praktikpjece for 1. praktik - københavns …...pædagoguddannelsen nordsjælland pjece for 1....

12
Side 1 af 12 Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 1. praktik December 2010 Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød

Upload: others

Post on 31-Jul-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Side 1 af 12

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Praktikpjece for 1. praktik

December 2010

Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk

Page 2: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 2 af 12

Forord

Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik over de procedurer og re-gelsæt, krav og forventninger, der knytter sig til den første praktikperiode, og at præcisere Pædagoguddannelsen Nordsjællands krav og forventninger til indholdet i praktikperioden. Praktikpjecen skal betragtes som en håndbog, der udgør et praktisk supplement til lov om uddannelse af pædagoger, bekendtgørelserne samt Pædagoguddannelsen Nordsjællands studieordning, som alle er det retslige grundlag for Pædagoguddannelsen. Praktikpjecen retter sig primært mod dig som studerende, som opslagsværk til brug i forbin-delse med 1. praktik. Men også de praktikansvarlige og praktikvejlederne vil have gavn af disse oplysninger. Du kan også finde praktikpjecen på Pædagoguddannelsen Nordsjællands hjemmeside og downloade den herfra. Her kan du ligeledes finde alle relevante love og bekendtgørelser, som udgør den lovgivningsmæssige ramme for Pædagoguddannelsen Nordsjællands praksis på praktikområdet.

1. Praktik som uddannelse

Praktikinstitutionerne fungerer som dit uddannelsessted i praktikperioden. Det betyder, at du skal have fokus på at lære noget om pædagogisk praksis. Som redskab til at sikre denne læring, udarbejder du læringsmål,(mere herom senere). Det er vigtigt at du prøver dig selv af, er aktiv og handlende, men det er lige så vigtigt, at du øver dig på at observere og reflek-tere. Da det tematiske fokus i 1. praktik omhandler den pædagogiske relation, skal dine ob-servationer primært målrettes mod såvel din egen relation og rolle i forhold til institutionens børn og brugere, som deres indbyrdes relationer imellem. Vi forventer at du sætter dig ind i litteratur, som har relevans for den pågældende målgruppe på institutionen. Hvis der i prak-tikken skulle opstå problemer i forbindelse med dine studieaktiviteter, personligt eller fag-ligt, er det vigtigt at du kontakter din studielærer. .

1.1. Facts om 1. praktik

1. Praktik har en varighed af 47 dage i 1. semester begyndende i starten af november og starten af april. Du har ikke krav på at holde ferie i praktikperioden. Ifølge Bekendtgørelsen er dit pligtige timetal på praktikstedet i gennemsnit 6 timer dagligt inkl. vejledningstimer. Uddannelsesperioden er SU-berettiget. Der er i løbet af 1. praktik 5 studiedage på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, som typisk ligger fordelt over hele perio-den, for at holde bedst mulig kontakt til jer undervejs i praktikperioden

Page 3: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 3 af 12

1.2. Mål for praktikken

Da temaet for den første praktikperiode omhandler pædagogiske relationer, skal du øve dig på at etablere relationer med brugerne på stedet, samt skabe mulighed for at der kan dan-nes relationer brugerne imellem. Endvidere er formålet, at du opnår en forståelse for den pædagogiske profession og bliver i stand til at reflektere fagligt og begrunde dine handlinger. Lærings-/kompetencemål for 1. praktikperiode er, at den studerende kan : Disse er fastlagt i bekendtgørelsen, og er altså enslydende for alle pædagogstuderende. Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan:

indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,

deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

Målene skal nås ved at arbejde med de fastsatte centrale kundskabs- og færdighedsområde. Nogle er fælles for alle tre praktikker, andre er kun gældende for en af praktikkerne.

1.3. Centrale Kundskab- og færdighedsområder

Disse fastsættes også centralt, og kan betegnes som de metoder, du skal arbejde med, for at nå frem til kompetencemålene. Nogle CKF ´er gælder for alle tre praktikker, hvilket betyder at du skal arbejde med dem hver gang, men på forskellige niveauer. Generelle CKF`er gældende for alle tre praktikker:

praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske prak-sis

kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis

praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring

etik, værdier og menneskesyn

deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

- og for 1. praktikperiode specifikt : Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.

Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

Magt og etik i relationer Alle praktikinstitutioner skal i deres praktikstedsbeskrivelse redegøre for, hvordan du kan arbejde frem mod opfyldelsen af disse kompetencemål, ved at angive, hvorledes du kan arbejde med de cen-

Page 4: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 4 af 12

trale kundskabs- og færdighedsområder som gælder for 1. praktik. Den beskrivelse anvender du som udgangspunkt for dine læringsmål.

2. Forberedelse

Undervisningen i forberedelsesugen, har til opgave at forberede dig på de krav og forvent-ninger, der stilles til dig i praktikken, for at skærpe dit læringsmæssige udbytte. Undervisnin-gen omfatter således både kravene til læringsmål, praktikdokument, logbog samt praktikop-gaven. Praktikforberedelsen har til formål at kvalificere dine tanker og overvejelser ved udarbejdel-sen af dine læringsmål, som skal præciseres og indføjes i dit praktikdokument. Endvidere skal undervisningen ruste dig bedst muligt til at kunne håndtere og reflektere over de udfor-dringer, som du vil møde i praktikken.

2.1. Forbesøg

Du skal kontakte praktikstedet for at aftale tid til et forbesøg, indenfor den fastsatte tids-ramme. Formålet med besøget er at få afklaret, hvilke forventninger og krav, der stilles til dine læ-ringsmål i praktikperioden. Endvidere skal I have afklaret mere praktiske ting såsom mødeti-der, hvem der skal være din vejleder mv. (forslag til indhold på forbesøget findes i bilag 1) Ved forbesøget forventes du at have sat dig grundigt ind i praktikinstitutionens brugergrup-pe(r),interne forhold og uddannelsesmål, samt at du har gjort dig overvejelser om, hvordan du kan bidrage med dine personlige og faglige kompetencer og idéer på stedet. Dels så du kan være klædt på til at stille kvalificerede spørgsmål til institutionens pædagogiske praksis og profil og dels for at du og praktikstedet kan få afklaret hinandens forventninger til forlø-bet. Ved forbesøget skal du medbringe en uddannelsesaftale i to eksemplarer, der underskrives af begge parter. En uddannelsesaftale er en aftale mellem Pædagoguddannelsen Nordsjæl-land, den studerende og praktikstedet om et praktikforløb. Såfremt der ikke er nogen be-tænkeligheder ved at indgå en sådan aftale, returneres det ene eksemplar til Pædagogud-dannelsen Nordsjælland. Uddannelsesaftalen indeholder:

En tilkendegivelse af det etablerede læringsforhold, dvs. at begge parter skriver under på, at I er enige om, at du skal gennemføre din praktik på stedet.

En fastsættelse af tidspunkter for studiedage på Pædagoguddannelsen Nordsjælland.

Under praktikken har du samme arbejdstidsforhold som det fastansatte personale på institu-tionerne. Det betyder at du skal påregne aften- eller weekendmøder og at du vil skulle påta-ge dig aften-, natte- og weekendvagter, hvis du kommer i praktik på en døgninstitution. Under en praktikperiode gælder der de samme forhold for dig som for det fastansatte per-sonale, det vil sige, at du er underkastet de samme bestemmelser som de faste medarbejde-

Page 5: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 5 af 12

re på institutionerne, herunder f.eks. reglerne om tavshedspligt og magtanvendelse, som du vil modtage undervisning om i din praktikforberedelse (Se bilag 2). Kommunernes procedure for indhentelse af straffeattest gælder også for praktikkanter, og betyder at du ved forbesø-get skal skrive under på, at dit kommende praktiksted må indhente straffe- og børneattest.

2.2. Læringsmål

Du skal udarbejde egne faglige og personlige læringsmål for praktikken. Disse skal være i overensstemmelse med de krav, som fremgår af bekendtgørelsen, og de skal tilpasses mu-lighederne på det aktuelle praktiksted og stedets uddannelsesplan. Udarbejdelsen af læ-ringsmålene foregår under vejledning af din studielærer. Målene skal være klare og operati-onelle og udgør en del af praktikdokumentet (Se afsn. 2.3). Når du starter praktikken med-bringer du de foreløbige læringsmål samt metoder til at opnå disse, og i løbet af de første uger konkretiseres og godkendes disse af både din vejleder og din studielærer.

