Hvad er meningen med ’management’?

- Træk af managementbegrebets opståen, dets intellektualisering i

løbet af ’managementrevolutionen’, og striden om ’formålet’ med

management

Præsentation ved: ’Succeskriterier og ledelsesformer i videnssamfundets organisationer’

IFI, Århus, d. 30/10-2008

Christian Olaf Christiansen, Aarhus Universitet (idecoc@hum.au.dk)

KONFERENCEPAPER: CITÉR VENLIGST IKKE UDEN FORFATTERENS TILLADELSE

Disposition

1. Introduktion til en begrebshistorisk undersøgelse af managementbegrebet....................................2

2. Managementbegrebets etymologi: Fra ’manus’ over ’maneggiare’ og ’mesnage’..........................3

’To manage’: Etymologi..................................................................................................................3

’Management’..................................................................................................................................4

3. Managementbegrebets nye sociale forudsætninger: ’Managementrevolutionen’............................6

4. Managementbegrebets intellektualisering: En klassisk og en moderne definition..........................7

En klassisk definition af management: Henri Fayol........................................................................8

En moderne ledelsesdefinition.........................................................................................................9

5. Den fortsatte strid om meningen, formålet og legitimiteten af ’management’ i

managementhistoriografi og managementkritik.................................................................................11

Resumé...............................................................................................................................................12

1. Introduktion til en begrebshistorisk undersøgelse af managementbegrebet Introduktionen til ét af de måske mest ambitiøse historievidenskabelige forskningsforsøg i

efterkrigstidens Tyskland, Geshichtliche Grundbegriffe, blev skrevet af den mest kendte af

hovedredaktørerne bag dette leksikon, begrebshistoriens ’Grand Old Man’, Reinhart Koselleck

(1923-2006). I introduktionen til leksikonet over sociale og politiske nøglebegrebers historie i

Tyskland og blandt begrundelserne for et sådant projekt, citerer Koselleck i introduktionen et sted

den tyske filosof Friedrich Nietzsche: ’Definierbar ist nur dass, was keine Geschichte hat’ (ref.).

Man kan kun definere det, som ikke har nogen historie; eller omvendt formuleret: det, som har en

historie, kan vi ikke umiddelbart definere, men vi må forfølge det historisk. Nietzsches diktum kan

ses som et ledemotiv for Koselleck og den øvrige gruppe af historikere bag Geschichtliche

Grundbegriffe, hvis opgave det var at skrive historien for de vigtigste sociale og politiske

grundbegreber i det tyske sprog, såsom ’revolution’, ’kapital’, ’organisation’ eller ’stat’. Det er

begreber, der afgørende har ændret betydningen i historiens løb, ikke mindst under moderniseringen

– eller med én af Koselleck absolutte videnskabelige hovedteser, under den såkaldte ’Saddeltid’ fra

omkring 1750’erne til 1850’erne, der førte til en ’omsadling’ af begreberne. For Koselleck hersker

der netop et stadigt (og uafklaret) spændingsforhold mellem begreber og ’virkelighed’, hvis vi for

en stund tillader os denne distinktion, idet begreber både kan indikere forandringer og selv være

faktorer i de samfundsmæssige transformationer. Eksempelvis kan idealet om ’social retfærdighed’

både indikere eller henvise til bestemte, forudgående processer, og jo dog tillige som ideal blive

virksom faktor for videre udvikling. I det følgende skal det være min overordnede tese, at

management også er et begreb, hvis betydninger vi må forfølge historisk for at komme på

omgangshøjde med det. Det er det fordi management ligesom ovennævnte eksempler fra leksikonet

anses som et socialt og politisk nøglebegreb i dag må, hvorom der til stadighed hersker strid. I det

følgende skal jeg derfor for det første behandle managementbegrebets etymologi; for det andet de

sociale og strukturelle forhold, der influerer på management i betydningen: kontrol og ansvar for en

virksomheds, afdelings eller organisations ressourcer; for det tredje intellektualiseringen af

management og opkomsten af en egentlig managementteori og managementdefinitioner; og endelig

for det fjerde skal jeg kort vise, hvorledes meningen med management, eller managements

legitimitet, vedbliver at være et stridspunkt, hvilket ikke mindst har at gøre med den konventionelle

neutralisering af management i forhold til snævre økonomiske mål som det naturlige

succeskriterium.

