persondataloven kort fortalt · lov om behandling af personoplysninger ... man kan dog behandle...

14
1 Persondataloven – kort fortalt Den 27. februar 2013 Indhold Indledning ......................................................................................................................................................... 2 Lov om behandling af personoplysninger ........................................................................................................ 3 På hvilke områder gælder loven? .................................................................................................................. 3 Hvilke typer behandling? ............................................................................................................................... 3 Undtagelser fra loven .................................................................................................................................... 4 Hvornår må behandling af personoplysninger finde sted? ............................................................................. 5 Grundlæggende krav til databehandling ....................................................................................................... 5 Lovens regler om behandling af personoplysninger ..................................................................................... 6 Tre typer af personoplysninger ..................................................................................................................... 6 Behandling af personoplysninger .................................................................................................................. 7 Behandling af almindelige personoplysninger (§ 6) ...................................................................................... 7 Behandling af følsomme personoplysninger (§ 7)......................................................................................... 8 Behandling af andre følsomme oplysninger (§ 8) ......................................................................................... 8 På hvilke områder gælder der særlige regler? ............................................................................................... 10 Forskning og statistik ................................................................................................................................... 10 Registrering af telefonnumre ...................................................................................................................... 10 Kreditoplysningsbureauer ........................................................................................................................... 10 Overførsel af oplysninger til lande uden for EU .......................................................................................... 10 Hvilke rettigheder har man som registreret? ................................................................................................ 12 Nye rettigheder ........................................................................................................................................... 12 Det omfatter den registreredes rettigheder ............................................................................................... 12 Hvad siger loven om datasikkerhed? ............................................................................................................. 13 Uvedkommende må ikke få adgang til fortrolige oplysninger .................................................................... 13 Oplysninger må kun behandles efter instruks............................................................................................. 13 Databehandlere ........................................................................................................................................... 13 Hvordan anmelder man behandlinger til Datatilsynet.................................................................................. 14 Anmeldelsesordningens formål................................................................................................................... 14 Offentlige myndigheders anmeldelsespligt................................................................................................. 14

Upload: duongtruc

Post on 19-Aug-2018

216 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

1

Persondataloven – kort fortalt Den 27. februar 2013

Indhold Indledning ......................................................................................................................................................... 2

Lov om behandling af personoplysninger ........................................................................................................ 3

På hvilke områder gælder loven? .................................................................................................................. 3

Hvilke typer behandling? ............................................................................................................................... 3

Undtagelser fra loven .................................................................................................................................... 4

Hvornår må behandling af personoplysninger finde sted? ............................................................................. 5

Grundlæggende krav til databehandling ....................................................................................................... 5

Lovens regler om behandling af personoplysninger ..................................................................................... 6

Tre typer af personoplysninger ..................................................................................................................... 6

Behandling af personoplysninger .................................................................................................................. 7

Behandling af almindelige personoplysninger (§ 6) ...................................................................................... 7

Behandling af følsomme personoplysninger (§ 7)......................................................................................... 8

Behandling af andre følsomme oplysninger (§ 8) ......................................................................................... 8

På hvilke områder gælder der særlige regler? ............................................................................................... 10

Forskning og statistik ................................................................................................................................... 10

Registrering af telefonnumre ...................................................................................................................... 10

Kreditoplysningsbureauer ........................................................................................................................... 10

Overførsel af oplysninger til lande uden for EU .......................................................................................... 10

Hvilke rettigheder har man som registreret? ................................................................................................ 12

Nye rettigheder ........................................................................................................................................... 12

Det omfatter den registreredes rettigheder ............................................................................................... 12

Hvad siger loven om datasikkerhed? ............................................................................................................. 13

Uvedkommende må ikke få adgang til fortrolige oplysninger .................................................................... 13

Oplysninger må kun behandles efter instruks ............................................................................................. 13

Databehandlere ........................................................................................................................................... 13

Hvordan anmelder man behandlinger til Datatilsynet .................................................................................. 14

Anmeldelsesordningens formål ................................................................................................................... 14

Offentlige myndigheders anmeldelsespligt ................................................................................................. 14

2

Indledning

Lovens formål er at gennemføre en generel databeskyttelsesretlig regulering. Loven har sit udspring i et EF-

direktiv fra 1995. De tidligere registerlove [lov om offentlige myndigheders registre og lov om private

registre] vil efter d. 1. januar 2014 ikke længere være gældende.

