PRAKTIKavisen

Er geografien vigtig for dig, når du søger praktik? Læs om to praktikanter, der har brugt deres praktiktid i Aaben-raa og Holstebro.

Ansøgningen er afgørende for at få den praktikplads, du drømmer om. Læs, hvordan du griber opgaven an.

6, 12 eller 18 måneders praktik?

side 22

side 5

side 6-7

Praktikant fortæller:Ugen, jeg ikke var mig selv

side 4

Efterår//2013

Side 9 Pia!For mange føles praktik-søgningen som en periode,

hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. Der lægges samtidig op til, at det er prak-tikstederne, der vælger prakti-kanterne.

Men det behøver ikke at være sådan i alle tilfælde. Flere op-lever, at det giver pote at rykke ud af deres egen komfortzone.

Det gør nogle blandt andet ved at presse på for at skabe en plads, præcis det sted de gerne vil hen.

Cathrine Charlotte Herting studerer tv- og medietilrettel-æggelse. Da hun stod over for sin første praktiksøgning, var hun optaget af sine mu-ligheder inden for journalis-tik – selvom det ikke lå lige til

højrebenet. Oprindeligt var det heller ikke muligt for Cathrine at søge den praktikplads, hun gerne ville have, fordi hun var TVM'er. Men hun tog sagen i egen hånd og kæmpede for at skabe sin egen plads.

Skab dine egne rammer for praktikken

Læs mere på side 20

2EFTERÅR 2013

Sommerfuglene i maven er begyndt at melde sig. Domænet er købt og hjemmesiden sat op, men hvad skal jeg egentlig søge? Hvor skal

jeg tage hen til åbent hus? Og hvordan tager jeg mig bedst ud?

Spørgsmålene er mange og fylder meget. Store Matchdag er pludselig kommet skræmmende tæt på. Og hvad nu, hvis det er min telefon, der ikke ringer. Det er vigtigt at huske på, at livet ikke slutter af den grund. På side 16 kan du læse om Tijana Krstics, hvis telefon forblev tavs på dagen. Hun tog sagen i egen hånd, gatecrashede og endte med en prak-tikplads, hun er rigtig glad for. Du kan også gøre som Michelle Færch og tage i udlandspraktik. Det kan du læse om på side 21.

Hvis du ikke er til gatecrashing eller udlandspraktik er der, som mange ikke ved, også en anden og tredje runde i praktiksøgningen. Og selv om du ikke kan holde nervøsiteten helt væk, så husk, at der er mange mu-ligheder for at løbe af sted med en praktikplads, der passer lige til dig.

I avisen prøver vi at svare på nogle af de spørgsmål, mange af os går og tumler med: Åbent Hus, ansøgninger, telefonpassere og en masse andet. Læs det, brug det, og kæmp for din drømmeplads. Vi kan ikke komme uden om, at det er en stresset periode. Men husk, at du og dine venner kæmper om de samme pladser, så hjælp hinanden, og glæd jer på andres vegne.

Og så glæder vi os til at se jer til et brag af en fest på Meatpackers, når den længe ventede Store Matchdag er overstået.

//Redaktionen

REDAKTIONEN

Ansvarshavende redaktør OplagSigne Mereta Lauesen 325

Redaktion og layout TrykAmalie Højgaard OMT AvistrykAnders Bobek Herning-IkastCecilie Krabbe Telefon 97156600Hanne MunkJulia Liberati Distribueres til Katrine Pinborg DMJXSara Refsgaard Jensen RUCSidsel Hoe SDU

INDHOLDFØRVær bevidst om dine signaler Side 3Ugen, hvor jeg ikke var mig selv Side 4Halvandet år i en udørk Side 5Få styr på din ansøgning Side 6Praktikantforladte praktiksteder Side 8Side 9 Pia Side 9

UNDERInfo om Store Matchdag Side 10Træk vejret, og tænk dig om Side 11“Vi vil have de bedste” Side 11Sådan tæmmer du din telefonpasser Side 12Find vej til kontrakten Side 13Journalistisk stratego Side 14Fem råd til samtaler Side 15Praktikjura for dummies Side 15Telefonen ringer ikke Side 16Matchrummet er til for at hjælpe dig Side 16En gatecrashers bekendelse Side 17 EFTERInvitation til Panikfest Side 18Store Matchdag er kun første runde Side 19TVM’er fortæller Side 20Praktik i EU’s hovedsæde Side 21Seks, tolv eller atten? Side 22Praktikquizzen Side 23

LEDER

EFTERÅR 20133

PRAKTIKavisen

FØR“Man lærer for alvor noget, når man er ude at svømme på dybt vand”

“Jeg tænkte, at jeg måtte ofre mig for det faglige. Og så er Danmark bare heller ikke større”

FORTALT TIL OG REDIGERET AF SIGNE MERETA LAUESEN

Vis din stilMåske har du vildt hår, spøjse briller eller syr alt dit tøj selv, og som ud-gangspunkt er det godt at skille sig ud i forhold til personlig stil. Vær dog opmærksom på, at du bliver vur-deret på, hvor passende din påklæd-ning og udstråling er. I princippet skal du kunne repræsentere mediet i det tøj, du har på. Du skal vise, at du ved hvilket tøj og hvilke farver, der klæder dig. Det viser, at du kender dig selv og er et menneske i balance.

Klæd dig pænt på, men drop jakkesættet eller den sexede kjole.

En pæn jakke kan for eksempel sende et budskab om at du er pro-fessionel og klar til at repræsentere en virksomhed.

Den gode opdragelseFra det øjeblik du ankommer til Åbent Hus, og til du tager hjem, skal du forvente, at alt hvad du gør kan blive bemærket, også selvom du ikke direkte taler med nogen. Hvis du hilser på nogen, så giv dem hånden. Ret ryggen, og vær ikke bange for at møde andres blik. Det efterlader et bedre indtryk, end du måske tror. Lad mobilen være enten på lydløs eller slukket, også i pausen.

Husk, at du befinder dig på en arbe-jdsplads, hvor du kan være et forstyr-rende element. Vær ikke anmasende, når du kommer rundt. Du kan even-tuelt forhøre dig hos rundviseren, om det er i orden at henvende sig til de ansatte med spørgsmål, eller om du må besøge en bestemt redaktion. Hvis du er i tvivl, om du forstyrrer, men gerne vil stille et spørgsmål, så

gør det kort og præcist og respekter reaktionen.

Den dynamiske gruppeI en gruppe kan man meget hurtigt komme til at støje, hvis man be-væger sig for meget. Følg stemning-en i gruppen. Vis, at du er der for at lytte ved at holde dit primære fokus på den, der viser dig rundt. Stil dig så du kan få det hele med, gerne helt oppe foran. Prøv at undgå for mange urolige bevægelser og fumlerier. Vis, at du er i kontrol og tilpas, selv om du ikke er i fokus.

Vis dit overblikHvis du er en meget udadvendt per-son, er det vigtigt, at du vælger, hvor du vil brænde igennem. Det virker useriøst og flakkende at interessere sig for alt, man ser. Vær konkret i

dine spørgsmål og eventuel ros. Læg vægt på din faglighed og vis, at du er troværdig og fokuseret.

Hvis du ved, at du er genert, og ikke kan lide at sige noget i en stor forsamling, er det vigtigt, at du tager kontakten én til én. For eksempel kan du gå op og præsentere dig selv til praktikvejlederen undervejs. Hvis man er introvert skal man indstille sig på, at det er hårdt arbejde at sælge sig selv, og ingen forventer, at du skal elske det. Derfor er forbere-delserne vigtige, så man har nogle replikker, som beskriver en som per-son kort og præcist.

Læs Mette Rixs gode råd til samtalen på side 15.

“Jo mere konkret og fagligt du kan komme med ægteskabsar-gumenterne for praktikaftalen, desto mere unik bliver din an-søgning, og det indtryk prak-tikstedet får af den.”

Vær bevidst om dine signaler til Åbent HusÅbent Hus er den bedste mulighed for at gøre sig bemærket hos praktikstederne, men ifølge rådgiver og instruktør i personlig kommunikaiton Mette Rix er det vigtigt at være opmærksom på de signaler, man bevidst og ubevidst sender. Læs hendes gode råd til at komme godt igennem Åbent Hus her.

4EFTERÅR 2013

AF PETER DALSGAARD THOMSEN

Håndfladerne var fugtige af sved, og skjorten var lettere krøllet,

da mit navn blev råbt op. Det var den første dag i Åbent Hus-ugen, og Jyllandsposten havde altid været min drøm.

Da jeg trådte ind i indgangshal-len i Viby, var jeg den eneste, der havde valgt at iføre mig hvid skjorte og habitjakke. Det var ikke mit fa-voritskrud, og resten af dagen var jeg ukomfortabel og svedig.

Det var først, da jeg gav hånd til rundviseren, der var iklædt cowboy-bukser og t-shirt, at det gik op for mig, at jeg var ‘overdressed’. Jeg var tydeligt utilpas og skulle nok have valgt de bukser og den afslappede skjorte, jeg havde stået med i hånden derhjemme.

I det mindste lignede jeg ikke en drengerøv, men ved siden af de an-dre fremstod jeg måske en anelse prætentiøs. Nu gjaldt det om at vise mig fra min bedste side og vise dem den person, de gerne ville have. Problemet var, at jeg overhovedet ikke følte mig som mig selv.

Måske var det et mindreværds-kompleks, men jeg var frygtelig bange for, at jeg ikke var på samme niveau som mine medstuderende. Jeg følte, at de havde mere at byde på og var mere journalister end mig.

Gemt bag jakkenDagen på Jyllandsposten forløb lige-som hos alle de andre steder, jeg besøgte. Efter en kort introduktion var der rundvisning på stedet. Jeg fik lov til at snuse lidt til lokalerne, atmosfæren og stemningen. Og jo længere jeg kom på turen, jo mere gik det op for mig, at det var her, jeg gerne ville være. Men samtidig kom tvivlen tilbage.

Dagen forinden havde jeg læst praktikopslaget, hvor kravene til en kommende praktikant stod. Jeg le-vede op til nogle af kravene, men det var et fåtal. Jeg havde ikke lavet det store arbejde udenfor skolen, og jeg mente derfor ikke, at jeg havde den

Praktikant fortæller: Ugen, jeg ikke var mig selvMan skal ikke gøre sig til noget, man ikke er. Og da slet ikke, hvis man ikke har noget at have det i. Det erfarede jeg på grusomste vis i Åbent Hus-ugen.

erfaring, stedet krævede.Jeg blev rigtig nervøs. Sveden drev

ned ad panden, og jeg gruede for den forestående samtale.

Samtalen var de længste ti minut-ter i mit liv. Jeg endte med ikke at vise noget som helst af mig selv. I stedet viste jeg dem den praktikant, jeg tro-ede, de gerne ville se. Jeg havde in-tet på mit CV og forsøgte at gemme mig bag min habitjakke. Men kon-trasten til den, jeg i virkeligheden var, skinnede igennem. Og jeg tror godt, at de kunne mærke, at jeg var særdeles ubehageligt til mode.

Pixar-morale Min forlorne fremtræden fortsatte hele ugen igennem. Jeg løj aldrig

om mine færdigheder, men prøvede blot at fremstå mere professionel, in-tellektuel og dybsindig, end jeg nok egentlig var. Selvom jeg de andre dage i Åbent Hus-ugen tog en slap-per med dresscoden, var det stadig åbenlyst, at jeg ingenting havde at have det i.

