plf blad 1-2010 issuu

PLF-BLADETPLF-BLADET

- en forening for plejefamilier

TEMA:Har plejebørn for stramme tøjler?

1MARTS

2010

TEMA: HAr plEjEbørn for sTrAMME TøjlEr?

PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening.

Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck

Redaktionen:Hanne Niemann [email protected] [email protected] Indlæg til bladet sendes til:Hanne NiemannPlejefamiliernes LandsforeningStrandvangsvej 472650 HvidovreEmail: [email protected]

Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Abonnement:Elin Grauslund [email protected]

Udkommer 1 gang i kvartalet.Distribution: Postvæsenet

Ide og grafisk opsætning: valodia.net 27627300

Foto: Stramme tøjler Marianne List

Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer:

Leder .........................................................side 3Tema: Har plejebørn for stramme tøjler? ..side 5Hvordan er temaet bygget op?...................side 5Børnetingets nyhedsbrev ...........................side 6Vi har spurgt et par plejebørn, om de synes, at de har stramme tøjler. .......... side 10Inger Thorman svarer på spørgsmål ... side 12Jeg tror ikke på det ............................. side 14Om det er ”stramme tøjler”, vil der kunne svares både ja og nej til! .......... side 15Har plejebørn stramme tøjler?af Niels Peter Rygaard ........................ side 16Afslutning af tema .............................. side 18Børnetinget ......................................... side 20Ny formand i Børnerådet .................... side 21Kommentar til Barnets Reform .......... side 22Plejebørns 1. og 2. sygedag ................ side 23Ankestyrelsen ..................................... side 24Tvangsadoption v/Kim Quist ............. side 26Lidt om netværks- og slægts-plejefamilier ....................................... side 28Han hed Oskar .................................... side 30Tvangsanbringelse af børn og kommunal anorexi .............................. side 32Weekendtur for plejeforældre ............. side 36PLF sommerkursus ............................. side 37PLF Sommercamp .............................. side 38PLF i medierne ................................... side 40Plejebørnenes dag ............................... side 42Netværk .............................................. side 43Tidligere udgivelser ............................ side 44Bogomtaler ......................................... side 45Temadage ........................................... side 47

Besøg kalenderen for plejefamilier på vores

hjemmeside:plejefamilierne.dk

Kalenderen opdateres med aktuelle arrangementer.

2

3


Af Jens Vegge Bjørck,formand Plejefamiliernes Landsforening.

LEDER

>>

Et citat, jeg hørte for et par år siden, lyder noget i retning af:

”Kun i den udstrækning jeg af og til nægter dig det, du ønsker for i stedet at give dig det, du har brug for, viser jeg, at jeg tager dig alvorligt og holder af dig”.

Temaet i nærværende blad handler om, hvor-vidt plejebørn har for stramme tøjler.

Er der noget, man altid kan komme til at diskutere med venner, klassekammeraternes forældre, naboerne og ens egen familie, så er det børneopdragelse.

Som professionelle opdragere af børn med meget vidt forskellige baggrunde, oplever vi, at mange mennesker har holdninger til vores arbejde. Da vores plejebørn med deres specielle baggrunde ofte ”stikker lidt ud” fra normen, betyder det, at mange har fokus på dem, og derfor forventes det desværre ofte, at vi offentligt forsvarer vores opdragelse.

Med den særlige baggrund og med de behov vores plejebørn har, vil vi ofte nødvendigvis opdrage dem med andre metoder, end dem vi opdrager ”vores egne” børn med.

Det er her, jeg vender tilbage til det ovenfor nævnte citat.

I PLF betragter vi plejefamilier som profes-sionelle, som blandt andet kan karakteriseres ved, at man foretager bevidst valgte hand-linger baseret på faglig viden og erfaring, kendskab til det enkelte barns baggrund og problemstillinger.

Det betyder, at vi af og til sætter mere kon-sekvente og restriktive grænser op for vores plejebørn på nogle områder og samtidig på andre områder er mere eftergivende.

Det vil naturligvis for nogle plejebørn opleves, som om vi forskelsbehandler og som om, vi holder dem i væsentlig stramme-re tøjler, end vi gør overfor egne børn, eller andre forældre gør overfor deres børn.

Vi må imidlertid som plejeforældre fastholde den professionelle indsats, som jo også er den, der stemmer mest overens med indhol-det i citatet i starten af lederen.

Den 19. januar 2010 blev der fra Kommunernes Landsforening udsendt en administrativ information, hvori de meddeler, at plejefamilier, der aflønnes med vederlag pr. døgn pr. barn (standardmodellen for plejefa-milier), ikke er omfattet af den kommunale ferieaftale, og at plejefamiliernes feriepenge skal afregnes til feriekonto.

Dette stemmer helt overens med, hvad PLF hele tiden har hævdet, når vi har argumenteret for, at plejefamilierne bør få deres feriepenge, også når de varetager pleje af børn og således arbejder under afvikling af deres ferie.

Fra PLF’s side mener vi, at plejebørnene så vidt muligt skal være i plejefamilien under ferien. Men vi mener også, som den naturlig-ste ting i verden, at vi skal have løn, når vi arbejder.

Så er spørgsmålet jo bare, hvem der skal have plejefamiliernes optjente feriepenge, som står i Feriekonto? Skal plejefamilierne, som har retmæssigt optjent pengene også have pengene, eller skal plejefamiliernes feriepenge indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond og efterfølgende uddeles til andre lønmodtagere?


TEMAArbejdsdirektoratet har lavet en vejledning, hvorefter plejefamilier, som de eneste løn-modtagere omfattet af ferieloven, må arbejde under deres ferie. Vejledningen er efter PLF’s opfattelse i strid med ferieloven, men kom-munerne bruger den til at presse plejefamilier til at arbejde under ferie samtidig med, at de i strid med loven beholder plejefamiliernes feriepenge.

Det ville klæde regeringen og kommunerne at finde en løsning, så plejefamilierne kunne blive aflønnet for at varetage deres arbejde under ferieafvikling uden at miste deres fe-riepenge, fordi de samtidig giver afkald på at holde fri i deres ferie.

Vi har på det danske arbejdsmarked tradition for, at lønmodtagere skal konflikte sig til deres rettigheder, men det ville ikke se kønt ud eller være i nogens interesse, hvis 7.500 plejebørn ikke havde noget sted at være 3 uger i juli måned, fordi plejefamilierne sagde nej til at give afkald på deres optjente ferie-frihed og feriebetaling og derfor valgte at holde ferie.

Danmarks beskæftigelsesminister bør kunne finde en løsning, så plejefamilierne kan få løn for deres arbejde og få deres egne retmæssigt optjente feriepenge udbetalt.

- elsker ikke

Elsker

Elsker

4

5


TEMAHAR PLEJEBØRN FOR STRAMME TØJLER?

Vi valgte dette tema ”Har plejebørn for stramme tøjler?”, da vi læste nyhedsbrevet fra Børnetinget, der er plejebørns talerør.

Vi valgte at koncentrere os om ét af de tre temaer, der har optaget brugerne på Børnetinget meget:

”Mange store plejebørn føler, at deres pleje-forældre er meget strenge. De oplever, at de får lov til mindre end deres kammerater, hvilket giver dem problemer i deres sociale liv, ligesom det giver problemer i forholdet til plejeforældrene”.

Hvad er stramme tøjler? Er det konsekvens-pædagogik og meget kontrol?

Hvilke problemer giver det plejebørnene i deres sociale liv, og hvilke problemer giver det i forholdet til plejeforældrene?

Kan vi plejeforældre på en eller anden måde afhjælpe problemerne ved at synliggøre pro-blemstillingerne eller lignede?

HVORFOR HAR VI VALGT DETTE EMNE?

HVORDAN ER DETTE EMNE BYGGET OPVi starter temaet med ”Børnetingets nyheds-brev”, hvor vi har fået lov til at bringe den del at nyhedsbrevet, der handler om at pleje-børn føler, at de har stramme tøjler.

Vi har spurgt plejebørn om de synes, at de har stramme tøjler.

Psykolog Inger Thormann har skrevet en artikel, hvor hun bl.a. svarer på følgende 2 spørgsmål:

1) Har plejebørn brug for flere eller stram-mere regler og grænser end andre børn?

2) Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af ple-jeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres

selvfølelse?

En plejefar har skrevet artiklen ”Jeg tror ikke på det!”.

En plejemor har skrevet ”Om det er stramme-tøjler, vil der kunne svares både ja og nej til”.

Psykolog Niels Peter Rygaard har skrevet artiklen ”Har plejebørn for stramme tøjler?”

Vi slutter temaet med en kort afrunding og en invitation til en temadag om ”Har plejebørn stramme tøjler?”.


BØRNETINGETS NYHEDSBREVBørnetinget er plejebørns talerør. Her kan plejebørn skrive og læse om, hvad der rører sig i andre plejebørn og tidligere plejebørn.

Børnetinget er det sted, der samler flest stemmer og viden fra plejebørn og tidli-gere anbragte børn. Men det helt særlige ved Børnetinget er, at det er plejebørnene, der selv sætter dagsordenen, og det helt særlige er, at det er plejebørns ”stemmer”, når de er helt uden filter. Der er ingen voksne, der har

bedt plejebørnene svare på spørgsmål eller sat rammerne for, hvad plejebørnene skal mene.

I Børnetingets Nyhedsbrev fra november 2009, er indholdet af brevene fra plejebørn sendt til Børnetinget fra august 2008 til juli 2009.

Vi har valgt at bringe følgende fra Børnetingets Nyhedsbrev:

PLEJEBØRN HAR STRAMME TØJLEREt af de emner der springer i øjnene, når man læser ned over de mange breve til

Børnetinget i denne periode er manglen på frihed.

En række plejebørn, særligt de lidt ældre, har opfattelsen af, at deres levevis bliver indskrænket og kontrolleret af deres plejefor-ældre i en grad, der slet ikke matcher deres kammeraters. Det giver dem store problemer: For flere resulterer de mange restriktioner

- givetvis i samspil med andre problemer - i drillerier fra

kammerater, manglende venner, frustrationer og følelsen af ikke at blive respekteret.

Samtidig kan det give knas i forholdet til plejeforældrene. Nogle af brevene om dette emne lyder sådan:

”Hej, jeg har boet i pleje i 10 år. Da jeg be-gyndte at blive ældre, synes jeg ikke, jeg måtte noget for mine plejeforældre. (…) Er der andre, som heller ikke føler, at de må noget? Jeg har sagt det flere gange, men de fatter det ikke.” (mig, 15 år).

”Hej. Jeg har aldrig syntes, at jeg må noget. Mine plejeforældre siger altid, at jeg ikke er moden nok, og i de små klasser blev jeg drillet, fordi jeg ikke måtte noget. Hvorfor er det sådan?” (Den ”umodne”, 15 år.)

”Jeg har boet i plejefamilie i 10, snart 11 år, og jeg har mistet så mange venner pga det. Jeg må aldrig noget. Her i 9. klasse begyndte

min klasse at holde fester. Problemet var bare, at jeg ikke må drikke. Jeg har haft det dårligt til hver fest, fordi jeg sad som den eneste og ikke måtte drikke. Mine plejeforældre synes ikke, man skal drikke, og de tror ikke på, at jeg er den eneste, som ikke må. (…)

Jeg blev inviteret til en fest for nylig, og den måtte jeg slet ikke komme med til pga. sprut. Min veninde, som holdt festen, er sur på mig, fordi hun har inviteret mig til fire andre fester, hvor jeg ikke måtte komme med. Så nu er jeg igen ved at miste en veninde. Den eneste, som jeg kan snakke med, er min bedste veninde, som også er i plejefamilie. Hun må dog godt drikke, men hun er også 1½ år ældre end mig.

Det hele er svært, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Næste år skal vi skilles, for jeg skal i 10. klasse.

Tænk hvis det bliver et år uden venner, fordi mine klassekammerater opdager, jeg ikke må noget.

”Det hele er svært, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Næste år skal vi skilles, for jeg skal i 10. klasse”

6

7


Jeg har det så dårligt, at jeg hele tiden tænker på at begå selvmord, men jeg tør alligevel ikke. Jeg har prøvet at skære én gang i mig selv, men jeg fik det dårligt over, at jeg havde gjort det, og min bedste veninde blev sur på mig. Hvad skal jeg gøre?” (mig, 15 år).

”…min bedste veninde. Hun bor også i ple-jefamilie og er lige et år ældre end mig, og deroppe forstår de heller ikke de ting, som min plejefamilie gør. De syntes, at de stadig behandler mig, som om jeg var et lille barn.

(…) de [plejeforældrene] har sagt, at hvis jeg sad derhjemme og lavede det hver dag og ikke bare var ude ved vennerne så meget, så skulle jeg heller ikke lave mad. Men forstår det bare ikke. I går sagde de, at fordi jeg var sammen med min veninde hele weekenden, så skulle jeg lave mad her i dag… Kan bare ikke få det til at hænge sammen. (…) Håber virkelig, at du har forstået det, jeg har sagt

– at det virkelig er for meget. De lytter ikke en skid til mig. De har ingen respekt for mig, overhovedet! (18-årig pige).

”Hej. Jeg har det rimelig svært. Jeg har boet i pleje, siden jeg var 10 måneder, så jeg husker egentlig ikke så meget. Jeg ved bare, at jeg er i plejefamilie, og min mor er narkoman og tidligere luder. Mine plejeforældre er virkelig strenge! Jeg må næsten intet for dem. For et halvt år siden gik det virkelig galt. Jeg drak, røg, løb hjemmefra, prøvede at begå selv-mord osv. Jeg ville ikke være der mere! Det er, fordi jeg føler mig anderledes. Anderledes end alle andre. (…)” (14-årigt plejebarn).

Som det fremgår af brevene oplever pleje-børnene, at de snævre grænser i plejefamilien har nogle ganske alvorlige følger for deres sociale liv med jævnaldrende kammerater. At blive drillet af klassekammeraterne er uden tvivl meget omkostningsfuldt for børn og unge – uanset om de bor hjemme eller er i pleje.

Som vi ofte kan se det beskrevet på Børnetinget og i diverse forskningsrappor-ter, så har mange plejebørn det rigtig svært i skolen med det boglige såvel som med det sociale. Når de snævre rammer udstukket på hjemmefronten så yderligere skubber til udstødelsen fra gruppen, så er det en alvorlig sag. Det bidrager til, at plejebørnene bliver

ensomme og føler sig anderledes.

