1 / 15

Plastik i havet

Man kan ikke komme udenom, at det er svært at forestille sig en hverdag uden plastic. Hvad enten det er emballage i supermarkedet, børnenes legetøj eller vores tøj, er plastik en vigtig bestanddel. Det er der mange gode grunde til. Ordet ‘Plastik’ henviser til mange forskellige typer syntetisk materiale, som primært fremstilles af råolie, og som ikke er biolo-gisk nedbrydeligt. Plastik har en række praktiske egenskaber. Det kan bruges til at opfylde næsten alle hverdagsbehov. Det er formbart, hårdt, elastisk, ikke-nedbrydeligt, og kan ændres i næsten enhver tænkelig henseende ved videre processering (f.eks. med tilsætningsstoffer). Lave produktionsomkost-ninger er også en del af grunden, til den næsten triumferende globale vækst i brugen af plastik. Men denne succes har også forårsaget et globalt miljømæssigt problem, i det det tager flere hun-drede år for plastik at blive biologisk nedbrudt.

322 millioner tons plastik blev produceret globalt alene i 2015, og man estimerer at 4,8 til 12,7 millio-ner tons hvert år fortsætter ud i havet. Det forventes at blive et endnu større problem i nærmere fremtid, i det plastikproduktionen forventes at være firdoblet i 2050. Til den tid vil plastik i havene formegentligt veje mere end den samlede vægt af alle verdens fiskestimer tilsammen.

I løbet af 24 ekspeditioner fordelt over seks år, har forskere fundet mere end 5 milliarder stykker plastik, med en samlet vægt på mere end 268.000 tons, flydende omkring i verdenshavene.

Områder på størrelse med Centraleuropa med plastikaffald flyder allerede omkring i vores have. Disse indeholder både makroplastik og mikroplastik (partikler på mindre end 5 millimeter). Over tid vil mange af disse plastikgenstande muligvis synke ned til havbunden, mens andre kan være farlige for havenes fauna på forskellig vis. Individer fra mere and 550 marine arter, fra invertebrater til pattedyr, kan være døde af enten at have spist eller være blevet fanget i plastikaffald. Skildpadder, sæler og andre dyr kan f.eks. blive fanget i løsrevne fiskenet, kendt som ”spøgelsesnet”, hvor de kan komme til skade eller blive fanget, så de ikke længere er i stand til at svømme. Et andet problem er, at organismer fejlagtigt kan tro at plastikstykker er mad. Havfugle, såsom albatrosser, som bruger det meste af deres liv til havs, tager fejl af mad og plastikfragmenter, som flyder i overfladen, og spiser derved plastik ved en fejl. Havfuglene får så en fyldt mave, men kan ikke fordøje det de har spist. Så selvom fulgenes maver er fyldte, sulter de ihjel.

I januar 2016 strandede 30 kaskelothvaler rundt om Nordsøens kyster. Mange dyr havde maverne fyldt med plastikrester, f.eks. fiskeredskaber og et låg til en bilmotor. Selv om ingen af plastikdelene var sleve dødsårsagen, illustrerer fundene, hvor meget plastik, med medfølgende risici kaskeloth-valer og andre store prædatorier i havet udsættes for.

Figur 1: Vækst i global plastikproduktion. (Kilde: Plastics Europe, 2015)

2 / 15

Plastik i havet

Figur 2: Indfanget: En pukkelhval fanget i et fiskegarn. Hvalen var helt dækket af nettet og en af forfinnerne sad fast i nettet. Flere redningsforsøg var nødvendige før hvalen kunne slippes fri. Mange hvaler som ikke kan vikles fri dør – ofte fordi de ikke længere kan komme op til overfladen og trække vejret. (Foto: Gary Freitag, Sted: Metlakatla, Alaska)

Figur 3: Plast som har ätits: Bilderna visar maginnehållet på en strandade kaskelot i östersjön, ett nät på 13m hittades. (Foto: ITAW, Location: Büsum, Germany)