2. Managementbegrebets etymologi: Fra ’manus’ over ’maneggiare’ og ’mesnage’

’To manage’: EtymologiDen ældste registrerede brug af verbet ’to manage’ i det engelske sprog er i Oxford English

Dictionary anført til 1561, mens navneordet ’management’ er registreret til i 1598. For både ’to

manage’ og ’management’ gælder, at der er tale om afsmitning fra det franske sprog. Nærmere

bestemt er ’to manage’ således præget af det franske ’mesnage’, i betydningerne ’at administrere’,

at ’skåne’, at ’arrangere med omhu’, og senere i betydningen at omgå eller behandle noget med

overvejelse (’Consideration’). Tilsvarende er navneordet ’management’ præget af det franske

’ménagement’, der betød noget i retning af husholdningsøkonomi, mål/mådehold i ens handlinger,

overvejelse og begrænsning eller reservation i forholdet til andre; altså en form for bevidst

’beregnende’ aktivitet. På nutidsfransk rummer navneordet ’ménage’ således betydninger som

husholdning, indbo, husgeråd, hus; ’ménagement’ betyder noget i retning af skånsomhed,

hensyntagen; verbet ’ménager’ kan betyde spare på, økonomisere med, skåne, samt benytte ( i

betydningen godt, rigtigt), udnytte, samt indrette, anbringe (Gyldendals Røde Ordbøger: Fransk-

Dansk, 1978).

Etymologisk kan man imidlertid, interessant nok, gå længere tilbage endnu, og ’to manage’ kommer

således fra det italienske ’maneggiare’ (omkring år 1300), der betød noget i retning af at kunne

håndtere, føre/dirigere (’direct’), træne, dueligt styre heste (’to handle a horse’); i den ældste form

betyder ’to manage’ således kunsten at kunne træne eller dirigere (’direct’) en hest; at føre den

gennem eksercitserne i en manege (OED: ’management’ og ’manage’). Den latinske rod hertil er

igen manus, hånd. På dansk kan i øvrigt ’to manage something’ bl.a. oversættes med at ’håndtere’

noget (ligesom vi i øvrigt f.eks. har udtrykket at ’føre’ husholdning). Som Alvesson og Willmott

anfører, er denne oprindelige betydning måske umiddelbart obskur, men i overført forstand kan

betydningen delvist bruges, som en proces hvori en person simultant tager ansvar for og søger at

kontrollere en værdifuld, om end viljestærk og potentielt modvillig, ressource (Alvesson &

Willmott 1996: 28).

Som ’management’ ikke betyder hesteføringskunst længere, er det karakteristisk for såvel verbet ’to

manage’ som substantivet ’management’, at nogle betydninger har hængt ved fra ordets indtrædelse

i slutningen af det 16.århundrede og den tidlige prægning, mens andre betydninger der kom til i

eksempelvis begyndelse af det 18.århundrede er gledet ud, og andre igen er kommet til undervejs,

også naturligvis i løbet af det 20.århundrede. Blandt de mest vedvarende betydninger for ’manage’,

fra ordets introduktion omkring år 1600 og vedvarende frem til i dag, er f.eks.: ‘To conduct, carry

on, supervise, or control (a war, undertaking, operation, affair, etc.)’ eller: ‘To administer or

regulate the use or expenditure of (money, provisions, etc.)’, eller: ’To control (a person or animal);

to exert one's authority or rule over’, eller: ’To take charge of, control, or direct (a household,

institution, business, state, etc.)’.

[Andre betydninger gengives med starten ’to handle’; at ’håndtere’ noget. Der er (voldsomt) mange

øvrige betydninger, der fortsat kan bruges1. Andre betydninger, der har været fremme tidligere,

f.eks. i det 17. og 18. århundrede, er imidlertid gledet ud af sprogbrugen igen2. Mest interessant er

måske betydningerne at håndtere våben, og at overliste, overtale, eller flattere andre.]