Moralen kan lyde som noget fra en pixar-film: Jeg tænkte for meget over, hvilken person de ville have, frem for at vise dem hvilken person jeg var. I stedet for at fremhæve mine tal-enter fremhævede jeg gang på gang, at jeg ikke havde den store baggrund for at iklæde mig en skjorte med til-hørende jakke. Det er en lidt tam lektion, men hvis jeg skulle give et råd videre, ville det være, at man skal

være sig selv. Man skal ikke gøre sig selv til mere, end man er, for så bliv-er det åbenlyst, at man bare kaster om sig med Janteloven uden at have noget ståsted. Kend dine talenter. Men kend også dine begrænsninger.

Præsenter dig fra din bedste side, uden det bliver prætentiøst. Drop habitjakken, men til drengerøvene: Lad også cappen og hængerøvsbuk-serne blive hjemme.

Jeg sendte en ansøgning til sam-tlige steder, jeg besøgte i løbet af ugen, men fik ingen praktikplads på panikdagen. Hos Jyllandsposten fik jeg at vide, at min ansøgning var for upersonlig. I øjeblikket er jeg prakti-kant hos Energinet.dk.

Privatfoto

“Det var først, da jeg gav hånd til rundviseren, der var iklædt cowboybukser og t-shirt, at det gik op for mig, at jeg var ‘overdressed’”

EFTERÅR 20135

PRAKTIKavisen

AF SIDSEL HOE

I denne weekend er der æblefest på molen. Og tyroleraften på en res-

taurant. Derudover er der ikke meget at lave i Aabenraa i et vådt efterår. Men ifølge to praktikanter kan en praktiktid i henholdsvis Aabenraa og Holstebro været et skridt på vejen til at blive en dygtigere journalist.

Fokus på uddannelse har været første prioritet for Kristian Elvstrøm, der lige nu er i praktik hos DR Syd i Aabenraa. På sit praktiksted får han opgaver som enhver anden ansat. Faktisk i en sådan grad, at han har været nødt til at sende stafetten vi-dere til en mere erfaren kollega, da han fik en rapport fra Arbejdsmiljø-styrelsen stukket i hånden og flere vrangvillige kilder i øret.

”Selvom det kan kamme over, be-tyder det, at jeg udvikler mig relativt hurtigt. Man lærer for alvor noget, når man er ude at svømme på dybt vand,” siger Kristian Elvstrøm.

For Jesper Bo Pedersen, der netop har afsluttet sin praktik hos TV Midt-vest i Holstebro, var opholdet en del

af en større ambition om et job hos en landsdækkende tv-station. Og det er stadig målet, selvom han har fået et job hos TV Midtvest, når han er færdiguddannet. Jesper Bo Pedersen tog til Holstebro for at lære noget, og det, mener han, er lykkedes. Blandt andet fordi arbejdspladsen har været afhængig af hans indsats.

”Der bliver stillet høje krav til dig på de små steder, fordi de er nødt til at bruge det, du har lavet,” siger Jesper Bo Pedersen, der både har produceret hundredevis af nyheder, lavet direkte indslag og fungeret som VJ i sin praktiktid.

Bor i en kedelig byKristian Elvstrøm og Jesper Bo Ped-ersen er enige om, at det ikke er et festfyrværkeri at bo i hverken Aaben-raa eller Holstebro.

I Aabenraa er Kristian Elvstrøm begyndt til tysk og har meldt sig ind i et fitnesscenter. Han har masser af tid til at gøre, hvad han har lyst til, og det er han glad for. Men der er selvfølgelig omkostninger ved at bo langt væk fra vennerne.

”Hvis der er nogle kammerater i Aarhus, der lige laver fællesspisning en tirsdag, så kan jeg ikke være med. Og det kan jeg bare ikke. Det ærgrer mig da nogle gange,” siger han.

Selvom man befinder sig et stykke væk fra sine gamle venner, maner Jesper Bo Pedersen til besindighed. Han mener, at man på ingen måde skal frygte at glide ud af en ven-nekreds, bare fordi man flytter til en lille by i halvandet år. I stedet kan man som Jesper Bo Pedersen være heldig at få sammenhængende fridage, hvor man kan besøge sine venner og være sammen på en anden måde, end hvis man ser hinanden til hverdag.

”Jeg kender ikke nogen i Holste-bro. Men jeg tænkte, at jeg måtte ofre mig for det faglige. Og så er Danmark bare heller ikke større,” siger han.

Den prioritering er Kristian Elvstrøm enig i:

“Nu tager jeg lige halvandet år i en udørk, og så bruger jeg det til noget positivt og bliver en bedre journa-list.”

Kolleger bliver vennerNår man er uden omgangskreds i den by, man flytter til, er det oplagt at engagere sig med de mennesker, man omgiver sig med på sit praktik-sted. Uanset alder.

”Der er ret mange unge journalis-ter hos os. Og dem der ikke er helt unge, de er sgu også meget sjove,” siger Kristian Elvstrøm.

På TV Midtvest har Jesper Bo Ped-ersen også sat stor pris på det sociale sammenhold - både med jævnald-rende og ældre kolleger. Uanset om det var til en fodboldkamp, aftens-mad eller en øl i byen, var det helt naturligt at opbygge et venskab med dem. Sammen med de journalistiske udfordringer har det været med til at gøre praktiktiden meget sjovere, end det er at være tilbage på skolen.

”Jeg tror ikke, at jeg kan nævne en dag, hvor jeg virkelig har været træt af at være der. Selvom det næsten ly-der for godt til at være sandt,” siger Jesper Bo Pedersen.

Du kommer sikkert til at sidde og stirre ind i pejsens flammer en enkelt aften eller to. Men at bruge prak-tiktiden i en lille by kan være en stor investering i din uddannelse.

”Nu tager jeg lige halvandet år i en udørk - og bliver en bedre journalist”

Foto: Signe Mereta Lauesen

6EFTERÅR 2013

AF AMALIE HØJGAARD

Du har smilet bredt til foto-grafen, skrevet anekdoter om

dig selv, og du har sikkert også ban-det og svovlet over redigering af din hjemmeside. Du har brugt tid og en-ergi på at vise dig fra din bedste side og notere dig de mindste detaljer til Åbent Hus. Nu skal der endnu en gang lægges kræfter i, når dine an-søgninger skal skrives og målrettes.

Du har sikkert også tænkt tankerne: Hvor lang skal den være? Hvor meget skal jeg fortælle, om hvor meget jeg græd, da min undulat døde? Og hvad er det egentlig, prak-tikstederne gerne vil høre? Mikkel Lundby Madsen og Ida Laursen Brock deltog begge i sidste semes-ters praktikrunde. De havde forstået at skrive en målrettet ansøgning, der gjorde, at de hver især endte hos de-res førsteprioritet.

Fokuser på medietFor Mikkel Lundby Madsen, der havde Ritzau som førsteprioritet, stod det hurtigt klart, at en effektiv måde at gribe sin ansøgning an på var med tretrins-raketten, som han kalder den. Altså: lidt om mediet, lidt om ham selv og lidt om, hvad de kan sammen.

”Jeg fokuserede på, hvilke mulig-heder mediet havde, og hvorfor de tiltalte mig. Jo mere konkret og fa-gligt du kan komme med ægteskabs-argumenterne for praktikaftalen, desto mere unik bliver din ansøg-ning, og det indtryk praktikstedet får af den,” siger han.

“Jo mere konkret og fagligt du kan komme med ægte-skabsargumenterne for praktikaftalen, desto mere unik bliver din ansøgning”

Ida Laursen Brock, der havde Ber-lingske som sin første prioritet, var også glad for sin prioritering af stof-fet i ansøgningen. Hun havde fokus på, hvad mediet kunne tilbyde hen-de og gjorde meget ud af at vise sit kendskab til Berlingske.

Det kom blandt andet til udtryk gennem de eksempler, hun nævner i

Få styr på din ansøgningNår hjemmesideræset og Åbent Hus er veloverstået, begynder et nyt kapitel i praktikvanviddet: ansøg-ningerne. Er du også i tvivl om, hvad der skal til? Praktikavisen hjælper dig på vej med gode eksempler og råd fra både praktikanter og praktiksteder.

Mikkels bedste råd: Kom i gang, så tidligt du kan. Så har du måske lidt mindre travlt og lidt færre svedeture over deadline.

Få så mange øjne på ansøgningen som muligt - også selv om det er fra nogen, som du måske skal kæmpe med en praktikplads om. Lidt inspira-tion fra hinanden skader ikke, men det vigtigste er, at du kan kende dig selv i din ansøgning. Så kan praktikstedet forhåbentlig også kende dig, som den praktikant de gerne vil have

Skriv du står foran deres dør - HVIS du står der.

EFTERÅR 20137

PRAKTIKavisenstarten af sin ansøgning.

“Helt bevidst startede jeg med at have Berlingske i centrum og de artikler, jeg havde læst. Jeg startede med at fortælle, hvorfor lige præcis Berlingske var noget for mig, før jeg kom ind på, hvorfor jeg også var no-get for Berlingske. Jeg tror altid, det er en god idé at fokusere på mediets positive sider, før man fortæller om sine egne,” siger hun.

Vis, hvad du vilKristian Brårud Larsen er journal-ist ved Ritzau, og han var med til at ansætte Mikkel Lundby Madsen. Han er ikke i tvivl om, hvad der fun-gerede i Mikkels ansøgning.

”Mikkel siger hurtigt, at Ritzau er hans førsteprioritet. Så ved vi, at han er supermotiveret for at starte netop hos os. Samtidig viser han meget ty-deligt, at han forstår os som medie, og det gør, at vi har en forventning om, at han vil udfylde lige præcis den rolle, han skal som praktikant. Han refererer også til Åbent Hus arrangementet, så vi kan se, at der er en vedholdende interesse,” siger han.

Derudover lægger Kristian Brårud Larsen vægt på, at Mikkels ansøgn-ing er grammatisk korrekt, og at der bliver vekslet mellem korte og lange sætninger. Samtidig er det et must, at ansøgningen ikke er længere end en side. Ifølge Kristian kunne Mik-kels ansøgning sagtens have været kortere, da den hurtigt bliver tekst-tung.

Både Ida Laursen Brock og Mik-kel Lundby Madsen brugte hele weekenden efter Åbent Hus på at skrive deres ansøgninger. De anbe-faler også begge to, at man får nogle andre til at læse dem igennem.

Kristians bedste råd:

Forstå det praktiksted, du søger, og skriv, hvordan du forstår det.

Forstå dig selv i forhold til, hvordan du passer ind på praktikstedet, og hvad du kan bidrage med.

Og skriv kort og korrekt.

“Mikkel viser os meget ty-deligt, at han forstår os som medie. Han refererer også til Åbent Hus, så vi kan se, at der er en vedholdende interesse”

Idas bedste råd: Det er vigtigt, tror jeg, at praktik-stedet kan læse i ansøgningen, at du vil dem - og at du kort og præcist kan forklare, hvorfor du vil dem.

Det er ikke nok at skrive: ‘Jeg har bare altid villet på Berlingske,’ for det lyder hult. Til gengæld kan du godt skrive det, hvis du samtidig kan forklare, hvorfor du altid har villet det.

Sæt fokus på konkrete ting, som tilt-aler dig ved mediet, og forklar, hvorfor det gør det.

