1

Slægtsbladet

Pierre Dornonville de la Cours slægt

November 2007 Slægtsblad nr. 94

Indholdsfortegnelse

Slægtsweekend i Legoland s. 1

Referat af generalforsamlingen s. 2

Festen i Legoland s. 7

Gruppebillede s. 14

Sammenkomst for efterkommerne af Johannes F. la Cour s. 16

Tre generationer holder jul Down Under s. 18

Udstilling om Janus la Cour s. 20

Personlige begivenheder s. 24

Runde fødselsdage i 2007 s. 23

Udstilling om Janus la Cour s. 24

Irak, Hold 8 s. 26

Meddelelser fra bestyrelsen s. 27

Bestyrelsen s. 28

ISSN 1602-5245

Selvom det kun var 3år siden sidst, varslægtsfesten i år etweekendarrangement- denne gang i Lego-land.

Der var mulighed forindchekning på HotelLegoland fra kl. 14.30men mange, især demmed børn, mødte opallerede lørdag formiddag for at få mest muligt ud af weekend-adgangsbilletten til Legoland. Vi var utrolig heldige med vejret, for detvar en af de bedste - hvis ikke den bedste - weekend i sommeren 2007,der jo ikke ligefrem vrimlede med sommerdage. Men solen strålede fraen skyfri himmel, og termometeret nåede 30 grader, mens familien gikomkring i Legoland og betragtede de fantastiske bygningsværker.

Der var tilmeldt 114 deltagere, hvilket er det største antal nogensinde.Der var også en hel del nye ansigter blandt deltagerne, og vi ibestyrelsen håber, at vi kommer til at se mange af dem igen de kom-mende år også til de mindre møder, så vi kan lære hinanden bedre atkende.

Slægtsweekend i Legoland9. - 10. juni 2007

2

Leif (72-511), Mogens (69-112) og Elly (69-112) Lotte (38-8612), Søren (38-8612) og Niels Christian

(38-86121)

Finn (77-61)

Formanden bød velkommen til den ordinære general-forsamling.

1. Valg af dirigent

Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent.Æresmedlemmet Finn (77-61) valgtes, og han konstateredelovligheden af generalforsamlingen. Der var ingen ind-sigelser.

2. Formandens beretning

Som det er tradition i Slægtsforeningen, vil jeg indlede minberetning med at mindes de slægtninge, der, ifølge deoplysninger vi har, siden sidste års generalforsamling erafgået ved døden. Det er i forhold til de tidligere år mange,

nemlig følgende 8:

Ebba la Cour Baunsø Sørensen (73-31).Født 4. januar 1924, død 15. august 2006.

Hanne Kirstine D. de la Cour (77-62).Født 8. december 1929, død 23. august 2006.

Johannes la Cour (22-154).Født 7. december 1930, død 23. september 2006.

Poul Erik Andersen (38-411).Født 14. februar 1929, død 18. oktober 2006.

Birte Fink (38-02).Født 2. oktober 1917, død 13. november 2006.

Referat af ordinær generalforsamling lørdag den 9. juni 2007 i Legoland.

Birgit (38-022) og Jan (38-022)

3

Edit Charlotte Bierregaard (36-24).Født 1. februar 1908, død 5. januar 2007.

Thora Buss (73-11).Født 12. december 1919, død 23. februar 2007.

Poul Hroar la Cour (72-23).Født 6. December 1914, død 17. februar 2007.

Jeg vil bede forsamlingen rejse sig og sammen med migudtrykke ”et æret være deres minde”.

SIDEN SIDSTPå de seneste generalforsamlinger har jeg omtalt behovetfor at finde et sted, hvor slægtsrelevante ting kan opbe-vares. Desværre er der ikke endnu fundet nogen egnetløsning. Jeg har været i kontakt med rigsarkivet; men der erikke kommet noget svar. Men rigsarkivet er meget stort, ogdet er muligvis ikke det rigtige sted, idet jeg mener, at etarkiv for slægtsrelevante ting skal være let tilgængeligt forslægtninge, der ønsker oplysninger om slægten. Såbestyrelsen er fortsat interesseret i at modtage forslag om,hvorledes alle blade, bøger, billeder vedrørende slægtenskal opbevares.

På sidste års generalforsamling meddelte jeg, at bestyrelsenplanlægger at udgive en ny slægtsbog i 2011, og at finan-sieringen takket være Margrethe og Johannes la Coursfond skulle være på plads således, at prisen på den nyebog vil ligge i samme niveau som bogen fra 2001 uden, atder er behov for noget væsentligt tilskud fra Slægts-foreningen, som det var tilfældet ved den senesteudgivelse. Da det er vigtigt, at bogen er så aktuel sommuligt, vil vi sørge for, at der kun går kort tid fra indsamlingaf data om familien, til bogen går i trykken. Jeg vil derforanmode alle om ikke at tilsende bestyrelsen informationertil optagelse i bogen, før vi udsender spørgeskemaer. Mennår det så sker, så er det til gengæld vigtigt, at disseindsendes hurtigt. På den måde vil vi få en bog, der er såaktuel som muligt. Der har fra forskellig side været stilletspørgsmål, om der er behov for en ny slægtsbog nu, hvordet meget lettere og billigere vil kunne klares ved enopdatering af hjemmesiden. I bestyrelsen har vi dog denholdning, at en ny bog stadig er den bedste løsning. Mendet er da muligt, at det bliver den sidste slægtsbog. Det måfremtidige bestyrelser afgøre.

MEDLEMSSTATUS OG KONTINGENTDer er fortsat ca. 260 medlemmer af Slægtsforeningen. Detbetyder, at tilgang af nye medlemmer opvejer den afgangaf medlemmer, som vi har haft i årets løb. Men jeg vil igen iår opfordre foreningens medlemmer til at medvirke til, atmedlemsberettigede slægtninge melder sig ind i foreningen.Vi har fortsat et særtilbud til nye medlemmer, som betyder,at de ved betaling af deres første kontingent vil få enslægtsbog (værdi kr. 350,-) tilsendt gratis mod at betaleporto kr. 50,-. Så der er god grund til at sørge for at de unge,når de fylder 18 år, bliver indmeldt i Slægtsforeningen.

Kontingentet har i mange år, jeg tror i de sidste 15, været påkr. 150,- for enkeltmedlemmer og kr. 250,- for ægtepar. Men,

som alle ved, er omkostningerne til såvel slægtsblad somporto steget betydeligt. I regnskabet for 2006, som Clausvil gennemgå under næste punkt på dagsordenen, vil I se,at udgifter til porto og slægtsblad er ca. 16.000 kroner. Detvil sige mellem 60 og 70 kroner pr. medlem i direkteomkostninger. Da et af foreningens vigtigste formål er voresammenkomster, hvor vi kan lære hinanden at kende, skalder også skal være penge til støtte disse sammenkomstersom f. eks. denne weekendfest, hvor vi har et budget istøtte på kr. 100.000,-. Der skal også være penge til legaterog til hilsener til ældre slægtninge til jul og på rundefødselsdage. Der vil derfor være behov for at foretage enforhøjelse af kontingentet. Bestyrelsen har på sit senestemøde haft de indledende drøftelser af spørgsmålet; menden endelige beslutning vil blive truffet på vort næste mødetil efteråret. Men nu er I forberedt på, at der kommer enkontingentforhøjelse til næste år.

DRÅBY KIRKEGÅRDSom de fleste nok kan huske, var der tidligere en fondunder Slægtsforeningens administration, der havde tilformål at vedligeholde gravstedet på Dråby Kirkegård. Fornogle år siden besluttede vi, at denne fond skulle sammen-lægges med slægtsforeningens formue mod, at Slægts-foreningen skulle overtage forpligtelsen til at vedligeholdedisse gravsteder, hvor de fleste af Skærsø- liniens forfædreligger begravet. Men ved en nærlæsning af vedtægternefor Margrethe og Johannes F. la Cours Fond er jeg blevetopmærksom på, at disse vedtægter giver mulighed for, atfonden betaler for vedligeholdelse af stifternes og deresforfædres gravsteder. Og da stifterens forfædre ligger påDråby Kirkegård, har vi anset det for rimeligt at overladevedligeholdelsen til fonden og således fritageslægtsforeningen for denne forpligtelse.

LEGATERI Slægtsforeningens love § 4.4 står der:Bestyrelsen kan tildele legater. For at komme i betragtningkræves:

1. at den pågældende er medlem af foreningen oghar indbetalt foreningsbidrag for de 3 nærmestforegående år eller er eller har været gift med etmedlem.

