pædagogisk grundsyn og retningslinier - ucn.dk · 3 1. indledning den nationale studieordning for...

1

Fysioterapeutuddannelsen UCN

Pædagogisk grundsyn og retningslinier

-et tillæg til den nationale studieordning

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................................ 3 2. Læringssyn og læringsmiljø ..................................................................................................... 3

2.1. Læring som konstruktion. .................................................................................................. 4 2.2. Lærings – og studiemiljøet på Fysioterapeutuddannelsen ved UCN. ................................ 4 2.3. Undervisere ...................................................................................................................... 5 2.4. Pædagogisk grundsyn og didaktiske metoder gennem studiet. ......................................... 5 2.5. Portfolio ............................................................................................................................ 6 2.6. SMTTE-modellen .............................................................................................................. 7 2.7. Dokumentationsportfolio ................................................................................................... 8

3. Problembaseret projektarbejde ................................................................................................ 9 3.1. Vejlederrollen i problembaseret projektarbejde ................................................................. 9 3.2. Studenterrollen i problembaseret projektarbejde ............................................................. 10

4. Informationskompetence ........................................................................................................ 10 5. Prøver og anvendte bedømmelsesformer .............................................................................. 11 6. Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet ........................................................................ 12

6.1 Mere om Deltagelsespligt: ................................................................................................... 13 6.2 Mere om Mødepligt .............................................................................................................. 13 6.3 Studieaktivitet - at være aktiv studerende ............................................................................ 14 6.4 Registrering af din deltagelse .............................................................................................. 15

7. Forudsætning for deltagelse i klinisk undervisning modul 12 .................................................. 15 8. Delehold & Studiegrupper ...................................................................................................... 16

8.1. Delehold ......................................................................................................................... 16 8.2. Studiegruppe .................................................................................................................. 16 8.3. Gruppekontrakt ............................................................................................................... 18 8.4. Ved uoverensstemmelse i studiegruppen ....................................................................... 18

9. Referencer ............................................................................................................................. 20 10. Bilag ...................................................................................................................................... 21

10.1. Vejledning omkring uddannelsen, læring og portfolio .................................................. 21 10.2. Oversigt over prøver på fysioterapeutuddannelsen, UCN ............................................ 27 10.3. Oversigt de samlede moduler og deres tematik ........................................................... 29

Aalborg, august 2011

3

1. Indledning

Den Nationale Studieordning for Fysioterapeutuddannelserne i Danmark omfatter 210 ECTS

point der rettes mod at skabe læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle

professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at fortsætte i

kompetencegivende videreuddannelse - se: www.ucn.dk/studieordning

I Studieordningens didaktiske tilgang står der at:

Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler

selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse og

endvidere understreges, at uddannelsen tilbyder lærings- og undervisningsformer, som

bygger på professionsområdets tætte sammenhæng mellem teoretiske kundskaber og

kropslige, håndværksmæssige og instrumentelle/tekniske færdigheder.

Endvidere står der at uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former

for situeret praksislæring med en stigende progression af krav til omfang, kompleksitet, ansvar og

selvstændighed. Desuden anføres det at Uddannelsen tager udgangspunkt i en studentercentreret

læringstanke med afsæt i den studerendes erfaringer og forforståelser. Ligeledes fremgår det at,

der fordres en aktiv indstilling til læring fra den studerende, der skal være indstillet på at deltage,

være engageret, eksperimentere, øve praksisfærdigheder og samarbejde i praksis og supplere sin

læring via skriftlige og elektroniske kilder (www.ucn.dk/Studieordning)

På denne baggrund tilrettelægges fysioterapeutuddannelsen ved UCN med en række centrale

pædagogiske og didaktiske omdrejningspunkter, der kort beskrives i dette tillæg til

studieordningen. Målet med tillægget er at sætte fokus på uddannelsens centrale pædagogisk

tænkning - og at du får en afklaring af det pædagogiske grundsyn og de didaktiske metoder, der

ligger til grund for studiet og struktureringen af uddannelsen.

2. Læringssyn og læringsmiljø

Uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi skaber en stor mulighed for udvikling af dine

personlige og faglige kompetencer - og udvikling af en professionsidentitet.

http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Fysioterapeutuddannelsen.aspx


4

Fysioterapeutuddannelsen ved UCN tilrettelægger uddannelsen ud fra en antagelse om, at

mennesket har værdi i sig selv og at mennesker evner at tage ansvar. Grundlæggende bygger

fysioterapeutuddannelsen på en forståelse af, at læring finder sted, når dine erfaringer mødes med

det fysioterapeutiske videns og kundskabsgrundlag og det kliniske felt. Vi betragter studerende

som aktive deltagere, hvorfor du er medansvarlig for din egen og andres læringsproces.

Du vil som fysioterapeut i professionelle sammenhænge komme tæt på andre mennesker, hvilket

stiller store krav til dine personlige kompetencer, og uddannelsen udfordrer ud over din viden,

derfor også dine emotionelle og kropslige kompetencer.

2.1. Læring som konstruktion.

Fysioterapeutuddannelsen anser læring som noget, der sker i dig i relationen med dine

medstuderende og undervisere - samt i den kontekst og det samfund, som uddannelsen er en del

af. Uddannelsens læringssyn er båret af en tanke om, at mennesket er nysgerrigt, søgende og

selvstændigt tænkende og at mennesket lærer på forskellige måder. Uddannelsen er derfor

tilrettelagt ud fra forskellige pædagogiske metoder, og din læring vægter en høj grad af

studenteraktivitet med inddragelse af dine og dine medstuderendes erfaringer (se også: 6.3.