’Management’Som ved verbet to manage er der naturligvis også betydninger af management, der har været

fremherskende, men hvis betydninger er blevet os fremmede igen3. Bl.a. finder vi igen betydningen

1 To handle, wield, or make use of (a weapon, tool, implement, etc.).; To handle or pilot (a ship, boat, craft, etc.).; To control (a person or animal); to exert one's authority or rule over.; orig. and chiefly Med. To control or relieve (a disease or disorder); to look after (a patient, case, or client) as appropriate. Also, esp. in later use: to provide or coordinate (a suitable course of action for the care of a such a person (20.århundrede); to manage out: to force out or away; to expel.; To take charge of, control, or direct (a household, institution, business, state, etc.). Also intr.; To organize the activities of (a person or group of people), esp. in sport or entertainment; to act as manager (igen: kun 20.årh.); Formerly: to cultivate, till (land). Later: to maintain and control (the environment, an area, forest, nature reserve, etc.). Also: to conserve (natural resources such as game, fish, timber, wildlife, etc.); To manipulate or tamper with in order to deceive; to adulterate, doctor; To deal or cope with; to tackle; to produce, bring about, or bring to pass, by contrivance, with effort, or with difficulty; To succeed (despite difficulties) in accomplishing a task; to cope or get by (esp. financially); to contrive to get on with something which is barely adequate; To be successful or skilful enough to do something, usually with difficulty or in the face of adversity. Also (ironic): to be unfortunate or unskilful enough to do something particularly foolish or disadvantageous’. Jf. OED: ‘manage’.2 F.eks.: To train or direct (a horse); to put (a horse) through the exercises of the manège; To conduct affairs; to plot, scheme, or intrigue; To fulfil the duties of (an office); To deal with or represent in a literary treatment; To operate, perform, or manoeuvre with a weapon, etc.; To deal with or treat carefully; to use sparingly or with judgement; to husband (one's health, life, money, etc.); To win the consent or acquiescence of (a person) by artifice, flattery, etc. (indtil 1958); To treat (a person) with indulgence or consideration; To persuade (a person) to do something; to persuade (a person) towards some objective.Ved siden af den oprindelige italienske betydning findes desuden den spanske manejar: to manage, use, manipulate (1591). Jf. OED: ‘manage’. 3 Det drejer sig om: b. An instance of managing; an administrative act; c. Appearance, demeanour; a way of behaving; e. Brit. regional. The process of manuring; (concr.) manure; 2. a. Cunning, manipulation, trickery; the use of scheming, intrigue, prudence, etc., to achieve something. (1667-1888); A contrivance, device; a piece of trickery (1736,1748); 3. A

af management som: ’Cunning, manipulation, trickery; the use of scheming, intrigue, prudence,

etc., to achieve something’ (1667-1888), altså ‘management’ som noget manipulerende, noget

næsten svindlerisk. Det var med den betydning at George Washington i 1798 skrev de for os

temmeligt overraskende ord, at ‘If there has been any management in the business, it has been

concealed from me’ (OED: ‘management’, 2a); en sætning, hvori Washington altså renser sig fra

eventuelle anklager om at der har været nogen form for management, i betydningen svindel,

bedrageri, noget unfair i hans ’business’. [En anden overhalet betydning forbinder ’management’

med ’manerer’, som f.eks. i: ’An instance of indulgence or consideration towards a person; tactful

moderation’ (1700-tallet og ind i starten af 19.århundrede)4.]

Som nævnt er den første forekomst af ’management’ i det engelske sprog registreret i OED til 1598.

Blandt de betydninger, der har været mest varige, finder vi således:

1. a. Organization, supervision, or direction; the application of skill or care in the manipulation, use,

treatment, or control (of a thing or person), or in the conduct of something.

Denne betydning har varet ved mindst siden slutningen af det 16.århundrede. Blandt andre finder vi

også:

[ 6. A governing body of an organization or business, regarded collectively; the group of employees

which administers and controls a business or industry, as opposed to the labour force. Also: the

group of people which runs a theatre, concert hall, club, etc.

Denne brug er registreret første gang 1740 – og så først igen i 1839, om ledelsesgruppe af teater. I

forhold til betydningen ovenfor, der mere giver en funktionel betydning af ’management’, har

denne brug en social konnotation, idet den angiver en plads – gruppe, klasse – i det sociale univers,

der indgår i et hierarki i forholdet mellem ledelsen og de ledte. Beslægtet hermed finder vi

betydningen:]

 8. a. The responsibility for and control of the resources of a company, department, or other

organization. [Freq. as the second element in compounds].

negotiation. to be in a management: to be engaged in negotiations. (1705, 1715); 4. A talent or skill for organization; efficiency, accomplishment; tact, ingenuity, or persuasiveness (1715, 1761, 1809); 5. (An instance of) indulgence or consideration towards a person; tactful moderation. (1700-tallet og ind i starten af 19.århundrede). 4 Også sammensatte navneord er her interessante at datere, som f.eks. management consultancy (1955), management consultant (1935), management education (1921), management science (1954): ’1954 Amer. Econ. Rev. 44 1030 A new national society, the Institute of Management Sciences, has been established with the objective of unifying scientific knowledge that contributes to the understanding and practice of management. The Institute will publish a journal, *Management Science.’, management accounting (1922) (managerial accounting), management board (1948), management information system (1966). OED: Management, n.

