plantelaboratoriet i vinterhaven et socio teknisk eksperiment pa è ydre n rrebro

PlanteLaboratoriet i Vinterhaven - et socio-teknisk eksperiment i akvaponik på

Ydre Nørrebro

Gr. 26

Lasse Antoni Carlsen - 50428

Thomas Larsen- 50232

Laura Troi - 50417

Hum-Tek 3. Semester 2013

Vejleder: Jan Andersen

1

Resume;

Denne rapport omhandler netværksdannelse i forbindelse med monitorering af et socio-teknisk

eksperiment i akvaponik på Ydre Nørrebro. Der vil belyses hvordan aktører udvælges og

inddrages i opsætningen af et offentligt tilgængeligt akvaponik laboratorium, og hvordan samspillet

mellem de involverede aktører hver især præger det endelige design. Under projektets forløb er

der opbygget et netværk af aktører, medieret af teknologien akvaponik. Dette netværk er i

rapporten kortlagt og analyseret. Rapportens opbygning tager udgangspunkt i hvilke krav der er for

at få etableret en fungerende akvaponisk installation, som kan bidrage med viden, til os som

studerende om teknologiens rentabilitet og samtidig formidle akvaponik, som en alternativ

fødevareproduktion til den almene københavnske borger. Der fokuseres her på etableringen af

laboratoriet og tilrettelæggelse, som kan fører til en senere læringsproces for kursusdeltagere.

2

Tak til:

Erik Wulf-Steen Svendsen, Akvaponisk Selskab

Osramhusets MedarbejdereKim

Jan Andersen

Ringsted Produktionshøjskole

Jann Kuusisaari

Snapslanten

Nørrebro Lokaludvalg

Biosfære #58

Martin Kozak

Ann-Sofie og Nibe fra Medie- og Journalisthøjskolen

Frivillige

Hussein, RCYN

3

Et relevant supplement til dokumentation og opdatering af projektforløbet kan findes på:

www.facebook.com/platnelaboratoriet

”Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grøntsags dyrkning uden jord. Fiskenes spildevand bliver til livgivende næring for planterne, som til gengæld renser fiskenes vand. Et symbiotisk landbrug. Akvaponik er en velegnet og bæredygtig måde at dyrke kvalitetsfødevarer i byer, fordi det er pladseffektivt og særdeles produktivt” (Andersen et al.2013:5).

Martin Kozak©

4

Indholdsfortegnelse-

1.#INTRODUKTION#....................................................................................................................................................#6#

1.1#MÅLGRUPPE#...............................................................................................................................................................................#6#1.2#INDLEDNING#..............................................................................................................................................................................#6#Fordele'ved'at'fusionere'agri1'og'akvakultur'..................................................................................................................'7'

1.3#MOTIVATION#.............................................................................................................................................................................#8#1.4#PROBLEMFELT#...........................................................................................................................................................................#9#1.4.1'Udbredelsen'af'akvaponik'.............................................................................................................................................'9'

1.5#PROBLEMFORMULERING#......................................................................................................................................................#11#1.6#SEMESTERBINDING#................................................................................................................................................................#12#1.6.1'Subjektivitet,'teknologi'og'samfund'.......................................................................................................................'12'

1.6.2'Teknologiske'systemer'og'artefakter'....................................................................................................................'12'

1.6.3'Design'og'konstruktion'................................................................................................................................................'13'

2#TEORI#......................................................................................................................................................................#13#

2.1.#AKTØR?NETVÆRK#TEORI#....................................................................................................................................................#13#2.1.2'Aktører'................................................................................................................................................................................'15'

2.1.4'Aktør1netværk'..................................................................................................................................................................'15'

2.1.5'Translation'........................................................................................................................................................................'16'

2.2#SOCIO?TEKNISKE#SYSTEMER#................................................................................................................................................#17#2.2.1'Nicheteknologiers'udbredelse'..................................................................................................................................'17'

6.3#BSTE#–#BOUNDED#SOCIO?TECHNICAL#EXPERIMENTS.#..................................................................................................#20#6.4#AKVAPONIK#.............................................................................................................................................................................#23#6.4.1'Bakterier'............................................................................................................................................................................'23'

6.4.2'Orm'.......................................................................................................................................................................................'24'

6.4.3'Fisk'........................................................................................................................................................................................'24'

6.4.4'Planter'.................................................................................................................................................................................'25'

7.#METODE#................................................................................................................................................................#26#

7.1#PROJEKTETS#METODE#...........................................................................................................................................................#26#7.2#PROJEKTGRUPPENS#ROLLE#I#EKSPERIMENTET:#................................................................................................................#28#7.3#ERFARINGER#MED#ARBEJDET#OMKRING#AKVAPONIK#I#PRAKSIS:#...................................................................................#29#7.4#AFGRÆNSET#SOCIO?TEKNISK#EKSPERIMENT#I#AKVAPONIK#............................................................................................#29#7.5#NETVÆRKSDANNELSE#..........................................................................................................................................................#31#

7.#ANALYSE#...............................................................................................................................................................#31#

7.1#TIDSLINJE:#...............................................................................................................................................................................#31#

5

7.2#DET#AKVAPONISKE#ANLÆG#..................................................................................................................................................#34#7.3#UDVÆLGELSE#AF#AKTØRER#..................................................................................................................................................#37#7.4#TID#OG#STED#............................................................................................................................................................................#37#

7.5 Organisation'......................................................................................................................................................................'40'

7.6#UDVIKLINGSMIDLER#..............................................................................................................................................................#42#7.7#ØKOSYSTEMET#.......................................................................................................................................................................#43#7.8#PLANTELABORATORIET#I#VINTERHAVEN#.........................................................................................................................#46#7.8.1#PROFIL#.................................................................................................................................................................................#46#7.8.2#MÅL#......................................................................................................................................................................................#46#7.8.3#LÆRINGSRUMMET,#DEN#TEKNISKE#OPSÆTNING.#..........................................................................................................#47#7.8.4#INDDRAGELSE#AF#BRUGERE#..............................................................................................................................................#50#7.8.5#FORMIDLING#OG#PROMOVERING#......................................................................................................................................#51#7.9#PROJEKTETS#OPSÆTNING#OG#NETVÆRK#............................................................................................................................#52#7.9.1#DIFFUSION#...........................................................................................................................................................................#53#7.9.2#INDDRAGELSE#AF#AKTØRER#OG#INTERESSE?KONSTRUKTIONER#................................................................................#54#

8.#DISKUSSION#.........................................................................................................................................................#60#

8.1#NØGLEPERSONER#I#AKTØRENS#MOBILISERING#.................................................................................................................#60#8.2#NETVÆRKETS#STYRKE#..........................................................................................................................................................#62#8.3#LIGE#DELE#SOCIALT#OG#MILJØMÆSSIG#BÆREDYGTIGT#MOTIVATION?#..........................................................................#64#8.4#OPSÆTNINGEN#AF#PLANTELABORATORIET#I#VINTERHAVEN#SOM#LED#I#UDVIKLINGEN#OG#UDBREDELSEN#AF#AKVAPONIK#....................................................................................................................................................................................#64#8.5#DELTAGELSE#I#TEKNOLOGIUDVIKLINGEN#..........................................................................................................................#66#

9.#KONKLUSION:#......................................................................................................................................................#67#

10.#PERSPEKTIVERING:#........................................................................................................................................#69#

10.1#LANDSKABET#FOR#AKVAPONIK#.........................................................................................................................................#69#

6

1. Introduktion

1.1 Målgruppe Rapporten er primært for at give inspiration og erfaringer til dig der er interesseret i at opstille et socio-teknisk eksperiment i akvaponik, eller skabe rammen for brugerudvikling og netværksdannelse omkring endnu ukendte teknologier. Derudover vil rapporten være interessant for akvaponik-interesserede, studerende, til unge iværksættere og kommuner.

1.2 Indledning Denne rapport omhandler netværksdannelse i forbindelse med monitorering af et BSTE-projekt i akvaponik på Ydre Nørrebro. Der vil belyses hvordan aktører udvælges og inddrages i opsætningen af et offentligt tilgængeligt akvaponik laboratorium, og hvordan samspillet mellem de involverede aktører hver især præger det endelige design. Under projektets forløb er der opbygget et netværk af aktører, medieret af teknologien akvaponik. Dette netværk er i rapporten kortlagt og analyseret. Rapportens opbygning tager udgangspunkt i hvilke krav der er for at få etableret en fungerende akvaponisk installation, som kan bidrage med viden, til os som studerende om teknologiens rentabilitet og samtidig formidle akvaponik, som en alternativ fødevareproduktion til den almene københavnske borger. Der fokuseres her på etableringen af laboratoriet og tilrettelæggelse, som kan fører til en senere læringsproces for kursusdeltagere.

Jordens økosystemer er under pres, byerne og befolkningen vokser og det skaber udfordringer i forhold til hvordan vi gør brug af vores knappe ressourcer. Det er i en FN rapport fra juni 2013 blevet fremskrevet at den nuværende befolkning på 7.2 mia. vil stige til 9.6 mia. i 2050 (FN 2013). Allerede nu bor over halvdelen af verdens befolkning i byerne og som konsekvens af dette bliver dyrkbare områder mange steder erstattet med infrastruktur, industri og boligbyggerier (Videnskab 2011). Vores miljø har svært ved at følge med. Det anslås at jordens nuværende fiskeflåde er 2.5 gange større ift. hvad der kan blive fanget for at opretholde bestanden på et bæredygtigt niveau (Desai; 2009:17).

Derudover vil den stigende befolknings tilvækst sætte jordens vandressourcer under pres, et sted hvor landbrug i øjeblikket udgør 70 % af forbruget. De mere regelmæssige

7

ekstreme vejrhændelser som skybrud og tørke gør det sværere at få sikret en god høst og der er derfor brug for nye og innovative måder at tænke fødevareforsyning på (Huffington Post; 2013).

At der er brug for en radikal anderledes måde at tænke fødevare forsyning på er et synspunkt der bliver delt af International Federation Of Organic Agriculture Movement (IFOAM), der siger:

”The way the world grows its food will have to change radically to better serve the poor and hungry if the world is to cope with growing population and climate change while avoiding social breakdown and environmental collapse” (IFOAM; 2013)

En ny innovativ dyrkningsmetode der har vagt vores interesse er akvaponik. Metoden giver mulighed for at dyrke planter uden jord i symbiose med fisk, og på den måde undgå brug af ubæredygtig kunstgødning og jordforurening (Andersen, C et al; 2013:7). Dyrkningsmetoden er meget plads- og vand effektiv, man anvender kun 10% af det vand der bliver brugt i forhold til konventionelt landbrug (Aquaponics how to; 2013). Pladseffektiviteten gør det muligt at producere fødevarer i urbane omgivelser, og dermed mere lokale omgivelser, der medfører et reduceret behov for import af fødevarer og mindsker i sidste ende forbruget af fossile brændsler til transport af fødevarer (Andersen, C et al;2013:8).

I dambrug- og akvakulturindustrien er der behov for nye og mere bæredygtige metoder. Havene er blevet overfisket og de globale fiskebestande er kraftigt faldende. (Urban aquaculture; 2008) Dette har ført til kvote restriktioner for fiskeriet. Både på grund af kvoter og udtynding i de naturlige populationer ses derfor en kraftig vækst i opdræt i akvakulturindustrien, en branche som i dag vokser tre gange hurtigere end jordbaseret landbrug (UNwater; 2013).

Det kommercielle dambrug er blevet kritiseret for at forurene miljøet, ved at bruge antibiotika, udledning af hormonforstyrrende stoffer i havene og ressourcespild (PETA; 2013). Det samme problem findes i udpræget grad i det industrielle landbrug, som illustreret i denne model, der viser udledningen af blandt andet kvælstof i grundvandet fra landbrug og akvakultur i Danmark.

Fordele ved at fusionere agri- og akvakultur

8

Akvaponik kan være et bæredygtigt alternativ til den praksis i den eksisterende dambrugsindustri (Urban Aquaculture; 2008) og landbrug (Andersen, C et al;2013:8). Ved at integrere spildproduktet fra den ene industri (akvakultur), som næring i den anden (landbrug) og genanvende vand i begge produktioner, undgås forureningen af de omkringliggende naturressourcer. Kort sagt, fungerer et akvaponisk anlæg som et lukket økosystem, der producere både kød og grøntsager. Ved at bruge denne dyrkningsmetode forstyrre og bidrager man ikke til ødelæggelsen af vores omkringliggende økosystemer. Teknologien gør det samtidigt muligt at producere fødevare i golde omgivelser, eksempelvis byer, og er på den måde i stand til at kunne implementeres stort set alle steder. Dette er også en force, da dyrkningsbare områder bliver stadig færre, og da lokal fødevareproduktion, vil kunne korrigere sociale bæredygtighedsproblematikker forbundet med eksport af fødevare i udviklingslande (Andersen et al; 2012).

1.3 Motivation Vores motivation for projektet har været en videreførelse af Biosfære #58 – spiringen af en akvaponisk fælleshave. Da der i navnet ligger at det forring projekt kun var i opstartfasen, var vores motivation at arbejde med hvordan man kan videreudvikle på det i en kontekst der underbygger kendskab og videreudvikling. Vi fandt frem til at der var behov for at træde et skidt tilbage og udvikle teknologien i mere kontrollerede rammer end i Biosfære58, da der lå en række store udfordringer her. Akvaponik er udviklet i en slags open-source community, og der er mange variabler der spiller ind på hvordan systemet fungerer. Da akvaponik hovedsagligt er udviklet under andre klimatiske forhold end de danske er der brug for en tilpasning og øget brugervenlighed, før en videre diffusion kan finde sted. Arbejdet med at sætte fokus på og introducere en, i dansk kontekst, ukendt teknologi har været fascinerende. Skabelsen af et udviklingsrum har budt på mange forskellige udfordringer, tekniske så vel som organisatoriske. Da videns feltet omkring akvaponik ikke er nogen eksakt videnskab og i Danmark kun udviklet og udbredt i ringe grad, har der været meget at lære. Der har derfor skullet inddrages et bredt spekter af aktører som kunne hjælpe os med at videreudvikle og udbrede vidensfeltet. Bæredygtigheds konceptet i teknologien akvaponik og udbredelsen af denne, har givet mening for os og det har været interessant at arbejde indenfor dette felt som har givet os muligheden for at arbejde håndgribeligt med den teoretiske baggrund vi har med i bagagen fra vores foreløbige studie.

9

1.4 Problemfelt

1.4.1 Udbredelsen af akvaponik

I dette projekt vil vi undersøge hvordan man i en dansk kontekst, kan sætte fokus på akvaponik og bæredygtigt urbant landbrug og på den måde inspirere til innovationer I fødevareproduktionssektoren.

Akvaponik er ikke nogen ny teknologi og principperne bag det har været brugt i årtusinder af aztekerne (Price, Aquaponics.org.uk 2013). Teknologien har dog aldrig vundet indpas i Danmark.

Akvaponik er en udbredt og succesfuld dyrkningsmetode andre steder i verdenen. Hvor den bruges med gode resultater i eksempelvis USA og stor Britannien (Bernstein 2013:1/5), I Danmark findes der ikke særlig kendskab til, eller viden omkring, teknologien. Meget af den viden der er på området er også tilpasset andre klimatiske forhold end de danske og der mangler viden om hvordan akvaponik skal fungere i Danmark.

Hvordan får vi adgang til genstandsfeltet akvaponik i Danmark? Vi mener at det vil være interessant at undersøge hvordan et netværk, der kan fører til spredning af eller satsning på teknologien, etableres. Hvordan bliver forskellige institutioner/mennesker interesserede i teknologien? Hvilke egenskaber kan teknologien byde på? Udvikles og ændres teknologien, med krav fra de brugere der bruger den?

1.4.2 Vores tidligere studier af akvaponik I vores tidligere studie ”Biosfære 58 – spiringen af en akvaponisk fælleshave” følges opstarten af den akvaponiske fælleshave og i høj grad inddragelsen og motivationen af et områdes beboere igennem et aktionsforskningsperspektiv. Dette projekt omhandlede i høj grad at give beboere ejerskab til den have vi i fællesskab ville opsætte. Dette lykkedes og sammen opsatte vi og beboerne: en have med højbede, to akvaponiske systemer og skabte social kapital ved eksempelvis at tage sammen på fisketure. Det har dog været

10

udfordrende at arbejde med driften i gården. Fælleshaven Biosfære 58, er endt med at handle om langt mere end at opstille et akvaponisk system i en gård. For først at inddrage folk, signalere at vi vil lave fødevare og give folk et forhold til de akvaponiske systemer, har en lang række aktiviteter været nødvendige. Grundet økonomiske udfordringer, at de akvaponiske systemer har brug for at stå indendørs over vinteren og problemer med driften er vi nødsaget til at sætte projektet omkring overtagelse af de akvaponiske anlæg i Biosfære58 på pause over vinterhalvåret. Vi vil i stedet gå i gang med at undersøge videns feltet omkring teknologien akvaponik og lærer mere om teknologiens udbredelse og vilkårene for denne.

At opstille og drive et akvaponisk anlæg er en forholdsvis avanceret opgave der kræver omfattende viden om biologiske og tekniske principper, vi ikke selv til fulde var bekendte med da vi opstartede Biosfære58. Det har samtidigt været udfordrende at implementere disse komplekse system i gården AAB 58 i et udsat boligområde. Beboerne har ejerskab for de akvaponiske systemer og kan håndtere de lavpraktiske dele af systemerne, fisk, fodring og plantning. Dog ville det være en fordel at kunne invitere flere folk fra lokalområdet, der kan håndtere de mere komplekse dele af systemerne.

De forestående problemstillinger lyder; Hvordan får vi de akvaponiske systemer til at fungere? Hvordan videreudvikler vi sammen med beboerne og folk fra lokalområdet den fornødne tekniske og praktiske viden, for at få anlæggene til at blive produktive? Er teknologien overhovedet moden nok til at blive taget i brug i en brugerkontekst, som eksempelvis Biosfære #58? Humlen i alle disse spørgsmål er at der mangler viden i og omkring akvaponik i en dansk kontekst.

Vi har fundet ud af at for at skabe et vidensfelt må der skabes et stærkt netværk med interesse for feltet. Hvis en (natur)videnskab skal udvikles må der skabes interesse, i et netværk af organisationer og ressourcer, hvor samfundets magtpositioner kan tildele materiel til forskning (Murdoch 2006:59). Netværket er vigtigt både for at sikre implementering og udvikling samt læring på feltet, dette oplevede vi selv i projektet omkring fælleshaven Biosfære #58. Her var vi betinget af en instans, det boligsociale arbejde Projekt Brobygning, der gav os midler. Da de forlod gården blev vores projekt svækket og kunne ikke holde vinteren over. Hvis vi havde haft et stærkere netværk eller flere aktører at trække på ville projektet måske have været stærkt nok til at udvikle akvaponik i den lokale kontekst Biosfære #58.

11

Vi kommer i Biosfære #58 frem til at der ikke er nok ekspertise på det danske akvaponik felt, vi må derfor træde et skridt tilbage og undersøge hvordan vi kan udvikle teknologi og netværket for akvaponik i en dansk kontekst.

Vi ønsker at udvikle og fremme teknologi og netværk omkring akvaponik i Danmark. Dette kræver en mere strukturel og offentlig tilgængelig tilgang til feltet end den vi anvendte i studiet af akvaponik i den lukkede brugerkreds, Biosfære #58. Projektgruppen valgte derfor at indgå i tæt samarbejde med den danske forening for akvaponik interesserede, Akvaponisk Selskab. Foreningens formand og stifter, Erik Wulf-Svendsen, har tidligere fungeret som sparringspartner og konsulent i forbindelse med vores projektarbejde om akvaponik, og det var derfor nærliggende at indgå et samarbejde.

Akvaponisk Selskabs formålsbeskrivelse er at:

• udbrede kendskabet til akvaponisk dyrkning • udvikle knowhow og praktisk kendskab til akvaponisk dyrkning • skabe rammer for og deltage i netværk og facilitere vidensdeling i forhold til

akvaponisk dyrkning

(Akvaponisk Selskab; 2013)

Denne formålsbeskrivelse, beskriver udmærket motivationen for projektgruppen. Vi har derfor arbejdet med at problematisere foreningens formålsbeskrivelse i projektets problemformulering.

1.5 Problemformulering

Problemformuleringens relevans og hvordan den kan besvares er beskrevet igennem tre teorier. Aktør-netværk teorien (ANT) hjælper os med besvare hvordan en videnskab og dennes teknologier kan udvikles, ved at danne en diverse interessekonstruktion. Teorien om socio-tekniske systemer, paradigmer og eksperimenter giver et bud på hvordan man skaber en bæredygtig samfundstransition. Endeligt et afsnit om akvaponik teori, vil beskrive hvad der skal til for at etablere et akvaponisk anlæg. Disse teorier er operationaliseret i forbindelse med etableringen af et offentligt eksperimentelt rum for

Hvordan skabes et netværk, der udvikler og udbreder teoretisk og praktisk viden omkring teknologien akvaponik?

12

læring og udvikling af akvaponik. Videre er teorierne sammenfattet efter teoriafsnittet, og anvendes som ontologisk perspektiv til at gennemgå logbøger, ansøgninger og aftalekontrakter, afstedkommet i denne proces, for analyse af den udførte indsats.

1.6 Semesterbinding Vi føler os begrænset af studieordningens krav om valg af to semesterbindinger da projektet opsætter en installation omkring en teknologi og vores teori om BSTE beskriver behovet for at overveje alle dimensionerne når man opsætter et afgrænset socio-teknisk eksperiment (bounded socio technical experiment. BSTE) som vi forsøger at gøre omkring teknologien akvaponik. I et projekt udført i praksis er alle dimensionerne tilstedeværende, og vi har beskæftigede os med alle dimensioner men vælger at begrænse os til dimensionerne: Teknologiske systemer og artefakter og Subjektivitet, teknologi og samfund. Begrundelsen følger her:

1.6.1 Subjektivitet, teknologi og samfund Området for denne semesterbinding er den der fylder mest i vores projektrapport. Vi har inddraget human-videnskabelige teorier omkring teknologi udvikling og netværksdannelse i form af BSTE og ANT og undersøgt hvordan et netværk dannes og sikrer et rum for teknologiudvikling og har på den måde inddraget dimensionen subjektivitet, teknologi og samfund

Vi har i vores arbejde med opstillingen af et akvaponisk anlæg arbejdet med et bredt spænd af aktører, som skulle underbygge en platform hvor teknologien akvaponik kan etablere sig. De forskellige aktører har været udgjort af fonde, frivillige, gæster og konsulenter m.fl. og det har således været nødvendigt med flere strategier for at komme de forskellige målgrupper i møde.

1.6.2 Teknologiske systemer og artefakter Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter bliver inddraget i kraft af hele projektets omdrejnings punkt, det akvaponiske anlæg. Dimensionen handler om de tekniske principper der udgør en teknologi og dens indre dele, samt metoderne bag til at analysere systemerne som de enkelte dele der udgør dens helhed. Det akvaponiske anlæg

13

bliver udgjort af mange forskellige komponenter og det har været nødvendigt at opbygge viden om disse, samt beskrive de tekniske forhold der er krævet for et akvaponisk anlæg grundet at rapporten er tiltænkt en målgruppe der muligvis vil have interesse for selv at opsætte et akvaponisk anlæg. Vi har ud fra eget praktiske arbejder med teknologien samt litteratur om teknologien præsenteret den mest nødvendige introduktion til teknologien akvaponik.

Da videns feltet omkring akvaponik er bredt og mangfoldigt, men begrænset i en dansk kontekst, har vi skulle forholde os kritisk til den viden vi har tilegnet os, og undersøgt hvad der vil være det optimale for vores opsætning i den kontekst vi arbejder i.

1.6.3 Design og konstruktion I projektet har vi skulle træffe flere design relaterede valg. Da vores teknologiske artefakt skal imødegå et diverse sæt af behov. Da systemet er opstillet i et offentligt kulturhus har det været vigtigt at systemerne også er æstetisk behageligt og således ikke kun tager hensyn til fisk og planter, men også mennesker. Udformningen af vores systemer, og deres æstetik, har betydet meget for begrundelsen for at anlæggene ikke kunne blive stående i AAB afd.58 og for det kulturhus der huser projektet nu; Osramhuset. Anlæggene har skullet været omdrejnings punkt for formidling g det har været vigtigt at tænke ind i designet. Beskrivelser af kravene for designet af vores systemer, har haft betydning for vores analyse og er inddraget som et element i den tekniske beskrivelse og analyse af opstillingen. Iterationer af designet af vores akvaponiske anlæg er ikke udfoldet i denne projektrapport, men har vi været nød til at afgrænse os fra og derfor er der heller ikke inddraget nogle teorier der begår på design udvikling.

2. Teori

2.1. Aktør-Netværk Teori Hvordan skabes et videns felt? Aktør netværk teorien er en teori som er blevet udformet af sociologerne Bruno Latour, Michel Callon og John Law. Disse sociologer begyndte omkring 1980’erne som de første

14

til at gennemføre sociologiske studier af produktionen af naturvidenskabelig viden (Shapin 1995: 297). Teorien er siden blevet toneangivende for hvordan man gennem humanvidenskaberne forstår det naturvidenskabelig vidensfelt (Murdoch 2006:57).

Modsat positivismen, hævder teorien at der ikke findes endegyldige sandheder, der kan erfares objektivt, snarere giver naturvidenskaberne svar på tidstypiske spørgsmål, adspurgt af magtfulde interessenter i samfundet.

“Science gains its power from its accuracy – that is, from its direct observation of the way the world ‘really is’; rather, they see the power of science lying in its ability to control and manipulate elements, both human and natural, in ways that allow scientific facts to be built and then disseminated beyond the centres of scientific practice.” (ibid.)

Snarere end at portrættere den’ virkelige verden’ får naturvidenskaben magt ved dens evne til at manipulere og kontrollere elementer af lige såvel den ’kulturelle’ som den ’naturlige’ verden. Samtidig akkumulere den naturvidenskabelige praksis viden, der siden formidles uden for laboratoriets vægge til det omkringliggende samfund.

Aktør-netværk teorien anskuer det naturvidenskabelige laboratorium som den mest magtfulde aktør*(forklaret nedenfor) i den moderne verden(Murdoch 2006:57).

Igennem Latour, Callon og Laws studier af naturvidenskabelig praksis og produktion af viden, ses at videnskabelige objekter udover at være ,teknisk fremstillet i laboratoriet, i lige så høj grad er politiske og symbolske fremstillinger (Murdoch 2006:59). Magt er ikke det vigtige at undersøge, men nærmere hvordan den bliver manifesteret og formet i kraft af de, entiteter, praksisser og diskurser som den er indlejret i og hvorledes den spreder sig derfra (Murdoch 2006:57). Den politiske dagsorden dikterer hvilke videnskabelige projekter der bliver prioriteret og tildelt ressourcer til at udfolde sig. For at et videns felt kan skabes kræver det at der i første omgang dannes et netværk af interessenter. Disse interessenter bidrager til feltet ved at tildele ressourcer der gør forskning på feltet mulig. Siden formidles og anvendes den producerede viden i det omkringliggende samfund. På den måde materialiseres den politiske dagsorden og bliver ved anvendelse til tendentiøse teknikaliteter (Murdoch 2006:59). Derfor kan man vende Bacons kendte citat fra 1600-tallet ”viden er magt” på hoved og sige at magt er viden (Murdoch 2006:57). For at skabe et videns felt, må der skabes et stærkt netværk med interesse for feltet. Aktør netværk teorien kan forklare hvordan der skabes interesse mellem forskellige magtpositioner, der skaber nye videns felter og praksisser i laboratorier og hvordan den producerede viden

15

siden formidles, implementeres og ændre det omkringliggende samfund ved at omdanne det til videnskabelige ’facts’ og artefakter.

2.1.2 Aktører I det sociologiske studie af naturvidenskaberne måtte man udvide det traditionelle genstandsfelt for forskning, mennesket, og inddrage nye entiteter til at forklare hvad man så. Baggrunden for dette var empiri indsamlingen bag nogle videnskabssociologiske artikler hvor de hver især var stødt på aktører som ikke passede ind i den daværende samfundsteori, nemlig ikke-menneskelige aktører (semikolon 2010:15). De måtte derfor udvide teorien således at de ikke skulle forkaste den empiri der omhandlede ikke-menneskelige aktører og de udviklede derfor aktør-netværks teorien. De gør derfor op med den dikotomi der hersker i sociologien, hvor man enten sætter fokus på samfundets aktører eller den bagvedliggende struktur, som så skal fungere som omdrejnings punkt for analysen (Lauritsen 2007:72).

Man skal forlade forestillingen om at verden er opdelt i prædeterminerede kategorier med hhv. ting og mennesker og i stedet se på netværk som heterogene, som er sammenvævet af menneskelige og ikke-menneskelige aktører der konvergerer med hinanden (ibid.).

2.1.4 Aktør-netværk Netværkene bliver opbygget ved at indrullere mange forskellige aktører, menneskelige og ikke-menneskelige der har interesse i at opnå et fælles mål.

Aktørerne bliver indrulleret vha. translationer. Translationer er det der gør enkelte aktører i stand til at oversætte de mange stemmer der er i netværk til en enkelt stemme – deres fælles bedste. En translation kan være en talsperson der repræsentere de mange og kan f.eks. være en tillidsmand for arbejdere på en fabrik, hvor det ellers ville være helt umuligt at få trumfet noget igennem hvis ikke man organiserede sig og havde en repræsentant (Ibid.:77). En translation kan derfor opfattes som ”..enhver form for forhandling, intrige, manipulation, overtalelse, voldshandling etc. Hvorigennem en aktør kommer til at fremstå som berettiget til at tale på vegne af en eller flere andre aktører, hvad enten de er mennesker eller ikke-mennesker” (Ibid.:79).

16

Måden vi forstår Latours forklaring af hvordan en (natur)videnskab dannes på er, at der først er en fortaler (1) for givent (forsknings)projekt, der skaber interesse for dette projekt hos forskellige institutioner, der siden bevilliger midler/ressourcer (non-humane aktører) til projektet (2). Disse ressourcer bruges på at etablere videns feltet gennem oprettelse af et laboratorium eller forskningsprojekt (3). Her bliver der akkumuleret viden, som materialiseres gennem fremstillingen af publikationer og teknologier. Den producerede viden bliver derefter formidlet og diffunderet ud i det omkringliggende samfund gennem dennes non-humane aktører (4).

2.1.5 Translation Michel Callon har opdelt translationsprocessen i det han kalder for moments of translation og er delt op i fire begivenheder:

1. Problematisering - Identiteter og obligatoriske passagepunkter. I første trin defineres de relevante aktører, og et obligatorisk passagepunkt, som alle de identificerede aktører måtte ønske at være med til at løse.

2. Interessekonstruktion - Projektets allierede låses på plads vha. interessekonstruktører. I andet trin definerer en aktør en anden aktørs tilbøjelighed – en interessekonstruktion. Her forhandler man sig frem til, og definerer roller til dem de er villige til at acceptere. Tanken er at man skal skabe en interessekonstruktion, hvor aktørerne bliver rettet mod det obligatoriske passagepunkt – og derigennem bliver samarbejdspartnere.