“Det er ikke nok at skrive: ‘Jeg har bare altid villet på Berlingske,’ for det ly-der hult. Til gengæld kan du godt skrive det, hvis du samtidigt kan forklare, hvorfor du altid har villet det”

Vidste du, at ...

der sidste efterår var 21 ansøgere til Ber-lingskes to praktikant-stillinger.

Vidste du, at ...

der sidste efterår var ni ansøgere til Nordjyskes tre praktikantstillinger.

8EFTERÅR 2013

Forbrugerrådet og TænkType medie: Tryk, kommunikation, presse og web-tvPraktikperiode: 12 månederBeliggenhed: København

Claus Dithmer Kommunikationschef og chef- redaktørHvem er I som virksomhed?Forbrugerrådet er en privat med-lemssorganisation med cirka 75.000 medlemmer. I kommunikation-safdelingen producerer vi nyheds-breve og forbrugerhistorier, samt forbrugermagasinet Tænk.

Hvilke arbejdsopgaver kommer praktikanten til at sidde med?Praktikanten kommer til at lære mange greb inden for journalistik og kommunikation. Blandt andet forbrugervinklet net-journalistik og det daglige pressearbejde i en organ-isation med stor bevågenhed. Deru-dover kan man prøve kræfter med at producere til Tænk. Hvordan skiller I jer ud fra andre medier?Vi er en lille organisation med en enorm gennemslagskraft. Det bety-der, at har man gode ideer, får man lov til at gøre dem til virkelighed på vores medier uden først at skulle igennem en mur af redaktører.

Hvorfor tror du, at I ikke fik no-gen ansøgere ved sidste Store Matchdag?Vi har ikke været gode nok til at fortælle, hvor fedt et praktiksted vi er.

Hvad søger I hos en journalist-praktikant? Vi søger en praktikant, der er posi-tiv og idérig. Man skal være faglig sulten, og man skal have lyst til at lave historier, der ikke nødvendigvis vælter ministrer, men som er vigtige for forbrugerne.

Københavns KommuneSundheds- og Omsorgsforvalt-ningenType medie: Tryk og video Praktikperiode: 6 månederBeliggenhed: København

Jørgen Schlosser Redaktør og pressekonsulentHvem er I som virksomhed? Det er ikke uden grund, at Køben-havns Rådhus ofte bliver sammen-lignet med Christiansborg. Begge steder er i særlig grad under medi-ernes kritiske lup, og det politiske miljø på Rådhuset med de syv borg-mestre minder meget om Borgen.

Hvilke arbejdsopgaver kommer praktikanten til at sidde med?Praktikanten indgår i en redaktion på fem medlemmer, der har ansva-ret for personalemagasin og pres-searbejdet i SOF. Praktikanten skal blandt andet være med til at skrive magasinet ”Indblik” og lave artikler til de københavnske lokalaviser, læs-erbreve for borgmestre, pressemed-delelser og nyheder til intranettet.

Hvordan skiller I jer ud fra andre medier?Vi adskiller os selvfølgelig fra dag-blade og andre almindelige medier, men vi adskiller os også fra andre offentlige redaktioner. Københavns Kommune har på grund af sin stør-relse, nationale mediers interesse.

Hvorfor tror du, at I ikke fik no-gen ansøgere ved sidste Store Matchdag?Grunden til, at vi ikke fik ansøgere, er nok, at vi simpelthen ikke er det mest ’sexede’ førstevalg for en jour-nalistpraktikant. Vores praktikanter har dog været glade

Hvad søger I hos en journalist-praktikant? Vi forventer, at praktikanten er vel-skrivende, kvik og socialt begavet.

Folketidende GruppenType medie: Avis, radio, netPraktikperiode: 12 eller 18 månederBeliggenhed: Nykøbing Falster

Jesper Bøgh NyhedsredaktørHvem er I som virksomhed? Folketidende Gruppen er et medie-hus, som udgiver et dagblad; fem ugeaviser, radio, nyhedssite og ejer to trykkerier med i alt cirka 100 medarbejdere.

Hvilke arbejdsopgaver kommer praktikanten til at sidde med?Hos Folketidende vil praktikanten blive kastet ud i lokaljournalistiske opgaver på lige fod med vores andre journalister – og i den grad få mu-lighed for at komme tæt på kilder og læsere. Praktikanten vil levere histo-rier til dagbladet Folketidende, lave lokale radionyheder og prøve kræfter med rollen som nyhedsvært. Prak-tikanten vil også prøve kræfter med net-journalistik og prioritere for-siden af folketidende.dk.

Hvorfor tror du, at I ikke fik no-gen ansøgere ved sidste Store Matchdag?Årsagen, til at vi ikke fik nogle an-søgninger sidst, er vores geografiske placering i provinsen.

Hvad søger I hos en journalist-praktikant? Vi søger en journalistpraktikant, der ikke er bange for at kaste sig ud i mange forskelligartede opgaver og som vil prøve kræfter med både print-, net- og radiojournalistik.

Energinet.dkType medie: Kommunikation Praktikperiode: 6 månederBeliggenhed: Fredericia

Jesper Nørskov RasmussenPressechefHvem er I som virksomhed?Vi er ti kommunikationsfolk, der la-ver alt muligt: nyheder, hjemmeside, film, presse, pjecer, møder for borg-ere, der er vrede over, at vi rejser el-master og så videre.Energinet.dk har ansvaret for, at danskerne altid har strøm i stikkon-takterne og gas i hanerne. Og vi bru-ger milliarder på at lave et grønnere energisystem, vindmøller, biogas med videre.

Hvilke arbejdsopgaver kommer praktikanten til at sidde med?Masser af artikler, men også video, kommunikationsplaner, Q&As og meget mere.

Hvordan skiller I jer ud fra andre medier?Du kommer bag kulisserne og får et unikt indblik i store politiske beslut-ninger.

Hvorfor tror du, at I ikke fik no-gen ansøgere ved sidste Store Matchdag?Det var første gang, vi søgte. Vi er uk-endte og bor i Fredericia. Men efter panikdagen fik en god praktikant. Jeg vidste, det nok skulle lykkes. Jeg har som eksvejleder på JydskeVest-kysten været til utallige matchdage og været med til at ansætte over 80 praktikanter.

Hvad søger I hos en journalist-praktikant?Du skal kunne vinkle, skrive, idéud-vikle og synes, at fremtidens energi er spændende.

Q&A – Praktikantforladte praktikstederVed sidste Store Matchdag var det langt fra alle praktiksteder, der fik besat deres praktikpladser. Det til trods for, at flere af praktikstederne udbyder et praktikforløb med tv og radio eller giver praktikanten mu-ligheden for at se sin byline på tryk. Praktikavisen har spurgt fire praktiksteder om årsagen til, at de ikke fik nogen ansøgere ved sidste Store Matchdag. Læs, hvad de kan tilbyde dig som journaliststuderende.AF ANDERS BOBEK

“Vi søger en journalistprakti-kant, der ikke er bange for at kaste sig ud i mange forskelli-

gartede opgaver”

EFTERÅR 20139

PRAKTIKavisen

Side 9 PiaFølg dit hoved og find dit hjerte

Det kommer ikke til at skorte på velmenende råd og dystre formaninger fra alle de ‘voksne’ omkring jer i

praktiksøgningen.

Alvorlige mediechefer og venlige praktikantvejledere vil fortælle jer, hvor vigtigt dette valg er – hvor meget det vil komme til at præge jeres videre karriere.

Og de har ganske ret. Og de tager alligevel grueligt fejl.

Det bliver vigtigt – men først bagefter.

Jeres forestillinger om faget, egne evner og fremtidige drømme er endnu så vage, og mediebilledet så vakkelvornt, at det er svært at spå om fremtiden.

Det kan sagtens være, at I bliver lykkelige på den praktikp-lads, I har kæmpet for og været heldige nok til at få – men det kan også være, I bliver endnu lykkeligere for den plads, tilfældet vælger at give jer.

I kan gøre rigtigt meget selv. Research på mediet, gransk jer selv, præsenter det hele flot – og vær autentisk og troværdig. Men I er stadig nødt til også at forlade jer på heldet: hvem der ellers søger, hvem ansatte de sidst og hvem ringer de til først.

For hver fjerde rækker hverken planer eller held – og de vil blive kastet ud i en midlertidig krise. Men det er vigtigt at understrege, at de hverken er fortabte eller henvist til en karriere i vigesporet.

Der er næppe mange af de medier, I nu skal ud og praktisere i, der eksisterer jeres arbejdsliv ud. Så kig ikke så meget på mediets navn eller popularitet, men kig efter de opgaver, I kan få lov at vokse med, og find den energi, der skal holde faget levende for jer i mange, mange år – uanset medie.

Hvor du end havner – så deltag, øv dig og vær engageret – så kan det kun gå godt.

Take care out there!

De bedste hilsner - Pia Færing

Foto: Sara Gangsted

Pia Færing er koordinator for praktikken på alle tre ud-dannelsersteder og praktikvejleder på DMJX i Aarhus

10EFTERÅR 2013

Time for time

09:30: Hornet lyder, og praktikstederne må kontakte praktikanterne

10:30: Matchroom åbner

14:15: Der må skåles på DMJX

20:00: Fest på Meatpackers i Skolegade nr. 23

Transport

Bus 1A kører direkte fra Aarhus Hovedbanegård til Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole hvert tiende minut. Hvis du er i tidsnød, kan du bestille en taxa fra Aarhus Taxa på tlf.: 89 48 48 48.

Under Store Matchdag er det gratis at tage en taxa mellem TV2 Østjylland og Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole.

Gæst på DMJX

Bunkerens betonlagte gange kan være svære at finde rundt i. Derfor har vi placeret et kort over lokaler og toiletter på bagsiden af avisen og rundt på skolen. Så kan du let få overblik over, hvor dit praktiksted holder til.

Vær opmærksom på, at DR holder til i DR Bygningen overfor skolen, og TV2 og regionerne afholder samtaler på TV2 Østjylland, der ligger i Skejbyparken, 1,5 kilo-meter fra Journalisthøjskolen.

UNDER“I har ligesom fundet ud af, at I kan lide hinanden. Så nu står I bare og venter ved alteret i kirken”

“Panikken er blevet så ud-talt, at vi ikke kan snakke med de studerende”

”Jeg fik den sidste plads. Så jeg fik min førsteprioritet. Men jeg kan ikke anbefale at spille det spil, jeg gjorde”

Alkoholregler

Der må ikke indtages alkohol på skolen før klokken 14.15. Denne regel er vedtaget for at lette processen for de ansøgere, der først sent eller slet ikke får en praktik-plads.

Så vent med alkoholen og hjælp dine medstuderende, for der bliver rigelig tid til at fejre og skåle senere på dagen.

EFTERÅR 201311

PRAKTIKavisen

AF SOPHIA JESSEN

Der er pres på, når først prak-tikløbet er truttet i gang. Prak-

tikstederne vil have de bedste. Der-for har mange allerede på forhånd gjort sig bevidste om, hvem de vil have. Når telefonen ringer, er det derfor som oftest kun med henblik på at få dig ind og skrive under på en kontrakt, siger praktikkoordina-tor Pia Færing.

“I har ligesom fundet ud af, at I kan lide hinanden. Så nu står I bare og venter ved alteret i kirken,” siger hun.

På de store praktikpladser, hvor knap en femtedel af alle studerende søger, er samtalen på Store Match-dag ifølge Pia Færing bare ren for-malitet. Sådan vil det i hvert fald være fra start og ti minutter frem, og det kan derfor være svært at tale om egentligt indhold i samtalerne.