Den nye persondatalov medfører en række ændringer i forhold til de tidligere registerlove. Det er en

nyskabelse, at persondataloven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger.

Registerlovene omfattede derimod kun registrering og videregivelse. Det nye begreb ”behandling” dækker

over enhver form for håndtering af oplysninger, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring,

ændring, søgning, transmission, overladelse, videregivelse, sammenstilling, blokering, sletning, destruering

m.v.

Datatilsynet er den myndighed, der fører tilsyn med at persondataloven overholdes.

Hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Udtrykket ”behandling” omfatter

enhver håndtering af oplysninger,

f.eks. indsamling, registrering,

systematisering, søgning, sletning osv.

3

Lov om behandling af personoplysninger

På hvilke områder gælder loven?

Loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og af private

virksomheder, foreninger og lign.

Begrebet ”behandling” omfatter enhver form for håndtering af oplysninger om personer. Nogle af de

vigtigste former er: Indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, anvendelse af oplysninger,

videregivelse, sammenstilling, og sletning. Personoplysninger, der er anonymiseret, er dog ikke omfattet. I

modsætning til registerlovene er persondataloven altså ikke begrænset til kun at gælde for registre.

Persondataloven gælder som hovedregel kun for, hvordan man behandler oplysninger om - fysiske –

personer. Visse af lovens regler gælder dog også for, hvordan man behandler oplysninger om

virksomheder, foreninger og lign., f.eks. kreditoplysningsbureauers virksomhed.

Privatpersoners behandling af personoplysninger er som den klare hovedregel helt undtaget fra loven.

Hvilke typer behandling?

Både i den private og offentlige sektor gælder loven først og fremmest for behandling af personoplysninger,

som sker ved brug af elektronisk databehandling. Med andre ord: Loven gælder når der anvendes

hardware- og softwareteknologi, f.eks. tekstbehandlingsprogrammer, systematisering af persondata på en

harddisk. Loven omfatter derimod ikke tekstbehandling, hvor der anvendes en gammeldags elektrisk

skrivemaskine. Loven gælder også, når p ersonoplysninger sendes over internettet eller offentliggøres på

en hjemmeside.

Loven gælder også, hvis oplysningerne skal indgå i et manuelt register. En systematisk samling af

personoplysninger, f.eks. et papirkartotek vil dermed være omfattet af loven.

I modsætning til registerlovene er den

nye persondatalov ikke begrænset til

kun at gælde for registre.

4

Undtagelser fra loven

I en række tilfælde gælder persondataloven ikke – eller kun i begrænset omfang:

Hvis reglerne for databehandlingen findes i en anden lov. Der findes mange love, som indeholder

regler om, hvornår og hvordan myndigheder og virksomheder kan eller skal behandle oplysninger

Hvis databehandlingen er beskyttet af informations- og ytringsfriheden kan persondataloven ikke

indskrænke behandling af persondata. Persondataloven kan dermed ikke udgøre en hindring for

læserbreve, debatindlæg og lign., der indeholder personoplysninger.

Hvis der er tale om aktiviteter af rent privat karakter gælder persondataloven ikke, f.eks. en privat

fortegnelse over adresser

Mange af de rettigheder, som loven giver de registrerede gælder ikke inden for strafferetten. Dette

område reguleres af retsplejeloven.

Loven gælder ikke for de behandlinger, der foretages for Inatsisartut og institutioner med

tilknytning hertil. Loven gælder f.eks. ikke for Inatsisartut’s administration.