Også for plejebarnets selvfølelse og for relationen mellem plejebarnet og plejeforæl-drene har den indskrænkede frihed en negativ betydning. Plejebarnet føler, at det taler for døve ører og føler sig ikke anerkendt og respekteret.

I det ene brev kan vi læse, at en 15-årig pige jævnligt får at vide, at hun er umoden!

Det resulterer i, at hun tager prædikatet på sig og kalder sig selv ”Den umodne”.

For ’mig’ er det et problem, at hendes pleje-forældre ikke har tillid til hende. De tror ikke på, at hun taler sandt, når hun siger, at hun er den eneste, der ikke må drikke.

Pigen på 18 forstår slet ikke de restriktioner, der bliver lagt for hendes adfærd og færden (”Men forstår det bare ikke”, ”Kan bare ikke få det til at hænge sammen.”) Spørgsmålet er, om denne form for opdragelse, så har den ønskede effekt, når plejebarnet ikke kan se sammenhængen mellem egen adfærd og restriktioner.

Hvad angår brug af alkohol blandt unge, viser nye undersøgelser, at det er normen blandt danske unge at drikke alkohol, hvorfor man er afvigende og let bliver sat udenfor

fællesskabet, hvis man ikke drikker. Og som plejebørn kender alt til, er det omkost-


ningsfuldt at stå udenfor fællesskabet. Dette er ikke et argument for, at plejebørn skal have lov til at drikke ubegrænset, for den danske alkoholkultur er problematisk. Men det er en opfordring til, at plejeforældre og andre voksne omkring børnene forholder sig mere fleksibelt til denne problematik end blot ved at udstikke forbud. Det må nødven-digvis være et samtaleemne i familien, for plejebørnene er her en del af noget, de kun til en vis grad kan blive herre over. Og det bliver de kun i kraft af voksne, der italesætter problematikken.

Alt i alt kan det være svært at se det givtige i de stramme regler, når man betragter tinge-nefra plejebørnenes perspektiv. De fleste ple-jeforældre sætter dog uden tvivl disse regler op ud fra en forventning om, at de gør noget godt for deres plejebarn og altså dermed i den bedste mening. Som svar på det første brev fra ’mig’, skriver en pige på 14 år:

”heej(: jeg syntes, at jeg må sådan okay meget, ligesom mine veninder. men de gange mine

plejeforældre har gået over stregen, har jeg også fået at vide af min storesøster, som også har boet ved familien, men nu er flyttet hjem-mefra, at vores plejemor kun gjorde det, fordi hun føler, at hun har større ansvar for mig, fordi at det ikke er hendes eget barn. Hun passer mig jo for en anden. ”

Den betragtning er sandsynligvis ganske rammende. Mon ikke mange plejeforældre, ligesom andre forældre (måske ubevidst) er lidt mere påpasselige og forsigtige med de børn de ”låner” end med deres egne? Og at det dermed kan være en del af forklaringen på de stramme tøjler.

Der kan sandsynligvis nævnes mange bud

på forklaringer, men her skal blot nævnes to mere: En mulig forklaring kan være, at mange plejeforældre er ældre end plejebør-nenes og deres kammeraters forældre. De er måske derfor ikke helt á jour med udviklin-gen og normerne i forhold til børn og unges levevis og rammer. Og ting, man ikke forstår eller kan se nødvendigheden af, kan ofte virke skræmmende og dermed som noget, man intuitivt vil holde sine (pleje)børn fra. Det kan fx være tidlig brug af Internettet, mobiltelefon, alkohol, make-up, modetøj mv.

Uanset plejeforældrenes alder er det vigtigt, at de forstår samfundets udvikling og de normer og værdier, der hersker for børn og unge i dag. Børn og unge får på nogle områder lov til mere i dag end tidligere, men de får også mere ansvar. De skal træffe langt flere valg. Derfor er det nødvendigt at hjælpe plejebørn til at stå på egne ben, så de bliver rustet til, at navigere i dagens samfund.

Den sidste mulige forklaring på, hvorfor mange plejebørn føler, at de bliver holdt i meget stramme tøjler, kan handle om pleje-forældrenes usikkerhed i jobbet.

Forældre kan føle, at deres børns adfærd er et billede på, hvor godt de klarer sig i rollen som forældre, mens plejeforældre kan føle, at deres plejebørns adfærd både kan være et billede på, hvor godt de klarer sig som for-ældre, og hvor godt de gør deres arbejde. Og i forhold til det sidste kan de opleve, at der står meget på spil.

Uanset forklaringen er det uhensigtsmæssigt for både plejebarn og plejeforældre, hvis plejeforældrene ufrivilligt tilfører barnet pro-blemer i relation til dets omgangskreds, blot fordi plejeforældrene ikke er bevidste om, at det, de gør med den bedste hensigt, har ne-gative konsekvenser for barnets/den unges sociale liv.

Ligeledes er det uhensigtsmæssigt for relati-

”heej(: jeg syntes, at jeg må sådan okay meget, ligesom mine veninder.”

8

9


”..hvis børnene ikke føler sig forstået og anerkendt af deres plejeforældre”

onen mellem plejebørn og plejeforældre, hvis børnene ikke føler sig forstået og anerkendt af deres plejeforældre.

Afrunding og refleksionsspørgsmålDer har i det forgangne år været ti breve, der handlede om strikse plejeforældre og stramme regler. Her følger spørgsmål, som forhåbentlig kan bruges som afsæt for debat og som inspiration – og måske provokation

- til familieplejekonsulenter, sagsbehandlere, plejeforældre m.fl.

1. Har plejebørn brug for flere eller stram-mere regler og grænser end andre børn?

2. Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejefor-ældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse?

3. Kan plejeforældre blive bedre til at reflek-tere over, om de har regler for reglernes skyld, eller om reglerne altid afspejler en reel interesse for plejebarnet og dets ve og vel?

4. Kan plejeforældre blive bedre til at argu-mentere for de restriktioner, de sætter for deres plejebørn? Vi så fx, at den 14-årige pige i citatet faktisk forstod og accepte-rede den forklaring, hun fik af sin søster om, at ”plejemoren jo passer hende for en anden”.

5. Der kan være særlige behov eller proble-mer hos et plejebarn, der nødvendiggør stramme regler, men er der altid rationelle, pædagogiske argumenter bag, når man vælger, at holde sit plejebarn i kort snor?

Eller er det (også), fordi man ’passer barnet for en anden’? En ubevidst mis-forstået påpasselighed? Misforstået fordi man måske hverken kan eller skal være ekstra påpasselig med børn, man passer i årevis.

6. Kan man støtte og vejlede plejeforældre, så de bliver helt up to date med børns og unges liv og virkelighed?

Kilder: Ottosen m.fl. 2008: Anbragte børns sundhed og skole-gang. SFIEgelund m.fl.2008: Anbragte børns udvikling og vilkår. SFIAndersen m.fl. 2008: Anbragte børns undervisning. SFIUnges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009. Denne rapport viser bl.a., at 94 % af de 16-20-årige drenge og piger drikker alkohol.Gundelach m.fl. 2008: Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag


VI HAR SPURGT ET PAR PLEJEBØRN, OM DE SYNES, AT DE HAR STRAMME TØJLER.Det er ikke fair over for plejebørneneJeg synes ikke, man kan sige, at plejebørn skal have strammere tøjler end børn, der bor hos deres biologiske familie. Det synes jeg faktisk ikke er fair over for plejebørnene. Jeg ville da personligt blive sur, hvis jeg skulle have andre regler end mine jævnaldrende veninder.

Selvfølgelig er der nogle børn, der har brug for strammere tøjler end andre, men det kunne lige så godt være et helt normalt barn som et plejebarn. Jeg vil sige, at det kommer så også an på, hvor svært plejebarnet har det. Jeg vil ikke sige, at der er forskel. Jeg synes ikke, vi skal gøre forskel på os. For et helt normalt barn kan også være ude i noget rod

og have brug for hjælp på hjemmefronten såvel som et plejebarn.

Nu ved jeg godt, at det, jeg skriver, bliver mere end 10 linjer, men jeg føler, at jeg faktisk har meget at sige til det her emne. Plejebørn der føler sig uretfærdigt behandlet af deres plejeforældre, synes jeg slet ikke skal føle sådan, for alle teenagebørn eller i den alder føler sig uretfærdigt behandlet af deres forældre/plejeforældre. Og sådan er det bare, men jeg synes også, det er vigtigt at have med i baghovedet, at de faktisk bare vil os det godt.

Men vi skal også tænke på, at vi jo er ple-jebørn, vi er ikke deres ”egne børn” i den forstand. Selvfølgelig kan det godt være, at både I selv og jeres plejefamilie føler, at I er deres børn, men hvis der sker jer noget, eller hvis I kommer ud i noget rod, så kommer det altså igennem kommunen. Det er kommunen, der har til ansvar for at sikre sig, at I har det godt, og at I trives, der hvor I er.

Jeg føler mig også uretfærdigt behandlet somme tider, men det er normalt. Det kan godt være, at nogle plejeforældre måske HAR for stramme tøjler nogen gange, men jeg tror simpelthen ikke, det er ondt ment, men er fordi, de vil passe på jer. Husk på: I har det nok bedre der, hvor I er nu end andre steder. Og vi skal være glade for, at der er så kærlige mennesker, der vil bruge deres liv og dele deres familie med os. Jeg er i hvert fald taknemmelig, og jeg elsker min plejefamilie af hele mit hjerte. De er det bedste, der er sket mig.

Mange kærlige hilsner fra pige 16 år.

Et citat fra artiklen i forrige PLF-blad

”at være i teenageårene” fra en ung anbragt:

”Til tider føler jeg, at de overhovedet ikke elsker mig. Men selvfølgelig holder de meget af mig, ellers ville de ikke være så beskyttende imod mig. Det er nu egentlig dejligt, for så ved jeg jo inderst inde, at de er glade for mig. De vil jo ikke have, at jeg bliver udsat for noget.

Men igen: Så tror jeg, at mange teenagere har det på samme måde med, at de ikke føler sig elsket nok. Men jeg synes til gengæld, at det er ligeså vigtigt, at ple-jeforældre prøver, så godt de kan. Men jeg tror nu også, at plejeforældre gør deres bedste. Jeg tror bare, at vi unge har sværere ved at kontrollere det og uddybe os, men det er jo også noget, man kommer til at lære hen ad vejen.”

10

11


De stramme tøjlerJeg er 17½ år og jeg har boet i den samme plejefamilie i 12 år. Jeg vil fortælle hvordan det har været for mig igennem alle disse år med regler og hvilken konsekvenser det har haft for mig. Men ikke kun det, også hvordan det har påvirket min personlige udvikling.

Generelt er mange forældre beskyttende mod deres børn, nogen mere en andre, sådan er det, personligt har jeg selv følt, at mine ple-jeforældre har været ekstremt beskyttende og, at jeg har haft meget stramme tøjler. Jeg har ofte følt at de var imod de ting jeg gerne ville.

I realiteten har jeg ikke haft tanken om, at de passer på mig og at de faktisk har en pligt til at være mere ansvarlig end biologiske foræl-

dre, det har jeg først tænkt her på det seneste.

Vel vidende at de stramme tøjler har været med til at udvikle mig i en positiv retning og har gjort mig meget mere ansvarsbevist, gjort mig mindre naiv, gjort mig stærkere, syntes jeg nu alligevel at de har været for stramme, selv om jeg nogle gange har krævet ret til mere en rimelige var.

Med venlig hilsen

Pige 17½ år.

Et lille interview med et plejebarn på 14 årHar du stramme tøjler?JA – jeg må ikke ryge og drikke eller gå i seng med drenge.

Hvad er grunden til det? Jeg er jo ikke 15 år eller 18 år endnu

Er det rimeligt? Ja det er det – jeg kunne jo blive gravid

Hvordan er det for dine venner? Forskelligt, men jeg synes der er nogen for-ældre der ikke passer godt på ”dem”*

Hvad ville der ske hvis du ikke havde nogen regler?Så ville jeg måske ende som min mor eller far.

Jeg var begyndt at stjæle, så kunne jeg give ”dem”* penge henne i skolen, og så havde jeg nogen at være sammen med.

Nu er jeg glad for, at det blev opdaget, og jeg er stoppet med det.

*”dem” er tre navngivne piger fra skolen.

Da jeg var 12 år var mine plejeforældre nogle være tumper som ikke forstod noget som helst.

Nu er jeg 17 år, det er utroligt, hvad de har lært på 5 år.


Psykolog Inger Thormann svarer på spørgsmålene:

1. Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end andre børn?

2. Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse?

3. Er plejeforældre for skrappe, set gennem plejebørnenes briller?

Af Inger Thormann. Psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem.

Et enkelt svar er, JA. Det er de set ud fra en generel betragtning. Plejeforældre er i pleje-børnenes øjne mere forsigtige og påpasselige, og således opleves de mere restriktive end jævnaldrende børns forældre.

Men det er der en grund til. Jeg underste-ger, at det er en generel betragtning, jeg videregiver.

De fleste af de børn og unge, der anbringes uden for eget hjem, uanset om de anbringes i en plejefamilie eller på en døgninstitution, har oplevet personlige belastninger. De hyp-pigste belastninger drejer sig om misbrug eller psykisk sygdom hos én eller begge forældre. I begge tilfælde kan forældrene ikke give barnet tilstrækkelig omsorg. Barnet omsorgssvigtes, og et omsorgssvigtet barn er et sårbart barn. De børn, der er født af mødre, der i graviditeten indtog stoffer eller alkohol, er ekstra sårbare.

Alt dette er noget vi ved.Et omsorgsvigtet barn, et omsorgssvigtet ungt menneske er blevet passet af voksne, der ikke magtede opgaven. Barnet lærte, at det at blive mødt på sine egne behov ikke er nogen selvfølge.

De voksne har ofte, måske overvejende været optaget af deres egne behov, og barnet har måttet klare sig selv, så godt det nu har kunnet. Barnet har tidligt lært, at den eneste omsorg det med sikkerhed kunne få, var den, det gav sig selv.