Hos nogle praktiksteder giver man sig mere tid til føre en samtale end andre. Det gør man blandt andet hos Jydske Vestkysten, siger praktikant-vejleder Christian Friis Hansen.

”Men dem, vi kalder til samtale, er selvfølgelig nogen, vi har screenet på forhånd og principielt mener, vi vil eller kan ansætte. Men så er det klart, at samtalen er den, der måske lige kan vippe den ene eller anden vej,” siger han.

Panikken stiger os til hovedetHos DR København havde de sid-ste år alle deres tre praktikanter i hus allerede inden klokken slog 9.35. Men det skyldes ikke alene, at de ønsker at få fat i de bedste, men også selve presset på de studerende under Store Matchdag. Presset går nemlig begge veje, for ikke kun praktiksted-erne vil have de bedste, praktikan-terne vil også have de bedste prak-

tiksteder, og her rammer panikken for alvor.

“De journaliststuderende er sim-pelthen så nervøse, at de har svært

ved at forklare, hvad de selv hedder, og hvorfor de gerne vil os. Panik-ken er blevet så udtalt, at vi ikke kan snakke med de studerende” siger praktikantvejleder John Broby.

Men vi kan godt tage den med ro, for der skal meget til at ødelægge det, hvis man først har gjort et godt ind-tryk under forsamtale, ansøgning og hjemmeside. Det er i hvert fald ikke noget John Broby har været ude for i sine fem år som praktikantvejleder. De har skam ansat praktikanter, der har været dårlige på Store Matchdag.

“Al fornuft kan være lagt totalt til side i sådan en situation. Så vi er ind-forstået med, at det er en dag, hvor panikken er udbredt, og tingene

går vanvit-tigt hurtigt,” siger han.

“Vi vil have de bedste”Når der er truttet i hornet på Store Matchdag, er det ikke alene hos de journaliststuderende, at pres-set kammer over. Også praktikstederne vil have de bedste, og derfor vil det som noget af det første udelukkende handle om at få skrevet kontrakten under.

“Dem, vi kalder til samtale, er selvfølgelig nogen, vi har screenet på forhånd og principielt

mener, vi vil eller kan ansætte”

Træk vejret, og tænk dig omÅbent Hus-ugens stress sidder stadig i kroppen, og ansøgningerne er kun lige sendt af sted. Nu oprinder dagen, hvor det hele skal afgøres. I dag er det Store Matchdag.

AF JULIA LIBERATI

Det er et næsten umenneske-ligt pres, journaliststuderende

landet over udsætter sig selv for. Netop derfor er forbredelserne til Store Mactdag vigtige for, hvordan du kommer til at opleve den.

“Panikken sætter ind med et or-dentligt skud adrenalin, hvilket kan gøre dig en smule utilregnelig,“ siger Mette Rix, rådgiver og instruktør i personlig kommunikation.

Giv tid til tænkepauseMette Rix foreslår, at man på forhånd bliver klar over, hvilke pri-oriteter man har.

“Tingene kan hurtigt ændre sig, og man skal træffe kvikke valg. Derfor er det vigtigt at bevare sin mavefor-nemmelse, så man kan stå ved sine valg,” siger hun.

Netop derfor er det vigtigt, at man

på forhånd overvejer, hvordan man vil håndtere at blive tilbudt et sted, man ikke havde forestillet sig, at skulle i praktik. For eksempel ved at give sig selv tid til en tænkepause.

“Sig ligeud: ‘Jeg havde egentlig en anden plan, så jeg skal lige tænke mig om’,” foreslår Mette Rix, der også træner folk, der skal til jobsamtale.

Små ting giver overskudDer skal ikke meget til, før man giv-er sig selv en lille smule overskud. I følge Rikke Schou, coach og triv-selstræner hos TFCoach, kan du selv gøre meget for at forebygge den stress, du føler sådan en dag.

“Det handler om at vise den bed-ste udgave af dig selv. Så sørg for, du har opfyldt dine basale behov. Og hav noget tøj på, du føler dig godt tilpas i, så det ikke forstyrrer dine tanker,” siger hun.

En anden ting, man tit overser i

sådan en situation, er vejrtræknigen.Den er essentiel, for at hovedet fun-

gerer optimalt i en presset situation. “Frontallapperne skal have masser af ilt. Det er her, hukommelsen sid-der. Hvis ikke de får nok ilt, oplever vi det, som ‘den sorte klap’ der går ned,” siger Rikke Schou og fortsæt-ter, “Man trækker ofte vejret med brystet i pressede situationer. Det er ikke normalt. Man skal trække vejret med maven.”

Og det er ganske nemt at komme ud over det problem, med en simpel vejrtrækningsøvelse.

“Maven skal pustes helt op, som en ballon og ud igen, så den bliver flad,” siger Rikke Schou. På den måde bliver man opmærksom på ve-jrtrækningen og dens betydning.

Rikke Schou anbefaler, man træner øvelsen tre gange dagligt i ugerne op til en presset situation.

Illustration: Katrine Pinborg

Vidste du, at ...

Her & Nu ikke fik nogle ansøgninger i forårets praktikrunde.

12EFTERÅR 2013

AF SIGNE MERETA LAUESENFølgende råd er baseret på mine egen erfaringer

som telefonpasser

Kend hinandenSom udgangspunkt er det godt at vælge en telefonpasser, der kender dig på godt og ondt. Én som kan komme med opmuntringer, opfor-dringer og et spark i røven, når det er nødvendigt. Men lad din mor eller kæreste blive derhjemme. Vælg en, der kan tage distance fra dine følelser og bevare overblikket, når dit forsvinder i stress og panik. Du skal have en person ved din side, som du kan være åben overfor om-kring, hvordan du har det, og hvor vigtig dagen er for dig.

Hvis ikke det er muligt, så vælg en person, som du kan mødes med in-den og gennemgå strategien for da-gen med, så I begge ved nogenlunde, hvad planen er.

Hav en planLav en prioriteringsliste til telefon-passeren over de steder du har søgt, og de steder, du synes, virker spæn-dende. Gennemgå listen sammen, så I er enige om, hvilke medier du vil smide alt for at komme til sam-

tale ved, og hvem du kan vente fem minutter med at komme forbi.

Kend skolenPå bagsiden af denne avis kan du finde et kort over skolen. Sørg for, at du og din telefonpasser kender skolens grundplan. Hvis din tele-fonpasser ikke selv går på skolen, er det en god ide at tage en rundtur, inden det går løs. Så ved I begge, at matchrummet ligger i lokale 307, hvor taxaerne holder og kører til TV2, og hvor det lokale, I har aftalt at mødes ved, ligger.

Hold kontakt!Fortæl din telefonpasser, hvor du er. Selvom der på kort tid kan ske en masse, er det vigtigt at din telefon-passer ved, hvor du er, hvad din plan er, og hvad du har brug for, der er styr på. Undgå at snakke for meget i telefon, så nøjes med korte SMSer.

OverblikDin telefonpasser skal have det overblik, du ikke har. På dagen står der computere opstillet i vandrehal-len, som løbende bliver opdateret med, hvilke pladser, der ikke er be-sat. Telefonpasseren er din livline, når der bliver opdateret om, hvor

der stadig er en chance for at få en af dine prioriteter. De skal kunne fortælle dig, hvilken dør du skal banke på næste gang, og om der er kommet nogle spændende tilbud i matchrummet.

Når telefonen ringerHusk en blok og en kuglepen til notater. Aftal på forhånd, hvad du gerne vil have, telefonpasseren siger og fortæller videre til dig. Nogle nøjes bare med at sige medie og lo-kalenummer, og begynder at løbe. Først og fremmest er det vigtigt ikke at være afvisende over for dem, der ringer. Også selvom de ikke står på prioriteringslisten. Selvom du håber på, at et andet medie ringer, skader det aldrig at holde sig på god fod med plan b, c og å. Medierne husker dårlig opførsel i mange år, så tænk lige en ekstra gang over dit svar, før du siger pænt nej. Lov dog ikke mere, end du kan holde, og sig ikke, at du vil elske at komme til samtale på Familie Journalen, hvis du ved, at det eneste, du ønsker, er at dække sport. Vær ærlig, om hvor lang tid det vil tage for dig at komme hen til dem, og om du er på vej ind til sam-tale et andet sted.

… og du sidder til samtaleSå længe der har eksisteret telefon-passere, har debatten om retten til at afbryde en samtale hersket. Som ud-gangspunkt skal der aldrig afbrydes, men der er dog én forståelig undta-gelse. Hvis et medie ringer for at til-byde en reel kontrakt. Hvis du sidder til samtale med din førsteprioritet skal der selvsagt ikke afbrydes, med-mindre andre tilbyder en kontrakt. Din telefonpasser har en vigtig op-gave i at presse på for at finde ud af, hvor seriøst et andet tilbud er. Hvis du er halvvejs ved at skrive under ét sted, kan de heller ikke forlange, at du styrter af sted uden lovning på en kontrakt.

Hvis det bliver nødvendigt at af-bryde en samtale, så vær så høflig og kortfattet som muligt, eventuelt kan du vente et par minutter. Samtaler kan vare mellem 5 og 30 min, så giv det lidt tid, medmindre det selvføl-gelig er førsteprioriteten, der ringer. Nogle har en aftale om lige at snakke med telefonpasseren, før de skriver under på noget.

Husk at belønne din telefonpasser ved at tage dem med til Panikfesten på Meatpackers klokken 20.

Sådan tæmmer du din telefonpasserPå selve Store Matchdag er det efterhånden en selvfølge at have en telefonpasser. Men udover at holde øje med din telefon, kan din telefonpasser også hjælpe dig med at holde overblik og få dig sikkert frem til en praktikplads på dagen.

EFTERÅR 201313

PRAKTIKavisen

Hornet lyder!!!12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

Du bliver prikket på skulderen og kaldt ind til din drømmepraktikplads

Du underskriver kon-trakten, og din praktik-

plads er hjemme

Folk bliver kaldt ind til samtale, men det gør

du ikke

Din telefon ringer. Et prak-tiksted vil skrive kontrakt

med dig

Du kommer ind, under-skriver kontrakten, og din praktik plads er hjemme

Du går hen til din anden prioritet

Du bliver kaldt ind til

samtale

Du bliver stadig ikke kaldt ind, og din telefon

ringer heller ikke

Desværre er det ikke dig, der bliver

kaldt ind igen

Du bliver kaldt ind, underskriver kontrakten, og din praktik plads er

hjemme

Samtalen er færdig, og du venter på at

blive kaldt ind igen

Du gatecrasher ved din fjerde prioritet

Din tredje prio-ritet ringer og vil have

dig som praktikant

Du underskriver kon-trakten, og din praktik

plads er hjemme

Du bliver smidt ud og må lede efter en ny mu-

lig praktikplads

12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

Du bliver bedt om at gå udenfor

Du bliver kaldt til samtale

Der er credit for at turde at gatecrashe, du får tilbudt

en kontrakt. Du under-skriver og praktikpladsen er

hjemme

Du går i matchrum

Du går i matchrum

I matchrummet er der stadig stillinger, der ikke er blevet

besat endnu

Du bliver desvær-re ikke kaldt ind til at underskrive

kontrakten

Du finder en spændende stilling og taler din sag for, at de skal

vælge dig som praktikant

Dine argumenter har virket, du underskriver kontrakten og din

praktikplads er hjemme

Der er ikke rigtig nogen pladser der tiltaler dig,

og du venter til anden og tredje omgang

PANIKFEST PÅ MEATPACKERS12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

12

6

9 3

1

5

2

4

10

87

11

Find vej til kontrakten

ILLUSTRATION: KATRINE PINBORG

14EFTERÅR 2013

AF SIMONE OKKELS

Store Matchdag kan fremkalde sommerfugle og mavekramper

hos de studerende på 3. semester. Men der er nogle ting, som kan lette dagen for én selv og gøre den mere overskuelig. At have en strategi er ikke nogen dårlig idé, men der er mere i det end sort løber til B5 og skakmat i spil.

