peter nedergaard:€¦  · web view1) forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten...

18
Peter Nedergaard: Noter og refleksioner baseret på Vibeke Ankersborg (2007). Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv Kildekritik med statskundskabens briller Kildekritik – hvad er det? - Kildekritik består i ”kunsten at bedømme”. En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. - Nyttig ved opgaveskrivning. - Til at styre indsamling af datamaterialet. - Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. - Anvendelse af kildekritik viser overblik og fagligt overskud. - Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang. Udgangspunktet for al kildekritik: - Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. - Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. - Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug Objekterne for kildekritikken: - Dokumenter, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv. Kildematerialet er bredspektret. - Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerislet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse. - Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden? 1

Upload: others

Post on 12-Jul-2020

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Peter Nedergaard:

Noter og refleksioner baseret på Vibeke Ankersborg (2007). Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv

Kildekritik med statskundskabens briller

Kildekritik – hvad er det?

- Kildekritik består i ”kunsten at bedømme”. En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på.

- Nyttig ved opgaveskrivning. - Til at styre indsamling af datamaterialet.- Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg.- Anvendelse af kildekritik viser overblik og fagligt overskud.- Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

Udgangspunktet for al kildekritik:

- Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst.- Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan

være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider.- Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug

Objekterne for kildekritikken:

- Dokumenter, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv. Kildematerialet er bredspektret.

- Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerislet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse.

- Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden?

Sigtet med kildekritikken:- Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål- - om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder,- - om kilders form og indhold,- - om kilders indre modsigelser og- - om kilders værdi og gyldighed.- Alt i alt skabes der hermed en parameter for en undersøgelses grad af videnskabelighed.

1

Page 2: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Kvalitative og kvantitative kildestudier:- Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative (udgangspunkt i konteksten, hvor den er

udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder).- Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet.- Det ændrer ikke ved, at især der vil forske internationalt med et internationalt publikum i

baghovedet har et incitament til også at forske kvantitativt. Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen.

- Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.

Oprindelsen til kildekritikken:- Kildekritikken udvikledes først og fremmest i Tyskland, især blandt protestantiske teologer, som

ønskede at forklare oprindelsen og sammenhængen mellem de enkelte dele af Biblen, fx hvordan slægtskabet var mellem de fire nye testamenter.

- Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben.- I Danmark er kildekritikkens grundlægger først og fremmest historikeren Kristian Erslev.- Kilder kaldes ofte data i samfundsvidenskabelige analyser.

To kildebegreber:- 1) Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for

alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb.- 2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger,

som først lokkes fem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb.

Kildeproduktion og -fortolkning:Den kildekritiske produktionskæde:

- Ophavspersonen (fx fuldmægtig, cand.scient.pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces.

Den kildekritiske fortolkningskæde:- Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, iterativ proces

(fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv.).

2

Page 3: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Forskningsprocessen ifølge hermeneutikken:- 1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces.

Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid et både-og, dvs. en vekselvirkning mellem kilder og teori.

- 2) Ifølge en hermeneutisk forståelse af forskningsprocessen er målet forståelse, som imidlertid begynder med forforståelse. Udgangspunktet er, at vi aldrig går forudsætningsløst til noget. Man bør også kende konteksten først, før studiet af kilderne indledes. Man skal med andre ord læse andres arbejder først. Der findes ingen ren induktion. Men ren deduktion ud fra teorien er lige så problematisk, fordi den ikke tager hensyn til de konkrete kilders indhold.

- 3) Problemformuleringen er forskningsprocessens udgangspunkt. Den første version heraf stammer fra kilder eller litteraturen. Herefter bliver den gradvist mere raffineret, efterhånden som erkendelsen udvides. Denne bevægelse mellem del og helhed, mellem spørgsmål til kilden og en gradvis udvidelse af forståelse og forforståelse, kaldes den hermeneutiske cirkel.