2. eller at den pågældende er et barn af en af deunder 1. nævnte personer, er ugift og ikke fyldt 25år,

3. samt at foreningen skønner, at understøttelse børgives.

De 2 første punkter giver sig selv. Men vedrørende det 3.punkt (bestyrelsens skøn) vil jeg gerne oplyse, hvadbestyrelsen lægger vægt på, når vi skal beslutte, hvem derskal have legater. For det første skal vi have en skriftligansøgning skrevet af ansøgeren selv. Hvis ansøgeren erover 18 år, ser vi gerne, at vedkommende er medlem afforeningen. Vi giver helst støtte til projekter som enstudierejse eller en anskaffelse af f. eks. en computer. Støttetil daglige udgifter giver vi sjældent. Så lægger vi ogsåvægt på, om der er tale om ansøgere, som interesserer sigfor foreningen og kommer til vore sammenkomster. For ungetager vi ikke hensyn til forældres økonomiske formåen.

4

Så hvis der er nogen, der mener, de kan leve op tilovennævnte kan jeg kun opfordre dem til at sende enansøgning.

SLÆGTSBLADET2006 udgaven af Slægtsbladet udkom i november. Udoverrelevante informationer om slægten indeholdt bladet mangegode farvebilleder af slægtninge ikke mindst fra sidste årsgeneralforsamling på Middelgrundsfortet. Der er imidlertidstadig for få slægtninge, der efterkommer vore ønsker omat tilsende bladets redaktion meddelelse om personligebegivenheder i deres familie. Det drejer sig om fødsler,bryllupper, runde fødselsdage og dødsfald. Vi vil ogsåmeget gerne have billeder fra fætter/kusinefester, sølv- ogguldbryllupper, oldefars/oldemors dag og lignende. Der eringen tvivl om, at information om personlige begivenhederaf læserne opfattes som meget relevant. Alt kan sendeseller mailes til bladets redaktør:

Jacob la CourTuborg Sundpark 9, 2. Th2900 HellerupMail: jacob.la.cour@mail.dk

Næste nummer af Slægtsbladet udkommer til oktober/november, og sidste frist for indsendelse af stof til bladeter den 15. september 2007. Skulle der være nogen nyemedlemmer eller andre slægtninge, der ikke har fået detseneste Slægtsblad, har jeg et antal blade med, så I kan fået eksemplar.

Husk i øvrigt at melde flytning til Slægtsforeningen, når Iflytter. Det sker tit, at slægtsblade kommer retur, fordiadressaten er flyttet.

SAMMENKOMSTER

Som alle kan se, er det de store weekendsammenkomster,der samler flest deltagere. Vi har i år rekord med 114slægtninge. Men vi kan jo ikke tage til Legoland hvert år,og i de kommende 3 år vil vi holde det, vi kalder små møder.Det vil sige en generalforsamling med frokost gernekombineret med en form for underholdning af børnene. Jegvil gerne opfordre jer alle til også at deltage i dissesammenkomster, der som tidligere nævnt, er fundamentet iSlægtsforeningen. Vi vil allerede i Slægtsbladet til efteråretbekendtgøre, hvilken dato næste års møde bliver, således,at I alle kan sætte kryds i kalenderen for 2008, så snart I harden.

EN 100 ÅRS FØDSELSDAGSom I måske kan huske, var der i det seneste Slægtsblad enartikel om foreningens ældste medlem Inge Krog Meyer ianledning af hendes 100 års fødselsdag. Det er på søndagden 17. juni Inge fylder 100 år. Inge er datter af Lars Frederikla Cour, som bl.a. udgav en Slægtsbog i 1951. Hans far varJørgen Carl la Cour, (det er ham, der er en statue af vedLyngby Landbrugsskole). To af Inges børn er til stede heri dag. Det er Jørgen og Henning Krog Meyer.

Inge bor på Skælskør Plejehjem, hvor der er reception påsøndag. Jeg vil tage til Skælskør og overbringe fødselarenSlægtsforeningens lykønskninger.

BESTYRELSENVort bestyrelsesmedlem Therese har på grund af efterveernefra en færdselsulykke desværre måtte trække sig ud afbestyrelsen. Som det fremgår af dagsordenen til general-forsamlingen, har vi ikke noget forslag til valg af et nytbestyrelsesmedlem. Dels har vi ikke fået øje på nogleslægtninge, som er interesserede. Og dels håber vi, atTherese i løbet af det kommende år igen bliver helt rask, såvi igen kan have hende i vor kreds. Og da foreningensvedtægter siger, at bestyrelsen skal bestå af 5-7 medlemmer,og da vi efter Thereses udtræden er 6, har vi ikke nogetakut behov for at vælge et nyt medlem. Vi vil derfor se tidenan; men hvis der i forsamlingen skulle være nogleslægtninge, der gerne vil deltage i bestyrelsesarbejdet,beder jeg den eller disse kontakte mig.

Ellers er bestyrelsesmedlemmernes opgaver uændrede.Helene sender hilsener til vore ældste slægtninge til jul ogpå runde dage, Claus udfører det store arbejde som kasserer,styrer alle kontingentindbetalinger, betaler vore regninger,og administrerer vor formue. Jonathan er sekretær medansvar for hjemmesiden og medlemskartoteket bistået afMariane, der også medvirker til afviklingen af vore årligesammenkomster. Hun har sammen med Dorthe haft det storearbejde med at arrangere denne weekendfest, og det skal Ihave en stor tak for. Og som tidligere nævnt står Jacob fordet store arbejde, det er at udgive Slægtsbladet.

Tak til alle for det store arbejde.

Kommentarer fra salen:Jørgen Krog-Meyer gjorde opmærksom på, at gravstedet iDråby ligger ret langt fra selve kirken.

Aagot Andersen har en kirkestol fra Dråby Kirke. Leiftakkede; men på nuværende tidspunkt har foreningen intetsted at opbevare sådanne ting.

Jakob la Cour Nielsen spurgte, hvilke ting der skal opbe-vares. Det er primært ting, der kan være i et bibliotek.

3. Kassererens beretning

I år var der kun et regnskab p.g.a. regnskabssammen-lægningen.

5

Resultatopgørelse 2006

INDTÆGTER 2006 2005

Ordinære indtægterKontingent fra medlemmerne 33.725 34.400Nettoindtægt ved salg af slægtsbogen 350 700Omkostninger vedr. slægtsbog 0 0Nettoresultat vedr. slægtsbogen 350 700I alt 34.075 35.100

LegatindtægterHenri & Anita la Cours legat 8.909 9.139Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.000 7.000I alt 15.909 16.139

KapitalindtægterRenteindtægter 26.981 29.699Kursreguleringer -30.226 -5.714I alt -3.245 23.985

Indtægter i alt 46.739 75.224

UDGIFTER

UdgifterTrykning af slægtsblad 11.080 13.917Bestyrelsesmøder og administration 1.996 5.196Gaver og blomster 5.534 4.914Porto, tryksager og hjemmeside 4.860 5.761Bankgebyrer 973 2.440Generalforsamling/slægtsfest 16.771 13.407Vedligeholdelse af kirkegårde m.v. 0 8.800Tilsyn med mindestenen v. Strandet 500 0Trykning af muleposer m. slægtsvåben 0 1.529Legatomkostninger 6.000 11.000

I alt 47.714 66.964

Årest resultat -975 8.260

Balance pr. 31. december 2006

AKTIVER 2006 2005

Likvide beholdningerBG-Bank 2.283 301Nordea 30.713 5.425Depot, Realkredit Danmark 788.178 817.199Likvide beholdninger i alt 821.174 822.925

VarebeholdningerLager af slægtsbøger 0 0Varebeholdninger i alt 0 0

Øvrige tilgodehavenderTilgodehavende renter 9.206 9.422Øvrige tilgodehavender 0 0Øvrige tilgodehavender i alt 9.206 9.422

Aktiver i alt 830.380 832.347

PASSIVER

ForeningskapitalOverført overskud eller underskud1. Overført fra tidligere år 829.775 821.5152. Overført af årets resultat -975 8.260Foreningskapital i alt 828.800 829.775

Anden gældForudbetalte kontingenter 1.080 1.000Skyldige omkostninger 500 1.572Anden gæld i alt 1.580 2.572

Passiver i alt 830.380 832.347

Århus, 17. marts 2007, Claus la Cour

Revisorerklæring:

Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret detaf bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen PierreDornonville de la Cours Slægt for regnskabsåret afsluttet31. december 2006. Det er min opfattelse, at regnskabet eraflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav tilregnskabsaflæggelsen.