Studieaktivitet).

2.2. Lærings – og studiemiljøet på Fysioterapeutuddannelsen ved UCN.

Begreberne læring og undervisning er tæt forbundne, men ikke desto mindre forskellige. På

fysioterapeutuddannelsen arbejder vi bevidst med denne forståelse i vores planlægning af

studieaktiviteterne og i facilitering af et innovativt lærings – og studiemiljø på UCN. Vi har fokus på

en fortsat udvikling af studiet, men også på den fysioterapeutiske profession i et nært samspil med

det omgivende samfund, internationale relationer og den nyeste viden indenfor området. Da

fysioterapeutuddannelsen er udviklingsbaseret og med forskningstilknytning, tilrettelægger vi

studiet med fokus på en undersøgende og eksperimenterende tilgang. I den sammenhæng råder

vi over forskellige professionslokaler - herunder bevægelaboratorium, øvelses- / bevægelsessale,

behandlingskabiner, IT-værksteder, bibliotek, undervisningslokaler og grupperum - alle med

adgang til trådløst netværk.

5

Vi vægter desuden samarbejdet med de øvrige sundhedsuddannelser ved UCN højt, hvilket du vil

opleve gennem konkrete studieaktiviteter på tværs af uddannelserne. Desuden vil du finde et aktivt

socialt studentermiljø med forskellige sociale og faglige arrangementer - fx fredags bar og fælles

fester.

2.3. Undervisere

Du kan finde kontaktinformation på de enkelte undervisere her

Underviserne på fysioterapeutuddannelsen har alle suppleret deres grunduddannelse med en

videreuddannelse på master, kandidat eller PhD-niveau. Der ud over har alle flere års erfaring fra

det sundhedsfaglige område bag sig og er i dag ansat som adjunkter og lektorer på uddannelsen.

Endvidere vil du undervejs gennem studiet møde en række eksterne undervisere med en

sundhedsfaglig baggrund.

Foruden grunduddannelsesaktiviteter varetager underviserne også udviklings- og

forskningsaktiviteter, samt anden undervisning – fx ved de Sundhedsfaglige Diplomuddannelser.

2.4. Pædagogisk grundsyn og didaktiske metoder gennem studiet.

Der er stor mangfoldighed i vores studiemetoder. Metoderne skal facilitere dine evner til at

være opsøgende og undersøgende i forhold til viden, faglige udfordringer og udvikling af en

professionsfaglig identitet. I et samfund præget af kompleksitet og hurtig forandring er det

endvidere vores intention at understøtte dine evner til at forholde dig observerende, analyserende

og reflekterende; hvilket er en del af de faglige kompetencer, en moderne profession efterspørges

på i dag.

Vi tror på at kompetencer udvikles gennem dialog, diskussioner og situeret læring. Viden skabes

og udvikles i et dynamisk samspil mellem teori og praksis, og når du reflekterer over samspillet

mellem teoretiske og kliniske kompetencer.

Målet med de pædagogiske metoder på fysioterapeutuddannelsen er at understøtte din læring

og kompetenceudvikling gennem arbejdet med studiemetoder og læringssituationer præget af en

høj grad af selvstyring. Vi ønsker hermed at skabe rum for udvikling af dine sociale kompetencer i

relation til konkrete opgaver, læring og innovation.

http://www.ucn.dk/Forside/Uddannelser/Fysioterapeut/Medarbejdere_på_uddannelsen.aspx

6

De bærende pædagogiske og didaktiske tilgange til at understøtte denne udvikling er på

fysioterapeutuddannelsen centreret omkring 2 centrale metoder: Portfolio og Problemorienteret

Projektarbejde. Desuden spiller Informationskompetence og internationalisering en

væsentlig rolle i både de kliniske og i de teoretiske elementer af studiet. For uddybning af den

internationale dimension - se www.ucn.dk/studier i udlandet.

2.5. Portfolio

En portfolio (betyder mappe) kan betegnes som et sted, der indeholder en præsentation af alt det

du har arbejdet med og beskrevet gennem uddannelsen. Portfolio er derfor et skriftligt lærings-

og dokumentationsredskab, der bygger på pædagogiske teorier om læring og refleksion. Målet

med anvendelse af portfolio på fysioterapeutuddannelsen er at understøtte din læring og

kompetenceudvikling gennem skriftlighed og refleksion.

Der findes flere typer portfolio og hver type defineres ud fra formålet med portfolio. På

fysioterapeutuddannelsen indeholder portfolio en læringsdel (læringsportfolio) og en

dokumentationsdel (dokumentationsportfolio).

Læringsportfolio vil udgøre afsættet for din individuelle studieplan og udgør dermed det styrings-,

refleksions og evalueringsredskab du kan anvende i arbejdet med studieordningens læringsmål -

samt i forbindelse med udvikling af nye kompetencer. Du kan fx bruge læringsportfolio til at

blive bevidst om din egen måde at lære på

blive bevidst om dine egne faglige og personlige kompetencer

blive bevidst om brugen af læringsmål i processen med at opnå personlige og faglige

kompetencer

formulere relevante og betydningsfulde mål for dig og din uddannelse

evaluere opstillede mål

Dit arbejde med læringsportfolio sker i samspil med dine medstuderende, modulansvarlige og de

kliniske undervisere - og vil tage afsæt i de læringsmål, der er beskrevet i modulbeskrivelserne.