- 4) Horisontsammensmeltningen er målet for den hermeneutisk inspirerede forskningsproces. Den opstår, når fortolkeren eller forskeren fortsætter med at stille stadig flere spørgsmål til kilden, som gradvis udvider fortolkerens forståelse og forståelse. Efterhånden betyder det, at fortolkeren nærmer sig den forståelse, som producenten af kilden havde have i sin tid. Det betyder ikke, at man overtager kildens forståelseshorisont, men blot at man er i stand til fuldt ud at se emnet fra kildens perspektiv.

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal:- Det nomotetiske ideal stammer fra naturvidenskaben. Idealet er, at en teori skal være- 1) Eksplicit og uden tolkning- 2) Universel- 3) Abstrakt- 4) Kontekstuafhængig- 5) Sammenhægende via regler og love- 6) Fuldstændig og forudsigende- = Præcise forudsigelser

- Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben. Langt mindre kan der leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges. Da der er menneskers adfærd, som er i centrum for forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig. Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden.

- For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at

3

Page 4: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

mennesker egennyttemaksimerer. Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal.

- Samfundsvidenskabelig teori er en samling udsagn, der er uden indbyrdes modstrid, og som normalt danner et udtømmende hele om det emne, teorien dækker. Dermed forsøger man at leve op til pkt. 5 og delvis pkt. 3,4 og 6 i det nomoteistiske ideal. Man forkaster imidlertid pkt. 1, idet tolkning ER en del af det samfundsvidenskabelige teorikompleks. Teorien er altid afhængig af konteksten og aldrig altomfattende.

- Det ideografiske videnskabsideal (fra humaniora) er anderledes. Det har også været en inspiration for samfundsvidenskaben, men kun i et ret begrænset omfang inden for den internationale forskning.

- Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være:- 1) Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode

med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater.- 2) Historisk forankret. Undersøgelsesresultater kan kun være gyldige til bestemt tid og sted og

aldrig universelle. Men derfor kan og bør analysen række ud over den enkelte case, således at der er en høj ekstern gyldighed. I en bestemt forstand er alle samfundsvidenskabelige undersøgelser historiske!

- 3)Konkret med eksempler. Menneskelig aktivitet kan ikke forstås og derfor heller ikke forklares alene på det abstrakte plan. Konkrete eksempler gør abstrakte udsagn meningsfyldte.

- 4) Kontekstafhængig. I stedet for objektiviteten er konteksten en væsentlig parameter for den empiriske undersøgelses gyldighed. Man skal derfor kritisk undersøge kildernes relation til konteksten. Samtidig bliver generalisérbarhed alligevel muligt. Det sker via såkaldte kritiske cases. Kritiske cases er cases, hvor et enkeltfænomen ses som repræsentant for en større population. Derfor er det muligt at slutte til lignende cases, selv om de ikke er undersøgt.

- 5) Kompleks, dvs., hvor elementerne hænger sammen uden love. I kildekritikken er det en gylden regel, at et emne skal belyses igennem så mange ophavspersoner som muligt. Hermed sikres kompleksiteten via belysning af sagen fra forskellige sider. Den gode tolkning indebærer altid en balancegang.

- 6) Forstående, dvs. søgende efter mening. Man skal begribe andres handlinger ud fra den undersøgte kulturs synsvinkel. Man skal have indføling for at give tingene mening. Man skal både forklare og forstå. Ikke kun forklare som i naturvidenskaberne. Skelne mellem intellektuel forståelse (forstå ud fra indre og ydre forhold) og emotionel forståelse (forskeren kan relatere sig til de undersøgte subjekters forhold ud fra egne erfaringer). Samtidig kan det være særligt vanskeligt at se en begivenhed i den rette kontekst, hvis forskeren i høj grad selv er en del af konteksten.

- 1)-6) umuligør præcise forudsigelser.

4

Page 5: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Kategoriseringer af kilder

Levn og beretning: Der er betydelig forskel på den type viden, vi kan få fra en kilde alt efter, om vi bruger den som levn eller beretning.

Levn = menneskeskabte fænomener eller kilder. Fx en parlamentsbygning, nogle fotos eller en film.