Når barnet så får ophold i en plejefamilie,

lærer barnet, at der faktisk findes voksne, man kan stole på. Hvad der bliver sagt, det handles der på. Plejeforældrene står ved deres ord. Og langsomt, meget langsomt, kan der opbygges en tillid, som er forudsætnin-gen for, at det enkelte barn, den enkelte unge kommer til at opleve et egentligt tilhørsfor-hold, oplever sig tryg i plejefamilien.

De børn og unge der anbringes har ofte ”klaret sig selv”. De har haft nedtonede eller ingen forventninger om at blive mødt af voksne, de kunne stole på. Ved anbringelsen i plejefamilien møder barnet pludselig voksne, som det kan stole på, men de samme voksne stiller krav. Plejeforældrene formulerer visse retningslinjer og visse regler f.eks. for socialt samvær, og for mange børn er også dette helt nyt, og barnet ”slår sig i tøjret” og gør modstand.

Dette må ikke komme bag på plejeforældrene, idet barnet starter en helt ny læringsproces. Barnet er sårbart og har begrænsede ressour-cer til denne udviklingsproces, og derfor skal barnet have en helt særlig omsorg og beskyt-telse tilpasset, hvad det enkelte barn skønnes at kunne magte.

Eksempel Mette.Mette anbringes 3 år gammel i sin plejefa-milie. Hun er generelt omsorgssvigtet. Hun afprøver rammerne igen og igen og forsøger at overtage styringen. Plejemoderen Susanne formulerer den ramme, der er gældende fra situation til situation, og Mette bliver mere og mere tryg, men hun prøver fortsat Susanne af. Kan hun nu stole på hende, og regne med at hendes ord også udmønter sig i handling? Mette udvikler sig generelt godt, men afprøv-

12

13


ningerne fortsætter.

Plejemoderen Susanne oplevede, at hun fik en stor opgave, da hun tog imod Mette, og at hun ikke fik tilstrækkelig vejledning i, hvordan hun skulle rumme Mette, når hun afprøvede familiens regler og værdier. Hun har i høj grad selv fundet frem til, hvad der kunne hjælpe Mette bedst.

Mette er i dag 19 år. Hun mindes sammen med sin plejemor Susanne de mange konflik-ter, der var tale om gennem Mettes opvækst. De oplever begge to, at hver eneste konflikt medvirkede til Mettes personlige udvikling og gjorde deres indbyrdes forhold rigere. Men mens det stod på, oplevede Mette, at Susanne var endog meget skrap, når hun forbød Mette 15 år gammel i at gå til en fest, hvor der skulle drikkes alkohol, og når Susanne stillede krav om, at Mette skulle være hjemme efter en fest på et bestemt tids-punkt. Men Susanne holdt ord. Susanne for-hindrede i bogstaveligste forstand Mette i at deltage i festen med alkohol, og kom Mette ikke hjem fra en fest på det aftalte tidspunkt, blev hun hentet af Susanne.

Da Mette mødte Susanne, mødte hun for første gang i sit liv en autentisk voksen, en voksen hun kunne stole på, og dette har haft en altoverskyggende betydning for hendes liv.

”Havde jeg ikke mødt Susanne, var jeg ikke kommet i den plejefamilie, så ved jeg ikke, hvad der var sket med mig,” siger Mette.

Læs mere om Mette i bogen: ”De voksne børn, Om omsorgssvigt og resiliens.” Hans Reitzels Forlag 2009.

Balancen mellem det at støtte barnet i dets normale, personlige udvikling, men samtidig beskytte det imod unødige belastninger, kan anskueliggøres ved hjælp af nedenstående model. Barnet der anbringes er som udgangs-punkt sårbar. Derfor har barnet brug for be-skyttelse i helt særlig grad.

sårbarhed

Modellens pile udtrykker, at der er tale om en dynamisk helhed, hvis dele påvirker hin-anden. En aktuel belastning for et menneske kan f.eks. reduceres ved hjælp af beskyttende faktorer, og resultatet kan være formindsket sårbarhed, hvilket betyder, at den enkelte har forøget modstandskraft, har udviklet resiliens.

Plejeforældre forsøger i deres omsorg at be-skytte deres plejebørn i mod for store belast-ninger, ligesom Susanne beskyttede Mette. Mette udviklede modstandsdygtighed, blev stærk, og i dag kan hun overkomme belast-ninger uden at miste kontrol, uden at udvikle risikoadfærd.

Når diskussionen om, hvorvidt plejeforældre er for skrappe tages op, er der en mulighed for, at modellen her kan bruges helt konkret. Den sårbarhed barnet bærer, de aktuelle be-lastninger såvel som den risikoadfærd pleje-forældrene frygter, kan puttes ind i modellen og drøftes, og efterfølgende kan det overve-jes, hvilke beskyttende faktorer der bedst kan anvendes.

belastningsfaktorer

risiko-adfærd

beskyttendefaktorer


JEG TROR IKKE PÅ DET!Fra en plejefar

Har plejebørn strammere tøjler end andre, dette er temaet for min artikel.Nej, jeg tror ikke plejebørn generelt har strammere tøjler end andre jævnaldrene børn, men plejeforældrene er måske mere beskyt-tende over for plejebørnene end for egne børn, og dette misforstås ofte med stramme tøjler.

Med 25 års erfaring med plejebørn har jeg gennem årene oplevet en radikal forandring i børn anbragt uden for hjemmet. De bliver fjernet alt for sent og har mange svære ting med sig i rygsækken, når de kommer ud i plejefamilierne. Der ligger en stor genop-retnings-opgave hos plejefamilierne, når de modtager et plejebarn i pubertetsalderen, som har boet og levet hos forældre, som ikke havde ressourcer til at sætte grænser og drage omsorg for deres barn. Derfor føler mange plejebørn med rette, at ganske almindelige regler og sund fornuft er en begrænsning i deres udfoldelse.

I det store netværk jeg kender af plejefamilier, hårdtarbejdende og seriøse plejefamilier, er der ikke nogen, der har stramme tøjler uden grund og nødvendighed for plejebørnene.

”Tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier.”

Når man på børnetingets debatforum kan læse om mange utilfredse plejebørn og få til-fredse plejebørn, skal man sammenligne det med læserbreve i lokalaviserne, som på trods af stort flertal af tilfredse borgere har stor overvægt af læserbreve fra utilfredse borgere. Tilfredse borgere og tilfredse plejebørn gider ikke offentlighed, de har andre værdier.

14

15


OM DET ER ”STRAMME TØJLER”, VIL DER KUNNE SVARES BÅDE JA OG NEJ TIL!Fra en plejemor

Det er jo altid svært at generalisere om børn, og i høj grad at generalisere om plejebørn, som har så mange forskellige baggrunde. Men kendetegnende for mange af dem er, at de har været udsat for et massivt svigt.

Til overskriften om hvor vidt plejebørn har strammere tøjler end andre børn, kan der heller ikke til dette gives et entydigt svar.

Personligt fik vi for 10 år siden to plejebørn på 4 og 5 år (søskende). De var omsorgs-svigtede i svær grad og dermed også tidligt skadede.

Det har været et stort arbejde, at få de børn dertil, hvor de er nu, og til det har vi fået massiv støtte af psykologer og supervisere samt kuratorer fra både plejehjemsforening og kommune.

De to børn er nu kommet i teenagealderen, men er alligevel ikke rigtig blevet teenagere endnu. Deres barske start på livet har gjort, at de endnu som 14- og 15-årige stadig ikke er

”på niveau”.

Når jeg ser på den opdragelse, de har fået, i forhold til den vores nu voksne børn fik, så er der en kæmpe forskel.

Plejebørnene har haft brug for enorm omsorg og støtte i en alder, hvor vores egne børn var selvkørende.

Jeg vil ikke sige, at vi kører dem i stramme tøjler, men vi er meget bevidste om, hvordan vi bedst muligt drager omsorg for dem, sam-tidig med at vi lærer dem at stå på egne ben.

Med vores store børn var der ting, som vi så igennem fingre med, og ting vi først opda-gede efterfølgende, idet vi havde travlt med vores jobs.

Nu hvor vi har plejebørnene, er jeg hjemme-arbejdende, og det er vigtigt for mig, at der ikke sker svipsere, så der er meget fokus på de børn og deres liv.

Udefra kan det måske godt se ud som om,

at de bliver kørt stramt sammenlignet med jævnaldrene, men vi synes selv, at det, vi gør, er, at vi passer rigtig godt på de børn, vi har fået i vores varetægt. Vi synes, at vi med vores omsorg for dem og gradvise skubben fra os hjælper dem til at komme til at kunne klare sig selv på lige fod med andre unge.

Jeg mener også, at tidligt skadede børn er sarte teenagere, som det er nødvendigt at passe ekstra godt på.

Så svaret blæser i vinden – omsorgssvigtede børn skal der passes på på en anden måde

– om det er ”stramme tøjler”, vil der kunne svares både ja og nej til!

Jeg vælger at være anonym (naturligvis er redaktionen bekendt med min identitet), da mine plejebørn ikke bryder sig om at blive udstillet.

”Børn med tilknytnings for-styrrelser har generelt meget svært ved at kende forskel på omsorg og kontrol”. Hvilket betyder at de føler sig overvåget”

Finn Riber Rasmussen


HAR PLEJEBØRN FOR STRAMME TØJLER?Af clin.psych. Niels Peter Rygaard

Om de har det, er jo sådan set bare en variant over det evige forældredilemma: hvornår skal man vælge at beskytte børn mod deres egen umodenhed, og hvornår skal man tillade dem at begå deres egne dumheder. Plejeforældre kan godt være tilbøjelige til at gå med livrem og seler, og prisen for den sikkerhed er så, at den unge føler sig ”hegnet inde” og ikke kan udvikle sig i samme tempo som sine jævnaldrende.

TILKNYTNINGSSYSTEMET OG DEN TRYGGE BASEHvis der findes et svar, må det være det, der gælder al adskillelse: Adskillelse skal foregå gradvist og med et klart billede af plejeforæl-drene i baghovedet.

Teoretisk set er vi født med en tilknytnings-parathed, fordi alle pattedyr kræver omsorg og beskyttelse i lang tid, fordi de fødes med meget umodne hjerner. Derfor gør især mennesket meget ud af at give omsorg til nyfødte og børn. Barnet er på sin side født med et beredskab til at hindre adskillelse, til-knytningssystemet. Det system tænder hver gang småbørn føler sig bare truet af adskil-lelse. Barnet græder, søger efter den voksne, klamrer sig, etc., som man kan se det i enhver vuggestue om morgenen – der har både børn og voksne problemer med adskillelse. Det betyder, at vi hele vores liv lever i et dilemma mellem tryghedssøgen og nysgerrighed.

Den trygge base skabes ved, at forældrene lærer barnet at adskilles gradvist: de går lidt væk fra sengen, barnet græder, man går tilbage 50 gange, indtil barnet kan adskilles uden at gå i panik, og man kan bare kan sige

”sov godt”. Børn, der har oplevet traumatiske oplevelser, overreagerer ofte på enhver lille adskillelse. Det andet gode, forældre gør, er at lege ”borte-borte” og ”skjul”, indtil barnet forstår, at voksne eksisterer også, når de ikke kan ses! Et stort fremskridt for følelsen af tryghed, der kan understøttes med bamser og billeder af plejeforældrene i loftet over sengen.

UDFORSKNINGSSYSTEMETHvis barnet er blevet gjort trygt på denne gradvise måde, ”slukker tilknytningssyste-met”, og ” udforskningssystemet tager over”. Det trygge barn kravler væk fra plejeforæl-drene og giver sig til at lege, lære, eksperi-mentere, tage andre sociale kontakter, etc. Så forudsætningen for normal udvikling er at skabe så stor tryghed, at barnet begynder at udforske sine omgivelser.

Hvis forældrene selv er angste for adskillelse, kan barnet blive overoptaget af tryghedssø-gen og udvikler sig derfor ikke, fordi det ikke udforsker verden. Børn med problemer og handicaps kan skabe denne angst, og lige så myndighedernes krav. Man begynder pludse-lig at gardere sig og være styret af frygt og ikke af at give barnet mulighed for udfoldel-se. Tænk på de mødre, der i gamle dage lod deres børn løbe i marken hele dagen, falde ned fra træer og drukne i vandhuller – det var alt sammen OK, når blot man var hjemme til spisetid! Dengang var de voksne mere trygge, fordi de hele tiden var sammen med børnene. Derfor turde de også overlade børnene mere til sig selv.

Hele processen gentager sig mange gange i opvæksten: første gang man skal lege ude alene, første gang man skal i børnehave, skole, og især når man kommer i puberteten og igen skal adskilles.

BALANCEN MELLEM TRYGHED OG UDFORSKNINGI dag er der generelt en meget større angst og meget mindre tillid til, at børn kan klare sig alene uden voksne. De overvåges dagen lang, og da især plejebørn, som man skal stå til regnskab for! Og da endnu mere især omsorgssvigtede børn, som ofte er umodne, har en urealistisk selvvurdering og ikke kan huske, hvad de har aftalt.

16

17


EN CHECKLISTE OG ET PAR TIPSKig tilbage på den periode I har været sammen med barnet – hvor ofte har I trænet det i at være alene sammen med andre, hvilke erfaringer med vanskeligheder har det givet, og hvad er realistisk set på den baggrund chancen for, at den unge vil overholde en aftale? De adskillelsesproblemer, der har været tidligere i opvæksten mellem barn og plejeforældre, følger ganske samme læst som de tidligere – de er bare mere udtalte.

I hvor høj grad har aftaler og frihedsgrader været styret af jeres egen frygt for konflikter eller for ”ikke at være samvittighedsfulde plejeforældre”? De voksnes tryghed ved ad-skillelse tæller langt mere end barnets evner og udgør som regel den største hindring.

Hvis I skal gøre det gradvist, hvordan skal det så se ud? Lav nogle test-aftaler med den unge om kortere tidsrum, og gør det helt klart, at fremtidig frihed afhænger af evnen til at overholde aftalerne på den korte bane. Det skal være reelle træninger, hvor begivenhe-den i sig selv ikke betyder så meget for den unge. Skriv evt. resultaterne på en kalender og giv grøn, gul eller rød karakter for den næste begivenhed, den unge gerne vil deltage i.

Bedøm det miljø den unge skal være alene i fra gang til gang – er det reelt et miljø med farer for eks. tilbud om stoffer, fri alkohol, etc. Hvilke andre unge skal den unge være sammen med – er det nogen, der har tryghed hjemme, eller er det rodløse unge? Også sådan en pointliste kan man føre sammen med den unge: hvor mange af ”nej” fakto-rerne har netop denne fest eller begivenhed?

