Politisk ekstremisme i krisens tegn

Europæiske erfaringer før og nu

Folkeuniversitetet i Kolding,

Indblik i Europa, 5. november

2014

Nedslagspunkter

• Hvad er radikalisme/ekstremisme? Nogle begrebshistoriske definitioner og afgrænsninger af et komplekst begreb og fænomen

• Mellemkrigstidens dybe krise 1917-1939– krisen dengang og i dag – hvorfor og hvordan?

• Ekstremernes århundrede(r) - Politisk ekstremisme som historisk fænomen i Europa og Danmark

• Europa i skyggen af den globale forandring og krise

• Spørgsmål og diskussion – hvor er nutidens Europa på vej hen?

Aftenens temaer

Hvordan defineres politisk radikalisme og ekstremisme?

• Som historisk begreb – fra antikken, over den Franske Revolution og til nutidens globale

samfund

• Afgrænsninger – radikalisme, populisme og religiøs ekstremisme

• Ekstremisme som forskningsbegreb og redskab – begrebets subjektive og politiske natur

• Begrebets nationale ramme og særegenhed – fx i Tyskland og Danmark

• Danske definitioner – fx definere PET ekstremisme som værende kendetegnet ved anvendelsen

af voldelige og udemokratiske metoder med henblik på at opnå politiske, ideologiske eller religiøse

formål.

• Hvorfor skal vi bekymrer os om fx højreekstremisme? • Det skal vi bl.a. fordi politisk ekstremisme undergraver borgerens tillid til det demokratiske systems

funktionalitet. Fremmedhad, nationalisme og antisystemiske strømninger undergraver den politiske

stabilitet.

• Øget opbakning til ekstreme partier og bevægelser udløser typisk en radikalisering af hele det

politiske system, bl.a. fordi de politiske ledere bliver pressede af populistisk propaganda og

‘nemme løsninger’.

• Dertil er politisk ekstremisme en trussel imod udsatte etniske, politiske, religiøse og seksuelle

minoriteters retssikkerhed og menneskerettigheder.

Hvad er politisk ekstremisme?

En definition af begrebet ekstremisme - mellem struktur

og individ

Aktør/individ-perspektivet - fx Robert Nozick’s definition af det ekstreme

individ:

• Insisteren på en objektiv og overpersonlig politisk erkendelse.

• Udpegelsen af et fjendebillede, der udgør ‘et absolut onde’.

• Manglende evne til at indgå kompromis.

• Beredtheden til at anvende ‘ekstreme metoder’.

• Krav på øjeblikkelig og fuldstændig realisering af egne mål

• Organiseret og aktiv handling.

• Kontinuerligt sætte en ekstrem dagsorden (på baggrund af en særlig

personlighedssammensætning).

Robert Nozick: ‘The Characteristic Features of Extremism’. In: Socratic Puzzles (1997), s. 296-99

To forskellige strukturalistiske forklaringsmodeller på det 20.

århundredes totalitarisme og ekstremisme

Francis Fukuyama. The End of History (1992)

• Historien er en evolutionær proces. Totalitarisme og ekstremisme er

blot huller i vejen hen imod historiens endemål; det globale liberale

demokrati baseret på frit og universelt markedsøkonomi

Eric Hobsbawm: Age of Extremes (1994)

• Politisk ekstremisme er ikke en afvigelse, men en konsekvens af

social, politiske og økonomiske strukturers komplekse spil - og for

øvrigt kan vi ikke spå om fremtiden og dermed har historien heller ikke

et (deterministisk) endemål

1930ernes dybe europæiske krise – krisen og

demokratiet Om demokratiet som naturlov: “… the universal acceptance of

democracy as the normal and natural

form of government …”

Britisk historiker James Bryce, Modern Democracies (1921)

Det liberale demokrati - en truet dyreart?

Før Første Verdenskrig:

3 republikker i Europa (Frankrig, Portugal og Schweitz)

Mellemkrigstiden 1917-1939 – demokratiets tilstand

1920 - af 28 europæiske stater var 26

demokratier, heraf 13 republikker

1938 - 12 demokratier

Er økonomisk krise lige med radikalisering?

Er økonomisk krise lige med politisk krise?

Forskellige forklaringer på

mellemkrigstidens økonomiske,

politiske og demokratiske krise

Dirk Berg-Schlosser

and Jeremy Mitchel:

Authoritarianism and

Democracy in Europe,

1919-39 (2003)

Økonomisk krise er ikke

afgørende; det er

derimod politisk kultur

og tradition

Mark Mazower:

Dark Continent. Europe’s Twentieth

Century (1998)

For liberale forfatninger og

mange partier medførte svage og

handlingslammede regeringer, som

befolkningerne mistede tilliden til,

hvilket selve det parlamentariske

system måtte bøde for

Martin Conway and

Peter Romijn (eds.):

The War for Legitimacy

in Politics and Culture,

1936–1946 (2008)

Samme forklaring som

Mazower, men

med betoning af kampen

imellem modernister og

traditionalister samt

traditionens ‘sejhed’

Krise og ekstremisme

som europæisk historie i

nyere tid 1917-2013

1917-1945 - Fra den Russiske Revolution til 2. Verdenskrigs afslutning – forholdet imellem de

ekstreme ideologier, demokratiet og den økonomiske krise

Økonomiske/politisk krise som forudsætning for politisk ekstremisme

• Skaber økonomisk krise altid politisk krise? Hvorfor og hvordan? Strukturalistiske forklaringer, sociale bevægelser og

struktur- og aktørperspektiv

• Totalitarisme og demokrati – kommunismen, fascismen og de liberale demokratier i et historisk perspektiv

• Den moderne politiske ekstremismes vugge; 1. Verdenskrig

• Selektive historiske referencerammer for nutidens krise, fx Børskrakket i 1929. En brugbar historisk parallel?

Særegne nationale historiske forudsætninger som faktor

• Politisk kultur – voldens kultur, nederlagets kultur eller dialogens kultur, fx Italien og Tyskland i forhold til de skandinaviske

lande

1945-1991 – Den knapt så kolde krig • Ekstremismen som geopolitik, fx Rote Arme Fraktion

• Antiimperialismen og Den Tredje Verden, fx Vietnamkrigen og Palæstina-spørgsmålet

• Vesteuropæisk politisk stabilitet – med forbehold

• 1991 – kommunismens kollaps og højreekstremismens comeback i Østeuropa

1991-2013 – Global ekstremisme og terror

• 1991-2001 – stilhed før stormen

• World Trade Center, 11. september 2001:Religiøs terror, krig imod terror og antiterrorlove

• Utøya, 22. juli 2011: Antiislamisme, ’homegrown terrorists’ og ekstremisme-diskurs

• Den politiske ekstremisme og totalitarismens comeback?

Ekstreme politiske bevægelser

i dagens Europa

1991-2014 – nationalstatens fantomsmerter eller totalitarismens tilbagekomst?

• Den ekstreme højrefløj i dag • Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, antiindvandring, antiislamisme, nationalisme/nationalkonservatisme, racisme,

modstand imod globalisering, antiparlamentarisme m.m.

• Kendetegn: parlamentariske partier i vækst, men svage gadebevægelser

• Nogle eksempler: Jobbik i Ungarn, Gyldent Daggry i Grækenland, nynazisme i Tyskland og antiislamistiske bevægelser i

Skandinavien

• Lige nu Ukraine: fx ultranationalistiske partier og grupperinger som Svaboda og Højresektoren og på den anden side

ultranationalistiske russiske grupperinger

• Den ekstreme venstrefløj i dag • Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, øget social og økonomisk ulighed, modstand imod (neoliberal) globalisering,

antifascisme, antiparlamentarisme m.m.

• Kendetegn: Diffuse ideologier, der stadigvæk ligger ned efter kommunismens sammenbrud. Relativt stærke

gadebevægelser, men relativt svage parlamentarisk partier

• Nogle eksempler: Anarkister i Italien og Grækenland, antifascister i Skandinavien, isolerede eller reformerede

kommunistiske partier

Ralf Dahrendorf, tysk-britisk sociolog:

‘Det tager 6 måneder at erstatte et politisk

system, 6 år at forandre et økonomisk

system og 60 år at forandre samfund’

DEREX-index over

højreekstremisme

i Europa 2007-2010

Kilde: Political capital, RiskandForecast.com:

http://www.riskandforecast.com/post/in-depth-analysis/back-by-popular-demand_411.html

DEREX: Political Capital Institute’s Demand for Right-Wing Extremism Index

•Turkey, Ukraine, Bulgaria and Hungary show the strongest demand for discriminatory, anti-establishment and authoritarian ideologies.

•In Hungary, the number of potential right-wing extremists more than doubled from 10 percent in 2003 to 21 percent in 2009.

•While the far-right is indeed ascendant in several Eastern European countries, its threat is decreasing in Western Europe. This is partly because in

Western Europe, the extreme-right’s main appeal lies in its anti-immigration policies, a subject that rarely leads people to reject the political establishment

as a whole.

•In Eastern Europe, prejudice and anti-Gypsy attitudes are closely linked to opposition to the political system, distrust and general malaise. This

combination can pose a major threat to stability.

Politisk vold og ekstremisme

i Danmark

Forskellige typer voldelige politiske aktioner: Gadeoptøjer, vold mod personer, besættelse, hærværk,

bombesprængning, blokade og konfrontationer med politiet.

Kilde: René Karpantschof & Flemming Mikkelsen: Vold, politik og demokrati I Danmark efter 2. verdenskrig (2007).

Oplæg til diskussion

og spørgsmål

Et par spørgsmål til diskussion

• Er de liberale europæiske demokratier truede?

• Hvor betyder EU? Kan EU afhjælpe problemerne? Eller er EU selv en

del af problemet?

• Er økonomisk krise nødvendigvis det samme som politisk krise?

• Er politisk ekstremisme en uundgåelig del af vores samfundsform? Eller

er ekstremisme en anomali og uforeneligt med vores form for

demokrati?

• Hvor bevæger Europa sig hen? Til højre? Til venstre? Mod totalitarisme

og populisme?

• Kan det liberale demokrati stå distancen i en turbulent tid og omskiftelig

global verdensorden?

‘Velsignet er landet med en kedelig historie’

Jill Stephenson, professor, Edinburg University