Service, fik Ilse Christensen en række værdifulde erfaringer. Blandt andet forsøgte Kenyas nationalbibliotek at ændre

D

TEKST ANETTE LERCHE


projektets fokus, så skolebibliotekerne ikke blev etableret i de allermest fattige egne, som var Ilse Christensens plan. Biblio-tekerne skulle hellere etableres et sted, hvor der allerede var noget at bygge på, mente de. - Den tankegang kunne vi godt følge og se en mening i, men vi havde bundet os op på en placering i de allermest fattige egne i vores ansøgninger til fondene, så det kunne vi ikke ændre. De små skolebiblioteker eksisterer stadig, og en lokal skole-bibliotekar sikrer, at der fortsat er fokus på bibliotekerne med jævnlige besøg. Men bibliotekerne ligger på skoler, hvor al un-dervisning er tavleundervisning, og hvor børnene ikke har egne bøger, men skriver i kladdehæfter. Niveauet er derfor for lavt til, at børnene får det optimale ud af de små biblioteker.

BIBLIOTEK I SLUMMEN

- I anden omgang gik vi derfor efter at etablere et skolebib-liotek et sted, hvor der var noget mere at bygge videre på. Vi fandt en skole, hvor børnene i forvejen havde bøger, men dog kun faglige bøger, og vi kom så med 400 frilæsningsbøger, der giver børnene en læseoplevelse, forklarer Ilse Christensen. For selv om skolen ligger i et mere velfungerende område, så er bøger ikke noget, man har privat.

- Så børnene får meget status ud af, at de får lov til at låne bøger med hjem. Samtidig ved vi jo, at jo bedre læsere, de bliver, jo højere er chancen for, at de senere får en uddannelse, siger Ilse Christensen, der understreger, at det for hende er motiverende at vide, at hun giver børnene en læseoplevelse, de ellers ikke ville have fået. Alle bøgerne på hylderne i de etablerede skolebiblioteker er skrevet af østafrikanske forfattere og købt og produceret lokalt. På den måde er Ilse Christensen også sikker på, at handlingen i bøgerne forgår i et miljø og en hverdag, som børnene kender og derfor kan forholde sig til. Ilse Christensens tredje projekt bliver ført ud i livet i januar 2015. Her rejser hun til Kibera-slumområdet i Kenya, hvor hun vil etablere et børnehavebibliotek. - Jeg har altid undgået slummen, fordi jeg så det som nød og elendighed. Fattigdom er ligesom en ting, men nød og elendig-hed er noget andet. Men jeg blev overtalt til at besøge slummen, og der mødte jeg en gruppe hiv-smittede enker, der var meget driftige. De havde en lille butik, hvor de solgte perler, de selv lavede, og de havde en frisør. Men nu ville de lave en børnehave, og jeg har så lovet dem et børnehavebibliotek, som jo vil betyde, at man også kan låne bøger ud til børnene i det område.

Læs mere om projektet på www.kenyabookbox.org.


JOB

OG

KA

RR

IER

E

BibliotekarforbundetLindevangs Allé 2T: 38882233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergSpecialkonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. MadsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone RosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Ulla ThorborgSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Niels BergmannUdviklingskonsulent/webkoordinator T: 38 38 06 32 [email protected]

Er fedme et handicap?

Arbejdsgiverne får nu ansvaret for også at beskytte de ansatte mod arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, herunder netchikane, uden for normal arbejdstid. Det har Folketinget besluttet ved en ændring af arbejdsmiljøloven, som trådte i kraft den 1. februar 2015. Vurderingen af, om der er risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der udføres på arbejdspladsen og ikke i den enkelte ansattes private forhold. Har der derfor været episoder eller optræk til episoder med arbejdsrelateret vold med videre uden for arbejdstiden, kan det være et tegn på, at der er risiko. Fastsættelse af retningslinjer for håndtering af episoder, vej-ledning i konfliktforebyggende adfærd og konfliktnedtrappende kom-munikation kan være emner, som arbejdsgiveren kan tage initiativ til. Er der ikke risiko for, at de ansatte udsættes for vold eller chikane uden for arbejdstiden, vil arbejdsgiver ikke skulle foretage sig yderli-gere. På det offentlige område er der allerede krav om at fastsætte retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af vold og chikane på arbejdspladsen. Disse bestemmelser skal herefter justeres set i lyset af lovændringen.

En dagplejer i Kolding blev afskediget. Han mente, at det var begrundet i hans betydelige overvægt, og at overvægten var at betragte som et handicap. Som bekendt er det ikke lovligt at afskedige, fordi en person er handicappet. Det følger af lov om forbud mod forskelsbehandling. For at en lidelse kan betragtes som et handicap, skal medarbejderen have en fysisk, psykisk eller intellektuel funktions-nedsættelse, som betyder, at medarbejderen ikke kan fungere på lige fod med andre i en tilsvarende situation. Arbejdsgiveren har i sådanne situationer pligt til at foretage forskellige tilpasninger. Den konkrete sag blev forelagt EU-domstolen, som meddelte, at fedme kan udgøre et handicap, men at det ikke i sig selv er et handicap. Hvis fedmen forhindrer medarbejde-ren i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere, kan det være et handicap. Den konkrete vurdering ville EU-domstolen imidlertid ikke tage, og derfor er den nu overladt til Kolding Byret. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsagt dom.

Lone Rosendal

Nanna BergKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Lone Rosendal

Chikane uden forarbejdstiden


BF stævnerCarlsberg iprincipiel sag

Bliv innovativ på jobbet

OK-15-forhandlingerne

Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse er trådt i kraft

Retssag om afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentant i Carlsbergs it-afdeling var for retten den 5. februar 2015.