Læringsportfolio struktureres ud fra SMTTE-modellen.

http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Studier_i_udlandet.aspx

7

2.6. SMTTE-modellen

Som metode til at understøtte læringsportfolio anvendes SMTTE-modellen (i daglig tale kaldet

’SMiTTE-modellen’). Som studerende vil du skulle bruge SMTTE-modellen som en gennemgående

metode til at strukturere din læringsportfolio og dermed dokumentere din lærings og

refleksionsproces. SMTTE-modellen bliver således både en styrings og evalueringsmetode.

SMTTE dækker over begreberne Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering og din

portfolio struktureres ud fra disse kategorier. Sammenhæng er et centralt område, der svarer til

’status’ og er dit udgangspunkt for din udvikling – fx hvilken baggrund, erfaringer og hvilke

forudsætninger og rammer har du som studerende, der kan inddrages i planlægningen af

kommende læringsaktiviteter? Her i indgår også den fysiske, formelle og organisatoriske kontekst.

Herudfra reflekterer du over hvilke læringsmål du vil sætte dig? Er der andre relevante mål -

personlige eller faglige? Hvilke tiltag kan bidrage til at bringe dig tættere på dine målsætning(er)?

Hvilke tegn indikerer, at du flytter dig mod målet/målene? Hvordan kan og hvornår skal processen

evalueres med henblik på om du er på rette vej mod dine mål.

SMTTE

model

evaluering tegn

tiltag læringsmål

sammenhæng

8

SMTTE-modellen.

Referencer:

Hiim og Hippe (1999) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal

Andersen FB (2000) Tegn er noget vi bestemmer. Evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-modellen. DLH.

Forskellige typer læringsmål

Uddannelsen til fysioterapeut indeholder kompetencer, som omfatter mere end kun den teoretiske

viden og praktiske handlen. Derfor kan dine læringsmål i din portfolio med fordel opdeles i faglige

kompetencer og personlige kompetencer. Dine faglige kompetencer tager afsæt i beskrevne

læringsmål, som bla. kan opnås gennem tilegnelse af teoretisk viden og øvelser; hvor dine

personlige kompetencer i højere grad er centreret om det, du ikke umiddelbart kan læse dig

til. Personlig udvikling bygger for en stor del på selvoplevelse, vejledning og eftertanke, hvilket

gradvist vil ske gennem studiet - både i den kliniske undervisning og når du befinder dig på

uddannelsesinstitutionen.

Udarbejdelse af læringsportfolio er en forudsætning for deltagelse i modulprøverne på modul

1 – 4. Herefter vil din læringsportfolio primært være tilknyttet selvvalgte områder og den kliniske

undervisning på modul 7, 9 og 12. Læringsportfolio benyttes i den kliniske undervisning som afsæt

for start- og slutsamtalen i samarbejde med din kliniske underviser.

I modulerne 5, 6, 8, 10, 11, 13 og 14, som ikke indeholder klinisk undervisning, kan du derfor med

fordel arbejde selvstændigt med læringsportfolio i forhold til din egen læring og udvikling.

Hvert hold har en modulansvarlig, som i modul 1 – 4 løbende har vejledning med dig og dit hold.

Læringsportfolio udgør her udgangspunktet for vejledningssamtalerne.

2.7. Dokumentationsportfolio

Portfolio indeholder også en dokumentationsdel. Dokumentationsdelen består af de skriftlige

opgaver du vælger at lægge ind løbende fra de forskellige moduler. Det kan være modulprøver,

udviklingsprojekter, arbejdsproces fra klinisk undervisning mm. På den måde samler du de

produkter du har udarbejdet og kan dermed dokumentere din faglige udvikling. Samtidig vil du selv

kunne få et overblik over din faglige udvikling gennem uddannelsen.

9

3. Problembaseret projektarbejde

Problembaseret Projektarbejde har sit afsæt i Problem Baseret Læring (PBL), der kan udmøntes i

mange varianter og med større eller mindre betoning af de centrale elementer deltagerstyring og

problemorientering.

På fysioterapeutuddannelsen vægter vi den problemorienterede tilgang gennem arbejdet med

cases/opgaver og i projekter. De problembaserede projekter rummer den højeste grad af

deltagerstyring og problemorientering. Intentionen med den problemorienterede tilgang er at

styrke dit læringsudbytte i relation til at:

forberede dig til og anvende vejledning

indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere

være opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende

formulere og argumentere problemfelter indenfor det fysioterapeutiske, det

sundhedspædagogiske og det sundhedsvidenskabelige område

anvende uddannelsens videns- og kundskabsområder til at belyse og bearbejde aktuelle og

relevante problemstillinger

metodisk tilgang til problemfeltet, herunder skriftlig og mundtlig formidling

forholde dig kritisk til såvel projektets produkt, proces, din læringsproces samt metodevalg

Problembaseret projektarbejde er centreret omkring din læring gennem selvstændig udforskning

af konkrete og meningsfyldte problemstillinger og derigennem udvikle kompetencer til

selvstændig problemløsning.