Her menes der altså det at have ansvar for og kontrol over en virksomheds, afdelings eller

organisations ’ressourcer’. Denne betydning har, interessant nok, først været fremme siden sidste

halvdel af det 19.århundrede5. Den indikerer, at ansvar og kontrol for organisationens ressourcer er

blevet en særskilt funktion, varetaget af ’management’. Det kan givetvis hænge sammen med den

adskillelse af ledelse fra ejerskab, der ikke mindst er kendetegnende for moderne ’management’.

For at forstå denne for os meget velkendte, men dog historisk set relativt nye betydning af

management, altså som ansvaret og kontrollen over en virksomheds, afdelings eller organisations

ressourcer, skal vi derfor, om end ultrakort, se på den sociale og strukturelle baggrund for

management i denne betydning. Meningen med begrebet management ændres jo netop delvist som

følge af ændringer i sociale og økonomiske forhold. Det er bl.a. dét, Koselleck i sin tid peger på i

introduktionen til historiske grundbegreber, nemlig at ændringer i begrebernes betydning kan

indikere social og økonomisk forandring – men at de samtidigt også kan være en aktiv faktor i

ændringen af disse6.

3. Managementbegrebets nye sociale forudsætninger: ’Managementrevolutionen’Med muligheden for historikerens tilbageblik kunne erhvervshistorikeren Alfred D. Chandler

(1918-2007) i 1977 beskrive hvad han kaldte den ’managerielle revolution’ i amerikansk

erhvervsliv. I The Visible Hand: The Managerial Revolution in American Business fra 1977,

beskrev Chandler netop overgangen fra en familie og markedsbaseret kapitalisme, hvor markedets

blinde kræfter førte til effektiv ressourceallokering som beskrevet med Adam Smith’s famøse

metafor for markedets ’usynlige hånd’, til en ’manageriel kapitalisme’, hvor managernes ’synlige

hænder’ forestår ressourceallokeringen. Ifølge Chandler fandt ’managementrevolutionen’ sted fra

omkring 1870’erne til 1940’erne, og var ikke mindst kendetegnet ved stordrift, skalaproduktion,

integration af massedistribution og masseproduktion, samt adskillelsen af ejerskab (’Capital’) fra 5 Øvrige vedvarende betydninger er den medicinske og den der angår arbejde og kultivering af land og naturlige ressourcer, som vi så det med verbet to manage. Altså: 7. Med. The care of a patient or treatment of a disease or condition; (also) the coordinated course of action determined for this purpose. (som ved ‘manage’; den medicinske betydning – fra 1860). Og: 1. d. Originally: the working or cultivation of land. Later also: the maintenance and control of a forest, environment, nature reserve, etc. In extended use: the conservation and encouragement of natural resources such as game, fish, wildlife, etc. Freq. with modifying word. (fra omkring år 1800 og fremefter). 6 Ser vi blot en kort stund på nogle sproglige nydannelser, der markerer en kritisk refleksion af ’management’, har OED registreret Management-speak defineret som ‘A form of language considered typical of business managers or consultants, esp. in being obfuscatory, needlessly complex, or empty of useful meaning’ i 1986; managementesse, defineret som ’Management jargon, freq. characterized by verbiage, opacity, and euphemism’ i 1977; managerialism defineret som ’The doctrine or practice of conducting or planning businesses or other enterprises by the use of managerial techniques’ fra Burnham i 1942-værket.

ledelse (management), hvilket igen førte til en professionalisering af management. Mens en sådan

professionalisering – med sammenslutninger, tidsskrifter, universitetsuddannelse og specialiserede

konsulenter knapt nok eksisterede omkring 1900 i USA, var den omkring 1920 i fuldt flor

(Chandler 1977: 468). Det, der skete, var altså ikke mindst skilsmissen mellem ejerskab og kontrol

(’management’). Den nye ’triade’ bestod således af ejerskab (kapital), ledelse (management) og

arbejdere. Roy Jacques har i sin managementhistorie, Manufacturing the Employee: Management

Knowledge from the 19th to 21st Centuries (1996) beskrevet hvordan denne nye industrielle orden

havde bundfældet sig omkring 1920’erne; ifølge Jacques ændrede den sociale verden

grundlæggende karakter fra den før-industrielle ’føderalistiske virkelighed’ til den nye industrielle

virkelighed karakteriseret ved bl.a. det permanente lønarbejde under managementkapitalismen.