Den unge med tidlige omsorgssvigt har svært

”hvor ofte har I trænet det i at være alene sammen med andre....”

ved at huske og bliver grebet af øjeblikket. Støt hukommelsen ved at give dem et billede af jer selv med i tegnebogen (den kommer alligevel op før eller siden), eller giv dem en mobil og indstil vækkeuret til et bestemt tids-punkt, så de lige husker at sms’e hjem eller at ringe jer op om, hvordan det går.

Tal med kammeraternes forældre om barnets vanskeligheder på forældremøder o.l., og bed dem tale med deres egne børn om at være særligt opmærksomme/ hensynsfulde, så de andre f.eks. ikke driller plejebarnet, fordi det skal tidligere hjem. Gør det samme med voksne, der er ansvarlige for afvikling af begivenheder.

Hjælp den unge med at bygge en ”standard-forklaring” til andre unge om, hvorfor det ikke må drikke så meget eller skal være tid-ligere hjemme, etc. Sådan en forklaring kan læres udenad og skabe forståelse hos andre unge.

Hvis den unge er alderssvarende moden, er der ingen grund til at ”hegne dem mere ind” end andre. Gør dem klart, at I har ekstra ansvar for deres sikkerhed, netop fordi I er plejeforældre og ikke forældre, og at de må samarbejde om det, hvis de vil have mere frihed eller være længere ude.

Og tag i øvrigt med sindsro ansvaret for at være ”det dumme/ uretfærdige/ uforstående svin”, alle gode pubertetsforældre udnævnes til…

Niels Peter RygaardClin. psych., authorized by DPAc/o Erhvervspsykologerne8000 Aarhus CDenmarkph: +45 61 10 64 40

LINKShttp://www.erhvervspsykologerne.dkhttp://www.tilknytningsforstyrrelse.dk


AFRUNDING AF TEMA OM PLEJEBØRN HAR STRAMME TØJLER

”Har plejebørn for stramme tøjler?”Inger Thormann skriver i sin artikel, at disse børn har brug for ”prøve os af” - prøve om vi virkelig holder af dem.

Kan vi klare det, eller må vi give op, så barnet får oplevelsen af, at det ikke er noget værd? ”se jeg fik ret, de kunne ikke lide mig, ingen kan lide mig”

Når et plejebarn i puberteten må flyttes, er det for den unge endnu et svigt. Samtidig med at der sidder en plejefamilie tilbage med en følelse af mislykkethed og oplevelsen af ikke at kunne sit arbejde godt nok.

PLF mener, at stramme tøjler kan være nød-vendigt samtidig med, at vi som plejeforæl-dre skal være bevidste om, at for stramme tøjler kan have negative konsekvenser for barnet.

Hvordan kan vi i et samarbejde med barnet, barnets forældre og sagsbehandleren indgå i et givende samarbejde (Det nødven-dige Samarbejde), hvor vi støtter og hjælper barnet bedst muligt?

Hvordan kan den lovpligtige grunduddannel-se tage hånd om de mange problemstillinger plejefamilier kan stå i? Der udbydes kun 4 – 5 undervisningsdage for kommende plejeforældre.

PLF’s nyeste medlemsundersøgelse fra marts 2010 viser at 70 % af vores medlemmer ikke tilbydes efteruddannelser af deres kommuner.

Den viser 87 % af plejefamilierne ville sige JA TAK til efteruddannelse, hvis de fik tilbudet.

Plejebørnene har krav på, at de familier, de bor i, får den støtte og efteruddannelse, der er nødvendigt for at kunne rumme de problem-stillinger barnet har.

Hvordan kan plejefamilier klædes bedre på til at støtte det lille barn, der pludselig blev til et ildsprudlende pubertetsbarn, der stjæler, stikker af og kan sige mange grimme ting på

meget kort tid?

Der er fare for, at børnene ekskluderes fra familierne. Undersøgelser viser, at der ofte sker sammenbrud i anbringelsen, når barnet kommer i puberteten.

Vi har brug for, at plejebørnene forsat er in-kluderet i plejefamilien. De skal have hjælp til at forstår de livsvilkår, de står i.

Vi skal sikre, at den sociale arv brydes.

Børnene skal have hjælp til at se sig selv gå fra at være offer til at være overlever og aktør i eget liv med lyst til at komme frem i livet.

Vi slutter med citatet fra lederen:”Kun i den udstrækning jeg af og til nægter dig det, du ønsker for i stedet at give dig det, du har brug for, viser jeg, at jeg tager dig alvorligt og holder af dig”.

Og Niels Peter Rygaards:”Og tag i øvrigt med sindsro ansvaret for at være ”de dumme/ uretfærdige/ uforstående svin”, alle gode pubertetsforældre udnævnes til…”

VI AFSLUTTER DETTE TEMA OM PLEJEBØRN HAR STRAMME TØJLER MED AT INVITERE TIL EN TEMADAG

18

19

TEMADAG MED INGER THORMANN OG METTE SOM FORTÆLLER OM EMNET ”HAR PLEJEBØRN STRAMME TØJLER? Fredag d. 4. juni fra kl. 9 – 15 i NæstvedPsykolog Inger Thomann tager udgangspunkt i artiklen her i bladet. Mette som vi kender fra Inger Thormanns nye bog, fortæller om hvad ”de stramme tøjler” betød for hende.

Se omtale af ovennævnte bog under nye bøger.

• Hvordan kan vi og skal vi undgå de stramme tøjer?• Hvordan undgår vi at plejebørnene føler sig kontrollerede? • Hvilke konsekvenser har stramme tøjler?

Tilmelding:Tilmelding senest d. 21. maj på email:[email protected] eller bedst via foreningens hjemmesiden www.plejefamili-erne.dk

Pris for deltagelse:PLF medlemmer 150 kr. Andre interesserede 600 kr. Beløbet indbetales på foreningens konto:9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadagen.

KENDER DIT PLEJEBARN BØRNETINGET?På Børnetinget kan dit plejebarn skrive med andre anbragte børn og unge, som også kender til at være plejebarn. Her kan plejebarnet opleve at blive forstået og at være en del af en gruppe ligestillede.

Man kan også skrive til en brevkasse, der bestyres af 3 voksne, der tidligere har været plejebørn.

Alle skriver anonymt på Børnetinget (de voksne hjælper børnene med det), så man kan ikke udveksle telefonnumre eller mailadresse.

www.boernetinget.dk er et tilbud til alle nuværende og tidligere plejebørn.

KENDER DIT PLEJEBARN BØRNECHATTEN?På BørneChatten kan dit plejebarn chatte helt anonymt med en voksen, der kender til børn og unge.

Plejebarnet er helt anonymt. BørneChatten kan ikke se, hvem plejebarnet er, og plejebarnet bestemmer selv, om det vil oplyse sit navn til den rådgiver, som plejebarnet skriver med. Rådgiveren vil sikkert spørge om plejebarnets alder og køn, men det er for bedre at kunne forstå plejebarnet.

Samtalerne på BørneChatten varer højst en time.

Der er ingen andre, der kan se med, og det er kun rådgiveren, der kan se hvad plejebarnet skriver. Det, som plejebarnet og rådgiveren skriver til hinanden, sendes på en sikker forbin-delse, og når plejebarnet logger af, slettes samtalen.

Adgang til BørneChatten fås gennem:www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUngeGå ind under rådgivning og hjælp.

20

21

NY FORMAND FOR BØRNERÅDET

Lisbeth Zornig Andersen er blevet udnævnt til ny formand for Børnerådet. Lisbeth Zornig Andersen har selv været anbragt som barn og er vokset op på et børnehjem i Nakskov.

Børnerådet blev etableret i 1994 og er et uaf-hængigt råd udpeget af indenrigs- og social-ministeren. Børnerådets opgave er at sikre børns rettigheder.

Lisbeth Zornig Andersen overtog Børnerådets formandspost 1. januar 2010 efter Charlotte Guldberg.

Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968) er uddan-net cand.polit – hun er fraskilt og mor til fem børn. Endvidere har Lisbeth Zornig Andersen etableret sit eget firma, Zornig Consult, der kæmper børnehjemsbørnenes sag.

11.000 danske børn lever ifølge ny under-søgelse i årelang fattigdom. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) som har udnævnt dig, mener ikke, at det er et stort problem. Hvad vil du gøre for at overbevise Karen Ellemann?

”Jeg ved, hvad det vil sige at være fattig. Jeg er glad for, at jeg ikke er vokset op i dag, hvor det er så meget tydeligere, hvis man er fattig, end det var i 70’erne. I 2010 er det fattigdom-mens år i hele EU. Børnerådet vil i år 2010 iværksætte undersøgelser om børnefattigdom i Danmark”.

Hvad er dine absolutte mærkesager?

”I 2010 vil jeg sætte fokus på Barnets Reform, som skal forbedre vilkårene for anbragte børn. Og så vil jeg sætte fokus på børns adgang til den digitale verden. Forældrene til børn, der er anbragt på børnehjem, skal selv betale for børnenes mobiltelefon og bærbare

pc. Det kan gøre dem til et digitalt B-hold. Endelig skal de voksne personer, der er omkring børn – naboer, pårørende, skolelæ-rere og pædagoger – anspores til at påtage sig et større ansvar for at gribe hurtigt ind, når de ser et barn i nød”.

Kilde: metroXpress 17. december 2009.

PLF ønsker Lisbeth Zornig Andersen held og lykke med formandsposten for Børnerådet.

Flere nye medlemmer i BørnerådetUdover Lisbet Zorning Andersen har davæ-rende Social- og indenrigsminister Karen Ellemann udnævnt fire nye medlemmer til børnerådet.

De fire nye medlemmer er:• Jurist Vibeke Boberg, der har beskæftiget

sig meget med tvangsfjernelser.

• Per B. Christensen, der er Børne- og kul-turdirektør i Næstved.

• Mads Roke Clausen, der er direktør i Mødrehjælpen.

• Sundhedsplejerske Lisbeth Wilris, der har arbejdet med børns og børnefamiliers sundhed.

Læs mere om de nye medlemmer og Børnerådet på www.boerneraadet.dk

BARNETS REFORMAf: René Skau Björnsson, MF (S), forhandler af Barnets reform

Vi socialdemokrater synes overordnet, at aftalen er et vigtigt første skridt i forhold til at forbedre vilkårene for udsatte børn, og der er klare socialdemokratiske fingeraftryk, idet mange af initiativerne i vores forhandlings-oplæg er kommet med i reformen.

Desværre lykkedes det ikke at finde en finan-sieringsmodel, der sætter børn før økonomi. Det vil vi ændre, så snart vi får regerings-magten igen.

Det lykkedes heller ikke at få ændret funda-mentalt på efterværnsområdet. Jeg er medlem af bestyrelsen for Baglandet i Århus og ved alt for godt, hvordan det halter på det område. Alt for mange tidligere anbragte oplever store svigt, når de ikke længere er anbragt, og her er der brug for et bedre efterværn. Vi fik lavet en større vifte af muligheder i forbindelse med barnet reform, men der er lang vej igen.

Derfor er jeg også glad for, at vi aftalte, at der nu skal laves en analyse af efterværnet. Der bliver lavet en midtvejsevaluering af de forsøg med ret til efterværn, som er sat i gang. Det er aftalt, at evalueringen skal foreligge i september 2010. Jeg mener, vi burde have taget fat på området allerede nu, men et flertal ønskede altså først endnu en undersøgelse.

Vi har aftalt, at satspuljepartierne skal drøfte efterværn ved satspuljeforhandlingerne for 2011, hvor vi har givet hinanden håndslag på, at der skal laves væsentlige og gode æn-dringer. Her håber jeg også på, at PLF som sædvanlig kommer med gode indspark til nye tiltag. Hvis alt klapper som det skal, ja så ligger der ændringer fra 1. januar 2011.

Med aftalen blev der sikret flere midler til bedre uddannelse og supervision til fami-lieplejen, ligesom der nu indføres egentlige kommunale familieplejere, som er plejefami-lier med særligt behandlingskrævende børn.

Vi vil følge området tæt og vil fastholde, at plejefamilierne skal have de rigtige efter- og videreuddannelsestilbud. Vi havde gerne set, at der var samme uddannelsesmuligheder for alle plejefamilier, men det var der desværre

ikke flertal for. Nu må vi så bygge videre på de erfaringer, der bliver gjort på baggrund af denne reform. S vil desuden gerne nå i mål med at give plejefamilierne bedre vilkår ved at åbne op for, at plejefamilier kan få en egentlig ansættelse i kommunerne.

Jeg havde gerne set, at der blev lavet en slags egentlig overenskomst for plejefamilierne, så vi kommer ud over alle de usikkerheder, urimeligheder og dårlige arbejdsvilkår, som gælder for plejefamilierne. Der er for mig ingen tvivl om, at en af årsagerne til, at det er vanskeligt at rekruttere nye plejefamilier, er de meget usikre ansættelsesvilkår. Jeg er sikker på, at mere ordnede forhold vil være til gavn for alle – ikke mindst børnene.

Jeg mener også, der skal arbejdes på at pleje-familierne inddrages tidligere og bedre, end det sker i dag. En af de helt store årsager til de alt for mange brud i anbringelsessagerne, er det meget dårlige match mellem barn og anbringelsessted.

Ved at inddrage anbringelsesstedet tidligere og bedre, vil der uden tvivl være en større chance for at skabe det rigtige match.

Alt i alt blev der lavet en række ændringer i lovgivningen, men meget mangler endnu. Oppositionen kalder aftalen for Barnets Reform 1. Det gør vi, fordi det ikke er lyk-kedes at overbevise regeringen om en ny finansieringsmodel for anbringelsesområdet og dermed imødekomme risikoen for, at manglende ressourcer bestemmer om børn anbringes uden for hjemmet. En ny finansie-ringsmodel og øvrige forbedringer vil først kunne gennemføres efter et folketingsvalg.

Vi kan, og vi skal gøre det meget bedre – alt andet er uforsvarligt.

22

23

PLEJEBØRNS 1. OG 2. SYGEDAG

Plejeforældre vil efter en konkret vurdering kunne holde plejebarnets første sygedag. Det er ikke afgørende, om den, som barnet ophol-der sig hos, har forældremyndigheden over barnet. Hensynet til barnets tarv og tilknyt-ningen til barnet er mere afgørende.