Et medlem af Bibliotekarforbundet blev afskediget i slutningen af 2013. Da hun var arbejdsmiljørepræsen-tant gjorde Bibliotekarforbundet gældende, at der efter arbejdsmiljøloven gjaldt særlige beskyttelsesregler ved afsked, men dette afviste Carlsberg. Da det ved forhandling ikke lykkedes at nå til enighed, valgte vi at anlægge en retssag mod Carlsberg om dette principielle spørgsmål.

Arbejdsmiljølovens §10 giver arbejdsmiljørepræsen-tanter beskyttelse mod afsked ”på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område”. Arbejdsmiljørepræsentanten var ikke ansat på overenskomst, men på individuel kontrakt – ligesom hovedparten af akademikerne på det private arbejdsmarked er. Dette indebar, at man skulle finde en overenskomst inden for ”vedkommende eller tilsvarende faglige område” og benytte dennes TR-regler ved opsi-gelsen. Carlsberg mente imidlertid ikke, at der var nogen overenskomster, der kunne bruges i den konkrete sag.

Bibliotekarforbundet og vores advokat har fremlagt flere relevante overenskomster, men DI – som repræ-senterer Carlsberg – har afvist dem alle. Konsekvensen af DI’s synspunkt er, at de mange akademikere, der er ansat på individuel kontrakt, risikerer at stå uden særlig beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kolleger-nes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål. Dette har ikke været lovgivers hensigt, da arbejdsmil-jølovens §10 blev indført. Derfor har vi fundet det vigtigt at få prøvet sagen ved retten. At sagen er principiel, har retten anerkendt ved, at der er tre dommere på sagen, hvor der normalt kun er én.

Udfaldet af sagen vil blive omtalt i Bibliotekarforbun-dets nyhedsbrev samt i Perspektiv.

I Perspektiv nr. 10 omtalte vi, at der var en ændring på vej af funk-tionærlovens §2a om fratrædelsesgodtgørelse. Lovændring er nu vedtaget og trådt i kraft den 1. februar 2015. De nye regler gælder for opsigelser, der finder sted efter dette tidspunkt. Fremover vil en funktionær, der bliver afskediget og på fratræ-delsestidspunktet har været ansat mellem 12 og 17 år, have krav på en fratrædelsesgodtgørelse på en månedsløn. Har vedkommende været ansat 17 år og derover, udgør fratrædelsesgodtgørelsen tre måneders løn. I modsætning til tidligere bevares retten til fratrædelsesgodt-gørelse, selv om funktionæren efterfølgende går på efterløn eller pension.

KL og Forhandlingsfællesskabet (KTO) har udviklet en række trin og værktøjer, som kan bruges på den enkelte arbejdsplads til at styrke fokus på nytænkning og udvikling. Materialet

er udviklet med afsæt i, at både ledelse og medarbejdere deltager i fornyelse af den fælles arbejds-plads til gavn for borgere og trivs-len på jobbet. Værktøjet er ligetil at gå til og kan findes påwww.personaleweb.dk/fornyelse.

Siden før jul 2014 har der været forhandlinger omkring fornyel-sen af de offentlige overenskomster. Der forhandles på alle tre ansættelsesområder, nemlig staten, kommuner og regioner.Du kan altid se seneste nyt på www.bf.dk/ok15.

Karin V. Madsen

Lone Rosendal

Bruno Pedersen

Karin V. Madsen

Jeg er overenskomstansat og arbejder som bibliotekar i en statslig styrelse. Jeg bliver 65 år til maj og vil gerne gå på pension snarest derefter. Jeg er i lidt i tvivl om, hvem jeg skal kontakte i den forbindelse. Kan

I hjælpe mig med det?

Der er en række aktører, du skal kontakte, for at få en så smidig overgang til pensionistlivet som muligt. Vi vil anbefale dig at gå i gang i god tid, for eksempel seks måneder før du ønsker at fratræde.

Vi har lavet en tjekliste, der kan give dig overblik over denne proces. Find den under ”Seniorer” på bf.dk.

Helle Fridberg

?

!

?


SO

CIA

LE M

ED

IER

1. At vide, hvad man vil – og lade være, hvis man ikke kan detDer er mange virksomheder og organisationer, der er godt med, når det gælder sociale medier. Men der er stadigvæk en del, der er på de sociale medier bare for at være der, og som ikke bruger de nødvendige ressourcer på at få deres tilstedeværelse til at fungere. Skal det fungere, må man først og fremmest finde ud af, hvad man gerne vil opnå på de sociale medier. Er det synlighed? Vil man sælge flere produkter? Yde kundeservice? Eller det hele? Og så skal man selvfølgelig afsætte ressourcerne til det – og én med-arbejder, der arbejder med virksomhedens sociale medier en time om ugen, er ikke nok. Hvor stor en arbejdsindsats, der er brug for, kan man ikke sige noget generelt om. Det afhænger helt af, hvor ambitiøs man er, og hvad man vil. Vil man for eksempel yde kundeservice på Facebook, skal der være ressourcer til, at man kan svare hurtigt. For hvis man ikke svarer hurtigt og ordentligt, kan det hurtigt ende med, at en utilfreds kunde får mobiliseret andre kunder, og at man en-der i en reel shitstorm, hvorimod et hurtigt og ordentligt svar kan gøre en kritisk kunde til ambassadør for virksomheden. Har man som virksomhed eller organisation reelt ikke ressour-cerne til at benytte sig af de sociale medier, skal man lade være. Det fungerer ikke med en død side. Det kan dog være en idé at gardere sig mod, at andre bruger ens navn på Facebook. Derfor kan man eventuelt oprette en side, hvor man skriver, hvor folk kan henvende sig, hvis de vil i kontakt.