Kierstinehøj, 20. maj 2007, Hans Henrik la Cour

Regnskab 2006

6

Regnskabet var i år tydeliggjort ved flotte grafer, der bl.a.viste en konstant kontingentindtægt over de seneste år.Kurssreguleringerne viste et resultat på minus 30.000 p.g.a.den stigende rente. Det er dog ikke-realiserede tab, som vii sidste ende ikke vil mærke noget til. Bestyrelsesmøderneholdes privat, og denne udgiftspost er derfor nedbragtmarkant. Årets resultat: -975 kr. primært pga kurs-reguleringerne. Der er aktiver for ca. 830.000 kr, og formuener svagt faldende, hvilket kan føre til en mindre kontingent-stigning på sigt.

Kommentarer til regnskabet:

Leif understregede, at kurstabene er midlertidige, daobligationerne bliver udtrukket til kurs 100.

Søren spurgte, om en eventuel kontingentforhøjelse blevfastsat af bestyrelsen, hvilket Leif kunne bekræfte.

Der var ingen anmærkninger fra revisorerne.Regnskabet blev herefter godkendt.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg var Jacob og Claus, der begge var beredt til genvalg.De blev begge genvalgt.

5. Valg af suppleant

På valg var Dorthe, der ligeledes blev genvalgt.

6. Valg af revisor

På valg var Hans Henrik som revisor. Han blev genvalgt.Som revisorsuppleant blev Mogens la Cour nyvalgt, daSofus Christensen desværre er blevet syg.

7. Indkomne forslag

Ingen.

8. Eventuelt

Jan la Cour gjorde opmærksom på, at der for tiden var enudstilling på Aros i Århus med maleren Janus la Cour.

Finn fortalte, at Aagot har givet foreningen Vilhelm la Coursdoktorring. Vi har ikke haft doktorer i slægten i lang tid;men ringen findes og er klar til videregivelse.

Der var desuden et antal af ældre slægtsbøger til friafhentning.

Formanden takkede dirigenten og kom med praktiskeoplysninger om fotografering og middag på Hotel Legoland.

Som referent,

Jonathan D.D. de la Cour,København den 14. september 2007

Sæt allerede nu

X

i kalenderen

NÆSTE ÅRS

SLÆGTSMØDE

AFHOLDES

SØNDAG DEN 8. JUNI

2008

ARRANGEMENTET ER

ENDNU IKKE FASTLAGT

MEN DET BLIVER

ET STED I

KØBENHAVNSOMRÅDET

OG DER BLIVER NOGET

FOR BØRNENE

Der kom 105 til weekendfesten i Legoland, men daweekendfesterne kun er hvert 4. år synes vi i

bestyrelsen at det er vigtigt, at folk også kommer tilde små møder, så medlemmerne kommer til at kendehinanden bedre og kommer til at føle sig mere somen familie. Vi håber at se rigtig mange - specielt af

de nye medlemmer - til næste år.

7

Efter generalforsamlingen mødtes hele selskabet tilfotografering (se midtersiderne), og mens de voksne fikvelkomstdrink, gik børnene i gang med deres buffet.

Kl. 20 gik de voksne så til bords. Der var arrangeret tobarnepiger, så forældrene kunne spise (nogenlunde) i fred.

Festen startede med en velkomstsang på melodien‘Velkommen i den grønne lund’

Velkommen her til LegolandVelkommen i det jyske

Velkommen fra det ganske landHerunder fra det fynskeVi alle denne aften lang

familien skal hylde.Og efter denne velkomstsang

vi maverne skal fylde.

La Cour er vores fødenavneller det vi er giftet.

Og alle os med andet navnja, vi har navnet skiftet

Men det forandrer ikke påat vi er én familie.

Det afhænger jo ej af navn.Det afhænger af vilje.

Vi har en palme i vort skjold.Eller er det en fjerpen?

Ja meninger er mange-foldalt efter hvem der ser den.Men det betyder intet her,

for der er plads til alle.Ja alle os i salen her

i slægt vi kan os kalde

Familien mange linier har,og de kan alle favne.

De viser hvor vi stammer fra -Forskellige hjemstavne.

Fra Skærsø, Lyngby, Askov afja rundt omkring i landet.

Men alle samme stamfar harHr. Pierre la Cour fra Strandet

(Og så kun de sidste 4 linier af melodien:)

Med denne lille velkomstsang,vi alle her ku samle.

Velkommen her endnu engangTil unge og til gamle.

Lotte (80-4131)

Menu:

Pestogratineret helleflyndermed safran beurre blanc

Jerseyfillet med ovnstegtekartofler, stuvede svampe, friskegrøntsager og madeira sauce

Islagkage fyldt med chokoladeog marcipan på bærpure

Efter forretten fortalte Lotte (80-4131) meget underholdendeom sit syn på familier herunder om sine erindringer om sinmormor, der var født la Cour. Hun mente bl.a., at det var frahende, hun havde arvet sine talegaver.

8

9

Mariane (74-121), Finn (77-61), Per (77-62), Birgit

(38-031), Jørgen (69-134), Helene (38,021), Leif (72-

511) og Mats (22-1541)

David (72-5644), Ulrik (72-5314, Christiane (72-

5331), Therese (38-0221), Jakob (72-5641), Sara (72-

5643) og Anders (38-0221)

Michael (72-111), Charlotte (72-111), Claus (72-

5122), Charlotte (77-64), Marie Louise (77-612),

Claus (22-32332), Caroline (72-5313), Nis 77-641 og

Ruth (38-86)

Elin (72-533, Mogens (73-42), Karen (73-42), Peter

(72-121), Anders (38-8611), Anne (72-121, Carl (72-

533) og Lotte (72-11)

Mogens (69-112) og Elly (69-112) Gerda (69-131), Arne (69-132), Inge-Lise (69-132), og

Ole (38-861)

Hans (69-611), Nils (69-632), Birgit (38-022), Ivar (72-

531), Irma, Leila (69-631), Jan (38-022), Elisabeth

(72-531) og Marlena (69-632)

10

Jacob (23-35235),Liselotte (23-3523),Charlotte (72-

511), Mads (72-5312) og Pia (23-3523)

Marianne (72-012), Carsten (72-5111), Therese (72-

5312) og Erik (23-3521)

Hans Henrik (72-512), Titti (38-0222), Jens (22-155),

Clara (22-155), Jonathan (38-0222), Lise (72-512),

Henrik (72-5311) og Bettina (72-5311)

Lotte (38-8612, Jacob (72-5112), Janchen (77-134),

Cathrine (72-5121), Line (72-112), Henrik (72-5121)

og Søren (38-8612)

De var ikke helt til at holde styr på, så her opgiver jeg

at sætte navne på

Børnene fik en særlig børnebuffet med kylling og is

mens de voksne fik velkomstdrink.

11

12

Jacob (72-5112), Emmelie (72-51211),

Cathrine (72-5121) og Philip (72-51212)

Henrik (72-5121), Jonathan (38-0222), Titti (38-

0222), Cathrine (72-5121) og Carsten (72-5111)

Søndag var det så igen tid til at besøge Legoland:

Personforklaring til gruppebilledet på side 14-15:

13

1) Peter la Cour Christiansen (72-121)2) Jens Christian la Cour Häggblom (22-15412)3) Julie la Cour Lønborg (72-1213)4) Christina la Cour Dragheim (69-6322)5) Anna Caroline la Cour Häggblom (22-15413)6) Arne Brink Nielsen (69-132)7) Ruth la Cour Bentzon (38-89)8) Gerda Krog Meyer (69-131)9) Sarah Vestergaard Andersen (23-35231)10) Marie Sofie Hegner D. de la Cour (38-02211)11) Anne Lønborg (72-121)12) Anders la Cour Lønborg (72-1211)13) Rasmus la Cour Lønborg (72-1212)14) Therese Hegner D. de la Cour (38-0221)15) Nils la Cour Andersen (69-6312)16) Aagot Andersen (69-63)17) Jørgen Krog-Meyer (69-134)18) Irma Ale Hassan19) Nils la Cour Dragheim (69-632)20) Jakob la Cour Nielsen (72-5641)21) Leila la Cour Andersen (69-631)22) Kirstine Boysen (77-6412)23) Nadine la Cour Andersen (69-6311)24) Margrethe la Cour Andersen (23-35234)25) Juliane la Cour Andersen (22-35235)26) Philip la Cour Theisler (72-51211)27) Ikke slægtning28) Liselotte Vestergaard Andersen (23-3523)29) Pia la Cour Andersen (23-3523)30) Marie Boysen (77-6413)31) Nis Peter Boysen (77-641)32) David la Cour Nielsen (72-5644)33) Claus la Cour (72-5122)34) Mats Sverker Häggblom (22-1541)35) Marlena la Cour Dragheim (69-632)36) Dorthe la Cour Häggblom (22-1541)37) Lotte la Cour Jensen (38-8612)38) Claus la Cour Sørensen (22-32332)39) Mogens la Cour (69-112)40) Jacob Vestergaard Andersen (23-35235)41) Emmelie la Cour Theisler (72-51211)42) Clara la Cour Lundqvist (72-51211)43) Rebecca Vestergaard Andersen (23-35232)44) Kirstine la Cour (69-11222)45) Louise la Cour (69-11221)46) Sara la Cour Nielsen (72-5643)47) Anders la Cour Vahl (38-8611)48) Søren la Cour Jensen (38-8612)49) Janchen D. de la Cour (77-134)50) Ole Lyck (38-861)51) Kirsten la Cour Lyck (38-861)52) Elisabeth Rantzau (72-531)53) Finn Dornonville de la Cour (77-61)54) Elly la Cour (69-112)55) Carl la Cour (72-533)56) Lauritz la Cour Koch (72-1122)57) Elisabeth la Cour Christiansen (72-1112)58) Marie-Louise la Cour Koch (72-1121)59) Leif la Cour (72-511)60) Mariane la Cour (74-121)

61) Caroline Rantzau (72-5313)62) Ivar Rantzau (72-531)63) Per Dornonville de la Cour (77-62)64) Hans Henrik la Cour (72-512)65) Erik Jensen (23-3521)66) Lotte Antonsen (72-11)67) Charlotte la Cour Lundqvist (72-5111)68) Lisbet la Cour-Andersen (23-3521)69) Mads Quistgaard (72-5312)70) Carsten Lundqvist (72-5111)70 a) Christopher la Cour Lundqvist (72-51112)71) Titti Brink (38-0222)72) Charlotte la Cour Boysen (77-64)73) Cathrine la Cour Theisler (72-5121)74) Ulrik la Cour Christiansen (72-1111)75) Emilie Quistgaard (72-53122)76) Elin la Cour (72-533)77) Birgit D. D. de la Cour (38-022)78) Jonathan D. D. de la Cour (38-0222)79) Inge-Lise Brink Nielsen (69-132)80) Line la Cour Antonsen (72-112)81) Charlotte Antonsen (72-111)82) Michael Christiansen (72-111)83) Jan D. de la Cour (38-022)84) Henrik Theisler (72-5121)85) Lise la Cour (72-512)86) Lotte Heise (80-4131)87) Karen la Cour (73-42)88) Christiane la Cour (72-5331)89) Therese Quistgaard (72-5312)90) Carl Johan Quistgaard (72-53121)91) Bettina Rantzau (72-5311)92) Mogens la Cour (73-42)93) Birgit Dornonville de la Cour (38-31)94) Anders Hegner (38-0221)95) Helene la Cour (38-021)96) Henrik Hess (72-5311)

Bestyrelsen beklager, hvis der er kommet forkert navn påenkelte personer; men vi må indrømme, at vi har svært vedat huske alle navne særlig børnenes. Men jo flere gangefolk kommer til vores arrangementer, jo større er sandsynlig-heden for, at vi ved, hvad I hedder ;-)

En af de nytilkome gæster i år - Claus (22-32332) -imponerede alle med sin meget familiepatriotiske tatovering.Vi troede, at vi havde set slægtsvåbnet i alle de udform-ninger, der var mulige; men denne her er ny.

14

15

16

Årlig sammenkomst for efterkommerne afJohannes og Margrethe F. la Cour

af Leif la Cour

Margrethe og Johannes F. la Cours fond, Pindstrup vilvære de fleste af Slægtsforeningens medlemmer bekendt,idet fonden har et legat, som hvert år giver slægtsforeningenen indtægt på kr. 7.000,-, ligesom fonden gav et betydeligttilskud til den seneste slægtsbog. Fonden har endvideregivet tilsagn om tilskud til den næste slægtsbog, der ventesudgivet i 2010/11. Du kan læse mere om fonden på fondenshjemmeside, som er: www.lacourfonden.dk.

Den 8. april 2007 var det 50 år siden Margrethe og JohannesF. la Cour stiftede fonden. Og dette jubilæum fejrede efter-kommerne den 19. august 2007 ved en sammenkomst iforbind-else med årsmødet i fonden.

I alt 52 efterkommere deltog i dette weekend arrangement,der fandt sted i Lille Vildmose, hvor Pindstrup Mosebrug(en af de mange virksomheder, som Johannes F. la Courstiftede) har en fabrik til fremstilling af sphagnum. Vimødtes på fabrikken i Kongerslev, hvor driftsleder LykkeLarsen tog imod os.

Fabriksbygningerne er forholdsvis nye, idet de gamlebygninger for nogle år siden brændte. Mens der blevserveret en læskedrik, fortalte Lykke Larsen, hvordanproduktionen af tørvestrøelse foregår.

Derefter var der rundvisning på fabrikken, hvor vi fulgteråvarens gang fra ankomsten til fabrikken, forarbejdningenog pakning i de kendte sphagnumposer med en dunhammersom logo kendt af de fleste haveejere.

Efter fabriksrundgangen gik turen i en lang bilkortege ud iden store mose. Her gjorde vi flere stop. Vi så, hvordan denuopgravede tørvejord så ud.

Lille Vildmose er en såkaldt højmose. Den opstår ved, atder gror tørvemos - sphagnum - i en mose, hvor der erdårlig afdræning. Sphagnum kan gro stort set udennæringsstoffer og kan indeholde en stor mængde vand.Planten kan således hæve vandniveauet i forhold til deomkringliggende område - og nye planter kan gro oven pågamle. Derved vokser mosen opad - ofte flere meter overdet oprindelige vandspejl i den sø, hvor mosen opstår. Derer stort set ikke andre planter, der kan trives i en højmose,og man får derfor et stort område med samme planter imange meters dybde. Når man går i højmosen, er manbogstavelig talt på gyngende grund, fordi sphagnumplanterne indeholder så meget vand. Man kan tage enklump gamle planter op og klemme vandet ud af den som afen svamp.

17

Pindstrup Mosebrug afdræner de store moseområder, såsphagnummen tørrer. Derefter kan tørven skæres i mindrestykker og transporteres til fabrikken, hvor den bliver findelt,blandet med kalk, gødning og mineraler og solgt tilgartnerier, havecentre o.s.v.

På Johannes F. la Cours tid skar man om efteråret såkaldteklyner ud af højmosens øverste lag. Næste sommer blevklynerne samlet i småstakke og tørret, inden de blev kørtmed lange tipvognstog ind til fabrikken til forarbejdning.

Nu om dage skæres tørven op med en stor fræser, hvorefterstore støvsugere suger råvaren op, så den kan transporteresind til fabrikken til forarbejdning og pakning.

Turen afsluttedes med besøg i en af de nyoprettedenaturinformations hytter, hvor deltagerne fik lejlighed til atlæse om områdets egenart og i øvrigt beundre denstorslåede natur, der er i Vildmosen. Der er for tiden debatom, hvorvidt Pindstrup Mosebrug fortsat kan få tilladelsetil at udvinde sphagnum fra området. Men da vi kørte framosen, kunne vi konstatere, at mosens storslåede natur ihvert fald stadig findes, selvom Pindstrup Mosebrug harsine aktiviteter i området

Fra mosen gik turen til Hotel Comwell, Rebild Bakker, hvorhele selskabet blev indlogeret. Så afholdt vi vort årsmøde,hvor jeg som formand fortalte om baggrunden for fondensamt om, hvad der er foregået i fonden siden sidste år. Detøkonomiske grundlag fik fonden ved at stifteren for-pligtigede sine virksomheder bl.a. Pindstrup Mosebrug tilat indbetale en del af deres omsætning til fonden.

Fondens overskud skal ifølge vedtægterne anvendes tilfordel for lokalsamfundene, hvori de af stifternes virksom-heder drives, til indsamlinger til sociale og humane formåli hele Danmark og til vedligeholdelse af stifterens minde.