I KL’s familieplejehåndbog står der følgende om plejebørns første sygedag:

”Hovedreglen er, at plejeforældre kan holde barnets 1. sygedag, hvis de har samme fol-keregisteradresse som barnet. Omvendt er sammenfaldende folkeregister adresse ikke noget krav.

Selve regelgrundlaget om fravær ved ple-jebarnets sygdom afhænger af, om plejefa-milien ved siden af, at de er plejefamilie, er offentlig eller privat ansat”

Det vil sige, hvis plejeforældrene ved siden af plejejobbet er privat ansat, så findes der ingen generelle regler om frihed ved pleje-barnets sygdom. Der er kun ret til fravær og

eventuel løn i forbindelse med plejebarnets sygdom, hvis det står i ens ansættelseskon-trakt eller anden aftale med den virksomhed, hvor man er ansat. Det kan dog fremgå af virksomhedens personalepolitik eller kollek-tiv overenskomst.

Hvis plejeforældrene ved siden af plejejobbet er offentlig ansat, har plejeforældrene lov til at holde fri på plejebarnets første sygedag.

Med virkning fra 1. oktober 2008 for ansatte i staten og med virkning fra 1. april 2009 for ansatte i regioner og kommuner er adgangen til at holde fri med løn udvidet til også at gælde plejebarnets 2. sygedag.

Hvis begge plejeforældre har ret til at holde fri på plejebarnets 2. sygedag, kan dagene deles mellem dem, så den ene plejeforældre holder fri på plejebarnets 1. sygedag og den anden plejeforælder holder fri på plejebar-nets 2. sygedag.

Plejebarnet skal være under 18 år, og pleje-barnet skal opholde sig hos plejefamilien.

(Kilde: KL Familieplejehåndbog, 2009)

NY UNDERSØGELSE FRA ANKESTYRELSENEn ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af 125 anbringelsessager fra 14 tilfældigt udvalgte kommuner viser, at kommunernes sagsbe-handling ikke er blevet bedre siden 2008.

Undersøgelsen viser, at i 83 % af anbringel-sessagerne overholder kommunerne ikke et eller flere af de væsentligste lovkrav.

De tre hyppigste årsager til at kommunernes sagsbehandling ikke bliver overholdt er:

• I 35 procent af sagerne mangler undersø-gelse efter § 50 af barnet og familien samt barnets skole, fritid, sundhed mv.

• Næsten halvdelen af de udarbejdede § 50 undersøgelser afsluttes ikke inden for fire måneder.

• I 27 procent af sagerne mangler en hand-leplan for barnet eller den unges tid på anbringelsesstedet.

Sidste år udsendte Ankestyrelsen en tilsvaren-de undersøgelse og det er stort set de samme mangler, der går igen i Ankestyrelsens nye undersøgelse.

Ankechef fra Ankestyrelsen Henrik Horster siger om undersøgelsen:

”Det er simpelthen ikke godt nok. Der er tale om lovgivning, som vi har haft i mange år, og som kommunerne bør være fuldstændig bekendte med. Konsekvensen er, at anbragte børn og deres forældre, ikke får den retssik-kerhed, som de har krav på”

Henrik Horster opfordrer til, at de kommuna-le ledere har mere fokus på at få indarbejdet, at lovkrav til indhold og frister i en børnesag skal overholdes.

Læs hele Ankestyrelsens undersøgelse på www.ast.dk

BØRNEVOLD SKAL UNDERSØGES Tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann besluttede før ministerrokaden i februar at iværksætte en undersøgelse om vold mod børn helt ned til spædbørnsalderen.

Karen Ellemann vurderede, at der er behov for at styrke indsatsen til at forhindre vold mod børn og udbygge viden om, hvordan man opdager de børn, der har været udsat for vold.

Karen Ellemann sagde om undersøgelsen:

”Vi skal have gjort op med den berøringsangst, der tilsyneladende eksisterer på området. Vold mod børn er ikke kun et ansvar for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Vi har alle et ansvar for at holde øje med de små og store tegn på, at noget er galt – og handle på det”.

Omfanget af vold mod børn skal kortlægges gennem en spørgeundersøgelse, som børn i alderen 11 – 16 år skal svare på.

PLF håber at nuværende indenrigs- og socialminister Benedikte Kiær vil gennemføre under-søgelsen, der forventes færdig til sommer 2010.

Kilde: Ritzau

24

25

På konferencen er følgende temaer i spil: Hvad er nuværende og tidligere plejebørns oplevelser, erfaringer og anbefalinger?

Hvilke nye indsigter og redskaber er der i arbejdet med og for plejebørn?

Hvad er status på Barnets Reform og herunder plejebørn og familiepleje som fagområde?

Hvordan kan Børnekonventionen sikre og styrke plejebørn i Dan-mark? Og hvordan kan fagfolk gennem et stærkt børneper-spektiv hjælpe til det?

Hvordan kan man med kva-litet og faglighed styrke et børnefokus for plejebørn?

Tid og sted Fredag d. 26. marts 2010, kl. 9.00-16.00: Van-løse Kulturhus (ved Metro og S-tog). Frode Jacobsens PLads 4, 1. sal, 2720 Vanløse.

MålgruppeSagsbehandlere, familieplejekonsulenter, børne- og ungekonsulenter, ledere i kommu-ner og organisationer, plejeforældre, tidligere plejebørn, forskere og studerende. Andre med interesse for området er også velkomne.

Arrangører Baglandet Ålborg, Baglandet Århus, Baglandet Vejle, Mælkebøtterne, De 4 Årstider, TABUKA og Børn & Familier.

Program og tilmeldingwww.boernogfamilier.dk Pris: 700 kr.

Kontakt Børn & Familier, Bratskovvej 36, 1. sal2720 Vanløse, www.boernogfamilier.dkMail: [email protected], tlf. 33258806

Børn & Familier inviterer til Konference om og med plejebørnKonference

Netværks- og Aktivitetshuset

De 4 årstider

Arr

angø

rer:

TVANGSADOPTIONInden I læser Kim Qvists artikel om, at ”Alle børn er både ægte og naturlige, og har krav på rødder og vinger”, beskriver vi forskellen på ”åben adoption” og ”tvangsadoption”.

Hvad er forskellen på ”åben adoption” og ”tvangsadoption”?Åben adoption: er en adoption, hvor den biologiske familie har en vis kontakt med barnet.

Tvangsadoption: efter adoptionsloven kan børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, adopteres uden samtykke fra forældrene, hvis forældrene varigt ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet.

ALLE BØRN ER BÅDE ÆGTE OG NATURLIGE, OG HAR KRAV PÅ RØDDER OG VINGER.Af Kim Qvist, Forstander Ehlershjemmet

Som menneske, far, tidligere plejefar, for-stander på døgninstitutioner /opholdssteder med bl.a. børn, unge og familier, der i nu mere end 20 år har været der, følt det, set det, mærket det og hørt det, konstaterer jeg, at der fortsat er brug for dialog om vores måde at behandle hinanden på.

Vores forpligtigelse som samfund og sam-fundsborgere til at hjælpe de svageste og mest udsatte gør bare dialogen og indsigten mere påkrævet.

I en verden som bliver mere og mere fikseret af resultater, målinger, effektiviseringer, øget økonomisk vækst, kontrolinstanser, cost benefits og bureaukrati skal vi passe på, at det naturlige mellem mennesker ikke går tabt, når vi løfter forpligtigelsen overfor de svageste.

Når talen falder på børn anbragt udenfor eget hjem, skal vi passe på ikke at blive for kategoriske, for bedre vidende, kloge på andres vegne, optaget af statistikker, styrede af økonomi osv.

Nej, vi må som det fundamentale udgangs-punkt først tænke: Hvad er barnets behov, og for alt i verden gøre til den erklærede målsætning i forhold til en anbringelse, at bevare barneperspektivet. Selv når foran-dringens vinde blæser, lovgivning ændres, økonomien trykker, sagsbehandleren skiftes ud, når regeringens totale mangel på indsats

og forståelse giver sig til udtryk i en ikke tilstedeværende aktiv socialpolitik, bl.a. fordi økonomien har førertrøjen, så må vi, os der er børnenes advokater træde i karakter og bevare barneperspektivet.

Og børn har brug for at blive set som ægte med alt det, de har med sig, og de er natur-lige som en konsekvens af det, de fik med sig eller ikke fik med sig. De skal ikke gøres til objekter i den store økonomiske strategi, det vil være for fattigt og umenneskeligt.

Derfor skal vi sikre, at de får både vinger og rødder. Vinger som symbolet på at turde, at være, have selvtillid, selvværd, troen på at jeg kan overkomme dette liv, at livet er værd at leve. Rødder fordi det er fundamentalt at vide, hvor man kommer fra, hvad der skabte en, hvad er min historie. Forståelsen for min baggrund skaber mig, til den jeg er, og derfor tør jeg flyve derud.

Det betyder, at når vi som samfund vælger, at børn f.eks. ikke skal bo ved deres biologi-ske forældre, skal det have en vifte af gode muligheder og tilbud, der netop sikrer, at det naturlige og ægte barn får opfyldt sine behov, så dets vinger spredes, og rødderne får fodfæste i mulden. Og husk at vi f.eks. som plejeforældre skal gøde og pleje den muld, de slår rod i og gøre dem flyveklare.

Derfor er det faktisk meget kontroversielt at tale om bl.a. tvangsadoption og især af spæd-

26

27

børn. Jeg er meget mere optaget af at arbejde med åben adoption og måske udvikle mere på evt. en åben tvangsadoption også. Der gives nemlig heller ikke her entydige svar. Og når noget ikke er entydigt, er det bedste, vi kan gøre at spørge børnene, og jeg mangler til stadighed at møde det barn, som ikke ønsker at vide, hvor det kommer fra på godt og ondt.

Anbragt eller ej, frivilligt eller med tvang, det må ikke ændre på vores fokus, bevar barneperspektivet.

Tvangsbehandling af gravide misbrugsmødre derimod giver meget bedre mening, (når vi vil diskutere tvangsbegrebet i dette samfund, som generelt har det svært med ordet, tvang) da det ville være at etablere en forebyg-gende tidlig indsats med barneperspektivet i højsæde. Velvidende at også her er der mod-stridende interesser, der kan kollidere. Og det er måske netop kernen i al den her debat, at intet bare er entydigt. Det skulle da lige være, at vi aldrig holder op med at italesætte problematikkerne.

Bedste hilsnerKim QvistForstander EhlershjemmetByrådsmedlem i Haderslev kommuneFolketingskandidat for Socialdemokratiet.Starup Engvej 6c, 6100 Haderslevwww.ehlershjemmet.dkwww.kimqvist.com

LIDT OM NETVÆRKS- OG SLÆGTSPLEJEFAMILIERAf Signe Albæk Jensen

Som kursusundervisere på SOSU – skolen i Aabenraa kommer vi ofte i kontakt med pleje-familier. Vi underviser dels i fordybelseskur-ser og i grunduddannelsen for plejefamilier, men tilbyder også kurser specielt rettet mod netværksplejefamilier.

Det at undervise netværksplejefamilier er en opgave meget anderledes end at undervise professionelle plejefamilier, da problematik-kerne er meget mere om-sig-gribende dybt ind i familierne. Konsekvenserne af at have sagt ja til et barn, som man af en eller anden årsag har været involveret i i forvejen, har ikke altid været til at forudse. De børn, som flytter ind, kommer med en bagage, som ofte indeholder problematikker, der kræver hjælp ud over det sædvanlige.

Der sker en skævvridning i de familiære roller, når en eller flere i familien/netværket skal påtage sig en professionel kasket og fx sætte nogle grænser, som man kan behøve hjælp og støtte til at få sat. Denne skævvrid-ning kræver støtte og forståelse for at kunne fastholdes.

Familierne kan opleve ensomhed i, at om-givelserne opfatter dem som ”nogen der har taget et barn til sig og så er alt godt” og ikke har forståelsen for, at det har medført proble-matikker, der er tavshedspligt omkring.

Frustrationen øges, når det bliver klart, at det, at have taget dette barn til sig indebærer et stykke pædagogisk arbejde, og det opleves, at arbejdet ikke anerkendes på lige fod som med en professionel plejefamilie, der modtager en hel arbejdsløn. Økonomiske og praktiske problematikker kan vokse sig store og fylde så meget, at spørgsmål som ”Hvorfor gjorde vi det her?” og ”Er det alt det her værd?” opstår.

Styrker ved netværksanbringelse er bla. at:• Barnet bibeholder kontakt til familien• Barnet bevarer tætte følelsesmæssige

relationer• Plejeforældrene udtrykker accept af de

biologiske forældre• Barnet har mulighed for at bliver i

lokalmiljøet• Barnet får et mere positivt selvbillede,

fordi det fra omverdenens side ikke opfat-tes som en anbringelse

For at disse styrker kan styrkes yderligere, må der følge støtte, vejledning, uddannelse og økonomi med i kølvandet.

Laila Knudsens undersøgelsesresultater om, at rigtig mange netværksplejefamilier ikke har været på kurser, og at de tilbydes mindre supervision og rådgivning end professionelle plejefamilier, er desværre også vores opfat-telse. Dette bevirker, at netværksplejefami-lierne ikke får den samme mulighed for at skabe netværk med andre ligestillede, ikke får en faglig bevidsthed og stolthed og ikke får den fornødne viden om børn med særlige behov.

”Den enkelte har aldrig med et andet men-neske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte. Om den andens liv lykkes eller ej.” (Løgstrup)

28

29

PLEJEBØRN OG ARVEt plejebarn, der har boet i sin plejefamilie før sit 15. år og i mindst 5 sam-menhængende år, kan sidestilles med ens egne børn i forhold til arv (uden at være adopteret).

Biologiske børn og plejebarnet skal betale samme boafgift af arven ifølge § 1 stk. 2 litra F i boafgiftsloven.

Vi fortsætter med et indslag om en netværks- og slægtsplejeanbringelse for nogle generationer siden og som vi bragte første gang i 2005Der er flere grunde til, at vi bringer artiklen igen. En af grundene er, at artiklen falder fint i tråd med Forstander Kim Qvists udtalelser tidligere i bladet under ”Tvangsadoption”, om at det er vigtigt at kende sine rødder.