Tilsvarende har andre forfattere pointeret, hvordan der dermed var opstået et

’organisationssamfund’, et ’professionelt samfund’ eller et ’lønarbejdersamfund’ (Perrow, Perkin,

Presthus). En tidlig kritik blev i 1941 formuleret af den venstreorienterede politolog James

Burnham, The Managerial Revolution. What is happening in the world?, hvis hovedtese var at

fremtidsscenariet ikke bestod i et valg mellem kapitalisme og socialisme, men en helt ny type

samfund hvor det er managerne, der er overklassen, resten underklassen. I nærværende

sammenhæng er det ikke specielt interessant, om Burnham havde ret eller ej; hvad der er interessant

er at tesen om en ’Managerial Revolution’ overhovedet var blevet mulig at formulere historisk; at

tanken havde en vis resonansklang. Tesen om en ’management revolution’ havde næppe haft nogen

gangbarhed i første halvdel af det 19.århundrede; den havde slet og ret næppe givet mening.

For at opsummere: Industrialisering, bureaukratisering og produktion i stor skala førte til en

adskillelse af ejerskab fra management og dermed en professionalisering af management. Som vi

skal se, indebar dette også en intellektualisering af management. På baggrund af og som led i denne

begyndende professionalisering, blev management altså gjort til genstand for systematiske

overvejelser og definitionsforsøg, også – naturligvis – før kritiske overvejelser a la Burnhams satte

ind.

4. Managementbegrebets intellektualisering: En klassisk og en moderne definition

En klassisk definition af management: Henri FayolMens managementbegrebets historie i engelsk sprogbrug altså mindst går tilbage til det

16.århundrede, bliver ordet eller begrebet først for alvor tematiseret i sin egen ret fra omkring

sidste fjerdedel af det 19.århundrede og fremover. Det hører givetvis med til en begyndende

konsolidering af et vidensfelt, en kunst eller en disciplin, at denne bliver refleksiv; at denne bliver

gjort til genstand for systematiske intellektuelle overvejelser, der indgår i skriftlige og mundtlige

kommunikationskredsløb. Således forholder det sig også med management. I takt med den

fortsatte industrialisering og stigende brug af produktion i stor skala, stiller ’management’ stiller

sig som et problem, en udfordring, en opgave, der kræver intellektuel bearbejdning. Der er altså,

med andre ord, en væsentlig forskel på, om ’management’ blot optræder i sproget, eller om tekster

og taler affattes, der decideret har management som tema. Som eksempel på det sidste skal vi se

på en enkelt tekst af den franske mineingeniør Henri Fayol, som i det mindste konventionelt er

blevet set som ét, hvis ikke det første, forsøg på at formulere en generel teori om management;

altså en egentlig systematisk konceptuel og definitorisk behandling af management (George;

Child).

En ’klassisk’ definition på management, eller mere præcist, ’administration’, finder vi således i

Henri Fayol’s Industrial and General Administration (engelsk oversættelse 1930; teksten er

baseret på foredrag ved jubilæumsmødet for Societé de L’Industrie Minèrale i 1908). Vi lærer her

i forordet, at ’Administration plays a very important part in the management of undertakings of

every size and description, whether they are large or small, and whether they are in the industrial,

commercial, political, religious or any other sphere’ (Fayol 1930: 6). Interessant nok finder der

her en generalisering eller almengørelse af administration eller management sted, idet disse ideelt

skal udbredes i alle samfundets institutioner. Strengt taget er Fayol dog ikke optaget af at definere

management, men snarere ‘Administration’. I første kapitel definerer Fayol så ‘Administration’

som én ud af seks grupper af alle operationer der foregår i et erhvervsforetagende, nemlig den der

angår planlægning, organisering, kommando, koordinering, kontrol7 8. [Den administrative

7 ’Administration’ har tydeligvis delvist en politisk (udøvende magt) konnotation, hvilket også fremgår af ordets etymologi. Således har ordet bl.a. rod til det franske ’ministrer’, ’menistrer’, som betyder at tjene (’to serve’) (første halvdel af 12.århundrede oldfranske (OED: minister, v.); ’administer’ har betydninger i retning af at gøre, ordne eller besørge noget som underordnet, ’tjener’, for nogen, et ’office’, en institution, en by, etc. (OED: administer, v.; 1).

funktion er mere overordnet end de øvrige fem (teknisk produktion, kommercielle, finansielle,

sikkerhedsmæssige, revision).]