3. Indrullering – definering og koordinering af roller. I tredje trin forekommer der en række forhandlinger, der transformerer interessekonstruktionen til faktisk deltagelse og indrullering. Aktanterne accepterer i tredje trin rollerne.

4. Mobilisering af allierede – og afvigelse. I fjerde trin skal koblingen mellem talsmænd, og de aktører de taler på vegne af, sikres. Hvis de repræsenterer masserne er indrulleringen komplet. Her skal de indrullerede talsmænd altså kobles med de entiteter, de taler på vegne af.

(Jensen 2007:26) Det vil sige at man kun kan indrullere aktørerne i et netværk hvis man kan overbevise dem om at det i deres interesse at indgå i et sådant, der skal derfor være en vis konsensus mellem aktørerne og forskeren om at nå et fælles mål (Murdoch 2006: 63), selvom grundene til at indgå i netværket kan være vidt forskellige.

17

Aktørerne i netværket er gensidigt afhængige af hinanden for at opnå det fælles mål, og der er en risiko for at netværket bryder sammen hvis bare en af aktørerne trækker sig. Aktørerne i netværket konvergerer og må derfor redefineres, da de nu skal indordne sig under hensyn til de andre aktører (Murdoch 2006:70). Indrulleringen er komplet når aktørerne er mobiliseret om en fælles resolution, som for eksempel en gensidig kontrakt.

2.2 Socio-tekniske systemer

Studier (Latour, Murdoch. M.fl.) viser at; samfundet er styret af lige dele sociologiske og tekniske aktører. Hvis man vil studere og forstå et samfund i en given tid, må man betragte både dets kulturelle og tekniske elementer, og hvordan disse er forbundet. Samfundsomvæltning, kan ikke ske udelukkende på baggrund af nye kulturelle værdier, disse må først indlejres i samfundet gennem en materialisering af teknikker der understøtter disse værdier og interessekonstruktioner. Et samfund kan være sporafhængigt, ved at de tekniske foranstaltninger der er til rådighed understøtter en vis levevis. For at forstå og ændre en given samfundssituation, må man derfor både have øje for analyse og mobilisering af humane og non-humane aktører, og forstå samspillet mellem samfundet og dets teknologier som socio-tekniske paradigmer. For at analysere mulighederne for udbredelsen af et givent videns felt, må man se på hvilke organisatoriske og tekniske vilkår der er tilstedeværende. For at indføre anvendelse af et videns felt, må der etableres et netværk af heterogene aktører. Et netværk af forskellige ressourcer og entiteter.

2.2.1 Nicheteknologiers udbredelse Teorien om socio-tekniske systemer handler om hvordan man underbygger en bæredygtig omstilling i et samfunds produktions- og forbrugssystemer, dette skal gøres så fremtidens samfund kan få dækket de behov det har til bolig, føde, beklædning og mobilitet (Søndergaard et al 2007:289).

Der er dog en række problemer forbundet med omstillingen af et socio-teknisk system, en af disse bliver dækket af begrebet sporafhængighed.

Sporafhængighed er det der låser et socio-teknisk regime fast og man bliver derfor nødt til at bryde med dette, for at ændre systemet. Det optræder pga. de aktører der former et

18

bestemt netværk er gensidigt afhængige af hinanden og interesserede i at reproducere sig selv for at opretholde systemets orden. Inden for regimerne bliver forskellige implicitte og eksplicitte regler og rutiner ført ud i livet som fastholder systemet, Geels formulere det således:

”A semi-coherent set of rules carried by different social groups. By providing orientation and coordination to the activities of relevant social groups, socio-technical regimes account for the stability of socio-technical systems” (Ibid:295).

De teknologiske udviklingsspor bliver derfor stærkt præget af det eksisterende regime, som vil privilegere visse teknologier frem for andre, for at opretholde det socio-tekniske regime tilstand som status-quo.

19

Det socio-tekniske system er blevet sat ind i en model kaldet, multi-level-model, som ses til ovenfor. Den bliver udgjort af tre bestanddele, landskabs udviklinger, socio-tekniske regimer og teknologiske nicher.

Landskabsudviklingerne er betegnelsen for de eksterne forhold der opbygges på makro niveau, som kan sætte pres på et socio-teknisk regime, landskabsbilledet med bakker og dale skal illustrere letheden ved at følge et teknologisk udviklingsspor fremfor et andet (Ibid. :298), forskellige ting kan påvirke disse landskabsudviklinger, det være sig, befolkningens øget fokus på bæredygtighed som er fremherskende nu som kan sætte pres på systemet, politiske beslutninger, så som afgifter på bestemte varer og services og til sidst fremkomsten af nicheteknologier der kan udfordre det eksisterende systems orden (Ibid. :297).

Nicher er steder hvor teknologier kan udvikle sig i et beskyttet rum og kan beskrives som rugekasser (Ibid. :298), her udvikler teknologien sig i lille skala og der er forskellige typer læring forbundet med disse.

Figur 1: Multi-level model; Geels 2004:915

20

”Udviklingen af teknologier i nicher (eller i socio-tekniske eksperimenter) har således karakter af sociale læreprocesser. Det er ikke kun snæver læring til teknisk funktionalitet, men også læring i forhold til brug og i forhold til interaktion mellem involverede aktører. Det rummer således en læring, hvor der etableres brugererfaringer, aktørkoalitioner i relation til teknologien og institutionelle arrangementer, der kan understøtte teknologien.” (Ibid. :297/298)

Det socio-tekniske eksperiment, beskrevet kort ovenfor, vil udfoldes i det følgende afsnit.

6.3 BSTE – Bounded Socio-Technical Experiments. Teorien om BSTE omhandler opsætningen af et eksperiment hvor en teknologi eller service udvikles samtidig med at det sociale netværk denne muligvis forventes at indgå i, udvikles eller skabes (Brown et al.2004:191). Eksperimentet er et forsøg på at introducere teknologien afgrænset ”bounded”– i tid og rum; tidsrammen er ca. 5 år og rummet er enten defineret geografisk, i et lokalsamfund eller i en lille brugergruppe.

”BSTE offers testing of a brand new technology before diffusion to the open market” (ibid:193) Samtidigt udvikles et netværk i en samfunds kontekst. Et heterogent netværk af diverse aktører er repræsenteret i disse eksperimenter: ”BSTE is a collective endeavour, carried out by a coalition of diverse actors, including business, government, technical experts, educational and research institutions, NGOs and others ” (Ibid. :192). Teorien er udarbejdet i studier af den bæredygtige omstilling i et socio-teknisk perspektiv og giver mulighed for at inddrage aktører som ikke umiddelbart ville se sig selv med en rolle i bæredygtigudvikling og omstilling (Brown & Vergragt;2004:9)

I BSTE er det essentielt at aktører og især de, der driver eksperimentet anerkender og er åbne for, at eksperimentet samtidig er en læringsproces hvor det endelige mål og midlerne for at nå dette kan ændre sig hen ad vejen (Brown et al.2004:192). Altså skal forskeren være forberedt på at evaluere ny data løbende og bruge det i løbende ændringer af den overliggende plan og ændringer af den måde udførslen af eksperimentet forløber (ibid:196). Det betyder af de aktører der indgår i eksperimentet

21

bliver nødt til at være fleksible og møde projektet med åbent sind og erkende at dette kan ændre sig undervejs. (ibid:196).

Det er desuden nødvendigt for aktørerne i et BSTE at de har god sans for at identificere forbindelser mellem problem og løsning og finde frem til potentielle partnerskaber med andre aktører.

Denne åbne og eksplorative form kan ofte vise sig at være udfordrende for de aktører i eksperimentet, der på samme tid indgår i et andet netværk (deres organisation/arbejdsplads etc.) der stiller mere faste rammer for dem og her kan opstå en konflikt.

Succesfulde opstillinger af BSTE formår at designe fleksible rammer der fordrer åben, eksperimentere samarbejde mellem aktørerne.

”Champions of bounded socio-technical experiments (…) must be flexible, adventurous, intellectually entrepreneurial and have high tolerance for uncertainty. They also must have a high capacity for self-assessment, reflection and change of objectives in response to new development. Stated differently, they need to have a capacity for learning.”

Et succesfuldt socio-teknisk eksperiment skaber nye sociale netværk, hvori den afprøvede teknologi er indlejret. Netværkets adoption af teknologien giver mulighed for diffusion og derved politisk indflydelse. Derfor kan et socio-teknisk eksperiment evalueres på hvorvidt dets fund har diffunderet udenfor eksperimentets grænser og på dets grad af anerkendelse og indvinding i det omkringliggende samfund. (Ibid:193)

Vergart, Brown m.fl. opsætter fire succeskriterier for BSTE:

• Diffusion of the results of an experiment, in the form of a new technology, product, or service, to a larger scale where it is a commercial as well as an environmental success;

• Capturing the interest of consumers, businesses and societal institutions, which leads to further experimentation is the same type of technology and social arrangements, and additional investments;

• Branching out into a new application, or nucleating a new, different experiment; • Occurrence of higher-order-learning within the BSTE-oriented coalition and

beyond it, and in society at large (Brown et. al; 2004:195).

22

En af succeskriterierne for BSTE forløbet er at opnå higher order learning (ibild). I en læringsproces hvor der opnås higher order learning, sættes deltageren i stand til selv at sætte den opnåede viden i brug, i kritisk tænkning og i problemløsnings situationer (Anderson et. al 2001:224). Andet steds beskrives higher order learning i BSTE således:

“Participants re-examine, and possibly change, their initial perspectives on the problem which the particular project seeks to solve, or the societal needs the projects seeks to meet as well as the approaches and solutions; participants examine and place the particular project in a broader context of pursuing a sustainable society; participants examine, and possibly change, their own perceived roles in the above problem definitions and solution; participants change their preferences about the social order and the beliefs about best strategies for achieving them; participants change views on the mutual relationships among the participants relative to the specific project or the broader societal context, including mutual convergence of goals and problem definitions“ (Brown & Vergragt;2004:9).

I BSTE undersøges der hvilke læringsprocesser der udspiller sig i det socio-tekniske eksperiment (Brown et al;2004:191). Læringsprocesser er et hovedfokus i BSTE metodik, som både indgår i designet af tilrettelæggelsen af eksperimentet (ibid.) og i succeskriterierne for BSTE (ibid:195).

”Learning can be facilitated by the development of structured visioning exercises, by the diffusion of ideas among related BSTEs, by innovative coupling of problems and solutions, and by creating links among related experiments”

(Brown & Vergragt; 2004:9)

Brown & Vergragt påpeger at BSTE har lighedspunkter med aktionsforskning, hvor der forskes i en forandringsproces og forskeren tager aktiv del i denne (Ibid.). BSTE teoriens forsøger at rumme en divers gruppe af eksperimenter; Både BSTE og aktionsforskning er komplekse forsøg hvor graden af generaliserbarhed er ringe. Derfor giver overstående teori os retning i hvilke elementer det er vigtigt at rumme som et BSTE, og hvilke udfordringer der kan forventes - så vi har mulighed for at være opmærksomme på disse. Men teorien giver os ikke retning for hvordan det konkrete BSTE skal opsættes.

23

6.4 Akvaponik Akvaponik er betegnelsen for den måde, hvorpå man dyrker planter og fisk i symbiose. Det er en gammel teknik som er blevet udnyttet af aztekerne for første gang, det er en sammentrækning af hhv. akvakultur og hydroponik.

Akvakultur er opdræt af vandlevende organismer; fisk, vandplanter og skaldyr og bliver idag brugt kommercielt i form af dambrug, men har været brugt så langt tilbage som i Kina for 4000 år siden (Andersen et al.:38). Mange af pionererne for akvaponik kommer fra forskningsbaggrund akvakultur, en af disse var Dr. James Rakocy som fik interesse for akvaponik på grund af mulighederne for en effektiv løsning til problemet omkring håndteringen af fiskenes affaldsstoffer (Bernstein 2013:25).

Hydroponik er dyrkelsen af planter i et jordløst medie, det gøres ved at planterne optager de næringsstoffer de skal bruge gennem en beriget væske som løber i planternes rodzoner.

I akvaponik tager man det bedste fra begge verdener og dyrker fisk og planter i et konstrueret, lukket og recirkulerende system. Man gør brug af naturligt forekommende baktier til at lave fiskenes affaldsstoffer om til næring for planterne. På den måde kan man lave et recirkulerende system hvor der ikke er brug for stor udskiftning af vand pga. næringsophobning som kan være farlige for fiskene og man slipper også for tilsætning af kemisk fremstillet kunstgødning, som i akvaponik bliver erstattet med fiskefoder.

6.4.1 Bakterier Bakterierne i systemet er det der gør recirkuleringen og dermed genanvendelsen af vandet muligt i de akvaponiske anlæg. Det gør de ved at omdanne fiskenes affaldsstoffer som består af det giftige ammonium om til for planterne livgivende nitrat. De lever på alle overfladerne oppe i gromediet, det er derfor vigtig med at porøst medie som kan fungere som habitat for de nitrificerende bakterier. Det mest udbredte gromedie er LECA (light expanded clay aggregate)(Ibid.:126). De nitrificerende bakterier man har brug for er naturligt forekommende, og der vil automatisk komme en kultur hvis man bare introducere ammonium til systemet, omdannelsen af ammonium til nitrat kræver dog to forskellige bakterie kulturer. Den første der står for konverteringen af ammonium til nitrit hedder nitrosomonas, den anden der står for konverteringen af nitrit til nitrat hedder nitrospira (Ibid. :183).

24

Bakterierne har ligesom alle andre levende organismer brug for næring og det er derfor nødvendigt med en regelmæssig tilførsel af ammonium hvis man skal opretholde en sund bakterie kultur. Den skal ikke sultes, men den skal heller ikke overfodres med ammonium, da det kunne blive potentielt farligt for fiskene hvis kulturen ikke kunne følge med og holde ammoniumkoncentration på et, for fiskene, acceptabelt niveau.

Ikke nok med at der skal være ammonium til stede som de kan omsætte, skal de rigtige betingelser i miljøet også være tilstede for at de effektivt kan en effektiv metabolisme og reproduktion, til det kræves en pH-værdi i spændet mellem 6.0-8.5, de optimale værdier er dog 7.8-8.0 og 7.3-7.5 for hhv. nitrosomonas og nitrospira(Ibid.:184). Temperaturen spiller også rolle i hvordan kulturen trives, de optimale betingelser finder sted mellem 25 °C og 30°C, bevæger temperaturen sig uden for dette spænd falder bakterie kulturens evne sig gradvist til at reproducere sig selv og ved 8°C-10°C formindskes hastigheden med 75% og stopper helt ved 4°C, bakteriekulturen begynder at dø hvis temperaturen falder til 0°C eller derunder (Ibid.: 184).

6.4.2 Orm Orme er en anden nedbryder der lever i systemet og er en af naturens helt store skraldemænd, de lever i plantebedene hvor de udfører deres rolle med at nedbryde organiske affaldsstoffer og døde plante rødder, og til gengæld får man det tilbage som kalde orme-te, som er en potent næringsgiver og afhjælper en række ting:

• De forebygger plante sygdomme • De holder parasitter væk • De undertrykker forekomsten af insekter

(Ibid.:185)

De bidrager med en række fordele og kræver ikke meget tilbage, og der er få bekymring forbundet med håndteringen af dem, da de vil reproducere sig selv ret hurtigt og selv finde en passende bestand.

6.4.3 Fisk Fiskene er den entitet der lægger beslag på den ene af de to inputs et akvaponisk anlæg kræver, nemlig fiskefoder, det andet er elektricitet til at drive pumpen og evt. lys hvis der er brug for dette. Fiskene udfylder funktionen som næringsgiver til systemet, de producere de affaldsstoffer der skal til som bakteriekulturen kræver for at danne planteføde. Man kan

25

dyrke en masse forskellige slags fisk i sit system alt efter hvad man gerne vil opnå med dem, man kan dyrke spise- eller pyntefisk af forskellige slags, de skal dog være ferskvandsfisk da det ville dræbe planterne at blive vandet med saltvand. Til gengæld for at udfylde den funktionen kræver fiskene af der er forskellige kriterier som skal overholdes. Vandet i systemerne skal iltes i tilstrækkelig grad for at fiskene kan trives, mængden af ilt der skal være til stede afhænger af hvilke fisk man dyrker i systemet, fisk som ørreder der er vant til et højt iltkoncentration fra de floder de er udklækket i, kræver en høj vandkvalitet ift. F.eks. karper som lever i søer og dermed også stilstående vand som til tider kan føre til stor næringsophobning og dårligere iltkoncentration. Fisk i stillestående vand er derfor generelt mere hårdføre, da de er vant til en overordnet dårligere vandkvalitet(Ibid.:150). Karperne som er blevet valgt i dette projekt hører til denne kategori og er nogen ekstremt hårdføre fisk, de kan overleve i vand hvor koncentrationen af ilt er ekstrem lav. Det anbefales dog at man holder ilt niveauet på 6 ppm eller derover, da de fleste fisk vil begynde at blive stresset ved omkring 3ppm og mange vil begynde at dø når koncentrationen kommer under 2ppm (Bernstein 2013:133). Når man opdrætter karper har man derfor en større buffer hvor man kan rette op på evt. problemer som f.eks. en pumpe der svigter, da det vil tage længere tid før at ilt niveauet vil falde til punkt hvor det bliver farligt for fiskene. Man skal dog stadig stræbe efter alt have et højt iltkoncentration i vandet, både for fiskenes trivsel skyld, men også for som sagt at have en større buffer og dermed mere tid hvorved man kan udbedre evt. problemer. Også overfor temperaturen er de hårdføre, de kan klare et bredt spænd fra 3 °C til 25°C, men trives bedst i spændet mellem 23°C og 30°C og med en pH-værdi imellem 6.5-9 (Heydarnejad 2010:1).

6.4.4 Planter Selvom akvaponik adskiller sig fra andre dyrkningsmetoder ved at gøre brug af fisk som led i kultiveringen af grøntsager, er det stadig planterne der er det primære udbytte, da dette er højest. Man kan dyrke et bredt spænd af planter i akvaponik, det er dog ikke alle man kan gro med succes. Dette skyldes at man skal tage hensyn til tre andre entiteter der bebor systemet udover planterne. De andre entiteter er fisk, bakterier og orme som alle har forskellige krav til de optimale betingelser, og man bliver derfor nødt til at skabe betingelser der går på kompromis med disse, for at de kan sameksisterer.

26

Fiskene kræver pH-værdi mellem 6.0-8.0, planterne mellem 5.0-7.0 og for bakterier og ormene er dette spænd mellem 6.0-8.0(Bernstein:135). For at imødegå dette kompromis skal der dyrkes planter der kan trives i pH-neutral jord , hvilket naturligvis udelukker planter der foretrækker syreholdig og basisk jord. Det kan ligeledes være udfordrende at dyrke rodfrugter, da det anderledes medie gør det svært for rodfrugterne at danne deres almindelige form og for dyrkeren at vurdere hvornår de derfor er færdige. Der er dog den fordel at dyrkningen i det løse medie og måden man vander og dermed også tilfører næring på, gør at man kan dyrke planterne dobbelt så tæt som normalt da de ikke behøver at sprede rodzonen bredt ud for at hente vand og næring, hvilket også gør at de kan fokusere mere af deres energi til vækst af blade og frugt (Ibid.:164).

7. Metode 7.1 Projektets metode Vores problemstilling beskæftiger sig med afprøvningen af en ukendt teknologi i dansk kontekst, designet af denne og skabelsen af et netværk omkring den; Dette citat der kommer fra teksten ”Humanistiske teknologi- og designstudier I bogen Tværvidenskab i teori og praksis” af Haldrup og Svabo og beskriver godt hvilken forskning det er vi er nødt til at bedrive for at rumme de forskellige elementer: mennesker, teknologi og design, der ligger i vores problemformulering:

”Overskridelsen af grænsedragningen mellem analytisk (forståelses/forklaringsorienterede) og konstruktive (forandringsorienterede) videnspraksisser. Kun gennem en udvidet forståelse af, hvilke domæner og brugersammenhænge konkrete teknologiske designs indgår i samt en eksperimentel og eksplorativ udforskning/afprøvning af deres effekter, bliver det muligt aktivt at forstå og bidrage til skabelsen af samfundet - ting for ting; en artefakt ad gangen” (Haldrup & Svabo 2012:211).

Teksten beskriver nødvendigheden af og rationalet for vores faglighed. Den overskridelse af grænsedragningen mellem analytiske og konstruktive videnspraksisser forklarer hvordan vores forskerrolle må have mulighed for at være aktiv i det felt vi udforsker.

27

Udplukket fra Haldrup og Svabos tekst beskæftiger sig derudover også med hvordan vi skal forske i at forstår hvilken rolle teknologiske artefakter spiller i samfund og hverdagsliv (ibid.)

Forskning hvor overskridelse og tværvidenskabelig tilgang er udgangspunktet, er en disciplin vores studie gør os i stand til og netop her kan vi bidrage til vidensfeltet omkring akvaponik.

Vi vil besvare vores problemformulering, ved hjælp af teorien om ANT og en specifik fremgangsmåde indenfor feltet om bæredygtig omstilling i socio-tekniske systemer, bounded socio technical experiments (BSTE).

Denne rapport omhandler netværksdannelse i forbindelse med monitorering af et socio-teknisk eksperiment om akvaponik på Ydre Nørrebro. Der belyses hvordan aktører udvælges og inddrages i opsætningen af et offentligt tilgængeligt akvaponik laboratorium, og hvordan samspillet mellem de involverede aktører hver især præger det endelige design af dette. Under projektets forløb er der opbygget et netværk af aktører, medieret af teknologien akvaponik. Dette netværk er i rapporten kortlagt og analyseret. Rapportens opbygning tager udgangspunkt i, hvilke krav der er for at få etableret et fungerende akvaponik anlæg, som kan bidrage med praksis viden, til os som studerende, om teknologiens rentabilitet og samtidig formidle akvaponik, som en alternativ fødevareproduktion, til den almene københavnske borger. Der fokuseres her på etableringen af laboratoriet og foreløbig tilrettelæggelse, som senere kan føre til en læringsproces for de deltagende aktører. En læringsproces vi afgrænser os fra i denne rapport.

Vi vil i dette studie inspirere til hvilken rolle akvaponik kan have i samfundet, er det i uddannelsesinstitutioner, firmaer eller hos private, ved at opstille et rum for at eksperimentere og udvikle teknologien i en dansk kontekst og inviterer potentielle aktører.

Dette leder os frem til at anvende erfaringer fra teorien om BSTE – bounded socio technical systems. Teorien, som det lyder af navnet, er en konkretiseret variation af introduktion af socio-tekniske systemer i praksis. Den minder om strategic niche management, der er et politisk værktøj i strukturelle udbredelsesplaner for allerede kendte miljø- nicheteknologier og mål. BSTE har en højere grad af åbenhed overfor borgerne i alle faser, er mere eksplorativ og eksperimenterende.

28

Vi anskuer vores systemer ud fra et socio-teknisk perspektiv da vi har en forestilling om at vores systemer åbner op for teknologiske og sociale muligheder i lokalområdet.

7.2 Projektgruppens rolle i eksperimentet: Vi er i høj grad synlige og aktive i vores genstandsfelt for forskning og hvorfor er det nødvendigt i vores forskning? Som Svabo & Haldrup konkluderer må man for at undersøge konteksten hvor konkrete teknologiske designs indgår, eller kan indgå i, overskride grænsen mellem analytisk, observerende videnspraksis og forandringsorienteret videnspraksis (Haldrup & Svabo 2012:211). Vi vil undersøge mulighederne for diffusion af en relativ ukendt teknologi, og opstarter derfor selv et ”åbent laboratorium” for at undersøge hvilken kontekst teknologien kan udfolde sig i. Denne entreprenør tilgang er nødvendig for at vi overhovedet kan få adgang til feltet. Den kan også være fordelagtig eller nødvendig for at skabe opmærksomhed, præsentere en ukendt teknologi og sætte bæredygtighed på dagorden (Brown et al.2004) (Waltman;2011:3).

Den overskridelsen af videns praksisser Haldrup og Svabo beskriver lyder af aktionsforskning og vi kan også godt betegnes som en undergren af aktionsforskning - BSTE-aktionsforskere. Aktionsforskning omhandler dog oftest en social forandringsproces (Den Store Danske; Aktionsforskning), vores omhandler en socio-teknisk forandringsproces. I vores eksperiment inviteres aktører til at deltage i en forandringsproces, der tilstræber at sprede, videregive og optimere en teknologi.

I et BSTE opstilles mange nødvendige egenskaber for rollen som facilitator for eksperimentet, deriblandt; designe fleksible rammer der fordrer åben, eksperimenterede samarbejde mellem aktørerne, være eventyrlysten, intellektuelle entreprenører og have høj tolerance for usikkerheder.

Aktør netværk teorien fortæller os at for at udvikle et videns felt skal der skabes et netværk der kan bidrage med ressourcer, som kan styrke dette. Fremgangsmåden, BSTE, som vi er inspireret af siger, at for at udbrede en teknologi i sociale sammenhænge kræves det at der opstilles et rum for interaktion med og formidling af teknologien. Vi arbejder deduktivt i vores projekt, ved at vi bruger de to teorier, som gængse regler for hvordan et videns felt og dets artefakter udvikles og udbredes. Vi afprøver teorierne i praksis i forbindelse med opstillingen af det socio-tekniske eksperiment og vurdere resultatet i forhold til teoriernes relevans for projektets grad af succes.

29

7.3 Erfaringer med arbejdet omkring akvaponik i praksis: For at sikre at imødekomme de problemer vi tidligere havde haft med systemerne vi denne gang gå systematisk til værks.

Projektet naturvidenskabelige krav for opstillingen af eksperimentet:

• Begrænsning af fejlkilder • Udgangspunkt i eksisterende litteratur (teser for det fungerende system) • Empirisk tilgang og kvantificerede belæg for handling

Vi ville i denne opstilling sikre at anlæggene blev placeret i et kontrolleret miljø. Dette forventede vi ville begrænse omfanget af fejlkilder. På opfordring af Mediamatic erhvervede vi os, med midler fra HUMTEK, et eksemplar af Sylvia Bernsteins Aquaponic Gardening - A Step-to-Step guide. I dette projekt startede vi kvælstofkredsløbet i systemerne, uden fisk (fishless cycling) (Bernstein 2013:193). Dette minimere risikoen for at skade fisk, ved først at etablere systemets biofilter. For at gøre dette havde vi brug for N og pH dryp test, materialer som vi også fik støttet af Hum-Tek. Vi anvender ammoniak, til bakterieføde, nogle forskellige mineraler, som næringstilskud til vores planter samt noget doseringsudstyr, doneret af Tek-Sam-laboratoriet.

7.4 Afgrænset socio-teknisk eksperiment i akvaponik Vi har skabt en model der illustrerer kravene for en akvaponisk opstilling, som et afgrænset socio-teknisk eksperiment. Hver af cirklerne i den følgende model viser en egenskab/ressource der er nødvendig i denne opstilling. Kategorierne er inspireret fra teorien om bounded socio technical experiment og oversat til dansk. Egenskaberne inddeles i kategorierne: afgrænset, socio, teknisk og eksperiment.

Disse egenskaber er udgangspunkt for hvilke aktører vi indrullerer i vores netværk, for at deltage i udviklingen af akvaponik. Modellen kan bruges af alle der ønsker at opsætte et akvaponisk anlæg i et BSTE. I analysen vil vi udfylde modellen og vise hvilke specifikke aktører vi har indgået samarbejde med, i projektet.

30

Figur 2 Model for afgrænset socio-teknisk eksperiment i akvaponik

Egenskaberne i modellen er en sammenblanding af egenskaber der skal være til stede i et socio-teknisk eksperiment, og hvilke specifikke tekniske foranstaltninger der er for teknologien akvaponik (klima, anlæg og økosystem).

Der findes, samtidigt med aktørerne, nogle succeskriterier for hver af de egenskaberne der er vist i modellen. Succeskriterierne for egenskaberne bliver defineret af den aktør der varetager denne, og det netværk aktøren indgår i. Eksempelvis giver egenskaben ”økosystem” ikke nogle indikation om hvad et godt økosystem er i eksperimentet, eller hvilke krav der findes for et godt økosystem. Det gør aktørerne for egenskaben økosystem: bakterier, fisk og planter.

Alle egenskaberne er intern forbundene og begrænser og muliggør hinanden. De må alle tilgodeses.

31

7.5 Netværksdannelse Vi vil i vores netværksanalyse ved hjælp af Aktør Netværks teorien undersøge hvordan vores netværk er blevet opbygget og hvilken motivation, bidrag og aftaler de forskellige aktører har tilvejebragt i projektet. Vi har udvalgt aktører, så de passer ind i de krav der allerede fandtes for så at få en række flere krav som de næste aktører der blev indrulleret, skulle udvælges efter og indpasses under. Samtidig med udvælgelsesprocessen af aktører med de krævede egenskaber (figur 2) har vi promoveret projektet og inviteret interesserede bredt. Vi har altså udvalgt en række aktører til at varetage de krævede egenskaber for projektet og har givet plads til at interesserede frit kunne deltage efter eget engagement.

Skemaet på s. 55 viser aktørens motivation, bidrag og aftalen med aktøren (Figur 6; Aktørernes rolle, motivation og bidrag s. 55). Disse er bestemt i translationen. De fire trin i translationen er: Problematisering, Interessekonstruktion, indrullering og mobilisering. Under aktørens motivation findes problematiseringen og interessekonstruktionen sted. Bidrag repræsentere indrulleringen og aftale er mobilisering af aktøren.

I dette led har vi opnået en vigtig position, ved at have mobiliseret et heterogent netværk af diverse aktører og har dermed haft mulighed for at repræsentere dem med deres navne.

7. Analyse Analysen er opdelt efter vores forståelse af hvordan et vidensfelt skabes, ved først at beskrive hvilket anlæg vi vil opstille, derefter omhandle hvordan vi har fået ressourcer (sted, organisation og udviklingsmidler) til at opsætte vores laboratorium/projekt, hvilket er det primære fokus. Efter vi har præsenteret opstillingen af dette kan vi diskuterer hvordan vi har formidlet og diffunderet akvaponik herfra.

7.1 Tidslinje: For at give overblik over udviklingen i projektet og kronologien i vores beslutningen har vi gennem hele projektet ført logbog. Her er en tidslinjen hvor de mest betydningsfulde og skelsættende datoer er repræsenteret.

32

!Gruppedannelse Gruppen dannes og vi er en del af et samarbejde med to andre grupper, hvor fælleshaven biosfære #58 kommer til at fungere som omdrejningspunkt for alle grupper. Vores gruppes fokus er teknologien akvaponik og organisation i fælleshaven.

!

Drivhus projekt En repræsentant fra hver af de tre grupper holder møde med arkitekt firmaet Theilgaard og Jepsen omkring opstillingen af en drivhus-dome i gården hvor det akvaponiske anlæg kan stå i og dermed også dyrkes over vinteren. Mødet ender positivt og der bliver aftalt at indgå et samarbejde.

!