3.1. Vejlederrollen i problembaseret projektarbejde

I Problembaseret Projektarbejde har vejledning en central rolle i forløbet. Vejledningen er båret af

ønsket om at:

understøtte udviklingen af et godt læringsmiljø

facilitere din læring i problemløsningsprocessen

stimulere dig til selvstyret læring – både i relation til ansvar og styring

10

understøtte sociale læringsprocesser og et konstruktivt samarbejde

understøtte innovation og udvikling

understøtte at du og din studiegruppe gradvist overtager de funktioner som vejlederen har, i

et tempo, som gruppen rummer kompetence til det

Vejlederen vil generelt have fokus på projektforløbet og læringsprocessen, og følgende 4 centrale

områder vil altid indgå:

1. Indhold i projektet

2. Arbejdsmetode og proces

3. Gruppedynamik og -samspil

4. Læring og metakognition

3.2. Studenterrollen i problembaseret projektarbejde

Det er væsentligt at du indgår aktivt og konstruktivt i det problembaserede projektarbejde. Der er

fokus på at du, som studerende, arbejder hen mod selvstændigt at kunne:

formulere relevante problemstillinger

formulere mål for projekter og din egen læring

planlægge det videre forløb med projekter og din egen læring

organisere din og studiegruppens arbejds- og gruppeproces

Endvidere er målet at du evner at inddrage relevante teorier og metoder til en analyse af forskellige

problemstillinger - samt evner at reflektere over og formidle såvel projekters indhold, proces,

konklusioner og perspektiver.

4. Informationskompetence Fysioterapeutuddannelsen tager afsæt i UCN´s overordnede strategi og målsætning for arbejdet

med udvikling af informationskompetence. Vores anvendelse af begrebet informationskompetence

dækker således over en bred forståelse, der rummer såvel viden, færdigheder og holdninger. Vi

sigter derfor mod at uddanne dig til en fysioterapeut, som er en kompetent innovativ problemløser

– og hvor du har basis i en stærk professionsidentitet, der tager afsæt i faglig udvikling,

evidensbaseret praksis og forskning.

11

Informationskompetence vil således være et gennemgående omdrejningspunkt i hele dit

studieforløb og det vil foregå i et tæt samarbejde mellem de kliniske - og de teoretiske elementer af

uddannelsen samt biblioteket.

For at du kan være i frontlinjen med hensyn til håndtering af viden, kritisk vurdering af viden samt

udviklingen af ny viden, kræver det, at du som studerende aktivt arbejder med dine kompetencer

indenfor opsøgning af viden og metoder hertil. Målet er at du som studerende skal:

kunne erkende behovet for information samt afdække karakter og omfang af den

information, der er behov for

have metoder og kompetence til at søge information og håndtere videndeling

finde den nødvendige information effektivt og kompetent

kritisk kunne vurdere informationen og informationssøgeprocessen

kunne organisere den information, der er indsamlet, udviklet eller genereret

anvende tidligere og ny information til at konstruere ny viden eller skabe en ny forståelse

erkende behovet for en fleksibel og omskiftelig tilgang til informationsbehovet

5. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Du kan se hvornår du skal op til prøve/omprøve på www.ucn.dk/prøveoversigter

Fysioterapeutuddannelsen er opbygget omkring 14 moduler. Modulerne starter i henholdsvis uge

6/35 og 17/46. Hvert modul har en varighed af 10 uger og der tilstræbes en uges studiefrihed

mellem hvert modul. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være placeret omprøver eller

anden studieaktivitet i ugerne mellem modulerne.

I alle 14 moduler bedømmes du individuelt og med afsæt i udvalgte dele af Læringsudbytte, der er

beskrevet under de enkelte modulbeskrivelser. Fysioterapeutuddannelsen følger den Nationale

Studieordnings beskrevne retningslinjer med hensyn til om prøven skal bedømmes med intern eller

ekstern censur – se www.ucn.dk/studieordning. Endvidere er prøverne og bedømmelsen forankret

i Eksamensreglementet ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University

College Nordjylland, som du kan se og downloade på www.ucn.dk/eksamensreglement



http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Praktiske_oplysninger.aspx

12

Til nogle af prøverne skal du opfylde bestemte forudsætninger for at kunne deltage i selve

prøven - fx aflevere læringsportfolio, deltage i bestemte læringsaktiviteter eller opfylde en vis grad

af fremmøde. Du kan læse mere om dette i de enkelte modulbeskrivelser – se også

www.ucn.dk/find dit hold.

6. Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet På fysioterapeutuddannelsen ønsker vi at hjælpe dig med at optimere dit studie. Det gør vi ved at

opstille milepæle, der fungerer som vejledende måleredskaber ift. dine studieaktiviteter. Formålet

med milepæle er således af pædagogisk karakter og hensigten er, at hvis du af en eller anden

grund ikke kan overholde en milepæl, tilbydes du hjælp og vejledning hurtigst muligt.

Vejledningen vil fx kunne indeholde en gennemgang af dine studievaner, eller hvilke muligheder du

har for at optimere sammenhængen mellem dit studieliv og dine andre interesseområder.

Milepæle på fysioterapeutuddannelsen vil typisk have en overordnet karakter af deltagelsespligt

/mødepligt og/eller beståelse af specifikke moduler. Din opfyldelse af

deltagelsespligt/mødepligt kan desuden være en forudsætning for at du kan deltage i

modulprøven/klinisk prøve på det pågældende modul – eller fortsætte dit studieforløb på

uddannelsen1.

Vær opmærksom på, at deltagelsespligt til studieaktiviteter og mødepligt til undervisning er ikke det

samme. Der skelnes derfor mellem deltagelsespligt og mødepligt. Deltagelsespligt omfatter pligt

til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen – fx pligt til at

deltage i undervisningsaktiviteter tilrettelagt af undervisere på fysioterapeutuddannelsen eller det

kliniske undervisningssted. Deltagelsespligt anses derfor ikke som identisk med mødepligt, idet

deltagelsespligt også omfatter pligt til at aflevere opgaver, portfolio, arbejdsproces mm. Mødepligt

handler alene om din fysiske tilstedeværelse til undervisningen, hvor evt. fravær registreres i

antal timer/dage. Deltagelsespligt anses på den baggrund som et videre begreb end mødepligt.