Levnsslutning = vi slutter os til viden ud fra, hvordan kilden fysisk tager sig ud. Fx adgangsforholdene til parlamentsbygninger i forskellige lande kan meget vel sige noget om de pågældende landes demokratiopfattelse. Den fysiske indretning af parlamenterne kan eventuelt også sige noget om de anvendte valgsystemer og deres konsekvenser (se vedhæftede kildemateriale).

Beretning (fx øjenvidneberetning) = menneskers beretning om et fænomen eller et hændelsesforløb. Fx en beretning om forholdene for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Eller et dokument udformet af en ophavsperson om, hvorfor Danmark blev besat i 1940 (se vedhæftede kildemateriale).

Slutning fra beretning = vi slutter os til viden ud fra, hvad kilden fortæller os.

Forskellige typer af levnsslutninger (ja, navnene lyder mærkelige!):1) Levnet som eksistensslutning = det, vi kan vide på baggrund af kildens eksistens. Fx slutning fra

emailsystemets eksistens og udbredelse i centraladministrationen. Det kan bl.a. tænkes at have fået betydning for kommunikationsstrukturerne i ministerierne.

2) Levnet som privilegeret tekstsituation = det, vi kan vide om den kontekst, som kilden er en del af, når vi læser den: Kilden bruges med andre ord som ”en brik i puslespillet”. Fx Poul Henningsens Danmarksfilm som bidrag til forståelsen af, hvad der socio-kulturelt karakteriserede Danmark i 1930’erne.

3) Levnet som teoribaseret slutning = teorier med hypoteser om, hvordan og hvorfor noget er, sådan som det er, i et konkret empirisk felt. Vi kan slutte os til årsagen til, at kilden blev skabt. Fx blev EU’s institutioner oprindeligt placeret i tre byer: Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Hypotese: Frankrig og andre lande ønskede at undgå en centralisering af magten i fx Bruxelles. Kunne komme til at minde for meget om Europas Forenede Stater. Omvendt ønskede Jean Monnet at skabe et Bruxelles DC.

5

Page 6: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Kilders slægtskab

Gode råd ved fastlæggelse af kilders slægtskab:

1) Man skal altid huske, at når kilder skrives af, ændrer de sig i forhold til forlægget.2) Man skal altid søge efter kilder, der er så tæt på undersøgelsens emne som muligt.3) Man skal altid anvende førstehåndskilder, når det er muligt. (Et problem er, at personer udgiver

sig for at være førstehåndskilder, selv om vedkommende reelt er andenhåndskilder. Meget velkendt i politiske sammenhænge!).

Første-/andenhåndskilder:- Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer. - Førstehåndskilden = den originale kilde.- Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn

eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde.- En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og

noget fortalt.- Ved levnsslutninger er en given person altid førstehåndskilde til egne produkter (fx en plakat), selv

om kildens indhold er andenhånds (fx en politikers budskab på plakaten).

Anden/førstehåndskildeudsagn og interviews:- I interviewundersøgelser er forskeren i rollen som interviewer delvist førstehåndskilde til

undersøgelsens empiriske grundlag.- Både intervieweren og informanten er førstehåndskilde til interviewsituationen, men kun

informanten er førstehåndskilde til de holdninger og handlinger, som vedkommende fortæller om.

Primære/ sekundære kilder:- Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder.- Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast.- Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en

løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes.- En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten

førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

- En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige.

- Kategoriseringen i primære/sekundære kilder kan bruges på både levn og beretninger.- Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i

samfundsvidenskaberne. Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret. Denne kategorisering er ikke heldig, hvis det drejer sig om at få fat i primærkilden, for ifølge denne

6

Page 7: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

definition kan en primærkilde (fx et ringe interview) sagtens være ringere end sekundærkilden (fx et fyldigt referat af samme hændelse).

- Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde. (En løgn bliver ikke mere sand af at blive genfortalt. Joseph Goebbels havde ikke ret!).