Et yderligere problem er at havvand indeholder mange persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), som DDT og PCB, der kommer ud i havet via floder eller ved kyster. Da POP-stoffer har mange af de samme kemiske egenskaber som plastik, vil disse miljøgifte ofte samle sig på overfladen af mikroplastikpartikler. Det vil resultere i plastikpartikler, der fungere som flydende miljøgiftbærere. Når partiklerne er blevet spist af en marin organisme, kan miljøgiftene sætte sig i vævene. POP-stoffer sætter sig typisk i fedtvævet i en organisme. På samme tid kan disse miljøgiftstoffer have store negative konsekvenser for det enkelte individ, da de kan påvirke hormonsystemet, immun-forsvaret og endda forårsage kræft, og giftstofferne kan blive inkorporeret i fødekæden, hvor de vil akkumuleres op igennem de trofiske niveauer.

3 / 15

Plastik i havet

Undervisningsaktiviteter

1. Plastikstikprøvefraå/flod

Når folk uden omtanke smider affald, kan det havne i åer og floder, som følge af vind og regn. Vandet transporterer det så fra vandløb til åer og floder, før det til sidst ender i havet. Mere end 80% af den årlige tilførsel af plastisk til vores have, som f.eks. vandflasker og anden plastik emballage, kommer fra landbaserede kilder. Ligesom andre marine dyr, tager havpattedyr fejl af plastikaffald og reel føde.

Metoder:

A. Observationer af større flydende genstande:

1. Start med at observere flydende genstande. Find et udkigspunkt, som giver dig et godt overblik over hele åens/flodens bredde, og et godt stykke til begge sider. Hvis åen/floden er meget bred, så marker det punkt på floden du kan se til. Det kan du gøre ved at tage et billede af en genstand i vandet, som en bøje eller en sten. Estimer bredden af åen/floden/den del du kan se.

2. Hold øje med flydende affald. Så snart du ser en genstand, så prøv at tage et billede af den og bestem dens størrelse. Observer åen/floden i 30 minutter.

B. Søg efter mikroplastik ved at sætte et mikroplastnet:

1. Klargør et mikroplastnet. For et gøre det, skal du fastgøre en 500 ml plastikflaske med kabel-bindere på hver side af nettet som flydere.

2. Find et passende sted at sætte dit mikroplastnet. Det kunne være en mole, en lille bro eller et tilgængeligt sted på en åbrink/flodbred.

3. Sæt dit mikroplastnet så åbningen vender modsat strømretningen i åen/floden. Stabiliser nettet så vandet kan løbe igennem åbningen. Noter tiden. Mikroplastnettet skal være i vandet i 60 minutter. Du kan binde nettet fast til et rækværk eller en pullert.

Spørgsmål til undersøgelse

A Observationer af større flydende genstande: Hvor mange større stykker affald flyder langs med åen/floden mod havet? Hvad er mest almindeligt – neutrale flydende genstande, som blade eller kviste, eller flydende stykker skrald?

B Søg efter mikroplastik ved at sætte et mikroplastnet: Hvor mange mikroplastpartikler flyder med åen/floden mod havet?

Required materials: Microplastic net (Hydrobios, Kiel) String/rope (to cast the net), 20 m Watch Tray Sealable bags Wash bottle Minimicroscopes for smartphone

4 / 15

Plastik i havet

4. Tag nettet op, så snart det har været i vandet i 60 minutter.

5. Skyl alt indholdet fra nettet ned i en bakke med en skylleflaske.

6. Undersøg indholdet i bakken grundigt. Kig efter plastik-fragmenter og tag billeder af plastikfragmenterne med minimikroskoperne til smartphones. Del billederne med dine kammerater.