• Målet skal være tydeligt og præcist. Det skal være en præcis angivelse af, hvad det er man

vil, og hvor langt man skal nå med det. Med andre ord, skal det være målbart. • Målet skal angive, hvilken teoretisk viden man ønsker at anvende i sin pædagogiske

praksis • Målet skal angive, hvilke handlinger man agter at udføre, hvordan man ønsker at

bruge sine kompetencer • Målet skal angive, hvilke holdninger og overvejelser man ønsker at arbejde med • Målet skal angive/indeholde institutionens og dine indbyrdes forventninger • Læringsmålene skal være underskrevet af praktikvejlederen og dig og efterfølgende

af studielæreren, dette skal ske senest tre uger efter praktikperiodens start. • Læringsmålene udgør nu sammen med praktikdokumentet vurderingsgrundlaget for

din praktik

2.3. Praktikdokumentet

Praktikdokumentet udgør det samlede dokument over dine forventninger, iagttagelser og refleksioner over hele praktikforløbet, koblet med den viden og de teoretiske kundskaber, du har erhvervet dig på studiet. Praktikdokumentet kan bedst beskrives som en portefolio, altså en samling af dokumentationsmateriale som indeholder: Dine læringsmål:

Dine bearbejdede resuméer af din private logbog. Denne logbog omfatter dine tanker og refleksi-oner over oplevelser fra hverdagen i institutionen. Det er kun det bearbejdede resumé der skal indgå i praktikdokumentet og dermed tilgængeligt for vejleder.

Dokumentationsmateriale for dit arbejde, som kan bestå af: 1. Resuméer af de faglige diskussioner på jeres vejledningstimer 2. Forløbsbeskrivelser af aktiviteter du har stået for, fotos af forløb m.m.

Indsamling af materiale til praktikdokumentet er den studerendes ansvar, men foregår i samarbejde med praktikvejlederen. Dokumentet udgør jf. § 14, stk. 3 din dokumentation for

Page 6: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 6 af 12

hvordan og i hvilket omfang der arbejdes med læringsmålene og kan derfor indgå i det sam-lede bedømmelsesgrundlag.

3. Samarbejde under praktikken

3.1. Studiedage på uddannelsesstedet

Målet med studiedagene er dels at bearbejde og reflektere over de studerendes praktikerfa-ringer, dels at supplere praktikforløbet med undervisning i relevante tematikker indenfor uddannelsens fag, for derved at skabe sammenhæng mellem de teoretiske begreber og den pædagogiske praksis. Indholdet består bl.a. af: Opfølgning på dine aktuelle oplevelser og erfaringer, som generaliseres og gøres fælles

Undervisning i relation til praktikopgaven

Teori om pædagogisk relationsdannelse

3.2. Besøg i praktikken

Når ca. halvdelen af praktikken er forløbet, kommer din studielærer til et møde med dig og din praktikvejleder. Mødet varer ca. en time, og har til formål at drøfte, hvordan du arbejder med dine læringsmål og diskutere, hvordan du skal arbejde i resten af praktikken for at kun-ne indfri målene. Vi forestiller os en dagsorden der ser ud som flg: Den studerende forbereder:

Præsentation af institutionen - organisatorisk og pædagogisk

Hvordan er det at komme ind i huset – overvejelser over din rolle

Gennemgang af hvor langt du er med læringsmålene. Du bør anvende dit praktikdokument som udgangspunkt. Din vejleder supplerer med hendes/ hans indtryk af dit arbejde.

Herefter fælles diskussion af mål og metoder, evt. justeringer og konkretiseringer af læ-ringsmålene. Der er også mulighed for fælles diskussion af praktikopgaven og hvordan an-svarsfordeling mellem praktiksted og uddannelsessted tænkes. Ved mødets afslutning op-summerer studielæreren de vigtigste pointer, som nedfældes i et kort referat, som under-skrives af alle tre parter. Efter besøget skal din praktikvejleder indsende en statusvurdering af dit foreløbige arbejde til uddannelsen.

Din studielærer kan komme på ekstra besøg, hvis du eller din vejleder har bekymringer i for-hold til dit læringsudbytte, eller i forhold til jeres samarbejde. Begge parter er velkomne til at kontakte studielæreren.

