palle ørbæk - a · pdf filefremtidens arbejdsmiljø 9kontinuitet –...
TRANSCRIPT
BarSeminarOdense 7/12 2005
Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø
Palle ØrbækDirektør, speciallæge, dr.med.
Fremtidens arbejdsmiljø
Kontinuitet– Status quo i mange job, mange år frem i tiden– Stort antal kendte risici, som vi fortsat skal håndteres,
fx nedslidning fysisk og psykisk
Skal ses bredt, fx:– Påvirkninger– Samspil– Ledelse– Organisering– Fleksibilitet
Forandringer nu og i fremtiden
Globalisering med hård konkurrenceStørre krav til viden og uddannelseHastig teknologisk udvikling– kommunikation og information– bioteknologi– nanoteknologiFlere job i service- og plejesektorenFlere ældre i og uden for arbejdsstyrkenFlere danskere med anden etnisk baggrund i arbejdsstyrken
Konsekvenser nu og i fremtiden
Flere/mange forskellige job gennem livetVoksende krav (tidspres, kvalitet, emotionelt)Grænseløshed for arbejdet i tid og pladsNy teknologi med bl.a. nanopartiklerStøj som påvirker koncentration og tankevirksomhedMangel på fysisk aktivitetFravær med uklar sammenhæng med diagnosticeret sygdomMangel på (kvalificeret) arbejdskraftUsikkerhed om ens indsats er en god nok
24/7 samfundet
Øgede krav på produktivitetKvoten mellem prisen arbejdskraft og kapital omkostningerneØkonomisk effektivitetKonkurrence24 timers samfundetGlobalisering
Nogle udfordringer
Påvirke de virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophørOperationalisere begrebet ”stress” til forebyggende aktiviteterTilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne
Flere udfordringer
Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne
Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde
Yderligere udfordringer
Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør
Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet
Nogle opgaver i fremover
Hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø i forhold til fremtidens organisations- og ansættelsesformer?– selvledelse, individualisering, distancearbejde – konsulentlignende betingelser
Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket?– informations- og kommunikationsteknologi– bioteknologi– nanoteknologi
Balance mellem Arbejde, Familieliv og menneskets Biologi
Stigende krav om fleksibilitet og produktivitet med mulighed for, eller krav om arbejde døgnet rundt
24 timer alle ugens 7 dage, 24/7 samfundet– lange arbejdsdage inkl. pendling– grænseløst arbejde– ubalance mellem arbejde og familieliv – for lidt søvn og mangel på tid– nedslidning??
0
5
10
15
Kvinder Mænd
%
år
Andelen der ”ofte” er stressede
19871990
199420001985
19911995
2000
Aldersgruppe: 16 år og derover.Kilde: DIKE/SIF.
6,2 6,67,4
8,3
5,4 5,4 6,0
7,6
Stress hos voksne danskere1987 - 2000
6,8
12,3
8,1
1,8
0
5
10
15
16-24 25-44 45-66 67+
Kvinder Mænd
5,4
11,0
7,7
1,0
%Andelen der ”ofte” er stressede
alder
Kilde: DIKE/SIF 2003
Stress hos voksne danskere2000
Kognitiv aktiveringsteori
Ubalance– Det som forventes– De muligheder som
findes
Der savnes noget for at jeg kan klareopgaven!
ALARMmanglende kontrolKan ikke håndtere situationen
Vores fortolkning afgør vores reaktion
Trussel– vrede, rædsel,
ulyst, uro
Udfordring– engagement,
interesse, aktivitet
Neutral, ubetydelig – lav reaktion,
fornægtelse?