Tilbagetrækning af midler til drivhus En lille måned inde i projektet kom beskeden der vendte det hele på hovedet, vi fik under et møde med projekt brobygning (dem der lavede det boligsociale arbejde i gården) af vide at de penge vi havde fået stillet til rådighed til opstillingen af vores dome, var begyndt at blive brugt af driften i gården. Det blev derfor med et en umulighed at have de akvaponiske anlæg stående i gården vinteren over. Vores projekt ændrede sig, fra et fokus på hovedsageligt brugerinddragelse til fokus netværks dannelsen.

!

Ansøgning om Vinterhaven Dagen bliver brugt til at lede med lys og lygte efter et sted hvor vi kan have vores akvaponiske anlæg stående og vi kommer til sidst i kontakt med kulturhuset Osramhuset, som er villige til at have os boende i ”vinterhaven”. Vi udarbejder samme dag en ansøgning som vi sender. Det er dog en bittersød fornemmelse, da vi meget gerne ville have fortsat med at arbejde med beboerne i gården, det er dog ikke længere end 210 m væk så de har stadig mulighed for at være med. Derudover bliver vi også nødt til at ophæve samarbejdet med de øvrige grupper.

!!03/10!Problemformuleringsseminar!Vi! holder! problemformulerings! seminar! med!vores!opponent!gruppe!og!indtil!for!to!dage!siden,!samarbejdspartner! i! gården.! Det! kommer! dog!desværre! til! at! forløbe! virkeliguorganiseret,!eftersom!at!vores!projekt! fuldstændig!har!ændret!karakter! og! vi! får! desværre! ikke! det! helt! store!udbytte.! Til! gengæld! får! vi! den! positive! melding!fra!Osramhuset!vi!havde!håbet!på!og!er!nu!formelt!set!en!del!af!denne.!!

Kontakt med Ringsted Produktionsskole Vi kommer i kontakt med Ringsteds produktionshøjskole – opdrætslinjen, som har en masse karper gående som vi har mulighed for at købe, de virker ganske interesseret i akvaponik og vi aftaler at holde et foredrag for dem som et led i aftalen.

!Installationen flyttes Vi flytter det akvaponiske anlæg fra fælleshaven Biosfære #58 til Osramhuset.

!

Besøg på Ringsted Produktionsskole Vi besøger Ringsteds produktionshøjskole og får en rundvisning af stedet og ser for første gang de akvaponiske anlægs kommende beboere. Holde foredrag for skolens elever

Kredsløbet startes Systemet begynder at tage form, pedellen for Osramhuset Kim, som har været ganske interesseret i vores projekt og også hjulpet til, finder nogen bukke frem til os som vi kan bruge til at hvile de to yderste plantebede på, han fjerner således en af vores hovedpiner som var en æstetisk flot løsning på den udfordring. Derudover bliver der startet bakteriekultur op og spiret frø, nu er vi for alvor i gang.

Tilsagn om udviklingsmidler Jan fra Nørrebro lokaludvalg ringede og fortalte at vi kan forvente 73% af de ansøgte 10.000kr, han anbefalede at vi søgte puljen igen i 2014. Vi fik samtidig tilsagn fra Snabslanten om 10.000 kr.

!

27/09!

11/09!

17/10!

01/10!02/10!

15/10!

21/10!

07/11!

13/11!

S!E!P!T!E!M!B!E!R!

O!!K!!T!!O!!B!!E!!R!

N!!O!!V!!E!!M!!B!!E!!R!

33

!Filmreportage Vi fik besøg af et hold fra medie- og journalisthøjskolen som skulle lave et indslag med overskriften ”somebody is doing something for a reason”, det ender ud med et indslag af ca. to minutters varighed og hjælper os med at komme bredt ud og blive promoveret.

Orm og miljøpunkt Nørrebro Vi mødtes med Jann Kuuisaari, som er ansat af miljøpunkt Nørrebro i et laug kaldet ’Grønne Gårdmænd’, hvor han bl.a. tilser kompostordninger rundt om i København, hvilket er den egentlige grund til at vi kontakter ham, da vi gerne vil have nogen orme til at bo i plantebedene. Efter Lasse har fået en bøtte ormeholdig jord bliver han inviteret op i miljøpunkt Nørrebros kontorer og får en snak med lederen af stedet, og det går så godt at vi bliver tilbudt både kontorplads og en dertilhørende computer.

Indbrud i vinterhaven Cyklen ’ Det Rullende Væksthus’ til en værdi af 35.000kr, som vi har lånt af Erik fra akvaponisk selskab, bliver stjålet og vi er virkelig nervøse for hvordan det vil gå udover tillidsforholdet mellem vores tætteste samarbejdspartner Akvaponisk Selskab.

Det rullende væksthus vender tilbage Efter en dramatisk dag, hvor der blev ledt med lys og lygte efter cyklen, returnere den endelig til de retmæssige ejermænd. Erik er imponeret over hvor hurtigt vi handlede og vi fik afværget det frygtede tillidsbrud.

!

Levering af fisk Ringsted produktionshøjskole kommer med en håndfuld elever og ikke mindst en masse fisk og krebs, vores anlæg bliver endelig beboet og det er virkelig en glædens dag. Indenfor i Osramhuset bliver der holdt personale møde og de kommer bagefter ud og kigger på systemerne. Lederen fra 2200kultur, som er den institution Osramhuset hører ind under, virker begejstret og åbner op for muligheden om udvidelse af projektet.

!

Åbningsarrangement Der afholdes julemarked i Osramhuset og vi får i den anledning et væld af gæster, det er en virkelig hyggelig dag og den første af forhåbentlig mange med det besøgsantal.

28/11!

01/12!

24/11!

20/11!22/11!

!!NOVEMBER!

D!E!C!E!M!B!E!R!

Ormeproduktion Vores orm formere sig over alt forventning, fiskene er glade for at spise dem, og vi beslutter at gå efter at starte egen foderproduktion og laver en aftale med Kim om at starte en affaldssortering i Osramhusets køkken.

12/12!

34

7.2 Det akvaponiske anlæg I et akvaponisk anlæg er der mange fysiske (opsætning af vandets recirkuleringen, lys), Kemiske (koncentrationer af stoffer, kvælstofkredsløb) og biologiske (forhold imellem fiskemasse og plantemasse, iltkoncentration) faktorer at tage højde for i afbalanceringen af systemerne. Derfor ses der herunder mange tekniske spørgsmål til de praktiske forhold omkring systemerne og design af systemerne. De non-humane aktører sætter nogle definerede krav og kriterier for at kunne leve og vokse og de er ikke til forhandling som nogle af kravene fra de humane aktører kan være.

Der er dog en faktor som vi har indvirkning på; designet og den fysiske udformning af systemet, skala og brugertilgængelighed.

Vores udgangspunkt for at afprøve teknologien akvaponik, var at vi over sommeren 2013 i samarbejde med beboere i AAB afd. 58 havde bygget et akvaponisk anlæg af IBC-tanke i fælleshaven Biosfære #58. Designet der blev opført, var vi stødt på til en akvaponisk workshop i Amsterdam på Mediamatic, som vi og den tidligere projektgruppe havde deltaget til i april 2013. Vi deltog i denne workshop, da det var det mest nærliggende sted vi kendte til, hvor vi kunne udforske teknologien i praksis. Akvaponisk Selskab

Figur 3

35

havde på daværende tidspunkt kun et mindre demonstrationsanlæg, i PlanteLaboratoriet på Bryggen 93.

Disse systemer blev opsat efter følgende designovervejelser:

• At systemerne havde en omfattende karakter (ikke bare demonstrationsanlæg) • At materialerne til systemerne var billige, tilgængelige i Danmark og gerne

genbrug

• At vi havde nogenlunde kendskab til designet, og kunne kontakte andre med et lignende anlæg til sidestilling af resultater og i tilfælde af problemer (Mediamatic, Holland)

• Tilgængelighed (højde og skala) • Let forståelighed for beskueren

Anlæggene var tiltænkt fælleshaven Biosfære #58, et fælleshave-projekt opstartede netop for at afprøve teknologien, akvaponik i praksis. Vi fik midlerne til at opføre anlæggene af Projekt Brobygning, et boligsocialt kontor i boligforeningen AAB afdeling 58. Midlerne blev givet på det grundlag at udarbejdelsen og den senere drift, ville fungere som en boligsocial aktivitet der ville styrke beboernes ejerskab for gården.

Arrangementet var boligsocial succes (Andersen. Et al. 2013). Dog fandt vi i løbet af nogle måneder ud af at vi ikke havde den tilstrækkelige praktiske viden, til at videreformidle hvordan systemerne skulle vedligeholdes. (Se indledning s. ?? ) Dette resulterede i de der var tilbage af initiativgruppen efter projektperioden måtte ligge en masse fritid i at passe og holde opsyn med systemerne.

Tekniske barriere i arbejdet med akvaponik i Biosfære #58:

• De altafgørende kemiske processer i omdannelsen af fiskenes affaldsstoffer til livgivende næring for planterne

• Varetagelse af fiskene trivsel og viden om fisk samt valg af fiskeart til systemet. • Fiskene kom fra mange forskellige steder, da beboerne selv havde fanget dem, de

tog forskellige sygdomme med til systemets fisketank der inficerede samtlige fisk i fisketankene. Da der ikke var penge nok til fiskemedicin eller UV-pumper, døde de fleste fisk.

• Aktørerne og brugerne i gården havde ikke den fornødne viden til at tilse de mere teknologiske dele af systemerne, men kunne kun administrer de lavpraktiske dele af systemerne (fiskefodring og pasning af planterne).

36

• Mange fejlkilder i det akvaponiske system bl.a. smed nogle børn fra gården affald ned i fisketanken eller fodrede fiskene med slik.

• Den sidste og afgørende udfordring blev at: • Systemernes klimatiske betingelser ikke kunne imødekommes da driften i gården

der havde postet 50.000 kr. i projektet trak bevillingen tilbage da det boligsociale aktiv Projekt Brobygning forlod gården. (se logbog d. 1/10)

Konsekvensen var at det akvaponiske aktiv i den opstartede fælleshave forening Biosfære #58 måtte lukkes ned for vinteren. Aktiviteten i fælleshave foreningen fortsætter dog og beboerne håber at få deres akvaponiske anlæg og den aktivitet de gav til gården tilbage når de tekniske udfordringer kan løses (se logbog d. 10).

Konklusionen var at initiativgruppen måtte udvide deres netværk for at administrere den nødvendige ekspertise, at mestre teknologien akvaponik og udvikle viden om teknologien i praksis.

Biosfære #58 beslutter at donere de akvaponiske anlæg til arbejde denne ovenstående problemstilling for initiativgruppen (projektgruppen) samt at gården krævede at systemerne skulle flyttes når de ikke var i funktion, grundet den manglende æstetiske karakter, levende fisk og planter.

Et krav projektgruppen satte for stadig at tilgodese de beboere der havde bygget de akvaponiske systemer var:

• At anlæggene blev i den kontekst de var bygget for at bevare ejerskab og engagement

Delkonklusion:

Det var muligt for os at tilegne os praktisk viden ved at deltage til et workshopforløb hos Mediamatic, der satte os i stand til at bygge et system af en omfattende karakter. Vi fik tildelt de fornødne ressourcer ved at bygge systemerne som led i et fælleskabsprojekt, dog var vores netværk ikke stærkt nok til at kunne fortsætte arbejde, der hvor vi havde startet det. Det har været en kompleks opgave at imødekomme de klimatiske driftsmæssige betingelser et fungerende akvaponisk system stiller vi havde heller den fornødne erfaring at kunne formidle de tekniske principper videre, så systemerne kunne vedligeholdes af dets brugere.

37

7.3 Udvælgelse af aktører Vi har i vores arbejde med at opstille et akvaponisk anlæg i et eksperimentelt rum, identificeret en række egenskaber der er nødvendige (se model i metode??). En del af vores arbejde, har gået på at finde frem til en række af aktører der kunne bidrage med disse egenskaber og have en motivation i at tage del i projektet. Alle disse aktører, humane som non-humane, stiller en række krav for deltagelse der skal imødegås, for at de kan integreres i netværket. Følgende gennemgås udvælgelsen af aktører og deres krav til installationen. Til sidst i afsnittet analyse vil den endelige opstilling, og aktørernes funktion i projektet præsenteres.

Alle egenskaberne er intern forbundene og begrænser og muliggør hinanden. De må alle tilgodeses. Det klargøres i analysen, hvordan de forskellige aktørers krav påvirker projektets endelige mål og på den måde muliggør og begrænser udvælgelsen af nye aktører.

Jo flere aktører der er blevet indrulleret i projektet, jo flere krav og kriterier sættes for eksperimentets udførsel, form og mange af aktørerne giver flere funktioner til netværket, der derved ændre på eksperiments form. Det akvaponiske anlæg er udgangspunktet for vores udvælgelse af aktører og første skridt var anskaffelsen et akvaponiske anlæg projektet ville arbejdede ud fra. Det anlæg vi har som udgangspunkt stiller i kraft af sin historie et krav: At arbejdet med akvaponik bliver i lokalområdet.

7.4 Tid og sted Det første krav for udvælgelse af sted for at opsætte systemerne var at kunne imødekomme systemernes levende organismers klimatiske krav for en vinteropsætning. De akvaponiske anlæg skulle placeres i et i et isoleret klima. Tidsrammen for opstillingen af dette sted, var at vi kunne have systemerne kørende i det mindste til at det blev varmt nok til at vi kunne sætte dem udenfor (se tidligere udfordringer med udendørs opsætning. Vi kontaktede en række steder (Logbog d. 2/10), der kunne tænkes at huse projektet, udvalgt ud fra om de havde en profil der passede til skabelsen af et rum for et BSTE, som er kendetegnet ved at kræve en høj grad af fleksibilitet for eksperimentets eksplorative karakter. Derved ville der være lavere risiko for at løbe ind i de samme administrative udfordringer som vi havde mødt i gården AAB afd. 58 i arbejdet med Biosfære #58. Vi tolker i vores kontekst åbenhed og fleksibilitet som at eksperimentet er offentligt tilgængeligt, så ikke kun en lukket brugergruppe, som i Biosfære58 der kan

38

deltage, at vi har frihed til at inddrage de aktører vi ser nødvendige og at stedet giver plads til at vi er på et eksperimenterende stadie i vores arbejde med teknologien.

Krav til stedet:

• At det lå i det lokalområdet Ydre Nørrebro, hvor de donerede akvaponiske anlæg er bygget

• Stedet skulle være indendørs i et isoleret, kontrolleret klima

• Offentligt tilgængeligt. Dog kontrolleret miljø • At projektgruppen kunne have adgang til stedet de fleste af ugens dage

• At anlæggene (omfang 12 m2) ville kunne blive stående, i det mindste vinteren over

• Opstillingen skulle være gratis

• At stedet accepterede at vi er på et eksperimenterende stadie i arbejdet med akvaponik

En mulighed der meldte sig var at opstille anlæggende på RUC. Der ville være gunstige eksperimentelle rammer. Vi fandt dog nogle begrænsninger i opstillingen her. Hvis vi placerede anlæggene på universitet ville vi for det første, fratage den gruppe der havde været med til at bygge systemerne muligheden for at engagere sig i systemerne. Endnu et problem med en laboratorieopsætning på universitet ville være at vi ville skabe et ’lukket’ rum for teknologien, som hverken ville gavne ideen om teknologiens udbredelse. Denne lukkede opsætning ville heller ikke give os viden om teknologien i sociale sammenhæng, som vi ønskede at have mere af. Det ville også være besværligt at få de nødvendige udviklingsmidler i på universitetet, da der kun er afsat en lille pulje penge pr. projektgruppe pr. semester, og der ikke ville være andre penge at søge på stedet. Vi fandt det mere interessant at gøre det i et lokalsamfund, delvis da vi mente at mulighederne for spredning var mere gunstige i lokalmiljøet på Ydre Nørrebro end i Roskilde Universitets miljøet (eller andre ”lukket sfære” da det hovedsageligt kun er personer med tilknytning til RUC der færdes her) og at der var mere incitament for at drive anlægget i lokal miljøet på Ydre Nørrebro, hvor interessen allerede var vakt, i kraft af Biosfære #58 projektet der havde at inddraget lokale i arbejdet med akvaponik.

En anden mulighed var at kigge i lokalområdet, da vi ønskede at holde systemerne i nærheden af hvor de vi bygget, da vi allerede havde engageret beboerne i teknologien og derved allerede havde en potentiel brugergruppe. At lade systemerne blive i København ville også hjælpe på tilgængeligheden for projektgruppens medlemmer, da de fleste var

39

bosat her. Derfor kontaktede vi en række foreninger, kommunale og private steder i og omkring lokalområdet Ydre Nørrebro, som var en del af vores eksisterende netværk. De fleste af stederne var interesserede i opstillingen, da signalværdien af systemerne ville bidrage til stedernes profil og udtryk. Dog var der de fleste steder ikke plads til en permanent installation i det ønskede omfang, da de fleste af stederne var værksteder, hvor inventaret var omskifteligt.

Ud fra kravet om en permanent installation på 12 kvm (indenfor en begrænset tidsramme) fik vi skabt kontakt til det lokale kulturhus Osramhuset, som ligger på Ydre Nørrebro kun 200 m fra fælleshaveforeningen Biosfære#58. Herved indfriedes kravet om at arbejdet med akvaponik ville fortsætte i lokalområdet. Det tekniske krav om at begrænse fejlkilder (eks. Børn der smider affald til fiskene) samt kravet om offentlig tilgængelighed og gratis plads til opstillingen. Osramhuset var positive og hurtige til at invitere os indenfor. (Logbog 03/10-1) Vi brugte vores erfaringer fra det manglende samarbejde med driften i AAB afd. 58 i Biosfære #58, og sørgede for hurtigt at præsentere os for husets driftsansvarlige, Kim. Vi udarbejde også en gensidig aftalekontrakt med Osramhuset for at vide hvad vi kunne forvente af hinanden og have klare retningslinjer. Denne strategi har vist sig gavnlig, da vi er endt ud med at have et fungerende samarbejde med Osramhusets ansatte, og har fået involveret Kim i sådan en grad at han har lånt os værktøj, design udviklet, varetaget anlægget i perioder når vi har været fraværende og har generelt vist en stor interesse for projektet (logbog 31/10)

Tidsrammen for opsætningen i Osramhusets Vinterhave er i aftalekontrakten med Osramhuset, 2200 kultur (bilag 2.1), er i udgangspunktet sat til at være fra oktober 2013-april 2014. Men i kraft af at Osramhuset har oplevet succes med installationen, højt deltagerantal (Logbog 1/12), muligheder om tilbud til deres relevante målgrupper i projektet (undervisnings cases for folkeskoleklasser) og muligheder for flere projekter i lokalmiljøet med Osramhusets overliggende instans 2200Kultur (aftaler om fremtidigt samarbejde med 2200 Kultur samt udvidelse af projektet på Osramhuset grund) har de åbnet op for møder om at udvide projektet perioden. Den korte tidsramme på kun 7 måneder er derudover ikke i overensstemmelse med teorien om BSTE, der beskriver at et socio-teknisk eksperiment fungerer indenfor en tidsramme på ca. 5 år, dette vil bragt op i diskussionen, afsnit ?? s ??.

40

Delkonklusion:

Det var muligt for os at blive i lokalområdet og åbne den akvaponiske installation for offentligheden.

Osramhuset, ser hvordan de kan bruge projektet til at imødekomme deres målgruppe og ser mulighed for at udvide projektet. De tager ejerskab i projektet og bliver motiveret i at udvikle og udvide projektet både i relation til sted og tidsperiode. Lokalitetens store synlighed, kombineret med mange forbipasserende og brugere af huset har givet projektet stor rækkevidde.

7.5 Organisation

Systemerne måtte udover en fysisk ramme, have en administrationsmæssige ramme. Efter at anlæggene fjernes fra Biosfære #58 frakobles de mere end deres fysiske kontekst, konceptet for hvem systemerne skulle gavne og hvilken organisation de var i forbindelse med ville også skulle genopfindes. Det var nødvendigt for os at kunne handle under en organisation. Ikke mindst for at have et netværk at arbejde omkring projektet. Kulturhuset Osramhuset arbejdede helst sammen med foreninger. Desuden ville vi få brug for et CVR-nummer, hvis vi skulle kunne søge penge hos diverse fonde til teknologiudvikling.

Krav til organisationsform:

• Åbenhed

• Kontakt og ansvarsperson

• CVR-nummer (juridisk person) • Foreningsvedtægter i tråd med vores overliggende motivation

Vores eneste kompetente samarbejdspartner i interessefælleskabet omkring selve teknologien akvaponik og tætteste netværk er Akvaponisk Selskab, som en del af gruppemedlemmerne selv var del af. Den tætteste samarbejdspartner i netværket var formanden for foreningen Erik Svendsen. Foreningen er også det eneste organiserede netværk og interessefællesskab for akvaponik i København.

Akvaponisk Selskabs foreningsvedtægter og arbejde begår på at

41

• udbrede kendskabet til akvaponisk dyrkning (aquaponics) • udvikle knowhow og praktisk kendskab til akvaponisk dyrkning (aquaponics) • skabe rammer for og deltage i netværk og facilitere vidensdeling i forhold til

akvaponisk dyrkning (aquaponics) (Akvaponiske Selskab; Om selskabet:14/12-13)

Punkterne er de samme motivationer vi har og ser nødvendige for at sprede vidensfeltet omkring akvaponik ifølge teorien om BSTE og socio-tekniske systemer. Vi kontakter derfor vores tætte samarbejdspartner Erik for at vurder mulighederne for at arbejde med disse punkter under Akvaponisk selskab i et afgrænset eksperiment. Elementerne fra punkterne spejler sig derfor i vores problemformulering.

Vi spurgte Erik om hvorvidt han var interesseret i at vi som medlemmer af foreningen lavede en afdeling af PlanteLaboratoriet1 på Ydre Nørrebro, centreret om Biosfære #58s anlæg. Erik syntes det var en spændende mulighed for at udvide foreningens aktiver. Vi mødtes med ham og aftalte hvilke krav vi skulle leve op til gennem en mundtlig aftale.

Akvaponisk Selskabs krav og ønsker for anvendelse af konceptet PlanteLaboratoriet og projektets delagtiggørelse i foreningen (Logbog 07/10-1):

• At initiativgruppen fungerer som tovholdere og ansvarlige for afdelingen

• Garanti for systemernes funktionalitet • Garanti for opsyn og pleje af dyr og planter (ingen døde fisk, ingen slatne planter) • Promovering af Akvaponisk Selskab

• Formidling af Akvaponik

• Åbenhed for interesserede

• Brug af domænet www.plantelaboratoriet.dk

• Æstetiske hensyn

• Evt. Mulighed for Akvaponisk Selskab kan have adresse på Valhalsgade 4

• Udstillingsmuligheder for Det Rullende Væksthus

(Logbog 07/10-1)

Projektet ville fungerer under konceptet Plantelaboratoriet, Akvaponisk Selskab. Foreningen ville fungere som organisations og styrelsesform samt juridisk person i fondsansøgnings mened. Denne aftale kunne vi såfremt at vi ville fungerer som afdelingens tovholdere og at vi kunne love at projektet blev udført med den fornødne ekspertise (Logbog 07/10-1). Denne ekspertise ville vi imødekomme ved hjælp af vores

1 Plantelaboratoriet er et aktiv i Akvaponisk Selskab der har været opstillet før på Islands Brygge,

42

erfaringer fra det tidligere projekt, ved at tilegne os teoretisk ekspertise i de akvaponiske anlæg samt kravet vi selv sætter for at varetage denne funktion.

Delkonklusion:

Det har været af afgørende betydning at kunne fungere under og i samarbejde med Akvaponisk Selskab. Projektgruppen deler motivation om at udvikle praktisk og teoretisk viden om og sprede kendskabet til akvaponik, med organisationen Akvaponisk Selskab og derfor har de været en ideel samarbejdspartner, som har givet fleksible og åbne rammer for arbejde med den fælles motivation under deres etablerede navn og igennem et etableret netværk eksempelvis deres hjemmeside og facebookside. Projektgruppen og Akvaponisk Selskab fungere nærmere som en enhed end to aktører i et tæt netværk.

7.6 Udviklingsmidler For at projektet kan realiseres, skal installationens indrettelse og innovere på teknologien fremadrettet kræves der udviklingsmidler.

For at få den skabt den fornødne interesse for ens indsatsprojekt, må man kunne sælge de relevante interessenter et produkt de gerne vil have igennem en række succeskriterier og mål (Mørch 2005:88). For at kunne sælge vores idé til vores ønskede samarbejdspartnere og sponsorer måtte vi derfor projicere hvorfor vi var værd at indgå i et samarbejde med. I første omgang i vores formelle ansøgning til Osramhuset (se bilag 1.2). Senere til de puljer vi søgte for at kunne opbygge og udvikle vores laboratorium (bilag 1.3 og 1.4). I vores ansøgninger er der derfor blevet forhandlet nogle idéer som er en sammenkobling af projektets mål (bestemt ud fra Akvaponisk Selskabs mål tilpasset et rammerne for et socio-tekniske eksperiment) og fondsgivernes mål. Disse mål og succeskriterier er efter interessenternes billigelse blevet til en del af projektets evalueringskriterier. Der er søgt og opnået midler hos de to puljer Snabslanten og Nørrebro lokaludvalg da disses mål var i bedst overensstemmelse med projektets mål, bestemt ud fra akvaponisk selskabs mål tilpasset et socio-tekniske eksperiment.

Vi vidste at der ikke er indtænkt plads og midler i byplanlægningen til urbane landbrug (Waltman 2011; Why urban agriculture is not a common tool for city planners). Vi havde tidligere, i Biosfære #58 løst dette problem ved at vinkle vores projekt på de sociale aspekter af hvad eksperimenter med akvaponik og brugersammenhænge kan tilbyde. I forbindelse med denne opsætning ønskede vi mulighed for at trække på miljøaspekterne

43

af vores projekt i ansøgningerne, da Nørrebro Lokaludvalg i 2013 har afsat midler af ’bæredygtigt byliv’ og Snabslanten primært støtter ’projekter for unge, til unge’. For at kunne komme ordenligt i gang med vores projekt var det nødvendigt at vi havde midler til en række udstyr nødvendigt for at skabe de rigtige klimatiske betingelser for vores økosystem, bl.a. vækstlamper og radiatorer grundet de klimatiske udfordringer for et akvaponisk system.

Delkonklusion:

Der fandtes ikke nogen direkte midler til vores type af projekt. Det var dog stadig muligt for os at erhverve os disse ved at præcisere hvilke kvaliteter vores projekt havde, der ville passe til de ansøgte fondes målsætning og ved at projicere hvilke kvaliteter projektet ville give i fremtiden. Disse mål stemte overens med vores overliggende organisation, der til gengæld kunne agerer juridisk person og demonstrere projektets folkelige tilslutning og organisationsform for fondsgiverne.

7.7 Økosystemet Fisk har en afgørende betydning da de i systemet fungerer som den næringsgivende aktør, for både bakterier og planter, og er derfor et af de bærende elementer. Fra tidligere arbejde med akvaponik i praksis erfares at der skal vælges fiskeart, hvis klimatiske betingelser er til at imødekomme. Vore erfaringer siger os dog at der er øget chance for fejlkilder, ved at anvende fisk fra forskellige steder i den fri natur. Vi ville i denne omgang begrænse denne ved at bruge fisk der kom fra et mere kontrolleret miljø, ved at være opdrættet i et anlæg.

Den lettest tilgængelige kilde til levende ferskvandsfisk har været byens akvarieforhandlere, dog er prislejet hos så højt at det ikke ville være økonomisk bæredygtigt at forhandle til større installation her. En anden mulighed var den mest anvendte type fisk til akvaponiske systerme den afrikanske nil-tilapia (Bernstein; Akvaponisk Selskabs valg af fisk). Disse fisk er en god spisefisk men kræver høje temperaturer for at trives og derfor vælges de fra grundet en økonomisk, og miljømæssig overvejelser da de ville kræve høje energi-udgifter til opvarmning af anlæggene.

Vores krav til fisk var derfor:

• At fiskene skulle være vant til det lokale klima, for at sparre på energiudgifter. • En ferskvands spisefisk

44

• Det var en stor udfordring at finde en fiskeart der kunne imødekomme disse krav og illustrere akvaponiks klimatiske udfordringer i Danmark.

En anden grund var at det kun var muligt at finde ferskvandsopdræt i Jylland, der lå i et mere realistisk prisleje end køb af fisk end køb af fisk i lokale akvarieforhandlere. Ved nærmere efterforskning viste det sig dog at transporten af fiskene var af betydelig karakter og at der ikke dette som en oplagt mulighed, som den fremtidige distributør af fisk til udbredelse af akvaponik på Sjælland.

Dette ledte os frem til at det ville være en god ide at prøve at finde nogle samarbejdspartnere der havde interesse i akvaponik, som ville kunne indgå i vores netværk. Derfor kontaktede vi DTU Aqua, som vi vidste har en afdeling på Sjælland. DTU Aqua satte os i kontakt med en distributør fra Sjælland, Ringsted Produktionsskole, som for tid til anden leverede fisk til deres forskningsprojekter i DTU, Lyngby.

Ringsted Produktionsskole har en naturpleje linje, der opdrætter fisk til vedligeholdelse af økosystemer i de sjællandske søer. Da vi skulle kontakte dem, var vi i første omgang ved at kontakte naturplejens overliggende ansvarsperson, men så så at der var en ung medarbejder, der også var ansvarlig for linjen. Ham valgte vi at kontakte, da vi tænkte at han ville være mere åben for forhandling omkring at indgå et samarbejde om udviklingen af en ny og spændende teknologi. En beslutning der skulle vise sig gunstig, da den kontaktede, Rasmus synes om vores ide, og på den måde har været med til at sælge ideen videre til skolens ansvarlige. Efter at Rasmus og Ringsted Produktionsskole var blevet sat ind i vores koncept, og hvilket projekt de ville bidrage til, anbefalede de os at aftage af en bestand af spejlkarper de havde gående. Begrundelsen for at vi skulle have netop disse fisk, var at fiskene var sejlivede, egnede som spisefisk og er nemme at fodre.

Vi indgik en meget favorabel handelsaftale, hvor vi kun skulle betale for transporten af fiskene. Til gengæld skulle vi aflægge et besøge og give undervisere og elever et oplæg om hvad vi gik og lavede. Under dette besøg, hvor vi også lærte en masse om fiskeopdræt, fik vi også muligheden for at aftage en masse signalkrebs skolen havde gående. En af linjens andre undervisere, Jan opfordrede os til at tage imod disse krebs, da han forestillede sig at de, ligesom systemets orm, ville kunne fungerer som nedbrydere. Krebse ville, hvis de gik i de samme bassiner som fiskene, fungere som akvatiske nedbrydere, der ville hjælpe med sedimentering. En anden gevinst ville være at de ville hjælpe med at opretholde et sundt økosystem ved at hurtigt at spise en af fiskene, hvis de blev syge, og på den måde minimere risikoen for epidemier. En anden

45

vigtig sparringspartner i forbindelse med systemets fiskepleje har været byens store akvarieforhandlere, hvor vi har erhvervet os måleinstrumenter og andre værktøjer. Man kan dog ikke betragte disse som en del af vores netværk, og forhandlerne har heller ikke haft mulighed for at indgå i et samarbejde.