7. Overfør plastikfragmenterne til en pose med lukning.

8. Beregn antallet af mikroplastfragmenter per 1.000 liter å/flod-vand.

Du skal bruge følgende data for at beregne antallet af mikroplastfragmenter per 1 m³ å/flod-vand:

- Strømhastighed i meter/sekund. Dette måles med metoden ”Plys-pind”. Med et mål ebånd udmåles 20 meter langs åbrinken/flodbredden. Med en pind eller en sten markeres

0 meter tydeligt som startpunkt, og 20 meter som stoppunkt. Placer nu en pind i vandet ud for start punktet, og start stopuret. Stop stopuret så snart pinden passerer stoppunktet.

- Arealetafnettetsåbning:Mål det indre mål af åbningen i mikroplastnettet i meter!

Side a = ______ m, side b = ______ m

Glem ikke, at ikke hele nettet er under vand. Normalt er 9 til 11 cm af nettet under vand. Brug derfor 0.09 m som værdien af b. Beregn overfladearealet af åbningen i kvadratmeter:

a × b = ______ m²

- Længden af tiden nettet var i vandet = _____ sekunder.

Indsæt dine værdier i den følgende formel:

Figur 5: Formeln för att beräkna mängden mikroplast partiklar som flyter längs floden mot havet, i fragment per kubikmeter och sekund.

Figur 4: Mikroplastnet med plastic-flasker som flydere. (Foto: Kieler Forschungswerkstatt)

5 / 15

Plastik i havet

2. Skraldpååbrinken/flodbredden

Når folk uden omtanke smider affald, kan det havne i åer og floder, som følge af vind og regn. Vandet transporterer det så fra vandløb til åer og floder, før det til sidst ender i havet.

Metode:

1. For at indsamle dine prøver skal du bruge noget plads på en åbrink eller flodbred. Find et lettilgængeligt område på omkring 50 × 20 meter.

2. Identificer tre forskellige zoner på åbrinken/flodbredden: Zone A: Denne zone er jævnligt (dagligt) i kontakt med åen/floden, og er omkring 5 meter bred. Her kan du ofte se mærker i sandet fra det seneste højvande. Zone B: Denne zone er sjældent i kontakt med åen/floden, og består af de næste 10 meter af åbrinken/flodbredden.

Zone C: Denne zone er ikke i kontakt med åen/flodbredden, og starter omkring 15 meter fra vandkanten.

3. Marker nu dit første transekt (et transekt er en kunstig linje, som forbinder to eller flere punkter). Denne linje løber fra vandkanten til starten på åbrinken/flodbredden. Det er vigtigt, at du placerer transektet tilfældigt – og ikke fordi du har set et område, hvor der er meget eller meget lidt affald!

4. Lav nu et indsamlingsområde i hver af de tre åbrink/flodbreds zoner (A, B, C): På indsam-lingspunktet placeres en pind i sandet med en 1,5 m lang snor bundet fast til pinden tæt ved jorden. Brug snoren som passer til at markere en cirkel i sandet. Brug små sten til at markere cirklen. Marker på samme måde cirkler i zone B og C. Afstanden mellem cirklerne skal gerne være nogenlunde den samme. Se på Figur 6 for yderligere hjælp.

5. Søg nu efter affald indenfor den første cirkel, og saml det på et hvidt klæde ved siden af cirklen. Saml kun affald – ikke naturlige ting, såsom træ eller andre plantedele. Saml kun affald, der er på størrelse med eller større end et cigaretskod. Saml kun affald, der findes inden for cirklen, og ikke det rundt om, heller ikke selvom det er meget tæt på cirklen!

6. Tæl affaldsstykkerne, og sorter dem efter materialetype. Tag billeder af affaldet med din telefon, og del dem med dine kammerater.

7. Gentag proceduren i de to næste cirkler, og marker derefter et andet og tredje transekt. Sørg for at cirklerne i de nye transekter er nogenlunde på højde med dem i det første transekt.