Page 7: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 7 af 12

3.3. Vejledning

Praktikinstitutionens leder har ansvaret for at du modtager vejledning. Lederen kan dog overlade selve vejlederopgaven til andre ansatte i institutionen under forudsætning af, at praktikvejlederen har en relevant uddannelse i forhold til arbejdsområdet samt er i besiddel-se af de nødvendige vejlederkvalifikationer. Desuden skal både dine og vejlederens arbejds-tider tilrettelægges på en sådan måde, at der bliver mulighed for både løbende og planlagt vejledning i de aftalte vejledningstimer. Den planlagte vejledning, som forventes fastlagt én gang ugentligt, kan bestå af faglige dis-kussioner og refleksioner på baggrund af læst teori og observationer. I bilag 3 oplistes nogle eksempler på relevante tematikker og konkrete emner, der kan tages op i forbindelse med denne vejledning. Dit praktikdokument indgår som et fælles referencegrundlag, og skal såle-des danne udgangspunkt for en fælles faglig dialog mellem dig og din vejleder. Det forven-tes, at du er aktiv i udformningen af praktikvejledningsmødernes dagsorden. Du skal øve dig i iagttagelse, beskrivelse og evnen til at formulere din undren, og her er logbogen et nyttigt værktøj til at erindre og beskrive store og små opdagelser i hverdagen. Praktikstedet skal ud-vise åbenhed til at diskutere sin pædagogiske praksis med dig. Derudover kan vejledning finde sted i løbet af hverdagen. Den vil normalt foregå i direkte re-lation til det konkrete pædagogiske arbejde med den enkelte bruger. Denne vejledning vil ofte foregå løbende mellem dig og din praktikvejleder samt de øvrige ansatte. På nogle prak-tiksteder vil der desuden være praktikundervisning, hvor en eller flere studerende undervi-ses af flere personaler, eksempelvis forstander/leder, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut m.fl., hvor udgangspunktet kan være institutionens økonomi og normering, behandlingspla-ner, handleplaner, familie/forældre-arbejde etc.

4. Godkendelse af praktikken

For at kunne fortsætte på uddannelsen, skal praktikken godkendes. Din vejleder og instituti-onsleder på praktikstedet indstiller til Pædagoguddannelsen Nordsjælland, hvorvidt du kan godkendes eller ej, hvilket parterne skal anføre på det officielle vurderingsskema, som skal være indleveret til Pædagoguddannelsen Nordsjælland senest 3 uger før praktikkens afslut-ning. Hvis praktikstedet har betænkeligheder ved om du kan godkendes, skal det allerede fremgå af statusudtalelsen, og din studielærer vil blive indkaldt til et møde, hvor alle tre parter dis-kuterer, hvordan du skal arbejde for at kunne nå at indfri målene.

Da dit praktikdokument indgår som et element i den samlede vurdering af dit læringsmæssi-ge udbytte, er det derfor vigtigt at du vedligeholder det. Udover den formelle godkendelse af selve praktikforløbet, kræves det at du afleverer og får godkendt din praktikopgave jf. stu-dieordningens afsnit 13 om deltagelsespligten.

Page 8: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 8 af 12

Skema over opgavefordelingen ved 1. praktik – hvem gør hvad?