2. At se ud over sin egen næsetipMange organisationer og virksomheder er meget afsenderoriente-rede og lægger de ting ud, der optager dem selv. Det kan være en

rapport, der lige er blevet færdig, en pres-semeddelelse eller noget andet, der ofte har et meget lukket format, og som ikke lægger op til, at der bliver gjort mere ved det. Hvis man vil mere, må man forholde sig til, hvor brugeren er henne, og hvad han og hun gerne vil have at vide. Det betyder blandt andet, at man skal tage hensyn til det, der sker lige nu og her i folks verden. For eksempel som da VandCenter Syd, der leverer vand til Odense Kommunes borgere, havde lagt borgernes vandforbrug under Melodi Grand Prix’et ud under #Eurovision (det viste, at forbruget var i bund, da den danske deltager Basim optrådte, og toppede, da transmissionen sluttede). På den måde formår man at flytte sit produkt ind i noget, der bliver talt om.

3. At bruge andres indholdSom virksomhed eller organisation behøver man ikke komme med al indholdet selv. I stedet kan man med fordel se sig selv som en kurator for andres indhold og sende det ud, der er vigtigt for brugerne. Et eksempel er Gylden-dal, der hver fredag på Twitter under #fre-dagsbog beder folk om deres anbefalinger til, hvad man skal læse i weekenden. Her handler det jo ikke om, at Gyldendal promoverer deres egne bøger, men at de stimulerer til samtale om bøger, hvilket så i sidste ende styrker

TE

KS

T JO

BR

AN

D IL

LUS

TR

AT

ION

PE

RN

ILL

E M

ÜH

LB

AC

H

De sociale medier er kommet for at blive – og for at blive brugt. Men hvordan får man på sin arbejdsplads det bedste ud af dem? Her fortæller ekspert i strategisk brug af sociale medier Astrid Haug om det, der fungerer, og det, der ikke gør.

7 ting, der virkerpå de sociale medier


Astrid Haug er uddannet cand.mag. i medievidenskab og arbejder som selvstændig rådgiver med speciale i strategisk brug af sociale medier. Derudover har hun blandt andet skrevet bogen Sig du kan li’ mig – indholdsstrategi for sociale medier, der er udkommet på Gyldendal Business. Se mere på Astridhaug.dk, twitter.com/astridhaug, linkedin.com/astridhaug og instagram.com/astridhaug.


SO

CIA

LE M

ED

IER

Inspiration til succespå de sociale medier

Mangler din arbejdsplads inspiration til at begå jer på de sociale medier? Her anbefaler Astrid Haug tre gode tilgange til henholdsvis Facebook, Instagram og Twitter.

FacebookJYSK. Udover at virksomheden svarer på henvendel-ser i en personlig tone, hvad enten der er tale om kritik eller forespørgsler, har de indhold om søvn,der formår at engagere. Videnskab.dk. Har et engagerende indhold, der gør folk klogere. Jensen & Dahlgaard. Et forlag med god humor, hvor de to ejere bruges aktivt som stemmer på siden.

Instagram DJØF studerende. Formår via #studieliv at involvere deres medlemmer.

Politikens Boghal. Her får du billeder fra boghallen, bogforslag og info om arrangementer i boghallen.

Rosinante. Her får bøgerne ekstra liv.

TwitterPolitiet. Informerer i en imødekommende tone.

Møllegades Boghandel. Oplyser og deler andres indhold.

Gyldendal. Stimulerer med #fredagsbog til samtale om litteratur.

det, Gyldendal arbejder for. Et andet eksempel er firmaet JYSK (tidligere Jysk Sengetøjslager, red.), der på deres Facebook-side har valgt at sætte fokus på danskernes sovekultur og søvn og derfor lægger sjovt indhold ud, de finder om søvn. Mange er tilbageholdende med at gøre lige netop det, fordi man frygter, at brugerne tror, at man er garant for indholdet, men det skal man ikke være. Brugerne forstår godt, at det er nogle andre, der er afsender. Vær heller ikke tilbageholdende med at komme med input på andres sider. Det er en måde at gøre opmærksom på sig selv og trække folk til sig.

4. At finde den rette uformelle toneI og med at de sociale medier følger os ind i soveværelset, på toilettet og i bussen på vej hjem fra arbejde, er der nogle andre forventninger til tonen. Den må godt være uformel og bære præg af at være personlig. Mange virksomheder har en tendens til at være meget højtidelige omkring deres produkter og brand, men det fungerer ikke på de sociale medier. Dér vil man gerne mærke menneskene bagved. Et sted, hvor det fungerer fantastisk, er på Politiets Twitter-profil. Her har man fundet en tone, hvor man nærmest er tilbage til panserbassen, der hjælper gamle damer over vejen.

5. At tænke i andet end bogstaverNoget, der i høj grad fungerer på de sociale medier, er visuelt indhold som billeder, videoer og grafikker, og læg gerne noget nyt ud en gang om dagen eller i hvert fald ugentligt. Det kan være en dyr omgang, hvis man hver gang skal hyre nogle udefra til at gøre det. Derfor er det en god idé at få nogle medarbejdere, der har en visuel tilgang til kommunikation, involveret og gøre det nemt for dem at arbejde med det. Hos Søstrene Grene har man for eksempel specialiseret sig i at lave små do it yourself-film med ting, man kan købe i kædens butikker – blandt andet har man vist, hvordan man kan lave sløjfer ud af sugerør. Helt praktisk har man lavet et lille setup i et af virk-somhedens lokaler med et kamera, som er nemt at betjene. 6. At huske, at man er værtenDet er den enkelte virksomhed eller organisation, der er ansvarlig for at skabe en god stemning. Tænk på jer selv som værten til en fest: I skal sørge for, at folk hygger sig, men også sætte

grænserne for, hvordan man må opføre sig. Og ligesom man beder folk om ikke at ryge i ens hjem, kan man også bede dem om at holde en ordentlig tone – og slette grove kommentarer, hvis de kommer.