Højt spil er ikke for alleIda-Sofie Sellerup fik praktikplads på JydskeVestkysten, efter hvad hun kalder sindssygt højt spil. Hun havde en strategi, da hun mødte op på Store Matchdag, men hun fulgte den ikke.

”Jeg satsede på JydskeVestkysten, men var til samtale på Nordjyske først. Jeg fik tilbudt en kontrakt, men valgte at gå fra den, fordi jeg ville på JydskeVestkysten,” siger hun.

Hun løb over til auditoriet Frøberts, hvor chefredaktøren for JydskeVest-kysten stod. Hun forklarede, hvor-dan landet lå og kom til samtale.

”Jeg fik den sidste plads. Så jeg fik min førsteprioritet. Men jeg kan ikke anbefale at spille det spil, jeg gjorde,” siger hun.

Hun anbefaler i stedet, at man ikke skal være bange for at spørge sin førsteprioritet, hvor på deres liste man står, når hornet lyder.

Lav en prioriteringslisteDet er en god idé at have en klar prioritering, både i sine ansøgninger og på Store Matchdag. Strategien, om hvor man skal stå klokken 9.30, fylder meget hos de studerende.

”Har du en klar førsteprioritet, er det et fint signal at sende, hvis du står der, når hornet lyder. Men det er ikke afgørende,” fortæller Louise Wium Gotthart, praktikant på BT

”Du bliver ikke valgt fra, bare fordi

du står i den anden ende af skolen. De kan sagtens vente de to eller ti minutter, det tager for dig at komme frem. Du bliver valgt fra, hvis du har givet et elendigt indtryk til Åbent Hus, eller din ansøgning stinker,” siger hun.

Hun stod ved sin førsteprioritet, da hendes andenprioritet ringede samtidig med hornet.

”Jeg løb hen til min andenprior-itet med det samme og havde skre-vet under på 30 sekunder. Så det gør altså ikke den store forskel, hvor man står,” siger hun.

Ud af bunkerenIkke alle praktiksteder befinder sig på skolen. De to giganter DR og TV2 skal opsøges uden for DMJXs trygge beton.

”Hvis du vil på DR eller TV2, så mød op der. Men hvis du er deres førsteprioritet, skal de nok vente på

dig, selvom du står på skolen,” siger Louise Wium Gotthart.

Hvis telefonen ikke ringer, og

du står uden for skolen, skal du ikke fortvivle. Du kan gatecrashe på ste-det eller tage en gratis taxa tilbage til skolen, hvis du ikke er i bil eller på cykel, siger både Louise Wium Got-thart og Ida-Sofie Sellerup.

Telefonen ringer ikkeDe fleste studerendes største frygt er en stille telefon. Der er flere mu-ligheder for selv at tage affære, hvis praktikstederne ikke hænger i ens jakkeskøder. ”Find først ud af, hvad du selv har lyst til. Find så ud af, hvilke steder der stadig er ledige, og bank pænt på hos dem, du er in-teresseret i,” siger Louise Wium Got-thart, som selv havde 20 opslag med som nødløsning, hvis ingen ringede

At have opslag med i tasken er en god idé at føje til sin strategi. Ida-

Sofie Sellerup havde blandt andet puttet et print af Ekstra Bladet og Computerworlds opslag i tasken, sel-vom hun ikke havde søgt dem. Sam-men med dem lå nogle eksemplar-er af hendes bed-ste ansøg-ninger, så de nemt kunne smides på bordet hos de steder, hun ville gatecrashe, hvis ringetonens sødes søde sang udeblev.

Er telefonpasserne bønder eller springere?På Store Matchdag har de stude-rende, ud over en opladt telefon, en telefonpasser ved hånden. De er en del af strategien, men brug dem klogt.

”Stil ikke telefonpasseren på din andenprioritet, mens du selv stiller op foran din første. Telefonpasseren skal ikke optage linjen ved at ringe til dig, hvis I står to forskellige steder,” anbefaler Louise Wium Gotthart.

Når det går så stærkt, som det går på Store Matchdag, er der næppe tid til at koordinere sin telefonpasser rundt på prioriteterne, mener hun.

Der går konkurrence i Store Matchdag. Derfor er det vigtigt at passe på hinanden og hjælpe dem, som har brug for det.

“En telefonpasser kan hjælpe med at holde hovedet koldt, men nogle studerende er så smadrede efter en dårlig Store Matchdag, at de ikke orker mere på dagen. Så kan det være bedre at tage hjem og finde en prak-tikplads sammen med Pia Færing,” siger Ida-Sofie Sellerup.

Start dagen førPanikken breder sig for alvor, når klokken nærmer sig 9.30. Men hvis man dagen inden gennemgår nogle scenarier, kan dagen virke mindre

skræmmende. ”Gør dig nogle tanker om, hvad

du vil gøre, hvis din første prioritet ikke ringer. Hvem skal du så gå hen

til? Hvor ligger matchrummet?,” fortæller Ida-Sofie Sellerup.

”Gå sammen nogle stykker afte-nen inden, og aftal, hvad I kan gøre for hinanden, hvis der er en eller flere, som ikke bliver ringet op,” siger Louise Wium Gotthart, som er enig med Ida-Sofie Sellerup i, at det er klogt at gennemtænke sine træk, før spillet starter.

”Helgardér! Gå efter guldet. Men vær realistiske. Og for guds skyld, tag det roligt,” siger Louise Wium Gott-hart.

Journalistisk stratego på Store MatchdagDet er smart at have en plan på Store Matchdag. Men om du var lokal mester i Risk eller Stratego, har ikke den store betydning. To praktikanter deler ud af deres erfaringer fra den berygtede dag.

”Jeg fik den sidste plads. Så jeg fik min førsteprioritet. Men jeg kan ikke anbefale at

spille det spil, jeg gjorde”

”Du bliver ikke valgt fra, bare fordi du står i den anden ende af skolen. De kan sagtens vente de to eller ti minutter, det tager for dig

at komme frem”

”Helgardér! Gå efter guldet. Men vær real-istiske. Og for guds skyld, tag det roligt”

Vidste du, at ...i forårets praktikrunde fik 84 % af de studer-ende en praktikplads, de havde søgt.

Vidste du, at ...17,8 % af de studer-ende i forårets runde fik et indtryk af, at de var blevet lovet en praktikplads på forhånd.

EFTERÅR 201315

PRAKTIKavisen

AF SARA REFSGAARD JENSEN

Når du og dit praktiksted skriv-er under på kontrakten, er du

dækket af uddannelsesaftalen, der er indgået mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund. Den er med til at sikre, at du får det rigtige ud af din praktiktid. Her er de vigtigste punk-ter formuleret, så alle ikke-jurister også kan følge med:

§3 PraktikantforholdFor at sikre dig den mest optimale oplæring skal praktikstederne have mindst én udannet journalist per

praktikant. Det samme gælder for fotojournalisterne, hvor der også skal være mindst én uddannet foto-graf per praktikant. Hvis din vejleder bliver syg, må du maksimalt arbejde alene i to dage, inden praktikpladsen skal stille en anden journalist til rå-dighed.

§6 ArbejdsforholdDin arbejdstid er magen til dine fær-diguddannede kollegers. Du er altså fuldtidsansat på lige linje med dem.

§8 LønforholdSiden 1. marts 2013 har praktikløn-nen ligget på 15.966 kroner. Hvor-

dan den vil komme til at se ud per 1. marts 2014, er endnu ikke færdig-forhandlet. Lønnen betales forud.

§9 FerieDu har i løbet af en praktiktid på 18 måneder krav på 37,5 feriedage med løn. Skal du kun i praktik i 12 måneder, har du krav på 25 ferie-dage i løbet af perioden.

§10 FlytningMange kommer til at stå i en situa-tion, hvor de skal flytte til en anden del af landet, og derfor er der også blevet taget hensyn til flytteudgifter i uddannelsesaftalen. Dit praktiksted

skal betale halvdelen af dine doku-menterede flytteudgifter; selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. De grænser skal på forhånd aftales med stedet. Dette gælder både flytningen, når du skal i praktik, men også flyt-ningen tilbage til din skole efter endt praktik.

Praktikjura for dummiesDet er panikdag. Du er blevet kaldt ind til samtale, og det er gået godt. Kontrakten ligger på bordet, og du er klar til at skrive under. Men ved du egentlig, hvad det er, du skriver under på?

AF SIGNE MERETA LAUESEN

1. Giv et godt indtrykSyv sekunder. Længere tid tager det ikke for praktikstederne at danne det vigtige førstehåndsindtryk. Det ind-tryk kan få stor betydning for, om de vil tilbyde dig en praktikplads. Mette Rix arbejder med at rådgive jobsø-gende i, hvordan det er bedst at in-troducere sig selv til en jobsamtale. Hendes råd er ligetil:

“Kom ind i rummet med et klart blik, en ret ryg og en imødekom-mende øjenkontakt. Vær målrettet og bevæg dig konsekvent hen mod det sted, hvor du kan se, at du skal sidde.” Mette Rix påpeger, at det er noget af det allervigtigste i løbet af en samtale at hilse høfligt og hol-de øjenkontakt uden at stirre eller flakke med øjnene. Kort sagt: Kom ind, hils, sæt dig ned og vent på, at de starter samtalen.

2. Slap af, du skal ikke være perfektDen normale frygt er, at man ikke præsenterer sig godt nok. Eller at de på den anden side af bordet ikke kan se, hvem man er, og hvad man kan. Spørger man Mette Rix, ved virk-

somheder udmærket godt, at de har brug for alle slags mennesker, og de vil gerne have praktikanter, som de kan være med til at forme og udvikle.

Det er ikke en overraskelse for praktikstederne, at man til en sam-tale er påvirket af nerver og adrena-lin. De forstår godt, at man er nervøs. Det er dog ikke altid, at der kan tages hensyn til det.

“Medierne ved godt, at I forventer noget af dem, og at I gerne vil have respons. Men de har også travlt, og manglende respons er ikke altid et tegn på, at I klarer samtalen dårligt,” siger Mette Rix.

3. Forstå dit kropssprogBliv ikke nervøs, hvis dem, du er til samtale hos, ikke kigger dig i øjnene hele tiden. de kan sagtens lytte, sel-vom de kigger ned. Vær i stedet op-mærksom på dit eget kropssprog, og brug det aktivt.

“Vær for eksempel opmærksom på, hvordan du opfører dig, når du er dit private jeg, og hvilket indtryk du vil give som journalist. Og se dit journalist-jeg, som en vare, der skal sælges,” siger Mette Rix.

Hun påpeger, at det er en fordel at blive opmærksom på, om man har

nogle skønhedsfejl i sit kropssprog. Det kan være nervøse trækninger, urolige hænder, hår-nulren eller klik-ken med en kuglepen.