Fayol understreger imidlertid, at det er vigtigt ikke at sammenblande ’administration’ (to plan,

organise, command, co-ordinate, control) med ’management’, hvis funktion det er at sikre at alle

seks funktioner forløber glidende. Fayol definerer derfor management således: ’To manage an

undertaking is to conduct it towards the objective by trying to make the best possible use of all the

ressources at its disposal; it is, in fact, to ensure the smooth working of the six essential functions’

(ibid., 9). [Mens ‘administration’ kun er en af disse funktioner, er der dog ofte et overlap mellem

management og administration i store koncerner, da managerne stort set ikke foretager sig andet

end at administrere9.]

Management defineres som en aktivitet, der driver et foretagende frem mod fastsatte mål. Det

anføres ikke, hvorvidt ’management’ har noget at sige i forhold til at bestemme disse mål, blot at

management har det overordnede ansvar for at opnå dem. Selve aktiviteten er først og fremmest

en økonomiserende aktivitet, der drejer sig om en intelligent forvaltning af de ressourcer, der er til

rådighed, nærmere bestemt ikke mindst ved den administrative funktion bestående i at planlægge,

organisere, kommandere, koordinere og kontrollere.

Teksten er et centralt vidnesbyrd om at ‘management’ bliver en særskilt interesse og genstand for

systematiske refleksioner, som led i forsøget på at udvikle en egentlig administrationsteori. I det

følgende skal vi kort sammenligne Fayols definitioner af administration og management med en

mere nutidig definition.

En moderne ledelsesdefinitionIfølge Erhvervsøkonomisk Minilex (Dalhoff, Grell og Henningsen 1996) kan ’ledelse’ defineres som

følgende:

8 ‘We can divide all the operations which occur in business undertakings into the following six groups: 1. Technical operations (production, manufacture, etc.). 2. Commercial operations (purchases, sales and exchanges). 3. Financial operations (finding and controlling capital). 4. Security operations (protection of goods and services). 5. Accounting operations (stocktaking, balance-sheet, costing, statistics, etc.). 6. Administrative operations (planning, organization, command, co-ordination and control)’.9 Fayol understreger, at alle og overalt i samfundet har behov for administrativ viden (’Administrative Knowledge’ – kender ikke det oprindelige franske ord for viden, hvad jo ikke er helt uden betydning): ’Everyone has some need of administrative knowledge. In the home and in the affairs of State, the need for administrative ability is proportional to the importance of the undertaking, and, for individuals, it is proportionally greater as they occupy a higher position.’ Af samme grund er der behov for uddannelse (’teaching’) i primære og sekundære skoler, og ikke mindst universitetet (ibid.: 17).

’Ledelse. Generelt kan ledelse defineres som en bevidst gennemført påvirkning af en organisation på en

sådan måde, at den når de opstillede mål.

Alle organisationer har brug for en eller flere formelle ledere (mennesker som er ansat eller udpeget til

at lede) for at sikre opfyldelsen af organisationens mål. Derudover findes der som regel i organisationen

uformelle ledere, som i kraft af personlige egenskaber/faglig ekspertise kommer til at spille en vis

lederrolle uden at være udnævnt til det.’

Derudover fremgår det, at ledelsens hovedarbejdsområder ofte opdeles i tre, nemlig hhv. ’det

instrumentelle område’ (planlægning, kontrol, administration; vedrører således det ’administrative

og tekniske delsystem’), det ’emotionelle område’ (sikring af motivation, trivsel; vedrører således

’det sociale delsystem’), og ’det repræsentative område’ (offentlige relationer, en afdelingens

interesser over for resten af virksomheden). Ledelsesartiklen her tilføjer i forhold til Fayol et skel

mellem formel og uformel ledelse; et skel der kan spores tilbage til hvert fald Chester Barnards

klassiske værk fra 1938; endvidere er ledelse af det ’emotionelle område’ kommet til, hvad der dog

har en vis familiaritet med Fayol, der f.eks. skriver om sikringen af virksomhedens korpsånd, dens

Esprit de Corps; intern og ekstern virksomhedskommunikation (’repræsentation’) træder til som

ledelsesopgaver, og endelig skelner artiklen mellem forskellige ledelsesformer (primært:

’autoritær’, ’demokratisk’, ’laissez-faire’, og sekundært ’etisk’ samt ’målrettet ledelse’, hvilket

imidlertid er en tautologi).

Vigtigst er dog, at der i forhold til Fayol i høj grad er tale om kontinuitet. Ikke mindst i øverste led

af definitionen, hvor ledelse ’defineres som en bevidst gennemført påvirkning af en organisation på

en sådan måde, at den når de opstillede mål’. Som hos Fayol fremgår det ikke, hvorvidt det er en

ledelsesopgave at fastsætte de givne mål, de givne succeskriterier, om man vil. Men definitionen er,

ved nærmere eftersyn, tydeligvis præget af en rangordning: organisationens hovedmål rangerer

over alt øvrigt [Rangerer over de tre ledelsesopgaver, hhv. det instrumentelle, emotionelle og

præsentation. Man kunne spørge, i hvilket omfang det er meningsfuldt at kalde den ene

ledelsesopgave den instrumentelle, da denne ledelsesopgave såvel som de andre er sekundære i

forhold til opnåelsen af de overordnede mål for organisationen.]

Vi skal være meget forsigtige med at tolkninger af den slående ensartethed mellem den klassiske og

den nutidige managementdefinition. Men fælles for definitionerne er, at management drejer sig om

opnåelse af fastsatte mål, hvad der kræver en økonomiserende omgang med de forhåndenværende

ressourcer; at denne funktion er forbundet med magt, og at den endvidere primært er forbeholdt en

bestemt social gruppe, managerne.

5. Den fortsatte strid om meningen, formålet og legitimiteten af ’management’ i managementhistoriografi og managementkritikNår vi i det foregående har beskæftiget os med de vekslende såvel som de blivende betydninger og

definitioner af management; med den særlige begrebsprægning der finder sted fra omkring især

begyndelsen af det 20.århundrede, som har at gøre med etableringen af en bestemt social og

økonomisk industriel orden, har vi endnu ikke for alvor berørt det forhold, der i en anden forstand

angår meningen med management, nemlig dens legitimitet. Spørgsmålet om, hvilke formål

management overhovedet tjener, har imidlertid været helt essentielt historisk set. Her skal blot gøres

nogle meget grove markeringer. På den ene side er management, som vi har set det i ovenstående

definitioner, ofte blevet karakteriseret som værende neutral i forhold til sine mål. For

managementapologeter har det da bl.a. drejet sig om at retfærdiggøre det naturlige i, at økonomiske

mål er de primære succeskriterier for management. I sig selv vidner opkomsten af en

managementhistorisk litteratur, og en situering af management i menneskets historie, om forsøget

på at styrke legitimiteten af management. Som eksempelvis Peter F. Drucker skrev i The Practice of

Management fra 1954, udtrykker ’management’ menneskets evne ’to change his world and his life

conditions through rational and efficient allocation of resources’, hvilket fik Drucker til at foreslå at

management derfor ‘reflects the basic spirit of the modern age’ (Drucker 1954:p.4). For Drucker er

‘management’ udpræget moderne, rationelt og fremskridtsinitierende. Det er et udsagn, som

muligvis ville have haft en helt anderledes betydning blot halvfjerds år forinden, hvor betydningen

bedrageri eller manipulation, som vi så det med citatet fra George Washington, stadig var en del af

betydningshusholdningen, og som bevidner den voldsomme begrebsprægning, der fandt sted op

mod Druckers tid. Tilsvarende Druckers udsagn finder vi i ét af de tidligste forsøg på en

fuldstændig managementhistorie, Claude S. George, Jr.’s The History of Management Thought

følgende beskrivelse af ’management’:

’Management is at one and the same time the determiner of our economic progress,

the employer of our educated, the amasser [ophobning/sammendyngning] of our

resources, the guide for our effective government, the strength of our national defence,

and the molder of our society. It is the central core of our national as well as personal

activities, and the way we manage ourselves and our institutions reflects with

alarming clarity what we and our society will become’ (George 1972: 1).