På fysioterapeutuddannelsen er der deltagelsespligt til alle undervisningsaktiviteter, men ikke

generel mødepligt til undervisningen der foregår på UCN (se også: Registrering af din deltagelse).

Der er både deltagelsespligt og mødepligt til den kliniske undervisning.

1 I Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, 1. februar 2010, Den Nationale Studieordning

fremgår det nærmere regelgrundlag for om prøveforudsætninger.


13

6.1 Mere om Deltagelsespligt:

Fysioterapeutuddannelsen baserer sig bla. på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser,

der retter sig mod videns former, som er proces og handlingsorienterede. Dette kræver din

tilstedeværelse og din aktive deltagelse som forudsætning for at opnå et tilstrækkeligt

læringsudbytte og opnåelse af de beskrevne læringsudbytter. Din aktive deltagelse i

undervisningen medvirker desuden til at højne undervisningens faglige og pædagogiske niveau.

Ved deltagelsespligt forstås derfor at du skal være til stede og aktivt medvirke i dit eget og

dine medstuderendes læringsforløb. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan medføre,

at du ikke kan indstilles til modulprøven – og i værste fald at din indskrivning på uddannelsen

ophører2 (se også: Manglende studieaktivitet).

6.2 Mere om Mødepligt

Mødepligt relaterer sig til den kliniske undervisning. Den kliniske underviser attesterer overfor

uddannelsen, at du har været til stede i den kliniske undervisning i det beskrevne omfang. Den

kliniske undervisers attestation er en forudsætning for at du kan indstilles til modulprøven i det

pågældende modul3. Manglende opfyldelse af mødepligten kan medføre, at du ikke kan indstilles

til modulprøven – og i værste fald at din indskrivning på uddannelsen ophører4 (se også:

Manglende studieaktivitet).

Læs mere om mødepligt i Klinisk Undervisning – tillæg til Studieordningen

I modulbeskrivelserne for de enkelte moduler kan du orientere dig om, hvordan deltagelsespligt og

mødepligt indgår i det pågældende modul.

2 Jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, § 13, stk. 2 – og ¨

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0 3 Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0

4 Jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, § 13, stk. 2 – og

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0


14

6.3 Studieaktivitet - at være aktiv studerende

På fysioterapeutuddannelsen indeholder studieaktivitet 3 væsentlige elementer:

1. Deltagelse i modulprøve

2. Overholdelse af deltagelsespligten

3. Overholdelse af mødepligten

At være aktiv studerende indebærer derfor:

at du indenfor det seneste år har deltaget i og bestået en modulprøve

at du er til stede og deltager aktivt i de undervisningsaktiviteter, der indgår som en del af

uddannelsen – herunder også rettidig aflevering af skriftlige opgaver og portfolio

(deltagelsespligt)

at du overholder rammerne for fremmøde, hvor det er beskrevet i Studieordningen for

fysioterapeutuddannelsen (mødepligt)

OBS! Manglende studieaktivitet:

Du skal være opmærksom på at din indskrivning på fysioterapeutuddannelsen ved UCN kan

bringes til ophør, hvis enten:

Du ikke indenfor det seneste år har været studieaktiv på uddannelsen5

Du ikke har deltaget i modulprøver, der ligger på første studieår6

Du ikke har bestået modulprøverne på første studieår inden udgangen af dit andet

studieår7

Du ikke har gennemført din uddannelse indenfor 6 år efter studiestart8

Du ikke har været til stede og opfyldt deltagelsespligten i den teoretiske og/eller praktiske

undervisning9 (Se også: Mere om Deltagelsespligt)

Du ikke har opfyldt deltagelsespligten og/eller mødepligten i den kliniske undervisning10 (Se

også: Mere om deltagelsespligt / Mere om Mødepligt)

5 Adgangsbekendtgørelsen, februar 2011, § 34

6 Eksamensreglement, august 2011, afsnit 2.2



9 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0

10 Klinisk undervisning – tillæg til den nationale studieordning, august 2010

15

Perioder hvor du ikke har været studieaktiv på grund af barsel, adoption, værnepligt eller

dokumenteret sygdom medtælles ikke. Du kan læse mere om manglende studieaktivitet på

www.ucn.dk/studieophør

OBS! Hvis du af en eller anden grund ikke kan overholde kravet til studieaktivitet, skal du til at

kontakte din studievejleder på fysioterapeutuddannelsen for nærmere vejledning om dine

muligheder – se også www.ucn.dk/studievejledning

6.4 Registrering af din deltagelse

Uddannelsen kan foranledige særskilt registrering af studerendes deltagelse i undervisningen

på UCN. Når dette sker orienteres du om rammerne for registreringen på ITSL.

Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en

studerende sig grænsen for overskridelse af deltagelsespligten, varsles den studerende om mulige

konsekvenser.

7. Forudsætning for deltagelse i klinisk undervisning modul 12 På grund af de stigende indholdsmæssige krav i den kliniske undervisning, anser uddannelsen det

for nødvendigt, at du har tilegnet dig kompetencer og behersker krav på lavere niveauer, førend du

kan gå videre i den kliniske undervisning på højeste niveau. Som en forudsætning for at du kan

deltage i klinisk undervisning på modul 12, skal du derfor have gennemført og bestået modul 5 -

9 (begge inkl.).