Bakterier, Systemets biofilter, eller bakterier, har vi denne igangsat uden fisk i systemet, ved brug af tilsat NH3 fra TekSam laboratoriet, med gode resultater.

Orm. En anden aktør der har deltaget i at bidrage med levende organismer til økosystemet er Jann, fra Grønne Gårdmænd. Vi kommer i kontakt med Jann, gennem en samarbejdspartner en kompost projektgruppen fra RUC der arbejdede i Biosfære #58. Ved at komme i kontakt med ham, fik vi vores kompostorm gratis (Logbog 22/11), som har formeret sig så meget i vores eksterne ormekompost at vi muligvis selv bliver i stand til at producere fiskefoder (Logbog 12/12) Men Jann blev også interesseret i vores projekt og indgik en aftale om at være med til at udvikle en varme kompost, der agerer varmeveksler for det akvaponiske system. En løsning der udvider vores muligheder for genanvendelse af næringsstoffer i forbindelse med eksperimentet om fødevareproduktion, som var en del af den overliggende motivation for projektet. Til gengæld for sit arbejde i udformningen af løsningen på vores klimatiske forudsætninger, får Jann muligheden for at have et laboratorium, hvor han kan eksperimenterer med optimering af kompostering samtidig med at hans vidensfelt kan formidles til laboratoriets besøgende.

Planter. Systemets planter har vi selv sået, og fået stiklinger til i Biosfære #58. Viden om planters trivsel har vi fået ved at kontakte Life, som har henvist os til relevant litteratur. I forbindelse med udvælgelse af vækstbelysning har vi også fået vejledning hos Life og gennem fotonik, der har sat os i forbindelse med relevante forhandlere. Det har dog vist sig at der endnu ikke er helt eksakt viden på dette felt.

Delkonklusion: Gennem vores forskningsnetværk har vi fundet frem til de to aktører; opdrætslinjen fra Ringsted Produktionshøjskole og Jann fra Grønne Gårdmænd. Disse aktører er ikke bare handelspartnere, men også værdifulde aktører i vores udvikling af det akvaponiske system. Gennem involvering af aktører har vi indgået et samarbejde og motiveret disse i at deltage i udviklingen af akvaponik og stillet ressourcer til rådighed.

46

7.8 PlanteLaboratoriet i Vinterhaven

7.8.1 Profil De mange aktørers bidrag er tilsammen blevet til et offentligt tilgængeligt eksperimentarium for akvaponisk dyrkning på det Ydre Nørrebro.

PlanteLaboratoriet er over vinteren 2013-2014, hjemsted for Akvaponisk Selskab. I denne periode fungerer PlanteLaboratoriet, som foreningens fysiske ansigt udadtil, hvor interesserede kan udforske et fungerende akvaponisk system, opnå praktisk viden om teknologien ved deltagelse i workshops og blive en del af et lokalt netværk centreret om bæredygtig levevis.

Projektet har en socio-teknisk karakter ved at danne rum for mødet mellem Københavns beboere og teknologien akvaponik. Installationen sætter fokus på bæredygtig levevis, ved at komme med bud på nye måder at producere lokale fødevare ved hjælp af recirkulerede næringsstoffer. Ved at give interesserede muligheden for at være med i udviklingen af akvaponik, bliver vinterhaven samlingspunkt for et netværk omkring teknologien.

7.8.2 Mål Gennem de forhandlinger vores bekræftede ansøgninger har tilvejebragt er der blevet udformet en række karakteristika som projektet skal tilvejebringe. De mål som er blevet udformet, ved at forsøge at besvare og oversætte projektets motivation til de ressource givende aktører, er blevet til projektets evalueringskriterier. Disse evalueringskriterier kan opsummeres på følgende måde, og udgør PlanteLaboratoriets egenskaber.

PlanteLaboratoriet i Vinterhaven vil:

• Kunne fremvise et fungerende akvaponisk system

• Have en æstetisk karakter • Inviterer offentligheden og

institutioner til at deltage i

Billeder fra åbningsarrangementet d. 1.12.13

47

teknologiudviklingen omkring akvaponik • Afholde workshops • Være arrangeret af og henvende

sig til lokale og unge • Formidle undervisningsmaterialer

til skoler • Være økonomisk bæredygtig • Aftage Osramhusets organiske

affald • Evalueres på baggrund af disse

egenskaber

Ved sammenkoblingen af den stående installation er der dannet et netværk af relevante aktører, der udfylder de roller der er krævet for realiseringen af et offentligt tilgængeligt eksperiment om akvaponik.

Delkonklusion: Mens den påkrævede eksplorative og åbne form i et socio-tekniske eksperiment er bevaret har vi gennem eksperimentet etableret nogle mål for projektet. Målet er summen af aktørernes krav og ønsker til projektet samlet og forhandlet, eksperimentets overliggende mål om diffusion og spredning er delt.

7.8.3 Læringsrummet, den tekniske opsætning. I Vinterhaven er installeret et akvaponisk anlæg, bestående af to 800 L fisketanke med 250 spejlkarper og 50 signalkrebs (i alt ca. 12 kg). Tilhørende er der tilkoblet 3 m2 hydroponiske plantebede med jordbær, salater og urter, disse er belyst med et FL sunlight LED panel fra Fionia lighting. Cirkulationen i systemet er baseret på to pumper, en i hver fisketank. Vandet bliver ledt gennem plantebedene ved hjælp af et dræn der skaber vakuum, hvilket giver en skiftende tilstand af høj og lavvande og sikre iltning. De to fisketanke er forbundne med et overløb, så de ikke kan flyde over, hvis en af pumpernes ydeevne nedsættes. Fodring justeres efter biofilterets (bedenes bakterier, orm og planter) omsætning af ammonium, der vurderes på baggrund af vandmålinger der viser status for omdannelsesprocessen af NH4+ og NO2 til NO3. Hvis pH værdien er opadgående tilsættes pH sænker, lavet af naturlig humus.

48

Systemets vand varmes ved varmeveksling i en tilhørende varmekompost, der fodres med køkken- og haveaffald fra Osramhuset. Ligeledes bliver en tilhørende ormekompost, som levere orm til systemets plantebede og fungerer som et næringsrigt fodersupplement til fisk og krebs. Hele installationen er støttet af lokale puljer, og opsat med bidrag fra laboratoriets netværk. Dog skal laboratoriet selv generere penge til at betale el-udgifter. Dette forventes afklaret ved salg af de producerede råvare, ved salg af mynte-the til besøgende og indtægter ved workshops.

1

Billeder fra PlanteLaboratoriet

2

49

Funktion( Krav( Løsning( PH(krav( Udbytte(

Fisk(Næringsgiver(

Fiskenes(vand(skal(

renses.(Skal(fodres.(Gerne(varmes(

Bakterier(og(

planter(filtrere(og(

renser(vandet(

6C8( Spisefisk(

Planter(Biofilter(

Filter(

Planternes(gødes(og(vandes.(Gerne(

varmes(

Fisk(gøder(vand(når(de(

fodres(

5C7( Grøntsager(

Bakterier-Biofilter(

Nedbryder(

Har(brug(for(ammonium(

Fiskene(udskiller(

ammonium(

6C8( Filtrere(vand(for(fisk,(omdanner(

næringsstoffer(til(

planter(

Kompostorm-Biofilter(Nedbryder,(

pesticid(

Skal(fodres( Nedbryder(

affald(og(spildprodukt(

6C8( pHCjustering,(pesticid,(

nedbrydning(af(organisk(affald(i(

plantebede,(

foderprodukt(

Varmekompost--Varmeveksler(

Skal(vendes(og(

fodres(

Modtager(

have(og(

køkkenaffald(

irrelevant( Varme,(gødning,(

kompost(jord,((

Ormekompost-Foder(og(

nedbryder(produktion(

Skal(vendes(og(

fodres(

Modtager(

have(og(

køkkenaffald(

irrelevant( Orm(til(foder(og(til(

nedbrydere(

(

Pumpe-Cirkulation(

(

Strøm=elregning( Penge(generes(af(

besøgende(

ingen( Ovenstående(ved(cirkulation(af(vand(

Vandets(vej(i(det(akvaponiske(design.((Det(næringsrige(vand((markeret(med(grøn)(pumpes(op(af(fisketankene,(renses(vha.(

planter,(orme(og(bakterier((markeret(med(blå)(og(varmes(på(tilbagevejen(i(varmeveksler((markeret(med(rød).

PlanteLaboratoriet-i-Vinterhavens-akvaponiske-anlæg-

(

50

Systemerne fungerer som læringsplatform for involverede og besøgende. I vinterhaven er der udover anlæggene opsat plancher med generel information om akvaponik, systemdiagrammer og om stedets flora og fauna, der forventes at gøre installationen lettere gennemskuelig for den besøgende.

PlanteLaboratoriet er åbent for besøgende alle torsdage i tidsrummet 14-18. Derudover afholdes der workshopforløb og seminarer, for udbredelse og udvikling af praktisk, som teknisk viden. På laboratoriets Facebook og hjemmeside er der adgang til en række af undervisningsmaterialer med teoretisk viden, og det er her muligt at orientere

sig omkring åbningstider og begivenheder.

7.8.4 Inddragelse af brugere Målgruppen for initiativet er formuleret bredt, som interesserede i akvaponik, af Akvaponisk Selskab (akvaponiskselskab.dk/om) og er derudover besluttet til at være til unge (Snabslanten.dk/om) til Nørrebros lokale (Nørrebro Lokaludvalg) og derudover har det været vigtigt for os som initiativgruppe at henvende os til interessante aktører der vil kunne bidrage med relevant viden. Vi udvælger og inviterer også aktører vi tror kan være interesserede i akvaponik, selvom de umiddelbart ikke ser sig selv som aktører/agenter i bæredygtig omstilling (BSTE teorien beskriver ligeledes dette, i udvælgelsen af aktører, at ) Derfor har vores strategi for at nå vores målgruppe været at opstille et afgrænset socio tekniske eksperiment. Vi har for at inddrage et bredt og større netværk gjort brug af nogle kommunikationskanaler gennem Facebook. Her har vi lavet opslag i og omkring Plantelaboratoriets Facebook, som vi har delt med netværk der kunne være interesserede i at deltage i udviklingen og spredningen af akvaponik. På Facebook-side, har vi fra starten gjort os umage for at formidle teoretisk viden om akvaponik, og for at formidle historien om tilvejebringelsen af PlanteLaboratoriets akvaponiske installation, for på den måde at gøre projektet og teknologien interessant og tilgængelig. Igennem Plantelaboratoriets Facebook har vi både trukket på vores personlige og Akvaponisk Selskabs netværk gruppen Urbane Farmere, Biosfære #58, teknologiværkstedet Labitats Biologi-garagens side (fodnote: Biologigaragen er), m.fl. for at sikre interesserede agenter for bæredygtige innovationer har haft muligheden for at deltage.

Strategien for at tiltrække lokale har været at være synlige i gadebilledet, ved eksempelvis at afholde arrangementer i forbindelse med aktiviteter i Osramhuset. En anden vej til disse er at vi er annonceret som et fast tilbud på Osramhusets hjemmeside.

51

7.8.5 Formidling og promovering Vi har i vores arbejde med at sprede kendskabet til akvaponik gjort brug af flere forskellige kanaler hvorfra vi, gennem PlanteLaboratoriet i Vinterhaven, kunne vi skabe fokus og kendskab til teknologien både i og udenfor laboratoriet.

Akvaponisk selskab har fungeret som bindeled til det etablerede felt af akvaponik interesserede, medlemmer og følgere, og skabt opmærksomhed omkring opstillingen i vinterhaven, igennem deres hjemmeside og på facebook. Vi fik derudover også stillet formidlingsmateriale til rådighed i form af flyers og en planche, som nu er en del af opstilling. Dette har helt afgjort været med til at gøre forståelsen af akvaponik som et generelt fænomen lettere gennemskuelig.

Selve den fysiske placering af systemerne i vinterhaven har hjulpet os med at favne bredt og også komme ud til dem der ikke umiddelbart ville være interesseret i akvaponik, da det ligger eksponeret med en stor glasfacade og mange forbipasserende og brugere af huset.

Sideløbende arrangementer i Osramhuset, som eksempelvis julemarkedet hjalp os med at få eksponeret anlægget til et bredt spænd af gæster. Dette afspejlede sig tydeligt i antallet af besøgende på vores facebook side. Det akvaponiske anlæg har derfor været det centrale punkt for formidling da man her kunne få en visualisering af den teoretiske viden, man ellers kunne tilegne sig igennem vores facebookside, som har været et andet element vi har brugt til at skabe kendskab til akvaponik. Derigennem har vi forsøgt at formidle teoretisk viden på en let og forståelig måde, samt lave opdateringer om hvad der sker i Vinterhaven. Der ligger bl.a. videoen hvor der er en præsentation af vores opstilling og blev produceret af studerende fra Medie- og journalisthøjskolen, som led i deres studie. Et produkt som også har skabt forholdsvis stor spredning på facebook. I videoen fik vi muligheden for at vise sidens besøgende, hvad man kan lave , og hvilken motivation frivillige har i at være med til udviklingen af PlanteLaboratoriet. Vi har også indgået i et samarbejde med en studerende på Grafisk design, fra Mediehøjskolen, som har fremstillet et diagram, der forklare hvordan det akvaponiske kredsløb fungerer. Efter eleverne fra Mediehøjskolen har produceret formidlingsmaterialer til PlanteLaboratriet har de alle vist interesse for at lave lignende opgaver for projektet, som frivillige.

52

Osramhuset udbyder PlanteLaboratoriet, som fast fritidstilbud på 2200kulturs hjemmeside, og gør det muligt for alle Københavns beboere at stifte bekendtskab med projektet

Delkonklusion:

Udover de inddragede aktører vi udvælger grundet deres ekspertise inden for varetagelsen af konkrete elementer der er nødvendige for projektets tilblivelse, reklamere vi bredt for projektet gennem virtuelle kanaler og fysiske opslag. I håb om at andre kan blive inspireret og at akvaponik kan diffundere ud i samfundet da vi ikke kun er interesserede i at inddrage aktører for at vores eget projekt kan komme på benene men visionen også er at teknologien bliver spredt og andre bliver inspireret til at lave ligende arbejde med akvaponik.

7.9 Projektets opsætning og netværk I metode afsnittet introducerer vi en generel model for et afgrænset socio-teknisk eksperiment i akvaponik, hvor de egenskaber der er nødvendige bliver præsenteret i kategorierne: afgrænset, socio, teknisk og eksperiment. Her ses modellen hvor vores aktør-netværk er indsat som aktanter der varetager projektets ønskede egenskaber.

Heraf kan læses hvilken kategori aktørens primær funktion forholder sig til og pile mellem aktører og egenskaber (runde former) viser hvilken egenskab i netværket aktøren varetager i vores socio-tekniske eksperiment.

53

Figur 4: Aktant modellen

7.9.1 Diffusion I løbet af opsætningen af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven, har projektet og herved teknologien fået stadig større anerkendelse i og omkring lokalområdet. At vi har været direkte i forbundet med Akvaponisk Selskab, har givet os indblik i hvilke henvendelser foreningen har fået, og har også sat os direkte i forbindelse med foreningens medlemmer og følgere.

Det har haft afgørende betydning at teknologien har været fysisk tilstedeværende i Vinterhaven. Når man gennemgår projektets logbog, fra vi satte systemerne op, til at alle systemets iboende organismer har fundet sig tilrette i det, er det tydeligt hvordan interessen for projektet har været voksende. Vi siden vi satte systemerne opgjort teoretisk viden om teknologien tilgængelig, i form af plancher og opslag på vores

54

facebook side, men der er først for alvor blevet skabt interesse efter at vi har etableret økosystemet i anlægget. Dette gælder både omkring den konkrete installation i Vinterhaven, men tilstedeværelsen af maskineri og levende organismer har også haft afgørende betydning for den generelle interesse for teknologien, som set på denne graf fra vores facebook-side, der når et højdepunkt, hver gang der har været uploadet et billede med fungerende akvaponisk system med både fisk og planter.

Delkonklusion: Plantelaboratoriet er den fysiske samlingspunkt for vores netværk og led i besvarelsen af vores problemformulering for hvordan man skaber et netværk i udviklingen af vidensfeltet omkring avaponik. Her kan vi invitere bredt og inddrage relevante aktører til at deltage i vidensdelingen og udviklingen af akvaponik, det har været udtrykt af flere af aktørerne at det har haft en stor betydning at kunne se anlæggene for at forstå principperne bag akvaponik og for at være i stand til at bidrage med deres ekspertise til udviklingen af opsætningen og teknologien.

7.9.2 Inddragelse af aktører og interesse-konstruktioner Skemaet herunder er opsat for at illustrere de forskellige aktørers rolle: deres motivationer for at indgå i projektet, bidrag og aftale. Herudfra kan det undersøges hvilke egenskaber eller mål der forventes af projektet. Udvælgelsen af aktørerne i skemaet herunder er bestemt ud fra hvad vi kan se der skal til at skabe et socio-teknisk

55

eksperiment i en tids og stedsmæssig afgrænsning omkring akvaponik. Udvælgelsen vil uddybes det efterfølgende afsnit Udvælgelse af aktører.

Figur 5: Aktørernes motivation og bidrag

Aktørernes rolle : Motivation Bidrag Aftale

Projektgruppe

Humtek studerende

Initiativgruppe & projekt ledere

Adgang til viden om og kontekst forståelse af akvaponik.

Tovholder, initiativtagere2 arbejdskraft, samler projektets aktører, aktive fondssøgere, evaluering, formidling, kontaktpersoner, designer af opsætning og systemer

Forskellige former (skriftlig, mundtlig,løs):

Aftalerne med samtlige andre aktører.

Akvaponisk Selskab

Forening

Organisator

Manger et rum for formidling og promovering af akvaponik samt viden om teknologien

Udlån af materialer, navn, koncept, troværdighed, viden, organisation, formidlingsmateriale, netværk og PR

Mundtlig:

Klart defineret samarbejde og rollefordeling. Initiativgruppen arbejder under konceptet Plantelaboratoriet for en tidsperiode (ikke defineret) 3

2 Se Metode afsnit; Projektgruppens rolle s. 28; 3 Se logbog 2/10 25/11-2

56

Osramhuset; 2200 Kultur

Kulturhus

Tilholdssted

Et levende og aktivt kulturhus, interesseret i bæredygtigheds profilering, fritidsaktiviteter, støtter lokale foreninger, byfornyelse.

Rum, kontor, faciliteter, arrangementer, synlighed, navn, netværk, PR & værktøjsudlån

Skriftlig Aftalekontrakt4 :

Osramhuset faciliterer og tilbyder tilholdssted, til gengæld for at projektet er åbent for alle, bruger lokalområdet og altid ser opryddeligt ud.

Frivillige

Borgere

Drift

Forskellig; fælles er interesse i alternativ fødevareforsyning, selvforsyning, urbane fælleshaver, fritidsaktivitet

Arbejdskraft, netværk, viden

Ingen forpligtigende/få mundtlige:

De frivillige inviteres altid, men kommer og går som de vil. Frivillig; Alaa, er fiske konsulent 5, frivillige; Cecilie og Mikkel, er i stand til at tage kemi prøver på systemet 6.

Opdrætslinjen

Ringsted Produktionsskole

Handelspartner;

Mangler et sted at afsætte fisk, nyskabende aktiviteter, viden, forretning

Fisk, konsultation, handelspartner, leverandør

Mundtlig og kvittering:

Til gengæld for foredrag om akvaponik fås stor rabat på fisk og krebs. Planer om

4 Se bilag 2.1 5 Se Log 27/11, 28/11-3 6 Logbog 28/11-2; 4/12, Cecilie. Logbog 12/12, Mikkel.

57

deltager workshop i akvaponik for opdrætslinjen7.

Biosfære58

Fælleshave

Sponsorer

Manger sted til akvaponisk anlæg over vinteren

Viden om akvaponik, manglende aktiviteter

Sponsorer, frivillige, lokalt netværk

Ingen:

Medlemmer af Biosfære 58 invitere til alle aktiviteter.

Snapslanten

Fond

Fondsgiver

Unge projektmagere med nyskabende aktiviteter i København for unge, af unge, promovering af puljen.

Finansiel støtte, PR Bekræftede ansøgninger 8:

Krav om evaluering – hvorledes indfriede projektet formål og nåede ud til målgruppen. Krav til projektet om brug af puljens logo.


Byens Puls Fonden

Fondsgiver

Projektmagere, aktiviteter, miljøprojekter på Nørrebro, promovering af puljen, flere fritidsaktiviteter & events.

Finansiel støtte, PR Bekræftede ansøgninger9 :

Krav om evaluering – hvorledes indfriede projektet formål og nåede ud til målgruppen. Krav til projektet om brug af puljens logo.

7 Logbog 21/10, 28/11-3 8 Se bilag 1.3 9 Se bilag 1.3

58

RCYN

Ressourcecenter Ydre Nørrebro

Konfliktmægler

Aktivering af lokale unge, aktiviteter.

Kommunikation med området unge, netværk, besøgende og deltagere, gadekapital10.

Mundtlig:

Aftale med Hussein, pædagog fra RCYN, at han holder øje med ballademagerne i området11 og senere aftale med drengene selv om at de holder øje med projektet 12.

Mediehøjskole-elever

PR og formidlere

Erfaring, spændende projekter til deres portefølje, praktisk erfaring

PR, formidlingsmateriale, identitet til projektet, frivillige

Engangs-aftaler:

Aftaler om 2 projektet med elever: Anne-Sofie, Vibe og Martin. De tilkobles efterfølgende som frivillige. 13

Grønne gårdmænd

Gårdmænd ansat af et gårdlaug på Ydre Nørrebro

Teknologiudvikler

Spredning af komposteringsløsninger,

PR, viden, laboratorium plads og netværk

Konsultation, donation af orme, netværk, udbud af aktiviteter i Plantelaboratoriet

Nyt aktiv i Vinterhaven:

Interessefællesskab, flytter ind i vinterhaven og bliver tætte samarbejdspartnere.

10 Hussein og drengene fra RCYN, giver projektet gadekapital. Gadekapital er nødvendig for at kunne begå sig i miljøet omkring Osramhuset, hvor en gruppe unge ”ballademagere” husere. Gadekapital beskrives af de to norske sociologer Sveinung Sandberg og Willy Pedersen og er inspireret af Pierre Bourdieu. 11 Logbog 24/11 12 Logbog 27/11 13 Logbog 20/11

59

Miljøpunkt Nørrebro

Københavns Kommunes agenda 2114 plan

Supporter

Miljøaktiviteter på Nørrebro iflg. Agenda 21, Øget miljøbevidsthed

PR, kontorplads, netværk, troværdighed, relevans

Ingen

Væksthusgartner

Uddannelse

Deltagere

Alternativt undervisnings materiale om miljø, innovation og bæredygtighed

Kursusdeltagere, viden, teknologiudvikling

Mundtlig:

Aftale formidlet gennem væksthusgartnerelev Aron med undervisere på uddannelsen.

TEK-SAM kandidat hold

Hold fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet

Deltagere

Undervisnings case i bottom-up startet initiativ i miljø og innovation.

Kursusdeltagere, viden, konsultation.

Mundtlig:

Aftale med Rikke Lybæk, Lektor på Tek-Sam. 15

14 Agenda 21 er en global dagsorden for en bæredygtig dagsorden, nedsat af FN, vedtaget på Riokonferencen i 1992. Kommuner og regioner er ifølge Planloven forpligtiget til at udarbejde lokale Agenda 21-handlingsplaner. (Naturstyrelsen, Miljøministeriet; Lokal Agenda 21:03.10.2011) 15 Logbog 30/11

60

8. Diskussion Aktør netværksteoriens svar, og model for hvordan et vidensfelt kan få betydning, ved at blive en del af et heterogent netværk, har været et godt perspektiv til at forstå hvilke greb vi skulle tage for at komme videre i processen, med udbredelse og udvikling af akvaponik i dansk kontekst, efter projektet i Biosfære #58. Vi har både kunnet analysere os frem til at vores manglende netværk i AAB afd. 58, og den lukkede gårds begrænsninger for at udvide vores netværk har været en barriere for at udvikle projektet i den specifikke kontekst. Translationsprocessen har fungeret som et godt værktøj til at forstå, hvordan vi har skulle forstå og analysere de relationer vi har indgået i forbindelse med at flytte projektet ud i en ny sammenhæng. Dog har de krav, indrulleringen af de forskellige aktører vi har udvalgt, været at vores akvaponiske laboratorium var åbent for offentligheden, det bryder med den lineære model for videns- og teknologiudvikling sociologerne kritiserede. Ved at lave et åbent laboratorium, laver vi rum for at brugere kan få muligheden for at stifte bekendtskab med teknologien og være med i udviklingen af denne. Dette giver videre projektet en mulighed for at leve op til nogle af de kriterier der er for opstillingen af et socio-teknisk eksperiment. En metode der kan bruges i udviklingen af niche-teknologier mod en bæredygtig transition. Vi har dog oplevet at teorien er en smule abstrakt, men per automatik giver mening når man skal indgå i et samarbejde med en institution. Fra mobiliseringsfasen i translationsmodellen bliver vi dog gjort opmærksomme på hvad der skal til for at skabe et stabilt netværk, hvilket er et godt værktøj til at evaluere projektet.

8.1 Nøglepersoner i aktørens mobilisering Teorien om afgrænset socio-teknisk eksperiment, beskriver hvordan eksperimentets åbne og eksplorative form ofte kan vise sig at være udfordrende for de aktører i eksperimentet, der på samme tid indgår i et andet netværk (deres organisation/arbejdsplads etc.) der stiller mere faste rammer for dem og her kan opstå en konflikt for den enkelte aktør.

De fleste af netværkets aktører er tilkoblet projektet gennem nogle nøglepersoner, der fungerer som talsmænd i deres netværk for samarbejdet. At kontakte aktørerne ved at involvere disse nøglepersoner, har været en god strategi for at starte en translationsproces. Disse translationer gennemføres ved mobilisering i projektet.

61

Eksempelvis har Rasmus i kraft af hans arbejde på Ringsted Produktionsskole været bindeleddet til opdrætslinjen på skolen. Skolen har ikke nogen oplagt interesse i at være agent i bæredygtig omstilling og det er Rasmus’ motivation i projektet der har overtalt hans netværk til at deltage i projektet. Efter mobiliseringen af aktøren RIngsted produktionsskoles opdrætslinje deler både flere elever og lærer motivationen for deltagelsen og det gør vores netværk med denne stærkere. Dette er nødvendigt for at vores netværk robust, så aktørerne opdrætslinjen ikke forlader vores netværk hvis Rasmus opsiger sin stilling på skolen.

Aktørerne er mobiliseret i projektet gennem forskellige aftaler af mundtlig eller skriftlig karakter. Flere af aktørerne indgår aftaler i projektet, men mange af disse er kun af mundtlig karakter og derfor ikke bindende. Dette kan udsætte netværket for en usikkerhed, da disse aftaler kun eksisterer mellem de nøglepersoner der kobler projektet til aktøren. Dette skaber en risiko for at at de aktører (institutioner) der kun er forpligtet gennem mundtlige aftaler, vil miste deres engagement i projektet hvis nøglepersonen ikke længere er repræsenteret.

Altså har nøglepersonerne en vigtig funktion i at inddrage de udvalgte aktører og mobiliseringen dem i vores netværk. Det styrker og gør netværket robust at de aftaler der er indgået med aktøren ikke kun eksisterer mellem nøglepersonen fra netværket men at selve institutionen er motiveret og mobiliseret.

Aftalen med Osramhuset kan især ses som en succesfuld translation, da PlanteLaboratoriet i Vinterhaven og husets administration har indgået en indbyrdes kontrakt, der forpligter begge parter.

En gruppe af aktører er kun vigtige for projektet over korte perioder. Af denne type er eksempelvis de forskellige puljer, som vi dog alligevel har gennemført en translationsproces med i det at vi har en skriftlig aftale, og er indbyrdes forpligtede indtil at evalueringen for brug midlerne er godkendt (1). En anden gruppe af aktører der har indgået i kortere perioder, er de som har ydet en ydelse som forbliver i projektet efter samarbejdet. Dette gælder for eksempel Mediehøjskolens elever og Ringsted produktionsskole der efterfølgende har vist interesse for at kunne være en del af netværket i fremtiden. (2). I situation (2) indgås samarbejdet i første omgang omhandlende en kortvarig egenskab der skal udfyldes, men efter at dette bidrag er givet er aktøren blevet motiveret i projektet og bliver fortsat knyttet til projektet.

62

8.2 Netværkets styrke Uoverensstemmelser i aktørernes motivation i projektet, kan føre til konflikter for hvilken vej projekt skal udvikle sig i. Hvis de forskellige parter har forskellige motivationer i projektet kan der opstå en konflikt? Det ser vi i de cases Brown m.fl. har opstillet. (Brown m.fl. 2004:204-205)

Det finder vi ikke i vores projekt, de forskellig parters ønsker om udbytte af at deltage i projektet forstyrre ikke andres. Projektet har undervejs i tilblivelsen af målet for eksperimentet bevaret en høj grad af af åbenhed og aktørernes mulighed for være med-skabere af konceptet bag PlanteLaboratoriet og dets vision. Styregruppen der har skabt eller et heterogent netværk med et fælles mål, ved at styregruppen har udvalgt aktører der ikke har modstridende motivationer.

De fleste af vores deltagere deler motivationen om innovationer i den bæredygtig omstilling, undtaget af Ringsted produktionsskole, muligvis nogle frivillige og mediehøjskole-eleverne, hermed ikke sagt at disse ikke synes at det er relevant og interessant og at de er personligt motiverede, men deres faglighed, organisation eller netværk har ikke denne vision i deres grundlag. Der er ikke noget i vejen for at inddrage dem af denne grund, det kan netop være spændende at inkludere dem i et bæredygtigheds projekt, som de umiddelbart ikke havde fundet sig selv i.

Netværket er stadig ikke stabilt nok til at projektgruppen kan forlade det, uden at netværket opløses. For at sikre netværket ville det være fordelagtigt at forsøge at indgå i en stærkere mobilisering med de aktører der ønskes stabile i netværket. Herunder vil det være nødvendigt at finde nogle aktører der vil kunne varetage de funktioner projektgruppen pt. udfylder, i forhold til vedligeholdelse af anlæggene. Dette virker dog ikke som en uoverkommelig opgave, da vi har erfaret at vi nu er i stand til at videregive tilstrækkelig viden til projektets frivillige til at vi kunne forlade systemerne i en længere perioder. Et forslag har været at inddrage en lokal produktionsskole, og oplære dem i at tilse systemerne.

