PLF-BLADET Årgang 1. Nummer 1 Marts 2003

Leder v/Jens Vegge Bjørck, formand Velkommen som medlem af Plejefamiliernes Landsforening. Baggrunden for dannelsen af PLF er et udtalt behov for en interesseorganisation, der har som primær opgave at varetage plejefamiliers og anbragte børns interesser, sådan lidt bredt formuleret. Foreningens målgruppe er plejefamilier, hvad enten der er tale om plejefamilier, der har børn i pleje fuld tid eller plejefamilier, der har børnene i aflastning fra enten hjem eller anden anbringelse. Så når vi i foreningen taler om plejefamilier, så menes der såvel døgnplejefamilier som aflastningsfamilier. Etableringen af PLF er sket på et tidspunkt, hvor der i medier og andre steder har været sat meget fokus på anbringelsesområdet. Der er blevet talt kvalitet i anbringelsen, hviletid, øvrige arbejdsmæssige forhold, anbringelsesproblemer i kommunerne, svigt af anbragte børn, tvangsadoption, tidlig indsats overfor socialt truede og en række andre problemstillinger, som enten har direkte eller indirekte relevans for os som plejefamilier. Med 45 % af alle anbragte børn placeret i familiepleje, er vi et væsentligt element af den danske børne- og ungdomsforsorg. Det er ofte plejefamilierne, der sidder inde med den største viden i de enkelte sager og har det praktiske kendskab til de problemstillinger der kan opstå. Samtidig er vi også blandt dem, der umiddelbart påvirkes af tiltag på området. Derfor er det vigtigt, at vi som plejefamilier kommer på banen og bliver hørt i den offentlige debat og bliver en naturlig høringspart hos lovgivere, offentlige myndigheder og disses interesseorganisationer.

2

Der ligger et vigtigt stykke arbejde foran os, både som forening, hvor vi skal varetage plejefamiliernes og de anbragte børns interesser og som plejefamilier, hvor vi skal få en hverdag til at fungere for de børn, vi har ansvaret for og for deres respektive familier. Endnu en gang velkommen i Plejefamiliernes Landsforening!

Så er PLF-bladet i luften! Du sidder nu med det første nummer af PLF-bladet i hånden, medlemsbladet for Plejefamiliernes Landsforening. PLF´s medlemsblad ”PLF-Bladet” udkommer 1 gang i kvartalet og vi håber, at bladet på sigt vil blive et levende medie, hvor PLF´s medlemmer kan udveksle synspunkter, diskutere aktuelle problemstillinger, orienteres om foreningens arbejde og meget, meget mere. Bladredaktionen består p.t. af 3 familieplejere, nemlig Hanne Niemann, som er ansvarshavende redaktør , Marianne Ravnsbæk og Helle Carstensen. Vi er meget åbne for forslag og ideér til både lay-out og indhold. Vi modtager også gerne indlæg, så hvis du har noget på hjertet eller viden, som du vil dele med andre familieplejere, så kontakt bladudvalget v/Hanne Niemann, e-mail: han@plejefamilierne.dk.

Hvorfor PLF ?

v /Bestyrelsen Med over 14.000 børn anbragt udenfor eget hjem, hvoraf 45 % er anbragt i familiepleje, er der al mulig grund til at sætte fokus på kvaliteten af anbringelserne i plejefamilier og de vilkår det sker under. Den grundlæggende ide med at anbringe børn, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme, i plejefamilier er, at man ønsker at børnene skal bo i familiemæssige rammer og dér få taget hånd om deres forskellige problemstillinger. Plejefamilierne skal møde børnene med rummelighed og overskud, hvilket dels forudsætter, at der er fornuftige arbejdsvilkår dels, at der er trygge rammer for plejefamiliernes virke. Med henblik på at fremme vilkårene for plejefamilier, at fremme vilkårene for børn og unge anbragt i plejefamilier, at fremme samarbejdet mellem plejefamilierne og anbringende myndigheder samt at fremme samarbejdet med børnenes biologiske familier, har vi dannet Plejefamiliernes Landsforening, som en forening for plejefamilier bestående af plejefamilier. Baggrunden er, at vi ønsker at arbejde for bedre vilkår for plejefamilierne medens vi samtidig har børnene i fokus. Når man er plejefamilie, hvad enten det er som fuldtidspleje

3

eller som aflastningsfamilie, løfter man en væsentlig opgave for den anbringende kommune. Et stykke arbejde, der har den særlige problemstilling, at et af arbejdsredskaberne er ens egen familie, og at arbejdets specielle karakter kræver stor rummelighed og stort overskud i plejefamilien. Familieplejeområdet er meget komplekst og der er en lang række problemstillinger vi fra Plejefamiliernes Landsforening mener det er tvingende nødvendigt at forholde sig til og gå i gang med at finde løsninger på. Det er i dag den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren bor, der varetager anbringelse og tilsyn med sagen. Det betyder dels, at nogle ofte meget komplicerede sager kan ligge i kommuner, som ikke har den nødvendige erfaring, ressourcer og faglige viden om området, dels at børnenes ”sag” flytter med til en ny kommune såfremt forældremyndighedsindehaveren flytter opholdskommune. Fra Plejefamiliernes Landsforenings side støtter vi tanken om regionale centre til at varetage børnesagerne. Vi mener imidlertid man skal overveje konstruktionen meget grundigt. Eksempelvis mener vi, at tanken om at placere plejefamilierne organisatorisk som en appendix til socialpædagogiske døgninstitutioner er helt og aldeles uforeneligt med hele grundtanken om plejefamilier som anbringelsessted. Der er i dag ingen aftaler på området. Det betyder, at en del kommuner ofte anvender en vejledning fra Kommunernes Landsforening, som var den gældende ret på området. Det er desværre ofte ensbetydende med stor usikkerhed for plejefamilierne, en usikkerhed som er uforeneligt med behovet for mentalt overskud og rummelighed. Der er desværre mange eksempler på, at kommuner har nedsat plejefamiliernes løn betragteligt, men stadig har en forventning om, plejefamilien løfter opgaven overfor det pågældende barn. Herved bliver børnene gidsler for kommunale besparelser og deres tryghed og kontinuitet i tilværelsen bliver afhængig af, at plejefamilien ikke vil udsætte barnet for yderligere svigt i tilværelsen og derfor lader sig følelsesmæssigt afpresse af kommunen til at acceptere en lønnedgang. På den baggrund mener vi, at der er behov for klare aftaler på området, der sikrer plejefamiliernes vilkår og ikke bringer børnene i disse truede situationer. Plejefamilier har som alle andre behov for og ret til ferie. Der er i dag kun ganske få kvalitative ferietilbud til børn anbragt i plejefamilier og der er naturligvis anbringelser, hvor det ikke er foreneligt med anbringelsens formål at plejefamilien holder ferie uden plejebarnet. Det har betydet, at mange plejefamilier har måttet give afkald på enten deres ferieret eller deres optjente feriepenge. Hvilket naturligvis ikke er en acceptabel praksis. På den baggrund har Plejefamiliernes Landsforening fremsendt forslag til socialministeren og beskæftigelsesministeren, der kan tilgodese at børnene kan blive i plejefamilierne under ferie, hvor dette er mest hensigtsmæssigt af hensyn til anbringelsen, men hvor plejefamiliernes rettigheder samtidig tilgodeses. Plejefamilier er, og har i øvrigt altid været, lønmodtagere og er som sådan omfattet af ferieloven, arbejdsmiljøloven, EU’s arbejdstidsdirektiv, ligestillingslovene m.v. Arbejdets særlige karakter gør imidlertid, at det i mange tilfælde vil være uforeneligt med

4

anbringelsens formål at administrere disse rettigheder ud fra normal praksis, som er indrettet på mere traditionelle arbejdsområder. Det gør det tvingende nødvendigt, at man i samarbejde med plejefamilierne laver særlige rammer, der sikrer deres rettigheder og behov og samtidig sikrer, at man kan tilgodese formålet med anbringelserne af hensyn til de anbragte børn.

Nyt fra bestyrelsen Ferie PLF har kontaktet beskæftigelsesministeren og socialministeren med et forslag til løsning af de ferieproblemer, som familieplejere ofte oplever. I mange plejeforhold er det barnets tarv, at plejebarnet holder ferie sammen med plejefamilien under dennes retmæssige ferieafvikling. Mange kommuner pålægger desværre plejefamilierne at vælge mellem enten at sende plejebarnet et andet sted hen under ferien eller at afholde ferie med plejebarnet. Konsekvensen er, at plejefamilien enten skal vælge at give afkald på sin retmæssige ferie eller sin retmæssige feriebetaling, eller vælge at barnet må tage ophold i en fremmed familie under ferieafviklingen. En måde at løse denne problemstilling på, er at lade plejeforholdet overgå til den anden ægtefælle, medens den ægtefælle, der juridisk har plejeforholdet afvikler sin ferie. En mulighed som er fuldt ud lovlig og som tilgodeser, at plejebarnet kan forblive i plejefamilien under ferieafviklingen, samtidig med at den plejeforældre, der har plejeforholdet får sine retmæssigt optjente feriepenge udbetalt. Enkelte kommuner praktiserer denne model til gavn og glæde for begge parter En anden løsningsmodel, som PLF har foreslået er en ændring af ferieloven, således at familieplejere indføjes i ferieloven på lige fod med andre ferieberettigede, som af forskellige grunde ikke har mulighed for at afholde deres optjente ferie (f.eks. værnepligtige og indsatte). Det er nemlig sådan, at der i ferieloven er lovhjemmel for, at disse kan få deres optjente feriepenge udbetalt og denne ret mener PLF også familieplejere, som holder ferie med deres plejebørn, bør have. Møde med Socialpædagogisk Landsforbund (SL) PLF har afholdt møde med SL i starten af februar. Fra SL deltog Forbundsformand Kirsten Nissen, Forbundsnæstformand Benny Andersen og Karsten Esbjerg. Fra PLF deltog Jens Vegge Bjørck, Thomas Damkjær Pedersen og Michael Carstensen. SL havde indbudt til mødet for at få en orientering om PLF´s værdigrundlag og indsatsområder. PLF lagde op til samarbejde og fremførte, at PLF ikke opfatter sig selv som en konkurrent til SL, men som et supplement. Efterfølgende har SL fremsendt brev til PLF, hvori SL beder PLF frasige sig retten til at indgå aftaler med f.eks. KL om minimumsvilkår for foreningens medlemmer. SL opstiller

5

dette som en betingelse for fremtidigt samarbejde. PLF´s bestyrelse drøfter henvendelsen på næste bestyrelsesmøde. Møde med Kommunernes Landsforening (KL) KL inviterede PLF til et uformelt møde, som vi holdt i starten af februar. Fra KL’s side deltog konsulent Henrik Skovdal og fra PLF’s side deltog Thomas Damkjær Petersen og Jens Vegge Bjørck. Mødet blev holdt i en positiv ånd, hvor vi drøftede en lang række problemstillinger i relation til plejefamilier, anbragte børn, deres familier og de anbringende myndigheder. Der var enighed om, at vi på en lang række punkter har klare interessesammenfald, og at vi der vil søge et samarbejde. KL har planer om at udarbejde en vejledning til familieplejer og kommuner. Til dette vil man nedsætte en arbejdsgruppe som man udover KL forventer skal bestå af blandt andre Familieplejen Danmark, SL, Amtsrådsforeningen og i den forbindelse har man spurgt om PLF vil deltage, hvilket vi naturligvis har takket ja til. Husk at der er nye takster for kørsel pr. 01.01.2003:

Lav takst 1,60 kr./km, Høj takst 2.90 kr./km.

Vil du se plejevederlagssatser pr. 01.01.2003, så kig ind på www.familieplejen-holbaek.dk Høring om tvangsadoptioner PLF v/Jens Vegge Bjørck blev indbudt til at deltage i en høring om tvangsadoptioner d. 22. januar på Christiansborg. Høringen var arrangeret af Folketingets Socialudvalg, Folketingets Retsudvalg og § 71-udvalget. Vi fik her mulighed for at fremlægge organisationens synspunkter, som blandt andet handler om børnenes ret til at have sine forældre, hvilket tvangsadoption jo vil fratage dem. Samtidig fik vi mulighed for at fremhæve vores synspunkt om børnenes ret til en tryg tilværelse, hvilket kan tale for, at de blandt andet får lov til at forblive i en plejefamilie. Spørgsmålet er, om det altid er rigtigt at arbejde mod en hjemgivelse. Det mener vi ikke. Derimod skal man altid arbejde for at børnene kender deres forældre og søge at skabe et forhold mellem børn og forældre, som kan tilgodese begge parter. Tema aften på DR2 Lørdag d. 22. februar var PLF v/Jens Vegge Bjørck inviteret til at deltage et studieindslag sammen med Bente Nielsen fra Baglandet i Århus i DR2’s temaaften om anbragte børn.

6

Temaaftenen var primært bygget op om nogle udsendelser om De 4 årstider, lavet af journalist Ulrik Holmstrup. I aftenens andet studieinterview deltog socialministeren sammen med Terese Mersebak fra de 4 årstider.

Indlæg ”Strøtanker fra en aflastningsfamilie” v/Marianne Ravnsbæk I mere end 17 år har vi fungeret som aflastningsfamilie for multihandicappede børn. Der er tale om både danske børn og børn med anden etnisk baggrund. I løbet af disse år har vi endvidere, i en periode på 3 år, haft en multihandicappet pige i døgnpleje. Da arbejdet som aflaster foregår i ens eget hjem, så vil det i større eller mindre grad involvere hele familien. Arbejdet som aflaster er en arbejdsform som tiltaler os, da vi så har fri i de perioder børnene ikke er i aflastning. Familien som helhed profiterer ligeledes af vores arbejdsfrie perioder, hvor vi lader op. Arbejdet som aflaster er et alsidigt og inspirerende job, som i vores tilfælde involverer en masse mennesker, og dermed også en bred skare af samarbejdspartnere. Dette er både spændende, udfordrende og ikke mindst krævende. I det daglige arbejde står man dog ganske alene, og må træffe her og nu beslutninger hvilket kan være et stort ansvar. I hverdagen ville det derfor være dejligt, hvis man kunne komme i kontakt med andre inden for samme arbejdsområde. Disse ville kunne gøre det ud for de manglende kollegaer og give mulighed for udveksling af diverse erfaringer. Det har ikke været muligt at finde frem til alle de aflastningsfamilier, som vi ved findes. Vi har forsøgt at finde et ” samlende organ” for netop denne gruppe, men har måtte melde ” hus forbi ”. Der er derfor med stor glæde og forventning at vi hilser Plejefamiliernes Landsforening (PFL) velkommen. En forening som bl.a. har til hensigt at varetage aflastningsfamiliernes vilkår og være det førnævnte ”samlende organ”. Vi håber at foreningen, med noget detektivarbejde kan finde frem til mange af de familier, som har aflastning som enten hoved- eller bierhverv, og kan være medvirkende til at få sat fokus på en stor men tidligere overset gruppe.

7

København Kommunes Sektorplan for Børn, unge og forældre med særlige behov Høringssvar, afleveret såvel mundtligt som skriftligt ved høringsmøde d. 26.2.2003. v/Linda Heim Det er med interesse, jeg har læst København Kommunes Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov. Som familieplejer ansat i Københavns Kommune vil jeg gerne sætte fokus på familieplejeområdet, som er et job med store udfordringer – et job, der stiller krav til selvindsigt hos den enkelte for at forstå, hvilke kundskaber og evner det kræves for at blive plejefamilie. Under sektorplanens beskrivelse af den nuværende indsats på døgnplejeområdet fremgår det, at gennemsnitsprisen på området i perioden 1998 – 2000 er steget med 25 %. Årsagen hertil er – ifølge sektorplanen – en udbredt mangel på kvalificerede plejefamilier i Københavns Kommune og en øget konkurrence med andre kommuner. Dette udsagn har jeg som familieplejer lyst til at kommentere og dermed bibringe lidt flere relevante nuancer. Som familieplejer har man et ansvarsfuldt job med personligt ansvar for andres børn i døgndrift. Hvis man ser på de ansættelsesmæssige forhold, er de meget uoverskuelige, hvilket naturligvis også har en betydning, når man står for at træffe et valg om at blive familieplejer. Faktisk kan man sammenligne en familieplejer i Danmark med tidligere tiders daglejere. Forstået på den måde, at en række af de mest fundamentale rettigheder som hersker for de fleste lønmodtagere i landet ikke oppebæres af familieplejere. Ja, rent faktisk hersker der strid om, hvorvidt vi er lønmodtagere. Vi har ikke ret til løn under sygdom. Vi har – vistnok – ret til ferie. Men hvis vi vælger at holde ferie med vores plejebørn – og dermed fuldt ud integrerer plejebarnet i vores familie – mister vi retten til at få udbetalt vores feriepenge. Pension er ligeledes et ukendt begreb for os. Begrebet omvendt resultatløn er også en ganske særegen størrelse indenfor familieplejen. Desto dygtigere man er til sit arbejde og desto bedre resultater man opnår med sit plejebarn – desto dårlige løn får man. Det er IKKE en aflønningsform, som ansporer til kvalitet eller virker motiverende. Det er mig en gåde, at man fra kommunernes side ikke ønsker at øge kvaliteten i anbringelserne ved også at tilgodese de vilkår, som familieplejerne arbejder under. Anbragte børn har behov for plejefamilier med stor rummelighed og stort overskud. Forhold, som efter min opfattelse også kræver, at der er tryghed og klare forhold omkring plejefamiliernes arbejdsforhold. Når man alligevel vælger at blive familieplejer, er det ikke gjort med selvindsigt – det er også nødvendigt at have viden om love, retningslinier og ikke mindst de regler og målsætninger, som den enkelte kommune arbejder ud fra. For det er jo en kendsgerning – at kommunerne arbejder meget forskelligt – selv på områder, som for den enkelte person og det være sig et barn med særlige behov eller den familieplejer, som er ansat i kommunen – har afgørende betydning for dets liv, herunder livskvalitet og fremtid.

8

Som eksempel vil jeg gerne gengive sektorplanens beskrivelse af anbringelsestilbud på familieplejeområdet: Familiepleje skal varetage opgaven som erstatningsforældre for NORMALT FUNGERENDE BØRN, der på grund af hjemlige forhold har behov for anbringelse uden for hjemmet. Det er simpelthen forkert – for som minimum er de børn, som anbringes i familiepleje i dag, alvorligt omsorgssvigtede børn ofte med alkoholskader eller psykiske og fysiske vanskeligheder. Disse børn kan ikke bringes på ret køl med varm chokolade og nybagte boller. I Sektorplanens beskrivelse af Tilbud til børn med behov for anbringelse uden for eget hjem for perioden 1998 – 2002 står beskrevet, at anbringelse af et barn udenfor hjemmet er det mest indgribende og omfattende tilbud i forhold til barnet og forældrene. Baggrunden for at vælge dette tilbud vil derfor ofte være, at forældrene ikke magter at varetage barnets basale behov for daglig omsorg eller at barnet har betydelige psykiske lidelser. Når man som familieplejer i dag modtager et plejebarn, har man derfor en konkret opgave. Som plejeforælder er det klart ens opgave at drage omsorg for og opdrage plejebarnet – at lære barnet hvordan en familie fungerer – og ikke mindst at være en del af den, såvel som den modtagende men også som den givende part. At lære barnet at udvikle varige relationer og støtte opbygningen af et netværk. Det professionelle element i familieplejen fremkommer bl.a. ved, at familieplejeren skal imødekomme plejebarnets udviklingsbehov uanset dets alder – og håndtere forstyrrelser i dets udvikling. En anden krævende opgave som familieplejen rummer – og ofte ikke den mindst udfordrende – er at støtte relationerne mellem plejebarnet og dets familie. For at kunne løfte opgaven som familieplejer i dag, skal man også kunne arbejde som medlem af et team. Ligesom der findes udygtige familieplejere, findes der også udygtige sagsbehandlere og kuratorer ansat i det kommunale system. Heldigvis findes der også rigtig mange dygtige og engagerede af begge slags. Men frem for alt er vi forskellige som individer, hvilket naturligvis præger os alle. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at forskellighederne får lov til at spille så stor og ofte en afgørende rolle, som tilfældet er i dag. Det gælder både i forhold til den enkelte sagsbehandler, såvel som i forhold til den enkelte kommune. Københavns Kommune har i sin organisationsstruktur valgt at decentralisere og lægge vægt på nærhedsprincippet. Det er derfor af afgørende betydning, at det samtidig sikres, at den fornødne tværfaglige kompetence er til stede, således at beslutninger omkring de udsatte børn bliver truffet på et forsvarligt grundlag til barnets bedste.

9

Som familieplejer ved jeg, hvor forskelligt det samme barn, dets vanskeligheder, dets familiemæssige relationer kan blive vurderet – i den samme kommune – men af forskellige sagsbehandlere. Forståelsen af barnets og familiens historie kan tolkes vidt forskelligt og resultere i endog meget forskellige handleplaner, som ofte har afgørende betydning for plejebarnet, plejefamilien og den biologiske familie. Som familieplejer kan det opleves som en spredt og tilsyneladende tilfældig kompetence i den enkelte kommune, hvilket gør samarbejdet utrygt. Det er samtidigt svært at føle, at man er en ligebyrdig holdspiller eller teammedarbejder og derved blive stimuleret til at levere en konstant og målrettet indsats omkring barnet. Ikke sjældent bliver vi som familieplejere klientgjorte eller anset for at være partiske – hvilket ikke ligefrem fremmer oplevelsen af at være en ligeværdig holdspiller i samarbejdet omkring barnet. Der er behov for et fælles arbejdsredskab i teamet omkring det anbragte barn, således at det sikres, at alle arbejder mod samme mål – og målene skal være kendte af alle, såvel sagsbehandler, familieplejer, biologisk familie og barnet selv, i det omfang dets alder og udvikling tilsiger det. Et sådant redskab foreligger allerede, nemlig handleplanen som skal udarbejdes for alle børn og unge i anbringelsessager. Af sektorplanens status på kvalitetsmål på familieplejeområdet for perioden 1997 – 2000 fremgår det, at der kun foreligger handleplaner for 75 % af sagerne – og at den i en betydelig andel først er udarbejdet efter anbringelsen har fundet sted. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende – det er simpelthen af afgørende betydning for kvaliteten af arbejdet med barnet, herunder sikring af helhed og kontinuitet, at en velbegrundet, klar og detaljeret handleplan foreligger. Familieplejeområdet afspejler naturligvis de børn, som anbringes – herunder de vanskeligheder, som de anbragte børn har. Som det fremgår af sektorplanen, er også børn med et egentligt behandlingsbehov blevet anbragt i plejefamilier, når der skønnes at være behov for en længerevarende anbringelse. Sektorplanen beskriver, at det har vist sig at kunne være problematisk for plejefamilier at magte en sådan opgave med børn, der har et udpræget behandlingsbehov, idet det skønnes, at det kan være svært både at udgøre den familiemæssige ramme og et behandlingstilbud. Jeg er meget uenig i, at det er uhensigtsmæssigt at anbringe behandlingskrævende børn i familiepleje. Men det kræver en professionel indstilling hos alle i teamet omkring barnet – hvilket for familieplejerens vedkommende bestemt ikke udelukker samtidig at give barnet tryghed og nærhed i familien. Det kræver, at der opstilles mål for barnet og dets udvikling – at der arbejdes systematisk og målrettet - og at der bliver fulgt op på målopfyldelsen.

10

Så hvorfor ikke bare bruge den handleplan som det centrale redskab det er - eller kunne være? Det er desværre ikke det, vi familieplejere oplever i vores arbejde med børnefamilieteams’ne i hverdagen. I indkaldelsen til dette sektormøde bliver stillet en række spørgsmål, herunder: Er kvalitetsmålsætningerne og – målene et godt udgangspunkt for den videre indsats for børn, unge og forældre med særlige behov? På familieplejeområdet fremgår det af sektorplanen, at kvalitetsmålsætningen er: At børn med behov for familiepleje, skal tilbydes ophold hos kvalificerede plejefamilier under hensyntagen til barnets familie, netværk og kulturelle baggrund. Og kvalitetsmålet på familieplejeområdet er: Ultimo 2005, dvs. om næsten 3 år, skal mindst 75 % af plejefamilierne have opfattelsen af at få god støtte og vejledning fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Jeg savner en sammenhæng omkring handleplanen fra sidste målperiode og dens centrale betydning for kvaliteten i arbejdet med barnet. Af handleplanen skal fremgå, hvad formålet med anbringelsen er, hvor længe anbringelsen forventes at vare, samt de særlige forhold der gælder for det pågældende barn. Handleplanen skal også beskrive, hvilke former for støtte eller behandling der skal ydes til barnet samt for barnets familie – og de mål, der er med indsatsen, mens det er anbragt. Da handleplanen løbende skal revideres – og herunder målene – er det et naturligt arbejdsredskab for de implicerede parter omkring barnet, herunder også – ja, i særdeleshed familieplejerne. Jeg kunne derfor tænke mig at få udvidet kvalitetsmålsætningen således, at den omfatter handleplanen og målsætning for det anbragte barn.

11

Kalender 28. marts Heinild-eftermiddag: Hiv-smittede børn og familiers vilkår ved May Olofsson. Kl. 13:30 – 14:30 på Rigshospitalet i auditorium 2 (hovedbygningen). Fri adgang. 24. april Bestyrelsesmøde i PLF. 25. april Heinild-eftermiddag: Børn, der mister ved Cand.psych. Eva Helweg. Kl. 13:30 – 14:30 på Rigshospitalet i auditorium 2 (hovedbygningen). Fri adgang. 26. – 29. maj ”Social work in future Europe” i København. info@socialwork2003.dk 10. – 12. juni Sølund musikfestival for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Dyrehaven lo, Skanderborg. Telefon 86521308. www.solundfestivalen.dk I uge 27. og 28. er der kurser på ”Skærgården” for plejefamilier og deres plejebørn. Mail-adresse famhojsk@post9.tele.dk

Fra medlem til medlem Her kan der frit annonceres Køb-Salg-Bytte-Efterlysninger.

Links PLF´s – Hjemmeside Foreningens hjemmeside www.plejefamilierne.dk har nu været på nettet i 3 – 4 uger, og har været flittigt besøgt af interesserede. På hjemmesiden er der links til følgende: a. Lidt baggrund om foreningens opståen. b. Kort beskrivelse af bestyrelsesmedlemmerne. c. Foreningens informationspjece. d. Foreningens vedtægter. e. Indmeldelsesblanket. f. Nyhedsbreve – med de sidste nyheder fra Plejefamiliernes Landsforening. g. Foreningens kalender med planlagte aktiviteter. Forslag/bemærkninger vedr. hjemmesidens indhold modtages gerne.

12

LAVUK – stedet for handicappede børn, unge og voksne. v/Marianne Ravnsbæk LAVUK er et tilbud for handicappede børn, unge og voksne i aldersgruppen 10 – 50 år. For at blive medlem, skal du være bosiddende i Københavns Kommune. Er du bosiddende i en anden kommune skal der søges om betalingstilsagn. Mere information på LAVUK´s hjemmeside www.lavuk.dk. Familieplejen Danmark Der er rigtig mange gode informationer og links at hente på Familieplejen Danmark´s hjemmeside www.famdk.dk

Næste nummer af PLF-bladet

Det næste nummer af PLF-bladet kommer juni 2003, hvor det gennemgående tema er ferie. Dead-line for indlæg vil være 1. maj 2003.

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” PLF-bladets redaktion: Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Helle Carstensen Tlf. 36 78 83 11 Hanne Niemann Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk Marianne Ravnsbæk www.plejefamilierne.dk Vi kan kontaktes på e-mail: han@plejefamilierne.dk