Mediernes elektroniske registre er i langt de fleste tilfælde ikke omfattet af loven.

Arkiver med avisudklip, og manuelle arkiver med udklip fra offentliggjorte, trykte artikler er ikke

omfattet af loven, såfremt artiklerne alene bruges til journalistik.

Endelig gælder loven ikke for efterretningstjenesterne.

5

Hvornår må behandling af personoplysninger finde sted?

Reglerne for, under hvilke betingelser offentlige myndigheder og private virksomheder, foreninger m.v. må

behandle personoplysninger, er i vidt omfang skønsmæssige. Det vil derfor ofte afhænge af en konkret

vurdering om betingelserne er opfyldt.

Datatilsynets praksis kan beskrives således, at des mere integritetstruende en behandling er, des mere

skærpes vurderingen af behandlingsbetingelserne.

Grundlæggende krav til databehandling

De grundlæggende krav er:

Når man behandler personoplysninger skal man opretholde en god databehandlingsskik. Dette

indebærer, at den dataansvarlige skal overholde loven, og da reglerne favner et komplekst område

skal den dataansvarlige både overholde lovens ånd og lovens bogstav. God databehandlingsskik

fastlægges gennem Datatilsynets praksis.

Når en dataansvarlig indsamler personoplysninger skal formålet stå klart. Det er ikke tilladt at

indsamle oplysninger uden man på forhånd har et sagligt formål. Man må dermed ikke indsamle

oplysninger blot fordi man forventer at få et formål på et senere tidspunkt.

Oplysninger må kun genbruges hvis der er tale om genbrug, som ikke er uforeneligt med det

oprindelige formål. Det er en konkret vurdering om det senere genbrug er så uvedkommende i

forhold til det oprindelige formål, at behandling ikke kan finde sted.

Indsamlede oplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt for at løse opgaven. Denne regel

modvirker ophobning af personoplysninger.

Den dataansvarlige skal sikre sig, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger

Indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt for den

dataansvarlige at være i besiddelse af dem i en form der gør det muligt at identificere de

pågældende personer.

Reglerne er skønsmæssige

Når en dataansvarlig indsamler

oplysninger skal formålet med

indsamlingen stå klart.

6

Lovens regler om behandling af personoplysninger

Loven indeholder en række regler om, hvornår man må indsamle og registrere personoplysninger,

videregive dem osv.. Hvilke regler man skal følge i den enkelte situation afhænger af oplysningernes

karakter og formålet med databehandlingen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begrebet ”behandling” dækker over en række forskellige måder at

håndtere personoplysninger på. Er man berettiget til at foretage én bestemt form for databehandling

medfører det ikke automatisk, at man er berettiget til at udføre andre former for behandlinger af de

samme oplysninger. Dette hænger sammen med at nogle former er mere integritetstruende end andre,

f.eks. er videregivelse potentielt mere integritetstruende end systematisering på en harddisk.

Normalt giver det ikke anledning til tvivl, at når en offentlig myndighed eller privat virksomhed må indsamle

bestemte oplysninger, så må den også systematisere, registrere, bruge, slette dem. Men det er ikke uden

videre givet, at oplysningerne må f.eks. videregives. Dette skal vurderes særskilt på grundlag af reglerne i

lovens kapitel 4.

Tre typer af personoplysninger

Persondataloven inddeler personoplysninger i tre kategorier:

• Almindelige personoplysninger, jf. § 6, dvs. alle personoplysninger, der ikke er omfattet af §§ 7 og 8.

F.eks. navn, adresse, oplysninger om uddannelse, arbejdsopgaver, økonomiske forhold, kontonummer,

skattemæssige forhold, sygedage, kundeforhold osv.

• Følsomme personoplysninger, jf. § 7, stk. 1. F.eks. racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller

filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og helbredsmæssige (fysisk og psykisk ) og

seksuelle forhold.