Opgave Hvem handler Hvornår

1 Skrive begrundede praktikøn-sker

Den studerende Efter praktiklisten er frigivet

2 Fordeling Koordinator og stu-dielærere fra årgan-gen

Kort efter indleveringen af ønskelisten

3 Forbesøg, afstemme forvent-ninger

Studerende og vejle-der

Når praktikstedet har mod-taget brev om studerende

4 Udkast til læringsmål diskute-res

Studerende og stu-dielærer

Efter forbesøg

5 Målformulering indføjes i praktikdokument

Studerende med hjælp fra vejleder

Ved praktikstart

6 Læringsmålene godkendes Studerende, vejleder + studielærer

Senest 3 uger efter praktikstart

7 Praktikdokument vedligehol-des

Studerende - i samarbejde med praktikvejleder

Løbende under hele praktikken

8 Skriftlig status, hvor det fore-løbige udbytte vurderes , på baggrund af den studerendes praktikdokument

Praktikvejleder Senest 2/3 inde i praktikken

9 Endelig indstilling til godken-delse pba. Praktikdokument

Praktikvejleder Tre uger inden praktikkens afslutning

10 Godkender praktikken * studielærer Når indstilling til godkendel-se er modtaget

*Hvis der er problemer med godkendelsen, træder en anden procedure i kraft jvnf. § 22, stk. 1-4. Du får mulighed for skriftligt at redegøre for dit udbytte af praktikken og dit arbejde med læringsmålene, hvorefter din studielærer indkalder dig og din praktikvejleder til et mø-de, hvor udbyttet diskuteres. Herefter træffer pædagoguddannelsen Nordsjælland den en-delige afgørelse om, hvorvidt du har bestået praktikken eller skal gå den om.

Page 9: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 9 af 12

Bilag 1

Forbesøg

Formålet med forbesøget er, at den studerende og praktikvejlederen får afklaret og afstemt krav og forventninger til den kommende praktik Det forventes:

at I kontakter praktikstedet indenfor den angivne tidsramme og aftaler et besøg af 1 - 1 1/2 times varighed

at I medbringer jeres uddannelsesaftale, således at den kan underskrives ved samta-lens slutning

at hvis der er tvivl om samarbejdsrelationen, kontakter den studerende sin studielærer eller praktikkoordinatoren

Forslag til indhold i samtalen:

• hvilke forventninger har institutionen til en studerende i 1. praktik?

• hvilke forventninger har du til dig selv og din kommende praktik?

• gennemgang af institutionens uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelse afklaring

af praktikstedets organisation, kultur og pædagogiske grundprincipper, og hvad der

lægges vægt på i arbejdet med brugerne.

• hvem skal være din praktikvejleder? (praktikuddannelsen er lederens ansvar, men

det uddelegeres oftest til en medarbejder. I enkelte tilfælde er dette ikke afklaret

ved samtalens tidspunkt men det er vigtigt at det afklares inden selve praktikstar-

ten)

• hvor ofte er der planlagt vejledning, og hvad forventer I hver især af hinanden?

• hvilke aktiviteter er der planlagt i din praktikperiode?

• hvilke aktiviteter ønsker du selv at få mulighed for at stå for?

• aftal hvordan de typiske mødetider vil være - hvis du har særlige ønsker skal du si-ge det her.

• praktikken har en varighed af 47 dage, heraf 5 studiedage på seminariet. I gennem-

snit skal du være 6 timer dagligt på praktikstedet incl. vejledningstid.

Page 10: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 10 af 12

Bilag 2:

Tavshedspligt og magtanvendelse - praktikop-gave og ytringsfrihed

Tavshedspligt

Under din praktikforberedelse vil du blive undervist i reglerne om offentlig ansattes tavs-hedspligt, der tager udgangspunkt i Straffelovens § 152, hvor det hedder, at man ikke ube-rettiget "må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab". Formålet med denne bestemmelse er at beskytte visse personlige og fortrolige oplysninger. Bestemmelsen i Straffeloven er fulgt op i Forvaltningsloven. I denne lovs § 27 uddybes be-stemmelserne om tavshedspligt og i § 28 omtales videregivelse af oplysninger til anden for-valtningsmyndighed. Her defineres "rent private forhold" som: Race, religion, hudfarve og politiske, foreningsmæssige, seksuelle, og strafbare forhold samt oplysninger om helbreds-forhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende. Disse op-lysninger må altså ikke videregives til anden forvaltningsmyndighed, medmindre specielle forhold er opfyldt, jævnfør § 28, stk. 2 i Forvaltningsloven. Rent praktisk betyder ovennævnte, at du som praktikant kan diskutere ovennævnte fortroli-ge oplysninger, som du måtte være kommet i besiddelse af med f.eks. din praktikvejleder, men ikke med fagpersoner i anden forvaltningsmyndighed eller i private sammenhænge med familie eller bekendte. I visse situationer skal omvendt de nævnte oplysninger videregives. Disse bestemmelser fin-des i Lov om Social Service, § 153. Her bestemmes, at offentligt ansatte personer har pligt til at bryde tavshedspligten og underrette kommunens socialforvaltning, hvis den ansatte i ar-bejdssammenhæng får ”kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.” 1 Det vil i praksis aldrig være en praktikant, der træffer afgørelser i sådanne sager, men prakti-kanten kan naturligvis sammen med det øvrige personale være med til at sikre, at bestem-melsen overholdes.