Spørgsmåltilundersøgelse:

1 Hvor meget affald kan man finde på åbrinken/flodbredden, og hvad er affaldet lavet af?

Required materials: A straight stick, approx. 1 metre long Piece of string, 1.5 metres long Pebbles or similar objects to mark out a circle Camera or smartphone

6 / 15

Plastik i havet

Afstanden mellem transekterne skal være mindst 20 meter.

8. For at bestemme, hvor meget affald der er på 1 m2 åbrink/flodbred, skal vi først kende arealet af cirklen. Brug den følgende formel:

A = π x r²; r = 1.5 m

9. Ta nu antalet skräpobjekt inom en cirkel och dela med arean, räkna ut medel på alla cirklar i varje zon. Nu vet du hur mycket skräp det finns per m2 vid varje zon. Jämför de olika typerna av skräp som hittats i de olika zonerna och fundera över varifrån skräpet kommer.

Figure 6 : Affaldsindsamling på åbrink/flodbred

7 / 15

Plastik i havet

3. Målingafmikroplastikistrandsediment

Plastik akkumulerer i disse år på verdens strande, og kan udgøre en risiko for mange dyrearter.

Metode:

1. Find mærket i sandet, som markerer sidste højvande (det punkt, hvor vådt og tørt sand mødes). Hvis ikke du kan finde dette punkt, så tag prøver indenfor den første meter fra vandkanten.

2. Læg en 20 meter lang snor på stranden, og marker tre punkter langs med snoren – ved starten, midten og den fulde længde af snoren (punkt 1, 2 og 3).

3. Udmål en 50 × 50 cm firkant ved hvert af disse punkter, og marker den i sandet.

4. Tag den første firkant. Fjern alle større naturlige genstande (f.eks. sten, tang, planter, træ). Brug miniskovlen til at grave ca. 2 cm ned i sandet inden i firkanten og læg sandet på en bakke.

5. Filtrer sandet i bakken med mikroplast-sien. Placer alt, hvad der bliver tilbage i sien på en anden bakke. Hvis sandet er fugtigt, kan det ikke filtreres på standen. Kom det i stedet i en pose. Skriv nummeret på indsamlingsstedet (1, 2 eller 3) på posen, luk den grundigt, og tag den med tilbage til skolen/gruppelokalet. Her lægges sandet til at tørre på en bakke markeret med nummer. Sandet filtreres, så snart det er tørt. Placer alt, hvad der bliver tilbage i sien på en anden bakke.

6. Undersøg indholdet i bakken grundigt. Sorter mikroplastik ud i et hjørne af bakken, tæl plas-tikfragmenterne og plastikdelene.

7. Tag billeder af mikroplastfragmenterne og delene vha. minimikroskoperne til smartphones, og del dem med dine kammerater.

8. Beregn størrelsen af dine indsamlingsfirkanter i kvadratmeter:

Side a i meter x side b i meter= ______ m² (areal)

9. Beregn antallet af mikroplastfragmenter per kvadratmeter for hver prøve. Brug formlen i Figur 7 til hjælp med beregningerne.

Spørgsmåltilundersøgelse:

A Hvor meget mikroplastik kan man finde på en sandstrand?

Required materials: Microplastic sieve, frame (Mesh size 1 mm) Tray Piece of string, 20 metres long Mini-shovel Minimicroscopes for smartphone

8 / 15

Plastik i havet

Figure 7 : Måling af mikroplastik i strand sediment.

9 / 15

Plastik i havet

4. Ledeftermikroplastikihverdagsprodukter

Mikroplastikstykker (microbeads) er tilsat i mange kosmetik- og personlig pleje-produkter, med det formål at øge renseeffekten af f.eks. ansigtsskrubbecreme. Selvom de er meget små, kan de udgøre en signifikant risiko for den marine fauna. Som følge af de kemiske egenskaber, kan skadelige kemikalier forbinde sig med disse meget små partikler. Hvis f.eks. et plankton-ædende dyr tager fejl af et mikroplaststykke og et fødeemne, kan de på den måde komme ind i fødekæden.