Projektgruppens engagement har for øjeblikket en afgørende betydning for projektet. Installationen er nu opsat, så den imødekommer de forskellige aktørers krav og de har alle, hver for sig, gået igennem en translation, der har præget installationen af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven og givet installationen flere funktioner. Men der skal etableres kontakt og eventuelt samarbejde mellem de forskellige aktører, for at netværket

63

vil kunne bestå uden vores post. Som løsning på dette, vil vi i næste fase forsøges at opstille en workshop for væksthusgartner og opdrætslinjen, hvor de med hver deres faglighed kan bidrage til udviklingen og opsætningen af et akvaponisk system.

Netværkene bliver styrket af at være medieret igennem teknologien akvaponik, som alle aktørerne har et forhold til. Den fysiske installation konstituerer netværket.

Derved stabilisere opstillingen i vinterhaven det akvaponiske interessefællesskab som vores netværket er. Denne observation af at objektet (installationen i Vinterhaven) stabiliserede det sociale fællesskab beskrives af i en tekst af Haldrup og Svabo:

”Objektet (og med det også dets forskellige højteknologiske former) (…) stabilisere sociale interaktioner og praksisser og gør dem varige – en pointe, som især sociolog Bruno Latour har udfoldet…”(Haldrup & Svabo,C;2012:194)

Tidligere studie af akvaponik i en brugerkontekst “Biosfære58 - Spirringen af en akvaponisk fælleshave” konkludere at akvaponik er en så raffineret teknologi, at det er nødvendigt at have en form for “projektleder” der har nogen erfaring med teknologien (Andersen et. al. 2013:85) der har den fornødne knowhow. Akvaponik fungerer som et lukket økosystem og derfor er der mange fysiske (opsætning af vandets recirkuleringen, lys), Kemiske (koncentrationer af stoffer, kvælstofkredsløb) og biologiske (forhold imellem fiskemasse og plantemasse, iltkoncentration) faktorer at tage højde for i afbalanceringen af systemerne. Derfor ses der herunder mange tekniske spørgsmål til de praktiske forhold omkring systemerne. De forskellige aktører bidrager hver især med ekspertise på såvel de tekniske og biologiske dele som ekspertise på spredning, pr og formidling af installationen.

Vi sætter os selv som tovholder på at de forskellige egenskaber bliver varetaget i det socio-tekniske eksperiment i akvaponik og udvælger aktører til at bidrage med deres ekspertise. I eksperimentet har vi sat os på beslutningerne og tager vi ansvar for at projektet bliver realiseret men, det er vigtigt at aktørerne tager ejerskab. Dette kan måske løses ved en videre mobilisering af de involverede. Igennem senere workshops vil aktørerne også delagtiggøres i beslutningsprocessen omkring hvordan projektet skal varetages, både i relation til udvikling af det konkrete anlæg og udbredelsen af teknologien (i evt. form af aflede, lignende projekter).

64

8.3 Lige dele socialt og miljømæssigt bæredygtigt motivation? Der er flere af aktørerne der deltager, støtter eller facilitere projektet grundet formen da projektet er lokalt initiativ drevet af frivillige hænder. Vi kan se at projekter med disse karakteristika skaber social kapital i lokalområder og en del af incitamentet for deltagelse kan til dels finde i det sociale element i projektet. Det vejer tungere for nogle aktører, at projektet er lokalt og frivilligt og kan skabe sociale kapital samt være dialogskabende og netværksdannende, end at projektet bidrager til udvikling i bæredygtig omstilling; Nørrebro lokaludvalg, Snapslanten, Biosfære #58, Mediehøjskole-elever og Osramhuset. Netop Nørrebro Lokaludvalg, Snapslanten og Osramhuset har været nogle af de mest betydningsfulde aktører for at realisere projektet og det er sigende at deres motivation i projektet i højere grad ligger her end i projektets karakter som agent i den bæredygtige omstilling.

Nogle aktører er i højere grad motiveret og drevet af i bæredygtigheds elementet og finder kombinationen af et bottom-up projekt omkring bæredygtighed interessant; Miljøpunkt Nørrebro, Tek-Sam, Osramhuset; Akvaponisk Selskab. Heraf er Akvaponisk Selskab interessant at fremhæve da en af grundmotivationerne for Erik, stifteren af foreningen, er open-source tilgangen.

Social og miljømæssig bæredygtighed udelukker ikke hinanden men giver derimod bare projektet flere kvaliteter.

8.4 Opsætningen af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven som led

i udviklingen og udbredelsen af Akvaponik Som led i at skabe et netværk, der udvikler og udbreder teoretisk og praktisk viden omkring teknologien akvaponik har vi opsat et afgrænset socio-teknisk eksperiment omkring akvaponik, inspireret af teorien om Bounded socio-technical experiments (BSTE). Teorien kan ikke giver os en form til hvordan eksperimentet skal opføres, men i højere grad en ide om hvilke elementer vores eksperiment skal rumme for at blive et succesfuldt socio-teknisk eksperiment. Herudfra skabes det eksperimentets fysiske form installationen PlanteLaboratoriet, på Ydre Nørrebro. PlanteLaboratoriet er det fysiske samlingspunkt for vores netværk.

Vi har inviteret aktører til at varetage de forskellige elementer i vores installation, de indrulleres grundet deres ekspertise for den pågældende egenskab, deres grad af

65

fleksibilitet og åbenhed samt deres motivation i projektet. Varetagelsen af egenskaben er også et middel til at gøre dem motiverede i projektet, som fungerer. Samtidigt med at vi udvælger og inviterer aktører til at deltage i eksperimentet, reklamere vi bredt for projektet gennem virtuelle kanaler og fysiske opslag. For begge grupper af aktører, både dem vi når gennem direkte kontakt og henvendelse (de krævede aktører for realisere projektet) og de vi prøver at nå indirekte gennem virtuelle netværk og fysiske opslag (de ønskede brugere) er håbet og formålet at de vil blive inspireret til at lave lignende arbejde med akvaponik. Det ser dog ud til at de udvalgt aktører i højere grad har ekspertise og omfang (viden, netværk og midler) til at kunne danne rammer for et lignende stykke arbejde omkring udviklingen af akvaponik og på den måde bidrage til udbredelsen af teknologien. En af indikatorerne for succes i et BSTE er eksperimentet formår at:

”Capturing (red. Capture) the interest of consumers, businesses and societal institutions, which leads to further experimentation is the same type of technology and social arrangements, and additional investments”

Ved at henvende os direkte til institutioner vi udvælger som værende potentielle brugere og udviklere af akvaponik samt inddrage dem i vores konkrete projekt, bliver de interesserede i teknologien, og nogle af aktørerne har diskuteret mulighederne for at projektgruppen ville kunne fungere som konsulenter hvis de selv ønsker at opstille et lignende anlæg. (Ringsted Produktionsskole og 2200Kultur)

Foreningen Akvaponisk Selskab, har samme motivation som projektgruppen og foreningen har skabt en række projekter omkring akvaponik. Akvaponisk Selskab har dog ikke formået at skabe incitament for eller afledte lignende projekter omkring akvaponik (med undtagelsen af dette projekt; PlanteLaboratoriet i Vinterhaven).

Akvaponisk Selskab har ligesom dette projekt opstillet praktiske workshop og inviteret aktører til at deltage i udviklingen og opsætningen af akvaponiske anlæg. Men de har hovedsageligt benyttet sig af kommunikation gennem virtuelle netværk og fysiske opslag (det vi definere som indirekte kommunikation, tidligere). Deres deltagere har også hovedsageligt været privatpersoner. At projektet er rykket fra det afsidesliggende Islands Brygge, i en aflukket fabrikshal og er rykker ind på det levende Nørrebro, i en totalt eksponeret setting har højst sandsynligt også en positiv effekt på spredningen af teknologien i kraft af dens synlighed i gadebilledet, i Osramhusets vinterhave.

66

Vi kan konkludere at ved at henvende sig direkte og invitere aktører af større skala (institutioner) som er udset som potentielle interesserede, skabes der større potentiale for at aflede lignende projekter og arbejde med akvaponik.

Opstillingen af PlanteLaboratoriet har haft en stor betydning for de inddragede aktøres praktiske forståelse af teknologien og sat dem i stand til at bidrage med deres ekspertise til udviklingen af opsætningen og teknologien. Aktørerne udtrykker enstemmigt betydningen af at have set anlæggene for deres forståelse af teknologien og de teknologiske processer.

I og med aktørerne har mulighed for at deltage i et projekt omkring akvaponik, der i projektets kontekst viser positive effekter som at skabe social kapital og bæredygtig omstilling; kan projektet ved at opnå succes i disse to henseender inspirere aktørerne til selv at skabe et afledt lignende eksperiment/projekt. Hvis det lykkedes for projektet at aflede denne slags projekter kan vi konkludere at opsætningen af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven har bidraget til at udvikle og udbrede teknologien akvaponik i en dansk kontekst. Det virker som en lovende strategi for udvælgelsen af aktører at henvende sig direkte til de institutioner vi mener ville kunne have potentiale for at lægge ramme til at opsætte et lignende projekt; da de har rammerne og midlerne til at kunne bidrage til den fremtidige udvikling teknologien akvaponik og dennes samfundskontesktuelle ramme.

8.5 Deltagelse i teknologiudviklingen På nuværende tidspunkt i projektet, er der ikke en stor del af aktørerne der deltager i teknologiudviklingen omkring akvaponik. Der er heller ikke andre aktører end de frivillige og Osramhuset der deltager i driften af anlæggene. Aktører der allerede deltager i teknologiudviklingen: De grønne gårdmænd og Opdrætslinjen Ringsted produktionsskole samt aftaler om deltagelse i teknologiudviklingen med Bæredygtigt Design fra AAU. Det er vigtigt for projektets identitet som åbent laboratorium at vi får aktiveret aktørerne i udvikling af designløsninger til akvaponik. Vi har inden for projektrapportens ramme endnu ikke fået afholdt workshops der kan formidle den praktiske viden om teknologien, balancer og forholdene i det akvaponiske kredsløb. Projektet har inden for projektrapportens ramme i højere grad handlet om formidling af teknologien og udvælgelse af interessante aktører, der senere vil kunne forestilles at have interesse i at

67

videreudvikle teknologien sammen i netværket. Den naturlige udvikling vil være at som aktørerne lærer at mestre principperne inden for teknologien vil de også med deres faglighed kunne komme med iterationer på anlæggene i Vinterhaven og udvikle nye løsninger ved at opnå anvendelig viden. Projektets ambitioner er at aktørerne i det heterogene netværk vi skaber, vil kunne bruge hinanden med deres forskelligartede fagligheder til at udvikle teknologien. I nærmeste fremtid er der udsigter til at opsætte en workshop hvor opdrætslinjen fra Ringsted og væksthusgartnerne skal samarbejde om at bygge et akvaponisk system og udvikle det så der er taget højde for hver af deres ekspertise områder; akvakulturel og agrikulturel praksis. Derudover håber vi på at involvere studerende fra de forskellige uddannelsesinstitutioner, efter de aftalte ekskursioner. Som set i eksemplet med Mediehøjskolens elever og Ringsted produktionsskoles undervisere.

9. Konklusion:

!

Hvordan skabes et netværk, der udvikler og udbreder teoretisk og praktisk viden omkring teknologien akvaponik?

Som led i at skabe et netværk, der udvikler og udbreder teoretisk og praktisk viden omkring teknologien akvaponik har vi opsat et afgrænset socio-teknisk eksperiment omkring denne. Det socio-tekniske eksperiment har taget fysisk form, og er installationen PlanteLaboratoriet i Vinterhaven, på Ydre Nørrebro. PlanteLaboratoriet er det fysiske samlingspunkt for vores netværk.

Projektet har skabt netværk for vidensfeltet akvaponik, ved at identificere hvilke egenskaber et specifikt socio-teknisk eksperiment i akvaponik skal indeholde. Disse egenskaber var;

afgrænsede, i det projektet skulle finde sted, en tidsramme og udviklingsmidler, sociale; i det projektet skulle fungerer i en social kontekst, og måtte organiseres og formidles til den ønskede målgruppe,

teknisk; i det at opstillingen af akvaponik krævede, anlæg og et økosystem der stiller betingelser til klima,

68

eksperimenterende; ved både at gøre brug af- og skabe viden, der indfrier ønskede mål for!projektet. !

Derefter måtte vi finde en række aktører der kunne bidrage med de ønskede egenskaber. For at vække disse aktørers interesse var det nødvendigt at projicere succeskriterier, for opstillingen af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven, der var i overensstemmelse med, den enkelte aktørs grundlæggende motivation. Disse succeskriterier måtte samtidig stemme overens med projektets eksperimenterende og eksplorative karakter. De endelige succeskriterier er endt ud med at have tre opbyggende karakteristika; social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

De sociale succeskriterier er at projektet er åbent for og inddrager offentligheden, i udviklingen af akvaponik og evaluere projektet, så andre kan tage ved lære af processen, så lignende projekter kan tage form. De økonomiske succeskriterier indebære at projektet selv kan generere driftsmæssige udgifter. De miljømæssige succeskriterier er at projektet skal promovere niche-teknologier, der imødekommer relevante miljømæssige problemstillinger, og genanvendelse af ressourcestrømme.

Udviklingen af praktisk viden er muliggjort ved at der er opstillet en fungerende akvaponisk installation, af omfattende omfang. Opstilling danner rammen for at interesserede aktører kan identificere og teoretisere over problemstillinger ved vedligeholdelse, udbygning og udvikling af teknologien i en social kontekst. Den akkumulerede viden bliver formidlet til offentlige rum, både i den lokale kontekst og bredt i det virtuelle netværk.

Det har været essentielt for udviklingen af det socio-tekniske eksperiment, at indgå i et stærkt netværk med både lokalt forankrede social aktører, og aktører med relevant teknisk viden.

Samtidig med at teknologien bliver konstitueret i et netværk af diverse aktører, udbreder disse kendskab om teknologien i deres netværk og påvirker på den måde potentielt landskabsudviklingen.

69

10. Perspektivering: 10.1 Landskabet for Akvaponik Frank Geels definere niche teknologi, og teoretisere over hvordan der opstår “landskabsændringer” der giver mulighed for at folket og samfundet får øjnene op for potentialet i given teknologi, og en niche teknologi kan vinde indpas i det etablerede system. I vores opsætning af PlanteLaboratoriet i Vinterhaven, diskuteres der bæredygtig fødevareproduktion, og derved prøver vi at påvirke landskabet og debatten om den grønne omstilling og i takt med at der kommer mere og mere fokus på grøn levevis er landskabet allerede ved at ændre.

Landskabet ser gunstigt ud i forhold nichen akvaponisk landbrug, da teknologien er et skridt på vejen mod bæredygtige innovationer i den grønne omstilling. Der er en lang vej endnu, hvis der overhovedet er en mulighed for at akvaponik kan bliver et socio-teknisk regime der kommer til at have plads i vores samfund. Der findes stadig kun få fungerende akvaponik anlæg i Danmark og teknologien er relativt ukendt i dansk kontekst. Derfor kommer rollen som formidlere af teknologien også til at fylde meget i vores projekt. Det er ikke sikkert at akvaponik overhovedet er en rentabel teknologi at anvende i Danmark - for at undersøge dette vil det kræve at opstille et omfattende benefit-cost analyse, vurdering og sammenligning af metoden overfor eksport og inddragelse af en lang række andre faktorer som der kan arbejdes videre med. Dette projektet deltager i at skabe det første incitament for at vurdere eller sætte metoden på dagsorden og er kun det første skridt på vejen for at kortlægge hvorvidt dyrkningsmetoden kan tages i brug i Danmark på større skala.

70

Litteraturliste:

Bøger/artikler:

Andersen, Cecilie; Borggaard, Mia F.; Carlsen, Lasse; Michelsen, Christian B.; Rask, Jacob; Troi, Laura (2013) Biosfære #58 – Spiringen af en akvaponisk fælleshave

Anderson, Lorin W. & Kratwohl (2001) A Taxonomy for learning, teaching and assessing: A revision of Bloom’s taxonomy of educational objectives (Longman) pp. 224.

Bernstein, Sylvia. (2013) Aquaponic gardening – A step to step guide to raising vegetables and fish together (Saraband)

Brown, Halina S.; Vergragt, Philip J.; Green, Ken; Berchicci, Luca (2004) Bounded socio-technical experiments (BSTEs): higher order learning for transitions towards sustainable mobility I bogen System innovation and the transition to sustainability, Elzen, Boelie; Geels, Frank W.; Green, Ken (Edward Elgar Publishing) pp. 191- 219.

Brown & Vergragt (2004) Sustainable mobility: from technological innovation to societal learning pp. 9-10.

Desai, Pooran. (2009) One Planet Communities – A Real Life Guide to Sustainable Living (John Wiley And Sons Ltd)

Elzen, Boelie; Geels, Frank W.; Green, Ken (2004) System innovation and the transition to sustainability (Edward Elgar Publishing)

Haldrup, Michael; Svabo, Connie (2012) Humanistiske teknologi- og designstudier I bogen Tværvidenskab i teori og praksis, Enevoldsen & Jelsøe (Hans Reitzels Forlag)

Heydarnejad, Saeed M. (2010) Survival and growth of common carp (cyprinus carpio L.) exposed to differendt pH levels

Jensen, Halfdan; Licht, Esben; Ranten, Maja; Madsen, Martin; Suhr, Toke. (2011) Skrivebords-3D-Printeren som innovation

Lauritsen, Peter; Jensen, Casper B.; Olesen, Finn. (2007) Introduktion til STS – Science, technology ,society (Hans Reitzels Forlag)

Schiølin, Kasper (2010) Eksistens er en illusion - om aktør netværk teori i tidsskriftet Semikolon – tidsskrift for idéhistorie, semiotik og filosofi – årg. 11, nr. 19

71

Søndergaard, Bent; Hansen, Ole E; Stærdahl, Jens (2007) Bæredygtig omstilling af samfundets produktions- og forbrugssystemer (Roskilde Universitets Forlag)

Waltman, Jakob S. (2011) Urban agriculture in Copenhagen and Madrid –Practical applications and the effect of entrepreneurialism

Internetsider:

Alle hjemmesiderne er besøgt d. 18/12 2013

Videnskab 2011: Nu er vi syv milliarder mennesker på jorden – 31/10 2011

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nu-er-vi-syv-milliarder-mennesker-pa-jorden

FN 2013: World population projected to reach 9.6 billion by 2050 – UN Report – 13/6 2013

http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=45165#.UrHHWPTuL_F

Huffington Post 2013: To feed the world in 2050, we need to discuss agriculture at UN climate change talks – 9/10 2013

http://www.huffingtonpost.com/anette-engelund-friis/to-feed-the-world-in-2050_b_3901000.html

IFOAM 2013: Advocacy

http://www.ifoam.org/en/what-we-do/advocacy

Aquaponicshowto 2013: Why do aquaponics

http://www.aquaponicshowto.com/why-do-aquaponics/page/21/

UNwater 2013: Water, agriculture and food security

http://www.unwater.org/statistics_sec.html

Urban aquaculture 2008: Urban aquaculture – 10/7 2008

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ANpbBZu5ViE

PETA 2013: aquafarming

http://www.peta.org/issues/animals-used-for-food/factory-farming/fish/aquafarming/

72

Aquaponics 2013: history

http://www.aquaponics.org.uk/

Akvaponisk selskab 2013: Om akvaponisk Selskab

www.akvaponiskselskab.dk/om-akvaponisk-selskab/ Den store danske: Aktionsforskning http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologisk_metodik/aktionsforskning

PlanteLaboratoriet i Vinterhaven - om etablering af et akvaponiske folkelaboratorium

BILAG 1-3

!!!

Bilag&&Bilag!1:!Ansøgninger!!!Bilag!1.1!Ansøgning!til!Amager!lokaludvalg!2011!Bilag!1.2!Ansøgning!til!Osramhuset!om!Vinterhaven!2013!Bilag!1.3!Ansøgning!til!Snabslanten!2013!Bilag!1.4!Ansøgning!til!Nørrebro!lokaludvalg!2013!Bilag!1.4.1!Budget!bilag!til!ansøgning!til!Nørrebro!lokaludvalg!!Bilag!2:!Kontrakter!!Bilag!2.1!Aftalekontrakt!mellem!Osramhuset!og!PlanteLaboratoriet!Bilag!2.2!Støtte!fra!Snabslanten!Bilag!2.3!Tilsagn!PlanteLaboratoriet!i!Vinterhaven!!Bilag!3:!Udvalgt!korrespondance!!Bilag!3:!Logbogen&&!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

!!!

Bilag!1.!Ansøgninger!!Bilag!1.1!Ansøgning!til!Amager!lokaludvalg!2011!!Bilag!1.2!Ansøgning!til!Osramhuset!om!Vinterhaven!2013!!Bilag!1.3!Ansøgning!til!Snabslanten!2013!!Bilag!1.4!Ansøgning!til!Nørrebro!lokaludvalg!2013!!Bilag!1.4.1!Budget!bilag!til!ansøgning!til!Nørrebro!lokaludvalg!!

!!!

!

Projektbeskrivelse: PlanteLaboratoriet på Islands BryggeBeskrivelseDe gamle fabriksbygninger på Islands Brygge 93 er hjemsted for Akvaponisk Selskab som er en forening med interesse i den økologiske fødevareproduktionsform kaldet ‘aquaponics’ (på dansk ‘akvaponisk dyrkning’).Foreningen ønsker at åbne dørene til Danmarks første aquaponics demonstrations-laboratorium for her igennem at udbrede kendskabet til fænomenet. PlanteLaboratoriet PlanteLaboratoriet er placeret på Islands Brygge 93 og er et demonstrationslokale med forskellige aquaponics-systemer, hvor interesserede kan komme tæt på. Sidst i perioden vil lokalet være rammen om et seminar omhandlende urbant landbrug. Projektet vil finde sted inden døre i et dertil indrettet, men på nuværende tidspunkt ikke-opvarmet lokale. Akvaponisk Selskab har siden sommeren 2011 arbejdet på at kunne dyrke afgrøder og fisk og har dels trukket på inspiration og viden fra lande, som klimamæssigt minder om Danmark men også en masse research og udvikling gennem foreningens medlemmer. På sigt håber vi på at projektet kan føre til, at områdets beboere selv får lyst til at skabe projekter, hvor man som bruger kommer og producerer sine egne fisk og grøntsager.

Hvad er aquaponics? Aquaponics er kort fortalt et lukket kvælstofkredsløb, hvor fisk og planter vokser i et symbiotisk forhold. Planterne gror hurtigt og naturligt, idet de optager næringsstofferne fra fiskenes vand, hvorved det renses og sendes tilbage til fiskene, så de også kan vokse hurtigt og naturligt.

Illustration af et ‘Aquaponics’ system.

Metoden er et 100% bæredygtigt og naturligt kvælstofkredsløb, hvor der produceres fisk og grøntsager af højeste økologiske kvalitet og helt uden brug af pesticider, sprøjtegifte og kunstgødning. Aquaponics er en jordløs dyrkningsform og bruger kun et minimum af vand sammenlignet med dyrkningsmetoder i jord og er derfor ideel i en urban sammenhæng.

!!!

!

Mulighederne inden for aquaponics synes ganske uanede: Uddannelsesinstitutioner, store virksomheder, private hjem og tætbefolkede boligområder kan alle drage nytte af at dyrke deres egne friske, økologiske og lokalt producerede fødevarer!

Akvaponisk SelskabI foreningen Akvaponisk Selskab arbejder vi for at udbrede kendskabet til aquaponics, blandt andet ved at afholde netværksarrangementer og ved at etablere et funktionelt aquaponics-system.

MålgruppeProjekter som Prags Have, Københavns Fødevarefællesskab etc. vidner om en voksende interesse inden for lokalt og økologisk producerede fødevarer. Det samler folk fra mange forskellige grupper af samfundet og skaber både fællesskab og lokal forankring.Igennem projekterne kommer borgerne hinanden ved, og det er med til at skabe og fastholde menneskelige relationer. Projektet henvender sig dels til områdets beboere samt mennesker med interesse i urbant landbrug.

Offentlig adgangProjektet foregår i stueetagen på Bryggen 93, hvor døren vil være åben i dagtimerne en dag om ugen, hvor interesserede kan komme og følge med i eksperimentet. Derudover vil der blive afholdt workshop/dagsseminar med inviterede talere inden for urbant landbrug.

Formidling Da Aquaponics er et ganske ukendt fænomen på dansk jord, forestiller vi os, at der i første omgang skal laves en oplysningskampagne. Der skal derfor produceres informationsmateriale som fx plancher til ophængning i PlanteLaboratoriet, artikler i de lokale medier samt flyers som deles ud til områdets beboere. Derudover etableres en hjemmeside, hvor områdets beboere løbende kan følge med i hvad der sker i projektet via webcam og ugentlige blog-indlæg. I december 2011 afholdes workshop/dagsseminar, hvor alle interesseredekan komme og være med.

FremtidenI 2012 er målet at etablere økonomisk bæredygtige projekter på fx hustage, hvor brugerne selv står for at producere fisk og grøntsager. Arbejdskraften er baseret på frivillighed og udføres af medlemmerne. Til gengæld får brugerne adgang til en uudtømmelig kilde af friske grøntsager og fisk.

Økonomisk rammePlanteLaboratoriet mangler en stationær/stabil varmekilde hvilket betyder, at projektet ellers vil være lukket ned over vinteren. Dette forhold kan dog ændres ved at etablere en varmepumpe. Udgifter til den løbende drift vil blive dækket af kontigenter fra foreningens medlemmer.

!!!

!

Plantelaboratoriet, Lasse Antoni Carlsen, Tlf: 81718139 , Mail: [email protected]

1

Akvaponisk Vinterhave Akvaponisk Selskab ønsker at anlægge en afdeling af Plantelaboratoriet i Vinterhaven i Osramhuset over vinterhalvåret. Her ansøges om godkendelse af opstilling af to akvaponiske systemer, tilhørende fælleshaveforeningen Biosfære58.

Opstilling Plantelaboratoriet ønsker at opstille Biosfære 58’s akvaponiske anlæg i Osramhuset i Vinterhaven, over vinterhalvåret. Hvis dette godkendes vil der opsættes LED-grobelysning, de akvaponiske anlæg vil opfyldes med fisk og planter for vinteren. Anlæggene vil fungere som samlingspunkt for en række workshops og som et fokuspunkt for bæredygtig levevis på Ydre Nørrebro. Anlæggene ønskes opstillet i den ene side af gangen, hvor de akvaponiske anlæg vil fylde 7,20 m i længden og 80 cm i bredden ud fra væggen, derudover ønsker vi at opstille et bord + tilhørende stole, samt et skab til værktøj, måleudstyr mm. op af samme vægparti. Formål Det overliggende mål er at formidle en bæredygtighed, igennem akvaponik, og inddrage områdets beboere i udvikling og videnskab omkring dette. De følgende workshops vil være for alle interesserede og omhandle akvaponik i praksis; introduktion til systemerne, kvælstofkredsløb, fisk og plantetrivsel, kompostering og foderproduktion (larveproduktion af køkkenaffald fra lokalområdet= lokalt produceret fiskefodder), samt evt. opvarmning af anlæggenes vand vha. anaerob kompostering af kaffegrums fra Osramhusets kontorer.

Akvaponik, kombinationen af akvakultur og hydroponics ! Akvakultur: Opdræt af vandlevende organismer som fisk,

muslinger, krebsdyr og tang ! Hydroponics: Opdyrkning planter i næringsholdig vand,

uden brug af jord

!!!

!

Plantelaboratoriet, Lasse Antoni Carlsen, Tlf: 81718139 , Mail: [email protected]

2

Resultatet af forløbet forventes at være; - Let tilgængelig brugermanual til akvaponik - Undervisningsmateriale til lærere i natur og teknik - Opmærksomhed på bæredygtig levevis - Viden om indendørs bylandbrug i København Design Anlæggene er bygget af beboere fra AAB afd. 58, med inspiration fra det hollandske Mediamatic, Aquaponics Departments modeller. Anlæggene har et industrielt udtryk og er bygget af genbrugsmaterialer. Tilsammen indeholder de to anlæg 2000 L vand og 6 kvadratmeter plantebede, svarende til en kapacitet på omkring 20-30 kg levende fisk og 120-150 fuldvoksne pluksalater. Udtryk Installationen vil være synlig fra gaden. Vi ønsker at anlæggene vil ligge an til forundring og inspiration for forbipasserende, både når dørene er åbne, hvor man kan komme ind til en kop hjemmedyrket mynte-the, men også i aftentimerne, hvor systemerne vil være belyst og iøjnefaldende for den forbipasserende. Systemerne er fulde af liv, og ved afholdelse af andre af Osramhusets aktiviteter i Vinterhaven, forventes vandets rislen, fiskenes og planternes tilstedeværelse at have en positiv effekt på rummets samlede udtryk. Organisering Plantelaboratoriet er en underafdeling af foreningen Akvaponisk Selskab, og Ydre Nørrebros afdeling vil være organiseret af en initiativgruppe af studerende fra HUMTEK, RUC. Gruppen består af 9 studerende, som har kendskab til lokalområdet, da flere af medlemmerne er bosat her og har været med til at starte fælleshaveforeningen Biosfære58, hvor de har bygget de akvaponiske anlæg. Der er allerede en stor gruppe frivillige som er interesseret i projektet, både medlemmer og følgere af Akvaponisk Selskab, folk fra fælleshaven Biosfære58, sågar folk fra Den Blå Planet, Dansk Akvarieservice og vi håber at kunne tiltrække endnu flere. - Alt i alt vil projektet være en god blanding af faglighed og frivillighed. Ressourcer Vi vil sætte en strømmåler op, så vi ved hvor meget vi skal betale af el-regningen. Det vi søger jer om er; et areal svarende til den ene vægs længde og 80 cm bredde derud fra, en nøgle, så vi dagligt kan betjene systemerne, samt en nogle klare retningslinjer fra jer.

Et af de to akvaponiske anlæg. Øverst i dagslys, nederst i LED-belysning Billlederne er taget på Mediamatic, Aquaponics Department i Amsterdam. (klik på tekst for link)

!!!