• Andre følsomme personoplysninger, jf. § 8 stk. 1. F.eks. om strafbare forhold, oplysninger om væsentlige

sociale problemer og oplysninger om andre rent private end de i § 7, stk. 1 nævnte, f.eks.

familiestridigheder, separations- og skilsmissebegæringer, bortvisning fra jobbet, personlighedstest mv.

Persondataloven har tre niveauer af

personoplysninger:Almindelige

personoplysninger, følsomme

personoplysninger og andre følsomme

oplysninger.

7

Generelt vil det være sådan, at der ikke uden samtykke må registreres og videregives almindelige og

følsomme oplysninger i videre omfang end efter registerlovene. Persondataloven giver samtidig

mulighed for, at behandling af personoplysninger, såsom registrering og videregivelse, som har fundet

sted efter registerlovene, også vil kunne ske efter persondataloven.

Behandling af personoplysninger

Behandling af almindelige personoplysninger (§ 6) Behandling af almindelige personoplysninger kan ske, når én af følgende betingelser er opfyldt:

Den registrerede har udtrykkeligt givet sit samtykke. Stiltiende eller indirekte samtykke er ikke

tilstrækkeligt.

Hvis behandlingen er nødvendig for at opfylde en aftale, som den registrerede er part i, f.eks. i

forbindelse med behandling af oplysninger, der fremgår af ordrer og fakturaer

Hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige. Denne betingelse bruges ofte af offentlige myndigheder.

Hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, f.eks. hvis den

registrerede pga. sygdom ikke er i stand til at give et samtykke.

Hvis behandlingen er nødvendig for at kunne udføre en opgave i samfundets interesse, f.eks. i

videnskabeligt øjemed.

Hvis behandlingen er et led i myndighedsudøvelse. Denne betingelse bruges af oplagte grunde af

offentlige myndigheder, f.eks. når der skal behandles personoplysninger i afgørelsessager og ved

samkøring af oplysninger i kontrolsager. Det sidstnævnte dels udtrykkelig lovhjemmel, dels at

borgeren orienteres om kontrollen, inden denne afgiver oplysninger.

Hvis behandlingen er nødvendig for at varetage en berettiget interesse, og denne interesse

overstiger hensynet til den registreredes interesser. Den dataansvarlige skal anvende denne regel

med forsigtighed.

Udgangspunktet er, at den dataansvarlige

ved behandling af personoplysninger skal

overholde de grundlæggende principper i

persondatalovens § 5 og opfylde én af

betingelserne i persondatalovens §§ 6-8.

8

Behandling af følsomme personoplysninger (§ 7)

Persondatalovens § 7 er baseret på EU-direktivet og indeholder den kategori af oplysninger, der i direktivet

bliver anset for følsomme. Eksemplerne i § 7 er udtømmende beskrevet.

Der må som udgangspunkt ikke behandles følsomme personoplysninger. Når man behandler

personoplysninger, der falder inden for denne kategori, skal man derfor være særlig opmærksom.

Man kan dog behandle følsomme personoplysninger hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

Den registrerede har udtrykkeligt givet sit samtykke. Stiltiende eller indirekte samtykke er ikke

tilstrækkeligt.

Hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser. Der skal være

tale om nærliggende fare for at den registreredes vitale interesser lider et tab, f.eks. fordi den

registrerede er syg og ikke kan give samtykke.

Hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er offentliggjort af den registrerede selv. Oplysninger

er offentliggjort, når de er fortalt til en bredere kreds af mennesker, f.eks. via aviser. Det er en

betingelse at offentliggørelsen er sket på den registreredes initiativ.

Hvis databehandlingen er nødvendig for at et retskrav kan fastlægges, uanset om der er tale om

behandlinger som er i den dataansvarliges, tredjemands eller den registreredes interesse.

Behandling af medlemskab af en fagforening kan ske, hvis det er nødvendigt for, at den

dataansvarlige kan overholde arbejdsretlige forpligtelser.

