PH.D.-AFHANDLING EN REALISTISK EVALUERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

– EN ARBEJDSMILJØINDSATS MÅLRETTET SMÅ VIRKSOMHEDER I AUTO- OG BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHERNE

LAURA KATHRINE VENG KVORNING

PH.D.-FORSVAR D. 22. FEBRUAR 2016

UDGANGSPUNKT FOR PRÆSENTATION

Emne

• Små virksomheder udgør en stor del af arbejdsstyrken og har et risikabelt arbejdsmiljø

• Forebyggelsespakkerne var en indsats, som var målrettet små virksomheders behov

Fokus

• Fra fokus på ”om en arbejdsmiljøindsats virker?” til fokus på ”hvordan en arbejdsmiljøindsats virker og hvorfor?”

Konklusion

• Forebyggelsespakkerne virkede, når virksomhederne oplevede at den arbejdsmiljøpraksis som indsatsen omhandlede var meningsfuld i forhold til deres behov.

Bidrag

• Inspiration til design og evaluering af nye indsatser

FORSKNINGSSPØRGSMÅL

• Hvordan skal programmer til små virksomheder designes, for at der opnås arbejdsmiljøforbedringer?

• Hvordan bliver små virksomheder

motiveret til at deltage i arbejdsmiljøindsatser?

• I hvilken kontekst og ud fra hvilke virkningsmekanismer skaber små virksomheder ændret arbejdsmiljøpraksis, som fører til varige arbejdsmiljøforbedringer?

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

HVORFOR ER SMÅ VIRKSOMHEDER EN INTERESSANT MÅLGRUPPE?

Danmark, 2013

Antal ansatte Mikro (1-9) Små (10-49) Medium og store (50+)

I alt

Firmaer Antal 123.333 17.843 4.008 145.184

Procent (%) 84,9 12,3 2,8 100

Fuldtids-ansatte

Antal 309.757 349.018 1.459.304 2.118.079

Procent (%) 14,6 16,5 68,9 100

Omsætning (Mio kr.)

Antal 588.764 675.463 2.056.429 3.320.656

Procent (%) 17,7 20,3 61,9 100

Kilde: Danmarks statistik: firmastatistik 2013

FORSTÅELSE AF SMÅ VIRKSOMHEDER

• Kreativitet, improvisation og tilpasning

• Tillidsbaserede og sociale relationer

• Lokal forankring og familievirksomheder

• Ejer-leders personlige identitet dominerer virksomheden

• Fokus på forretningen og kerneopgaven

• Uformel organisering og struktur

• Begrænsede ledelsesmæssige ressourcer

Kilde: Breslin et al. 2010, MacEachen et al. 2010, Champoux & Brun 2003, Hasle & Limborg 2006

ARBEJDSMILJØ I SMÅ VIRKSOMHEDER

• Risikofyldt arbejde

• Risiko er undervurderet

• Ansvaret tillægges den enkelte

• Arbejdsmiljø er ét emne ud af mange for ejer-leder

• Mangler ressourcer til systematisk arbejdsmiljøarbejde

Kilde: Breslin et al. 2010, MacEachen et al. 2010, Champoux & Brun 2003, Hasle & Limborg 2006

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

• Formålet var at forebygge nedslidning i forhold til muskel- og skeletbesvær

• En orkestreret indsats med 4 virkemidler:

1) en drejebog med en beskrivelse af et konkret kortvarigt implementeringsforløb

2) et økonomisk incitament - kompensation for timer brugt på implementering (ca. 35-40.000 kr. pr. forløb)

3) Arbejdstilsynet foretager tilsyn i de samme brancher

4) processtøtte fra en vejleder fra Arbejdstilsynet (i bygge- og anlægsbranchen)

• Lanceret af Forebyggelsesfonden i 2011 som en politisk fastlagt og finansieret arbejdsmiljøindsats rettet mod små virksomheder bl.a. i auto- og bygge- og anlægsbranchen.

DE 4 TYPER FOREBYGGELSESPAKKER

Branche Navn Indhold/beskrivelse

Bygge- og

anlæg

Tunge Løft • Test af hjælpemidler for at mindske tunge løft og

herefter evaluering af dem til fremtidige

byggeprojekter.

Bedre planlægning

mindsker skader og

nedslidning

• Systematisk tilgang til planlægning af

byggeprojekter og arbejdsopgaver (både på

langt- og kort sigt).