Ansøgning!til!Snabslanten!!Samlet budget: 20250 Ansøgt om: 10000 -- Projektbeskrivelse -- Beskrivelse: Plantelaboratoriet i Vinterhaven: Vi er en gruppe unge (22-25-årige) studerende og frivillige der ønsker at starte et fokuspunkt og hackerspace, i Osramhusets vinterhave på Ydre Nørrebro, for bæredygtig levevis og fødevareproduktion. I Vinterhaven vil vi opstille et akvaponisk anlæg, som vi og områdets beboere, har bygget over sommeren i en nærliggende gårdhave. I anlæggene vil vi opdrætte spejlkarper (danske ferskvandsfisk), fiskenes vand vil blive renset ved at dyrke salater og marrokansk mynthe i systemets plantebede, vinteren over. Opstillingen af installationen, vedligeholdelse og optimering af systemet vil være drevet af alle interesserede der har lyst til at deltage og bidrage, og den færdige installation vil derfor være et brugerudviklet design, med en tilhørende brugermanual for vedligeholdelse. I løbet af projektperioden vil der være åbent hus to gange ugenligt, for interesserede og forbipasserende. Under åbent hus vil man som besøgende kunne betragte havens akvaponiske anlæg, støtte initiativet ved at købe en kop mynthe-the, eller eventuelt få lidt salat med hjem, som et grønt pift til aftensmaden. For at gøre dette har vi brug for støtte til indkøb af en række materialer. Målgruppe: Plantelaboratoriet forventer at have tre grupper af deltagere; besøgende, workshop deltagere og fast tilknyttede frivillige. Besøgende: Vi vil forsøge at tiltrække Osramhusets brugere, forbipasserende og lokale borgere i alle aldre til at besøge Plantelaboratoriet i vores åbent hus tider. Vi forventer at have imellem 20-40 besøgende om ugen. Omkring 50 til vores åbningsceremoni. Tilknyttede frivillige: Der er igennem Naboforeningens fælleshave, Biosfære 58, omkring 5-10 aktivt engagerede, 12-40-årige. Igennem Akvaponisk Selskabs medlems- og vennekreds forventer vi at omkring 5-10, fast tilknyttede deltagere. Alt i alt forventer vi at omkring 7-15 faste frivillige som vil fast tilknyttet til Plantelaboratoriet og dets aktiviteter vinteren over. Workshop deltagere: Vi forventer at have omkring 10-30 workshopdeltagere, som ellers ikke har fast tilknytning til Plantelaboratoriet, til hver af vores annoncerede workshops. Derudover vil både Ringsted produktionsskole, omkring 8-15 deltagere, og TEKSAM-kandidat, omkring 15-20 deltagere besøge Plantelaboratoriet på ekskursion. Nå målgruppe: Plakater: Osramhuset har indvilliget i at donere det PR materiale vi har brug for. Plakater vil sættes op i bydelen, og omkring foreninger og institutioner, hvor vi forventer at kunne tiltrække deltagere, eks. Projektværkstedet på Ragnhildgade, Roskilde Universitet, Life, Labitat og lignende steder. Nettet: Arrangementet vil også annonceres igennem Akvaponisk Selskab (300+ medlemmer og venner), byens forskellige fælleshaveforeningers facebook, på www.plantelaboratoriet.dk, på Osramhusets hjemmeside, på Plantelaboratoriets facebook-side osv.

!!!

Vi har allerede en stor gruppe interesserede og godt kendskab til lokalmiljøet, hvor vi har arbejdet frivilligt over et halvt år med især børn, unge og studerende. Vigtighed: Akvaponik er ved at blive anerkendt som en mulig løsning på fremtidens fødevareudfordringer. Flere steder i USA, Australien, og en række udviklingslande bliver der implementeret akvaponik og selvom vi oplever, at der også i Danmark er en stigende interesse for feltet, er der stort set ingen akvaponiske anlæg i landet. Igennem den store interesse for eksempelvis Akvaponisk Selskab, ved vi at der er mange som er interesserede i teknologien, både til privat brug og i byhave sammenhænge. Men der er ikke nogen steder man kan opleve et akvaponisk anlæg. Der mangler viden om hvordan akvaponik skal udformes for at fungere i Danmark. Flere forskere er begyndt at arbejde med feltet, men de skaber ingen viden om teknologien i en brugersammenhæng fra deres elfenbenstårn. Derfor mener vi at opstillingen af et akvaponisk anlæg, og afholdelse af Plantelaboratoriet i Vintehaven, vil kunne skabe et netværk for interesserede og viden om hvilke potentiale akvaponik har i Danmark. Studier fra bla. Yale viser at urbane haver skaber social kapital i lokalsamfund. I sommeren 2013 har Københavns fælleshaver været et glimrende eksempel på dette. Vi vil videreførere gejsten for lokal fødevareproduktion over vinteren i Plantelaboratoriets Vinterhave. Plantelaboratoriet i Vinterhaven vil give Københavns beboere et sted at debattere fremtidens fødevareudfordringer og være med til at udvikle nye måder at producere fødevare lokalt. Hvor mange er i? Initiativgruppen består af 3 unge bachelorstuderende. Vi vil fungere som torvholdere på projektet og facilitetere forløbet. Vi samarbejder med Akvaponisk Selskabs, Erik Svendsen, som konsulterer vores arbejde mm. Derudover er vi en gruppe aktive deltagere fra Akvaponisk Selskab og medlemmer af fælleshaveforeningen Biosfære58, som vil være fast tilknyttet projektet og være med til at opstille og afvikle workshops. Antal deltagere: Forventede antal deltagere Pr. Workshop 15-30 fra oktober-april 50-80 Forventede antal besøgende: Pr. Uge 20-40 Fra oktober-april 750 + Hvor: I Osramhusets Vinterhave, Valhalsgade 4, 2200 Nørrebro. Aktiviteter: Der vil i perioden november 2013- april 2014 afholdes 3-4 åbne workshops, samt et seminar. Derudover vil der være åbent hus mandag og torsdag eftermiddage i hele perioden, udover juleferien (20.12.13-5.01.14). -- Budget -- Udgifter: Suppleringslamper: 1500 kr. N og PH måleudstyr: 500 kr. Minibibliotek: 500 kr. Tonkin bambus stænger: 400 kr. lim: 100 kr. arduino boards: 600 kr. automatisk fiskefodring: 500 kr. El-regning: 6000 kr. Så-bakker: 150 kr. Frø: 200 kr.

!!!

Fittings: 400 kr. Strips: 100 kr. Lys: 6000 kr. Radiator: 400 kr. Fiskefodder: 1000 kr. Thermometer : 150 kr. Strømstik: 400 kr. Transport af fisk fra Ringsted Produktionsskole : 1000 kr. El-måler: 350 kr. I alt: 20250 kr. Indtægter fra fonde m.m: harfaaet - RUC, HUMTEK, TEKSAM: 1600 kr. vilsoege - Folkeoplysende foreningers udviklingspuljes driftsmidler: 6000 kr. vilsoege - Nørrebro Lokaludvalg: 5000 kr. I alt: 800 kr. Andre indtægter: Salg af mynthe-the: 300 kr. Salat: 500 kr. I alt: 12600 kr.

!!!

Ansøgningsskema Nørrebro Lokaludvalg

Hvilket tema understøtter projektet? (sæt kun et kryds)

Bæredygtigt byliv: x Hvilken pulje søger du støtte fra? (sæt kun et kryds)

Byens Puls (op til 10.000 kr.): __X__ Projektets titel:

PlanteLaboratoriet i Vinterhaven Arrangørs navn:

Akvaponisk Selskab Arrangørs adresse:

Valhalsgade 4, 2200 København N Kontaktperson:

Navn: Lasse Antoni Carlsen Adresse: Kong Oscars Gade 4, 2 th. 2100, København Ø Telefon-nummer: 81718139 E-mail: [email protected] Kortfattet aktivitets-/projektbeskrivelse (max 20 linjer):

Akvaponisk Selskab ønsker at oprette en afdeling af PlanteLaboratoriet på Ydre Nørrebro i samarbejde med den lokale haveforening Biosfære 58. I foreningen Akvaponisk Selskab arbejder vi for at udbrede kendskabet til akvaponik, blandt andet ved at afholde netværksarrangementer og workshops.

I kulturhuset Osramhuset, vil vi opstille et akvaponisk anlæg som vi og områdets beboere, har bygget over sommeren i den nærliggende gårdhave, Biosfære 58. I anlæggene vil vi opdrætte spejlkarper (danske ferskvandsfisk), fiskenes vand vil blive renset ved at dyrke salater og marokkansk mynte i systemets plantebede, vinteren over. Opstillingen af installationen, vedligeholdelse og optimering af systemet vil være drevet

af alle interesserede der har lyst til at deltage og bidrage, og den færdige installation vil derfor være et brugerudviklet design, med en tilhørende brugermanual for vedligeholdelse. I løbet af projektperioden vil der være åbent hus to gange ugenligt, for interesserede og forbipasserende. Under åbent hus vil man som besøgende kunne betragte havens akvaponiske anlæg, støtte initiativet ved at købe en kop mynte-the, eller eventuelt få lidt salat med hjem, som et grønt pift til aftensmaden.

Plantelaboratoriet i Vinterhaven vil give Københavns beboere et sted at debattere fremtidens fødevare udfordringer og være med til at udvikle nye måder at producere fødevare lokalt. Arrangementerne vil både henvende sig til de mere teknisk interesserede og til den almene lokale borger. Ansøgt beløb: 10.000 kr.

!!!

Evt. ansøgt eller bevilget støttebeløb fra anden side: Se bilag

Bevilligede beløb: Projekt Brobygning: Akvaponiske anlæg (herunder; pumper, leca, palletanke mm.) værdi: 10.000 kr.

Osramhuset: Lokaler og PR PR-værdi: 2000 kr.

Ringsted Produktionsskole: 500 spejlkarper (levende fisk) Værdi: 10.000 kr.

Roskilde Universitet HUMTEK: Håndbøger, måleudstyr, værktøj, kabler mm. Værdi: 1500 kr.

Bevilligede beløb, samlet værdi: 23.500 kr.

Ansøgte beløb: Snabslanten: 10.000 kr.

Evt. egen medfinansiering og/eller frivilligt arbejde: Se bilag Materialer Grolys, skinner, ventilation og frø mm., værdi: ca. 5000 kr. El-regning

Ca. 6000 kr.

Frivilligt arbejde

4 frivillige, til forberedelse mm. Åbent hus: Torsdag 14-18, mandage 14-16: 6 timer om ugen af 3 frivillige Workshops: Søndage, 10 timer månedligt af 4 + frivillige. Tid og sted for aktivitetens/projektets gennemførelse:

Åbent hus: Mandage kl. 14-16, torsdage kl. 14-18 Workshops: Søndage, 10 timer månedligt Målgruppe og forventede antal deltagere: Målgruppe Plantelaboratoriet forventer at have tre grupper af deltagere; besøgende, workshopdeltagere og fast tilknyttede frivillige. Besøgende: Vi vil forsøge at tiltrække Osramhusets brugere, forbipasserende og lokale borgere i alle aldre til at besøge Plantelaboratoriet i vores åbent hus tider. Vi forventer at have imellem 20-40 besøgende om ugen. Omkring 50 til vores åbningsarrangement. Tilknyttede frivillige Der vil igennem naboforeningens fælleshave, Biosfære 58, være omkring 5-10 engagerede 12-40-årige. Igennem Akvaponisk Selskabs medlems- og vennekreds forventer vi yderligere omkring 5-10, fast tilknyttede deltagere. Alt i alt forventer vi at omkring 7-15 faste frivillige som vil fast tilknyttet til PlanteLaboratoriet og dets aktiviteter vinteren over. Workshop deltagere: Vi forventer at have omkring 10-30 workshopdeltagere, til hver af vores workshops som ellers ikke er fast tilknyttet PlanteLaboratoriet. Derudover vil både Ringsted produktionsskole, omkring 8-15 deltagere, og kandidat uddannelsen på RUC, TEK-SAM, have omkring 15-20 deltagere til besøge PlanteLaboratoriet på ekskursion.

!!!

Forventede antal deltagere

Pr. Workshop 10-30 fra oktober-april 50-80 i alt Forventede antal besøgende: Pr. Uge : 20-40 Fra oktober-april 750 + i alt Formål:

PlanteLaboratoriet i Vinterhaven vil fungere som samlingspunkt for en række workshops og som et fokuspunkt for bæredygtig levevis på Ydre Nørrebro. I vinterhaven vil vi via workshops opstille og udforske et akvaponisk anlæg.

Urbane haver skaber sammenhæng i lokalsamfund. I sommeren 2013 har Københavns fælleshaver været et glimrende eksempel på dette. Vi vil videreføre gejsten for lokal fødevareproduktion over vinteren i Plantelaboratoriets Vinterhave. Det overliggende mål er at formidle bæredygtighed gennem akvaponik og inddrage områdets beboere i udvikling og vidensdannelsen omkring dette. De følgende workshops vil være for alle interesserede og omhandle akvaponik og bæredygtig levevis i praksis. Er aktiviteten/projektet primært: (sæt kryds) Dialogskabende

X

Hvordan er aktiviteten/projektet netværksdannende/dialogskabende/bydelsrettet?

Vi vil skabe indblik og inspiration til bæredygtig levevis i byen for de besøgende og deltagende i vores aktiviteter. Dette gør vi gennem formidlingsmateriale i Vinterhaven, illustrationer, plakater, bøger og vores akvaponiske systemer. Installationen vil være synlig fra gaden og vi ønsker at anlæggene vil forundre og inspirere forbipasserende, både når dørene er åbne hvor man kan komme ind til en kop hjemmedyrket mynte-the, men også i aftentimerne hvor systemerne vil være belyst og iøjnefaldende for den forbipasserende.

Vi forventer at installationen vil være katalysator for en lokal debat om potentialer for lokal fødevareforsyning i byen, både i og udenfor vinterhaven. Derudover vil deltagere i workshops også få konkrete værktøjer til mere bæredygtig levevis. Tidsplan:

Oktober- november: Opstilling af installation 15. november: Workshop (introduktions forløb)

November-april: Åbent hus mandag og torsdag. Arbejdsdage søndage. (Med undtagelse af juleferie)

1. december: Åbningsarrangement (indvielse af fisk og planter)

5. december: Workshop, Akvaponik i praksis Medio Januar: Skandinavisk akvaponik seminar

!!!

Aktiviteter:

Månedlige workshops, ugentligt åbent hus, et seminar. Forventede resultater:

- Debat om fremtiden - Øget opmærksomhed om bæredygtig levevis på Ydre Nørrebro. - Øget opmærksomhed om lokal fødevareproduktion og alternative urbane landbrugsteknologier. - Et stærkt lokalt netværk for borgere interesserede i urbane haver, botanik, akvakultur, bæredygtig levevis og teknologiudvikling. - Værktøjer for lokale til at skabe bæredygtige initiativer og levevis. - Viden om brugerdrevet innovation og akvaponik, som kan gavne kommende projekter i og omkring Ydre Nørrebro. - Et akvaponisk open-source design, med tilhørende brugermanual. Plan for formidling og offentliggørelse af aktivtitens/projektets erfaringer og resultater:

Formidling

Plantelaboratoriet i vinterhaven, vil løbende blive udsmykket med formidlingsmaterialer omkring akvaponik. Plantelaboratoriets aktiviteter og erfaringer vil blive dokumenteret på www.plantelaboratoriet.dk på www.akvaponiskselskab.dk og på Plantelaboratoriets facebook-side https://www.facebook.com/pages/Plantelaboratoriet/538713072874569?ref=hl Endvidere vil hidtidige erfaringer med brugerinddragelse og formidling dokumenteres og analyseres i en projekt rapport (omfang: 40 sider) i december 2013, og eventuelt ved en lignende rapport i sommeren 2014. Rapportens indhold vil være rettet mod byfornyelses tiltag, specielt for Ydre Nørrebro og NV og generelt byde ind med viden til hvordan man kan implementere grønne teknologier ved borgerinddragelse i by-sammenhænge. Samarbejdspartnere (herunder kontaktpersoner hos disse): HUMTEK projektgruppe 26

Laura Troi / [email protected] / 20968804 Akvaponisk Selskab

Erik Wulf-Steen Svendsen / [email protected] / 27506481

Osramhuset

Niels (Unge og voksne) / [email protected] / 26140539 Kim (vicevært): 29113079

Naboforeningen AAB 58

Naheed Navaz / [email protected] / 27852372 Fælleshaveforeningen Biosfære 58

!!!

Lasse Antoni Carlsen / [email protected] / 81718139

Ringsted Produktionshøjskole:

Rasmus Skaarning / [email protected] / 61511412

Persondataloven forpligter Københavns Kommune til at oplyse dig om, at lokaludvalget ved behandlingen af din ansøgning vil behandle personoplysninger om dig helt eller delvist ved hjælp af EDB. Oplysningerne behandles med det formål at træffe afgørelse i anledning af din ansøgning. Hvis du beder om det, har du ret til at få oplyst, hvilke oplysninger lokaludvalget behandler. Henvendelse herom bedes rettet til lokaludvalget på ovenstående adresse.

Samtykkeerklæring:

Ved ansøgning om støtte hos Nørrebro lokaludvalg, skal du være opmærksom på følgende forhold:

�

støtte,

• at oplysninger om formål, dit navn, evt. firmanavn, din adresse samt størrelse af

støttebeløb vil blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside på Internettet.

• Ved indsendelsen af ansøgningen giver du dit samtykke til ovenstående. Samtykket

kan til enhver tid tilbagekaldes ved henvendelse til lokaludvalget på ovenstående adresse.

Bekræftet – Lasse Carlsen

lokaludvalg på et offentligt møde i forbindelse med afgørelsen om udbetaling af

at de afgivne oplysninger i ansøgningsskemaet vil blive behandlet af Nørrebro

!!!

Samlet'budget'for'PlanteLaboratoriet'i'Vinterhaven'

Ønskede'materialer' !! !!Varmeblæser! 500! Kr.!Tonkin4bambusstænger! 400! Kr.!Automatisk!fiskefodring! 500! Kr.!Så4bakker! 150! Kr.!Frø! 200! Kr.!Fittings! 400! Kr.!Thermometer! 150! Kr.!Strømstik! 400! Kr.!Transport!af!fisk! 1000! Kr.!Arduinoboards! 600! Kr.!El4måler! 350! Kr.!LED4grobelysning! 6000! Kr.!Strips! 100! Kr.!Silikone! 100! Kr.!Fiskefodder!! 2000! Kr.!I!alt! 12850! Kr.!Bevilligede'materialer' !! !!PR! 2000! Kr.!Håndbøger! 500! Kr.!Akvaponisk!anlæg! 10000! Kr.!Måleudstyr,!pipetter!mm! 1000! Kr.!Fisk! 10000! Kr.!I!alt! 23500! Kr.!Egen'finansiering'' !! !!Lamper!og!pærer!mm.! 5000! Kr.!El4regning! 6000! Kr.!I!alt! 11000! Kr.!Samlet!budget,!i!alt! 47350! Kr.!

!!!

Bilag.!2&Kontrakter!!Bilag!2.1!Aftalekontrakt!mellem!Osramhuset!og!PlanteLaboratoriet!!Bilag!2.2!Støtte!fra!Snabslanten!!Bilag!2.3!Tilsagn!PlanteLaboratoriet!i!Vinterhaven!

!!!

r

Aftalekontrakt+mellem+Osramhuset+og+Plantelaboratoriet++

!

Installationen:!

• Plantelaboratoriet!har!deres!akvaponiske!anlæg!stående!i!Vinterhaven,!vinteren!over.!!!

• Systemerne!vil!stå!en!meter!ud!fra!og!ni!meter!langs!den!nordvendte!væg!i!Vinterhaven,!som!en!fast!installation.!Desuden!vil!der!være!opstillet!bord!med!tilhørende!stole,!som!kan!flyttes!hvis!det!er!nødvendigt!ved!anden!brug!af!lokalet.!

• Osramhuset!hæfter!ikke!for!indbrud,!hærværk!eller!skader.!

!

Praktisk:!

!• Plantelaboratorium!kan!bruge!Vinterhaven!efter!aftale!med!Osramhuset,!som!i!den!

forbindelse!sørger!for!at!tider!kommer!i!bookingskema!!!

• Vinterhaven!skal!”nulstilles”!og!være!ryddet!når!Plantelaboratorium!ikke!afholder!aktiviteter,!sådan!at!rummet!kan!benyttes!af!Osramhusets!andre!brugere.!!

• Plantelaboratoriet!sætter!elmåler!ved!stikkontakterne!og!aflæser!hvor!meget!el!der!bliver!brugt.!Osramhuset!vil!udlægge!for!el!og!Plantelaboratoriet!betaler!dem!tilbage!hvert!kvartal.!Ved!brug!af!vand!udover!det!man!kan!kalde!normalt!forbrug!vil!!Plantelaboratorium!også!afholde!denne!udgift.!!!!

• Plantelaboratoriet!vil!blive!en!del!af!huset!og!har!mulighed!for!at!benytte!Osramhusets!faciliteter!så!som!køkken,!toilet!og!gangarealer.!Desuden!kan!der!bookes!lokaler!og!sale!til!større!arrangementer!og!møder,!som!er!relateret!til!aktiviteten,!gennem!personalet.!Ved!aktiviteter!relateret!til!aktiviteten!vil!brug!af!husets!faciliteter!være!gratis.!!

• Foreningens!medlemmer!vil!blive!oprettet!til!ubemandet!adgang!og!desuden!låne!en!BFnøgle.!Nøglen!vil!give!adgang!til!Vinterhaven,!køkken,!lokaler!og!sale!i!huset.!

!• Der!vil!være!mulighed!for!at!trække!vand!fra!Osramhuset!ud!til!Vinterhaven!under!

workshops.!Men!igen!skal!denne!udgift!afholdes!af!Plantelaboratorium,!hvis!denne!vandmængde,!efter!vurdering!af!personalet,!overstiger!normalt!forbrug.!!

• Plantelaboratoriets!overafdeling!Akvaponiske!Selskab!kan!have!foreningsadresse!i!Osramhuset!for!en!kort!periode.!!!

Arrangementer:!

• Plantelaboratoriet!vil!holde!åbne!workshops!for!alle!interesserede!borgere.!!

• Plantelaboratoriet!vil!have!fokus!på!formidling!af!deres!aktiviteter!igennem!et!par!ophæng!i!vinterhaven!om!bl.a.!teknikken,"urban!farming!og!kommende!workshops.!

!!!

!!

• Plantelaboratorium!vil!altid!sende!tekst!+!billede!i!forbindelse!med!arrangementer,!således!at!Osramhuset!kan!præsenteres!på!2200Kulturs!hjemmeside/Facebook!og!deslige.!!

• Plantelaboratorium!skal!i!PR!for!aktiviteter!nævne!at!det!(så!længe!installation!huset!i!Osramhuset)!laves!i!samarbejde!med!2200Kultur/Osramhuset.!Plantelaboratorium!vil!få!udleveret!logo!som!kan!bruges!når!det!giver!mening.!!

• Plantelaboratoriet!vil!være!åbent!som!udstilling!for!interesserede!mandag!og!torsdag.!!

!!!

!

kraftWerket PROJEKTWERKSTED FOR UNGE KØBENHAVNERE

VALGÅRDSVEJ 2, 2500 VALBY. MOB: 29435363 MAIL: [email protected] WEB: WWW.KRAFTWERKET.DK

!

!

13.november!2013!

Støtte!fra!Snabslanten!

Ansøgning!1757.!Plantelaboratoriet!i!Vinthaven.!Der!er!fra!Snabslanten!bevilget!kr.!10.000!til!”Plantelaboratoriet!i!

Vinthaven”!i!perioden!/den!1.december!–!31.marts!2014.!

Pengene!fra!Snabslanten!kan!bruges!til!udgifter,!som!beskrevet!i!budgettet!i!ansøgningen.!Pengene!vil!blive!indsat!

på!den!Nemkonto,!der!er!tilknyttet!CPRHnummer!251290H2513!(Lasse!Carlsen)!

Betingelser!for!støtte:!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!Det!er!dit/jeres!ansvar!at!få!de!nødvendige!tilladelser!til!at!afholde!jeres!arrangement!og!overholde!den!gældende!

lovgivning.!Hvis!du/I!er!i!tvivl!om!hvorvidt!du/I!skal!søge!tilladelser!eller!hvor!de!skal!søges,!så!kontakt!den!

ansvarlige!for!Snabslanten!på[email protected].!!

Det!er!vigtigt,!at!du/I!gør!det,!som!der!står!i!ansøgningen.!Hvis!der!sker!ændringer!undervejs!skal!du!kontakte!den!

ansvarlige!for!Snabslanten!på[email protected],!for!at!få!ændringerne!godkendt.!Hvis!du/I!ikke!gør!det,!inden!

ændringer!i!projektet!sættes!i!gang,!risikerer!du/I!at!skulle!betale!pengene!tilbage.!!

Det!samlede!budget!må!ikke!overstige!30.000!kr.!Hvis!det!er!tilfældet,!at!udgifterne!og!indtægterne!bliver!højere!

end!forventet!skal!du/I!kontakte!den!ansvarlige!for!Snabslanten!på[email protected].!Hvis!du/I!ikke!gør!det,!

kan!du/I!risikere,!at!skulle!betale!støtten!tilbage!til!Snabslanten.!

Bekræftelse!fra!dig.!

Send!en!bekræftelsesmail!tilbage,!hvori!du!skriver,!at!du!har!læst!bevillingsbrevet!og!er!indforstået!med!

ovenstående!retningslinjer.!Når!vi!modtager!den,!sørger!jeg!for,!at!pengene!hurtigst!muligt!bliver!sat!ind!på!din!

konto.!

!

Regnskab!og!dokumentation:!(NB!!Regnskab!og!dokumentation!skal!uploades!på!Snabslanten.dk)!!

Senest!den!30.april!2014!skal!du/I!sende!os:!

Regnskab!for!projektet.!Du/I!skal!selv!uploade!regnskab!for!det!samlede!projekt!og!ikke!kun!for!hvad!beløbet!fra!

Snabslanten!er!brugt!til.!Du/I!skal!ikke!sende!kvitteringer!med,!men!skal!have!dem!liggende!i!et!år,!så!vi!kan!se!

dem,!hvis!projektet!er!blandt!dem!vi!udtager!til!stikprøvekontrol.!Hvis!regnskabet!afviger!fra!budgettet!skal!du/I!

uddybe,!hvorfor.!

Dokumentation!for!gennemførelse!af!projektet.!Du/I!skal!aflevere!en!kort!beskrivelse!af!projektforløbet!og!

afviklingen!af!projektet.!Beskrivelsen!skal!uploades!på!Snabslanten.dk!og!kan!suppleres!med!billeder!og!video.!Hvis!

billederne!egner!sig!til!det!vil!de!blive!brugt!på!Snabslantens!Facebook!side.!

Held!og!lykke!med!projektet.!Vi!glæder!mig!til!at!høre,!hvordan!det!er!gået.!Hvis!du!undervejs!har!spørgsmål!eller!

brug!for!lidt!hjælp,!så!kontakt!os!endelig!på[email protected].!!

Mange!hilsner!!

på!vegne!af!Københavns!Kommunes!Kultur!og!Fritidsudvalg!

MarieHLouise!Gandrup!Hall!

!!!

!

25-11-2013

Sagsnr.2013-0243331

Dokumentnr.2013-0243331-2

Nørrebro Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.

Nørrebro Lokaludvalg Kulturhuset Støberiet Blågårds Plads 3. 2.sal

2200 København N

Telefon26770582

[email protected]

EAN nummer5798009800077


Nørrebrogade 208 2200 København N

Akvaponisk Selskab Lasse Antoni Carlsen [email protected] Tilsagn - PlanteLaboratoriet i Vinterhaven

Nørrebro Lokaludvalg har på sit ordinære møde d. 21. november 2013 behandlet ansøgningen fra Akvaponisk Selskab vedrørende projekt PlanteLaboratoriet i Vinterhaven. Nørrebro Lokaludvalg har på mødet besluttet at bevilge op til 9.000 kr. til projekt PlanteLaboratoriet i Vinterhaven. I skal være opmærksomme på, at støtten er en underskudsgaranti, dvs. at støtten kun kan komme til udbetaling, såfremt der er underskud i projektet. Støtten er givet på betingelse af, at projektet udføres i overensstemmelse med beskrivelsen i ansøgningen, og at Nørrebro Lokaludvalg nævnes som tilskudsgiver i forbindelse med informationsmateriale, plakater og lignende. Lokaludvalgets logo kan downloades fra http://noerrebrolokaludvalg.kk.dk/page/34.html Det er også en betingelse, at I opretter jeres arrangement/projekt og foreningsprofil på www.noerrebrobasen.dk Aflyser I projektet, ændres projektet, herunder de økonomiske betingelser for projektet, eller udskyder dets start- eller slutdato, skal sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg underrettes hurtigst muligt, da lokaludvalget skal godkende alle ændringer. Regnskabet skal indsendes senest d. 10. december. Sammen med regnskabet skal CVR-nummer eller SE-nummer indsendes til sekretariatet. Hvis arrangøren ikke har et CVR-/SE-nummer, indsendes den ansvarliges CPR-nummer og der skal være en NEM-konto tilknyttet CVR-/SE eller CPR-nummer. Dette skal I gøre:

Læs dette tilsagnsbrev grundigt igennem. Hvis betingelserne i dette brev ikke overholdes, kan det medføre, at tilsagnet helt eller delvist vil bortfalde.

!!!

!

Side 2 af 2

Aflyses eller ændres projektet, skal du straks give sekretariatet besked. Dette gælder også budgetændringer som følge af mindre tilskud, end der i første omgang var budgetteret med.

Lokaludvalgets logo skal være på alle plakater, flyers og lignende informationsmateriale.

Arrangementet og foreningsprofil skal oprettes på: www.noerrebrobasen.dk

Du skal overholde den deadline for aflevering af regnskab og evaluering, der er oplyst i dette brev. Hvis I ikke kan overholde denne deadline, så kontakt sekretariatet hurtigst muligt.

Nørrebro Lokaludvalgs evalueringsskema skal bruges og det kan downloades fra lokaludvalgets hjemmeside: http://www.noerrebrolokaludvalg.kk.dk/page/10.html

Regnskabet skal stilles op på samme måde, som det budget du/I sendte med ansøgningen, og der må ikke være for store afvigelser på de enkelte budgetposter.

Der skal sammen med evaluering og regnskab indsendes et CVR- eller SE-nummer og der skal være tilknyttet en NEM-konto til CVR-/SE-nummeret. Hvis I ikke har et CVR-/SE-nummer, indsendes den ansvarliges CPR-nummer.

Der skal ikke indsendes bilag sammen med regnskabet, men bilagene skal være tilgængelige for sekretariatet op til et halvt år efter arrangementets afholdelse, idet der foretages tilfældig stikprøvekontrol.

Vi beder vi jer om at sende os nogle billeder fra både forberedelsen/planlægningen og fra selve arrangementet, som vi kan offentliggøre på vores hjemmeside samt bruge til lokaludvalgets eget kommunikationsmateriale mv. Vær opmærksom på, at det er jer, der skal sørge for evt. tilladelser til offentliggørelse – f.eks. nærbilleder af børn.

Såfremt der gives tilsagn til støtte til kunstværker forbeholder lokaludvalget sig ret til at afbilde kunstværket i lokaludvalgets eget kommunikationsmateriale, uden at kunstneren kan kræve vederlag herfor efter lov om ophavsret.

Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan det medføre, at tilsagnet helt eller delvist vil bortfalde. Med venlig hilsen Andreas Juhl-Rhode

! 1!