Foreninger og andre almennyttige organisationer vil under visse betingelser kunne behandle

følsomme oplysninger. Behandlingen skal vedrøre oplysninger om organisationens medlemmer

eller personer, der er i regelmæssig kontakt med organisationen.

Behandling af oplysninger kan foretages hvis det er nødvendigt i forbindelse med sygepleje eller

patientbehandling. Behandlingen af personoplysninger skal foretages af en person, der er

undergivet tavshedspligt, og det skal ske i forbindelse med varetagelsen af den dataansvarliges

opgaver på sundhedsområdet

Hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver

på det strafferetlige område. Denne bestemmelse skal sikre, at politi, domstole og

anklagemyndighed kan varetage deres opgaver.

Hvis behandlingen sker af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser. Anvendelse af denne

bestemmelse kræver dog Datatilsynets godkendelse.

Behandling af andre følsomme oplysninger (§ 8)

§ 8 er en særlig dansk regel, der indeholder oplysninger, der ikke blev betragtet som følsomme oplysninger

efter EU-direktivet, men som i dansk ret betragtes som mere beskyttelsesværdige end almindelige § 6-

oplysninger. I modsætning til § 7 er tilfældene i § 8 ikke udtømmende beskrevet og omfatter derfor mere

end det direkte nævnte.

Oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold m.m. anses

også for at være følsomme.

9

Som eksempler på ”andre rent private forhold” kan nævnes familiestridigheder, tvangsfjernelse af børn,

separations- og skilsmissebegæringer og adoptionsforhold.

En offentlig myndighed må kun behandle disse oplysninger, hvis det er nødvendigt for at varetage

myndighedens opgaver. Disse oplysninger må også behandles hvis en af betingelserne i som bruges når der

er tale om følsomme oplysninger er opfyldt.

Myndigheden må som det klare udgangspunkt ikke videregive disse oplysninger. Dette er kun muligt hvis

det følger af lov eller bekendtgørelse, eller hvis den registrerede selv har givet samtykke til videregivelsen.

Derudover kan der kun i særlige tilfælde ske videregivelse. Særligt når der er tale om myndigheder, der

udfører opgaver på det sociale område, gælder der snævre grænser for hvornår personoplysninger kan

videregives.

Videregivelse af denne type af personoplysninger er ikke omfattet af § 8, stk. 1, men selvstændigt

beskrevet i § 8, stk. 2, og § 8, stk. 3.

Behandling af personnumre

De fleste mennesker opfatter personnummeret som en følsom oplysning, fordi nummeret udgør en

”adgangsnøgle” i mange sammenhænge; men i persondatalovens forstand bliver personnummeret ikke

opfattet som en følsom oplysning. Brugen af personnumre er dog særskilt reguleret i lovens § 11. I den

offentlige sektor må man kun bruge personnummeret med henblik på entydig identifikation eller som

journalnummer. Der sondres også her mellem offentlige myndigheder og den private sektor.

Særligt når det drejer sig om

myndigheder, der udfører opgaver på

det sociale område, gælder der snævre

grænser for videregivelse af

personoplysninger.

10

På hvilke områder gælder der særlige regler?

Der gælder en række særregler; men i det følgende beskrives kun de regler som er relevante for offentlige

myndigheder.

Forskning og statistik

Der gælder særlige regler for indsamling, registrering og videregivelse af personoplysninger i forbindelse

med forskning og statistik. I forbindelse med forskning og statistik må der foretages de behandlinger som er

nødvendige for projektet (saglighedsprincippet) men hvis disse oplysninger omfatter følsomme

oplysninger, skal den dataansvarlige anmelde det til Datatilsynet, som skal give en tilladelse. Datatilsynet

fastsætter en række vilkår, der skal beskytte oplysningerne. Oplysninger der indgår i en videnskabelig eller

statistisk undersøgelse, må ikke senere bruges til andre formål,

Registrering af telefonnumre

Det er forbudt for offentlige myndigheder og private virksomheder automatisk at registrere de

telefonnumre, som de ansatte ringer til. Det er heller ikke tilladt, at modtage oversigter fra teleskaber, der

indeholder specifikke oplysninger om de telefonnumre, der er ringet til. Man må dog godt registrere

telefonnumre, hvis det kun er en del af telefonnummeret, der fremgår, f.eks. når de sidste to cifre fjernes. I

ganske særlige tilfælde kan Datatilsynet dog give tilladelse til at registrere de fuldstændige telefonnumre.