Fonden modtager i løbet af året et stort antal ansøgningerom støtte. Mange af disse kommer fra almindelige offentligeindsamlinger som f.eks. Røde Kors, Red Barnet, og KirkensKorshær. Alle disse støttes regelmæssigt med et mindrebeløb.

Det er ansøgninger fra lokalsamfundene, der får de størstebeløb. Det var også helt klart det, der lå fondsstifterneshjerter nærmest. Fonden har f.eks. givet en kirke tilPindstrup. En senere stor gave var vinduer i kirken udførtaf kunstneren Peter Brandes. Gaver gives ofte til sports-og ungdomsklubber i Pindstrup, og fonden har betalt etnyt tag til byens forsamlingshus. I anledning af fondens50 års jubilæum har fonden givet 2 store bidrag på hver kr.250.000 til henholdsvis et nyt Hospice i Rønde og et nyttårn på skolen i Ryomgård.

Efter foredraget var der middag for alle efterkommerne.

18

Allerede i foråret 2006 havde vi besluttet at tage tilAustralien til efteråret for at besøge Gwen og min brorJørgen (73-41) i Glen Innes; men da min datter Michelle(73-421) meldte ud, at de kom derned i julen, blev detselvfølgelig også vor beslutning. Der skulle holdes australskla Cour jul, og det blev en rigtig god oplevelse.

Vort 6 ugers ophold startede den 5. december Jørgenhentede os i Brisbane og kørte os til Yamba ved kysten,hvor vi tilbragte gode dage sammen i hans lejlighed. –lange ture på den pragtfulde strand, hvor delfinerne sprangi bølgerne, og selvfølgelig nød vi også det varme vand idecember. Gwen kom også ned og deltog iselskabeligheden, inden de returnerede til Glen Innes ogoverlod os den ene bil, så vi kunne udforske noget mere afdet store kontinent.

Vi drog sydpå til The Blue Mountains, som er en stornaturoplevelse – men her blev det i stedet en oplevelsemed tåge, regn og 9 gradres varme. Ugen før havde derværet 40 grader, så vi returnerede til kysten og nød noglegode dage, inden vi drog op i højlandet til Glen Innes for atslutte os til familien og forberede os på juledagene. Karenog Gwen havde travlt i køkkenet med kalkun, skinke ogmeget mere, så det hele var på plads til juleaften.

Det var selvfølgelig en anderledes aften – med sommertøjog papirhatte; men det, at vi var samlet fra USA og Danmarkfor første gang i mange, mange år, var noget helt specielt.Jeg tror ikke, jeg havde holdt jul med min bror siden mineunge dage.

Juledag var vi i kirke, og inden vi tog derfra, var vi inviterettil drinks senere på dagen hos bekendte. Australierne erutroligt gæstfrie, og vi mødte rigtig mange af Gwen ogJørgens venner og bekendte.

Efter juledagene kørte vi sammen med Michelle og Nikolajtilbage til Yamba og havde igen nogle dejlige dage. Nikolajpå 14 er en vandhund, og han var ved at køre sin morfartræt i havet; men dejligt var det.

Nytårsaften stod vi for sammen med Michelle og Marianne,og det var igen en dejlig aften, hvor også Gwens datter ogsvigersøn deltog. Til forskel fra Danmark er der ikkenytårsfyrværkeri ude i landet, men man følger det storefyrværkeri i Sydney på TV.

Den sidste del af opholdet blev tilbragt i på Murrayfield.Dog var Karen og jeg vestpå i nogle dage for at se ”theoutback”. Det var nogle meget varme dage (42 grader),men spændende med besøg i Opal minebyen The LigtningRidge og overnatning på et gammelt club hotel fra 1864,hvor der i badeværelset blev advaret mod slanger. Detkunne Karen ikke lide.

Gwen og Jørgen fulgte os til Brisbane, hvor vi havde densidste aften sammen, inden vi skulle på den lange tur hjemtil Danmark. En dejlig og uforglemmelig ferie med familienvar slut.

Men! Selvom der er langt imellem os to brødre, er detmærkværdigt, at da vi begge var i Danmark, talte vi noksammen engang imellem – nu gør vi det stort set dagligtvia internet – vi kan se hinanden på PC skærmen, mens vitaler. Jo, verden er blevet meget mindre.

Mogens.

Tre generationer holder jul Down Under

Af Mogens, Michelle og Nikolaj la Cour (73-42, 73-421 og 73-4211)

19

Det er den 16.december, og Nikolaj og jeg står i Seattlelufthavn med afgang mod Glen Innes, hvor vi skal holdejulen 2006 sammen med mine to kusiner Marianne og Bettinasamt min onkel Jørgen og deres respektive familier. Min farog Karen flyver fra Danmark, for de har  besluttet at stødetil, og der er lagt op til en uforglemmelig jul hos familien iAustralien.

Det lyder måske ikke så mærkeligt, at julen skulle blive enaf de mere mindelværdige – det er trods alt sommer iAustralien i december. Men det, der gør den helt speciel,er, at det aldrig er sket før, at vi har holdt jul sammen, selvda vi boede i Danmark alle sammen. Desuden er det ca. 15år siden, min yngste kusine immigrerede til Glen Innes,hvor hun i dag er gift med Phil og har 2 dejlige børn.Marianne og hendes datter Jennifer immigrerede for snart13 år siden, og jeg har ikke set dem i al den tid. Så der varlagt op til en uforglemmelig jul og 4 vidunderlige uger i etland, som jeg nu har forelsket mig hovedkuls i.

Vi holdt juleaften i Glen Innes hos onkel Jørgen og Gwen.Her sad vi så 3 generationer om det store bord på Murray-field og nød den gode julemad og gaverne, som var slæbtover Atlanten og Stillehavet for at ende under juletræethos min onkel i den lille by Glen Innes. Dagen efter, den 25.december, var vi hos Bettina og Phils familie til den helt

store julefest. Phils familie er stor og meget, meget festlig,og der var gang i festen, fra vi kom, til vi gik. Hold da ophvor var det bare hyggeligt! Vi fik en ordentlig en påopleveren, var i Yamba ved Stillehavet, badede i de storebølger og nød alt godt fra havet og dejlige australske vine.

Vi slog os løs i Sydney, hvor vi bl.a. så Operahuset, SydneyTower, Manly Beach og meget, meget andet. Australien ervidunderligt. Her findes de mest gæstfrie og venligemennesker, jeg har mødt, og australierne er de eneste udenfor Danmark, som ved, hvad ”hygge” er, og som gør det istor stil. Men mest af alt nød jeg min tid sammen med minfamilie.  

Mine morgener hos Marianne i hendes dejlige hus Danicastår som en af de bedste oplevelser. Her sad vi i køkkenetmed en vidunderlig udsigt ud over markerne, hvor Bettinaog Phils køer gik og græssede. Vi havde så mange vidunder-lige samtaler og fik knyttet nye stærke bånd, som, jeg ersikker på, ikke tillader, der går 13 år, før vi igen ses.  

Det er ikke sidste gang, jeg besøger min dejlige familie iAustralien!

Michelle & Nikolaj.

20

I sommeren 2007 var der på kunstmuseet ARoS i Århus enstor udstilling med 40 malerier af Janus la Cour (38).Udstillingen, der bl.a. var støttet økonomisk af Margretheog Johannes F. la Cours fond, affødte en lang række artikleri JP Århus. Herunder følger et uddrag af et par af artiklernesamt billeder taget af Carl la Cour (72-533) i forbindelsemed åbningen af udstillingen.

Den stedsegrønne

På kirkegården ved Odder Kirke står halvt dækket af storestedsegrønne buske en mandshøj gravsten af granit.

”Maleren Janus la Cour” står der på stenen. Og medtilføjelsen 1837-1909.

Mens han levede, var denne kunstners billeder nokværdsatte, og vel blev han med titel af professor medlem afsåvel Kunstakademiet i København som af det i Stockholm.Men han følte sig aldrig rigtig for alvor anerkendt af de fåmagtfulde smagsdommere, der var toneangivende indenfor 1800-talskunsten herhjemme.

I forhold til dem var hans brøde, at han tillod sig at bliveved med at male dårende og naturalistiske naturlandskaberefter, at man ”på bjerget” havde erklæret denne epoke forafsluttet – cirka sammenfaldende med overgangenherhjemme fra enevælde til konstitutionelt monarki – ogunderskrivelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849.

Helt på samme måde som den største af Skagensmalerneogså blev ved med at male de dårende landskaber. P.S.Krøyer og Janus la Cour døde samme år.