7. At vide, at det er okay at fejle – og blive ved, til det virker Det tager tid at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør, på de sociale medier. Og der er ikke andet for end at prøve sig frem, til man finder en form, der fungerer. Så vær heller ikke bange for at lave fejl. For eksempel har Lars Løkke Rasmussen i kampens hede lavet opdateringer med slåfejl, og selv om det selvfølgelig kan blive for meget, viser det også, at der er men-nesker bagved.

43Februar 2015 · Perspektiv · 43

Læs mere omDel Din Viden påperspektiv.bf.dk.

Del Din Viden er ditfaglige forum for

videndeling med kollegerog fagfæller.

I efteråret 2014 sendte Aalborg Bibliotekerne to bogcaféhold med forfatter, musiker og fortællere på turné i Region Nordjyl-land til så vidt forskellige steder som byrådssale, et museum og en motorcykelklub. Projektet blev til i et samarbejde mellem alle bibliotekerne i regionen og blev støttet af Region Nordjyllands kulturpulje KulturKANten. Formålet var at formidle litteratur på en ny og anderledes måde – på steder, hvor man mindst venter det – ud til en større del af borgerne end dem, der sædvanligvis benytter bibliote-kernes kulturelle tilbud og aktiviteter.

TEMAERNE – MAGTEN OG TILBAGEBLIK

De to temaer for bogcaféerne var Magten og Tilbageblik. Dem valgte vi for at imødekomme kravet om at nå ud til store og gerne ny målgrupper. Magten var primært henvendt til mænd og grupper, der har brug for et spændingsmoment for at fastholde interessen. Tilbageblik var tænkt som et bredt emne, der interesserer den store gruppe af biografilæsere og autofiktionslæsere, som netop i disse år et vokset betydeligt. Derudover er emnet så almenmenneskeligt at også ikke-læsere har en naturlig interesse.

BOGCAFÉ – EN VELKENDT FORM - MED ET TWIST

Bogcaféformen, hvor man tager udgangspunkt i et tema og tilsætter eksempelvis musik og servering er ikke ny og prak-tiseres på mange biblioteker. Temaet giver mulighed for at sammensætte meget forskellige typer bøger – gamle som nye, skønlitteratur som biografier. Bogcaféformen er uformel og musikken giver god variation mellem bogfortællingerne. Servering har altid en tiltrækkende effekt, og sammensættes den efter temaet giver det en fortættet oplevelse. Det anderledes var at inddrage en forfatter. Det lykkedes i den grad med Kurt Kragh (Magten) og Jens Blendstrup (Tilbageblik), der hver på deres måde holdt

AF VITA ANDERSEN

gæsterne i ånde. Kurt Kragh med sine historier fra Rejseholdet og sin store viden om psykopater og seksuelle afvigelser. Jens Blendstrup med sine skuespilpræstationer som oplæser af Luskefisefortællinger og en skræddersyet velkomstdialog mellem ham og afholdelsesstedet. Begge besidder stor humor og varme, og det var med til at skabe en skøn stemning. Kurt Kragh dannede makkerpar med musikeren Jens Varm-løse og de udviklede i løbet af turnéen et herligt ping pong om forskellen mellem københavnere og nordjyder. Jens Varmløse lavede det kunststykke at oversætte Johnny Cash´ »A Boy Named Sue« til vendelbomål. Der var ikke et øje tørt. Jens Blendstrup og Bjarke Kirk klingede formidabelt sammen med hver deres tilgang til barndommens oplevelser. Jens med sine levende oplæsninger og Bjarke med sine billedskabende og tankevækkende sange fra sin barndom på en gård i Hundborg, Thy.

SAMARBEJDET MELLEM BIBLIOTEKARER,

MUSIKERE OG FORFATTERE

Samarbejdet har givet ny perspektiver på temaet og mulighed for at skabe endnu mere variation i bogcaféen. Gæsterne til bogcaféerne fremhæver netop variationen og forfatteren som meget positiv for oplevelsen. Samarbejdet mellem bibliotekarer, forfatter og musiker har været til gensidig berigelse både fagligt og personligt. Fagligt har parterne kunnet udveksle erfaringer og viden og hele tiden pudse oplæg og nedlæg til hinandens optræden af. På det per-sonlige plan har alle klinget fantastisk godt sammen, og det har tilført bogcaféerne ekstra gnist, som gæsterne har kunnet fornemme som god stemning, humor og ping/pong. Dermed har vi skabt et godt minde hos gæsterne, hvor biblioteket står som afsender.

Artiklen er forkortet. Læs hele artiklen på bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden .

LITTERATUR PÅ FARTEN– HVOR DU MINDST VENTER DET


STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: DG Media asSt. Kongensgade 72 · 1264 København Ktlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]ærk venligst, at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

Nr. 03-2015: Udgivelsesdato 26.03Bestillingsfrist 26.02 kl. 12Materialefrist 10.03 kl. 12Nr. 04-2015: Udgivelsesdato 30.04Bestillingsfrist 25.03 kl. 12Materialefrist 16.04 kl. 12Nr. 05-2015: Udgivelsesdato 28.05Bestillingsfrist 28.04 kl. 12Materialefrist 13.05 kl. 12

NYE STILLINGER

RÅD OG ANBEFALINGERVED ANSØGNINGVed deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

www.frederikssund.dk

Souschef

Ansøgning sendes tilKirstine

Lundsgaard

job-bib@

frederikssund.dk

Frederikssund Bibliotekerne søger

souschef pr. 1. maj 2015, eller snarest

derefter.

Vi vægter bl.a., at du:• er engageret i ledelse.

• er udviklingsorienteret.

• kan skabe fælles retning.

• kan træffe beslutninger.

• har sans for det praktiske.

• er robust og har et godt humør.

• følger biblioteksudviklingen.

Se stillingsopslag påwww.bibliotekerne.frederikssund.dk

GENOPSLAG

• Du har et stort litteraturkendskab og brænder for at formidle litteratur. Du har masser af udlånserfaring og servicerer alle typer biblioteksgæster på en kompetent og professionel måde.