HAN HED OSCAR – JEG KOM FOR SENT?Dagmar Sofie fortæller her sin historie om at være slægtsanbragt:

Da jeg var otte dage gammel, blev jeg hentet af min bedstemor, min mor kunne ikke passe mig. Jeg voksede op som lillesøster til min mors syv søskende. De betød meget for mig, og jeg følte mig altid elsket og som en del af søskendeflokken.

Min mor var der som søskende til de andre. Hvis hun var deres søster, var hun også min søster. Min ”Tante Grete” sagde til mig, at jeg skulle huske at sige mor til Emma, når hun kom på besøg, men det ville jeg ikke. Jeg har aldrig fået et knus af min mor. Jeg er stolt over, at min bedstemor og bedstefar havde overskud til at tage sig af mig. Hvis nogen har haft en god barndom, så er det mig skønt min uægte herkomst.

Der er aldrig nogen, der har fortalt mig, hvorfor jeg ikke boede hos min mor, eller hvem min far var, men ”små krukker har også ører”, så jeg vidste, at han hed Oscar. Hvorfor, har jeg kun kunnet gætte mig til. Der var nogen, der sagde, at han havde en anden kæreste. Nogen sagde, at min mor ikke var fin nok til hans familie. Måske var han for tysksindet til min bedstemor og bedstefar? Jeg tænkte ofte på ham, hvem han var, og hvorfor jeg ikke måtte få sandheden at vide. I skolen forsvarede jeg mig fysisk lige fra starten. Da en af pigerne i 1. klasse sagde til mig, at jeg ikke boede hos min mor og far, slog jeg hende, så hun fik næseblod. Jeg husker tydeligt, at jeg selv blev sat til at tørre blod op. Derefter var der ingen, der sagde noget om det! Men jeg var hele tiden i forsvarsposition. Jeg husker en dag, hvor min kusine og jeg stod ved bageren, og der kom

en stor lastbil kørende. Min kusine råbte: ”Se Dagmar, der kører din far”. Hvorfra vidste hun, at det var ham?

Da jeg var 12 år gammel, skulle min mor giftes. Hendes mand ville gerne have, at jeg kom hjem til dem og boede, men det ville jeg ikke. Jeg fik lov til at blive hos mine bedste-forældre. Mor fik to døtre, mine halvsøstre. Jeg kom ofte på besøg hos naboen, som var min tante og onkel. Jeg gik i klasse med deres søn, min fætter. Vi legede meget sammen, og det var dejligt at være hos dem.

Min tante var 20 år yngre end min bedstemor, så der skete lidt mere, når jeg var hos dem. Vi fandt på meget sjov sammen. Hver søndag var der dansemusik i radioen, og så rykkede vi bordet i stuen til side, og min onkel lærte mig at danse. På skift stod vi på hans fødder, og så viste han os, hvordan vi skulle danse. Det var sjovt. Når min bedstemor kom for at hente mig, gemte jeg mig under køkkenbor-det – hun kunne være ret skrap!

Da jeg var 14 år gammel, kom jeg ud at tjene i forskellige stillinger. Det første sted var hos et ægtepar, hvor manden var efter de unge piger. I en middagspause var han også på vej ind på mit værelse, men jeg råbte, at han skulle gå ud. Herefter pakkede jeg mine ting og cyklede hjem til min bedstemor. Hun var noget forundret over at se mig. Jeg for-klarede hende situationen, men hun bad mig pakke mine ting og blive i min plads. Jeg havde lovet at blive der et halvt år, så der var ikke noget at gøre.

Jeg blev gift i en meget ung alder. Vi var nogle store børn, kun 18 og 21 år. Vi havde svært ved at falde til ro, så vi flyttede mange

30

31

gange. Nu efter mange år er vi endelig faldet til ro, men jeg flytter stadig rundt, nu på møblerne i mit hjem. Det har altid været min svage side, at der skal ske noget hele tiden, tingene skal vendes igen og igen. Det er som om, jeg ikke er et helt menneske. Jeg savner noget i mit liv, der er noget der ikke er helt på plads. Det er nok mine rødder, der er spaltet på grund af en dårlig mor, der ikke ville kendes ved sit barn.

Da min mor lå for døden, opsøgte jeg hende i håbet om, at hun ville fortælle, hvem min far var. Det ville hun ikke. Det var underligt at tænke på, at alle omkring mig vidste, hvem han var og hvorfor. Imens jeg bare måtte gætte mig til det hele. Der gik mange år med egne børn, mand og arbejde. Da jeg som 62 årig gik på efterløn fyldte det mere og mere i mig, at jeg gerne ville finde frem til mine rødder og forstå hvorfor!

I august 2001 tilbød min svigerdat-ter at hjælpe mig med at finde frem til min far.

Jeg havde kun ganske få informationer om ham. Jeg vidste, at han hed Oscar, og at han havde arbejdet som chauffør i et korn og foderstoffirma. Vi opsøgte først kommunen. I navneregisteret stod min mors navn, og i rubrikken om faders navn stod der ukendt. Herefter ringede min svigerdatter til firmaet. Jeg kunne se, at hun snakkede længe med dem, og jeg blev helt nervøs!

Firmaet var familieejet, og den nuværende direktør havde overtaget posten efter sin far. Det var, som om han ventede på, at vi skulle ringe. Han kunne fortælle, hvordan firmaets gamle bogholder skulle holde børnepenge tilbage i lønnen for to af medarbejderne, den ene var min far. Han hed Oscar! Far døde i 1967 - jeg kom for sent.

Min far havde været gift og fået to børn.Hans enke og to børn lever stadig. Mine halvsøskende er 13 og 15 år yngre end mig, men hans kone er kun 10 år ældre end mig. Jeg har besøgt hans gravsted. Jeg har besøgt min fars kone, og vi fik en god snak. Jeg har set billeder af mine halvsøskende sammen med min far. Det var dejligt at se et billede af min far. Ligheden er der, jeg kan se, at min søn ligner ham.

Min halvsøster fra mors side mente, det var forkert af mig at trænge ind i andres liv – men hvad så med mit? Har jeg ikke ret til at kende mine rødder?

Selvom jeg har haft en god barndom, har der altid manglet noget i mit liv, det som andre har haft. Min far fik jeg ikke lov til at lære at kende. Det har ”de” ment ikke var nødven-digt. Jeg havde jo dem og alle de andre, men der mangler noget i den sidste del af mit liv. Jeg har stadig brug for at se den gård, hvor jeg blev født. Det skal jeg her i foråret.

Det er vigtigt at kende sine rødder. Jeg har haft et godt liv, er 75 år gammel, har min mand, tre børn, ni børnebørn, tre oldebørn, det fjerde er på vej – men jeg mangler stadig noget, men nåede det ikke.

En stor tak til dig Dagmar Sofie´s familie, fordi vi fik lov til at kikke indenfor i hendes liv!

FORÆLDRERÅDGIVNINGEN Skole og Samfund har en forældrerådgivning, der lytter og sparrer med alle, der har et med-ansvar for at fremme børns læring og trivsel i skolerne. Rådgivningens formål er at sikre et undervisningsmiljø, hvor alle børn kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt.

Forældrerådgivningens hjemmeside www.foraeldreraagivningen.org rummer bl.a. love og regler for skolesøgende børn, en brevkassefunktion, informationer om klagemuligheder og links til instanser, der kan hjælpe til at give et plejebarn en bedre skolegang.

TVANGSANBRINGELSE AF BØRN OG KOMMUNAL ANOREXIAf cand. Psych. Niels Peter Rygård

Kommunerne er klemt på pengepungen, og samtidig er anbringelser blevet dyrere. Men der findes alternativer, som bare sjældent bliver udnyttet – hvorfor ikke? Det drejer sig om børnene af de ca. 3 % af danske forældre, som ikke kan tage sig af deres børn, fordi de enten selv blev omsorgssvigtede som små, er for psykisk syge, og/ eller er ude i omfat-tende langvarigt misbrug.

I de 30 år jeg har praktiseret som børnepsy-kolog, har jeg nået at opleve 4 kommunale anorexiperioder: ca. hvert 7. år kommer man i tanke om, at det er dyrt at anbringe børn, hvorpå alle børn hjemtages til egen kommune og skal forblive i hjemmet for enhver pris (!). Når der så er gået 3 ½ år, dukker en masse skandalesager op med forsømte og misbrugte

børn, og man genoptager anbringelserne og udbygger institutionerne. Vi er nu i starten af endnu en anorexiperiode, og det betyder at en masse gode plejeforhold og anbringelser bliver afbrudt, børn og unge får afbrudt deres tilknytning og hjemtages til utålelige forhold.

KONTINUITET I VOKSENRELATI-ONER OG TIDLIG INDGRIBENSer man på forskning i børns udvikling og anbringelsesforløb, er der én ting der står lysende klart: børns behov for tidlige, stabile, langvarige voksenrelationer. Måler man på børnenes udvikling i 12 års alderen og deres anbringelseshistorie er mønsteret tydeligt: de børn, der skiftede mellem anbringelse og hjemgivelse udviklede sig dårligst, de børn der var igennem flere skiftende anbringel-ser næstdårligst, og de børn der blev i f.eks. plejefamilien og samtidig havde regelmæssig kontakt til forældre udviklede sig lige så godt som aldrig anbragte almindelige børn. Den anden væsentlige faktor er alder ved anbrin-gelse: børn som er under 2 år ved anbringel-sen og kommer i en god, varig anbringelse får oftest en normal social og følelsesmæssig udvikling. Jo ældre de er før omsorgssvigtet standses, jo større fejludvikling.

Disse to velunderbyggede fakta spiller stort set ingen rolle i de politiske hovsa-beslut-ninger og lovgivningen, og derfor er der for mange karruselture, for mange forulykkede plejeforhold, og enorme udgifter.

KOMMUNAL ORGANISATION

32

33

>>

Jeg var en gang ude i en lille kommune i et forsøg på at få fjernet et par søskende, der levede værre end vilde katte (de opførte sig også som sådan). Så så socialudvalgsforman-den mig dybt i øjnene og sagde: ”Æ do klar ywer, at kommuneskatten stiger to procent, hwissom vi gjør det hær?!!!”. Dermed sluttede diskussionen, uanset at jeg ved et familiebesøg havde set børnene slås med familiens hund om et menstruationsbind af ældre dato. Vi har fået større kommuner med kommunalreformen – vi har bare ikke fået bedre organisation af anbringelser og andre indsatser, tværtimod.

De fleste af disse familier har brug for prak-tisk konkret hjælp til at ordne en hverdag de ikke magter – og det skal være fra mor bliver gravid, og til barnet er mindst 3 år gammelt

– den mest afgørende periode i et barns liv. Men det sociale system er gearet til at bevilge normale mennesker hjælp til enkelt-stående problemer, ikke til forældre med kro-niske problemer på alle livsområder. Tunge familier behandles sideløbende af mindst 5 faggrupper i forvaltningen, hvis energi ædes af store koordinationsproblemer og store be-handlermøder, hvor intet bliver besluttet.

F.eks. hjalp jeg en kommune med at lave tværfaglige teams, hvor ét team tager sig af 5-6 familiers vanskeligheder fra mor bliver gravid til barnet er 3, uanset om det er rengø-ring, arbejdsmarked eller at lære at skifte ble. Det gik rigtig godt fordi behandlerne i di-striktet kunne arbejde sammen om bestemte familier, og var begejstrede for at kunne gøre noget effektivt. Men med kommunalrefor-men syntes man det blev for uoverskueligt for lederne at skulle styre tværfaglige distrikts teams, så hver faggruppe fik hver sin leder. Resultatet blev, at nu skal 22 fagledere blive enige om at afgive medarbejdere til teamene, og det bliver jo aldrig.

Den kommunale omstrukturering blev i realiteten kun en sammenlægning, og lej-ligheden til at omorganisere indsatsen for de få tunge familier blev tabt på gulvet. Socialministeriets mange bevillinger til forsøg med tidlig indsats blev ikke taget op af kommunerne, så forsøgene lukkede ned i takt med ministeriets pengestrøm.

FORÆLDET LOVGIVNINGEn anden grund til at det er ekstremt ar-bejdskrævende at lave massiv tidlig indsats er, at lovgivningen fortsat hindrer at et team kan have ansvaret for kortlægning og behandling af de tunge familier, der – skønt de er få – sluger 60 % af budgettet. Beslutningskompetence og behandlingsplan er ikke lagt ud i teams, det er alene den over-belastede sagsbehandler, der kan søge om en bevilling eller tage beslutning om f.eks. fjernelse. Det betyder, at hun skal sørge for alenlange undersøgelser, kvalitetskontroller og hele tiden indkalde til tværfaglige møder om den samme familie. I en socialrådgiver-gruppe jeg for tiden superviserer, går kun 16 % af arbejdstiden til det direkte sagsarbejde, resten til kvalitetskontrol, dokumentation, og fortvivlede forsøg på at koordinere forskel-lige faggruppers observationer og indsatser. Resultatet er da også, at den eneste faggrup-pe, der skifter stilling oftere end klienterne skifter bopæl, er den centrale myndighedsud-øver: sagsbehandleren.

Endnu et forhold er, at det ikke er tilladt at samle og udveksle oplysninger om bestemte

familier i tilstrækkelig grad mellem de for-skellige faggrupper i en forvaltning. Derfor kan en familie ikke have en fælles journal for de professionelle involverede, der kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen på forskellige områder. Derfor bliver de forskel-lige faggruppers indsatser parallelle og uden overordnet plan.

Da jeg arbejdede på behandlingshjem, talte jeg en gang en afdelings børn op (og det var nogle af landets mest svigtede børn). Resultat: hvert barn skiftede i snit sagsbe-handler 3 gange om året. I dag er det sikkert 4. Hvordan kan man tro, at man kan admini-strere udgiftstunge, komplicerede sager med så mange aktører og så mange aktørskift?

HVAD VIRKER SÅ – TIL EN RIMELIG PRIS?Da jeg en gang var ansat som pædagogisk konsulent i en kommune, havde vi 4 familier, hvis børn lige akkurat ikke opfyldte betin-gelserne for en tvangsfjernelse. Så fandt vi 4 gode dagplejemødre som kun fik et barn hver i dagplejen. Vi gav dagplejemødrene støtte og forældrene nye gardiner, hvis de vel at mærke afleverede barnet meget tidligt om morgenen og hentede det meget sent på dagen. Man kan mene hvad man vil, men alle fire blev normale borgere, fordi de som små havde haft kompetente omsorgsgivere – og udgiften var kun de 12 dagplejepladser, som plejemødrene var nednormerede med (ca. 1/10 af prisen for en anbringelse).