OBS! Hvis du af en eller anden grund ikke har gennemført og bestået modul 5 - 9, skal du til at

kontakte din studievejleder på fysioterapeutuddannelsen for nærmere vejledning om dine

muligheder – se også www.ucn.dk/studievejledning

http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Studievejledning/Studieophør.aspx

http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Studievejledning/Åbningstider_og_kontaktinfo.aspx

http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Studievejledning/Åbningstider_og_kontaktinfo.aspx

16

8. Delehold & Studiegrupper

Fys.uddannelsen ønsker at studerende er tilknyttet en studiegruppe, således at der i

undervisningen kan lægges opgaver mm. ud til bearbejdelse i grupperegi. Desuden har

uddannelsen erfaret, at specielt nye studerende kan have glæde af tilknytning til en mindre gruppe.

Studiesekretæren bruger oversigter over delehold til udarbejdelse af eksamensplaner mm., hvorfor

det er vigtigt at oversigterne over de forskellige delehold hele tiden er opdateret på ITSL.

8.1. Delehold

Det enkelte hold deles op i to lige store grupper á ca. 30 studerende.

Etablering af delehold koordineres med studiesekretæren.

Delehold laves af den modulansvarlige underviser for modul 1 ca. 3 uger før uddannelsens start og

uploades til ITSL. Studiesekretæren orienteres om fordelingen af deleholdene.

Deleholdene er faste gennem 1. og 2. modul, hvorefter studerende kan ansøge om overflytning til

andet delehold, hvor der er rimelige forhold der begrunder dette. Fra modul 3 – 14 er deleholdene

faste. Studerendes ønske om at skifte delehold kan her kun imødekommes, hvor der foreligger

særlige omstændigheder. Uddannelsen kan dog altid ændre på deleholdene, så de fremstår

fordelingsmæssigt lige.

Ved til - eller afgang på holdet opdaterer studiesekretæren, i samarbejde med studievejlederen,

deleholdene på ITSL.

8.2. Studiegruppe

En studiegruppe består typisk af 6 – 8 studerende fra samme delehold, som i studieforløbet kan

varetage arbejdet med en opgave relateret til de enkelte fag på uddannelsen. Studiegruppen

betragtes som et læringsrum for videndeling og egen læringsproces - og gruppen vælger selv

hvordan den vil organisere sig ift. evt. deling af gruppen, hvor dette kan være hensigtsmæssigt

eller ønskeligt.

17

En studiegruppe har en levetid på ét modul, hvorefter der etableres nye studiegrupper efter

nedenstående procedure.

I prøvesammenhænge anbefaler uddannelsen at de studerende henter inspiration og arbejder med

videndeling i studiegruppen. I modul 4 og 5, hvor der til modulprøven skal udarbejdes og afleveres

et gruppefremstillet produkt, udarbejdes modulprøven i studiegruppen.

Modul 1:

Studiegrupperne laves af den modulansvarlige underviser for modul 1 ca. 3 uger for studiestart.

Studiegrupperne uploades til ITSL for de respektive hold. Studiesekretæren orienteres om

fordelingen af studiegrupperne.

Modul 2:

Den modulansvarlige underviser danner nye studiegrupper, som meldes ud til de studerende på

holdets ITSL senest 1 uge før modulets start. Dannelsen af nye studiegrupper koordineres med

den modulansvarlige på modul 1, samt de vejledere der har kommenteret LPF på modul 1.

Modul 3:

Den modulansvarlige underviser og holdet sikrer i fællesskab etablering af nye studiegrupper.

Studiegrupperne skal være dannet senest 5. studiedag i modulet og modulansvarlige sikrer upload

til ITSL. Der kan være pædagogiske overvejelser fra uddannelsens side der berettiger, at

uddannelsen fastsætter rammerne for etablering af studiegrupperne.

OBS – se også dannelse af studiegrupper for modul 4

Modul 4:


Studiegrupperne vil i dette modul være på 3 – 6 studerende - og de skal være dannet senest 2

uger før afslutningen af modul 3. Den modulansvarlige sikrer at studiegrupperne uploades til

holdets ITSL. Der kan være pædagogiske overvejelser fra uddannelsens side der berettiger, at


OBS - modulprøven udarbejdes i dette modul i studiegrupperne.

18

Modul 5:

Studiegrupperne (projektgrupperne) dannes centralt fra af den overordnede modulansvarlige for

det tværprofessionelle modul - og meldes ud til holdet senest den 5. studiedag i modulet. Der kan

være pædagogiske overvejelser fra uddannelsens side der berettiger, at uddannelsen fastsætter

rammerne for etablering af studiegrupperne.

OBS - modulprøven udarbejdes i dette modul i projektgrupperne.

Modul 6:


Studiegrupperne skal være dannet senest 5. studiedag i modulet og den modulansvarlige sikrer

upload til ITSL. Der kan være pædagogiske overvejelser fra uddannelsens side der berettiger, at


Modul 7 – 14:

Holdet afklarer med den modulansvarlige underviser om det skal etableres studiegrupper. Hvor

dette er tilfældet gælder det, at den modulansvarlige underviser og holdet i fællesskab sikrer

etablering af nye studiegrupper. Hvor der etableres studiegrupper skal den modulansvarlige sikre

upload til ITSL.

8.3. Gruppekontrakt

I modul 1 – 4 skal studiegrupperne udarbejde en gruppekontrakt11. Gruppekontrakten uploades til

holdets ITSL.