Opgavernes intensitet
Fysiologisk og Psykologisk tilpasning
Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet)
Nedslidningfysisk – psykisk
Sygdom
Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet)
TræningLæring
Trivsel Godt helbred
Psykisk arbejdsmiljøog effekter
Arbejdets indhold
Arbejdetsorganisering
Interpersonelle forhold
Krav og belastninger
Fælles ressourcer
Helbred
Trivsel
Produk-tivitet
Individualitet
Stressor
Følsomhed
UretfærdighedTrussel
KatastrofeTidspres
Skade/tab
Stressor
Person A Person B
Intensitet
Stressor - HelbredKæden
kravkravopgaveopgave
opfattelseopfattelsebedømningbedømning
emotionelemotionelfysiologiskfysiologiskresponsrespons
stressaktiveringstressaktivering
forsvar
håndteringforventning
TrivselTrivselHelbredHelbred
Aktivering - restitutionFysiologisk respons
stress
aktivitet restitution
Tid
Kroppens speeder: Kamp og flugt
Overlevelse på kort sigtkroppens ’speeder’ presses i bundpuls – blodtryk – hjerte – muskleradrenalin – kortisolblodsukker – blodfedtkoagulation - immunforsvar øget vågenhed
salivkortisol
morgonrespons och dagsutveckling
Sänggående20161445 min30 minUppvaknande
50
40
30
20
10
0
Veckodag
1 Tisdag
2 Onsdag
3 Torsdag
4 Fredag
5 Söndag
nmol/L
Kortisol målt i spyt
Kroppens ’bremser’ Restitution fra stress
Overlevelse på lang sigt:Reparation af vævInsulinTestosteron/østrogenVæksthormonImmunsystemetTræthed, passivitetGod søvn vigtig
Cirkadiansk rytme (døgnrytme)
Søvnmangel40% lavere glukose optagelse30% lavere insulin respons
AMI’s 6 guldkorn (3-dækker II)
Krav– arbejdspres, arbejdsmængde)
Indflydelse– på eget arbejde og arbejdsbetingelser
Mening i arbejdet– sammenhæng og formål
Relevante informationer– om vigtige ændringer og planer
Støtte– fra ledelse og kolleger
Belønning – anerkendelse– løn, karriere
Positive konsekvenser for den enkelte af gavnlige niveauer
Indflydelse
Mening
Forudsigelighed
Støtte
Belønning
Krav
Handlekompetence, ansvarlighed
Følelse af mening og sammenhæng
Tryghed og sikkerhed
Social forankring og integration
Personlig værdighed og følelse af værdi
Personlig udvikling og vækst
De seks guldkorn
Negative konsekvenser af skadelige niveauer
Indflydelse
Mening
Forudsigelighed
Støtte
Belønning
Krav
Magtesløshed, hjælpeløshed
Fremmedgørelse, normløshed
Usikkerhed, uvished
Ensomhed, isolation
Frustration, værdiløshed
For høje: Stress For lave: Apati
De seks guldkorn
A.
B.
C.
Smerte
Definition SmerteReferens: Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms. 1979 med rev. 1986
En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade
Kronisk smerteBestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade,i praksis 3-6 måneder
Smertetyper
Nociceptiv smerte (Gildenberg PL, DeVaul RA 1985)
– forårsages af en skadelig (noxious) stimulering af nociceptorer
– Altså skal man kunne påvise en kropslig skade på basis af traume, inflammation, eller i bred mening, degenerative forandringer
Neurogen smerte (Fields H 1990)
– forårsages af skade på eller dysfunktion i det perifere eller i centralnervesystemet
Psykogen smerte– 1 % i en almen population (Ektor-Andersen J, et al. 1993)
No. Ps.generaliseret, kompleks
No.generaliseret, kunstnerisk
No. generaliserret, adekvat
No. generaliseret, pseudoreumatisk
No.regional
Ne.posttraumatisk nefrectomi
Ne.postischaemisk ansigtsneuralgi
Du skal først markere med på figuren, hvor Din smerte sidder.Hvis Du har smerte på flere steder skal du også markere disse. Marker til sidst med en pil, det sted hvor smerten er værst.
Andele i procent som markerer smerte på smertetegningN=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde
Kropsdel K M Kropsdel K Mhoved 5.6 3.1 brystryg 10.6 6.6nakke 49.5 33.3 lænderyg 45.1 44.1skulder væ 27.3 17.8 hofte væ 6.2 3.4skulder hø 31.5 19.8 hofte hø 6.7 3.5begge skuldrer 38.1 25.4 knæ væ 10.7 7.5nakke-skuldrer 58.4 42.6 knæ hø 11.3 7.5albue væ 12.4 9.7 fod væ 8.6 5.0albue hø 17.7 11.9 fod hø 8.9 4.9hånd væ 21.2 11.4hånd hø 24.7 13.6arme 37.3 25.0Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 %Referens: Ektor-Andersen J. Thesis 2002.04.
Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)
Fordelningen (%) af antallet markerede områder på en smertetegning. N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde
Referens: Ektor-Andersen J. Thesis 2002.04.
Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)
I befolkningen – i løbet af det foregående år
Smertefrie25% (20% kvinder, 30% mænd)
Intermittent kronisk smertei muskler og led50% (kvinder = mænd)
Kontinuerlig kronisk smertei muskler og led25% (30%kvinder, 20% mænd)
Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain …. Pain. 1999 Sep; 82(3): 289-95.
Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)
Blandt konsultationer i ”primärvård”
20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte
- 40% har haft en varighed på over 3 måneder
- lokalisation muskler og skeletspecielt nakke, ryg og bløddele
- neuropatisk smerte er ikke ikke usædvanligt
Referens: SOS-rapport 1994:4
Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte)
Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori.N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde
Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain … Pain. 1999Sep; 82(3): 289-95.
Selvvurderet helbred (SRH)
DET SOCIALE MILJØ
SYGEADFÆRD
PSYKISK STRESS
HOLDNINGER
SMERTE
ArbejdsmiljøPsykosocialt, fysisk,
kemisk, biologisk
Andre forholdKøn, alder, familie,
livsstil, uddannelse, fritid personlighed
Helbred Fravær I arbejde2
13 4 5
6
Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse
Interventioner
Interventioner
Interventioner
Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering
Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold
Nogle opgaver i fremover
Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket?– informations- og
kommunikationsteknologi–bioteknologi
–nanoteknologi
Definition af NanopartiklerDefinition af Nanopartikler
Nanopartikler Nanopartikler er frie partikler med mindst en dimension påmaksimalt 100 nm.
NanopartiklerNanopartikler har principielt den samme størrelse som ultrafine partikler som er velkendte forureninger i industriellemiljøer og atmosfærisk luftforurening
(ultrafine partikler er dog defineret udfra deres elektriske mobilitetmens teknologiske nanopartikler er defineret udfra en fysisk størrelse).
””GamleGamle”” NanopartiklerNanopartikler
Nanopartikler anvendes allerede i dag. især indenfor elektronik, magnetisk- og optisk elektronik, biomedicin, farmakologi, kosmetik, farve- og trykning, energi, katalyse og materialeteknologi.
Carbon black er et velkendt eksempel på de gamle NP. Organiske Nanokapsler er et andet eksempel som i årevis har været anvendt indenfor medicinalindustrien til ’drug delivery’
””NyeNye”” NanopartiklerNanopartikler
Teknisk opdeler man nanopartikler i undergrupper alt efter kemisk type, form eller partiklernes egenskaber. Nogle eksempler er:
– Metalliske og keramiske nanopartikler (metaller, oxider…)
– Fullerener (f.eks. C60….)– Nanorør (f.eks. Cn, SWNT, MWNT)– Nanofibre (f.eks. Cn, oxider, polymerer)– Nanokapsler (fosfor-lipid og liposomer)– Dendrimerer (unik polymerklasse f.eks. )– Kvanteprikker (f.eks. CdSe og CdTe/CdCdS)
Virksomheder med produktion eller interesse i Nanoteknologi
• Transistors and diodes
• Field emitter for flat-panel displays
• Cellular-phone signal amplifier
• Ion storage for batteries
• Materials strengthener
Source: Scientific American- Illustration: RICHARD E. SMALLEY, Rice University
Some Possible Uses for Carbon Nanotubes
David Warheir DuPont
Optagelse og Transport af Nanopartikler i kroppen
Inhalation
Respiratory Tract Deposition
Lung Inflammation
Systemic Inflammation
Heart Effects
neurons
circulation
Effects on CNS?
Blood vesseldysfunction
autonomic
nerveoussystem
ExtrapulmonaryOrgans
White Blood CellActivation
Liver Heart
Modifying factors: Age, gender, underlying disease, co-pollutants
inters
tititum
Translocation
Mediators
Undersøgelse af nanopartiklerstoksicitet i celler og dyr
Health risk associated with carbon nanotube production
David Warheir DuPont
Light micrograph of lung tissue from a rat exposed to 5 mg/kg CNT (a few hours after exposure). The major airways are mechanically blocked by the CNT instillate. This lead to suffocation in 15% of the CNT-exposed rats
and was not evidence of pulmonary toxicity of CNT.David Warheir DuPont
Tak for opmærksomheden
www.arbejdsmiljoviden.dk