Kreditoplysningsbureauer

Offentlige myndigheder skal følge en bestemt procedure, før oplysninger om en borgers gæld kan

indberettes til et kreditoplysningsbureau. Desuden skal den samlede gæld til det offentlige være mindst

7.500 KR.

Kreditoplysningsbureauer må også videregive gældsoplysninger, der modtages fra offentlige myndigheder.

Overførsel af oplysninger til lande uden for EU

Loven indeholder særlige betingelser for, i hvilke situationer der må overføres til lande uden for EU. En

sådan overførsel må som hovedregel kun ske, når modtagerlandet sikrer en tilstrækkelig beskyttelse. På

Datatilsynets hjemmeside findes en opdateret liste over lande der har fået en sådan

tredjelandsgodkendelse. Loven indeholder dog forskellige undtagelser fra hovedreglen. I praksis vil det

derfor være muligt at få overført oplysninger om sig selv, f.eks. i forbindelse med almindelige

rejseaktiviteter.

11

Hvis en offentlig myndighed har overdraget håndteringen af en opgave til en ekstern databehandler skal

man være opmærksom på, databehandleren overfører data i net, der krydser landegrænser. Hvis det er

tilfældet bliver overførslen med det samme grebet af persondatalovens særlige regler om

tredjelandsoverførsler. Dette er f.eks. ofte tilfældet med databehandling ”i skyen”.

Den 1. januar 2013 trådte en ændring af persondataloven i kraft. Denne ændring har bl.a. medført, at det

ikke længere er nødvendigt at anmelde tredjelandsoverførsler til datatilsynet, såfremt man anvender en af

EU's standardkontrakter. Ændringen har dog ikke rokket ved det grundlæggende krav, at modtagerlandet

skal sikre et passende beskyttelsesniveau.

12

Hvilke rettigheder har man som registreret?

Loven giver den enkelte borger en række rettigheder over for de myndigheder, virksomheder, foreninger

m.v., som behandler oplysninger om den pågældende. Nogle af rettighederne kendes allerede fra

registerlovgivningen, f.eks. retten til at få indsigt i oplysninger om en selv.

Nye rettigheder

Persondataloven indeholder desuden en række nye rettigheder, der skal forbedre den enkelte borgers

retsstilling. Forbedringen skal bl.a. ske ved, at der skabes mere åbenhed om, hvordan man behandler

personoplysninger, og ved at de registrerede personer får adgang til at gøre indsigelse over for bestemte

former for behandling af personoplysninger.

Det omfatter den registreredes rettigheder

Den registreredes rettigheder omfatter kort fortalt følgende:

Ret til at modtage besked fra den dataansvarlige om, at der bliver indsamlet oplysninger om

vedkommende.

Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om en selv.

Ret til at gøre indsigelse mod, at behandling af personoplysninger finder sted, og hvis indsigelsen er

berettiget, skal databehandlingen ophøre.

Ret til at gøre indsigelse mod, at man undergives afgørelser, som alene er truffet på grundlag af

elektronisk databehandling,

Ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet, blokeret eller slettet, samt at forlange, at

andre modtagere af oplysningerne orienteres om dette.

Ret til at tilbagekalde samtykke.

Ret til at klage til Datatilsynet over behandling af personoplysninger om en selv.