• Du bliver tovholder på bibliotekets læsekredse og kan inspirere dem til gode læseoplevelser.

• Du kan sammensætte et alsidigt arrangementsprogram og stå i spidsen for planlægningen og afviklingen. Du ser brugerinddra-gelse som et aktiv for biblioteket.

• Du er velformuleret, arbejder struktureret og er fleksibel.

Læs hele stillingsopslaget på www.hilbib.dkAnsøgningsfrist 12. marts 2015

Genopslag for at tiltrække et bredere ansøgerfelt

HILLERØD BIBLIOTEKERNE SØGER EN ERFAREN BIBLIOTEKAR TIL VOKSENAFDELINGEN

Team familier og børn er i fuld gang med at udviklebibliotekstilbuddet for de 0-12 årige og deres familierpå DOKK1, men mangler en ny teamleder.

Vil du være en del af holdet så se stillingsopslaget påwww.hovedbiblioteket.dk

DOKK1 - HOVEDBIBLIOTEKETI AARHUS SØGER TEAMLEDERTIL TEAM FAMILIER OG BØRN.


Roskilde Bibliotekerne, Team Mediestyring, søger en engageret kol-lega, der har lyst til at være med til at udvikle hele medieområdet på Roskilde Bibliotekerne.

Stillingen på 37 timer om ugen og til besættelse den 1.maj 2015 eller snarest derefter.

I teamet har vi fokus på:

• Materialestyring og logistik, fra indkøb til kassation og alt derimellem.

• At sikre viden om og udvikling af hele området på tværs af organisationen.

• Rationelle arbejdsgange og arbejdsfordeling.

De kommende år har vi særligt fokus på, at udvikle områderne: den digitale formidling, autokassation og fl ydende materialebestand.

Alle medarbejdere er p.t. samlet på hovedbiblioteket og dækker vagter både der og på Lokalbibliotekerne. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om ugen og weekendvagt, p.t. hver 4.uge. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret.

Vi forventer at du er uddannet Bibliotekar DB eller cand.scient bibl. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst mellem AC og KL.

Du kan få fl ere oplysninger om stillingen Kontakt Biblioteks- og borgerservicechef Mogens Vestergaard, telefon 46 31 50 02/ mobil 30 84 12 28. Eller leder af Team Mediestyring Jonna Waltoft, telefon 46 31 50 55 / mobil 30 84 11 97.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 16.

Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dkLæs det fulde stillingsopslag på www.roskilde.dk/job.

Team Mediestyring søger udviklingsorienteret bibliotekar

Team viden og oplevelser på Roskilde bibliotekerne søger en ny kol-lega med en glødende interesse for at formidle musik inden for alle genrer, samt en passion for at skabe oplevelser for unge og voksne.

Vi ønsker at styrke vores arrangementer gennem nye koncepter og professionalisering.

Dine arbejdsopgaverDu skal både udvikle og afvikle vores kulturelle arrangementer og udstillinger i tæt samarbejde med andre teammedlemmer. Du skal kunne netværke og være god til at skabe relationer til mange forskellige samarbejdspartnere.

Det er en fordel for dig, hvis du har interesse i brugerinddragende aktiviteter og forstår at tænke viden og læring ind som en naturlig del af oplevelser.

Du har blik for formidling i det fysiske såvel som i det digitale biblio-tek, forstår at tænke i processer og arbejder projektorienteret.

Du skal desuden dække vagter med fokus på formidling af musik såvel som mere generelle vagter, fx på lokalbibliotekerne.

Vi forventer, at du• har en uddannelse som Bibliotekar D.B/cand.scient.bibl. eller

anden relevant videregående uddannelse• bevarer roen og overblikket i en hektisk hverdag• er kreativ, nyskabende og har en ”skæv vinkel” på tingene• er dygtig til at samarbejde og have mange projekter i gang samtidig• er engageret i mødet med borgerne, hvad enten det er på

vagtereller ved arrangementer• er en stærk kommunikator der kan begejstre og engagere.

StillingenStillingen er på 37 timer om ugen, med 1-2 ugentlig aftenvagter og pt. vagt hver 4. weekend. Der er åbent om søndagen i vinterhalvåret. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13. Vi forventer at du kan starte den 1. maj 2015 eller snarest derefter.Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du kan få fl ere oplysninger om stillingen Kontakt teamleder Jette W. Ravn, telefon 4631 5053 eller vicebibliotekschef Peter Høybye, telefon 3084 1225.

Du kan læse mere om Roskilde bibliotekerne på www.roskildebib.dkLæs det fulde stillingsopslag på www.roskilde.dk/job.

Roskilde Bibliotekerne søger engageret musikformidlermed passion for at skabe oplevelser


Leder til Voksenafdelingen på Gladsaxe Hovedbibliotek

Vil du være med til at drive og udvikle biblioteks-tilbuddet til voksne i Gladsaxe? Og kan du lede en gruppe engagerede medarbejdere og sikre den daglige drift? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Opgaven Gladsaxe Bibliotekerne vil være en kulturel dynamo i kommunen, og for at matche den ambition har vi brug for en leder, der både har visionerne for fremtiden og overblikket over dagligdagen. Du skal nemlig stå i spidsen for at gribe nye tendenser og udvikle bibliotekets tilbud til voksne, såvel som du skal sikre en smidig dagligdag i afdelingen og i bibliotekets publikumsbetjening.

Voksenafdelingen består af 17 dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder og kompetencer, og din mission er at få det bedste frem i den enkelte. Men også at få den enkeltes kompetencer og faglighed til at spille sammen i forhold til hele afdelingens virksomhed.

Medarbejderne indgår i en række teams på tværs af organisationen, og du skal derfor kunne indtage helikopterperspektivet og understøtte udviklings-opgaverne i hele organisationen.