I dag har virkelighedens kunstinteresse overhalet dommenefra de, der mener at have patenteret den gode smag. Oglige nu hører Janus la Cour til de danske 1800-talskunstnere,

hvis billeder hamstres ud af landet bl.a. til Ruslands nyrigekunstelskere.

Selvom der er alle mulige gode grunde til at kalde Janus laCour for århusianer, så var han ikke født her, men påThimgaarden nord for Ringkøbing.

Da den liden Janus var bare tre år, solgte hans far imidlertiddette sted og købte gården Stensmark ved Grenå. For såogså at sælge denne da Janus var syv år.

Den sky dreng på Saralyst

Nu gik turen for familien med den meget store søskendeflok(elleve børn – hvoraf de fire dog døde tidligt) til gårdenSaralyst i Århus. Her voksede den sky dreng med tegningsom den alt overskyggende interesse så op, indtil han som14-årig rejste til København.

I januar 1854 finder vi ham her i hovedstaden på Kunst-akademiet. Dog ikke som egentlig elev – det blev han førsttre år senere – men som privatelev hos den store WilhelmMarstrand, der havde været elev af stedets altoverskyg-gende faderskikkelse C.W. Eckersberg.

Janus la Cour var bare 17 år gammel, da han fik sit førstebillede ”Strandparti fra Helgenæs” optaget på Charlotten-borgs forårsudstilling.

Som 24-årig modtog han sin første akademiske anerkendelseDen Neuhausenske Præmie for endnu et billede udstilletpå Charlottenborg.

Under sin opvækst havde Janus la Cours forhold tilforældrene ikke været specielt varmt – for at sige det mildt.Så selvom han undervejs bliver ved med at vende tilbagetil Århus-bugten for at male, så overvejer han på dettetidspunkt ikke at flytte tilbage til Århus.

I stedet indretter han sig nu i den ene ende af huset hos enanden af tidens spændende kunstnere P.C. Skovgaard ogdennes familie.

Årene, der følger, er spækket med rejser. Og tidens hottesterejsemål for en dansk kunstner var Rom.

Men inden længe er det snarere end staden den store nøgneslette Campagnen uden om byen, der virker dragende på laCour.

Fra 1874 er det dog byen Tivoli øst for Rom, der optagerJanus la Cour i ophøjet grad. Ikke mindst områdets nu afmennesker forladte have- og fontæneanlæg fra 1500-tallet

Janus la Cour - Stilhedens malerSammendrag af artikler af Poul Blak fra JP Århus

21

virker nærmest hypnotisk dragende på ham. Fra ét bestemtforladt landsted her ”Villa d’Este” med dets overgroedehaver, søjler og bassiner maler han i de kommende århundredevis af billeder, hvor iblandt er nogle af hans megetroste.

Således udstiller i dag både Statens Museum for Kunst ogDen Hirschsprungske Samling i København Janus la Cour-billeder fra ”Villa d’Este”. ARoS i Århus har også haft to afJanus la Cours billeder fra ”Villa d’Este”; men her lokalt harman valgt at anbringe dem begge i museets aflåste magasini kælderen.

I 1871 belønnes Janus la Cour med Thorvaldsen-Medaljen.Det er den højeste udmærkelse som Kunstakademiet iKøbenhavn råder over.

I 1872 optages han som medlem af Kunstakademiet.

Skal man fremhæve et særkende for Janus la Courslandskabsbilleder, er der særlig to ting, der springer i øjnene.Det ene er en afdæmpethed i såvel farve som naturensluner. Det andet er, at Janus la Cours naturscener altid oghver gang er uden mennesker eller dyr, som datidenslandskabsmalere ellers foretrak at have med på billedfladen.

Temperaments-terapi

Hvad angår naturens egen lidenskab, så er den i la Coursbilleder altid afbilledet lige før eller lige efter et uvejr – menallerhelst under rolige og harmoniske vejrforhold. Måskesom terapi i forhold til hans eget med årene ind imellemheftige temperament.

Dette sidste springer voldsomt frem i forbindelse med enbegivenhed, der skal vise sig at blive skelsættende fordatidens danske billedkunst.

Det er verdensudstillingen i Paris i 1878. Af en eller andengrund er ingen af Janus la Cours egne billeder med på dendanske kunstafdeling her. Men det er ellers hele perle-rækken af datidens danske billedkunstnere inklusiveMarstrand, Kyhn, Mackeprang, Jerichau, Bache, Exner,Bloch og Krøyer.

Alle bliver de forsøgt nedgjort – ja, udraderet – af de franskekritikere, der kort erklærer, at tiden er udløbet for al dennedanske pænhed. Nu skal der helt andre boller på kunst-suppen. Der skal gang i abstraktionen, for ellers er det ikkelængere kunst.

Ny kurs i kunsten

Nu kunne denne franske nedladenhed jo være, hvad denvære ville, hvis det ikke var, fordi et par af de dominerendedanske kritikere sprang frem som rene eftersnakkere. Fermthåndværk og betagende landskaber var yt! Det var renspekulation! Fra nu af! Det var ganske vist!

Janus la Cour, der som så mange andre danske naturalistiskekunstnere ikke alene følte sig ramt på brødet, men også påære og anstændighed, tog sig dette meget personligt.

I skrift og tale gav han gensvar på anklagerne fra moder-nisterne; men intet hjalp. Den nye kurs i dansk kunst varafstukket: Modernisme!

Janus la Cour kaldte situationen pøbelopgør og hekse-sabbat. Denne landskabskunstens stormester, der var afden mening, at det er op til den enkelte kunstner at afgøreden stil og genre, der ligger mest lige for, tabte efterhåndeni den grad humøret.

Resultatet blev, at han ville tilbage og leve i naturen. Hanville hjem til Århus.

I maj 1884 gør han så alvor af det, og flytter ind på en gårdet stenkast fra Århusbugten, nemlig Mariendal mellemFløjstrup Skov og Ajstrup Strand.

22

Her, i hvad der egentlig havde været tænkt som enkesædefor baroniet Vilhelmsborg, indrettede han sig til leje, førhan fire år senere købte Langballegård ovre på den andenside af Oddervej.

Det er i årene på Mariendal og Langballegård, at – hvadder skulle vise sig – den evige ungkarl maler nogle af sinemest bemærkelsesværdige billeder fra Århusbugten.

Ikke at han holdt op med at rejse ud særligt til Sverige,Schweiz og Italien; men det var i årene fra 1884 og frem tilhans død, at de fleste af de store betagende lærreder frakysten langs Århusbugten blev skabt.

Åen i måneskin

Et af de allermest kendte og beundrede er ”Åens udløb ihavet” fra 1891. Fra Janus la Cour første gang så idyllenved Århus ås udløb i Århusbugten, hvor det ferske vandblander sig med det salte, besluttede han sig for at male etbillede af denne herlighed. Men det skulle ikke bare væreet billede. Det skulle være et billede af blivende værdi!

Derfor kaster han sig tidligt ud i at lave et utal af skitser –over hundrede – mange af dem på lærred.

Men hvornår på dagen skulle billedet laves? Og underhvilke vejrforhold? Og på hvilken årstid?

Først da Janus la Cour en midsommeraften i 1891 ser stedetiført måne, blomstrende hyld og havblik låser han sig fastpå det præcise motiv. Året efter er billedet udstillet ogbeundret på Charlottenborg i København. I dag ejes det afÅrhus Stifttidende, på hvis redaktion det hænger.

* * *

I en anden artikel omtales Janus la Cours temperament:

I bogen, som Århus Kommune og ARoS netop har udgivetom Janus la Cour og hans Århus-billeder, fortællerkunsthistoriker mag. art. Anne Sofie Ejersbo Frederiksenom, hvordan ejendommen Langballegård i Langballe sydfor Århus, hvor la Cour levede og arbejdede i sine sidstetyve år, efter hans død viste sig at være testamenteret videretil la Cours forpagter på stedet gennem alle årene.

Mens la Cour livet igennem var ugift, havde forpagterenhele tiden boet på Langballegaard med sin familie.

Forpagterens navn var Lauritz Christensen. En af hanssønner hed Aage Nygaard Christensen, der selv fik sønnenHans Walter Nygaard. Enken efter ham hedder GerdaNygaard og bor i dag i Skåde.

Gerda Nygaard beretter: Jeg har en del breve liggende,som la Cour skrev hjem til Lauritz Christensen under hansmange udenlandsrejser. Var min svigerfar Aage i det humør,kunne han ikke blive træt af at fortælle minder om den herligela Cour og om livet på Langballegaard. Og svigerfar havdejo altså masser af selvoplevede ting og sager at fortælle omla Cour.