8.4. Ved uoverensstemmelse i studiegruppen

Hvis en studiegruppe ikke fungerer hensigtsmæssigt, er det studiegruppens, de enkelte

medlemmers eller den modulansvarlige undervisers opgave at belyse dette. Den modulansvarlige

underviser eller vejleder for gruppen er primær kontaktperson for studiegruppen.

Den modulansvarlige underviser eller vejleder indkalder gruppen til en uformel drøftelse for

afdækning af problemets karakter med afsæt i gruppekontrakten.

11

Gruppekontrakten udarbejdes efter skabelon for gruppekontrakt – se ITSL.

19

Skønnes problemstillingen at være af personlig karakter, indkalder den modulansvarlige underviser

de enkelte studerende til samtale - og den modulansvarlige underviser orienterer studievejlederen

om situationen.

Ved uoverensstemmelse i en studiegruppe skal den modulansvarlige underviser aftale et

opfølgende møde med studiegruppen for at drøfte status og udvikling siden sidste møde.

Hvor den modulansvarlige underviser eller vejleder skønner det nødvendigt, inddrages

studievejlederen.

20

9. Referencer

Andersen, F 2005. Splinter af en lærende skole. Tegn er noget vi bestemmer. Danmarks Lærerhøjskole, Århus.

BEK nr 831 af 13/08/2008, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. Studieordning findes som bilag 2 side 6 i Bekendtgørelsen.

Biggs, JB 1999, Teaching for quality learning at university. Buckingham: The Open University Press.

Bjerg, C 2000, Udvikling af informationskompetence I uddannelsessystemet. UVM Tidsskrift 9/2000.

Bowden, J og Marton, F 1998, The University of Learning - beyond Quality and Competence in Higher Education. London: Kogan Page.

Bound, D 2001, Peer-learning in professions and higher education .

Carney, S 2004, The professional development of teachers. I Hjort K. (red) De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag, Gylling.

Dale LE, 1999, Pædagogik og professionalitet. Århus, Klim.

Doyle, CS 1992, Outcome measures for information literacy within the National Educational Goals of 1990. Final report to National Forum on Information Literacy. Summary of findings: National Forum on Information Literacy s. 8. ED351033.

Eksamensreglement ved UCN, august 2011

Ellmin R, 1996, Portfoliomodellen - En måde at lære og tænke på. Gyldendal Uddannelse

Hermansen, M 1996, Læringens univers, Klim.

Hiim H. og Hippe E 1998, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal Undervisning. Haslev.

Illeris, K 2007, Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Jarvis, P 1995, Adult and continuing education. – theory and practise. Routledge London

Klinisk Tillæg – Studieordning 2008

Kvale, S og Nielsen, K 2002, Mesterlære-læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag, Viby.

Larsen, V og Andersen, OD 1994, ProblemBaseret Læring – en anden måde at tænke uddannelse på. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. [17.06 2008], Lokaliseret på http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.html

Lund, B (red) 2008, Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv, Aalborg Universitetsforlag

Lund, B 2003, Elektronisk portfolio i et læringsteoretisk og uddannelsespolitisk perspektiv. I: IT og læringsperspektiver. København, Alinea.

Olsen, PB og Pedersen, K 1997, Problemorienteret Projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag 1997.

Pettersen, RC 2001, Problembaseret læring. Dafolo Forlag.

Segerstad, Å 1999, Voksenpædagogik - at iscenesætte voksnes læring. Klim.

Weber, K 2004, Videnskab eller hverdagsbevidsthed? I Hjort K.(red) De professionelle- forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag, Gylling.

Spitzer, K 1998, Information Literacy. Essential Skills for the information Age. ERIC, New York.

http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.html

21

10. Bilag

10.1. Vejledning omkring uddannelsen, læring og portfolio

Modul 1

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde Helt hold / Delehold

Modulansvarlig + Studievejleder.

4 t/modul Uddannelsens opbygning, sammenhænge og pædagogiske principper

Modulets opbygning, indhold og mål (modulbeskrivelsen)

Obligatorisk litteratur

Delehold/studiegrupper

Kommunikationsplatform (ITSL, webmail)

Evt. Husregler - brug af mobil i timerne, facebook i timerne etc.

Gruppe-vejledning

Studiegrup. Modulansvarlig + Studievejleder

1.5 t/grp Studievalg

At være studerende

Studieteknik LPF Studerende Underviser 30 min/LPF Individuel skriftlig tilbagemelding

på ITSL med fokus på forståelse af LPF og brug af SMTTE-model.

DokPF

Studerende Underviser Opgavebesvarelser, arbejdsproces og projekter i modulet samt modulprøven.

Klinisk uv.

Studerende Klinisk underviser

LPF danner udgangspunktet for den studerendes start- og slut samtale med den kliniske underviser og med afsæt i SMTTE-modellen.

Modul 2

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus


Modulansvarlig + evt. anden underviser

3 t/modul Modulets opbygning, indhold og mål

Studiekompetence Gruppe- vejledning

Studiegrp. Modulansvarlig + studievejleder

1.5t/grp Klinisk undervisning & LPF

Studiekompetencer

Gruppeprocesser

22

Trivsel

LPF

Studiegrp. Underviser

1.5 t/grp Mundtlig tilbagemelding med afsæt i de studerendes LPF:

Forståelse af LPF

Brug af SMTTE-model

Læringsmål og tilrettelæggelse af læring i den kliniske undervisning

DokPF. Studerende Opgavebesvarelser, arbejdsproces og projekter i modulet

Besøg af Studenter-studievejl.