Hos George bliver management ikke blot forsynet med en moderne historie, men helt tilbage til de

første avancerede civilisationer, og som et kuriosum skal det nævnes at eksempelvis Jesus’ distinkte

bidrag til management anføres som ’Unity of Command. Golden Rule. Human Relations’ (ibid.:

viii). Disse managementapologier må ses som led i den gennemgående kamp om managements

legitimitet, der ikke mindst har været tema for managementkritiske arbejder. Jeg skal blot nævne

nogle stykker. Ifølge managementteoretikeren Sumantra Ghoshal’s kritiske artikel Bad

Management Theories Are Destroying Good Management Practices, har managementviden gennem

de sidste 50-30 år været domineret af et bestemt økonomistisk paradigme. Ghoshal fremhæver ikke

mindst den tætte affinitet til økonomisk videnskab, nærmere bestemt Friedman, Chicago-skolen og

det Friedman’ske diktum ’The Business of Business is Business’, samt det Ghoshal med henvisning

til Hayek kalder ’the pretense of knowledge’, som består i den aktive bestræbelse på at gøre

management til en ordentlig videnskab. Implikationen er, ifølge Ghoshal, at etiske eller moralske

overvejelser er blevet udrenset fra ’management’, der blot ’neutralt’ forfølger sine i forvejen

fastlagte mål.

Ghoshal’s anfægtelse af neutralitetsantagelsen i management indenfor hvad han ser som et

grundlæggende økonomistisk paradigme, er dog blot ét eksempel på en lang tradition for kritisk

refleksion over managements grundlæggende legitimitet. Den første mest gennemgående

substantielle analyse af managementtænkningen og managements legitimitet var således Reinhard

Bendix’ Work and Authority in Industry: Ideologies of Management in the Course of

Industrialization fra 1956, hvis emne ikke mindst var legitimering af herredømme, herunder

management i USA. Det er især med reference til Bendix, at Barley og Kunda i 1992 udgav deres

studium af historiske forekomster af managementretorik fra omkring 1870’erne og frem til nutiden,

idet hovedtesen var, at management generelt er blevet legitimeret ud fra enten en ’rationel’ eller en

’normativ’ retorik. Hvad disse ultrahurtige markeringer blot antyder, og hvad managementbegrebets

og managementidéens historie viser, er at management historisk set har været præget af

legitimeringsforsøg. Meningen og formålet med management, og hvilke succeskriterier der er de

relevante, vedbliver derfor at være stridsspørgsmål i det moderne samfund, som det har været det

hidtil.

Resumé Mens navneordet ’management’ og verbet ’to manage’ tages i anvendelse i den engelske sprogbrug

omkring slutningen af det 16.århundrede, er det først i det 20.århundrede, at egentlige systematiske

definitionsforsøg og intellektuelt arbejde med managementbegrebet finder sted. I dette intellektuelle

arbejde med management fastholdes dog en række grundbetydninger fra managementbegrebets

etymologi, ikke mindst betydningen af management som en økonomiserende, beregnende omgang

med ressourcer, med henblik på opnåelse af et givent mål, som ’manageren’ må dirigere, lede og

organisere et forehavende i retning af. Det begrebslige arbejde med ’management’ fra begyndelsen

af det 20.århundrede må ses på baggrund af afgørende sociale strukturelle forandringer, ikke mindst

den øgede industrialisering og bureaukratisering, og i den egentlige professionalisering af

management, der skete i kølvandet på løsningen af koblingen mellem ejerskabet af en virksomhed

og ledelsen af den. Vidnesbyrd om yderligere konsolidering af management som en central funktion

og et centralt begreb i det moderne samfund, finder vi i to forhold: Dels at der i efterkrigstiden

opstår en egentlig managementhistoriografisk litteratur, hvorved management altså forsynes med en

historie; dels at den systematiske såvel som den historisk orienterede behandling af management

flankeres af en stigende problematisering af management (af management som elite, som autoritet,

som ideologi), altså af en tiltagende kritik af management. For managementapologeterne er

udviklingen af management afgørende i forhold til den fortsatte fremme af samfundenes fortsatte

økonomiske fremskridt. Heroverfor har managementkritikere ofte angrebet den neutraliserende

beskrivelse af management, for hvilken succeskriteriet umiddelbart er givet, for i stedet at situere

management i en social og politisk økonomi, der netop ikke er en værdineutral sfære (herunder ved

at insistere på, at ’management’ er et produkt af et samfund, der har en kapitalistisk økonomi).

Managementkritikere har således ofte problematiseret, at succeskriteriet for management på

’naturlig vis’ skulle være økonomisk overskud til aktionærerne. Denne denaturalisering eller

deneutralisering af ’management’ er symptomatisk for den vedvarende historisk-retoriske kamp om

kategoriseringen af virksomheders grundlæggende formål og legitimitet, eller ’succeskriterier’ om

man vil.

3704 ord, inklusiv resumé.