Noget af det, der gik igen i mange af beretningerne, handledeom Janus la Cours til tider voldsomme temperament. Hansvenlighed og omsorg for andre var legendarisk; men dervar jo også en anden side af ham, som er knap så velkendt.Og fra de historier, jeg i dag kan udenad, er der særligt demom la Cours raseri, når malerierne ikke ville det, han ville.

Min svigerfar fortalte således om, at han havde siddet ligeså stille henne i et hjørne af atelieret, mens la Cour var vedat lægge sidste hånd på et større lærred. Men så ligepludselig blev la Cour rasende på billedet – eller sig selv. Ialt fald gik han hen og tog et glas med tyndtflydende malingog kylede det mod lærredet, med det resultat, at billedet varødelagt og med det utallige dages arbejde.

Andre gange så Aage, hvordan la Cour tog et færdigtlærred, som han nu rullede sammen, hvorefter han gav dettil drengen med følgende besked ”Ja min ven, vil du ikkevære så rar at putte det i kakkelovnen. På den måde kan detda nok blive til nogen glæde”.

23

En anden gang var Janus la Cour blevet færdig med etbillede. Så gik han nogle gange baglæns fra staffeliet ogiagttog det. Så gik han tættere på igen og stak ansigtet heltop i billedet. ”Ja” sagde han ”Ja, det er ikke så tosset”. Sågik han baglæns igen, stod lidt og kiggede, hvorefter hansagde: ”Ja, det er slet ikke dårligt. Det vil egne sig glimrendetil at tætne et hul oppe i dueslaget”. Og så forsvandt laCour ellers med søm og hammer og lærred og hamrede entid løs oppe i ejendommens dueslag. Lidt efter kom han såned igen og erklærede, at det var meget, meget tilfreds-stillende. Men at det ikke var helt stort nok, hvorefter hanflåede et andet lærred ned fra væggen og forsvandt forogså at hamre dette billede op i dueslaget.

* * *

I en anden artikel behandler Poul Blak spørgsmålet om,hvad Janus la Cour fik for sine billeder:

Af et bevaret brev fra Janus la Cour dateret 22. marts 1873kan vi faktisk vide det med stor sikkerhed.

I brevet, der er stilet til en kammerråd Truelsen, beder dendengang 36-årige la Cour nemlig kammerråden om at sætteprisen på et nyt la Cour-lærred ned fra 850 til ”den rundesum af 800”.

Selvom den nye møntlov blev vedtaget lige netop i 1873,trådte den først i kraft i 1875, hvoraf vi kan vide, at de 800her er rigsdaler. Da man i 1875 byttede møntfoden om tilkroner, fik man to kroner for en rigsdaler, hvilket erforklaringen på, at vi op til vor egen tid har kaldt en to-krone for en daler.

Men altså: I 1873 fik Janus la Cour 800 rigsdaler for sitbillede ”Tidlig morgen ved Middelhavet”.

Den Gamle By i Århus har hjulpet os med at gøre dennepris sammenlignelig med lønningerne det år. Og detforholder sig sådan, at et ufaglært arbejderægtepar fraKøbenhavn i de år tilsammen havde en årsløn på ca. 500rigsdaler.

Altså fik Janus la Cour i 1873 betydeligt mere for at male etbillede, end to hårdt arbejdende mennesker tilsammen tjentepå et år.

* * *

Om selve udstillingen skriver Poul Blak den 29. maj 2007:

Under normale omstændigheder går man om mandagenforgæves til ARoS‘ svingdøre.

For mandag er fast lukkedag på det lokale kunstmuseum.Men at dette ikke var tilfældet i går, havde så mange alligevelfundet ud af, at der for anden dag i træk i perioder varkødannelser foran de enkelte Janus la Cour billeder.

Vestgalleriet er med sine 400 kvm rammen om Janus la Cour-udstillingens 40 lærreder og dertil et væld af tegninger,breve, skitser og dagbøger udstillet i montrer.

Særlig søndag var der ofte en så voldsom trængsel iVestgalleriet, at det kunne være vanskeligt at komme til atbetragte de lidt større lærreder fra behørig afstand.

Men museumsgæsterne tog dog trængslen med godthumør. Og der var mange forskellige typer blandt publikum.Hvor man måske forud kunne have gættet på, at den gamlelokale kunst hovedsageligt ville tiltrække flere af det lidtældre publikum, så har det vist sig overhovedet ikke atvære tilfældet.

Alle aldersklasser med tilhørende påklædning har væretligeligt repræsenteret. ARos oplyser i øvrigt, at man alleredenu har modtaget så mange tilmeldinger til den kommendetids offentlige og guidede omvisninger blandt la Coursbilleder, at det har været imponerende.

Forhenværende borgmester Thorkild Simonsen sammen

med Elin (72-533) og Anne-Dorthe (72-562), der

repræsenterede Margrethe og Johannes F. la Cours

fond ved udstillingens åbning.

24

En ny slægtning er kommet til verden: Sofus Bülow la Cour(69-34121) søn af Matias Dornonville de la Cour (69-3412)og Henriette Bülow Jensen. Født den 4. juni 2007 kl 10.30på Rigshospitalet. Herunder ses Sofus til dåben d. 16.september 2007. Hans farfar Flemming skriver om billedet,at når forældrene ser alvorlige ud, er det naturligvis vedtanken om det betænkelige ved at sætte børn i verden ivore tider.

PERSONLIGE BEGIVENHEDER

Som bestyrelsen er bekendt med

Anaïs Noemi Levas la Cour (74-12113) blev konfirmeret påMallorca den 5. august 2007. På spansk hedder det 1steComunion.

En anden ny slægtning er Signe la Cour Jensen (38-86122),og hun blev født den 17. juli 2007 på Hillerød Sygehus.Datter af Lotte og Søren la Cour Jensen (38-8612).

Alberte Møllerskov la Cour (69-3414) blev den 14. juli 2007gift med ITManager Samuel Ciaramilaro, en amerikaner, somp.t. arbejder hos MÆRSK. Damen og pigen i baggrundener hans søster og niece.

Sebastian Dreyer D. de la Cour (38-0223) har haft sin modeltil et hus i Venedig -The House of Obstacles and Invita-tions - udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling, samtpå en udstilling i London, hvor den blev kåret til Best ofThe Year fra den engelske arkitektskole.

25

Som omtalt i det forrige Slægtsblad blev slægtens ældsteInge Krog-Meyer (69-13) 100 år 17. juni 2007. I dagensanledning skrev Sjællandske Lokalavis den 13. juni:

Inge Krog-Meyer

Jeg er fra en generation, hvor kvinden blev hjemme ogpassede børnene, hvis der ellers var råd til det, fortællerInge Krog-Meyer siddende i sin hvilestol i stue 6 påSkælskør Plejehjem med udsigt over Noret. Søndag den 17.juni runder hun 100 år – og det skal fejres med hele familienpå Kobæk Strand Hotel og Konferencecenter på lørdag.

Inge Krog-Meyer er ikke så lidt stolt af, at blandt gæsterneer den ældste en søn på 78 år, mens den yngste er etoldebarn på bare 3 år. Oldebørn er der i øvrigt 12 af. Gæsternekommer fra hele Danmark, men også fra England, USA ogAustralien.

Inge Krog-Meyer er født la Cour i Lyngby nord forKøbenhavn. I 1909 købte hendes forældre HindholmHøjskole ved Fuglebjerg – en grundtvigiansk en af slagsen.Den drev de frem til 1940, hvor krigen satte en stopper forhøjskolelivet.

Inge Krog-Meyer mødte og blev gift med Gustav, der varbankmand i Varde; men allerede 1. december 1928 rykkedeparret til Skælskør, hvor Gustav frem til sin pensionering i1965 var bankbogholder i Skælskør Bank. Hun passedefamiliens børn – og dem var der 5 af over 14 år.

Familien boede i en stor lejlighed på Bülowsvej, og der varmegen selskabelighed i hjemmet. Nogle kaldte vort hjemfor Fredericia Banegård – så mange mennesker kom der,fortæller Inge-Krog Meyer.

Trods børn og selskabelighed havde Inge Krog-Meyeroverskud til at sørge for, at der hver søndag var blomsterved alteret i Skælskør Kirke. Hun havde også tid tilhumanitært arbejde med kvindebazar, medlemskab afKvindernes Beredskab under krigen samt af børneværnet.