“Fornem dine egne bevægelser, og øv dig i at vrikke med tæerne i stedet, hvis du har brug for at bevæge dig en smule. De ser ikke, hvad der foregår under bordet,” siger Mette Rix.

4. Spejl dig i demEt andet trick kan ifølge Mette Rix være at skabe god stemning i sam-talelokalet ved at kopiere ansæt-ternes adfærd.

“Hvis de drikker kaffe, så skal du også gøre det, også selvom du ikke kan lide det. Tag imod det, de tilby-der. Kaffen er ikke vigtig, men det er vigtigt, at du følger dem og gør situ-ationen så enkel, som muligt,” siger Mette Rix.

Denne metode kan også bruges i forhold til kropssprog:

“Vær lige så udadvendt som dem. Grin, hvis de griner. Selvfølgelig uden at være falsk. Du skal være tro mod dig selv som person,” siger Mette Rix.

5. Sæt dig ind i sagerneTil sidst fremhæver Mette Rix grun-dig research, som et kerneelement til samtalen. Der skal altså tænkes over, hvad de kan som virksomhed, og hvad du kan gøre for dem.

“Det giver respekt at tilbyde dem noget, de har brug for,” siger Mette Rix.

Hun påpeger, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan I som to par-ter kan drage nytte af hinanden. En arbejdsgiver har altid som hoved-prioritet at finde den, der på bedste måde kan løse opgaver for dem.

“Det er så din opgave at være fag-lig og argumentere for det, du kan,” siger hun.

Fem råd til en god samtaleFra du træder ind af døren til forsamtalen, og til du står med en kontrakt på Store Matchdag, er det vigtigt at være konsekvent i den måde, du fremstiller dig selv på over for praktikstederne i en samtale-situation. Mette Rix fortæller hvordan.

“Hvis de drikker kaffe, så skal du også gøre det, også selvom du ikke kan lide det”

16EFTERÅR 2013

”Selvfølgelig ringer telefonen – du er da skidedygtig!” Ja, selvfølgelig.

Du har prøvet at overbevise dig selv, og alle andre har prøvet at overbevise dig. Tre semestres visdom kogt ned til denne ene dag, hvor belønningen bliver uddelt. Men hvad nu, hvis telefonen ikke ringer? Tijana Krstics telefon var tavs, mens vennerne om-kring hende fik deres pladser.

”Det var følelsen af ikke at være god nok. Ikke at være tilstrækkelig. Jeg tænkte: Kan det seriøst passe, det her?” fortæller hun.

For Tijana Krstic var førsteprio-riteten Euroman, og ellers havde hun blandt andet søgt P3, P1, ALT for Damerne og Dagbladenes Bu-reau. Når Tijana Krstic ser tilbage på dagen, var det også en af de ting, hun ville have gjort anderledes, hvis hun fik muligheden.

”Min største fejl var nok, at jeg udelukkende havde ansøgt praktik-steder, hvor der kun var én plads,” siger hun.

En anden ting er, at hun ikke synes, at hun gjorde nok ud af sine ansøg-ninger. Tijana Krstic skrev alle sine ansøgninger på én dag, og hun har faktisk ikke turdet se på dem siden.

Kæmp for detDa telefonen forblev stille, løb hun hen til Se&Hør og var den første, der kom til samtale. Desværre var u-heldet lige i hælene på hende, og den næste, der kom ind, fik pladsen.

”Jeg stod der, og der var ikke no-gen, der ringede. Jeg vidste jo godt, at det var min egen skyld, men så blev jeg altså også nødt til at kæmpe for mig selv!”

Næste forsøg blev Frederiksborg Amts Avis, som hun kendte fra sit højskoleophold i Nordsjælland. Og selv om hun gatecrashede en sam-tale, eller måske endda fordi hun gjorde det, fik hun pladsen.

På intet tidspunkt overvejede hun at gå hjem uden en plads. Risikoen for at skulle vente et halvt år på at komme i gang var uoverskuelig, så Tijana Krstic gav alt, hvad hun havde til de sidste samtaler.

Du skal ikke venteDet gav pote at kæmpe for det. Nu, et år inde i praktikken, er hun rigtig glad for sit praktiksted. Men matchdagen beskriver hun som en forfærdelig dag, der ikke er for alle. Det vigtigste, hvis telefonen tier, er at rykke hurtigt.

”Jeg tror ærlig talt, at hvis der ikke er nogen, der har ringet til dig inden for det første kvarter, så kan du ligeså godt begynde at løbe over til det sted, hvor du gerne vil være,” siger hun.

Tijana Krstic havde ikke forstillet sig, at hun skulle gatecrashe nogen steder, men en stædig veninde og telefonpasser skubbede hende i gang.

”Inden dagen havde jeg slet ikke lyst til det, men på et eller andet tids-punkt bliver du også bare nødt til at

være rigtig selvisk,” siger hun.

Gode råd fra Tijana: Gør dig meget umage med ansøg-ningerne. Målret.

På dagen går det stærkt. Lav en plan-b inden.

Gør dig klart, hvor meget du vil gå på kompromis med dig selv.

Ringer telefonen ikke, så kom ud af hullet inden matchrummet åbner.

Telefonen ringer ikkeDu står uden for døren med svedige hænder og hjertebanken. Du kigger på uret. Sekundviseren bevæger sig umådeligt langsomt. Nærmest baglæns. Det er Store Matchdag, klokken har passeret 9.30, og telefonen er stille. Hvad nu? AF HANNE MUNK

Mathilde Graversen var selv for-bi matchrummet, da hun i sin

tid søgte praktik. I dag går hun på 7. semester på DMJX og nu skal hun tilbage til matchrummet igen. Men denne gang er det hende, der skal holde overblikket og have overskud til at hjælpe alle os, der ikke kan overskue noget som helst.

“Matchrummet virker, og jeg tror ikke, man skal tøve med at gå der-

ind,” siger hun.Hun brugte ikke selv rummet og

den hjælp, hun kunne få derinde. Men hun har kun hørt godt om det fra de kolleger, der brugte det på da-gen.

Brug det Holdet bag matchrummet følger da-gen igennem strømmen af optagede og ledige praktikpladser. De har

overblikket, når du kun kan kon-centrere dig om, at den sidste plads hos drømmepraktikstedet er taget. Opfordringen fra Mathilde er derfor klar.

”Hvis alt andet glipper, så lad være med at tage hjem. Gå omkring matchrummet, og se, om du kan finde ud af noget der,” siger hun.

For det er ikke nødvendigvis kun de lavt prioriterede praktiksted-

er, der søger deres praktikanter i matchrummet. Panikdagen er et kæmpe lotteri, og selvom du er en dygtig journalist, kan du være ramt af godt gammeldags uheld på selve dagen. Det samme kan praktiksted-erne.

”Man skal prøve at skubbe tanken væk, om at man er en kæmpe taber, fordi man er endt der. I stedet skal man kigge på, hvilke steder der er til-

Matchrummet er til for at hjælpe digPanikdagen er en time gammel. Du har ikke hørt fra nogen af dem, du sendte ansøgninger til, og du har ikke overskud til at tjekke, hvor der er ledige praktikpladser tilbage. Frygt ikke. I matchrummet står en håndfuld fra 7. semester klar til at hjælpe dig med at navigere rundt i den store praktikjungle.

AF JULIA LIBERATI

Dagen startede egentligt rigtig godt. Klokken 9.30 lød Pia Fær-

rings famøse horn, og jeg mærkede præcis den samme nervøsitet som alle andre. Efter tre lange minutter, der føltes som timer, ringede P3, som var min førsteprioritet. Jeg var overlykkelig, men de ville desværre først have mig til samtale klokken 9.50, da der skulle nogle andre igen-nem først.

Til samtalen syntes jeg ikke, det kørte vildt godt. Jeg havde faktisk glemt at tænke over, hvad jeg ville sige, hvis jeg rent faktisk kom ind til samtale. Så lad det være en opford-ring til jer andre: Husk også at have noget at byde på, når I kommer ind til samtalen, så I ikke bare gentager

jeres ansøgning. Marcus Mathiasen Bank, som endte med at få den ene praktik-plads på P3 havde for eks-empel taget en kunstig hånd med derind med sætningen “Jeg vil give min højre hånd for det her.” Da jeg kom ud fra samtalen stod min gode kammerat Kristian Stan-ley Halse og ventede på at skulle ind. Det føltes som en evighed, før han kom ud

igen. Så stod vi der og vent-ede på svar, om hvem der fik den sidste plads.

Mig eller min kammerat?Vi står der, Stanley og jeg, og stirrer på hinanden. Vi ved, at den, hvis tele-fon ringer, får pladsen. Da hans tele-fon ringer... Det er en af de værste følelser, jeg nogensinde har haft.

Klokken er efterhånden blevet

10.30, og så er der altså ikke vildt mange pladser tilbage. Jeg ved, at jeg

skal gøre noget hurtigt.Jeg ser en fra DR Kommunika-

tion og Presse, som jeg kan huske fra Åbent Hus, gå ind i et tilstød-ende lokale, tæt på hvor jeg står. Jeg tager chancen, banker på og går ind. Det viser sig, at han er gået ind i et kopirum sammen med sin chef for at diskutere, hvorvidt de skal an-sætte hende, der sidder i deres sam-talerum. For ja, der sad nemlig en og ventede på svar i det rum, de holdt samtaler i.

De kunne huske migJeg havde ikke ansøgt DR Kommu-nikation og Presse, så jeg stod umid-delbart med rimelige dårlige kort på hånden. Jeg tænkte “De vil da ikke have mig. Jeg har jo ikke engang søgt deres plads.” Men lad være med at tænke det. Det kan sagtens være, du har givet et godt indtryk til Åbent Hus. Og det var netop derfra, de kunne huske mig.

Da jeg havde sagt et par vage ord, om hvorfor de skulle tage mig, be-gyndte de at diskutere det foran mig. Det var lidt mærkeligt at stå i rum-met, mens de besluttede sig “Skal vi tage ham i stedet?,” “Ja skal vi ikke det?,” “Går du så ind og siger det til

hende ved siden af?”Og pludselig havde jeg skrevet un-

der. Det var en lidt blandet følelse oven på oplevelsen med P3, men jeg var glad for, at jeg havde fået en plads. Og jeg havde en okay fornem-melse af, at det var et sted, jeg gerne ville være.

Det hjalp mig videreDet blev også rigtig godt. Det er ikke det, jeg vil lave i fremtiden, men jeg har prøvet det af og ved, hvad kom-munikations- og pressestillinger by-der på. Jeg er helt sikkert blevet en bedre journalist - og så gav det mig adgang til P6 Beat, hvor jeg er nu.

Når jeg ser tilbage, er jeg glad for, at jeg gjorde det. Godt nok vidste jeg ikke helt, hvad jeg gik ind til, men jeg tror på, at de fleste bliver glade for deres pladser, selv om de ikke ender på første prioriteten.

EFTERÅR 201317

PRAKTIKavisen

En gatecrashers bekendelserNogle medier hader det, mens andre ser det som tegn på mod og viljestyrke. I nogle tilfælde kan gate-crashing dog hjælpe dig til en praktikplads. Torben Kloster tog chancen, her er hans historie.AF SIGNE MERETA LAUESEN OG TORBEN KLOSTER

bage,” siger Mathilde Graversen.Men det kan være svært at finde

hoved og hale i ræset, når man ikke umiddelbart kan identificere sig med de steder, der stadig kæmper for at få en dygtig praktikant. Derfor men-er Mathilde, at man allerede inden panikdagen skal være klar over, hvad man vil have ud af sin praktikperi-ode.