Method:

1. Put en normal mængde af kosmetikproduktet ned i mikro-sien (normal mængde, er den mængde af kosmetikproduktet, du selv ville bruge, når du f.eks. vasker dit ansigt).

2. Skyl prøven i mikro-sien. For at gøre det, sætter man mikro-sien i vandbassinet og bruger fingrene. Det skal skylles til det ikke længere skummer.

3. Ved hjælp af skylleflasken overføres den skyllede prøve til rene petriskåle. Kig på prøven igennem minimikroskoperne til smartphones.

4. Gentag processen med forskellige kosmetiske produkter og sammenlign mængden af mikro-plastik mellem produkterne.

5. Hent de to apps ”Beat the microbead” og ”CodeCheck” til din smartphone. Scan dine kosmetiske produkter derhjemme og i dit lokale supermarked, og se om de indeholder mikroplaststykker.

Materialer: Rund mikro-si (100 or 300 mikrometer) Petriskåle Vandtanke (plastikakvarier) Kosmetik produkter (Body peeling/scrub, shower gel) Skylleflaske Minimikroskoper til smartphones

10 / 15

Plastik i havet

5. Hvorlangtidtagerdenbiologiskenedbrydelseafenplastikposeogen

fiskeline?

Vi stiller næsten aldrig spørgsmål ved vores brug af plastik. Plastik er et syntetisk materiale, som nu om dage findes i mange forskellige former og med et utal af egenskaber. Hvad al plastik har tilfælles, er at det primært er lavet af råolie. Plastik har mange praktiske egenskaber, og er gennem årene blevet et essentielt materiale, som findes i mange forskellige produkter. Det er formbart, hårdt, elastisk, ikke-nedbrydeligt, langtidsholdbart, og kan ændres på et utal af måder, f.eks. ved at bruge tilsætningsstoffer. Det kan også produceres relativt billigt, og findes over hele kloden.

1. Estimer ved hjælp af diagrammet på plakaten, hvor mange år det tager for et stykke affald fra en af magnetkasserne at blive biologisk nedbrudt i havet.

2. Når du har gjort det, så tænk over, hvor affaldet havner henne i havet.

Materialer: Nedbrydningsplakat Magnetiske kasser med affaldsmateriale

Figur 8:

Nedbrydelse af affald i havet. (Tilpasset fra: World Ocean Review 1)

11 / 15

Plastik i havet

6. Affaldderhjemme

Du kender uden tvivl en masse forskellige plastikprodukter. Det er svært at forestille sig livet uden dem. En gennemsnitseuropæer burger f.eks. mere end 100 kg plastik om året. Den globale stigning i forbruget af plastikmaterialer, er skyld i store mængder affald. Tænk over, hvor meget plastik du bruger og smider væk hver dag.

Metod:

1. Før en plastik “dagbog” i en uge. Noter mængden af plastikaffald, du personligt genererer hver dag. Lav en liste over alle de plastikgenstande, du smider væk.

2. Hvad lægger du mærke til? Sammenlign dine resultater med andres.

3. Prøv at mindske dit plastikaffald i en dag eller en uge. Tæl det igen. Hvad har ændret sig? Hvad kan du gøre anderledes i fremtiden, for at reducere din mængde af plastikaffald?

TypeafplastikaffaldAntalstykkerplastikaffaldUgedag

Tirsdag

Fredag

Mandag

Torsdag

Onsdag

Lørdag

Søndag

12 / 15

Plastik i havet

7. Flydendeplastik

Forskere studerer, hvordan plastik opfører sig i havvand. Denne viden er essentiel for at finde ud af, hvordan plastik kan forårsage skade i havet. Et centralt spørgsmål i den henseende er, hvordan plastikaffald transporteres/ spredes i havet. Her spiller både plastiktypen, formen og vægten en vigtig rolle. Dette er afgørende for, om et stykke plastik flyder på overfladen, flyder midt i vandsøjlen eller synker ned til havbunden.