L O G B O G Indlæg 11/09-02/10

Laura Troi 11/09 Der dannes 3 grupper der i større eller mindre omfang vil arbejde videre med arbejdet i biosfære 58. Vores gruppe, der er mest projektnærer og vil gå ind i teknologien Akvaponik og studere målinger og forhold. Skraldegruppe, der vi fokusere på hvordan man kan anvende organisk skrad fra gården til at producere føde til systemerne. De vi derudover studere hvordan man anvender organisk affald som forbruger. Terapihave gruppe, den sidste gruppe der vil fokusere på vores have ud fra pricipper fra terapihaven og designe indretningen af det forestående drivhus. Alle tre grupper vil samarbejde om det praktisk arbejde der ligger for i gården. Vi vil arbejde sammen om at får fundet og opført et drivhus i gården hvor der skal være overvintring for de akvaponiske systemer. I det tidligere studie Biosfære 58 var det langsigtede mål at opstille dette drivhus og skabe the-og fælleshave huset i AABs afdeling 58. Dette mål håber vi sammen at indfrie i dette semester. De forskellige grupper er ikke klare omkring hvordan deres projekter skal udforme sig men synes alle det er spændende at "arbejde i virkeligheden"

Laura Troi 26/09 Vi arbejder på oplægget til problemformuleringsseminar. Vores overordenede emne er - Overdragelsen af en akvaponisk fælleshave og den daglige gang herom til beboerne i AAB afd. 58- Vores problemformulering lyder: Hvordan udarbejdes en strategi for ejerskab omkring den akvaponiske fælleshave hos beboerne i AAB. afd. 58? 20. oktober kl. 20:25 · Synes godt om

Laura Troi 27/09 Kontakt og samarbejde med Theilgaard & Jepsen Arkitekter. Vi har været i kontakt med den prestigefulde arkitektgruppen bag domen på københavnshavn m.fl. Lasse fra vores gruppe, Christian fra Terapihavegruppen og Jeppe fra skraldegruppe tager idag til møde hos dem og det går over forventning. Theilgaard og Jepsen er positive for et samarbejde og vil endda gøre jobbet pro bono, hvilket betyder at drivhuset kan realiseres indenfor de 50.000 vi har til rådighed fra AAB. De vil gerne indgå et længere samarbejde med mulgihed for længere ude i fremtiden at finde nogle penge sammen og opstille en stor dome med Akvaponik indeni. 20. oktober kl. 20:42 · Synes godt om

Laura Troi 01/10 Møde i AAB afd. 58 Vi er af det boligsociale arbejde i gården inviteret til et møde for de mest engagerede beboere i gården, der kunne være interesserede i at opstart en beboerstyret forening for fællesskab og aktiviteter sammen i gården. Vi får i en kaffepause at vide at de 50.000 kr der er lagt til side til Biosfære 58's drivhus er blevet begyndt at blive brugt af, af driften i gården. Dette er ikke første gang vi får at vide at penge er der, eller ikke er der mere og er der igen. Det er frustrerende og betyder at vi ikke kan få de akvaponiske anlæg til at virke over vinteren, hvor de nødtvendigvis må stå indendørs for at kunne fungere. Vi går nedslåede fra mødet. 20. oktober kl. 20:46 · Synes godt om

Laura Troi 02/10 Ny plan. Nyt projekt. Det er ikke realistisk at få opsat et drivhus eller have et sted indendørs hvor de akvaponiske systemer kan overvintre i AAB afd. 58. Der har været meget torvtrækkeri med driften hver gang vi og beboerne har ville lave proejkter i gården. Selvom vi mener de burde kunne se det positive i de frivillige kræfter der bliver lagt i gården er det snart for besværligt at arbejde med. Der er problemformuleringsseminar i morgen og vi har aldriv været mere usikre på hvordan vores projekt ser ud en nu. Dagen før har vi fået den nedslående nyhed at fælleshavens penge er blevet taget i brug af driften. Lasse kontakter hele vores netværk af akvaponik interesserede og kreative værksteder i byen, hvor vi tænker der kan være en chance for at have systemerne stående vinteren over. Han få fat i Osramhuset, et fritids og kultur hus, der ligger kun 210 meter fra gården. De er interesserede i at have os boende hvis vi udarbejder en ansøgning om at overvintre hos dem. Vi udarbejde vi en ansøgning (se bilag; Ansøgning til Osramhuset) som vi sender dem samme dag. Det ville være i fin tråd med projektet at flytte til osramhuset. Vi har dårlig samvittighed ved tanken om at forlade gården og alle de beboere vi har bygget systemerne med og dem som har ejerskab for systemerne. Men udsigterne ser gode ud hvis vi kun flytter over på den anden side af vejen med systemerne, så vi beboerne fra gården stadig kunne være tilknyttede. Det bliver et helt anderledes projekt og probelmformulering.

! 2!

! ! ! ! ! Indlæg 03/10-1 - 17/10-1

Laura Troi 03/10-1 I forbindelse med fundraising og lokalt samarbejde i projekt Biosfære58, havde vi deltaget i et fremtidsværksted i Osramhuset, et kulturhus på Ydre Nørrebro. Her var vi blevet tilbudt aktivitets og mødelokaler, i så fald vi ville afholde enkeltstående arrangementer for fælleshaveforeningen. Vi gik ind på deres hjemmeside og kiggede på deres plantegninger, for at se om der ikke kunne være et sted der ikke blev brugt, eller en værksteds plads hvor vi ville kunne opstille et anlæg med en mere permanent karakter. Vi fandt at der på plantegningerne var et rum som ikke var på det normale lokalebookingssystem, Vinterhaven. (indsæt plantegning). Herefter kontaktede vi Niels, som står som ansvarlig for unge og voksen aktiviteter, og spurgte om vi kunne opstille vores akvaponiske anlæg i Vinterhaven, over vinterhalvåret. Niels syntes ideen var spændende, og inviterede os forbi for at vi kunne se nærmere på rummet og at han kunne hører lidt mere om idéen. Det viste sig at lokalet var et af de mindst brugte på ejendommen. Der havde i det seneste år været et par enkelte kunstudstillinger og workshops, og igennem det senere stykke tid havde rummet været brugt til opmagasinering af kulturhusets Christiania-cykler. Rummet levede næsten bedre op til vores krav end vi kunne have ønsket. Førhen havde det blot været en port igennem blokken. I forbindelse med klimarenoveringen af den gamle industribygning Osramhuset er, havde man også saneret porten. Der var blevet indsat en glasfacade med dobbeltdøre i hver ende og rummet var blevet isoleret i samme omgang. Nu stod rummet totalt eksponeret for gaderummet, kun adskilt af glasdøre. Samtidig lå rummet kun 200 meter væk fra gården og de akvaponiske anlæg. Der var derfor en rimelig mulighed for at vi ville kunne inddrage Biosfære58s akvaponik-interesserede, samtidig ville installationen være synlig for den forbipasserende lokale borger og for kulturhusets brugere. Osramhusets industrielle arkitektur og ønskede bæredygtighedsprofil, ville også bidrage til installationens samlede æstetiske karakter. 20. oktober kl. 20:56 · Synes godt om!

Laura Troi 03/10-2 Problemformuleringsseminar Problemformuleringsseminaret bliver ikke særlig organiseret da begge gruppers, vores og skraldegruppens, projekter begge ser ud til at have skiftet betydelig karakter. I stedet diskutere vi at overveje ting som; Hvordan undersøge den daglige gang når det ikke står i gården ? Brugerinvolverede design model bliver ikke lige så relevant? Alle de forskellige intersanter og alle de aktører i er blevet kørt rundt med, driften, det boligsociale arbejde, frivilligehed. Det er en del af forskningen og skal med i rapporten. Det skal vi gøre til en del at STS. Det at introduksere en alternativ teknologi. Det åbner op for en social problematik. Beskrive bøvlet. Diffusion af teknologier. Hvad er barriere og hvad er nyttige måder at lave spredninger. I skal aktivers mere teoretisk. Diskutere hvad har det af konsekvenser at få det tilbage i gården. Se på processen på den måde. Nogle perspektiver på hvad jeres projekt kan blive til. Generaliserbarheden af vores projekt. Derudover ringer Osramhuset for at godkende vores ansøgning og byde os velkommen til Osramhuset. 20. oktober kl. 21:23 · Synes godt om !

Laura Troi 07/10-1

Vi kontaktede derfor vores konsulent og samarbejdspartner, Erik Svendsen, som er formand i Akvaponisk Selskab. En forening for

udbredelse af akvaponik, som en del af intiativgruppen allerede er medlemmer af. Vi vidste at Akvaponisk Selskab nyligt var blevet

nødsaget til at forlade deres ejendom på Bryggen 93. Her havde foreningen haft adresse, og et showroom med nogle akvaponiske

anlæg, de kunne vise frem til interesserede. Anlæggene her var bygget igennem nogle workshop-arrangementer omkring 2011,

kaldet PlanteLaboratoriet, hvor akvaponik interesserede kunne tilegne sig praktisk viden omkring feltet ved at være med til at bygge et NFT(nutrition film technique) og et par flood and drain systemer.

Vi spurgte Erik om hvorvidt han var interesseret i at vi som medlemmer af foreningen lavede en afdeling af PlanteLaboratoriet på

Ydre Nørrebro, centreret om Biosfære58s anlæg. Erik syntes det var en spændende mulighed for at udvide foreningens aktiver.

Vi mødtes med Erik i Ottilias Haver på Carlsberg-området, København V, en fremtidig fælleshave med akvaponiske anlæg og

formidling støttet af Miljøministeriets Pulje For Grønne Ildsjæle 2013. Her snakkede vi om de formelle krav agere som Akvaponisk

! 3!

Indlæg 07/10-2 - 15/10

Selskab gennem hvad der ville blive PlanteLaboratoriet i Vinterhaven. Erik tilbød at vi ville kunne låne nogle småremedier til

startfasen, og at han så det som en gevinst at vi ville kunne repræsentere foreningen i bybilledet, indtil at Ottilias Haver var etableret.

Han formulere en række krav for at vi fungere under Akvaponisk selskab og under konceptet Plantelaboratoriet

• At initiativgruppen fungerer som tovholdere og ansvarlige for afdelingen • Garanti for systemernes funktionalitet

• Garanti for opsyn og pleje af dyr og planter (ingen døde fisk, ingen slatne planter)

• Promovering af Akvaponisk Selskab

• Formidling af Akvaponik • Åbenhed for interesserede

• Brug af domænet www.plantelaboratoriet.dk

• Æstetiske hensyn

• Evt. Mulighed for Akvaponisk Selskab kan have adresse på Valhalsgade 4

• Udstillingsmuligheder for Det Rullende Væksthus

Laura Troi 07/10-2 Andet møde med Osramhuset og forventningsafstemning til samarbejdet (se bilag; Aftalekontrakt mellem Plantelaboratoriet og Osramhuset) Vi har indgået samarbejdet i Osramhuset med titlen Plantelaboratoriet, dette er en afdeling af Akvaponisk selskab som er vores tætteste samarbejds og sparringspartner. 20. oktober kl. 21:45 · Synes godt om

Laura Troi 09/10 Vi har fået udformet nogle gode arbejdsspørgsmål der forholder sig mere projektnært og ikke beskæftige sig med begreber som empowerment og participatorisk design men er en mere jordnær tilgang. Vi tager udgangspunkt i hvordan vi bedst viderefører og spreder læren om akvaponik og arbejdet herom ud fra gården, til lokalområdet. Det er nogle overskuelige underspørgsmål, vi har kunnet arbejde med hver for sig. Vi holder i dag møde med Jan og bliver meget klare omkring vores fokus. Vi kommer godt i gang med skrivearbejdet, men vi har samtidig meget praktisk arbejde samt ansøgninger til fonde om penge der er nødvendigt lige nu. 20. oktober kl. 21:45 · Synes godt om

Laura Troi 10/10 Vi er i gården og arbejder med nogle af beboerne i haven, mange af de frivillige havefolk inkl. Os selv har ikke haft meget overskud til havearbejdet på det sidste og både de to voksne mænd Abdallah og Hassan, samt nogle af børnene udtrykker deres skuffelse over at der ikke har været mere aktivitet i haven i gården. Hammouti på ca. 9 år spørger ”Uzma og Gina (det boligsociale arbejde, der forlader gården d. 29/10) er forsvundet og nu tænker vi også at du snart er væk, kommer du ikke snart og laver noget eller har du forladt os” Vi møder Uzma, leder af det boligsociale arbejde der har finansieret haven i optaktsforløbet, i gården. Hun siger at hun mener at hun kan finde de 50.000 kr. til et drivhus et sted i budgettet alligevel. 20. oktober kl. 21:51 · Synes godt om ! !

Laura Troi 15/10 Kontakt med fiskeopdræt Vi har fået kontakt med en underviser fra Ringsted Produktionsskole, Opdrætslinjen. De har en omfattende

! 4!

Indlæg 17/10-21/10 produktion og rehabilitering for fisk fra ferskvand. Her kan vi få et hav af græskarper, hvis ikke doneret, så ihvertfald for højst favorabel pris når vi har brug for dem og regnbueørred fra december. Da de er meget interesseret i akvaponik og et foredrag om dette for deres elever. Vi er inviteret til at komme og besøge deres opdræt. 20. oktober kl. 22:08 · Synes godt om

!

Laura Troi 17/10 Et system flyttes. Der er undersøgt hvilket lys vores systemer skal bruge, og besluttet hvilken forhandler og hvor vi skal købe vores LED. Vi tager over i gården og tømmer det ene af systemerne for leca og renser disse. I alt 600 liter leca bliver tømt og renset. Systemet bliver båret fra gården over til Vinterhaven af Thomas, Lasse, Jeppe og Søren. Vi låner en palleløfter af den lokale grønthandler der også bor i gården og løfter med den leca sten samt vores redskaber over i Osramhuset. Så er et system flyttet og et system står stadig i gården. Vi håber på at få flyttet det andet system snarrest, da vores bakterie kultur skal startes snart hvis vi vil nå at have systemerne op at kører for vinteren. Bakterie kulturen skal nemlig opstartes omkring 2 uger før fisk og grønt kan indsættes i systemerne.

20. oktober kl. 22:12 · Synes godt om!

Lasse Carlsen 17/10. da vi flyttede systemerne mødte vi Alaa på valhalsgade udenfor Osramhuset. Han virkede meget interesseret i projektet og fortalte om hans egne erfaringer med akvarier. Vi havde en lang snak om hvordan vi ville sikre henholdsvis mekanisk og biologisk filtrering. 30. oktober kl. 13:52 · Synes godt om

Laura Troi 21/10 Foredrag på Ringsted Produktionshøjskole Vi holder et oplæg om Akvaponik på Ringsted Produktionshøjskole, hvor vi er for at opstarte et samarbejde og tilse deres fiskeopdræt. De har et omfattende opdræt (se bilag; Oplæg på Ringsted Produktionshøjskole, billeder) med både udklækning, stygning af fisk samt krebse og fiske opdræt. Vi starter med at få en rundvisning og introduktion til opdrætslinjen af undervisere Jan og Rasmus. Vi bliver sat ind i recirkuleringen og filtreringen af fisketankene. Her bruger de flere teknikker vi er bekendte med, til at kontrollere vandstanden i fisketankene har de vakuumdræn lig dem vi har i vores plante bede. Deres sedimenterings løsning (frasortering af faste sedimenter, her fiske afføring) er vi også bekendt med. For drengene på opdrætslinjen er det svært at fastholde koncentrationen og vi har prøvet at gøre en forklaring at akvaponik, hvorfor, hvordan og hvor tilgængelig og simple (se bilag; Oplæg på Ringsted Produktionshøjskole, oplæg). Laura og Lasse holder foredraget og Thomas dokumentere forløbet samt observere drengene og hvordan

! 5!

Indlæg 21/10 formidlingen forløber. Drengens niveau er lavere end forventet og vi kommer til at snakke lidt for meget teknik til tider, men de er fokuserede og stille. Det er dog vigtigt for os også at inddrage underviserne, der er meget interesseret i Akvaponik. Rasmus – ”Det er jo fremtiden det her, det må det være” ”Det kunne vi godt tænke os at arbejde videre med” ”Vi kunne helt sikkert være interesseret i noget materiale til undervisning i det” Jan - ”Vi kunne lave et plante bed i en af tankene (red. fisketankene) der køre sammen med resten af systemet”. Eleverne får til trods for forståelsesvanskelighederne spurgt ind til nogle essentiel dele af systemet og det fanger især deres interesse at vi arbejder ”tæt ved mjølnerparken”. De er meget interesserede i et samarbejde og kommer gerne snart og besøger Vinterhaven. Derudover vil de gerne eksperimentere med at producere sandart, da det er en af de dyreste og lækreste ferskvands spisefisk.

Gruppemøde I dag afstemmer vi vores bekymringer til projektet. Vi er alle ret stressede. Vi har fået mange gode kontakter og har allerede mange prominente sparringspartnere men de økonomiske udfordringer trykker og giver et stress niveau da der er mange aktører der tager os seriøst og regner med vores succes.1. Prioritet er derfor at få sendt ansøgninger af

! 6!

Indlæg 24/10 - 27/10 sted til at dække midlerne til driften af Plantelaboraritoriet i Vinterhaven. Der er mange puljer i bydelen til lignende projekter. Det næste skridt er derudover at hurtigst mulig får opstartet bakterie kulturen i den akvaponiske cirkel. 21. oktober kl. 20:29 · Synes godt om !

Thomas Larsen 24/10 Vi vælger denne torsdag at holde vores ugentlige møde nede i Osramhuset, da det er der vi har de mest presserende opgaver. da vi kommer derned møder vi pedelen for osramhuset, kim, vi fortæller ham at det godt kan se ud som om at der har været nogen brugere af huset, hvor det godt kunne se ud som om de havde lidt vanskeligt ved at respektere andres ting, eftersom at vores leca sten fra anlæggene ligger og flyder ud over gulvet, han fortælller os at han også mangler en arbejdslampe som har stået derinde, det gør os selvfølgelig lidt urolige at vi ikke kan have vores ting stående i fred. det er dog ikke noget vi hænger os i for længe og vi går i gang med arbejdet, det viser sig dog hurtigt at der er intern splid i gruppen om hvor stort omfang projektet skal have, vi har i alt to systemer til rådighed, men vi mangler en del komponenter hvis vi skal gøre dem funktionsdygtige til indendørs brug, såsom lys. på den ene side bliver der argumenteret for at vi kun med nød og næppe kan få et system op og køre uden eksterne resourcer og vi bliver nødt til at satse på det sikre. mens der på den anden side bliver argumenteret for at det vil være bedst med to systemer så man kan lave komparative analyser, og det vil også gøre det nemmere at tiltrække interessanter når man kan se hvad der mangler for at sætte en produktion i værk. ved demokratisk afstemning blev vi dog enige om at vi kun satser på at få et system op at køre, og det andet er blevet sat på standby medmindre vi får en ansøgning igennem. økonomien er derfor en fortsat hovedpine, som på ganske effektiv vis har sendt grus i maskineriet. vi får dog også klaret en masse små praktiske ting i løbet af dagen og vi forlader vinterhaven med et næsten funktionsdygtigt anlæg.

29. oktober kl. 12:39 · Synes godt om

Lasse Carlsen 27/10 Igår var jeg nede i Vinterhaven, for at sætte oplsag op. Allerede da jeg satte plakaterne op i vinduerne var der folk der spurgte til hvornår, hvordan og hvorledes. Jeg mødte også flere folk fra AAb58, som havde været til teater i Osramhuset. Jeg snakkede med Lailas dreng Anas, og vidste ham at vi havde flytte de akvaponiske anlæg. Først blev han forvirret over at vi havde flyttet systemet, men lovede så at han nok skulle komme og få det til at fungere i vinterhaven, efter han havde forstået at vi ikke ville kunne bruge systmerne i gården, uden et drivhus. Senere (ved halv ni tiden) vendte jeg tilbage og tilkoblede rør og fittings i systemerne og gik og målte vores bede op, og prøvede at få et overblik over hvad der mangler før vi kan få vand i systemet. Jeg hvade ikke været der længe før et ungt par (26-28-årige) kom forbi og spurgte til hvad jeg lavede. jeg henviste dem først til at kigge på oplsaget, hvorefter de spurgte om de kunne komme ind. De synes at det virkede som et spændende initiativ, og sagde med det samme at de ville komme igen og drikke the

! 7!

Indlæg 28/10-1 – 2/11 og betragte systemerne. Jeg henviste dem ikke til vores facebook side, da vi endnu ikke internt er blevet enige om hvorvidt den er færdig.

Lasse Carlsen 28/10 -1 Jeg gik ned i vinterhaven og mødte Kim. Han viste mig at han havde gang i at lave en kompost bag Osramhuset. Kim fortalte at han tidligere har arbejdet med landbrug og gartneri, har gået til en lang række grønne kurser. Han havde læst vores opslag og fandt dem spændende. Han har lyst til at deltage og glæder sig til at se projektet udvikle sig. Han havde tid til at sætte sig ind i systemets mekanik, og var hurtig til at sige at han ville tage silikone med, dagen efter, så vi kan få tætnet rørsætningen. 30. oktober kl. 13:49 · Synes godt om!

Laura Troi 28/10 -2 Sendt fra Erik Svendsen Akvaponisk Selskab "Der er kommet tre henvendelser fra forskellige grupper inden for bæredygtigt design på AAU i København om aquaponics.... de virker alle begejstrede og vil gerne mødes og snakke etc. Tænker, at det også kunne være interessant at sende dem ud til Osramhuset når tid er. " 7. november kl. 11:46 · Synes godt om

Laura Troi 31/10 Der arbejdes i Vinterhaven idag. Kim fra Osramhuset hjælper til og har fundet nogle ting frem vi kan bruge. Han er en stor hjælp og vil gerne deltage i vores workshops. Anne fra kontoret vil skabe kontakt til folkskoler i området. Hun vil invitere folkskoler til at bruge vores opstilling som en del af biologiundervisningen, til formidling af naturens simpleste pricipper. Derudover møder vi lederen af Osramhuset, han siger han hører godt om projektet fra Kim og at det lyder spændende.

Kim bygger med os. 4. november kl. 12:55 · Synes godt om

Laura Troi 31/10 De der arbejder med akvaponik fra Ottilias Have (et stort finansieret fælleshave projekt i Carlsbergbyen) henvender sig med interesse i at deltage i Plantelaboratoriet. De ønsker at prototype nogle af deres systemer og designs sammen med os i Vinterhaven. De vil med budgettet fra Ottilias have finansiere de ting de vil lave i Vinterhaven der derudover vil kommer de to opstillede wing designs til gavn. 2/11 Lasse arbejder i plantelaboratoriet med to kammerater, de tester nogle forskellige opsætninger af systemet og tester at vores vakuum dræn virker som de skal. 7. november kl. 11:48 · Synes godt om !!!

! 8!

Indlæg 6/11 – 7/11

Lasse Carlsen 6/11 Jeg tog forbi Osramhuset, for at tjekke at drænene virkede. Jeg oplevede at systmets vinger ikke kunne holde vægten. Vingernes yderste sider blev trykket ned så kanterne var under drænene. To af de opsatte wires gav efter den høje vægt og samlingerne sprang. Jeg skyndte mig at klodse bedene op med nogle staplede stole. Så kom Kim forbi og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Der gik ikke længe før han havde fundet nogle lægter frem og skåret dem til, så de kunne afstive den yderste del af vingerne og fik systemet i vatter. Vi konkluderede at det ville være svært at lave en bærende konstruktion, hvor vingerne 'svæver'. Måske skulle man bygge nogle bærende trærammer til systemet.

Thomas Larsen 7/11 I dag har vi været i osramshuset, vi har fået ordnet forskellige småting omkring systemet bla. har kim hjulpet os ved at komme med at par bukke som vi kan sætte "vingerne" på, det er en langt flottere løsning end den vi havde i forvejen. derudover har vi fyldt bedene med leca, det resulterede i at vandet blev møgbeskidt i og vi står nu overfor en stor udfordring med at få vandet renset igen, men det er en god test, da det er noget vi alligevel skal finde en løsning på når fiskene kommer og "sviner" vandet. Vi har tilsat Ammonium, for at startet baktierie cyklen i systemet. Vi fik også taget vores første prøver af vandet, ph-værdien er langt højere end hvad den skal være, men det var også forventet, vi regner dog med at den naturligt falder over de næste par uger. der blev også sat en masses frø til spiring og projektet begynder efterhånden at tage form, hvilket man også kan mærke på stress niveauet i gruppen.

Kemikalier doneret af RUC laboratoriet, salatfrø, måleudstyr og håndbøger

Her startes bakteriekulturer ved at tilsætning af ammoniak De første frø spires 7. november kl. 21:20 · Redigeret · Synes godt om

! 9!

Indlæg 11/11 – 13/11

Laura Troi 11/11 Jeg tog forbi Plantelaboratoriet fordi Alaa ville komme på besøg og for at tage målinger på vores systemer, som ses på billederne fra idag var næsten alle kontrationerne steget, efter ammoniak havde cirkuleret i systemerne. Derudover fungerede vandcyklen optimalt med et godt flow. Skidetet fra vandet (efter det var kommet i kontakt med lecastenene) var bundfaldet så alt vandet var klart. Jeg var der i lidt over en time og snakkede med nogle forbipasserende, men mange der lægger vejen forbi Valhalvej har gerne et ærinde inde i Osramhuset eller ikke meget tid til at stoppe op. Alaa kom heller ikke, selvom jeg ventede længe, det var ærgeligt.

Oversigt over målinger PH måling 13. november kl. 13:07 ·

Lasse Carlsen 13/11 Jan fra nørrebro lokaludvalg har ringet og fortalt at vi er sendt videre fra sekretariat. Vi kan forvente at få optil 73 % af de ansøgte 10.000 kr, og vi er blevet anbefalet at søge penge igen i 2014, hovedsagligt til afholdelse af aktiviteter. 13. november kl. 15:06 · Synes godt om

Lasse Carlsen 13/11 Jeg stødte ind i Anne fra kontoret. Vi snakkede om mulighederne for at lave et undervisningstilbud til Rådmansgade skole i Vinterhaven. Anne arbejder blandt andet med en række af skolerne på Nørrebro, som foundraiser og projektstarter på forløb for skoleelver og er i den forbindelse ved at lave en byttehandel med Rådmandsgade skole. I dette tilbud havde hun allerede indskrevet Plantelaboratoriet, som en del af Osramhusets udbud, og havde forslået at man kunne komme forbi Vinterhaven i forbindelse med undervisningssituationer. Anne spurgte mig hvorvidt vi var interesserede i den slags og om det ville koste noget for skolerne. Jeg fortalte at vi var meget åbne for at få skoler ind, specielt i undervisningssituationer og at jeg vidste at Erik allerede arbejder med konceptet "Det rullende væksthus", som bliver et tilbud til skoler om at kunne købe et visit for en lille sum penge. Jeg forslog til gengæld at vi kunne modtage Rådmansgadeskole pro bono, for at få dokumenteret at vi har erfaring med skoler og undervisningssituationer, og så senere ville kunne udbyde som en pakke man ville kunne købe. Hun sagde at hun ville notere at udbuddet evt. kunne blive et betalt forløb. Refleksion: måske kan skolebesøg og undervisningsforløb være med til at kunne betale vores driftsudgifter (el) for 8 minutter siden · Synes godt om !

! 10!

Indlæg 14/11 – 15/11 -2

Thomas Larsen 14/11 var vi i vinterhaven får at lave målinger af vandet, nitrit og nitrat er fortsat stigende, så det er et tegn på at bakterie kulturen har en sund udvikling, ph værdien lå fortsat på de 8. imens at vi var der nede, kom der en forbi ved navn Hussein, som arbejdede over på den anden side af vejen, hvor der er lektie cafe og forskellige andre aktiviteter for områdets unge . vi snakkede hurtigt med ham og præsenterede vores anlæg og han syntes det lød spændende og vi lavede en aftale med ham om at få nogen af de unge fra lektiecafeen over, så de kan lære lidt om akvaponik. derudover mødtes vi hurtigt med Bryne ovre fra gården som har en masse gro udstyr vi kan låne, vi kiggede hurtigt rundt i hans kælder for at se om der var noget vi kunne bruge, men fandt indtil videre kun en forlængerledning, det var dog også rimelig rodet og svært at få et overblik over hvad der var, og vi havde desuden også ret travlt da vi skulle mødes med Alaa, som dog desværre ikke mødte op..... for anden gang

Hussein, Pædagog fra RCYN kom forbi Bryne fra Biosfære58 kom på visit

Lasse Carlsen 15/11-1 Vores dræn virker ikke optimalt. Vi har valgt at lave vores dræn af gennemsigtige plastikflasker, inspireret af en video plantelaboratoriet på bryggen har lavet, som demonstrerer siphon bell. Vi udskiftede vores gamle bells, lavet af gråt kloakeringsrør, med gennemsigtige flasker, fordi vi i biosfære58 har oplevet manglende forståelse for hvordan det fungerede. Dog har de vandflasker vi har valgt at bruge ikke kunne holde til trykket, og efter en uges cirkulation er systemet begyndt at have et konstant flow, istedet for det pulserende flod og dræn. Det bekymrer mig, da jeg tænker at det vil gå usover udviklingen af vores bakterier, hvis ikke de bliver tilført tilstrækkeligt med ilt. Konklusionen må være at vi prøver med nogle mere robuste flasker, eller går tilbage til kloakeringsrør. for 19 minutter siden via mobil · Synes godt om

Laura Troi 15/11-2 Thomas, en lokal og bruger af Osramhuset, kommer forbi og er der ca. en time: Thomas er interesseret fordi han og hans kæreste tænker på at rykke ud af byen og blive mere selvforsynende, han vi rigtig gerne være med i arbejdet i Plantelaboratoriet og kan desværre ikke om torsdagen hvor vi har fast arbejdsdag. Han har tit ønsket mere grønt i byen og synes det er en spændende teknologi. Han er lige blevet arbejdsløs og er glad for at have noget fritid, så han vil gerne være med. Han tager billeder af anlæggene og sprøger meget ind til hvordan de fungere og hvorledes, vi viser ham illustationer af den akvaponiske cykel og forklarer. Han kommer selv med ideer til hvordan man kan optimere systemet. Eks. Hvis vi skal have krebs gående så skal de nødvendigvis også fodres med proteiner, der forslår han at man kan bruge uspiselige rester fra filleterede fisk.

! 11!