STØTTE TIL DEN GRAVIDE MOREn af de mest effektive dokumenterede ind-satser er (opfundet af Lene Lier for mange år siden) at give truede gravide mødre en fast støtteperson allerede i graviditeten til at mindske misbrug og give hende omsorg og hjælp. Men de få kommuner der havde en sådan indsats har stort set barberet den væk.

BEHANDLERE SOM MED - FORÆLDREDe svært ramte familier har ofte ikke udbytte af terapi og udviklingssamtaler, de har brug for behandlere, som er praktiske med-forældre i hverdagen. Derfor er kommunens familiecenter (baseret på samtaler, møder og hjælp til selvhjælp) ofte ikke et tilbud der rykker. Man kan ikke lave samtaleterapi med

svært misbrugende, psykisk syge og ekstremt umodne/ svagt begavede forældre. Derimod har de brug for praktisk hjælp. Forleden mødte jeg en gæv sundhedsplejerske, som har startet et firma på Nordfyn. De rykker ud til familien med kost, gulvskrubbe og feje-spån, praktisk hjælp til pasning og skolegang, og bliver i familien i lang tid, i praksis som med-forældre. Det sikrer børnene skolegang og omsorg, og styr på hverdagen.

PLEJEFAMILIER CONTRA INSTITUTIONER?Langt de fleste anbringelser sker i dag i plejefamilie eller på et lille sted, en generel tendens i Europa. Nogle få børn og unge er så ”gamle” og ødelagte, at de nødvendigvis må være på institution fordi en plejefamilie vil bryde sammen. Også her siger forsknin-gen, at det afgørende for en normal udvikling er anbringelse før 2 års alderen, og så få vok-senskift som muligt. Der er brug for begge anbringelsesformer. Her må pædagogernes fagforeninger stå til én over snuden, fordi de ikke har taget initiativ til særoverenskomster, der gør det muligt for institutionsansatte at være sammen med børn og unge i mere end de obligatoriske 7 timer – resultatet er at selv spædbørn skal skifte omsorgsgivere mange gange hvert døgn til skade for deres tilknytningsmuligheder.

”Anbringelser” er en meget vid ramme, der spænder fra bevilling af en efterskole for en almindelig ung til en dyr institutionsplads. Af de ca. 15.000 til enhver tid anbragte er det kun ca. 800, der hører til den beskrevne gruppe, som har brug for en stabil hverdag udenfor familien.

KONKLUSIONFolketinget og kommunerne har undladt at fremme tværfaglige teams for tunge familier og tidlig støtte til truede mødre, at udnytte den dokumenterede effekt ved indsats før to års alderen tilstrækkeligt, og ved ikke at skelne mellem organisationen af almindelige familiers og de svært ramte familiers sags-behandling i forvaltningens organisation. Ej heller at fastlægge en langsigtet politik på anbringelsesområdet.

Derfor har vi langt fra set den sidste sag, der svinger mellem skandale, anbringelse og

34

35

PLFs generalforsamling 2010Kim Qvist vil på PLFs generalforsamling den 20. marts fortælle om anbrin-gelser af børn på institution, inden børnene evt. skal videreanbringes i en plejefamilie.

Hvad vindes og hvad tabes ved at børnene først anbringes på institution?

Er der et alderskriterium eller andre forhold der er væsentlige?

Du har mulighed for at stille spørgsmål til Kim Qvist. Vi lader ”hatten går rundt” og samler spørgsmål ind.

I næste nummer af PLF-bladet vil du kunne læse formandens beretning, om de fremtidige planer for foreningens arbejde og den nye bestyrelse.

fjernelse, sprænger budgettet, ikke gavner børnene fordi den kommer for sent, ender med hjemgivelse, og involverer et hav af fag-grupper, hvis arbejde ikke er effektivt styret og koordineret.

Jeg mindes en romersk senator, der sluttede alle sine taler med ordene ”for øvrigt mener jeg, Karthago børn ødelægges”. Efter 30 års praksis kan jeg så slutte med ordene: ” for øvrigt mener jeg, at indsatsen for tunge familier

bør reorganiseres”.

Litteratur: Rygård, N.P.: ” Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse”, www.forfatterforlaget.dk

WEEKENDTUREN KUN FOR PLEJEFORÆLDREGÅR I ÅR TIL

KONGENSBRO KRO VED SILKEBORG.

Så er det nu, I skal tænke på planlægningen af en forkælelsestur. En tur, hvor afslapning og hyggestunder med gode kollegaer er sat i højsæde. Det er turen, hvor I kan få tid til at være kærester igen. Silkeborg er et naturskønt område, og det udnytter vi ved, at der på 2. dagen er planlagt kanosejlads fra Havnen i Silkeborg til Kongensbro Kro – en tur på ca. 4,5 – 5 timer .

Dato: 13.-15. maj 2010 Prisen for turen er 1625. - kr. pr. person, inklusiv 2 overnatinger med morgenmad og 3 retters menu begge aftener. Inklusiv er også 1 stk 2-personers kano, sluseafgift og redningsveste.

Herudover vil der komme udgifter til frokostkurv og kaffe til kanoturen samt drikkevarer.

Tilmelding (der er få ledige pladser) - senest 15. april 2010 på foreningens hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

MEDLEMEr du plejefamilie og endnu ikke medlem af Plejefamiliernes Landsforening? Indmeldelse via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

36

37

PLF sommerkursusSom noget nyt i år, holder PLF et sommerkursus for plejeforældre, plejebørn og plejefamili-ens egne børn.

PLFs Sommerkursus bliver fra onsdag den 30. juni til lørdag den 3. juli 2010. Kurset afhol-des et sted på Fyn.

Hovedtemaet på Sommerkurset:

”HVORDAN PASSER VI BEDRE PÅ OS SELV SOM PLEJEFORÆLDRE?”, og det vil blive belyst fra mange forskellige sider.

Der vil være undervisning, formiddag og eftermiddag, og om aftenen vil der være fælles social hygge og ”voksen - tid”

Børnene vil blive passet og aktiveret (aldersopdelt), men der vil også være fællesforedrag, ture og meget mere.

Sæt kryds i kalenderen nu – vi vil tilbyde nogle spændende kursusdage med masser af mulig-hed for social- og kollegialt samvær.

Der vil være plads til ca. 35 personer, så tilmelding bliver efter princippet ”først til mølle”

I vil høre mere om Sommerkurset i løbet af april måned.

Med venlig hilsen Annette Vestergaard, Merete Vegge Bjørck, Hanne Niemann og Finn Rieber

PS: ”Den som spørger dumt ender med at blive klogere end den, som tror at vide alt.”

PLF - medlemsundersøgelse i februar 2010.Via foreningens hjemmeside, er det i løbet af februar måned lavet en medlemsundersø-gelse. Næste nummer af PLF bladet rummer en udførlig gennemgang af besvarelserne. Her et ultrakort resume fra et enkelt spørgsmål:

Med en svarprocent omkring de 30 viser den et retvisende billede af vores medlemmers synspunkter.

Den viser bl.a. at, omkring en femtedel af vores medlemmer er blevet sat ned i løn af kommunen og at omkring en femtedel er blevet truet med det. Det er alt for store tal i forhold til at prøve at skabe trygge rammer i en plejefamilie.

Så der er lang endnu, til at vi som plejefamilier har ordnede forhold!

Thomas Damkjær PetersenNæstformand

PLFs sommercamp 2010 Så er der tilbud om sommercamp for med-lemmer af Plejefamiliernes Landsforening.

Sommercampen afholdes i år fra mandag d. 2. august - fredag d. 6. august (uge 31), på naturskolen i Maribo, lige ved Maribo Sø.

Alle plejefamilier er velkomne. Nogen vælger at kun plejemor/far deltager med ple-jebørn. Men I kan også komme hele familien, ligesom egne børn er velkomne.

Huset indeholder 8 værelser med hver 4 sen-gepladser samt 2 værelser med 2 sengeplad-ser. Stort dejligt køkken, kæmpe opholdstue på 1. sal, samt et undervisningsrum.

Hvis vejret er til det, er der mulighed for at sove i shelters eller i telt.

Til grunden hører egen bade/bådebro, 3 robåde med veste, bålplads, klatretræer og

”boldbane” med små mål.

Sommercampen koster 900 kr. pr person, børn under 3 år 450 kr. Prisen er inklusiv overnatning, kost, bådtur på Søndersø, fælles udflugt (Knuthenborg/Middelaldercenteret). Samt en temaaften med undervisning for de voksne og fælles aktivitet for børnene.

Tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet på mail på PLF´s hjem-meside www.plejefamilierne.dk eller pr. post til Plejefamiliernes landsforening Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre. Skriv navn og alder på børn.

Sidste frist for tilmelding er 1. juni 2010 og straks derefter modtager I indbetalingskort samt oplysninger om øvrige deltagere mm.

Eventuelle spørgsmål rettes til Birthe på tlf. 33 15 03 48 eller Merete på tlf. 36 78 80 80 .

I skal selv medbringe: sengetøj/sovepose, håndklæder, toiletting, tøj, evt. lommelygte og evt. fiskestang/udstyr, kikkert, diverse ude legetøj, spil, sovedyr, bøger, eller hvad I har lyst til.

Programmet for sommercampen 2010 ser således ud.MANDAG DEN 2. AUGUST:Ankomst i løbet af formiddagen. Vi regner med, at alle er ankommet kl. 12.30, hvor der er fælles frokost og kort præsentation af os alle sammen.

Eftermiddag: indkvartering, kigge på om-givelserne, grunden, søen og faciliteterne. Navneleg og vi lærer hinanden at kende.

Aftensmad kl.18.00. Madhold bestående af 3-4 voksne og 4 børn laver mad, dækker bord og vasker op.

Menu: spaghetti med kødsauce og grøn salat.

Aftenhygge ved bålet med kaffe/te, snobrød og kage.

De yngste puttes evt. kl.21.30/22.00

Fra kl.ca. 22.30/ 23.00 er der voksensnak.

TIRSDAG DEN 3. AUGUST:Morgenmad ml. kl. 8-9: Morgenhold be-stående af 2 voksne der laver morgenmad, dækker bord og vasker op.

38

39

Menu: müesli, yoghurt, cornflakes/havre-gryn, brød, oste, syltetøj, pålægschokolade. Kaffe/te, juice og mælk.

Formiddag: Vi leger på naturskolen.

Frokost kl.12.00: Madhold bestående af 2 voksne og 2 børn.

Menu: rugbrød og pålæg etc.

Eftermiddag: Tur med ”Anemonen” turbåd på Søndersø. Anløber vores lille bådebro kl. 13.00.

Vi medbringer kiks, frugt og vand/juice.

Resten af eftermiddagen diverse leg på grunden.

Aftensmad kl.18.00: Madhold bestående af 3 voksne og 3 børn. Samme arbejdsopgaver, som tidligere.

Menu: Tortillas med kyllingefyld og grønt. Friske jordbær med vanilleis.

Aften: kl. 20.00 Temaaften for de voksne med gæsteunderviser (endnu ikke fastlagt med hvem)

Børnene har en fællesaktivitet med en voksen.

De yngste puttes atter ca. 21.30/22.00

ONSDAG Den 4. AUGUST:Morgenmad ml. kl. 8.00- 9.00: Morgenhold med 2 voksne laver morgenmad m.v.

Ved morgenmaden smører man selv sin tur madpakke.

Ca. kl. 10. Fælles tur til Middelaldercenteret i Nykøbing F eller Knuthenborg safaripark i udvalgte biler.

Vi regner med at være hjemme, således at vi kan spise aftensmad kl. 19.00. Madhold be-stående af 3 voksne og 2-3 børn. Lave mad, dække bord, vaske op.

Menu: Thaigryde, kylling i kokos/karry med sprøde grøntsager og ris. Chokolademousse.

Aftenhygge ved bålet med kaffe/te evt. snobrød/popcorn.

De små puttes atter ca.21.30/22.00. Herefter voksensnak. De voksne og evt. store børn planlægger skattejagt.

TORSDAG DEN 5. AUGUST:Morgenmad ml.8.00-9.00: Morgenhold 2 voksne.

Formiddag: Leg på grunden, fiskeri, bygge huler, roture, cykelture etc.

Frokost kl.12.00: Madhold bestående af 3 voksne og 2 børn.

Menu: rugbrød og pålæg m.v.

Eftermiddag: Mulighed for småture/leg. Kl. ca. 15.00 Fælles skattejagt (Holdopdelt).

Aftensmad: Madhold 4 voksne, 3 børn. Laver mad, dækker bord, vasker op.

Festmenu: evt. forret: rejer/laks. Hovedret: steg, kartoffelsalat, grøntsager/salat.

Dessert: Surprice.

Aften: Evaluering og hygge med underhold-ning og fælles leg.

Kaffe/the og kage.

FREDAG d.6. august:Morgenmad ml. 8.00- 9.00: Morgenhold 2 voksne.

Formiddag: Leg på grunden, fortsat fra dagen før. Bålhygge.

Mellem kl. 11.00-12-00 pakker vi.

Frokost kl. 12.00: Madhold 2 voksne, 2 børn.

Menu: rester.

Efter frokost fælles rengøring. (ikke vildt og voldsomt, men behersket) Vi deler arbejdsop-gaverne op.

Kl. ca. 14.00 – 15.00: Kage, frugt, juice, kaffe m.m.

Herefter farvel og tak for denne gang.

Der er mange muligheder for små udflugter enkeltvis eller i små grupper.

Aktivitets/turforslag: Maribo domkirke, Frilandsmuseet i Maribo, Veteranbilmuseum i Ålholm, Krokodillefarm i Gundslevmagle, fisketure i robåde, fodboldturnering m.m.

PLF i medierne

Plejefamiliernes Landsforening frygter, at Kalundborg kommune vil presse plejefamilierne ved at fjerne supervisionen og hjælpen til det enkelte barn.

- Dermed gør man plejefamilierne til personlige gidsler for kommunens økonomi ved at presse dem til lønnedgang under trusler om, at man ellers finder andre anbringelser til børnene, siger foreningens formand Jens Vegge Bjørck.

Faglighed i fokusDansk Socialrådgiverforening understreger vigtigheden af, at kommunerne i forsøget på at spare holder faglighed og økonomi adskilt.

- Vi ser desværre en tendens til, at socialfagligheden kommer under usagligt økonomisk pres, og det er decideret ulovligt, siger Bettina Post, formand i Dansk Socialrådgiverforening.

Dyr kommune Borgmesteren i Kalundborg fastholder at kommunens udgiftsniveau i forhold til sammenlig-nelige kommuner ligger mere end 25 millioner kroner over gennemsnittet.

- Og vi mener, at vi kan gøre det lige så godt som andre kommuner, siger borgmester Martin Damm(V) i en kommentar til kritikken.

Kalundborg kommune har besluttet, at man vil spare 22 millioner kroner på udsatte børn og familier. Det fremgår af et notat som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

Ifølge sparenotatet skal der ske en såkaldt serviceomlægning på for eksempel anbringelses-området, området for psykologbehandling, efterskolerne, familiebehandlingen, og desuden skal aflastningspladserne gennemgås for mulige besparelser.

Sparet ind til benetAllerede i årene 2008 og 2009 blev samtlige sager om udsatte børn gennemgået i Kalundborg Kommune, oplyser Majbrit Berlau, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening. Hun undrer sig derfor over, at kommunen tilsyneladende mener, at der er mere at komme efter.SF's socialordfører Özlem Cekic vil indkalde socialministeren i samråd for at høre, hvordan hun vil sikre, at kommunerne ikke tvinges til at lade økonomiske hensyn gå foran de udsatte børns tarv

Hård kritik af besparelser på udsatte børn10. feb. 2010 13.41 Indland

Nyhederne DR

Temadag med fokus på hvad vi som plejefamilier gør, og skal gøre mere af, for at hjælpe vores plejebørn med at udvikle modstandsdygtighed overfor de belastninger de har været udsat for, og udsættes for i deres hverdag.

Der opfordres til at plejefamilier inviterer deres respektive konsulenter/socialrådgiver med til temadagen, så nyviden kan blive brugt konstruktivt, i samarbejdet mellem plejefamilier og kommune.

Temadag om

RESILENSFredag d. 7. maj - kl. 8.30 - 14.30

8.30 - 9.00 Morgenmad 9.00 – 11.00Psykolog Jørn Nielsen giver den teoretiske baggrund for resiliensbegrebet og sætter det i forbindelse med mulighederne, for aktivt at anvende denne viden i arbejdet med plejebørn. Jørn Nielsen har gennem mange år arbejdet som underviser, forfatter, supervisor og praktiker indenfor området med børn med special- og socialpædagogiske problemstillinger. Ligeledes har han stor erfaring i arbejdet med plejefamilier

11.00 – 11.30 Frokost

11.30 – 13.30Næstformand i TABUKA – landsforening for tidligere og nuværende anbragte www.tabuka.dk, Sisse Bøgild vil efterfølgende fortælle om egne oplevelser af at være anbragt og generelt omkring tidligere anbragtes erfaringer/oplevelser. Oplæget vil tage udgangspunkt i tidligere anbragtes oplevelser af, hvad der for dem har gjort en positiv forskel. Hvad vi som plejefamilier skal have fokus på for at hjælpe vores plejebørn i deres hverdag. Sisse arbejder i dag som leder af Baglandet i Ålborg og er skribent på www.boernetinget.dk

13.30Kaffe

13.30 – 14.30Efter oplæggene ligges der op til at plejefamilie, konsulent og socialrådgiver sætter sig sammen og taler om den viden vi har fået, og diskuterer om der er behov for at indføre nye fokuspunkter i børnenes handleplaner.

Sted:VITA – KoldingHollændervej 2, 6000 Kolding

Tilmelding:Tilmelding senest d. 20. april på email: [email protected]

Temadagen er gratis for medlemmer af PLF. Andre be-taler kr. 500,- for dagen på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag.

Helle og DorteNetværksgruppen Børkop

PROGRAM:

40

41

Temadag med fokus på hvad vi som plejefamilier gør, og skal gøre mere af, for at hjælpe vores plejebørn med at udvikle modstandsdygtighed overfor de belastninger de har været udsat for, og udsættes for i deres hverdag.

Der opfordres til at plejefamilier inviterer deres respektive konsulenter/socialrådgiver med til temadagen, så nyviden kan blive brugt konstruktivt, i samarbejdet mellem plejefamilier og kommune.

Temadag om

RESILENSFredag d. 7. maj - kl. 8.30 - 14.30

8.30 - 9.00 Morgenmad 9.00 – 11.00Psykolog Jørn Nielsen giver den teoretiske baggrund for resiliensbegrebet og sætter det i forbindelse med mulighederne, for aktivt at anvende denne viden i arbejdet med plejebørn. Jørn Nielsen har gennem mange år arbejdet som underviser, forfatter, supervisor og praktiker indenfor området med børn med special- og socialpædagogiske problemstillinger. Ligeledes har han stor erfaring i arbejdet med plejefamilier

11.00 – 11.30 Frokost

11.30 – 13.30Næstformand i TABUKA – landsforening for tidligere og nuværende anbragte www.tabuka.dk, Sisse Bøgild vil efterfølgende fortælle om egne oplevelser af at være anbragt og generelt omkring tidligere anbragtes erfaringer/oplevelser. Oplæget vil tage udgangspunkt i tidligere anbragtes oplevelser af, hvad der for dem har gjort en positiv forskel. Hvad vi som plejefamilier skal have fokus på for at hjælpe vores plejebørn i deres hverdag. Sisse arbejder i dag som leder af Baglandet i Ålborg og er skribent på www.boernetinget.dk

13.30Kaffe

13.30 – 14.30Efter oplæggene ligges der op til at plejefamilie, konsulent og socialrådgiver sætter sig sammen og taler om den viden vi har fået, og diskuterer om der er behov for at indføre nye fokuspunkter i børnenes handleplaner.


Tilmelding:Tilmelding senest d. 20. april på email: [email protected]

Temadagen er gratis for medlemmer af PLF. Andre be-taler kr. 500,- for dagen på foreningens konto: 9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag.

Helle og DorteNetværksgruppen Børkop

PROGRAM:

NETVÆRKPlejebørnenes dagI år holder vi plejebørnenes dag:

Lørdag den 14. august 2010, hvor mødes vi i Odense til en dag i H.C. Andersens fodspor.

2010 er fattigdomsåret – hvordan hænger det sammen med H.C. Andersen’s barndom.

Vi planlægger en spændende dag - sæt kryds i kalenderen nu.

Der sendes email ud, når programmet er helt på plads.

42

43

3. Netværksgruppen i Skive er meget aktive men søger en ny nettværks- ansvarlig.6. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved [email protected] Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog [email protected] Netværksgruppe Børkop Elisabeth Rasmussen [email protected]. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland [email protected]. Netværksgruppe Fyn Annette Vestergård [email protected] Dorthe Mortensen [email protected]. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen [email protected] Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann [email protected]

10. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup [email protected] Netværksgruppe Fredensborg Pia Thorsdal [email protected]. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup [email protected]. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, [email protected]. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster [email protected]

Mail service: Forud for netværksmøderne sendes der en mail med oplysninger om tilmelding tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked. VIGTIGT! Får du ny mailadresse, eller aldrig modtager mails fra foreningen, så kan det være vi ikke har din mailadresse! Det er op til dig at sikre, at du er med på listen, send en mail til [email protected]

Numrene henviser til numrene på kortet.

Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Kontakt en af nedenstående for oplysnin-ger op netværket i dit område.

NETVÆRKFOR PLEJEFAMILIER

Sammenhold giver styrke

BOGOMTALEROVERSIGT OVER UDGIVELSER

Nr. 1 2003 tema: Hvorfor PLF?

Nr. 2 2003 tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 3 2003 tema: Aflastning

Nr. 1 2004 tema: Tavshedspligt

Nr. 2 2004 tema: Ferie

Nr. 3 2004 tema: Plejebørns skolegang

Nr. 4 2004 tema: Plejebørns sociale relationer

Nr. 1 2005 tema: Slægtsanbringelser

Nr. 2 2005 tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2005 tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn

Nr. 4 2005 tema: Aflastning

Nr. 1 2006 tema: Forældresamarbejde

Nr. 2 2006 tema: Børns sprog

Nr. 3 2006 tema: Pension?

Nr. 4 2006 tema: Efterværn

Nr. 1 2007 tema: Etik

Nr. 2 2007 tema: Stress

Nr. 3 2007 tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 1 2008 tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 2 2008 tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 3 2008 tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning?

Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt

Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold

Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder

Nr. 3 2009 Tema: Netværk

Nr. 4 2009 Tema: Samvær

Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler?

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlemsblade, med hvert sit tema.

Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi -men kan ses via foreningens hjemmeside.Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser.

PLF BLADE44

45

BOGOMTALERaf Bente Boserup og Lise MerrildBørns Vilkår

Forlagets resumé og beskrivelseHvad er omsorgssvigt? Hvad skal man lægge mærke til ved forskellige typer af omsorgssvigt hos børn? Og hvilke muligheder har man for at gøre noget ved det? Det er nogle af de spørgsmål, ”Omsorgssvigt

- et redskabshæfte til profesionelle” giver svar på. Skrevet af Bente Boserup og Lise Merrild

af Malene Erkmann

Forlagets resumé og beskrivelseMå man sms’e ved middagsbordet? Er virtuelle venner rigtige venner? Hvor længe er det i orden at spille computerspil om dagen? Hvordan beskytter man sine børn mod at møde pædofile på nettet? Få svar på disse og mange andre spørgsmål i Børn og nye medier. Bogen giver gode ideer til, hvordan du tackler det digitale familieliv og taler med dine børn om deres liv i den digitale verden. Et af bogens hovedbud-skaber er, at man som forældre ikke skal være så bange for de nye medier. Tværtimod har børnene brug for at tale med voksne om deres oplevelser på nettet.

af Jette Kofoed m.fl.

Forlagets resumé og beskrivelseDenne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personligheds-strukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens delta-gere vender sig destruktivt mod hinanden.

PLF BLADE

TEMADAGEaf Inger Thormann

Forlagets resumé og beskrivelseVoksne børn. En indbygget modsætning. Børn, der blev voksne alt for tidligt. Børn, der fik frataget deres barndom. Børn, der blev alt for til-passede alt for tidligt med et alt for stort ansvar. Børn, der blev svigtet gang på gang. Børn med forældre, der på en eller anden måde meldte sig ud. På grund af alkohol, stoffer, psykisk sygdom - eller en kombination heraf. Og derfor også børn, der måtte overtage ansvaret.

Vi ved godt, de er der - i børnehaven og i skolen, symptomerne er ikke ukendte for os, vi roser dem for alt det, de klarer. Og mener så, vi har

gjort dem en tjeneste med vores venlige bemærkninger. At vi har hjulpet dem. Men det har vi ikke.

Inger Thormann er psykolog og har gennem sit mangeårige arbejde på Skodsborgs Observationshjem mødt mange voksne børn. Hun har skrevet flere bøger om børn og omsorgssvigt.

»Bogen er et nødvendigt redskab for alle professionelle, der i deres dagligdag møder de små voksne og her ofte har savnet mod til at gribe ind. Nu er der et fagligt grundlag for at forstå, hvad der sker bag den tilpassede overflade og en appel om at træde i karakter som professio-nel. De voksne børn har haft en barndom med voksne, der meldte sig ud. Derfor skal vi som professionelle melde os ind i deres liv. Det er det, der kaldes advokatorisk etik - eller mere enkelt: medmenneskelighed.«(- Fra Per Schultz Jørgensens forord)

af Andrew Fuller

Forlagets resumé og beskrivelseStædige børn er også selvrådige, udfordrende, i opposition, målbevidste, har en jernvilje, gør hvad der passer dem. - Og de er svære at opdrage. Derfor har Andrew Fuller skrevet denne bog, der har masser af gode råd til, hvordan man som forældre lærer at omgås disse børn på en måde, så man undgår at blive drevet til vanvid.

Bogen gennemgår de seks forskellige typer stædige børn: manipulatorer, forhandlere, debattører, de konkurrenceprægede, vovehalse og passive modstandere og udstikker nogle strategier for, hvordan man omgås dem.

I sidste del er der råd og vejledning til lærere. Hvordan man som lærer får øje på dem, og hvordan man hjælper dem hver især til at ændre adfærd.

Andrew Fuller er australsk psykolog og familieterapeut. Han har i over 25 år arbejdet med børn. Han har skrevet andre bøger og er medforfatter på en række bøger om at øge sin livs-kraft og sin følelsesmæssige intelligens, der bruges i over 3500 skoler i England og Australien.

46

47

FOR PLEJEFAMILIERTEMADAGE


Tilmelding:Tilmelding senest d. 20. april på email:[email protected] eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Temadagen er gratis for medlemmer af PLF. Andre betaler kr. 500,- for dagen på foreningens konto:9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag

TEMADAG OM RESILENSFREDAG D. 7. MAJ 2010 KL. 8.30 - 14.30

Se omtale og det fulde program og omtale på side 41

Sted:Næstved(adresse oplyses senere)

Tilmelding:Tilmelding senest d. 21. maj på email:[email protected] eller via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk

Pris for deltagelse:PLF medlemmer 150 kr. Andre interesserede 600 kr.Beløbet indbetales på foreningens konto:9570 - 0010019265 med tydelig angivelse af navn og emne på temadag

TEMADAG MED INGER THORMANN OG METTE ”HAR PLEJEBØR FOR STRAMME TØJLER?”Fredag d. 4. juni 2010 Kl. 9.00 - 15.00 Psykolog Inger Thomann tager udgangspunkt i artiklen her i bladet. Mette som vi kender fra Inger Thomanns nye bog, fortæller om hvad ”de stramme tøjler” betød for hende.Se omtale af hendes bog

• vordan kan vi og skal vi undgå de stramme tøjer?• Hvordan undgår vi at plejebørnene føler sig kontrollerede? • Hvilke konsekvenser har stramme tøjler?

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Email: [email protected] www.plejefamilierne.dk

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i juni 2010

Tema:Etik i anbringelser 2010

Deadline for materiale til næste blad er 27. maj 2010

ISS

N: 1902-0678

plf blad 1-2010 issuu

Documents