Metode:

1. Saml tre stykker plastikaffald. Vælg tre plastikgenstande, som du oftest finder i dit hushold-ningsaffald eller i jeres genbrugsaffald.

2. Overvej hvilke faktorer, der er afgørende for, om plastikgenstandene flyder.

3. Udvikl en række eksperimenter, så du kan undersøge denne egenskab. Du kan bruge hele plastikgenstande, eller klippe små prøver ud. Hvis du ikke har nogle ideer selv, kan du arbejde ud fra de følgende spørgsmål:

Hvilke genstande flyder i vandet, og hvordan opfører de sig i vand? - Lukket flaske med låg, åben flaske uden låg - Fyldt og lukket flaske - Forskellige flaskestørrelser (f.eks. 250 ml, 500 ml og 1.000 ml) - Flasker begroede med forskellige arter, så som ruer (det kan simuleres med modellervoks) - Flasker lavet af forskellige typer plastik (f.eks. drikkeflasker og shampooflasker)4. Udfør eksperimenterne med andre plastiktyper (f.eks. plastikposer eller yoghurtbægre) eller

i saltvand, for at undersøge, hvordan plastik opfører sig i havene. Havvand har 35 gram salt per liter vand.

5. Hvilke marine organismer bliver påvirket af flydende og synkende plastik?

13 / 15

Plastik i havet

8. Mysteriet

Situationen: I 2016 strandede 30 kaskelothvaler på forskellige steder langs kysterne i Nordsøen. Alle individer var unge hanner på ca. samme alder. Mange forskergrupper fra forskellige lande forsøger at forklare, hvorfor de strandede.

Denvidenskabeligefremgangsmåde:Eksperimenter og forskning er vigtig for at svare på videnskabelige spørgsmål. På samme tid er det at udgive resultater og præsenterer dem på konferencer essentielt i forhold til videnskabelig fremgang. Disse skridt er vigtige for at gøre information tilgængelig verden over, og finde fælles løsninger. Det sker ofte, at flere forskergrupper arbejder med samme problem, og selvfølgelig vil hver gruppe være den første til at udgive resultaterne.

Metode:

1. Forestil dig, at du er forsker fra Tyskland, Frankrig eller England. Du og dine kolleger vil gerne prøve at finde sandsynlige forklaringer på strandingerne i Nordsøen ved at bruge kortene. Lav logiske konsekvensrækker med kortene, og prøv at forklare fænomenet. Start med kort nummer 7, og brug mindst 5 kort mere. Hvis du finder en sandsynlig forklaring på strandingerne, kan du ”publicere” den.

2. Læs alle mysteriekortene, og grupper dem i kategorier. Udvælg kortene i en logisk rækkefølge, og fjern kort, som ikke er relevante for hvalstrandingerne. Led efter ligheder og forskelle, og prøv at finde sammenhænge mellem kortene.

Figur 9: Uwe Piatkowski fra Geomar og Ursula Siebert fra Hanover Veterinary College undersøger hvalernes uheldige død. (Foto: Kieler Forschungswerkstatt)

14 / 15

Plastik i havet

9. Hvadkanjeggøre?

Vi mennesker har brugt åer, floder, og havene siden før, vi kan huske det. Vi får en masse af vores resurser fra disse habitater. Men i stedet for at passe på dem, forurener og udnytter vi dem. Heldigvis er der også folk og organisationer, som aktivt arbejder for at passe på vores planet. Der er mange måder at beskytte miljøet og dets beboere på. Hver af os kan selv hjælpe til. For at mindske forbruget af plastik, kan du bruge ”3 R-reglen”. De tre R’er er Reduce, Reuse og Recycle (reducer, genanvend og genbrug) – flere R’er kan tilføjes, såsom Refuse, Repurpose og Rethink (tak nej, giv nyt formål, gentænk).