”Lad være med at kaste dig i ar-mene på det første og det bedste. Du skal huske at tænke over, om det er et sted, du har lyst til at være. Man må jo godt stille kritiske spørgsmål til de steder, der står og mangler en praktikant.”

Frisk fra praktikkenDet er ikke helt tilfældigt, at det er 7. semester der svinger taktstokken i matchrummet. Det er ikke længe

siden, de stod i vores situation. Der-for skal du ikke være bange for at komme til dem med de spørgsmål, du har på dagen.

”Vi har selv været igennem pa-nikdagen, når vi skal hjælpe jer. Så vi ved, hvad det går ud på. Og vi har lige været i praktik. Så hvis der

er nogle spørgsmål om praktiksted-erne, ved vi sikkert, hvad svaret er,” siger Mathilde.

Skulle det gå helt galt, og verden føles aldeles uretfærdig en time inde i panikdagen, skal de nok være klar til at hjælpe dig på rette køl i matchrummet. Hvis ikke det bliver med en praktikplads, så har Mathil-de Graversen nogle andre esser gemt i ærmet.“Jeg håber virkelig, alle får det sted, de har drømt om. Selvfølgelig er der nogle, der bliver kede af det, og dem skal jeg nok give en masse kram-mere. Eller drikke en skål med, hvis det er det, der skal til”

“Jeg håber virkelig, alle får det sted, de har drømt om. Selvfølgelig er der nogle, der bliver kede af det, og dem skal jeg nok give en masse krammere. Eller drikke en skål med, hvis det er det, der skal til”

“Skal vi tage ham i stedet?,” “Ja skal vi ikke det?,” “Går du så ind og siger det til hende ved siden af?”

“De vil da ikke have mig. Jeg har jo ikke engang søgt deres plads”

Tilbud i baren hele nattenStor fadøl 10 krShots (små/fisk) 10 kr Sprut (Alm. 2 cl.) 10 krSoda/juice 10 kr

MEATPACKERS

7. novkl. 20.00

Kom SDU’ere, RUC’ere og DMJX’ere og dans, til i er hakkekød! Medbring telefonpasser!

På MeatpackersGratis Øl til de første 110 mellem kl 20&21

... Kom og kødsved

PAnikfest

EFTERÅR 201319

PRAKTIKavisen

Kom SDU’ere, RUC’ere og DMJX’ere og dans, til i er hakkekød! Medbring telefonpasser!

EFTER“Jeg tænkte: Hvad fanden har jeg gjort galt? Der er ikke nogen, der ringer”

“Mine praktikophold lå ikke ligetil, men jeg har skabt det bedste for mig selv fra to verdener”

Store Matchdag er kun første rundeAF AMALIE HØJGAARD

De fleste har forestillet sig skræk-scenariet: At stå uden en prak-

tikplads, efter ekkoet fra panikhornet for længst har forladt de øde gange i den betongrå Bunker på Olof Palmes Allé. Men nogle er måske ikke klar over, at der stadig er mulighed for at få en god praktikplads - selv efter Store Matchdag er overstået.

Hvis du er en af de uheldige, der ikke får en praktikplads i første om-gang, er der nemlig både en anden og tredje runde, der kan være med til at sikre dig den helt rette praktik-plads.

Anden rundeNår den umiddelbare skuffelse over ikke at være blevet valgt i første runde har lagt sig, er det bare med at

komme op på hesten igen. Du skal nu være klar til at yde en ekstra ind-sats.

I dagene efter Store Matchdag gøres regnskabet op, og der bliver skabt et overblik over, hvilke praktik-steder, der stadig har ubesatte plad-ser. Det kan være, at de ikke har haft nogen ansøgere, eller at nogle ønsker orlov. Herefter går en uofficiel anden runde i gang.

Der bliver lagt en liste over de endnu ledige praktikstillinger op på mediepraktik.dk, og herefter tager du selv som studerende kontakt til praktikstederne og laver en aftale.

En stor del af de praktikanter, der manglede et sted at tilbringe de kom-mende mange måneder, vil nu være blevet meget klogere og en praktikp-lads rigere.

Tredje runde Lykkes det heller ikke at finde lyk-ken med det helt rigtige praktiksted i anden runde, er der endnu en gang mulighed for at blive smedet sam-men med et medie.

En uofficiel tredje runde er nem-lig også en realitet. Her er det Pia Færing, der står for at formidle kon-takten mellem praktiksteder og an-søgere.

De praktiksteder, der stadig søger med lys og lygte efter en praktikant, tager kontakt til Pia Færing, der her-efter matcher praktikstederne med profilerne på de ansøgere, der endnu ikke har haft heldet med sig.

Hvad er alternativet?Det kan være fristende at krydse fingre for, at der pludselig kommer en åbning hos lige præcis dét sted,

man selv havde som førsteprioritet i første omgang. Men det er meget sjældent, at man har lov at være så heldig. Derfor er det også en mu-lighed at tænke i alternativer, hvis ikke den perfekte praktikplads lige dumper ned fra himlen.

Du kan for eksempel gøre en ind-sats for at skaffe dig selv en praktik-plads på et udenlandsk medie. Det havde Michelle Færch held med. Du kan læse mere om hendes historie på side 21.

Der er også mulighed for at tage orlov i op til et år, men det er en mu-lighed, som kun meget få benytter hvert semester.

Den 7. november bliver flere måneders spænding forløst, og mange ved, hvor de skal starte deres prak-tiktid. Men står du uden praktikplads efter Store Matchdag, er der ingen grund til at fortvivle.

... Kom og kødsved

“Når man ringer fra BT, kan man høre, at de har større interesse, fordi de ved, at det, de siger, bliver bragt og citeret”

20EFTERÅR 2013

AF CATHRINE CHARLOTTE HERTING

”Du bliver trænet i at tænke kreativt og utraditionelt, og du

lærer at udvikle dine ideer til kon-cepter.” Sådan beskrives uddan-nelsen i Tv- og Medietilrettelæggelse på DMJX’s hjemmeside. Tilføjer man en smule stædighed, kan man meget vel beskrive min tur fra første åbent hus på DR over praktik på P4 Fyn til Mastiff TV således:

Hvert år drager praktikanter fra SDU, RUC og DMJX til diverse Åbent Hus arrangementer i hele Danmark. Vi besøger alverdens broadcastere, produktionsselskaber og dagblade. Ud af de knap 300 kommende praktikanter er vi cirka 60 Tv- og Medietilrettelæggere. Og modsat journalisterne, der har en gammel tradition i tasken, kommer vi, syv år gamle, med de samme for-ventninger, forhåbninger og drømme om praktiktiden. Og vi kæmper om mange af de samme steder. Nogle pladser er åbne for begge uddan-nelser, men det er ikke alle pladser, der kan søges af TVM’ere og vice versa journalister. For mig er det ikke altid logisk, hvorfor nogle plad-ser er forbeholdt den ene eller anden uddannelse. Det har måske noget at gøre med, at jeg havde besluttet mig for, at min praktikperiode ikke skulle være ”ren” tilrettelæggelse.

Så op til panikdagen tourede jeg rundt på Fyn og tog til Aarhus og København. Skrev mig på alverdens lange lister af forsamtaler, og gav ele-vatortalen til utallige 15-minutters audienser ved praktikantvejledere. Ud over tilrettelæggerpladserne havde alle samtaler ét emne tilfælles: hvem er TVM’erne, og hvad kan I? Tv- og Medietilrettelæggeren er den nye dreng i en gammel klasse af journalister, og det er ikke alle, der ved, hvem vi er.

Til vores held findes forsamtaler. Og til en sådan med DR Fyns prakti-kantvejleder, fik jeg mulighed for at fortælle om mig og os. Om Tv- og Medietilrettelæggerne, til en sam-tale, der egentlig kun var for jour-

TVM’er fortæller: Min praktik er mit eget koncept

nalistpraktikanter. Det var utraditio-nelt, men et sted jeg kunne se mig selv. Her kunne jeg udvikle mine færdigheder, vinkle, sætte dagsor-den, producere og fortælle nyheder og historier for mennesker. Det var, hvad jeg ønskede af min uddan-nelse som TVM’er. Derfor slog det mig ikke som synderligt ”ud af bok-sen” at søge radiomediet som stu-derende tilrettelægger – når vi kan søge P3, hvorfor så ikke P4? I hvert fald besluttede jeg mig for at over-bevise redaktøren på DR Fyn om at åbne op for ansøgninger fra TVM. Ti minutter før Pia Færings dead-line for at åbne praktikpladser, fik jeg endelig fat på ham. Om det var overbevisende argumentation, eller fordi jeg fik fat på ham langt uden for lands lov og ret, er jeg ikke helt sikker på. Men pladsen blev åbnet, og TVM’ere kunne søge nyhedsp-ladsen på DR Fyn.

Da panikdagen kom og jeg stod på DR, havde jeg også søgt TVM-pladser. Men jeg havde en plan med min praktikperiode, så jeg håbede på et opkald fra et DR-nummer

- og det skulle være fynsk. Da min telefon ringede, 30 sekunder efter hornet havde lydt, fik jeg, hvad alle tilstedeværende håbede. Blandt panikslagne, håbefulde og svedende medpraktikanter fik jeg mit glædeli-ge opkald og jeg kunne ikke få ar-mene ned. Det var DR Fyn, der tog den første TVM’er nogensinde.

Jeg var i praktik på DR Fyn i et halvt år, på en plads jeg selv havde åbnet. Hver dag producerede jeg nyheder, interviews og live-indslag på høj-tryk til P4. Det var helt vildt udfor-drende og givende, og mit halve år i sendevognen på DR har flyttet mig langt. Både personligt og fagligt. Nu er jeg videre i praktik hos Mastiff, i tilrettelæggerverdenen, hvor jeg i virkeligheden hører til.

Mine praktikophold lå ikke ligetil, men jeg har skabt det bedste for mig selv fra to verdener. Vi kommer fra samme institution, og det er ikke umuligt at gå fra TVM’er til journa-list og omvendt. Men underhold-ende og lidt mere glade for fjernsyn,

det er vi TVM’ere nu en gang. For mig har praktikperioden handlet om at udvikle mit eget utraditionelle koncept: Min idé om en uddannelse som Tv- og Medietilrettelægger med et strejf af P4 reporter.

Privatfoto

Vidste du, at ...du har 289 at konkur-rere med om praktik-pladserne i år.

45 fra RUC25 fra SDU60 er TMV’er160 fra DMJX

EFTERÅR 201321

PRAKTIKavisen

AF CECILIE KRABBE

Michelle Færch, journaliststud-erende på DMJX, havde søgt

smalt og kun hos de store dagblade. Men det gik ikke, som hun havde planlagt, og da Store Matchdag var slut, stod hun uden praktikplads.

”Jeg tænkte: Hvad fanden har jeg gjort galt? Der er ikke nogen, der ringer,” siger Michelle Færch om sin første panikdag for snart et år siden.

Men i stedet for at gå ned med flaget begyndte hun at kigge mod udlandet. Efter et EU-forløb var hen-des nysgerrighed omkring det kom-plicerede magtsys-tem vakt.

”Jeg ville gerne prøve noget EU-journalistik og havde hørt, at hvis man virkelig skulle lære EU-system-et at kende, så skulle man derned.”