Billedet er fra 100-års festen på konferencecenteret KobækStrand ved Skælskør med 43 familiemedlemmer - flest børn,svigerbørn, børnebørn og 12 oldebørn, der nød at væresamlet fra hele verden.

Runde fødselsdage i 2008

90 år28/1 72-53 Margrathe F. la Cour4/3 77-13 Inger M. Barfod de la Cour1/12 42-12 Edmée Dornonville de la Cour

85 år7/2 73-13 Ellen Kristine Buss12/3 77-37 Lily Juel22/8 77-61 Finn Dornonville de la Cour

80 år24/3 38-142 Dorrit I. Gerlach-Hansen26/3 69-111 Jørgen Dornonville de la Cour23/6 72-11 Charlotte Antonsen12/8 23-352 Jørgen la Cour Andersen22/9 69-131 Henning Krog-Meyer

75 år24/2 69-341 Flemming . de la Cour20/4 72-84 Hans Peter la Cour Christensen23/5 77-64 Charlotte Boysen

70 år22/6 72-84 Kirsten la Cour Christensen24/6 69-244 Merete Dornonville de la Cour27/8 70-332 Anne Olsen25/12 22-155 Clara Dybdal

65 år21/1 38-022 Jan Dornonville de la Cour6/5 69-272 Mogens Barfod D. de la Cour26/9 74-118 Anna Elisabeth la Cour25/10 38-022 Birgit Dreyer D. de la Cour

60 år16/2 36-243 Dorthe Bierregaard14/3 72-223 Boye Lennart Bertelsen26/6 72-272 Christina W. D. de la Cour7/10 36-921 Jens Peter la Cour Dragsbo12/11 38-023 Christian Dornonville de la Cour22/12 72-232 Jens Dornonville de la Cour

50 år6/4 81-221 Morten Dornonville de la Cour15/4 38-1421 Olaf Gerlach-Hansen5/5 72-244 Jaqueline Sibile D. de la Cour5/6 77-621 Pernille Dornonville de la Cour13/6 73-411 Marianne la Cour Wright19/6 36-242 Susanne Bierregaard

40 år23/3 70-3223 Katherine A. Olsen2/8 22-32812 Henrik la Cour

26

Mit navn er Sara la Cour Nielsen (72-5643) datter af IngerMargrethe la Cour Nielsen og Jørgen Poul Nielsen. Jeg harfået den ære at skrive en lille artikel om mit ophold i Irak.

Den 10. august 2006 tog jeg af sted på en rejse, som ville fåstor indflydelse på mit liv.

Efter 12 måneder inde ved forsvaret skrev jeg under påkontrakten, der betød, at jeg havde sagt ja til at tage til Irakmed mine kammerater som fredsbevarende styrker.

Vi havde 8 måneders missionsorienteret uddannelse bagos, vi havde trænet, så vi kunne tingene til hudløshed, vivar så klar, som vi nu kunne blive til 6 måneder i ørkenen.

Efter en uge sammen med holdet før os - hold 7 - medoverdragelse og varmetilvænning var missionen vores. Vivar spændte og fulde af forventning.

Vi var åbne over for folket, og det, at vi var fredsbevarendestyrker, betød meget for os; men vi fandt hurtigt ud af, atdet ikke var alle irakere, der var glade for vores tilstede-værelse. Vi skulle opleve allerede på vores første patruljeat blive beskudt, og vores - hold 8´s - første mand blevramt. Han overlevede og har det godt den dag i dag. Detvar for os alle et chok, og fra den dag af var vi ikke blot 100procent klar, men 200 procent klar.

De efterfølgende måneder var heftige, og vi lærte hvad krigvar. Det er naturligvis noget, der er svært at forestille sig,og man vil nok ikke helt forstå det, før man selv har stået idet. Det gjorde, at vi var nødt til at holde sammen, og stærkebånd blev automatisk knyttet imellem os. Om man var over-eller underordnet, mand eller kvinde, det betød ikke detstore, vi skulle bruge hinanden for at kunne løse voresopgave.

Trods krigen og modstanden omkring os, holdt vi heletiden missionen for øje. Vores mission bestod i at træne detirakiske militær og politi, så de kunne overtage sikkerhedeni deres eget land, når vi på et tidspunkt ville drage hjem.Ligeså bestod den i at hjælpe med at iværksætte projektersom at genopbygge skoler og hospitaler, som at asfalterevejene og sørge for at byerne kunne få rent vand. Undervores patruljer havde vi som regel også små gaver med tilbørnene, det kunne være skoletasker med indhold, sjoveklistermærker, armbånd eller seje trøjer.

Det at se børnene grine og smile, vinke fordi de var gladefor at se en; det at se, hvordan byerne langsomt igen blevbygget op og udviklede sig, se en skole i slutningen afvores mission og huske på, hvordan den første gang så udda vi besøgte den, det var det hele værd.

Da jeg den 7. februar 2007 satte mig på flyet hjem til Danmark,tænkte jeg tilbage på de 6 måneder, jeg lige havde brugt iIrak. Det var med blandede følelser, jeg gennemgik dem. Endyb sorg over, at vi havde mistet flere danske soldater ogen vrede over, hvordan dette lands fremtid ville se ud. Menjeg sad også med en dyb glæde, tænke på små situationermed børnene, solopgangene og lettelsen over at sidde medmine venner omkring mig, ligeså lettelsen over genmødet,jeg snart skulle opleve med min familie.

Jeg kan kun være taknemmelig for denne oplevelse, jeg harfået. Den har lært mig meget på både godt og ondt. Denhjælper mig tit til at se tingene fra andre vinkler. Den hjælpermig til at huske at værdsætte de personer og ting, der er afbetydning for mig.

Jeg vil også bruge denne anledning til at takke min familie,min mor, min far og mine søskende for deres opbakning ogstøtte.

Kontrasten mellem Irak og Danmark er stor. Vi er heldige athave et så velfungerende land med så mange muligheder.Måske en kliche, men det er noget, vi burde sætte mere prispå.

Tanker og bønner til de bortkommende soldaters minde ogfamilier.

Irak hold 8, 2006/2007Af Sara la Cour Nielsen

27

Gratis slægtsbog

til nye medlemmer

Når et nyt medlem melder sig ind og

betaler kontingent for det første år (kr.

150,-), kan medlemmet mod betaling af

kr 50,- i porto få tilsendt Slægtsbogen

fra 2001 gratis.

Så tilmeld din kæreste, ægtefælle, dine

børn eller børnebørn og modtag

Slægtsbogen, så kan du og de bedre

holde styr på familien.

LEGATER

Slægtsforeningen uddeler legater!

Betingelserne for at modtage legater

fremgår af § 4 i foreningens love,

som kan ses på hjemmesiden

www.pierrelacour.dk

Legatansøgninger behandles på

bestyrelsesmøder, og næste møde

afholdes 12. april 2008.

Ansøgningen sendes til formanden -

se adressen på bagsiden.

HUSK!!!

Slægtsmøde 2008

Sæt

X

i kalenderen

søndagden 8. juni 2007

Send artikler, billeder og andet til

Slægtsbladet

Deadline for næste blad er

den 15. september 2008.

28

Bestyrelsen forForeningen

Pierre Dornonville de la Cours Slægt

FormandLeif la Cour 72-511Tjørnevej 382970 Hørsholm45 86 58 67leif.la.cour@privat.dk

SekretærJonathan Dreyer D. de la Cour 38-0222Kirsteinsgade 4, 5. tv2100 København Øjon@than.dk

Mariane la Cour Larsen 74-121Hedegårdsvej 29, 2.th2300 København S32 55 06 30mariane.lac@webspeed.dk

Søren la Cour Jensen 38-8612Hulgårdsvej 213300 Frederiksværk66 12 35 39slcj@get2net.dk

KassererClaus la Cour 72-5122Janus la Cours gade 14, 2. sal8000 Århus C86 13 73 11claus.la.cour@vip.cybercity.dk

Helene Damkær 38-021Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 172820 Gentofte39 65 81 16

Jacob la Cour 72-5112Tuborg Sundpark 9, 2.th2900 Hellerup38 88 10 15 jacob.la.cour@mail.dk

Dorthe la Cour Häggblom 22-1541Hyldebakken 83070 Snekkersten49 22 66 15dorthe.haggblom@get2net.dk

Fra venstre: Søren, Claus, Dorthe, Jonathan, Mariane, Helene, Jacob og Leif

Ansvarlig for dette nummer: Jacob la Cour (72-5112)Tryk: J.H. Schultz Grafisk

Suppleanter: