portfolio - margret arkitekt
TRANSCRIPT
PORTFOLIOmargret björg gudnadóttir, arkitekt
Vinkill magasinJanuar 2015 startede jeg mit eget web magasin med Maria der er designer. Det var en af mange metoder for at vi kunne holde
os opdateret i branchen samt møde kunstreiske og kreative mennesker der ville insperere os i det vi laver.
Vi udgiver artikler omkring arkitektur og design og
fokusrer at magasinet er både for amatører og fagfolk inden branchen.
Vi har tænkt os at magasinet ville blive en platformfor islandske arkitekter og designere, hvor de kan vise deres arbejde.
02
11/25/2015 Vinkill | SFMOMA Listasafnið í San Francisco - Snøhetta Arkitektar
http://www.vinkill.com/#!SFMOMA-Listasafnið-í-San-Francisco-Snøhetta-Arkitektar/c1br4/564c9d3e0cf2780ba444b226 1/9
VINKILLveftímarit um hönnun & arkitektúr
Heim Arkitektúr Landslag & Skipulag Hönnun Viðtöl Sundlaugar Vinklarnir Hafðu samband
Vinkill á Facebook
SFMOMA Listasafnið í San Francisco - SnøhettaArkitektar19.11.2015 | Margrét Björg Guðndóttir
Listasafnið í San Francisco, SFMOMA (The San Francisco Museum of Modern Art), hefur fengiðglænýja, 4.180 m2, viðbyggingu af sýningarhúsnæði sem er næstum þrisvar sinnum stærra ensýningarrými eldra safnsins. Nýja viðbyggingin var byggð utan um 600 ný listverk, 260 verk fráFisher samansafninu og nýtt Pritzker Center fyrir ljósmyndun og svo ekki má gleymaarkitekthannaðri framhlið hússins sem bylgjast með mannlífi borgarinnar, San Francisco.
Viðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA.
Safnið opnaði í maí á þessu ári og tilkynnti á sama tíma að safnast hefði saman um 610 milljóndollarar í söfnunar herferð sem staðið var fyrir til að geta byggt við safnið.
Nýtískulegirvarnargarðar semfjölbreyttútivistarsvæði20.11.2015
SFMOMA Listasafniðí San Francisco -Snøhetta Arkitektar19.11.2015
Heiðursverðlaun2015 -SkulpturlandskabNordland
13.11.2015
Dulúðlegur vinkill áþessu einbýlishúsifrá Primusarkitektum!
06.11.2015
AuðurHreiðarsdóttirArkitekt - 10spurningar04.11.2015
Sænskt sommarhus- Leo Qvarsebo,Arkitekt.16.10.2015
Casa Brutale eftirOPA Arkitekta12.10.2015
Gréta ÞórsdóttirBjörnsson Arkitekt -10 spurningar
02.10.2015
Veggmyndlist ábyggingum22.09.2015
Verslun sem stingurí stúf08.09.2015
NÝLEGAR GREINAR
ELDRI GREINAR
Select Month
03
11/25/2015 Vinkill | SFMOMA Listasafnið í San Francisco - Snøhetta Arkitektar
http://www.vinkill.com/#!SFMOMA-Listasafnið-í-San-Francisco-Snøhetta-Arkitektar/c1br4/564c9d3e0cf2780ba444b226 1/9
VINKILLveftímarit um hönnun & arkitektúr
Heim Arkitektúr Landslag & Skipulag Hönnun Viðtöl Sundlaugar Vinklarnir Hafðu samband
Vinkill á Facebook
SFMOMA Listasafnið í San Francisco - SnøhettaArkitektar19.11.2015 | Margrét Björg Guðndóttir
Listasafnið í San Francisco, SFMOMA (The San Francisco Museum of Modern Art), hefur fengiðglænýja, 4.180 m2, viðbyggingu af sýningarhúsnæði sem er næstum þrisvar sinnum stærra ensýningarrými eldra safnsins. Nýja viðbyggingin var byggð utan um 600 ný listverk, 260 verk fráFisher samansafninu og nýtt Pritzker Center fyrir ljósmyndun og svo ekki má gleymaarkitekthannaðri framhlið hússins sem bylgjast með mannlífi borgarinnar, San Francisco.
Viðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA.
Safnið opnaði í maí á þessu ári og tilkynnti á sama tíma að safnast hefði saman um 610 milljóndollarar í söfnunar herferð sem staðið var fyrir til að geta byggt við safnið.
Nýtískulegirvarnargarðar semfjölbreyttútivistarsvæði20.11.2015
SFMOMA Listasafniðí San Francisco -Snøhetta Arkitektar19.11.2015
Heiðursverðlaun2015 -SkulpturlandskabNordland
13.11.2015
Dulúðlegur vinkill áþessu einbýlishúsifrá Primusarkitektum!
06.11.2015
AuðurHreiðarsdóttirArkitekt - 10spurningar04.11.2015
Sænskt sommarhus- Leo Qvarsebo,Arkitekt.16.10.2015
Casa Brutale eftirOPA Arkitekta12.10.2015
Gréta ÞórsdóttirBjörnsson Arkitekt -10 spurningar
02.10.2015
Veggmyndlist ábyggingum22.09.2015
Verslun sem stingurí stúf08.09.2015
NÝLEGAR GREINAR
ELDRI GREINAR
Select Month
11/25/2015 Vinkill | SFMOMA Listasafnið í San Francisco - Snøhetta Arkitektar
http://www.vinkill.com/#!SFMOMA-Listasafnið-í-San-Francisco-Snøhetta-Arkitektar/c1br4/564c9d3e0cf2780ba444b226 2/9
VViðbygging listasafnsins SFMOMA eftir Snøhetta, openingMay 14, 2016. © Henrik Kam, courtesy of SFMOMA
08.09.2015
Studio margretI juni 2014 gik jeg i gang med at være selvstændig og lavede mit ejet firma.
Under Studio margret har jeg lavet renoveringsop-gaver af enfamiliehuse i Danmark, Færøerne og Island. Jeg
har været med rådgivning for et boligbyggeri i Tehran, Iran.
Udover det har jeg lavet mange forskellige grafiske opgaver,
s.s logo, reklamer, præsentations video, hjemme-sider og visualiseringer.
04
05
værelse4,7m²
værelse5,6m²
værelse7,5m²
toilett5,5m²
gang5,8m²
800 1152.5
2420
302.5800 1387.5
965
1952.5
2502
.580
025
67.5
322.5 780 850
2505
862.
525
02.5
1585800
2385
652.51180552.5
8001157.5
2485
860
2525
805 780 705
337.5800820
op
1700
200
800
1500
900
800
800
1418
.580
027
51
935 1340 1950 1340 930
1550 2400 845
5870
4600
840
3459.4
560
5835.6
5500
1120
1200
1200
Ophold36m²
Ophold4m²
Terrasse40m²
op
ned
900
2500
2100
6895
6270
gang8m²
værelse9m²
vaskerum14m²
toilett4,4m²
3195 3050
600
1200
3970
1140
800
2630
1130 780 129011207801295
2751
800
1400 1800
2345 800
100
800
1060
800
259
op
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
Fremtidige forhold
Eksisterende forhold
Studio margretRenoveringer af Mindegade 6, 8000 Aarhus.(Hyret af Wihlborg og Frischknecht, byggefirma)
Renoveret til ejerboliger, 5 store boliger (100-150 m2).Altaner lavet til flere eksisterende boliger.Gårdrum renoveret hvor der laves flere parkerings pladser og ophævet terrasse over p pladserne.2D arkitekturtegninger i autocad. Allt lavet fra gamle håndteg-ninger der ikke viste mål.
Udgang gennem port.
Ophævet terasse,parkerings pladserunder terassen.
Overdækket parkering
Nabo bygningererhverv
Nabogård, som brugestil parkering
Eksisterendelejligheder
Treppe ogelevator tårn
Min
dega
de
Gårdrum - Fremtidige forhold - Terasse
Gårdrum - Fremtidige forhold - Snit
06
Fremtidige forhold
Eksisterende forhold
Kontor Kontor Kontor
KontorEntréForrum
TekøkkenToilet
Præsentationslager
Kontor
Stue
Soveværelse 3
Badeværelse
Badeværelse
Soveværelse
Soveværelse
Skab/Fordelingsrum
Soveværelse13 m2
Vaskerum
Køkken/spise
Soveværelse 2
Soveværelse 1
Køkken/Spise/stue
Køkkenskabe
1. sal - Fremtidige forhold1. sal - Eksisterende forhold
07
6001600
21002500 2090
1950
2450
1100900
80014002500
2100
1950
2000800
1400
1715
2300
1600600
08
Studio margretRenoveringer af enfamiliehus i Viby J, Dk.
Tilbygning på 10 m2. Renovering af badeværelse og uskift af vinduer i kælderplanen. Landscaping af udearialer. Nye digitale tegninger.Projektet blev færdigt juni 2015.
2360
2550
1140
3960
1080
6720
1176
0
6100
120
1300
1080
2300
4000
3450
2800
2990
7730
680
1440
2630
1300
1440
4090
1440
8160
890
310
1600
3600
310
1590 1590 14403000 1590 1590
120
12240
120
3600310
24003980
3060
1100
4000
1090
880800
700
kammer6m²
wc4,5m²
soveværelse14,5m²
kammer7m²
wc1,3m²
vindfang2,5m²
køkken9,5m²
sk.
sk.
spisestue14m²
ny tilbygning11m²
Stue24,5m²
gard.
entré6m²
gang1,8m²
solgård11m²
1 3
2580
4
16.5
Terasse11m²
14.10 14.90
16.5
2100 12601260
700
15.49
4b
skur
155
6100
120
1625
2320
3930
3140
2690
1140
680
970 1440 1300
2430
1440
8160
890
310
1600
3600
2380
800
1080 1410 3000 1390 1440 1390
12240
3103600310
15004000
værelse/ophold24m²
vaskerum14,5m²
viktua3m²
wc4,5m²
sk.
værelse/ophold23,5m²
5k
800
75
310
2830
2110
200
3890
6k
7k
fyrrum9m²
gang8,5m²
8k
200
700
700
op
solgård11m²
14.10
11201120
op
op
skur6,5m²
2960
2220
140
1200
skorsten lukkes(se renov. plan)
(se renov. plan)
09
7000
100001176019600
1224
043
00
60002029
0
3750
1140
3960
1080
6720
1176
0
6100
120
1300
1080
2300
4000
3450
2800
2990
7730
680
1440
2630
1300
1440
4090
1440
8160
890
310
1600
3600
310
1590 1590 14403000 1590 1590
120
12240
120
3600310
24003980
3060
1100
4000
1090
880800
700
kammer6m²
wc4,5m²
soveværelse14,5m²
kammer7m²
wc1,3m²
vindfang2,5m²
køkken9,5m²
sk.
sk.
spisestue14m²
ny tilbygning11m²
Stue24,5m²
gard.
entré6m²
gang1,8m²
solgård11m²
1 3
2580
4
16.5
Terasse11m²
14.10 14.90
16.5
2100 12601260
700
15.49
4b
skur
155
6100
120
1625
2320
3930
3140
2690
1140
680
970 1440 1300
2430
1440
8160
890
310
1600
3600
2380
800
1080 1410 3000 1390 1440 1390
12240
3103600310
15004000
værelse/ophold24m²
vaskerum14,5m²
viktua3m²
wc4,5m²
sk.
værelse/ophold23,5m²
5k
800
75
310
2830
2110
200
3890
6k
7k
fyrrum9m²
gang8,5m²
8k
200
700
700
op
solgård11m²
14.10
11201120
op
op
skur6,5m²
2960
2220
140
1200
skorsten lukkes(se renov. plan)
(se renov. plan)
10
Studio margretRenoveringer af enfamiliehus i Færøerne.
Digitale tegninger (der findes ingen tegninger af huset).Alt skal renoveres indenfor, vægge loft, gulv. Nu har de fået et åbent plan i stue etagen, samt et velfungerende kælderplan som ikke var brugt.Ny indgang - tilbygning på 4m2.Terasse og ny terassedør.Starter 2016.
1700
200
800
1500
900
800
800
1418
.580
027
51
935 1340 1950 1340 930
1550 2400 845
5870
4600
840
3459.4
560
5835.6
5500
1120
1200
1200
Ophold36m²
Ophold4m²
Terrasse40m²
op
ned
900
2500
2100
6895
6270
1700
200
800
1500
900
800
800
1418
.580
027
51
935 1340 1950 1340 930
1550 2400 845
5870
4600
840
3459.4
560
5835.6
5500
1120
1200
1200
Ophold36m²
Ophold4m²
Terrasse40m²
op
ned
900
2500
2100
6895
6270
værelse5,3m²
værelse9,7m²
værelse6m²
toilett9m²
gang5m²
2220
1197
.523
52.5
1455 800 800
402.5800
3340
41402255
1287.5
værelse4,7m²
værelse5,6m²
værelse7,5m²
toilett5,5m²
gang5,8m²
800 1152.5
2420
302.5800 1387.5
965
1952.5
2502
.580
025
67.5
322.5 780 850
2505
862.
525
02.5
1585800
2385
652.51180552.5
8001157.5
2485
860
2525
805 780 705
337.5800820
op
1700
200
800
1500
900
800
800
1418
.580
027
51
935 1340 1950 1340 930
1550 2400 845
5870
4600
840
3459.4
560
5835.6
5500
1120
1200
1200
Ophold36m²
Ophold4m²
Terrasse40m²
op
ned
900
2500
2100
6895
6270
gang8m²
værelse9m²
vaskerum14m²
toilett4,4m²
3195 305060
012
0039
70
1140
800
2630
1130 780 129011207801295
2751
800
1400 1800
2345 800
100
800
1060
800
259
op
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
2200
2290
1855
.9
2260
550
2050
240
1115
830
315
830
835
595
11
Tilbygning
værelse4,7m²
værelse5,6m²
værelse7,5m²
toilett5,5m²
gang5,8m²
800 1152.5
2420
302.5800 1387.5
965
1952.5
2502
.580
025
67.5
322.5 780 850
2505
862.
525
02.5
1585800
2385
652.51180552.5
8001157.5
2485
860
2525
805 780 705
337.5800820
op
1700
200
800
1500
900
800
800
1418
.580
027
51
935 1340 1950 1340 930
1550 2400 845
5870
4600
840
3459.4
560
5835.6
5500
1120
1200
1200
Ophold36m²
Ophold4m²
Terrasse40m²
op
ned
900
2500
2100
6895
6270
gang8m²
værelse9m²
vaskerum14m²
toilett4,4m²
3195 3050
600
1200
3970
1140
800
2630
1130 780 129011207801295
2751
800
1400 1800
2345 800
100
800
1060
800
259
op
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
Bærende Beton væg
Indretning - Lukket til åbent plan.Størrelsesmæssig anbefaler jeg et køkken langs væggen med åbent/lukket funktioner. Se inspirationsbilleder nedenunder.
13.15
17.53
20.68
30.13
13.85 13.70 13.3713.60
SDR. RINGVEJ
MATRIKAL 22F
13.36 13.29 13.5213.30 14.0312.73
MATRIKEL 22F
KIRKEBJERG PARKVEJ 8 KIRKEBJERG PARKVEJ 10
SDR. RINGVEJ
MATRIKAL 22F
LOKALPLAN 237
ILLUSTRATIONERPLANER OG SNITDIAGRAMMER5. november 2013
VESTHARDT ARKITEKTER
12
Vesthardt ArkitekterVirksomhedspraktik 2013
Lokalplan - Brøndby kommune
Udvikling af forskellige boligtyper indenfor et fastsætt opbygget modul der ville vise et boligbyggeri der har plads til forskellige familie størrelser.
Plantegninger og snit.Farvelægning.opbygning af mappe materiale.
13.15
17.53
20.68
30.13
13.85 13.70 13.3713.60
SNIT A - 1:500GÅRDRUM
kIRKEBJERG PARKVEJ
MATRIKAL 22BE MATRIKAL 22AQ
13.36 13.29 13.5213.30 14.0312.73
SNIT C - 1:500TVÆRSNIT
EKSISTERENDE KODELINJE
SINO
KIRKEBJERG PARKVEJ 12KIRKEBJERG PARKVEJ 10
MATRIKEL 22BE MATRIKEL 22F
SNIT B - 1:500STRÆDE
kIRKEBJERG PARKVEJ
MATRIKEL 22AQMATRIKAL 22BE
UDSNIT D
VESTHARDT ARKITEKTER
3 vær.80 m 2
3 vær.80 m 2
3 vær.80 m 2
3 vær.80 m 2
BOLIGERplan 1 - 1:100
VESTHARDT ARKITEKTER
2
BOLIGERplan A - 1:100
1-2 vær.60 m 2
1-2 vær.60 m 2
2-3 vær.110 m 2
2-3 vær.110 m
VESTHARDT ARKITEKTER
2
BOLIGERplan B - 1:100
2 vær.85 m 2
3 vær.110 m 2
2 vær.60 m 2
2 vær.85 m
VESTHARDT ARKITEKTERBOLIGERplan C - 1:100
3 vær.100 m 2
5 vær.155 m 2
3 vær.85 m 2
3 vær.85 m 2
VESTHARDT ARKITEKTER
BOLIGERplan D - 1:100
3 vær.110 m 2
4 vær.130 m 2
3 vær.100 m 2
VESTHARDT ARKITEKTER
BOLIGERplan E - 1:100
3 vær.90 m 2
5 vær.145 m 2
3 vær.100 m 2
VESTHARDT ARKITEKTER
13
Bredkær Parkvej er ca 10 til 11 m bred vej i et Villaområde. Vi vil gerne give gade-navnet en mening, s.s ændre forløbet og plante træer.
Idéen: Grønne zoner med træer til siderne således at kørslen fram gaden bliver kur-vet. Græsarmering foran indkørsler.
Materialer: Asfalt, opstammede træer og græs.
Kommentar:
Bredkær Parkvej, 8250 Egå - Forslag 2
Plan 1:1500
Inspiration
Bredkær Parkvej, 8250 Egå - Forslag 3
Plan 1:1500
Inspiration
INFO
Bredkær Parkvej er ca 10 til 11 m bred vej i et Villaområde. Vi vil gerne give gadenavnet en mening, s.s ændre forløbet og plante træer.
Idéen: Grønne zoner med træer til siderne således at kørslen fram gaden bliver kurvet. Græsarmering foran indkørsler.
Materialer: Asfalt, Græsarmering, opstam-mede træer og græs.
Kommentar:
14
Vesthardt ArkitekterBredkær Parkvej - Egå, Dk.
En ny gadebillede af Bredkær Parkvej hvor jeg undersøgte
flere muligheder af hvordan et gadeforløb med enfamiliehuse i Egå kan se ud eller være anderledes end de normale.
Bredkær Parkvej, 8250 Egå - Forslag 2
Vesthardt ArkitekterStudsgade 22
8000 Aarhus
N
Plan 1:500
Snit 1:200
Plan 1:500
Bredkær Parkvej, 8250 Egå - Forslag 3
Plan 1:500
Snit 1:200
Vesthardt ArkitekterStudsgade 22
8000 Aarhus
N
15
Idé udvikling.Research.
Plantegninger og snit.Farvelægning.opbygning af mappe materiale.
Vesthardt ArkitekterKonkurranceprojekt 2013
Fremtidens bærdygtige almene bolig, Lisbjerg, Aarhus - 1. plads
Digitale tegninger3D arbejde af terrænfarvelægningdiagrammerFærdiggørelse af præsentationsmaterialer
16
PLAN 3 - 1:200 2. SALSPLANP1+P2 2 X V36 X V4
PLAN 4 - 1:200 2. SALSPLANP1+P2 2 X V36 X V4
OPGANG
OPGANG
GRØNT FÆLLES RUM
GRØNT FÆLLES RUM
Etageplan 2 og 3. sal 1:200
18 [35813] Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig - opgave [B]
Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig [35813] opgave [B]
FALLEDEN
HAVE
LEG
FRUGT TRÆER
BELAGT FÆLLES AKTIVITETER
FÆLLES HUSANKOMST TORV
P
HC P
P3P1
P2
P4
P5
GRØNT FÆLLES RUM
KU GRÆNSE
ALLEEN
67,50
68,50
68,25
68,00
67,75
67,25
67,00
66,75
66,50
66,25
66,00
65,75
65,50
65,25
65,00
69,75
64,75
68,75
69,50
69,0069,25
69,75
69,50
69,25
69,00
68,75
68,50
68,25
68,00 FJERNVARMELEDNINGAFFALDS STATION
SITUATIONSPLAN 1:500
N
Miljømæssig kvalitetEnergi og ressourceforbrug minimeret ved kompakt byggeriBebyggelsen er kompakt på flere måder: For det første har vi med bebyggelsen organiseret i forbundne punkthuse minimeret bebyggelsens footprint forstået som bebyggelsens grundplan projiceret på grundstykket. Dette gør det muligt at minimere udgifter og materialeforbrug til bebyggelsens konstruktion og til ledningsføringer osv. For det andet er hovedparten af bebyg-gelsens kvadratmetre organiseret i en kompakt model i to punkthuse, hvilket er materialebe-sparende, og klimamæssigt med hensyn til energiforbrug en optimal model. Denne kompakte model er så forsynet med en optimeret klimaskærm så bebyggelsens energiforbrug er på et niveau der klart overholder 2015 krav og har ambition om at nærme sig kravene til 2020.
Solorientering og dagslys – optimal placering af bebyggelsen i forhold til solDe forbundne punkthuse er den bebyggelsestype som ved detaljeret design og planlægning giver de bedste dagslysforhold for den enkelte bolig hvilket giver de bedste betingelser for at kombinere fordelene ved den passive solvarme og optimale dagslysforhold. For yderligere at udnytte disse muligheder arbejdes der med varmeakkumulerende overflader, så den passive solvarme udnyttes samtidig med at den tunge masse giver en udjævning af varmeafgivelsen og
sikrer stabile temperaturforhold uden de store udsving og dermed en høj komfort med hensyn til indeklimaet. Desuden giver optimale dagslysbetingelser mulighed for nedsættelse at behovet for kunstig belysning og dermed nedsættelse af elforbruget. Endelig må fremhæves at den gode solorientering og de gode dagslysforhold for de enkelte boliger giver en meget fin komfortkva-litet generelt i boligens forskellige rum.
Vand som ressourceVed planlægning af bebyggelsen og dens udearealer er der i forhold til vandforbrug og be-handling tænkt på minimering af forbrug og forberedt for klimaændringer med flere tiltag: For det første skal forbruget af vand nedsættes med vandbesparende armaturer. For det andet opsamles regnvand til begrønning. For det tredje skal meget af grunden ikke forsegles så man sikrer en vis nedsivning af regnvand. For det fjerde er der i forhold til større nedbør forberedt for opsamling af regnvand i landskabeligt bassinområde i udearealerne
Vind - Fælles opholdsarealer i godt klimaMed beplantning lægivende trægrupper og busketter sørges der for et godt indeklima i de fæl-les udearealer.
Situationsplan 1 : 500
06 [35813] Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig - opgave [B]
17
Visualisering af Vesthardt Arkitekter.
18
Kjær & Richter ArkitekterPraktik 2012
Keramikmuseum Middelfart - Grimmerhus
Idé udvikling af et konkurrance forslag (vinder forslag).
Modelarbejde i skum og Revit.
Plantegninger og snit.
19
N
4 NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen
SITUATIONSPLAN 1:750
90
20
Kjær & Richter ArkitekterSocial og sundhedskolen Grenaa
konkurrenceprojekt 2012 - 1. plads
Ide udvikling.
Digitale tegninger.diagrammer.Grafisk udseende.
møder med ingeniører.
8 NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen
PLAN STUEETAGE 1:200
SNIT A 1:20012 NY SOSU SKOLE I GRENAA
Randers Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen
NY SOSU SKOLE I GRENAARanders Social- og Sundhedsskole Djurslandsafdelingen
21
Visualisering af Kjær & Richter Arkitekter
Kjær & Richter ArkitekterVestfyns Gymnasium Konkurrenceprojekt 2012
Ide udvikling.Farvelægning.Diagrammer.
Digitale tegninger.Møder.
22
Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med adgang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og inspireres og udvikles på tværs af fagligheder. Det centrale torv kan efter behov ind-drages til udstillinger og aktiviteter i billedkunst, fremføring af dramatik og musik på den ”lille scene” og hele området tænkes anvendt til fælles-arrangementer, hvor multisalen kan åbnes op som en del af torvet med direkte udgang til grønnegårde.
FAC A D E M O D V E S T | 1 :200
V I S UA L I S E R I N G A F M U S I S K - K R E AT I V T FAG TO R V
P L A N FAG LO K A L E R | 1 :100
Naturvidenskab Gymnasiets naturvidenskabelige faggruppe er dispone-ret omkring et fælles studietorv med direkte udgang til to indre grønnegårde med mulighed for indretning af udearbejdspladser, forsøgsopstillinger m.v. Den store grønnegård tænkes i særlig grad at være med til at eks-ponere faget mod gymnasiets centrale torv. Studietorvet indrettes med en række faste og løse møbler, der de ne-rer forskellige arbejdszoner til praktisk og teoretisk ar-bejde. De mange udstillingsskabe ”forer” torvet med en visuel baggrund af naturfaglige emner og anvendes des-uden som rumdelene elementer. Det irregulære fagtorv tilføres ekstra rumvolumen via store taglys med varieret vinduesplacering, der sikrer både solstrejf og rigeligt med dagslysindtag fra nord. Naturfagene kan eksempel-vis markere deres tilhørsforhold med store lofthængte mobiler af naturens byggesten og/eller markere området mod det centrale torv med et stort akvarium. Den edb-styrede stjernekikkert kan opstilles på et podie under en af de store ovenlyspulte, der kan udformes med henblik herpå.
Faglokaler til biologi/biotek, kemi og fysik er dispone-ret to og to omkring egne depot- og forsøgsrum, mens den fælles vådafdeling er placeret med mulighed for at åbne op mod fagtorvet og inddrage faciliteterne her i forbindelse med undervisningen. Alle lokaler har visuel kontakt til torvet via partielle glaspartier og direkte ud-gang til udearealer og grønnegårde. Fra biologi er di-rekte udgang til væksthus med udendørs vandtap-hane og mulighed for at indrette udendørs eksperimentarium på ”grønningen” med egen biotop i form af det nye vand-opsamlingsbassin.
Lokalerne disponeres som ønsket på mellem 80-100 m² med mulighed for varieret indretning. Vådafdelingens aktiviteter er delvist integreret i det tilstødende fagtorv, hvorfra der er direkte udgang til grønnegården med plads til udeværksted og varierede forsøgsopstillinger.
Sproglige fagGymnasiets sprogklasser er samlet omkring et fælles studietorv, der strækker sig helt op til indgangsområdet. Torvet indrettes med løse møbler, lave rumdelere, reoler og faste arbejdspladser, så der opstår et varieret studie-miljø med plads til både individuelt- og projektorienteret arbejde kombineret med en række mere uformelle op-holds- og arbejdspladser på det centrale torv. Udvalgte væg ader gives en gra sk bearbejdning eller udnyttes til opslags- og skrive ader, der sender et klart signal om sprogfamiliens tilhørssted.
Sprogfamilien har direkte adgang til den lille intime sce-ne på det centrale torv, hvor der kan øves og fremføres stykker af Shakespeare, Fassbinder osv. Et stort scene-tæppe vil sikre privathed ved prøver og optræden og til-lader de øvrige fag at anvende torvet til andre aktiviteter. Som ved naturfag tilføres fagtorvet ekstra volumen og varieret dagslysindtag via store taglys. Fra fagtorvet er kig til samtlige undervisningsrum gennem glaspar-tier ved døre og i udvalgte vægfelter, således området opleves sammenhængende og med god visuel kontakt mellem undervisningsrum og fællesarealer. Fra torvet er direkte udgang til den indre grønnegård med mulighed for at trække undervisningen med udenfor og lade akti-viteter i sprogfagene interagere med undervisningsfor-løb i naturvidenskab.
Lokalerne disponeres som ønsket på ca. 80 m² med op-timale indretningsmuligheder og varieret dagslysindtag.
ØVRIGE FUNKTIONER
PersonalefaciliteterEt nyt samlet område til forberedelse og mødeaktivi-tet for personalet placeres langs ”hovedfærdselsåren” i umiddelbar forlængelse af administrationsområdet for at sikre eksibel udnyttelse af faciliteterne. Forberedelses-lokalet opdeles i tre separate rum med delvist transpa-rente vægge, så området fremstår som en samlet enhed. I tilknytning til de øvrige lærerfaciliteter placeres mul-timedieværkstedet centralt på det musisk-kreative torv med mulighed for at anvende teknikken i forbindelse med arrangementer på torvet og i multisalen. Teknikken og de stationære arbejdspladser tænkes integreret i den fritstående væg, mens øvrige arbejdspladser er placeret fuldt tilgængelige fra torvet for elever og lærere.
Kontor for læsevejleder med tilhørende undervisnings-rum placeres i overgangen mellem den eksisterende bygning og udvidelsen med kig til grønnegården og li-geledes med sigte på, at disse faciliteter kan anvendes eksibelt af personale og administration.
Gymnasiets videnscenter er som ønsket decentraliseret med bogsamlinger på de respektive fagtorve. Biblioteka-rens faste base med arbejdsplads og ”pakkebord” indret-tes i en niche i det eksisterende studiecenter i tilknytning til kopirum og med udkig til grønnegården. Arbejdsplad-sen har let adgang til den eksisterende kælder via ram-pen, hvis der er behov for supplerende bogdepot.
Kontor for gymnasiets pedel placeres med udsyn til vare-indleveringsområdet ved vendepladsen mod syd og med direkte adgang til teknikrum og depoter i den underlig-gende kælder.
Øvrige faciliteterToiletter for elever og personale samles i en rationel ”kerne” centralt i bygningen med adgang via et stort fæl-les forrum.
Omklædningsfaciliteter til multisalen placeres i kælderen med let adgang via trappe og elevator og direkte udgang til gymnasiets idrætsfaciliteter syd for bygningen. Om-klædningsrummene indrettes med læreromklædning, toiletter og badefacilitet, og pigernes omklædningsrum er som ønsket disponeret lidt større.
Depotfaciliteter til pedellen er fordelt i to rum, hvoraf det største på sigt kan inddrages til tnesslokale for lærere og elever. Supplerende depotrum til drama er ligeledes placeret i kælderniveau med let adgang fra dramalokalet i stueplan.
Det centrale teknikrum er placeret i den nordlige del af kælderen kombineret med et decentralt teknikrum i stueplan. Der er let adgang til alle faciliteter i kælderni-veau via ind- og udvendig trappe samt elevator.
UDEAREALER
Gymnasiets udearealer disponeres som et ”bymæssigt” aktivitetsbånd, der formidler ankomsten til gymnasiet fra henholdsvis det eksisterende ankomst- og parke-ringsareal mod nord og Søndergade i vest kombineret med en rekreativ ”grønning” langs Søndergade.
Aktivitetsbåndet karakteriseres af en blød formet syd-vendt græsskråning, der afgrænser en langstrakt græs- ade med ilagte felter af stenmel til boldspil og optræden. Skråningen kulminerer ved hovedindgangen i en større am -opbygning med siddetrin i græs, som kan rumme hele gymnasiet til diverse udendørs arrangementer. Det samlede aktivitetsbånd tænkes anvendt i forbindelse med større fester, fælles aktiviteter og lign., mens om-rådet til daglig fungerer som uformelle opholds- og ar-bejdspladser.
I tilknytning til aktivitetsbåndet er placeret to cirkulære cykelparkeringspladser med plads til 100 cykler i hver. Græsskråningen optager en del af overskudsjorden fra byggeriet og skærmer udeopholdsarealet fra den bag-vedliggende parkeringsplads, der udvides med yder-ligere 30 p-pladser. Parkeringsområdet kobles på den eksisterende afsætningsplads som en ”sløjfe”, således tilkørslen fremover kan ensrettes.
”Grønningen” disponeres med en formation af græsbak-ker, der skaber en serie mindre ”rum i rummet” mellem de eksisterende høje skyggefulde træer. Overskudsjor-den på grunden udnyttes på denne måde som et rum-skabende element i terræn. Et nyt vandopsamlingsbas-sin tilfører grønningen en frodig oase med vandplanter, siv og græsser og kan fungere som nærbiotop for aktivi-teter i naturvidenskab. I modsætning til aktivitetsbåndet, som understøtter det store fællesskab, tilbyder grønningen en række intime uderum, der kan danne ramme om ophold for mindre grupper af elever. Mellem de eksisterende store træer kan gymnasiet op-hænge et ”net” af hængekøjer som elevernes udendørs lounge til afslapning og ophold i pauser. En slynget sti med en afstikker til Søndergade forbin-der ankomsten fra syd med aktivitetsbåndet og hoved-indgangen. Et felt af vildt græs omkranser bygningens nord-vestlige hjørne og skaber en naturlig afstand mel-lem undervisningsrum og forbipasserende. Området om-kring naturvidenskab ligger åbent ud mod grønningen med mulighed for at etablere udearbejdspladser om-kring væksthuset.
De tre indre gårdrum befæstes med iser, hvori der ud-føres en række udsparinger til beplantning af eks. høje græsser og letløvede enkeltstående træer. Gårdrum-mene tænkes indrettet med varieret robust udeinventar, der kan understøtte praktiske arbejder og udendørsfor-søg i naturvidenskab og billedkunst kombineret med op-holds- og siddepladser for mere stillesiddende arbejder i eksempelvis sprog og humaniora. Det eksisterende går-drum revitaliseres med udendørs scene i tilknytning til multisalen og vil kunne anvendes som en udvidelse heraf med uformelle opholds- og siddepladser.
Hovedankomststien belægges med kvadratiske beton- iser, og græs aden ilægges smalle spor af beton iser, der opdeler græs aden i mindre felter. Am opbygnin-gen udføres med græs. Den let slyngede sti på grønnin-gen udføres med en bund af græsarmering og fungerer samtidig som brandvej. Parkeringsplads og tilhørende kørevej udføres med asfaltbelægning som eksisterende. Cykelparkering udføres med standard cykelstativer i en cirkulær opstilling på felter af stenmel.
Gymnasiets sprogklasser er samlet omkring et fælles stu-dietorv, der strækker sig helt op til indgangsområdet. Tor-vet indrettes med et varieret studiemiljø med plads til både individuelt- og projektorienteret arbejde kombineret med en række mere uformelle opholds- og arbejdspladser på det centrale torv. Fagtorvet tilføres ekstra volumen og varieret dagslysindtag via store taglys. Fra fagtorvet er kig til samtlige undervis-ningsrum, således området opleves sammenhængende og med god visuel kontakt mellem undervisningsrum og fælles-arealer.
FAC A D E M O D S Y D | 1 :200
P L A N N I V E AU 0 N Y BYG N I N G E N O G E K S I S T E R E N D E BYG N I N G | 1 :200
K Æ L D E R P L A N N Y BYG N I N G E N | 1 :200 V I S UA L I S E R I N G FAG TO R V - S P R O G FAG
Am
Forplads
Boldspil
Aktivitetsbånd
Græstoppe
Græsskråning
Cykel-P
Cykel-P
ANKOMST
Den nye hovedindgang markerer sig i facaden som et stort overdækket ankomstområde med et tilbagetrukket indgangsparti og et rummeligt vindfang, der fører ind til en central foyer. Foyerområdet fungerer som bindeled og overgang mellem den nye og den eksisterende byg-ning, og her er plads til, at gymnasiet kan informere om aktiviteter og tiltag på informationsskærme og opslag. Herfra fordeler man sig på gymnasiets ”hovedfærdsels-åre”, der giver adgang til henholdsvis det eksisterende studiecenter og administrationen og det nye fælles torv med multisal og tilstødende fagtorve. Eksisterende indgange bibeholdes som decentrale ad-gange til gymnasiet.
FAGTORVE
MultisalenDe musisk-kreative faglokaler til musik, billedkunst og drama danner sammen med multisalen til idræt og be-vægelse et nyt centrum på gymnasiet med varierede muligheder for fællessamlinger, optræden/performance, koncerter og fremlæggelser.
Det musisk-kreative fagtorv er således opprioriteret til et socialt og kulturelt omdrejningspunkt, der samler fagfa-milierne i et fælles univers.
Det centrale torv kan efter behov inddrages til udstil-linger og aktiviteter i billedkunst, fremføring af dramatik og musik på den ”lille scene” og hele området tænkes anvendt til fællesarrangementer, hvor multisalen kan åb-nes op som en del af torvet med direkte udgang til den eksisterende grønnegård. Torvet er ”møbleret” med en fritstående ”funktionsvæg”, der skærmer for det bagvedliggende multimedieværk-sted. Funktionsvæggen er udformet med henblik på, at gymnasiet efterfølgende kan montere en mobil sidde-trappe mod torvet som en uformel ramme om små og store samlinger. Der er skabt mulighed for at ”rummet” omkring trappen efter behov kan afskærmes visuelt med et teaterforhæng.
Multisalen er udlagt som et kvadratisk volumen, der fungerer som overgang og bindeled mellem det eksi-sterende hus og udvidelsen. Salen kan åbnes op mod henholdsvis det centrale torv og den eksisterende grøn-negård og på denne måde skabe en helt særlig visuel og fysisk sammenhæng mellem nyt og gammelt. Når salen anvendes til idræt, lukkes mobilvæggen, og undervisnin-gen kan afvikles uden at forstyrre øvrige aktiviteter på torvet. Mobilvæggen kan i denne situation danne bag-væg for eksempelvis fremlæggelser og lmforevisnin-ger med tilhørerne placeret på torvet. Et stort ensidigt, gennemgående taglys skaber dynamik i salen og ekstra rumvolumen til de fysiske aktiviteter.
Depotfaciliteter integreres i rummets to fritstående ”ker-ner”, hvoraf den største fungerer som balkon, orkester-dæk m.v. til salen. ”Kernerne” monteres med ribber og spejle til brug for aktiviteter i bevægelse og idræt. Om-klædningsfaciliteter til salen er placeret i kælderen med direkte adgang via intern trappe og elevator.
Grønnegården tænkes anvendt til udendørsaktiviteter i eksempelvis drama, musik og bevægelse samt til uden-dørs opholds- og arbejdspladser for det eksisterende studiecenter og de tilhørende humanistiske fag.
Musisk-kreative fagDe musisk-kreative fag er organiseret omkring et mindre fagtorv med direkte udgang til en indre grønnegård. Tor-vet tænkes anvendt til udstilling af elevarbejder og som tværfagligt arbejdsområde for de musisk-kreative fag i forbindelse med eksempelvis produktion af kulisser til musicals og lign. Fagtorvet foreslås givet en særlig be-arbejdning med lyssætning, farver og udstillingsmulig-heder, der sender et klart signal om de musisk-kreative fag.
Faglokaler til drama og musik udføres med større rum-højde end de øvrige lokaler ved at montere lofter direkte på dækelementer. Installationer føres langs vægge og inddækkes.
Dramalokalet kan, som multisalen, åbnes op mod det centrale torv og i mindre skala fungere som intimscene eller supplerende musik- og dramascene ved større ar-rangementer. Lokalet er udformet som et regulært vo-lumen med udkig til grønnegården og direkte adgang til depotrum. Supplerende depotrum samt omklædningsfa-ciliteter fore ndes i kælderen med direkte adgang via trappe og elevator.
Musiklokaler med tilhørende samspilsrum og fælles de-pot er placeret lydmæssigt isoleret i et selvstændigt byg-ningsvolumen efter ”box i box” princippet. Området er indrettet med skæve vinkler, der sikrer optimale akusti-ske forhold, og et fælles forrum giver god intern kontakt musikrummene imellem og sikrer det tilstødende fag-torv mod unødige lydgener. Hvert musiklokale udføres med et hævet instrumentpodie i rummets bredde, og der etableres visuel kontakt til tilhørende samspilsrum/mixerrum.
Billedkunst indrettes som ét stort gennemlyst værksted med integreret vådzone til arbejder med ler, gra k og lign. samt adgang til depotrum. Lokalet disponeres med ere frie væg ader til ophæng, udstilling samt fremvis-ningsmulighed og via store glaspartier etableres visuel kontakt til fagtorvet. Fra lokalet er direkte udgang til grønnegården, hvor større og grovere emner kan bear-bejdes i direkte forlængelse af faglokalets øvrige aktivi-teter.
Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”super gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt samtidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn vedbend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.
FAC A D E M O D N O R D | 1 :200
S I T UAT I O N S P L A N | 1 :500
VISION
Visionen for det fremtidige Vestfyns Gymnasium er at skabe et dynamisk og innovativt læringsmiljø i tæt sam- og modspil til den smukke og karakteristiske eksisteren-de bygning. Vi tror på, at gymnasiets fysiske rammer har stor betydning for oplevelsen af en fælles identitet og en dagligdag præget af nærhed og hjemlighed - elever, lærere og fagligheder imellem. Et vigtigt afsæt for at videreudvikle og styrke Vestfyns Gymnasiums pro l om høj faglighed i et attraktivt studiemiljø.
Med udgangspunt i Vestfyns Gymnasiums syv grundprin-cipper (transparens, materialediversitet, studietorve, eksibilitet, fagfamiliernes synlighed, samspil mellem det eksisterende og det nye hus samt bæredygtighed) arbejder forslaget med en eksibel og fremtidsrettet bygningsstruktur, der kan rumme varierede funktions-mønstre både på kort og lang sigt.
Vi kan ikke forudse hvordan fremtidens gymnasium vil se ud men de fysiske rammer kan skabe muligheder, der gør at brugerne selv lokalt kan skabe den - ud fra deres behov og drømme.
PRÆAMBEL
Forslaget anviser en udvidelse i ét plan, der skaber opti-mal æstetisk samhørighed og rumlig og funktionel sam-menhæng med den eksisterende bygning.
Gymnasiets størrelse og daglige bruger ade taget i be-tragtning ser vi en fordel i at samle alle primære funktio-ner på samme niveau, så sammenhængskraften studie-retningerne imellem styrkes.
Forslagets bygningsmæssige skala understøtteroplevelsen af et samlet harmonisk anlæg i nært sam-spil med parken. En kompakt bygningskrop sikrer korte afstande og drager samtidig fordel af beliggenheden på aden med nære relationer mellem ude- og inderum.
Fordyrende og arealkrævende tiltag som ugtvejstrap-per, altangange m.v. kan udelades til fordel for anven-delige kvadratmeter og efterfølgende gode udvidelses-muligheder.
Vi har prioriteret en optimal sammenbygning med det eksisterende gymnasium på bekostning af en del af den nordøstlige pavillon og forslaget omfatter således gen-husning af et par klasser i byggefasen.
ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG DISPONERING
Tilbygningen tager afsæt i historien om en sympatisk og human arkitektur og kombinerer det bedste af det ”gamle” med et nutidigt formsprog, hvor lyse og luftige lokaler placeres som en rationel ”ramme” omkring et dy-namisk og levende indre univers. Det er ikke bygningen i sig selv, der ”kræver” opmærksomhed, men livet, der udfolder sig i den, der giver genklang.
Tilbygningen arbejder i samme skala som det eksiste-rende anlæg og sikrer derved, at den eksisterende byg-ning ikke bliver ”klemt inde” mellem en ny tilbygning i to etager på den ene side og Handelsskolen på den anden. I stedet opnår den eksisterende del af gymnasiet en ny berettigelse som en ligeværdig og harmonisk del af en ny bebyggelse, der med en iget struktur trækker ”det grønne element” med indenfor.
En ny centralt placeret hovedindgang samler bevægel-sen fra ankomst- og parkeringsarealet mod nord med de mange elever, der ankommer med bus fra Søndergade i vest. Det samlede ankomstområde udlægges som et nyt bymæssigt aktivitetsstrøg kombineret med en re-kreativ ”grønning” langs Søndergade. Hovedankomsten kulminerer i en udendørs am -scene, hvor gymnasiet kan trække aktiviteter med udenfor og på denne måde eksponere livet i huset. Et nyt ”info-tårn” markerer ind-gangsområdet i den større skala og giver mulighed for, at gymnasiet kan pro lere sig udadtil med events og ar-rangementer i form af bannere og varieret lyssætning.
Disponeringen i ét plan med et centralt fælles ”omdrej-ningspunkt” binder nyt og gammelt sammen og sikrer korte afstande til de respektive fagtorve. Det eksisteren-de studiecenter kommer til at indgå ligeværdigt med de tre nye studietorve omkring gymnasiets kulturelle ”hjer-te” med hovedindgang, fælles torv og multisal. De indre lysgårde og voluminøse ovenlys giver mulighed for at arbejde med et meget kompakt bygningsvolumen uden at give køb på rumlighed og optimale dagslysforhold.
Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”su-per gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt sam-tidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Fa-caden udføres med en over ade af lys grå beton ilagt lodrette spor i et rytmisk mønster. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn ved-bend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.
Kigget fra grønningen (Søndergade) til den indre grøn-negård og udearbejdsområdet ved væksthuset er ligele-des med til at eksponere gymnasiets aktiviteter og pirre nysgerrigheden hos forbipasserende.
”Taglandskabet” er en nyfortolkning af de eksisterende pultlys med nye former og et eksibelt og variabelt ly-sindtag. De store taglys sikrer gode dagslysforhold og kig til himlen og skaber de dobbelthøje rumvolumener i multisalen og på de enkelte fagtorve. Øvrige undervis-ningsrum har den ønskede loftshøjde på 3 m og tilføres dagslys via store gennemgående vinduesbånd i facaden.Den samlede udvidelse har en facadehøjde på ca. 4.2 m, og alle taglys er placeret tilbagetrukket fra facaden. Byggeriet overholder højdegrænseplanet.
ARKITEKTUR OG PÆDAGOGIK– KERNEVÆRDIER OG HOVEDPRINCIPPER
Transparens – Gymnasiet præsenterer sig mod omgi-velserne med et markant udtryk og et indbydende re-kreativt udeareal, der eksponerer såvel faglige som so-ciale aktiviteter. ”Info-tårnet” sender et tydeligt signal om gymnasiets aktuelle arrangementer, mens dagligda-gens aktivitet kan anes gennem undervisningslokalernes vinduespartier mod grønningen. Bygningen afslører ikke sit indre gennem store glasfacader, men rummer et stort potentiale for at åbne sig mod det omgivende samfund i form af faciliteter, der kan anvendes til foredrag, koncer-ter, lmforevisning m.v. Undervisningsmiljøet er karakteriseret af rigt og varieret dagslysindtag og kig til indre grønnegårde. Disponerin-gen af sammenhængene fagtorve sikrer en høj grad af visuel kontakt og transparens aktiviteterne imellem.
Materialediversitet - Robuste over ader af beton ska-ber en poetisk komposition af stramme linjer kombineret med organiske tredimensionelle formationer af grønt. Et differentieret indre miljø bygger videre på gymnasiets værdier om nærhed og hjemlighed, hvor elever og læ-rere færdes på samme niveau og mødes på kryds og tværs af fagligheder og sociale grupperinger. En social og human arkitektur danner en uformel ramme om under-visning og fritid og understøtter oplevelsen af en fælles identitet.
Studietorve og fagfamilier – Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med ad-gang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og in-spireres og udvikles på tværs af fagligheder. Bygningen disponeres med et dynamisk ow omkring den nye mul-tisal, så bevægelsen rundt i huset aldrig ender ”blindt”.
Fleksibilitet – Disponering af beslægtede fagområder og optimal udnyttelse af fælles torve i sammenhængmed faglokaler sikrer en iboende eksibilitet i bygningen. Multisal og dramalokale kan efter behov danne en sluttet ramme om egne aktiviteter eller åbnes op og indgå som en naturlig udvidelse af det centrale torv. Personalefaci-liteter samles centralt i bygningen, så faciliteterne kan udnyttes maksimalt og set i et større perspektiv, kan gymnasiet facilitere en række events i lokalsamfunds-regi.
Fagfamiliernes synlighed - De enkelte fagtorve er dis-poneret med en faglig tonet del i tæt kontakt til fagloka-lerne og et mere ” ydende” arbejds- og projektområde, der mødes på det centrale torv ved multisalen. Tanken er, at de respektive fagfamilier både kan pro lere sig centralt og synligt for de øvrige fag og trække sig til-bage og fordybe sig i ”hjertet” af fagområdet. Fagfami-lierne er knyttet til de indre grønnegårde og mødes her på tværs af fagligheder og kan eksponere faget i kraft af aktive udearbejdspladser til eksempelvis naturfag og musisk-kreative fag.
Samspil mellem nyt og gammelt - Temaer fra det ek-sisterende hus bringer historien i spil. En ny kompakt bygningskrop skaber en ydende overgang mellem nyt og gammelt og tilfører gymnasiet lyse og luftige rum-ligheder. Den eksisterende grønnegård revitaliseres i en ændret sammenhæng og nye grønnegårde kommer til og sikrer lys og luft inde i bygningen.
Bæredygtighed – Bæredygtige tiltag er indarbejdet i projektet på et lavpraktisk og lettilgængeligt niveau med fokus på følgende emner:• Optimale dagslysforhold, der nedbringer forbruget af kunstlys • Rummelige lokaler, der understøtter et godt indeklima og gode muligheder for akustisk regulering• Stimulerende, visuelle oplevelser med kig på tværs af aktiviteter og udsyn til udearealer og æstetisk rige mil-jøer.• Beskyttede uderum, der indbyder til udendørsaktivitet hele året.• Bevidst udnyttelse af ressourcer med bæredygtige og vedligeholdelsesfri materialer, der sikrer, at byggeriet patinerer smukt og kan modsvare de påvirkninger, som er vilkårene på et moderne gymnasium.• Anvendelse af enkle og rå konstruktioner, så fremtidige ombygninger gøres mulige og mindre ressourcekræven-de.• Etablering af vandopsamlingsbassin, der bidrager til biodiversiteten i området og sikrer den nødvendige for-sinkelseseffekt af regnvand.• Opsamling af regnvand til vanding af planter i vækst-huset.• Minimering af befæstede arealer til fordel for ”grønne” ader.
VESTFYNS GYMNASIUM
Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”super gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt samtidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn vedbend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.
FAC A D E M O D N O R D | 1 :200
S I T UAT I O N S P L A N | 1 :500
VISION
Visionen for det fremtidige Vestfyns Gymnasium er at skabe et dynamisk og innovativt læringsmiljø i tæt sam- og modspil til den smukke og karakteristiske eksisteren-de bygning. Vi tror på, at gymnasiets fysiske rammer har stor betydning for oplevelsen af en fælles identitet og en dagligdag præget af nærhed og hjemlighed - elever, lærere og fagligheder imellem. Et vigtigt afsæt for at videreudvikle og styrke Vestfyns Gymnasiums pro l om høj faglighed i et attraktivt studiemiljø.
Med udgangspunt i Vestfyns Gymnasiums syv grundprin-cipper (transparens, materialediversitet, studietorve, eksibilitet, fagfamiliernes synlighed, samspil mellem det eksisterende og det nye hus samt bæredygtighed) arbejder forslaget med en eksibel og fremtidsrettet bygningsstruktur, der kan rumme varierede funktions-mønstre både på kort og lang sigt.
Vi kan ikke forudse hvordan fremtidens gymnasium vil se ud men de fysiske rammer kan skabe muligheder, der gør at brugerne selv lokalt kan skabe den - ud fra deres behov og drømme.
PRÆAMBEL
Forslaget anviser en udvidelse i ét plan, der skaber opti-mal æstetisk samhørighed og rumlig og funktionel sam-menhæng med den eksisterende bygning.
Gymnasiets størrelse og daglige bruger ade taget i be-tragtning ser vi en fordel i at samle alle primære funktio-ner på samme niveau, så sammenhængskraften studie-retningerne imellem styrkes.
Forslagets bygningsmæssige skala understøtteroplevelsen af et samlet harmonisk anlæg i nært sam-spil med parken. En kompakt bygningskrop sikrer korte afstande og drager samtidig fordel af beliggenheden på aden med nære relationer mellem ude- og inderum.
Fordyrende og arealkrævende tiltag som ugtvejstrap-per, altangange m.v. kan udelades til fordel for anven-delige kvadratmeter og efterfølgende gode udvidelses-muligheder.
Vi har prioriteret en optimal sammenbygning med det eksisterende gymnasium på bekostning af en del af den nordøstlige pavillon og forslaget omfatter således gen-husning af et par klasser i byggefasen.
ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG DISPONERING
Tilbygningen tager afsæt i historien om en sympatisk og human arkitektur og kombinerer det bedste af det ”gamle” med et nutidigt formsprog, hvor lyse og luftige lokaler placeres som en rationel ”ramme” omkring et dy-namisk og levende indre univers. Det er ikke bygningen i sig selv, der ”kræver” opmærksomhed, men livet, der udfolder sig i den, der giver genklang.
Tilbygningen arbejder i samme skala som det eksiste-rende anlæg og sikrer derved, at den eksisterende byg-ning ikke bliver ”klemt inde” mellem en ny tilbygning i to etager på den ene side og Handelsskolen på den anden. I stedet opnår den eksisterende del af gymnasiet en ny berettigelse som en ligeværdig og harmonisk del af en ny bebyggelse, der med en iget struktur trækker ”det grønne element” med indenfor.
En ny centralt placeret hovedindgang samler bevægel-sen fra ankomst- og parkeringsarealet mod nord med de mange elever, der ankommer med bus fra Søndergade i vest. Det samlede ankomstområde udlægges som et nyt bymæssigt aktivitetsstrøg kombineret med en re-kreativ ”grønning” langs Søndergade. Hovedankomsten kulminerer i en udendørs am -scene, hvor gymnasiet kan trække aktiviteter med udenfor og på denne måde eksponere livet i huset. Et nyt ”info-tårn” markerer ind-gangsområdet i den større skala og giver mulighed for, at gymnasiet kan pro lere sig udadtil med events og ar-rangementer i form af bannere og varieret lyssætning.
Disponeringen i ét plan med et centralt fælles ”omdrej-ningspunkt” binder nyt og gammelt sammen og sikrer korte afstande til de respektive fagtorve. Det eksisteren-de studiecenter kommer til at indgå ligeværdigt med de tre nye studietorve omkring gymnasiets kulturelle ”hjer-te” med hovedindgang, fælles torv og multisal. De indre lysgårde og voluminøse ovenlys giver mulighed for at arbejde med et meget kompakt bygningsvolumen uden at give køb på rumlighed og optimale dagslysforhold.
Det arkitektoniske udtryk er bearbejdet som en ”su-per gra k” af facaderytmen i de eksisterende facader. Slægtsskabet mellem nyt og gammelt er tydeligt sam-tidig med, at de nye facader signalerer åbenhed med store vinduespartier og mange udgange til det fri. Fa-caden udføres med en over ade af lys grå beton ilagt lodrette spor i et rytmisk mønster. Den robuste facade begrønnes med fritvoksende vildvin og stedsegrøn ved-bend og vil fremstå som en ”grøn” skulptur – bygningen pro lerer i bogstavelig forstand gymnasiet udadtil som en ”levende” og foranderlig undervisningsinstitution med en ”grøn” bevidsthed.
Kigget fra grønningen (Søndergade) til den indre grøn-negård og udearbejdsområdet ved væksthuset er ligele-des med til at eksponere gymnasiets aktiviteter og pirre nysgerrigheden hos forbipasserende.
”Taglandskabet” er en nyfortolkning af de eksisterende pultlys med nye former og et eksibelt og variabelt ly-sindtag. De store taglys sikrer gode dagslysforhold og kig til himlen og skaber de dobbelthøje rumvolumener i multisalen og på de enkelte fagtorve. Øvrige undervis-ningsrum har den ønskede loftshøjde på 3 m og tilføres dagslys via store gennemgående vinduesbånd i facaden.Den samlede udvidelse har en facadehøjde på ca. 4.2 m, og alle taglys er placeret tilbagetrukket fra facaden. Byggeriet overholder højdegrænseplanet.
ARKITEKTUR OG PÆDAGOGIK– KERNEVÆRDIER OG HOVEDPRINCIPPER
Transparens – Gymnasiet præsenterer sig mod omgi-velserne med et markant udtryk og et indbydende re-kreativt udeareal, der eksponerer såvel faglige som so-ciale aktiviteter. ”Info-tårnet” sender et tydeligt signal om gymnasiets aktuelle arrangementer, mens dagligda-gens aktivitet kan anes gennem undervisningslokalernes vinduespartier mod grønningen. Bygningen afslører ikke sit indre gennem store glasfacader, men rummer et stort potentiale for at åbne sig mod det omgivende samfund i form af faciliteter, der kan anvendes til foredrag, koncer-ter, lmforevisning m.v. Undervisningsmiljøet er karakteriseret af rigt og varieret dagslysindtag og kig til indre grønnegårde. Disponerin-gen af sammenhængene fagtorve sikrer en høj grad af visuel kontakt og transparens aktiviteterne imellem.
Materialediversitet - Robuste over ader af beton ska-ber en poetisk komposition af stramme linjer kombineret med organiske tredimensionelle formationer af grønt. Et differentieret indre miljø bygger videre på gymnasiets værdier om nærhed og hjemlighed, hvor elever og læ-rere færdes på samme niveau og mødes på kryds og tværs af fagligheder og sociale grupperinger. En social og human arkitektur danner en uformel ramme om under-visning og fritid og understøtter oplevelsen af en fælles identitet.
Studietorve og fagfamilier – Gymnasiets fagfamilier disponeres ligeværdigt på den samme ” ade” med ad-gang til et fælles torv, hvor fagene kan mødes og in-spireres og udvikles på tværs af fagligheder. Bygningen disponeres med et dynamisk ow omkring den nye mul-tisal, så bevægelsen rundt i huset aldrig ender ”blindt”.
Fleksibilitet – Disponering af beslægtede fagområder og optimal udnyttelse af fælles torve i sammenhængmed faglokaler sikrer en iboende eksibilitet i bygningen. Multisal og dramalokale kan efter behov danne en sluttet ramme om egne aktiviteter eller åbnes op og indgå som en naturlig udvidelse af det centrale torv. Personalefaci-liteter samles centralt i bygningen, så faciliteterne kan udnyttes maksimalt og set i et større perspektiv, kan gymnasiet facilitere en række events i lokalsamfunds-regi.
Fagfamiliernes synlighed - De enkelte fagtorve er dis-poneret med en faglig tonet del i tæt kontakt til fagloka-lerne og et mere ” ydende” arbejds- og projektområde, der mødes på det centrale torv ved multisalen. Tanken er, at de respektive fagfamilier både kan pro lere sig centralt og synligt for de øvrige fag og trække sig til-bage og fordybe sig i ”hjertet” af fagområdet. Fagfami-lierne er knyttet til de indre grønnegårde og mødes her på tværs af fagligheder og kan eksponere faget i kraft af aktive udearbejdspladser til eksempelvis naturfag og musisk-kreative fag.
Samspil mellem nyt og gammelt - Temaer fra det ek-sisterende hus bringer historien i spil. En ny kompakt bygningskrop skaber en ydende overgang mellem nyt og gammelt og tilfører gymnasiet lyse og luftige rum-ligheder. Den eksisterende grønnegård revitaliseres i en ændret sammenhæng og nye grønnegårde kommer til og sikrer lys og luft inde i bygningen.
Bæredygtighed – Bæredygtige tiltag er indarbejdet i projektet på et lavpraktisk og lettilgængeligt niveau med fokus på følgende emner:• Optimale dagslysforhold, der nedbringer forbruget af kunstlys • Rummelige lokaler, der understøtter et godt indeklima og gode muligheder for akustisk regulering• Stimulerende, visuelle oplevelser med kig på tværs af aktiviteter og udsyn til udearealer og æstetisk rige mil-jøer.• Beskyttede uderum, der indbyder til udendørsaktivitet hele året.• Bevidst udnyttelse af ressourcer med bæredygtige og vedligeholdelsesfri materialer, der sikrer, at byggeriet patinerer smukt og kan modsvare de påvirkninger, som er vilkårene på et moderne gymnasium.• Anvendelse af enkle og rå konstruktioner, så fremtidige ombygninger gøres mulige og mindre ressourcekræven-de.• Etablering af vandopsamlingsbassin, der bidrager til biodiversiteten i området og sikrer den nødvendige for-sinkelseseffekt af regnvand.• Opsamling af regnvand til vanding af planter i vækst-huset.• Minimering af befæstede arealer til fordel for ”grønne” ader.
VESTFYNS GYMNASIUM
23
Visualisering af Kjær & Richter Arkitekter.
24
Arkitektskolen AarhusAfgangsprojekt 2013 - My Drangey.Interaction between nature and structure.
Projekt: Kulturhus, udsigtsplatform, amph-iteater og turistrout.
Location: Saudarkrokur er en lille landsby i nord Island. Den ligger i bunden af en fjord der hedder Skagafjordur. Fjordens
største og mest berømte icon/landmark er en ø, midt i
fjorden der hedder Drangey.
TuristroutenEr en route hvor turister kan få det meste ud af deres besøg
til byen. De får byen at kende og læse gamle historier fra
icelandic saga på vej hvor der sidder nogle pitstoppe
med bænke, skulpturer, billeder, udsigt og
historier om Grettir the strong. Grettir boede i fjordens landmark, Drangey, da han var outlaw fro mere en 1000 år
Skagafjörður
Akureyri
Reykjavík
Blönduós
Reykjaströnd
Sauðárkrókur
Hofsós
Þverárfjall
Skagafjörður
Drangey
Thesis
My DrangeyInteraction between nature and structure
Tourism in Saudarkrokur Iceland
Drangey is an island in a fjord called Skagafjörður in north of Iceland and in the bottom of the fjord is a small town called Sauðárkrókur. Drangey is a land-mark for the fjord that lacks a visible attachment to the town. I believe that by interact Drangey with a compatible architecture for bigger attraction of tourists to the town could be a nice way for the future tourism in Sauðárkrókur. As the town didn’t have any tourist information center and Skagafjörður is known for being rich of culture and history, I wanted to design a culture Center. For doing that, I needed to find the perfect location. I would say that three unique places in and around the town, define the towns character the best, the low ridges that is the towns backside, the small forrest that is a nature pearl and divides the town and the beach line as being the towns front. I made an analysis of these three locations for finding out where the Center would fit the best and it taught me that these three locations are all so different from each other and all bring something unique to the table, with different surroundings, functions and views. In the end it wasn´t about choosing location, but to work together with all three, that made the project somehow whole. For connect-ing these three locations together I proposed a new Tourist route within the town that guides tourists, the locals and also helps with the town’s image as a tourist destination on the Grand tour around Iceland.
The Tourist Route
N
25
26
Arkitektskolen AarhusAfgangsprojekt 2013 - My Drangey.Interaction between nature and structure.
ViewpointUdsigtsplatform er designet i bevægelse med bakkerne lige ovenfor byen, de fungerer som bagside af byen.
Der kan man nemt kigge over hele fjorden og hele vejen til
Drangey.Fra en eksisterende gangsti fremlænges den om 200 m med lidt
ophævet plankeværk af driftwood og fram over kanten
for det bedste udsigt der findes i området.siden.
27
28
Arkitektskolen AarhusAfgangsprojekt 2013 - My Drangey.Interaction between nature and structure.
AmphiteaterDer ligger et græsland mellem den nye del af byen og den gamle del. For at binde byen sammen har jeg designet et sted hvor
byens mennesker kan mødes i forskellige aktiviteter. Byens idrætshus, sygehus, folkeskole og gymnasium ligger tæt på, så den store amphiteater ville
være meget brugt af hele byen. et kan være meget blæsevejr i det område fra øst. Derfor har jeg lavet 3 bakker,
skabt med siddepladser for puplikum hvor bakkerne
skjuler også fra vind og giver shelter. Jeg har lavet 2 indhak ind i bakkerne hvor der er bygget i træ der fortsættes ovenpå bakkerne, en terrasse. I området har jeg placeret en
legeplads og en grøntsager plantage.
29
30
Arkitektskolen AarhusAfgangsprojekt 2013 - My Drangey.Interaction between nature and structure.
KulturhusKulturhuset står ved havet, ned på strandlinien. Huset er
en start- og endpoint af turistrouten. Der har
man det smukkeste udsigt ud til Drangey i nord, byens outlines (cityscape) til vest med det berømte bjerg, Tindastóll og lange og flotte bjergbakke, hesthuse og fugleland til syd og øst. Kulturhuset sidder let på sand-bakke langs strandlinien med
udsigt alle retninger, hvor landskabet viser mange forskellige billeder af naturen i området.
Kulturhuset er sæt sammen af 3 hoved aktiviteter, café, ud-stillingsrum og fab-lab. Tourist info binder dem sammen, hvor det ligger i midten af huset. Huset strækker sig ud
til naturen og er åbent hele vejen rundt, hvor 3 kærner ligger en gangvej fra husets sider. Kærnerne indeholder
toiletter, køkken, arbejdspladser, depot og printerrum.
2531
32
Arkitektskolen AarhusSkoleprojekt - 7. semester
Boligbyggeri i havneområdet i Aarhus, hvor
det gamle bliver en del af det nye. 2 pakkehuse ligger under 3 nye boligbyggerier. Konstruktionen er i bunden et
bjælkeværk der holder oppe et tæppe af betong-slaps. Facaderne til sideren er mest glas og træ i bægge ende.
Boligerne er inspireret af New York lofts, hvor de er rå og åbne. Pakkhuserne indeholder kulturmæssige forretninger - Fisk, håndarbejde, design, landbrug...
WD
WD
WD
WD
WD WD
WD WD WD
WD WD WD
Laundry/Storage Room10 m²
Laundry/Storage Room9 m²
Entrance to appartments30 m²
StorageRoom10 m²
Business space40 m²
Business space33 m²
Business space45 m²
Entrance toappartments27 m²
LaundryRoom9,5 m²
Laundry/StorageRoom20 m²
StorageRoom4 m²
Business space48 m²
Business space77 m²
Business space53 m²
Laundry5,8 m²
Laundry5,8 m²
Storage6,5 m² WD WD WD
Entrance to appartments25 m²
Entrance to appartments30 m²
Laundry5,5 m²
Laundry5,5 m²
Laundry5,5 m²
Storage7,5 m²
Business space80 m²
Business space57 m²
Business space67 m²
Entrance to appartments47 m²
LaundryRoom7,5 m²
LaundryRoom8 m²
LaundryRoom7,5 m²
StorageRoom6 m²
Business space53 m²
Business space56 m²
Business space60 m²
Entrance to appartments40 m²
Laundry/Storage9 m²
Laundry/Storage9 m²
Laundry/Storage8 m²
UP
UP
UP
UP
UP
UP
UP
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Roof terras300 m²
Roof terras260 m²
DN
DN
DN
UP
UP
UP
DN
DN
DN
DNPRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
N
Keeping the frame of the old Pakkeri-buildings, keeps the story of Århus harbour alive. Not just removing the old to make a room for the new, but adding some new to the old.
having a connection to the life at the harbour.
vegetables store-markets, clothing stores (wool and Danish designs) and also some workshops.
inside of the old buildings with an elevator or from the outside with stairs.Every entrance hall has a laundry and storage rooms for all apartments.
sides is important, so you can have the opportunity to approach the water in every store or a place at the side.
site, going up to the roof-terrace, between the residential houses, that is open for the public. I want to call it a semi public/private place, for the reason that people that are entering the area maybe are too shy for entering the roof-terrace, not knowing if it’s a public or a private space.
When approaching one of the residential buildings, there are 3 elevators, 4 apartments sharing one elevator in 2 places, and 2 apartments sharing one elevator closest the water.
nd rdis an event space that all of the residents can use and a great terrace facing the water.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY A
N A
UTO
DESK
EDU
CA
TION
AL PR
OD
UC
T
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY A
N A
UTO
DESK
EDU
CA
TION
AL PR
OD
UC
T
Section A - 1:200
Section B - 1:200
B
A
Plan
- 1s
t.
33
WD
WD
WD
WD
WD WD
WD WD WD
WD WD WD
Laundry/Storage Room10 m²
Laundry/Storage Room9 m²
Entrance to appartments30 m²
StorageRoom10 m²
Business space40 m²
Business space33 m²
Business space45 m²
Entrance toappartments27 m²
LaundryRoom9,5 m²
Laundry/StorageRoom20 m²
StorageRoom4 m²
Business space48 m²
Business space77 m²
Business space53 m²
Laundry5,8 m²
Laundry5,8 m²
Storage6,5 m² WD WD WD
Entrance to appartments25 m²
Entrance to appartments30 m²
Laundry5,5 m²
Laundry5,5 m²
Laundry5,5 m²
Storage7,5 m²
Business space80 m²
Business space57 m²
Business space67 m²
Entrance to appartments47 m²
LaundryRoom7,5 m²
LaundryRoom8 m²
LaundryRoom7,5 m²
StorageRoom6 m²
Business space53 m²
Business space56 m²
Business space60 m²
Entrance to appartments40 m²
Laundry/Storage9 m²
Laundry/Storage9 m²
Laundry/Storage8 m²
UP
UP
UP
UP
UP
UP
UP
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
Roof terras300 m²
Roof terras260 m²
DN
DN
DN
UP
UP
UP
DN
DN
DN
DNPRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
N
Keeping the frame of the old Pakkeri-buildings, keeps the story of Århus harbour alive. Not just removing the old to make a room for the new, but adding some new to the old.
having a connection to the life at the harbour.
vegetables store-markets, clothing stores (wool and Danish designs) and also some workshops.
inside of the old buildings with an elevator or from the outside with stairs.Every entrance hall has a laundry and storage rooms for all apartments.
sides is important, so you can have the opportunity to approach the water in every store or a place at the side.
site, going up to the roof-terrace, between the residential houses, that is open for the public. I want to call it a semi public/private place, for the reason that people that are entering the area maybe are too shy for entering the roof-terrace, not knowing if it’s a public or a private space.
When approaching one of the residential buildings, there are 3 elevators, 4 apartments sharing one elevator in 2 places, and 2 apartments sharing one elevator closest the water.
nd rdis an event space that all of the residents can use and a great terrace facing the water.
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY A
N A
UTO
DESK
EDU
CA
TION
AL PR
OD
UC
T
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY
AN
AU
TOD
ESK
ED
UC
ATI
ON
AL
PRO
DU
CT
PRODUCED BY AN AUTODESK EDUCATIONAL PRODUCT
PRO
DU
CED
BY A
N A
UTO
DESK
EDU
CA
TION
AL PR
OD
UC
T
Section A - 1:200
Section B - 1:200
B
A
Plan
- 1s
t.