Du kommer til at samarbejde tæt med lederen af bibliotekets børne- og musikafdeling, og du bliver en del af en velfungerende ledergruppe, der ud over dig tæller bibliotekschefen og seks daglige ledere.

ØnskerneVi forestiller os, at du:

• har erfaring med og lyst til personaleledelse

• har erfaring med driftsopgaver, som f.eks. skemalægning og faglig sparring med medarbejderne om de daglige opgaver

• trækker et spor af energi og entusiasme gennem din afdeling og leder medarbejderne ud fra værdier om tillid, udvikling og inddragelse

• har bred viden om biblioteks- og formidlings- tendenser og visioner for fremtidens folke- bibliotek

• naturligt kan pleje og skabe netværk med bibliotekets mange (potentielle) brugere og partnere samarbejde med de teamansvarlige og udviklingsafdelingen.

• kan bidrage til ledergruppens strategiske arbejde og omsætte overordnede mål til konkrete handlinger.

Desuden skal du kunne tilslutte dig og efterleve principperne i Gladsaxe Kommunes ledelses-grundlag, som du fi nder på gladsaxe.dk.

Det praktiskeStillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber at kunne byde vores nye leder velkommen 1. juni 2015.

Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Jakob Guillois Lærkes på telefon 29 12 87 58 eller leder af Børn og Musik Rikke Lene Larsen på telefon 39 57 63 80.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og eventuel 2. samtale i uge 16 eller 17.

Send din ansøgning via stillingsopslaget på www.gladsaxe.dk senest 22. marts.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder


9.30-10: Morgenmad

10-14: Kursus med indlagt pause til frokostKurset omhandler bibliotek.dk med fokus på referencearbejde. Undervisere er Nana Agergaard eller Marianne Dybkjær fra DBC.

Indhold: Søgning · Generel søgning · Emnesøgning · kommando-søgning (cql-søgning) · Facetter · Sortering/rankering

Visning: Indhold · Anmeldelser · Artikler · Videresøgnings- muligheder · Download til referenceværktøjer.

14-16: Generalforsamling

Sted: BibliotekarforbundetDeltagerpris for kurset: Gratis for Referencefaggruppens medlem-mer. 250 kroner for andre medlemmer. Det er gratis, hvis man kun ønsker at deltage i generalforsamlingen.

Forplejning på kurset: Der serveres morgenmad samt frokost.Forplejning på generalforsamlingen: Der serveres et glas vin eller en øl/vand.

Tilmeldingsfrist: 13. april 2015. Husk at afkrydse, om dudeltager i begge dele. Antal pladser på kurset: 20.

– til Thisted Bibliotek

Vi er i gang med at forny den måde, vi tænker børnebibliotek på – vi arbejder med projekter, afprøver nyt og lærer. Se mere på:

Ansøgningsfrist d. 10/3Se mere og søg via www.thisted.dk

Børnekulturformidler

makerspace

gaming

børneliv

servicedesignværdikæder

temaeksponering

kulturrummet.dk

Faggruppen Bibliotek og Uddannelseafholder inspirationsdag:

Servicedesign ved Søren BechmannMandag den 16. marts 2015 kl. 9.15 - 13.30på Vejle Bibliotek

KURSUS I BIBLIOTEK.DK SAMTREFERENCEFAGGRUPPENS GENERALFORSAMLING

ONSDAG DEN 6. MAJ 2015

Søren Bechmann introducerer disciplinen servicede-sign og sætter fokus på det attraktive uddannelses-bibliotek. Hvilke små justeringer skal der til, for at dit bibliotek fremstår mere indbydende for brugerne?Vi skal selv være aktive i workshops med diskussion og øvelser i relation til brugeroplevelse, brugerrejser og touch points – så du får nogle konkrete redskaber med hjem.

Arrangementet er gratis for B&U’s medlemmer og studerende – tilmelding senest 6. marts 2015 via bf.dk/arrangementer.

Andre er velkomne til at deltage for 750 kr. inkl. kaffe og frokost – send en mail til [email protected].

Personnyt

Marianne Träff, tidligere ansat ved Hillerød Bibliotek,er nu ansat som bibliotekar ved Ishøj Bibliotek.

Tina Vostrup Karlsen, tidligere ansat i barselsvikariat som bibliotekar i JP/Politikens Hus, er pr. 1. januar 2015 ansat som konsulent i it-konsulentvirksomheden TrustWorks ApS.

Send en mail til [email protected], når du skifter job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile os, når du ansætter nye medarbejdere.


FAGLIGEARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE

GENERALFORSAMLINGER

ARRANGEMENTER PÅ VEJKURSER FOR SENIORER

KURSER FOR STUDERENDE

GENERALFORSAMLINGER

TR-KURSERJOB OG KARRIEREVÆRKTØJSKURSER

FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE

VÆRKTØJSKURSER

FilibussensGeneralforsamling 201514. marts 2015 i Vejle

Faggruppen Bibliotek& Uddannelses General-forsamling 2015 medtemadag om »Servicedesign« 16. marts 2015 i Vejle

BITA's Generalforsamling 2015 med temadagen»Brug for biblioteker!« 18. marts 2015 i Odense

Statgruppens General-forsamling 2015 medmedlemsmødet »Videni spil på arbejdspladsen«21. marts 2015 i København

FabitasGeneralforsamling 201523. marts 2015 i København

FabuLærsGeneralforsamling 20159. april 2015 i Roskilde

KunstfaggruppensGeneralforsamling 201514. april 2015 i København

BØFA'sGeneralforsamling 201518. april 2015 (sted følger)

Lønforhandling kan læresMange er nervøse for at forhandle deres egen løn. Men forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og ritualer, som sagtens kan læres.24. marts 2015 i Aarhus20. april 2015 i København