Reglernes betydning for praktikopgaven

Som følge af bestemmelserne om tavshedspligten skal praktikopgaven derfor skrives såle-des, at alle personlige, følsomme oplysninger fremstår som absolut anonymiserede. Der bør 1 Lov om social service §153

Page 11: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 11 af 12

som hovedregel tages udgangspunkt i en pædagogisk problemstilling fremfor et konkret barn eller en voksen. Hvis der i en praktikopgave beskrives mere faktiske forhold, skal disse anonymiseres i en så-dan grad, at selv nære pårørende ikke vil kunne genkende oplysningerne. Eneste undtagelse herfra er at indhente skriftlige samtykke fra den pågældende person eller forældrene til det barn, som opgaven omhandler. En indhentning af et sådant skriftligt samtykke er dog ofte en meget besværlig eller direkte umulig opgave. Konsekvensen af et manglende skriftligt sam-tykke er en absolut anonymisering af praktikopgaven.

Reglerne om magtanvendelse

Bestemmelserne om magtanvendelse (Lov om social service) og indgreb i selvbestemmelses-retten præciserer det offentliges pligt til at yde aktiv omsorg over for mennesker med særli-ge behov/børn og unge. Desuden er der opstillet en række retssikkerhedsgarantier i forbin-delse med magtanvendelse. Der kan i visse situationer anvendes magt, jf. Servicelovens §§ 123 og 124, men der præciseres, at bestemmelserne er udformet med det formål at be-grænse vold og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Hoved-princippet er, at kun de absolut nødvendige og mindst indgribende indgreb må anvendes, og aldrig erstatte personlig omsorg og socialpædagogisk bistand. Reglerne sigter mod at skabe retssikkerhed både i forhold til de professionelle medarbejdere og de personer, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Ytringsfrihed

At man har tavshedspligt omkring visse personlige følsomme oplysninger betyder dog ikke, at man som offentlig ansat ikke har ytringsfrihed. Ytringsfriheden er hjemlet i Grundloven. Justitsministeriet har udarbejdet en vejledning om offentlig ansattes ytringsfrihed. Heraf fremgår, at man som privatperson har ret til at udtale sig kritisk om forholdene på sin ar-bejdsplads. Man kan udtale sig generelt om arbejdsforholdene, men må ikke fremsætte åbenbart urigtige oplysninger.

Page 12: Praktikpjece for 1. praktik - Københavns …...Pædagoguddannelsen Nordsjælland Pjece for 1. praktik Side 2 af 12 Forord Formålet med denne praktikpjece er at skabe et samlet overblik

Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Pjece for 1. praktik

Side 12 af 12

Bilag 3:

Eksempler på indhold i vejledningstimerne

I starten af perioden vil det ofte være information om praktiske forhold:

Generelle oplysninger om institutionens struktur:

de ansatte brugerne på afdelingen/stuen institutionens struktur

andre praktiske forhold

- Hvad har du gennemgået på Pædagoguddannelsen Nordsjælland – tema / teori / pro-jekt?

- Forudsætninger - forventninger - intentioner fra studerende og den praktikansvarli-ge.

- Litteratur som bør læses i praktikken. - Andre personer og/eller institutioner, der skal inddrages og kontaktes i praktikforlø-

bet. Når du er kommet i gang, kan I diskutere dine studiemæssige aktiviteter:

Diskussion af aktiviteter som du skal medvirke i eller selv organisere.

Diskussion af dine observationer og de problemstillinger du møder.

Disposition til opgaven

Læst litteratur drøftes

Institutionens pædagogik:

hvilke tanker og ideer ligger bag?

hvordan udføres de? - diskussion af eksempler.

Institutionens drift og placering i det sociale system:

regnskab - budget - love og cirkulærer - administration

Til sidst i praktikken:

Gennemgang af praktikopgave.

Evaluering af iværksatte aktiviteter.

Evaluering af praktikperioden (dig og den praktikansvarlige).