Hvis en borger ønsker indsigt i oplysninger, som

behandles om vedkommende, skal borgeren

henvende sig direkte til den myndighed eller

virksomhed, der har oplysningerne. Datatilsynet

kommer kun ind i billedet hvis man er utilfreds med

myndighedens eller virksomhedens svar, og ønsker

at klage.

13

Hvad siger loven om datasikkerhed?

Lovens regler om datasikkerhed er grundlæggende de samme som i registerlovene; men det teknologiske

miljø har udviklet sig hastigt siden de gamle registerlove kom til verden i slutningen af 1970erne, og

spørgsmålet om datasikkerhed er derfor ganske komplekst. Datatilsynet har udarbejdet en vejledning om

datasikkerhed, der kan findes på Retsinformations hjemmeside:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1002

Nogle af lovens væsentligste regler beskrives nedenfor.

Uvedkommende må ikke få adgang til fortrolige oplysninger

Den dataansvarlige skal sørge for, at oplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges

eller i øvrigt behandles i strid med loven. Dette indebærer først og fremmest, at uvedkommende ikke må

skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger om andre menneskers forhold.

Oplysninger må kun behandles efter instruks

Som noget nyt fastslår persondataloven, at de personer eller virksomheder, der arbejder for den

dataansvarlige, kun må behandle personoplysninger efter instruks fra den dataansvarlige. Instruksen kan

følge af en bestemt stillingsfunktion.

Databehandlere

Instruksen kan også fremgå af en databehandlerkontrakt. Formålet hermed er at den dataansvarlige ikke

må stille sig i en situation hvor man ikke længere har kontrol over sine data.

Den dataansvarlige skal sikre sig, at databehandleren kan sørge for den nødvendige datasikkerhed, og den

dataansvarlige har pligt til at sikre sig, at databehandlerens forhold er i orden.

14

Hvordan anmelder man behandlinger til Datatilsynet

Anmeldelsesordningens formål

Anmeldelserne erstatter de hidtidige registerforskrifter. Anmeldelsesordningen har et dobbelt formål. For

det første får Datatilsynet en mulighed for at kunne kontrollere nogle af de mere følsomme behandlinger,

der foregår. For det andet bliver behandlingerne kendt for offentligheden.

Loven stiller en række krav til, hvilke oplysninger en anmeldelse skal indeholde. Det gælder blandt andet

den dataansvarliges navn og adresse, behandlingens navn, og formål samt oplysninger om personkredsen

og de oplysninger, der behandles. En anmeldelse må gerne dække behandlinger, der foregår flere

forskellige steder, og både manuelle behandlinger og behandlinger ved brug af elektronisk teknologi kan

indgå i anmeldelsen.

Anmeldelsen kan sendes til Datatilsynet via tilsynets hjemmeside. Det er også muligt, at indsende

anmeldelsen via post. Papirblanketter kan rekvireres fra Datatilsynet eller udskrives fra hjemmesiden.

Offentlige myndigheders anmeldelsespligt

Som udgangspunkt skal enhver behandling af personoplysninger, der foretages for en offentlig myndighed,

anmeldes til Datatilsynet, forinden behandlingen igangsættes.

Behandlinger, der ikke indeholder følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger, bortset fra

identifikationsoplysninger og oplysninger om betaling til og fra en offentlig myndighed, er fritaget for

anmeldelse. Endvidere er visse behandlinger, der kun i begrænset omfang omfatter fortrolige oplysninger

undtaget anmeldelsespligten. De nærmere regler om de behandlinger, der er fritaget fra

anmeldelsespligten fremgår af en vejledning, som Datatilsynet har udarbejdet, og som kan hentes på

Retsinformations hjemmeside.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=849

hjemmeside.

Datatilsynet offentliggør anmeldelserne i en særlig fortegnelse over anmeldte behandlinger, som også

findes på tilsynets hjemmeside.

Anmeldelse erstatter de hidtidige

registerforskrifter.

Offentlige myndigheder skal ofte have

en udtalelse fra Datatilsynet forinden

en databehandling igangsættes