2-dages kursus: Litteratur-formidling i teori og praksisKursus i de nyeste tendenser og strømninger, hvor du lærer om metoder og praksis i relation til litteraturbegrebet og formidlingsbegrebet. Ny viden, værktøjer og princip-per, du kan bruge i de forskel-lige sammenhænge, hvor du formidler litteratur.6.-7. maj 2015 i København20.-21. maj 2015 i Aarhus

HTML5 og CSS3– intensivt kursusKursus, hvor du lærer de grundlæggende features til at kunne mestre HTML5 og CSS3. Kurset for dig, der ar-bejder som webredaktør eller hjemmesideansvarlig.3. juni 2015 i København

Pas på din digitale identitet – guide til at værne om dit private jeg på nettetBliv klogere på, hvordan og hvorfor du bør forsøge at styre dine data og din digitale identitet. Så bliver du også i stand til at guide dine lånere, brugere, kollegaer og give dem brugbare værktøjer.3. marts 2015 i Aalborg17. marts 2015 i Aarhus27. april 2015 i Middelfart4. maj 2015 i København

Faggruppen for Medicinsk InformationsGeneralforsamling 201524. april 2015 i København

SeniorgruppensGeneralforsamling 2015 med et fagligt indslag28. april 2015 i København

MUFA’s Generalforsamling 201529. april 2015 i København

IT-faggruppensGeneralforsamling 2015 5. maj 2015 i København

Referencefaggruppens Generalforsamling 2015og Kursus i bibliotek.dk6. maj 2015 i København

Morgenmøde for ledere:Ledelse med passionHvad er din passion, når det gælder ledelse? Hvad er især vigtigt for, at du kan lykkes? Skab dig det liv som leder, som du allerhelst vil have, gennem passioneret ledelse.25. marts 2015 i København

Morgenmøde for ledere: Håndtering af dinmellemlederpositionSom mellemleder befinder du dig i et krydsfelt af interes-senter, og måske er du tilmed ny som leder. Det er en stor udfordring, som kan gøres let-tere, hvis man er opmærksom på sine handlingsmønstre.17. april 2015 i Aarhus

Schema.org –søgemaskinerne sætterstruktur på dataeneGoogle, Microsoft og Yahoohar sammen skabt Schema.org, et struktureret datamarkup skema. Hvad kan vi bruge det til, og hvad betyder det for bibliotekerne?13. maj 2015 i København19. maj 2015 i Aarhus

Morgenmøde for ledere:Det gode virtuelle mødeMøder på Skype, videotelefon eller Face-Time kan fungere lige så godt som et møde an-sigt til ansigt. Hvordan skaber du gode og frugtbare virtuelle møder?13. maj 2015 i København


I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.

SENIORER

JOB OG KARRIERE

TR-KURSER

KURSER FORSTUDERENDE

Effektiv jobsøgning– 2-dages workshop Få den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning.10. og 17. marts 2015i København

Land dit næste jobmed LinkedIn Få viden om, hvordan dinLinkedIn-profil skal udfyldes, få konkrete eksempler på profiler, der virker, og værk-tøjer til at finde virksomhe-der, du kan søge dit næste job hos.19. marts 2015 i København

Individuellekarriererådgivningssamtaler Kører din karriere på skin-ner – eller kunne den bruge et

Mindmap – få en skarpere hukommelseLær dig mindmap-teknikkken og opnå større effektivitet i din arbejdsdag eller på dit studie. Kursus for alle Biblio-tekarforbundets medlemmer, gratis for ledige og stude-rende.3. marts 2015 i København10. marts 2015 i Aalborg

PFA 50+ gå hjem-møde med fokus på fleksibel til-bagetrækning fra arbejds-markedetGå hjem-møder for alders-gruppen 50+, hvor du hører om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejds-markedet.26. februar 2015i København19. marts 2015 i Odense12. maj 2015 i Esbjerg19. maj 2015 i København20. maj 2015 i Holbæk16. juni 2015 i Aarhus26. august 2015i Frederikshavn9. september 2015i Svendborg23. september 2015i København27. oktober 2015 i Horsens12. november 2015i Sønderborg

TR-OK landsmøde 2015 (resultat)Kom og hør om overens-komstresultatet 2015, når vi holder TR-OK landsmøde 2015. 9. marts 2015 i Middelfart

TR-uddannelse Modul B 2015En introduktion til devæsentligste emner indenfor ansættelsesretten.14. april 2015 i Horsens16. april 2015 i København

TR-uddannelse Modul C 2015Modul C i Bibliotekarforbun-dets TR-uddannelse om-handler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhand-lingsteknik og –træning.8.-10. juni 2015 i Middelfart

Scan QR-koden, ogmeld dig til et af de mange spændende arran-gementer allerede i dag.

2-dages kursus: Blivinformationsarkitekt!Er du bibliotekar eller cand.scient.bibl. og ønsker at få flere konkrete redskaber til at arbejde med digitale medier som informationsarkitekt, så er dette 2-dages kursus skræddersyet til dig.1.-2. september 2015 i Aarhus

PFA 50+ kursus med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedetKurser for aldersgruppen 50+, hvor der bliver gået mere i dybden med emnerne og om de muligheder, du har for at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejds-markedet.25. marts 2015 i København11. juni 2015 i Aarhus6. oktober 2015 i Glostrup

eftersyn? Karriererådgivnin-gen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer. Find datoerne på bf.dk/JobOgKarriere

-

Hvad skal du lave i din nye stilling som konsulenthos TrustWorks?- Jeg skal arbejde som projektleder, men også have en udførende rolle, hvor jeg for eksempel skal kortlægge arbejdsprocesser, afholde workshops og undervise i nye systemer og arbejdsgange. Lige nu er jeg koblet på Det Kongelige Biblioteks projekt Dan-marks Breve, der handler om at digitalisere og formidle breve mellem litterære personer. Men TrustWorks kunder kan både være offentlige og private. Jeg har netop arbejdet på mit og en kollegas CV, som skal bruges til potentielle kunder, når vi byder ind på en opgave. Det handler om at brække sin profil ned i små bidder, så man er helt klar på sine kompetencer og styrker. I ste-det for kun at skrive »erfaring med projektledelse« kan det også handle om at have erfaring med forretningsanalyse, kundebehov og lignende.