1. Reduce (reducer) Her er formålet at skære ned på de ting, som du faktisk ikke har brug for. Har du virkelig brug

for den sidste nye smartphone, eller endnu et par sko? Hvis du nu tænker over at smide alt det væk, som ikke direkte er noget, du har brug for, er det heller ikke den bedste fremgangsmåde. Du kan komme af med overflødige produkter på andre måder, f.eks. ved at flytte dem til et sted, hvor de stadig kan bruges. Du kan derfor i stedet sælge, donere, give, eller bytte tingene.

2. Reuse (genanvend) Før du køber noget nyt, hvorfor så ikke bruge noget af det, du allerede har, og bruge pengene

på noget, du vil komme til at bruge oftere? Et eksempel kunne være indkøbsposer, som kan bruges mange gange. Hvis du tænker over dagligdagen, vil du opdage mange engangsgens-tande, som kan erstattes af genbrugelige alternativer.

3. Recycle (genbrug) Affaldssortering er essentiel, når det kommer til genbrug. Ikke alt affald kan genbruges. I nogle

lande bruger man pantsystemer, så man, f.eks. ved køb af en flaske, betaler et lille beløb, som man får retur, når man aflevere flasken igen. På den måde sikre man sig, at flaskerne genbruges.

4. Refuse (tak nej) Dette betyder at takke nej, når du bliver tilbudt noget, du ikke har behov for. Typiske eksempler

er reklameaviser, sugerør, og gratis plastikposer. I mange tilfælde er der miljøvenlige alternativer, som du enten kan købe, eller lave derhjemme.

5. Repurpose (giv nyt formål) Mange produkter kan gives et nyt formål, altså bruges til noget andet, end det, de oprindeligt

var lavet til. Alt, hvad der kræves, er en lille smule opfindsomhed. Der findes mange forskellige eksempler.

6. Rethink (gentænk) Det er ofte lettere end vi tror at ændre vores vaner. Alt man skal gøre er at lægge en fornuftig

handlingsplan, og holde sig til den. Dette gælder ikke kun for almindelige mennesker, men også for virksomheder, politikere og forskningsverdenen. Et eksempel kunne være en fremtidig beslutning, om at stoppe produktionen af kosmetik og tandpasta, som indeholder mikroplastik.

15 / 15

Plastik i havet

Dette projekt er finansieret af den Europæiske Unions Horizon 2020 Rammeprogram under Tilskudsaftale nr. 710708.

Informationtillærereogundervisere:

Formålet med dette undervisningsmodul er at gøre de yngre generationer bekendte med det generelle emne, og hvordan det påvirker havpattedyr. Først beskriver vi det nuværende niveau af viden om plastik i havene som et introduktionskapitel med fokus på oprindelse, mængder og hvordan det påvirker dyr i havet (særligt havpattedyr).

Vi har udviklet syv forskellige undervisningsaktiviteter. De fleste øvelser passer til en normal under-visningstime i et klasseværelse (4-9), de andre øvelser er beregnet til at være ude i felten (1, 2, 3). Eksperimenter kan enten udføres individuelt eller i en rækkefølge, som passer til et tema eller en undervisningsperiode. Alt undervisningsmateriale passer til de forskellige aldersgrupper (10 – 18).

OPGAVE 2: Hvordan kan du ændre dine hverdagsrutiner, så du producerer mindre plastikaffald? Skriv dine ideer ned.

OPGAVE 4: Før projektet ud i livet, og dokumenter hvert skridt med billeder.

OPGAVE 3: Tænk på, hvordan du kan gøre folk opmærksomme på problemet med plastikaffald i havene. Hvilke initiativer kan du tage, for at få mange flere mennesker involverede. Hvad kan folk, som ikke bor i kystregioner gøre, for at hjælpe til med at passe på havene?

Du kan måske bruge de følgende spørgsmål:

- Hvem producere meget affald i dit område?

- Hvem kender stadigikke til affaldsproblemet?

- Hvordan kan vi præsentere resultaterne?

OPGAVE 1: FindmindstetandeteksempelforhvertR.