Det var starten på en masse re-search og telefonopkald, der endte med, at Michelle Færch fandt frem til Filip Schwartz Kirkegaard, som var journalist og redaktør af Sjælland EU Nyt. Et webbaseret blad med nyheder fra EU til Region Sjællands borgere og virksomheder.

På trods af at Michelle Færch først fik ’nej’ fra Filip Schwartz Kirkeg-aard, formåede hun alligevel at hive en kontrakt i land, og starten på hen-des EU-eventyr kunne begynde.

Masser af udfordringerMichelle Færch havde en hård start. Den første praktikperiode kombin-eret med kompliceret EU-stof og et praktiksted, der kun var vant til

at have universitetspraktikanter, var ikke nemt. En anden udfordring var, at mange af EU-kilderne var uden-landske.

”Det kræver lidt ekstra, når man skal interviewe på et andet sprog end ens modersmål. Mange taler fransk og dårligt engelsk, og nogle gange var det faktisk nærmest nemmere at kommunikere på fransk, selvom mit franske er dårligere end mit engel-ske.”

EU-processerne kan strække sig over flere år, og det var en udfordring

i sig selv at finde ud af, hvornår i for-løbet Michelle Færch skulle fortælle historierne.

”Skal du fortælle historien, når di-rektivet eller forordningen er vedtag-et, eller er det også relevant, når den er på vej?” spørger Michelle Færch.

Det kan stadig være svært at finde ud af, synes hun. I Bruxelles på Sjæl-land EU Nyt vurderede de det fra sag til sag.

Tal forventninger igennemSelvom praktikken fyldte meget, var der stadig tid til at have et socialt liv og til at opleve Bruxelles. Michelle Færch havde fransk et par gange om ugen og tid til at gå ud om aftenen med de andre praktikanter.

Michelle Færchs udlandspraktik forløb rigtig godt. En af de vigtigste grunde var, at hun havde snakket

Telefonen ringer ikke. Skrækscenariet over alle skrækscenarier på Store Matchdag. Men Michelle Færch vendte den tavse telefon til sin fordel. Hun endte nemlig med at tage sin første praktikperiode i EU-magtens centrum, Bruxelles.

Praktik i EU’s hovedsæde

”Jeg ville gerne prøve noget EU-journal-istik og havde hørt, at hvis man virkelig

skulle lære EU-systemet at kende, så skulle man derned”

sine forventninger igennem med sit praktiksted og gjort sig klart, hvad hun gerne ville have med hjem.

”Hovedpunktet var, at jeg ville have en følelse af, at jeg var godt orienteret om EU-stof, når jeg kom hjem. Hele sammenspillet mellem institutionerne ville jeg kunne på rygraden.”

Og det lykkedes. Michelle Færch har fået et indblik i EU, som hun aldrig ville have fået hjemme i Dan-

mark. Hun har ikke kun fået indsigt i EU, men også storpolitik generelt, fordi hun har siddet med til de famøse topmøder.

I dag er Michelle Færch praktikant på Information. Det er nemt at sige, men nu er hun glad for, at telefonen ikke ringede den frygtede dag for snart et år siden.

Foto: Cecilie Krabbe

Vidste du, at ...

en af de få opslåede udlandspraktikpladser, du kan søge, er Scand-Asia i Thailand.

Vidste du, at ...

på DMJX og SDU kan du få din SU med til udlandet. Vidste du, at ...

RUC støtter egne stud-erende med 5000 kro-ner per udlandsophold.

Vidste du, at ...

du kan søge om at modtage Erasmuslega-tet, hvis du er i praktik i Europa. Legatet vil typisk være på mellem 200 og 275 euro om måneden.

22EFTERÅR 2013

AF KATRINE PINBORG

Emilie Jacobsen har været til tre panikdage, en hulens masse samtaler og skrevet flere

ansøgninger end de fleste. Hun har været i prak-tik på tre kommunikationspladser. Først Køben-havns Energi (i dag HOFOR), derefter Danmarks Naturfredningsforening, og i dag er hun i praktik på DTU. Hun har lavet en masse journalistisk ar-bejde i sin praktik, der har været vinklet mod en virksomhed eller organisation.

Det kan være sin sag at være i praktik tre for-skellige steder. Hver gang er der et nyt sted, nye arbejdsmetoder og nye kolleger at lære at kende. Men der er fordele i at møde alle de nye men-nesker.

“Man får et kæmpe netværk ved at være tre for-skellige steder. I hver kommunikationsafdeling er der 10-30 mennesker, man lærer at kende,” siger hun.

Den største omvæltning for Emilie Jacobsen har været den skemalagte hverdag. Der er mange tim-er på Journalisthøjskolen, men det er slet ikke det samme, når man kommer i praktik. Der er flere timer med arbejde og færre timer til fritid.

Det var ikke meningen, at Emilie Jacobsen skulle have tre praktikpladser. Hun vil ikke umid-delbart anbefale praktik tre forskellige steder, for man når kun lige at vænne sig til stedet, før man stopper og skal starte forfra igen.

”Jeg vil nok anbefale at være et sted i et år og et andet i seks måneder. Det er godt at se forskellige arbejdspladser, men tre gange er nok for meget. Men det kommer selvfølgelig an på ens tempera-ment,” siger hun.

Caroline Clante startede sin praktik med seks måneder i kommunikationsbranchen og er

nu i praktik som journalist. I dag er hun vildt taknemmelig for at have oplevet to sider af samme branche, og hun fortryder ikke sin omvej til ny-hedsjournalistikken.

Oprindeligt var det tv-journalistik, Caroline Clante drømte om. Men på hendes Store Match-dag gik det ikke som planlagt. Hun fik en plads hos Tivoli, og hun skulle til at lære mystikken om det der kommunikation.

Caroline Clante lavede mange forskellige op-gaver for Tivoli. Hun skulle lave events, skrive pressemeddelelser og ringe rundt til medier for at få gæster i haven. Det var interessant for hende at se kommunikationsdelen af branchen.

”Jeg kan bedre læse en pressemeddelelse nu, og når jeg taler med kommunikationsmedarbejdere, ved jeg, hvad de snakker om,” siger hun.

Det var spændende at være i praktik hos Tivoli, men Caroline Clante kunne mærke, at hun skulle noget andet. Til hendes anden panikdag hentede Ekstra Bladet hende ind, kort efter hornet havde lydt. Nu skulle hun lave nyhedsjournalistik, og det var lige det, hun ville.

I dag har Caroline Clante været på Ekstra Bladet i tre måneder. Hendes deadlines er blevet kortere, og det hele går stærkere, men det passer hende glimrende, for der skal ske noget på arbejdet.

”På Ekstra Bladet er jeg stadig helt nyforelsket og vild med det hele,” siger hun.

Det var lidt et tilfælde, at Christian Steffens Nielsen endte med at tage hele sin praktik

på BT. Han tilrettelagde og planlagde selv sin praktik, og han har dækket en masse stofområder.

Til Store Matchdag gik det ikke helt, som det skulle. Christian Steffens Nielsen fik ikke de plad-ser, han havde søgt. I matchroom havde BT sta-dig en stilling i nyhedsgruppen. Christian Stef-fens Nielsen blev tilbudt en stilling på 12 eller 18 måneder hos BT. Han skulle have de 18 måneder på samme sted. Sådan mente han, at han ville ud-vikle sig bedst - og så ville han gerne slippe for endnu en Store Matchdag.

I dag er Christian Steffens Nielsen færdig med praktikken. Han var på fem forskellige redak-tioner på BT, hvor han især fandt sig godt tilpas i gravergruppen med dybdegående og afslørende journalistik.

Overgangen, fra at være journaliststuderende til at være praktikant på BT, var ikke så hård for ham.

”De første to uger har man nok lidt nerver på, men det går rigtig stærkt, og det bliver en vanesag at kontakte kilder. Det kommer ind på rygraden,” siger han.

Den største omvæltning for Christian Steffens Nielsen i praktikken var næsten, når han skulle ringe til politikere.

”Når man ringer til politikere og siger, at man er journaliststuderende, kan man næsten høre, at de sukker i telefonen. Når man ringer fra BT, kan man høre, at de har større interesse, fordi de ved, at det, de siger, bliver bragt og citeret,” siger han.

Seks, tolv eller atten?Når du søger praktik, skal du ikke kun overveje, hvor du søger hen. Du skal også gøre dig overvejelser, om hvor længe du gerne vil være der. Her kan du læse om Emilie Jacobsen, Caroline Clante og Christian Steffens Nielsens oplevelser med praktikken på forskellige medier af forskellig varighed.

Christian Steffens Nielsen: 1x18 måneder

Caroline Clante: 1x6 + 1x12 måneder

Emilie Jacobsen: 3 x 6 måneder

“De første to uger har man nok lidt nerver på, men det går rigtig stærkt, og det bliver en vanesag at kontakte kilder”

”Når jeg snakker med kommunika-tionsmedarbejdere, ved jeg, hvad de snakker om”

“Jeg vil nok anbefale at være et sted i et år og et andet i seks måneder. Det er godt at se forskellige arbejdspladser, men tre gange er nok for meget”

Privatfoto PrivatfotoPrivatfoto

EFTERÅR 201323

PRAKTIKavisen

1. CECILIE FRØKJÆR ER UDDANNET FRA DMJX. HVOR VAR HUN I PRAKTIK?

A) P4 Østjylland

B) Danmarks Radio Børn & Unge

C) Nordisk Film TV

D) TV Midtvest i Holstebro

PRAKTIKQUIZZEN 5. DE HAR ALLE LÆST TIL JOURNALIST. MEN HVEM HAR RENT FAKTISK FÆRDIGGJORT UDDANNELSEN?

A) Esben Bjerre Hansen

B) Simon Kvamm

C) Huxi Bach

D) Sebastian Dorset

8. MECOM SOLGTE FOR NYLIG SYDDANSKE MEDIER. HVEM VAR OPKØBEREN?

A) Aller media AS

B) Den Sydvestjyske Venstrepresse

C) JP/Politikens Hus AS

D) Norddeutsche Neueste Nachrichten

2. HVEM ER DIREKTØR FOR DR-MEDIER?

A) Ulrik Haagerup

B) Gitte Rabøl

C) Maria Rørbye Rønn

D) Anne Engdal Stig Christensen

6. HVILKET MINISTERIUM HAR ANSVARET FOR UDDELING AF MEDIESTØTTE?

A) Finansministeriet

B) Økonomiministeriet

C) Kulturministeriet

D) Europaministeriet

4. DU KAN KOMME I PRAKTIK PÅ HOFOR. HVAD ER HOFOR?

A) Et vand- og energiforsyningsselskab i Københavnsområdets

B) Et magasin for senhjerneskadede og udviklingshæmmede

C) En webavis for historieinteresserede

D) Et kommunikationsbureau, der repræsenterer små virksomheder

3. HVAD VIL PRAKTIKLØNNEN VÆRE, NÅR DU STARTER I PRAKTIK?

A) 15.966 kr/pr måned

B) 16.199 kr/pr måned

C) 16.966 kr/pr måned

D) Praktiklønnen er endnu ikke færdigforhandlet

7. I 2012 FANDT DETEKTOR EN RÆKKE FEJL OG UNØJAGTIGHEDER I JOURNALISTHØJSKOLENS VIDENSTEST. HVOR MANGE?

A) 5

B) 3

C) 4

D) 1

Svar: 1-D, 2-B, 3-A, 4-A, 5-D, 6-C,