Indlæg 15/11 - 2 Thomas: ”I lyder jo rimelig meget som eksperter, eller jeg forstår jo sådan lige akkurat basics så det er godt hvis jeg lige kan blive lidt mere sat lidt mere ind i det (red. til næste workshop)” Derudover har han en ven han forstår han kan tage med, vennen er ingenør og har brugt LED og udviklet LED lys. Måske han har nogle kontakter og ideer og kan få nogle lys til indkøbspris. Det vil han gerne finde ud af. Erik fra Akvaponisk Selskab: Samtidigt har vi Erik fra Akvaponisk selskab på besøg, han er der ca. 1 ½ time. Følgende citater er noteret direkte fra vores samtale af en observerende part. Da vi foreslår Erik at interviewe ham og optage hvad vi snakkede om begynder han at snakke om at han snart skal ud ad døren. Men da vi bare snakker videre om løst og fast bliver han alligevel hængende lidt endnu. Dette kan ikke klasssifiseres som et semi struktureret interview men et –højst- ustruktureret interview. Det har været en eksplorativ samtale hvor vi har spurgt Erik ind til en masse ting, og ladet ham snakke ud, indtil han har været tømt for tale. Erik: ”Det her var jo også noget hippierne lavede i San Francissico men det er ikke ført til så meget nu. Nu mødes vi jo på internettet og har meget nemmer adgang til materialer og sådan, men at mødes i virkelighed kan være enormt svær og enormt teknisk. Der er nogle andre præmisser i dag. ” ”Det at nogle som Thomas der kommer ind af døren og åbner op for egen projekter i projektet og på den måde tager ejerskab for det. ” ”Vi har også den gamle plantelaboratoriet model og det fungerede godt men vi vil gerne have det skal fungere endnu bedre her. ” ”Vi har en masse matrialer til rådighed her og jeg tænker at holde fokus her og få lavet nogle artikler og fokus og såskal der nok komme nogle mennesker.” ”Pis kommer i en kemisk forbindelse med vand hvor der bliver dannet noget fosfat. ” ”Jeg tror også der er mange der ikke forstår det før de ser det. (red. teknoglogien)” ”Det er jo super fedt at få nogle andre sat i gang med at skrive om det. For nogle gange er det jo svært når man har fingerne ned i det at få det beskrevet objektivt” ”Sørg for at få skrevet en fed rapport for det her står der jo, det kan i gå i gang med efter nytår, hvor det så er vigtigt at i skal få skabt den her borgerinddragele og ejerskab i det.” ”Tag nogle gode billeder af det der er her og så se om man ikke kan få nogle lamper ud til test. I stedet for at i skal til at få sat en pris på. Hvis det bliver præsenteret fedt så kan i sikkert godt få noget fedt ud af det. ” ”Jeg har nogle små pærer i kan låne det er bare sådan nogle growbulbs lights. Jeg har haft 4 kørende på et bed. ” ”Men kan i ikke sende mig noget workshop plan omkring hvordan og hvorledes. ” ”Det forskning der ligger, fra år tilbage er jo kun noget om teknikken. Men det her, det er jo ikke rigtig noget der er blevet beskrevet, det vi laver nu her. Der er jo mange forskellige emner og interesser der bliver repræsenteret her; growing power, indragelse og en tværfaglighed i en helt anden klasse. ” ”Det er super godt det her, det er rigtig fedt det vi har gang i her”

Erik inspicere systemerne Thomas og Laura Cafestemning i Plantelaboratoriet

! 12!

Indlæg 19/11-1 – 21/11

Laura Troi 19/11-1 En gruppe fra Journalisthøjskolens Medietilrettelægger linje har kontaktet mig ang. en opgave de har hvor de skal have en case hvor 'somebody is doing something for a reason' " med tilhørende fakta speak. Det er kort varsel men de vil gerne komme og filme i Vinterhaven imorgen. 19. november kl. 11:23 · Synes godt om

Lasse Carlsen 19/11-2 Jeg ringede til Rasmus fra ringsted prod.skole og fortalte at vi ville være klar til at modtage fisk i den følgende uge. Rasmus fortalte at vi kunne få samtlige af skolens 50 signal krebs, af skolens krebseentusiast Jan. VI aftalte også at prøve at finde ud af hvorvidt vi ville kunne købe et parti af det fiskefodder karperne er vandt til igennem skolen. 21. november kl. 11:39 · Synes godt om

Laura Troi 20/11 Idag fik vi besøg af et hold fra TV og Medie tilrettelægning, Medie og Journalisthøjskolen. De havde til opgave at lave en kort film. Filmen vil handle om mig og min motivation i plantelaboratoriet, tror jeg. De havde svært ved at bestemme fokus da der er så mange dimensioner af vores projekt at tage fat i. De havde prøvet at finde mere viden om akvaponik, men kunne ikke finde noget på nette, de vidste nemlig ikke at det hed Aquaponic da vi ikke reklamere med dette ord. Interessant notits. De har været hele dagen og filmet. Den ene af dem vil gerne fortsætte med at hjælpe vores arbejde i PlanteLaboratoriet og lave en lidt længere film om os og installationen i juleferien. De var meget begejstrede over projektet og det var spændende at have Presse på besøg. Imens jeg viste rundt og blev interviewet, lavede Lasse et smuk lille demonstrationsanlæg. Det fungere virkelig godt til at formidle Akvaponik.!

Ann-Sofie og Nibe optager I PlanteLaboratoriet. Lasse står ved de nye demonstrations anlæg. !

Lasse Carlsen 21/11!Idag aftalte jeg med vores lokale fiskeforhandler, Fisk og Vildt, at jeg gratis vil kunne komme og hente afskæringer, fiskehoveder mm. i deres åbningstid. fiskeaffaldet vil fungerer som fodder til systemets signalkrebs. Jeg ringer til Rasmus Skaaning, Ringsted Produktiosskole og fortæller at vores vandkvaliteter er iorden og at vi er ved at være klar til at modtage fisk. Thomas og jeg har lavet en beregning på at der maximalt kan være 12 Kg fisk i en IBC-tank med 700 liter vand. Jeg bestiller 14 kg + en stor karpe, saom vi kan have som attraktion og snarligt lave et nyt nordisk tv-køkkengimmick med for at få spejlkarpen på det danske menukort. Jeg spørger Rasmus, hvor skolen køber fiskefodder og Rasmus fortæller at fiskene er vandt til ferksvandsørredfodder 4,5 mm fra producenten Aqua Aller. 21. november kl. 16:40 · Synes godt om

! 13!

Indlæg 22/11 – 24/11

Lasse Carlsen 22/11 For at få fat i kompostorm til vores aquaponics setup kontakter jeg Jann Kuuisaari, Københavns førende kompost-entusiast. Jeg har fået et fif af kompostgruppen om at han kan skaffe kompostorm. Han har gjort det samme for dem, og givet dem en rundtur i et par af de gårde han passer kompost i. Jann er ansat igennem lauget, De Grønne Gårdmænd, et initiativ startet i samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro i sin tid for at øge genanvendelse af organisk affald i lokalområdet. Lauget fungerer således at tre lønnede medarbejdere holder opsyn med omkring 50 komposterende gårdområder, hvor de holder gang i komposten og laver havearbejde. Jeg har før mødt Jann på FoodFair i Bellacenteret, hvor vi stod i hver vores stand. Han for UrbanPlanten, Urbanplanens fælleshave og jeg for Akvaponisk Selskab. Jeg kontakter Jann og han bekræfter at jeg kan få nogle kompostorm af ham, hvis jeg møder op i en af hans gårde i løbet af hans arbejdsdag. Jeg tager ud en gård på Rantzausgade og møder manden. Han viser mig rundt i gården og fortæller om praktiske problemer med affaldssortering. Vi går rundt i en række af gårde og tilser komposter og snakker om muligheder og forhindringer for bottom-up tilgang til miljøproblematikker. Jeg bliver introduceret til både ormekompostering og varmekompostering, og til en anaerobe japansk metode, som jeg ikke længere kan huske hvad hedder. Jann fortæller at det er svært at holde disse 'levende maskiner' igang, hvis der ikke er en eller to ildsjæle i hver gård, som aktivt går ind i arbejdet med vedligeholdelse af komposten og om de mange problemer der med folk uden den fornødne viden, som kan komme i vejen for driften af projekterne, ved at gøre ting i god hensigt, som virker modsat. Hans praktiske erfaringer minder mig meget om mine erfaringer for opstillingen af de akvaponiske anlæg i AAB 58. Jeg inviterer Jann til at have muligheden for at lave en varmekompost i Vinterhaven. Varmen i en varmekompost er egentligt et biprodukt, men i vinterhavne, ville man kunne udnytte varmen og overføre den til det akvaponiske anlæg og sparre på energiafgiften. Her ville Jann også kunne have muligheden for at eksperimentere med løsninger, hvor andre ikke ville kunne komme i vejen for hans eksperimentere, men stadig holde det åbent for offentligheden, og sprede den viden der kunne skabes igennem Plantelaboratoriets hjemmeside. Endeligt når vi til Miljøpunkt Nørrebro og Økologisk Råds fælles kompostordning. Her er Jann sikker på at vi kan få en masse orm. Og ganske rigtigt. Her er komposten virkeligt velpasset og her er en masse orm, som jeg får op i min spand. Før vi runder turen af, tager Jann mig op og introducerer mig på Miljøpunkt Nørrebro, hvor jeg snakker med centerlederen Erik Jørgensen. Jeg når ikke at forklare meget om hvad jeg skal bruge ormene til og om hvad aquaponics er for en størrelse før Uffe, fra kontoret kommer hen og bliver en del af samtalen. Erik tilbyder kontorplads og computer i kontormiljøet på Miljøpunkt Nørrebro og jeg lover at invitere dem forbi en tur på Plantelaboratoriet pr mail.

Laura Troi 23/11 Fredag aften tager Lasse et smut forbi Vinterhaven, for at finde ud af at det rullende væksthus, Eriks cykle er blevet stjålet, værdi 35.000 i materialer og 1 års arbejde. Døren til Plantelaboratoriet er brudt op og nogle har tydeligvis stilet borde og stole frem og siddet og hygget sig herinde. De akvaponiske systemer, det store system og demonstrationsanlægget, er ikke blevet vandaliseret tværtimod har tyveknægtene fodret fiskene. Alt vores værktøj og varmeblæsere er stillet frem, parate til at blive taget med. Men så har tyveknægtene formentligt opdaget at cyklen ikke har været låst ordentligt og snuppet den i stedet. Lasse kontakter Q8 tanken overfor Plantelaboratoriet, en medarbejder viser sekvenser fra overvågningskameraet hvor 4 unge drenge, trækker vores cykle ud, sidder i drivhuset, cykler den og en sidste skubber bag på. De har det tydeligvis sjovt og køre hele vejen rundt om Q8, ignorant overfor kameraovervågningen, de sjæler cyklen kl 22 om aftenen. !Aften igennem leder Lasse i nærområdet, cyklen er tung, hård at kører på og opmærksomhedsvækkende så vi forventer ikke at de er kommet langt med den. Han finder den ikke. Osramhuset dækker ikke tyveri og kan ikke kontaktes i weekender. Vi er meget bekymrede for et tillidsbrud med Erik vores tætteste samarbejdspartner. for 2 timer siden · Synes godt om

Laura Troi 24/11 Lørdag morgen tager Lasse og jeg ud og cykle i området omkring Osramhuset og kigger efter den meget karakteristisk ladcykel. Vi tror ikke den er kommet langt. Kl 17 om aften gør vi vores sidste stop rundt i kvarteret i gårdene omkring Aldersrogade. Her møder vi 2 drenge på ca. 10 og 11 år, da de råber os an i en gård. Vi stopper dem og Lasse genkender !

Jann!med!en!skefuld!kompost!(og!orme)!

! 14!

Indlæg 26/11 – 27/11 den ene af drengene fra gadebilledet som en af områdets største rødder der tit ses i kontakt med de forkerte mennesker. Derfor vælger Lasse at spørger ham om han har set cyklen. Den lille dreng bekræftiger at han kender til cyklen, vi er desperate og siger der er en findeløn på 1000 kr på cyklen og giver vores telefon numre. 20 min efter mødet ringer Lasses telefon og han har tyveknægten i røret, han vil have 3000 for cykelen, men Lasse holder på de 1000 som max og beder ham om at komme tilbage med vores cykle. Tre sendebude fra Aldersro bliver sendt os i møde ved Osramhuset, for at forhandle. Vi er åbne og snakker med drengene der siger de ikke har været indblandet. Vi viser dem rundt i Plantelaboratoriet, de synes det er spændende. Vi får dem overtalt til at hente cyklen og imens cykler jeg mod en hæveautomat for at hæve de 1000 kr. Lasse og jeg har ikke lyst til at give dem 1000 kr. Pengene var ment som en findeløn og ikke ment direkte til tyven. Desuden kunne de drenge der stå ved os nu, ligeså godt være nogle af tyveknægtene. Jeg har kun 100 kr på mit kort og hæver dem. Jeg cykler tilbage til Osramhuset, hvor Lasse stå med nu 6-7 drenge i 16 års alderen og en af dem siddende på vores cykel. Jeg fortæller jeg har et problem og kun har kunne finde 100 kr. Alle drengene snakker i munden på hinanden og til sidst får jeg råbt dem op og sagt kun en kan snakke ad gangen. Det ser ud til pengeafpresning ikke er en vant sag for drengene og vi vil ikke kvaje os og bare give dem pengene. Jeg gå til side med ”lederne” af drengen og imens går Lasse over til ham der sidder på cyklen og tager fat i cyklen. Jeg aftaler med Mohammed at de får 100 nu, 900 i morgen og at vi får cyklen. Vi skilles og Lasse og jeg kører cyklen i sikkerhed. Vi er i dilemma, vi har ikke lyst til at give drengene 1000 kr og give dem gode ideer om hvordan man tjener lette penge. Samtidig har vi ikke lyst til at involvere politiet i sagen, for så bliver drengene først gale og vil nemt kunne bryde ind igen og ødelægge hele Plantelaboratoriet. Vi vil gerne være på god fod med drengene. Vi har utydelige billeder fra overvågningskameraet vi kan bruge imod dem. Til vores held møder vi Hussein den aften. Hussein er pædagog på den lokale lektiecafeen, selv gammel bølle og integreret i det etniske miljø i området. Vi har haft ham på besøg i Plantelaboratoriet. Hussein ved med det samme hvem drengene er og ringer til dem og siger de skal lade os være og der ikke bliver nogle penge at se overhovedet. Vi får hans nummer. Han vil forklare dem hvor heldige de er at vi ikke melder dem og siger det var rigtigt ikke at involvere politiet i første omgang. for 2 timer siden · Synes godt om!

Laura Troi 26/11 Der bygges og ryddes op i PL, vi møder Hussien og to af drengene fra weekendens drama på ressourcecenteret på den anden side af gade. Drengene er hurtige til at hive fat i os og sige mange gange undskyld for sidst og Hussein sikre sig af de ikke har henvendt sig siden sidst. I løbet at hele aftenen hvor der arbejdes kommer drengene forbi PL en af gangene og siger undskyld og spørger til hvornår der kommer fisk. Aftenen sluttet med at drengene og Lasse hænger ud sammen i PL og drengene lover at de vil passe på stedet og sørger for der ikke er nogle der rører vores ting. for 40 minutter siden · Synes godt om

Lasse Carlsen 27/11 Laura og jeg bruger hele dagen på at gøre klar i til at modtage fisk. Vi starter dagen med at holde møde med Niels fra Osramhuset om weekendens indbrud, og finder ud af at Osramhuset også har fået problemer med indtrængende der gør det surt forkulturhusets gæster. Vi snakker om hvordan vi kan sikre at lignende ting sker igen. Vi bliver enige om at et skilt på døren der siger overvågning og alarm, nok skal hjælpe på det + en forstærkning af låsen. Vi kører i Neonfisken og får en snak med konsulenten Jens, som vi før har haft kontakt med ifb. med opsætningen af aquaponics. Vi snakker om måder at varme akvarier, typer af fodder til koldt vand, ph-sænkning mm. Vi køber ph-sænker, en mere præcis PH-måler, ammonium test og en lille sæk kvalitets energifodder. Så kører vi til Ottilias have for at hente Eriks LED-lamper, og infographics. Vi vender tilbage med tingene. Laura tager hjem for at skrive og jeg mødes med Alaa i Plantelaboratoriet. Han har taget måleudstyr med og vi tester vand. Vandet har de rigtige kvaliteter og Alaa mener at systemet ser godt ud, og at vandet bliver iltet tilstrækkeligt. Et par af rødderne fra ressourcecenteret kommer over og viser interesse og !siger undskyld, Alaa pointerer for dem at det ikke er iorden at der er kommet ridser i cyklens drivhus. Alaa tager hjem igen, og der kommer flere rødder til. De hygger sig mens jeg går og justere PH-kvaliteten i anlægget. De fortæller at de har vores

Alaa!og!et!par!af!tyveknægtene.!

! 15!

Indlæg 28/11-1 – 28/11-3 ryg og nok skal holde øje med stedet, og at de vil hjælp hvis der er noget. Jeg spørger om de vil hjælpe mig emd at hente det andet akvaponiske anlæg som stadig står ende i AAB 58. Det har de dog ikke lyst til da de er uvenner med folkene i gården. Pludselig mindes jeg at vi har haft problmer med disse drenge da vi lavede Biosfære58, og at de der smadrede et af vores akvarier. Da de ikke kan hjælpe beder jeg dem om at smutte og går så ned og mødes med min kammerat Max. Vi buksere det andet akvaponiske anlæg på en vogn jeg tidligere på dagen har lånt af gårdens pedeller, og flytter det op i Plantelaboratoriet. For 19 minutter siden · Redigeret · Synes godt om!

Thomas Larsen 28/11-1 i dag fik vi endelig fisk og krebs i systemet, de blev leveret af ringsted produktions højskole omkring 10:30 og det var et øjeblik vi alle havde set frem til og der blev da også brugt en anseelig mængde tid på at kigge ned i de nu beboede plast beholdere. det var virkelig en dag hvor de sidste brikker faldt på plads, da vi også fik vores lamper, de blev dog ikke sat op, da vi først skulle finde på en god og holdbar løsning. indenfor i osramhuset blev der holdt personale møde med lederen fra 2200kultur og de kom ud og betragtede vores systemer bagefter, de virkede virkelig entusiastiske og åbnede op for muligheden for en evt. udvidelse lige udenfor vinterhaven i deres containere. vi havde også besøg af cecilie som var med på projektet i 2. semester, hun kom for at kigge på det hele, hende og laura var henne i gården for at hente pvc rør som de kunne skære ud, så krebsene havde nogen steder at gemme sig. der henne mødte de osama som havde været meget aktiv i biosfære#58 og han kom med over for at kigge på systemerne, han syntes det var vældig spændende og han brugte på den gode side af en time på at betragte fiskene. 29. november kl. 12:12 · Synes godt om

Laura Troi 28/11-2 Ceeilie der tidligere har arbejdet med akvaponik på sit studie kom forbi og brugte eftermiddagen i Plantelaboratoriet. Jeg satte hende ind i at tage alle de kemiske prøver på systemet og indfører dem i logbogen. Det vil hun gerne stå for en anden gang. 29. november kl. 12:20 · Synes godt om

Lasse Carlsen 28/11-3 Jeg sover uroligt, da jeg er spændt på dagens fisketransport, og gruer for at vi har bestilt for mange fisk. Jeg har bukseret endnu et system op i Laboratoriet, og har egenligt plads til de 40 kilo fisk og 50 krebs, men kun med nød og næppe. og har kun startet bakteriekultur op i et af anlæggene. Jeg står tidligt op og kontakter Rasmus og siger at vi vil nøjes med 10,5 kg fisk + den store og krebsene. Så tager jeg over i vinterhaven, kobler det nyankomne system fra hinanden, tilkobler fisketanken til det kørende system og fylder vand på den nye tank. Laura kommer og vi laver stellene fra de frakoblede vinger om til reoler og rydder nydeligt op, for at gøre et godt indtryk til når produktionskolen kommer. Kim kommer og hjælper til og fejer og hjælper Laura med at hænge Eriks planche op, så eleverne har noget at kigge på. Vi venter alle tre i spænding, Thomas ankommer. Vi rydder de sidste ting, så kommer fisketransporten endeligt rullende. Først siger vi hej og viser produktionsskolen rundt i Osrtamhuset, forklare kort om vores projekt til dem der ikke var med til vores oplæg på skolen. Så hjælpes vi adf om at få fiskene og krebsene fordelt i anlæggene. Alaa komme forbi med en kammerat og ser til hvordan man transportere så mange fisk på en gang. Der er stor begejstring. vi tilser fiskene er okay. Jeg snakker med Jan og Rasmus, lærene fra produktionskolen, om hvordan dyrene plejer at have det og aftaler at vi kan købe fisk igennem dem fra aqua aller næste gang e køber ind, og så dele fragten fra Jylland. Rasmus og jeg snakker om mulighederne for at lave aquaponics på produktionskolen. Rasmus er meget interesseret i at komme igen og se vores anlæg når der er også er planter og det hele kører og evetnuelt deltage i en workshop med eleverne. Jeg foreslår at jeg kan lave ham et budget og produktionsestimat på at lave en polytunnel, tilkoble den til deres opdræt og fusionere skolens Naturpleje opdræt, Grønt og Køkken og Medielinie om at lave aquaponics. Rasmus siger at der er gode muligheder for det hvis der bare er nogen der kan komme med den fornødne viden og budget og at skolen har midler til at udvide, så længe det kan give en finansiel gevinst. som det ser ud nu har Naturplejens opdræt på skolen meget good will, da de er den primære intægt på skolen og omsætter omkring 100.000 i fisk om året. Vi fejre at vi har fået fisk og Cecilie kommer forbi. VItager prøver og er begejstrede. Jeg invitere Niels ind og se fiskene i hans rygepause. Han synes det er fedt og siger at han vil hive dem han holder møde med ud og se det når de er færdige. Lidt senere kommer der en flok kontormennesker ind og inspicere. Imellem dem er chefen for Osramhuset og resten af 2200 kultur. Han er meget interesseret og spørger hvordan det hele fungerer. Han siger at han synes det er fedt og at vi måske kan brede os ud i containerne bag ved osramhuset og udbygge. Han siger at 'der ikke er langt fra tanke til handling', men at vi må komme med de gode forslag. han fortæller også at han er interesseret i at have noget ligende oven på taget af Nørrebro hallen og at det godt kunne gå i tråd med ting som allerede er på tegnebrættet. Han forslår også at vi starter et samarbejde med nørrebos Økologiske Produktionsskole, evt. omkring driften af steder, i såfald at vi starter mere op. I

! 16!

Indlæg 29/11 – 1/12 Senere er der allerede folk der kommer dumpende forbi og kigger til fisk. Det er tydeligvis meget nemmere at komme indenfor dørtærsklen nu hvor der er fisk.!

Lasse med Krebs De to unervisere Jan og Rasmus 2. december kl. 13:04 · Synes godt om

Lasse Carlsen 29/11 Jeg tager ned i vinterhaven for at montere lys. Jeg erfarere at vi ikke har gennemtænkt tilkoblingen af den nye fisketank. Den ene tank er drænet fuldstændigt for vand, som er løbet udover kanten på det andet kar over natten. Heldigvis er der ingen døde fisk eller krebs. Jeg beslutter at lave et overløb fra den ene tank til den anden for at forebygge lignende tilfælde. Jeg ser først om Kim har nogle gennemføringer, så jeg kan lave det med det samme. Det har han ikke. Så kontakter jeg Erik for at hører om han kender nogen steder i København som sælger disse (bulkhead fttings). Han henviser mig til Klovnfisken på frederiksberg. Efter lidt ringen rundt til andre akvariehandlere og til nordhavn skibsforretning finder jeg ud af at Klovnfisken er det eneste sted hvor dette haves. Jeg tager derned og møder Niels og får sparring om hvordan problemet kan løses. Han kender til aquaponics igennem en del af Erik og Akvaponisk Selskabs netværk. !Jeg!tager!tilbage!fixer!overløbet,!sætter!lamper!op.!2.!december!kl.!14:23!>!Synes!godt!om!

!Laura%Troi!30/11%%Vi!er!til!møde!med!vore!vejleder!Jan!Andersen!i!TekSam!bygningen.!Her!møder!vi!Rikke!Lybæk,!Lektor!på!Teksam!og!vejleder!for!

Biosfære!58!projektet.!Vi!har!tidligere!mødtes!med!Rikke!efter!afslutningen!på!Biosfære58!(afslutningen!for!projektrapporten!ikke!for!

projektet)!hvor!Rikke!spurgte!om!vi!ville!have!mulighed!for!at!holde!et!kort!foredrag!og!rundvisning!i!vores!Projekt!for!et!

kandidathold,!hun!skal!undervise!i!foråret!14.!Da!vi!møder!hende!idag,!spørger!hun!til!hvorledes!projektet!ser!ud!og!vi!fortæller!hende!

om!Plantelaboratoriet.!Vi!aftaler!at!holde!et!møde!om!eksklusionen!i!14!og!bekræftiger!at!vi!stadig!er!oplagte!for!at!vise!hendes!hold!

rundt.!

for!få!sekunder!siden!>!Synes!godt!om!

!!

Thomas Larsen 1/12 - Åbningsarrangement til Julebazar i Osramhuset!Arrangementet som er en tilbagevendende begivenhed i osramhuset løb af stablen 1. søndag i advent. og startede kl. 12, de første par timer var der ikke så travlt igen, men der var dog et nogenlunde konstant flow af gæster, det var dog ikke brug for at vi allesammen stod og forklarede om systemerne og vi kunne på skift lige kigge os omkring og se hvad der skete indenfor, samt lige finpudse det sidste formidlingsmateriale. formidlings materialet bestod af et stort skilt med en gennemgang af akvaponisk historie, som vi har lånt af erik, og så info-sheets af de dyr der lever i systemerne, det fungerede rigtig godt, mange af gæsterne kom ind og begyndte at læse for bagefter så at stille uddybende spørgsmål, det var især tilfældet for det voksne publikum og på

! 17!

Indlæg 1/12 den måde kom vi heller ikke til at virke som en anmassende ekspedient der konstant spørger "kan jeg hjælpe med noget?"..

indgangsvinklen til børnefamilierne (børnene var typisk i aldersgruppen 0år-12år) var noget anderledes da de gik direkte i gang

med at kigge og spurgte som regel af sig selv, hvis de undrede sig over noget, vi behøvedes således ikke at gøre andet end bare at

være til rådighed, hvis undren skulle melde sig. mange af gangene var vi dog proaktive og gik hen og spurgte om vi skulle fiske en

krebs eller karpe op og samtalen udviklede sig ganske nemt derefter, oftest kun med forældrene, da børnene var dybt optaget af at

kigge ned i fisketankene. blandt børnene var der også !en del gengangere som lige skulle ud og sige farvel til fiskene og kigge en sidste gang inden turen gik hjemad. det var virkelig fedt

at se folk på tværs af aldersgrupper samles om den samme ting, børnene lærte om fisk og kvælstofskredsløb og forældrene fik lært

lidt om akvaponik og fik lidt tankegods med, omkring bæredygtighed. i alt estimere vi at der var omkring 60 gæster hvoraf de

fleste kom i tidsrummet 14-17, hvilket var fint da vi lige skulle tale os varme. blandt de mere prominente gæster var uffe fra

miljøpunkt (nørrebro?) som virkede ganske begejstret og blev der da også et rumt stykke tid. da dagen var omme havde vi

allesammen en god fornemmelse og var rigtig tilfreds med den eksponering vi havde fået, den gode mavefornemmelse vi havde

viste sig også ikke at være helt ubegrundet hvilket afspejler sig i antallet af likes på vores facebookside på dagen og den

efterfølgende, antallet af likes var det største på et enkelt døgn siden lanceringen af siden og vi må

overordnet set betragte arrangementet som en succes.som en lille fodnote kan der tilføjes at vi

muligvis fik hvervet en studerende til HUM-TEK (pigen tættest på planchen på billedet nedenfor)!

!

Plantelaboratoriet overview set bagfra

Plantelaboratoriet overview

set fra

indgangspartiet/forfra.

! 18!

Indlæg 4/12 – 5/12

Oversigt over vores viatuelle spredning på Facebook siden

Plantelaboratoriet.

Lasse Carlsen 4/12 ringede jeg til Kim fra skriveintensiv på Bornholm, for at hører om hvordan det var gået med at fodre vores fisk. Kim stod tilfældigvis i Vinterhaven da jeg ringede og betragtede systemerne, mens han forberedte indkøbet til at forbedre døren med nogle

skydelåse. Han sagde at fiskene havde det godt, og at de havde været meget begejstrede for at blive fodret. Han meldte at alt i alt

så det hele godt ud ''fiskene svømmer rundt, lamperne lyser og planterne gror''. Jeg aftalte med ham at Cecilie, ville komme og tage

nogle vandtest den følgende dag. Han sagde at hun bare kunne komme og at han nok skulle lukke hende ind. Han fortalte også at

vores åbenthus tider om torsdagen nu var offentligtgjort på Osramhusets hjemmeside.

4. december kl. 22:39 · Redigeret · Synes godt om

Lasse Carlsen 5/12

Vi kontaktede Nørrebro Lokaluvalg for at hører om ders krav vi skal leve op til for at få de bevilligede 9000 kr. De sagde at vi skulle

have formidlet pengene og kunne dokumentere dette senest d. 10.12. Vi tog straks kontakt til Fionia Lights og bestilte lamper for

de fleste af pengene. MAIL:

Kære Lasse,

jeg har fået din kontakt fra Erik i Miljøpunkt Nørrebro. Vi har en grund til rådighed som vi har lånt af Banedanmark - på ca. 1/2 tønde land i Rovsinggade. Vores projekt er slut efter ca. 5 år med plantning af 1000 pilestilke med skoleklasser og pil renser jorden

projekt - se hæftet "Klimaskov" på www.jdmcom.dkunder publikationer hvor hæftet kan downloades.

Så vidt jeg husker har i kontor i lige i nærheden - grunden ligger lige vest for OK tanken i Rovsinggade ud til banen og den er

hegnet ind med ståltrådsgitter. Vi giver grunden tilbage til Banedanmark hvis der ikke er andre der kan bruge den - der kan dyrkes i plantekasser eller direkte i

jorden fx med blomster eller andet ikke spiseligt.

Hej fra Jørgen

JDM communication er et aktivt kommunikationsfirma med fokus på klima, energi og miljø.

www.jdmcom.dk

Kan læses af alle, der er interesserede i debatten om det globale klima, - forord af Klima- og energiminister Connie Hedegaard. Hæftets styrke er de konkrete bud på handling.

5. december kl. 12:12 ·

!

! 19!

Indlæg 6/12 – 12/12

Lasse Carlsen 6/12!Cecilie ringede i morges og spurgte hvordan og hvorledes hun ville kunne komme ind i vinterhaven for at tage vandprøver. Jeg henviste hende til nummeret til Kim på Osramhusets hjemmeside. Hende og Kim tog vandprøver, som alle så rigtigt gode ud. Vi bad dem derfor give fiskene lidt ekstra fodder.

6. december kl. 12:15 · Synes godt om

Lasse Carlsen 12/12 Mikkel er forbi og tager vandtest mens jeg skriver oppe på kontoret. Kim kommer og ser til. Vandkvaliteterne er i orden, efter vi har fodret med rejer (kød) for første gang i går. Krebsene var ellevilde. Kim har installeret skydelås på den opbrudte dør, men det er tydeligt at der har været ubudte gæster. der ligger slikpapir og chipsposer og vores fiskenet er forsvundet. Indtil vider kan vi ikke finde andet der mangler. Det er muligt at de har været brudt ind før skydelåsen er sat op. AAU 1. semesterprojekt har kontaktet os for få input til aquaponics teori.

Erik ringer og spørger om han kan anbringe noget af hans tilapiabestand i vinterhaven. Jeg forklare at temperaturene ikke er så favorable for tropefisk og at det kan blive en dyr fornøjelse af varme akvarierne til den ønskede temperatur. Vi kommer til enighed om at Erik køber nogle thermo-pallekasser, vi kan udvikle et design på og at han forpligter sig til at være delagtig i løsningen på vores energiregnskab. !Vores orm formere sig over al forventning. Måske kan vil begynde at producere vores eget fiskefodder af Osramhusets organiske affald. !

!

plantelaboratoriet i vinterhaven et socio teknisk eksperiment pa è ydre n rrebro

Documents