Auto Organisering af

værkstedet

• Reorganisering af værkstedet i forhold til

arbejdsgange og -stillinger.

Skrot tunge løft og

dårlige

arbejdsstillinger

• Systematisk gennemgang af værkstedet i forhold

til håndtering af tunge løft og uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger.

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

HVAD FORSTÅS VED INDSATSER OG VIRKEMIDLER?

• Pisk: tilsyn, kontrol og bøder • Gulerod: incitamenter, smiley, positiv anerkendelse • Prædiken: uddannelse, kommunikation, information

Tegning af Jens Voxtrup

Kilde: Vedung m.fl. 2007

HVAD ER REALISTISK EVALUERING?

Mechanisme (M)

Outcome (O)

Context (C)

Kilde: Pawson and Tilley 1997

KONTEKST

• Ekstern kontekst - sociale og historiske strukturer og processer inden for branchen

• Interne kontekst - virksomhedens struktur og interne organisering

Fra forstyrrende faktor (confounder) til mulig forklaring af virkningen

Kilde: Pawson R. & Tilley N., 1997, Poland et al., 2008, Macintyre et al., 2002

• Fysisk kontekst - den rumlige eller geografiske placering eller miljø

• Social kontekst - sociale regler, normer og indbyrdes forhold

M O

C

MEKANISMER

• Mekanismer handler om, hvordan målgruppen tillægger en indsats mening og dermed bliver motiveret til at handle.

Kilde: Pawson R. & Tilley N., 1997 , Weick 2000, Ryan & Deci 2000a og 2000b

• Tre former for motivation (Self-Determination Theory):

1. Indre motivation – egen lyst og interesse 2. Ydre motivation – udefrakommende

• Intern regulering – egne værdier eller ønsker • Ekstern regulering – belønning eller straf

3. Amotivation – ingen motivation

M O

C

Tegning fra drejebogen til Forebyggelsespakke i autobranchen

EVALUERING AF INDSATSER: TEORIDREVET OG TEORIGENERERENDE EVALUERING

Programteori

• Antagelser om hvordan en indsats antages at virke fra start til slut

Empirisk funderet og revideret programteori

• Forklaring af, hvordan og hvorfor programteorien fungerede eller ikke fungerede som antaget

M O

C

• Design målrettet små virksomheders behov

• Udbredelse via organisationer og tilsynsindsats

Mekanisme: Motivation til at

søge Forebyggelses-

pakke

• Virksomhed finder Forebyggelses-pakken meningsfuld og søger

Mekanisme: Drejebogen Processtøtte Økonomisk

kompensation • Virksomheder

implementerer Forebyggelses-pakken ud fra drejebogens faser

Mekanisme: Tilpasning

Inddragelse og dialog

• Virksomheder ændrer arbejdsmiljø-praksis

• Oplevet forbedret arbejdsmiljø

Mekanisme: Ny praksis fastholdes

• Reduceret nedslidning

Sundhedseffekt

Kontekst: Branche- og virksomhedskarakteristika

MIN FREMANALYSEREDE PROGRAMTEORI FOR FOREBYGGELSESPAKKERNE

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

Kvantitative data Kvalitative data

Opfølgning (12-18 md)

Afslutning (4-6 md)

Implementering (2-4 md)

Opstart (1-2 md)

Tilsagn (1 md) • Forebyggelsesfondens registrering af virksomheder

• Opstartsspørgeskema til mester og medarbejdere

• Afslutningsspørgeskema til mester og medarbejdere

• Dokumentanalyse • Interviews centrale aktører

• Telefoninterviews og rekruttering af virksomheder

• Udvælgelse af virksomheder til case studier

• Case besøg 1: Interview mester, observation

• Case besøg 2: Interview mester, observation, fokusgruppe medarbejdere

• Case besøg 3: Interview mester, observation, fokusgruppe medarbejdere

Tidslinje

• Interviews med AT tilsynsførende/ vejledere

OVERVEJELSER VED DATAINDSAMLINGEN

• Min rolle som forsker og del af konteksten for indsatsen – afsæt i programteorien for evaluering

• Ansøgte etisk råd, men registrering ikke nødvendig

• Informeret samtykke med alle informanter – frivillighed

• Anonymitet af alle informanter

• Sikre relationen mellem mester og medarbejdere

• Sikre relationen mellem mester og vejledere fra Arbejdstilsynet

• Tilpasning og mindst mulig gene i forhold til virksomheders hverdag

Kilde: Yin 2003, Flyvbjerg 2010

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

VIRKSOMHEDERNES UDBYTTE AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

Bygge- og anlægsbranchen Autobranchen

Udbytte (vurderet som højt eller meget højt)