Komparativ kildeanalyse= Metode til at kategorisere kilderne i forhold til begrebsparret første-/andenhåndskilder og primær-/sekundærkilder.

A kilde til B kilde til C.A kilde til B og C – muligvis gensidig påvirkning mellem B og C.A og B kilde til C – muligvis A og B i gensidig påvirkning.A og B opstået uafhængigt af hinanden i samme kontekst.

Hvad sker, hvis kilde A forsvinder? – Svar: Det ændrer ikke kategoriseringen i første-/andenhåndskilder,men det ændrer kategoriseringen i primære/sekundære kilder.

Godt råd: Overvej altid dette kildeslægtskab i opgaver.

Ophavsperson og -situationen- Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson(kan også være

ophavspersoner/organisation).- I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til

begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavssituation.- Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en

tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet.- For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og

ophavssituationen.-

Tabel. Vurderingen af ophavspersonen kan indeholde følgende faktorer (skal kun læses vandret!):

Kontekst (ofte så indlysende for ophavspersonerne, at de ikke forklares):

Konventioner Aktuel politik Styreform Samfundsmoral Krig/fred

Ophavspersonen (eller organisationen):

Titel Stilling Placering i forhold til emnet

Private forhold Strategiske overvejelser

Målgruppe (valget heraf indebærer en

Intern = mere åbenhjertige.

Formel/ reel Bredden af målgruppen.

7

Page 8: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

tendens): Ekstern = må ikke lyve, da man kan kontrolleres

Gatekeepers = instans, som afsender skal igennem for at nå målgruppen

Datering (ofte særligt prekært i historievidenskaben. Evt. indirekte datering ved at se efter, hvilke referencer kilden indeholder):

Udateret Læsbar Forfalsket Produktions-tidspunktet

Offentliggørelse

Kildetype: Skriftlig TV/film/fotografi/ Kunstværker/plakat

Emails/websider

Interviews Statistik Kort

Genre (ofte en matrice med spilleregler for et dokuments forventelige udformning = et bevidst valg fra ophavspersonens side):

Avisartikler Reklamer Lovgivning/ Information fra myndigheder

Fiktion/faglitteratur Taler/fortællinger Dagbøger/breve

Gode råd ved undersøgelser:- Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på

grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt. Derfor altid sørge for at interviewe de tavse.

- Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne. Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om. ”Fluen på væggen” er idealet.

- Anvendt også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer. Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen.

- Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer. Der gør undersøgelsen mere nuanceret. Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs., at der kan drages slutninger vedrørende ikke-undersøgte medlemmer af populationen.

Begrebet tendens:- Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes =

farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold.

8

Page 9: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

- Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed).

- Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyder, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør.

- = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

Skjulte motiver findes ved:1) At se efter tydelige forskelle mellem holdning og handling.2) At se efter interesser i at skjule det ægte motiv.3) At se efter, om de angivne motiver er urimelige, usandsynlige og ulogiske.4) At se efter i detaljen, da det ofte er her, den djævelske selvmodsigelse befinder sig.5) Alt sammen uden, at man overfortolker og skyder folk urimelige ting i skoene.

Kvantative data:Fra databaser fra fx Danmarks Statistik, Eurostat og lign.

- Bør også underkastes kildekritik angående:- 1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål?- 2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs?- 3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

Kildernes værdi:- = konklusionen på den kildekritiske analyse.

= Den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering:

Kildeværdi kan opdeles i:1) Troværdighed = Neutral information eksisterer ikke. Der findes ingen objektiv skala til at måle,

om en kilde er sand eller falsk. Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt. Da bør det huskes, at menneskets billede af omverden altid er mere eller mindre farvet.

Samfundsvidenskab: Deskriptive (= faktuelle) versus normative (= subjektive) udsagn.

Historievidenskab: Ikke helt så simpelt. Det afhænger af problemformuleringen. Selv normative kilder kan indeholde megen faktuel information om afsenderen.