Studerende SSTV 1 t/modul

Fortæller om egne oplevelser gennem studiet – herunder erfaring med studieaktiviter

Klinisk uv. Studerende Klinisk underviser

Læringsportfolien danner udgangspunktet for den studerendes start- og slut samtale med den kliniske underviser og med afsæt i SMTTE-modellen.

Eksamenstekn. Studerende Studievejleder 1 t/hold Tilbud til studerende med fokus på eksamensteknik og eksamens-angst

Modul 3

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde

Helt hold / delt hold



Projektarbejde

Studiekompetence LPF

Stud.grp. Underviser

1 t/grp. Med afsæt i den studerendes LPF drøftes følgende:

LPF og projektarbejde

Brug af SMTTE-model

Rollen som sundheds-professionel

Erfaringsudveksling omkring tilrettelæggelse af læring

DokPF Studerende Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven.

23

Modul 4

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde

Helt hold / Delehold



Studiekompetence

Klinisk undervisning LPF

Studerende Underviser

1 t/delehld. Den studerende tager afsæt i egen underviser- og behandlerrolle på baggrund af den kliniske praksis

Klinisk undervisning

Studerende Klinisk underviser

Med afsæt i LPF reflekterer den studerende ved start og slutsamtalen over egen underviser- og behandlerrolle

DokPF

Studerende Opgavebesvarelser, arbejdsproces og projekter i modulet samt modulprøven.

Modul 5

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde

Helt hold / Delehold


1t/modul Modulets opbygning, indhold og mål

Studiekompetence

LPF

Studerende Den studerende viderefører selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i tværfagligt samarbejde.

DokPF Studerende Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven.

Modul 6

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus




Studiekompetence

LPF

Studerende Den studerende viderefører selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet.

Dok.PF Studerende Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven.

24

Modul 7

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus


Modulansvarlig + anden underviser


Studiekompetence LPF Studerende Klinisk

underviser LPF danner udgangspunkt for den

studerendes start- og slutsamtale med den kliniske underviser og med afsæt i SMTTE-modellen.

Centrale emner vil være konkrete praksissituationer, hvor fokus er på den studerendes refleksion over egen faglig og personlig udvikling – herunder kommunikative og relationelle kompetencer.

DokPF

Studerende Opgavebesvarelser, arbejdsproces og projekter i modulet samt modulprøven.

Modul 8

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus




Studiekompetence LPF Studerende Den studerende viderefører

selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet

DokPF Studerende Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven

Modul 9

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde Helt / Delehold



Studiekompetence

LPF Studerende Klinisk underviser

LPF danner udgangspunkt for den studerendes start og slutsamtale med den kliniske underviser og

25

med afsæt i SMTTE-modellen.

Centrale emner vil være konkrete praksissituationer, hvor fokus er på den studerendes refleksion over egen faglig og personlig udvikling – herunder klinisk ræsonnering og tilrettelæggelse af rehabiliterings-forløb.

DokPF Studerende Opgavebesvarelser, arbejdsproces og projekter i modulet samt modulprøven.

Modul 10

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus





selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet

DokPF. Studerende Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven

Modul 11

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus




Studiekompetence

LPF Studerende Den studerende viderefører selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet


Modul 12

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

LPF Studerende Klinisk underviser

LPF danner udgangspunkt for den studerendes start og slutsamtale med den kliniske underviser og

26

med afsæt i SMTTE-modellen.

Centrale emner vil være konkrete praksissituationer, hvor fokus er på den studerendes refleksion over egen faglig og personlig udvikling – herunder klinisk ræsonnering og tilrettelæggelse af rehabiliterings-forløb.

Dok.PF. Studerende Skriftligt materiale udarbejdet i relation til den kliniske undervisning.

Modul 13

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde Helt hold / delt hold




selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet – og en fremtidig professionsudøvelse


Modul 14

Deltagere

Vejleder

Tidsramme

Fokus

Holdmøde Hel hold / delt hold




selvstændigt arbejdet med LPF med afsæt i de beskrevne læringsmål for modulet – og med henblik på den fremtidige professionsudøvelse

DokPF.

Studerende

Opgavebesvarelser og projekter i modulet samt modulprøven.

27

10.2. Oversigt over prøver på fysioterapeutuddannelsen, UCN

1. modul Intern prøve

Skriftlig aflevering


Praktisk og mundtlig fremlæggelse

3. modul Intern prøve (2-delt)

Del 1) skriftlig anatomi (elektronisk)

Del 2) skriftlig aflevering

4. modul Ekstern prøve

Mundtlig og praktisk fremlæggelse på baggrund af

skriftlig aflevering


Mundtlig fremlæggelse på baggrund af skriftlig

aflevering

6. modul Intern prøve (2-delt)

Del 1) skriftlig sygdomslære (elektronisk)

Del 2) skriftlig aflevering (elektronisk)


Skriftlig aflevering på baggrund af klinisk

ræsonnering over selvvalgt patientforløb


Praktisk og mundtlig fremlæggelse

9. modul Intern klinisk prøve


Mundtlig teoretisk fremlæggelse på baggrund af

en skriftligt aflevering



28

12. modul Ekstern klinisk prøve




Skriftligt bachelorprojekt + mundtlig fremlæggelse

Se mere om placering af de enkelte modulprøver på www.ucn.dk/prøveoversigt

29

10.3. Oversigt de samlede moduler og deres tematik

pædagogisk grundsyn og retningslinier - ucn.dk · 3 1. indledning den nationale studieordning for...

Documents