Mestre (N=87)

Medarbejdere (N=277)

Mestre (N=131)

Medarbejdere (N=411)

Oplevet udbytte 77 (89%) 145 (52%) 126 (96%) 311 (76%)

Forbedret fysisk arbejdsmiljø

64 (74%) 127 (46%) 108 (82%) 273 (66%)

Forbedret psykisk arbejdsmiljø

31 (36%) 93 (34%) 63 (48%) 226 (55%)

Forebyggelsespakken imødekom behovene på

arbejdspladsen

64 (74%) 133 (48%) 109 (83%) 285 (69%)

CASE EKSEMPEL – AUTOBRANCHEN 1. Besøg (motivation)

• Mester og kone har haft

værkstedet i 36 år.

En svend og en lærling.

• Introduktion via

organisations nyhedsbrev

• Ønske om at skabe et bedre

arbejdsmiljø på værkstedet.

• Fællesmøde om forløb, hvor

mesters kone læste op fra

drejebogen.

• Drejebogen er god

inspiration, men visse dele

udelades.

2. Besøg (implementering)

• Stabilitet i virksomheden.

• Havde holdt lukket i 2

dage, men nåede ikke alt

på den tid, men brugte

flere dage.

• Ikke et problem at holde

lukket, da det var

lavsæson.

• Regner med at

vedligeholde værksted, for

de har renoveret nogle

gange før.

3. Besøg (opfølgning)

• Stabilitet i virksomheden.

• Reorganisering er færdig

bl.a. flytning af

motorløfter, bord

udendørs til rensning af

bremser, omorganisering

af værktøj.

• Søgte økonomisk

kompensation. De havde

brugt mere tid end afsat,

hvilket var ok, da projekt

var i egen interesse.

CASE EKSEMPEL – BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 1. Besøg (motivation)

• Mester har været

selvstændig i 7 år og har haft

én ansat i 2 år, men pt. flere

pga. stor byggesag.

• Introduktion via

Arbejdstilsynet.

• Mester følte sig presset til at

deltage.

• Laver egne hjælpemidler i

stedet for at leje (bord til

skæring af fliser, ‘hund’ og

trækvogn).

• Alle medarbejdere bruger

hjælpemidlet.

2. Besøg (implementering)

• Afsluttet store byggesag og

mester har reduceret

medarbejderne, så nu er der

kun én svend.

• Udfordringer med vejlederne

fra Arbejdstilsynet pga. frygt for

påbud.

• Mester er blevet mere bevist

om arbejdsmiljø.

• Medarbejder tilfreds med

hjælpemidlerne.

• Bruger ikke hjælpemidler før

der kommer en lignende sag.

3. Besøg (opfølgning)

• Mester har fået nyt

værksted og de er stadig kun

mester og én svend.

• Både mester og

medarbejder synes kun

hjælpemidler er nødvendige

ved store byggesager, fordi

der ikke er tid og råd ved

små byggesager.

• Har ikke søgt om økonomisk

kompensation pga. for stort

administrativt arbejde.

• Udbredelse via organisationer og tilsynsindsats

Mekanisme: TILLID TIL

AFSENDER, ØKONOMI

• Virksomhed erkender problemer og finder løsninger i Forebyggelsespakke meningsfulde

• Motivation til at deltage

Mekanisme: KONKRETE METODER,

TILPASNINGS-MULIGHED

• Virksomheder implementerer Forebyggelses-pakke ud fra drejebogens faser

Mekanisme: DIALOG,

INTEGRATION MED FORRETNING

• Virksomheder ændrer arbejdsmiljø-praksis

• Oplevet forbedret arbejdsmiljø

Mekanisme: ARBEJDSMILJØ INTEGRERET I

HVERDAG

Kontekst: på virksomheden arbejder de i forvejen systematisk og der er tillid og dialog mellem mester og medarbejdere

EMPIRISK FUNDERET PROGRAMTEORI FOR FOREBYGGELSESPAKKERNE

Parathed og bevidsthed

Internt reguleret

motivation

Eksternt eller internt reguleret

motivation

Menings-skabelse

AGENDA

1. SMÅ VIRKSOMHEDERS ARBEJDSMILJØ

2. FOREBYGGELSESPAKKERNE SOM NYT INITIATIV

3. TEORETISK UDGANGSPUNKT

4. METODEDESIGN

5. RESULTATER OG KONKLUSION

6. PERSPEKTIVERING

FORSKNINGSMÆSSIG PERSPEKTIVERING

Supplerende analyser og evaluering af Forebyggelsespakkerne:

• Arbejdstilsynets vejlederes opfattelse af Forebyggelsespakkerne

• Evaluering af Forebyggelsespakker i andre brancher

• Samfundsøkonomisk gevinst – reduceret nedslidning

Nye interventioner eller indsatser til små virksomheder

• Grundig målgruppeanalyse og pilottest – hvordan meningsskabelsen foregår

• Opstille programteori til implementering og evaluering af indsats

BIDRAG TIL FREMTIDIGE ARBEJDSMILJØINDSATSER Motivation: udgangspunkt i eksisterende forretnings- og hverdagspraksis

• Tillid, dialog og samarbejde ved introduktion og i implementeringsprocessen

• Konkrete løsninger og mulighed for tilpasning

Kontekst: parathed og forandringsmulighed

• Systematisk tilgang til forretning

• Tillidsfulde relationer og udviklingsorienteret

Design: orkestrereret indsats

• Imødekomme økonomiske vanskeligheder

• Tilsyn med både vejledning og sanktionsmulighed

• Vejledning og opfølgning – ekspert- og proceskompetencer

Tak til jer som hjalp mig igennem ph.d. processen

• NFA

• Vejledere

• Ph.d.-skolen

• Informanter – virksomheder og organisationer

• Kolleger – NFA, CAVI, TA, FSV

• Værtsfamilier i Australien og New Zealand

• Familie og venner

• Bedømmere

REFERENCER • Breslin, F.C., Kyle, N., Bigelow, P., Irvin, E., Morassaei, S., MacEachen, E., Mahood, Q., Couban, R., Shannon, H., Amick, B.C., 2010. Effectiveness of

Health and Safety in Small Enterprises: A Systematic Review of Quantitative Evaluations of Interventions. Journal of Occupational Rehabilitation 20, 163-179.

• Champoux, D., Brun, J., 2003. Occupational health and safety management in small size enterprises: an overview of the situation and avenues for intervention and research. Safety Science 41, 301-318.

• Danmarks statistik:: firmastatistik 2013 http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik • Flyvbjerg, B. 2010, Fem misforståelser om casestudiet i Brinkmann, S. & Tanggard, L., Kvalitative metoder. En grundbog. • Hasle, P., Limborg, H.J., 2006. A review of the literature on preventive occupational health and safety activities in small enterprises. Industrial

health 44, 6-12. • MacEachen, E., Kosny, A., Scott-Dixon, K., Facey, M., Chambers, L., Breslin, C., Kyle, N., Irvin, E., Mahood, Q., The Small Business Systematic Review

Team, 2010. Workplace Health Understandings and Processes in Small Businesses: A Systematic Review of the Qualitative Literature. Journal of Occupational Rehabilitation.

• Macintyre S, Ellaway A & Cummins S. Place effects on health: how can we conceptualise, operationalise and measure them? Social science & medicine 2002;55(1):125-139.

• Pawson R. & Tilley N. Realistic Evaluation. London: Sage Publications Ltd.; 1997. • Poland B, Frohlich KL & Cargo M. Context as a fundamental dimension of health promotion program evaluation. In: Potvin L & McQueen D, eds.

Health promotion evaluation practice in the Americas. Springer Science+Business Media; 2008. s. 299-317. • Ryan RM & Deci EL. Intrinsic and extrinsic motivations: Classic definitions and new directions. Contemporary Educational Psychology

2000a;25(1):54-67. • Ryan RM & Deci EL. Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American

Psychologist 2000b;55(1):68-78. • Vedung E. Policy Instruments: Typologies and Theories. In: Bemelmans-Videc M-L, Rist RC & Vedung E, eds. Carrots, Sticks & Sermons. Policy

Instruments & Their Evaluation. New Jersey: Transaction Publishers; 2007. s. 21-58. • Weick KE. Making Sense of the Organization. Blackwell Publishing; 2000. • Yin, R.K., 2003. Case Study Research: Design and Methods 1. Sage Publications.

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

LAURA VENG KVORNING

TEL. 51805342

LKVORNING@GMAIL.COM

HTTPS://DK.LINKEDIN.COM/IN/LAURAKVORNING