2) Udsagnskraft = Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

9

Page 10: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Gode råd: Hav altid en åben tilgang til kilderne. Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at

anskue emnet fra andre perspektiver. Giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter. Resultat: Bedre opgave.

Diakron/synkron:

Diakron = Fænomenets udvikling undersøges over tid. Risiko for, at det ikke er entydigt, hvilke tidligere begivenheder der har ført til det pågældende nutidige fænomen.

Synkron = Fænomenet undersøges i lyset af den betydning, det har i samtiden. Risiko for, at fænomenet antager en statisk karakter, som det ikke har i virkeligheden.

Interviews:

- Semistrukturerede kvalitative forskningsinterview er det oftest anbefalede.- Interviews er ofte den mest sikre metode til at få viden om bunden i et hierarki på.- Spørgeguider kan ofte være baseret på levn som organisationsbeskrivelser, mødereferater,

medarbejderblade, materiale fra seminarer samt observationsstudier.- Skriftlige levn og observationsstudier kan have betydeligt højere kildeværdi til spørgsmålet

om fx kommunikationskanaler end interviews, selv om interviews er førstehåndskilder.- Man kan udvikle sin forståelseshorisont ved brug af skriftlige levn og observationsstudier.

Dermed kan man gøre det muligt at udforme spørgeguider med mere relevante spørgsmpl for informanterne, der yderligere kan udvikle forståelseshorisonten og bringe os i retning af en horisontsammensmeltning.

Kildeværdi – checkliste:Forhold at tage i betragtning ved vurdering af kilders kildeværdi:

- Der findes ingen neutral information i kildekritisk forstand. Alle kilder er tendentiøse med et bestemt perspektiv, hvor ikke meget ofte er overladt til tilfældighederne.

- Alle typer af kilde kan og skal udsættes for samme kildekritiske tilgang.- Man bør altid forholde til åbent til, hvad kilderne forsøger at fortælle. Lyt!- Kilderne vælges ud fra, om de er relevante i forhold til problemformuleringen.- Nogle kildetyper er ikke bedre eller finere eller højere rangerende end andre.- Forskellige kildetyper kan netop kaste lys på et emne på forskellig måde.- Kilderne skal så vidt muligt være førstehåndskilder.- Kilderne skal være primære og samtidige.- Man skal altid bruge mere end én kilde for at afdække et emne.

10

Page 11: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

- Kilderne som beretning skal udtale sig om det aktuelle emne og/eller som levn relatere sig til organisationen/begivenheden/fænomenet, der er genstand for undersøgelsen.

- Ophavspersonerne skal altid være centralt placeret i forhold til problemformuleringen.- Kilderne kan kun forstås i lyset af ophavspersonen og ophavssituationen.- En kilde kan aldrig vurderes på en entydig sand-falsk-skala.- Man skal altid anvende kilder fra forskellige ophavspersoner med forskellige

ophavssituationer.- Fortolkning af kilder foregår altid i en bestemt kontekst, som kan være skjult.- Det kan aldrig være et argument for en kildes værdi, at flere kilder siger det samme.- Man skal altid søge efter modstand i kilderne.- Man skal bruge mistankens hermeneutik (”alle lyver”) for at få prøvet værdien af kilderne

af.1

- Man skal altid tænke på alternative forklaringer på kilderne.

1 Man kunne her blive filosofisk og komme ind på ”løgnerens paradoks”: Hvis alle lyver, lyver forfatteren som ophavsperson til dette notat så også med hensyn til det hidtil skrevne. Dette ville dog være at komme for langt ud ad tangenten.

11

Page 12: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

Et par kilder til overvejelse af følgende problemformulering: Hvordan afspejler den fysiske indretning af parlamenterne i Danmark og Storbritannien de to landes politiske systemer?

12

Page 13: Peter Nedergaard:€¦  · Web view1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid

En anden kilde at øve sig på til følgende problemformulering: Hvordan forsøgte den tyske besættelsesmagt at legitimere besættelsen af Danmark i 1940?

13