Du taler om, at man skal være bevidst om sin særlige profil. Hvad kendetegner din?- Min profil er blandt andet min interesse for digitaliseringen af den offentlige sektor, hvor jeg kan byde ind med forståelse for it-systemer og kortlægning af brugernes behov. Jeg har opbyg-get forretningsforståelse via mine studiejobs og er stærk på helhedstænkning, hvor jeg udover selve it-løsningen og det strategiske fokus inddrager slutbrugerens synspunkt, måske fordi jeg har en baggrund som kontorassistent, hvor jeg selv var slutbrugeren.

Hvilke positive gevinster har du fået af at gå nye karriereveje?- Jeg har i hvert fald lært, at man ikke skal være bange for at turde prøve noget nyt, og at man heller ikke skal se sig selv som færdiguddannet, fordi man er færdig med et studie. Man kan hele tiden bygge ovenpå, og det gælder om at gribe de mulighe-der, der er.

Navn: Tina Vostrup KarlsenStilling: Ansat som konsulent i konsulenthusetTrustWorks ApS pr. 1. januar 2015Uddannelse: Uddannet cand.scient.bibl. i september 2013.Tidligere uddannet kontorassistent Karriere: Kontorassistent og koordinator i Slots- og Ejendoms-styrelsen. Barselsvikariat i biblioteket i JP Politikens Hus A/S Alder: 33 år

Hvorfor besluttede du dig for at studere på IVA? - Oprindeligt er jeg uddannet kontorassistent med speciale i of-fentlig administration og var ansat i Slots- og Ejendomsstyrelsen som koordinator, hvor jeg efterhånden blev projektleder for en del it-projekter. Eksempelvis implementeringen af et tidsregistrerings-system og anskaffelsen af en ejendomsportal. På et tidspunkt stoppede jeg op og tænkte, at der skulle ske noget. Jeg ville gerne have teori oven på al min praksiserfaring, og det gav et studie på IVA mig mulighed for.

Du havde en del studiejobs undervejs og tog også fag påKU og IT-Universitetet. Hvorfor det?- Det handlede om at prøve en masse ting. Jeg havde blandt andet et studiejob i DR, et på Teknisk Erhvervsskole Center og en medhjælperstilling som kommunikationsmedarbejder i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Mit sidste studiejob var hos Rigspolitiet, hvor jeg stod for at implementere et it-system og nye arbejdsgange i alle landets politikredse. For mig er det en vigtig pointe, at man skal være opmærksom på, hvad det er, der gør en særlig, og vælge det aktivt til. Jeg skrev speciale om digitalisering af den offentlige sektor, fordi det er noget, jeg interesserer mig meget for, og jeg tog alle de relevante fag, jeg kunne, på KU og IT-Universitetet, eksem-pelvis havde jeg et fag, der hed Anskaffelse og kravspecifikation.

Det gælder om at bygge ovenpå

TE

KS

T A

NE

TT

E L

ER

CH

E

FO

TO

JAK

OB

BO

SE

RU

P

NY

T JO

B


DDElibra 9.11

Mange spændende nyheder

Gå hjem møder

DDElibra nyt!

axiell Danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

DDElibra - med endnu en ny versionVi har netop frigivet den nyeste version DDElibra 9.11 - som altid udviklet i tæt samar-bejde med bibliotekerne og DDElibra brugergrupperne.

Versionen indeholder mange spændende nyheder - som for eksempel DDElibra GO - den nye online løsning til tablet og smartphone, der gør det sjovt og effektivt at fremfinde bestillinger. nyttige nyheder i DDElibra - Gå hjem møder Mød os og mød dine kolleger - på “Gå hjem møder” i København, Odense og aalborg i marts.

Kontakt os - så fortæller vi mere!

Perspektiv_DDElibra_9.11_febr2015.indd 1 2/11/2015 3:46:43 PM

Oktober 2013 · Perspektiv · 51

Klæd din reol i regnbuens farver!

OverrasKende OG indbYdende nu kan du med enkle midler omdanne din reol til et farvestrålende midtpunkt i alle regnbuens farver! skab nye udtryk med reoltilbehør i fluorescerende akryl. Kombiner funktion og farver og skab din egen linie. vær stolt af din reol og hvad den kan gøre for at hjælpe bibliotekets gæster til nye læseoplevelser.

nyheder!in-between & Wave

se mere på eurobib.com

www.eurobib.com

BIB

LIO

TE

KA

RF

OR

BU

ND

ET

S F

AG

MA

GA

SIN

PE

RS

PE

KT

IV N

R. 0

2 · 2

01

5 T

EM

A: N

YE

FAG

LIG

HE

DE

R



F O R B U N D E T S

F A G M A G A S I N

F E B R U A R 2 0 15

Tema:

7 ting, dervirker på desociale medier

Biblioteketer en godforretning

Nytservicebegrebi København

02

www.systematic.com

Det nye biblioteks-system CiceroCicero er de danske folkebiblio- tekers nye fælles bibliotekssystem.

Vi er enormt stolte over den tillid I viser os - vi glæder os til samar-bejdet med jer i fremtiden.

SYS_L&L_Cicero_Ann_215x220 DONE.indd 1 11/02/15 13.12

PÅ KVAGLUNDBIBLIOTEK ERBIBLIOTEKARERNEI MINDRETAL

pÅ kvaglund bibliotek er bibliotekarerne i mindretal

Documents