primus - carcassiskoledanskguitarselskab.dk/wordpress/wp-content/.../carcassiskolev1.2.pdf · f o...

GuitarskoleKomplet guitarskole i tre dele

1. og 2. del

Indeholder grundbegreber,beskrivelse af instrumentet,nødvendige eksempler ogøvelser i en rækkefølge, derletter anvendelsen.

3. del

50 progressive stykker,skrevet til dette værk,og egnet til at opildneeleven.

Forfattet og tilegnet sine elever af

Matteo Carcassi

Op. 59

Oversat og bearbejdet afPeter Raabye og Jens Overbye

København 2016

Guitarskolen er bearbejdet fra

Matteo Carcassi: Vollständige Guitarschule in drei abteilungen (tysk og fransk tekst)Schott, 1836 (den aktuelle udgave er senere end 1859),

af Peter Raabye og Jens Overbye.

Bearbejdningen bygger på den indscannede udgave i Boije av Gennäs' samling i Kungl. MusikaliskaAkademiens Bibliotek i Stockholm.

Bearbejdningen er sat med PriMus v.1.1 fra Columbussoft og realiseret som .pdf-fil med PDFArchitect fraPDFForge.

ISBN 978-87-998449-1-3

Forfatterens forord

Meningen med denne tekst er ikke en videnskabelig fremstilling; jeg ville blot lette det at lære at spille guitar,og har valgt den sikreste, enkleste og tydeligste vej til kendskab til instrumentets muligheder.

Den gode modtagelse, mine øvrige værker har haft hos udøvende kunstnere og amatører, har også været medtil at foranledige denne udgivelse.

Et mangeårigt virke som underviser har givet erfaringer med rådgivning, og har også påvirket ønsket om at fåmaterialet ud på tryk.

Jeg har været omhyggelig med at udforme alle øvelser trinvist, så også en elev uden forudgående erfaring medinstrumentet, kunne arbejde sig igennem hele bogen, uden at støde på vanskeligheder, der med deres tørhedkunne tage modet fra ham.

Udover den meget grundige gennemgang af fingersætningen i venstre hånd, syntes det mig vigtigt at arbejdemed højrehånden, for at opnå et fast og smukt spil.

Højrehånden har jeg henvist til 2. afsnit, under overskriften Position: Når eleven når hertil, finder han engrundig indføring, og kan selv arbejde videre.

Tredie afsnit tjener blot til repetition, men er ikke uden nytte; den indeholder 50 stykker af forskellig art, ordneti stigende sværhedsgrad.

Erfaringen med mine elever er, at en, der har evnen opnår et fuldkomment kendskab til guitarspillet ved engennemgang af denne skole fra start til slut.

Jeg ville føle mig tilstrækkeligt belønnet for min møje, hvis dette værk bliver opfattet som nyttigt.

Oversætternes forord

Selvom teksten har omkring 180 år på bagen, er den stadig en god, farbar vej ind i guitarspillet. Forfatteren måi sin himmel føle lønnen: værket er stadig nyttigt, og vi har derfor valgt at gøre det tilgængeligt på dansk.

Den giver ud over en grundig og metodisk indføring, også en mulighed for at lære periodens spillestil.

I en oversættelse står man altid overfor et svært valg: Skal man ramme tekstens ånd, dens indhold, dens stil?Eller er det det faglige indhold, der er vigtigst? Her er valgt en bearbejdning, hvor det er det pædagogiskeindhold, der har været det centrale. Det tager naturligvis noget af den charme, den oprindelige teksts lidtfloromvundne sprog giver. Men ideen i bearbejdningen er, at bogen skal kunne bruges af en nutidig elev.

Vi vil gerne takke Christof Schardt fra Columbus Soft, der laver PriMus, for en utrolig hjælpsomhed undervejsi projektet. Han har rettet mange misforståelser og fejl i vor brug af programmet. Og har stillet op med regulærundervisning.

Peter Raabye og Jens OverbyeKøbenhavn, 2016

Musikkens grundbegreber

Musik er kunsten at forbinde og frembringe toner. En følge af forbundne toner kaldes en melodi; denneforbindes af øret til en samtidigt fornemmet harmoni. Til at repræsentere toner, anvendes små symboler,derkaldes noder. Disse skrives på, og mellem, fem linier, der ligger i samme afstand fra hinanden. Disse fem linierudgør et nodesystem. De fem linier er ikke tilstrækkelige til at registrere samtlige toner, så man bruger ofteogså små linier over og under nodesystemet, disse kaldes hjælpelinier.

Linier Mellemrum

Noder på linier og i mellemrum

Noder med hjælpelinier over og under systemet

Om noder

Musik skrives med syv noder, der kaldes C, D, E, F, G, A og H.Tilføjer man et C over dette, fremkommer deren tonefølge, der kaldes en skala.

Der findes flere skalaer, og tænker man på en tones plads i en skala, bruges også navnene do, re, mi, fa, sol, laog ti.

I en del sammenhænge bruger man også romertal for tonerne i en skala: I, II, III, IV, V, VI og VII.

do

CI

re

DII

mi

EIII

fa

FIV

sol

GV

la

AVI

si

HVII

C-durskala

Om nøgler

Nøgler er tegn, der sættes først i en linie for at bestemme tonernes navne. Der findes tre nøgler:

G-nøglen F-nøglen C-nøglen

Carcassi: GuitarskoleSide 4

G- og F-nøglen har faste pladser, G-nøglen omslutter den linie, hvor G ligger, og F-nøglen den linie, hvor Fligger. C-nøglen kan ligge på hver af de første 4 linier, og C ligger så i dens midte. Til guitarnoder bruges F- ogC-nøglen ikke.

Guitaren klinger en oktav (otte toner) lavere end den noteres, og derfor bruges ofte en speciel nøgle til guitarnoder:

G

E

F

G

A

H

C

D

E

F

G

A

H

C

D

E

F

G

A

H

C

D

E

F

G

Nodenavne i G-nøglen

Carcassi: Guitarskole Side 5

Noders og pausers udseende og varighed

Der findes syv forskellige nodetegn, hver repræsenterer en varighed af tonen. Varigheden angives som enbrøkdel af en hel node.

Der findes også 7 forskellige tegn for pauser, ligeledes een for hver brøkdel af en hel node.

Helnode Pause svarende til

helnode

Halvnode Pause svarende til

halvnode

Kvartnode Pause svarende til

kvartnode

Ottendedelsnode Pause svarende til

ottendedelsnode

Sekstendedelsnode Pause svarende til

sekstendelsnode

Toogtredivtedelsnode Pause svarende til

toogtredivtedelsnode

På en helnode går der altså to halvnoder, 4 kvarte noder, 8 ottendelsnoder, 16 sektstendelsnoder eller 32toogtredivtedelsnoder.

Der findes også fireogtresindstyvendelsnoder, de har fire faner, og hvor der går 64 på en helnode.


Om punkteringStår der et punkt efter en node, betyder det, at nodens værdi skal øges med halvdelen af sin egen. Står der topunkter, betyder det at værdien skal øges med halvdelen af resultatet efter det første punkt.

+= + = +

Eksempel på punktering og dobbeltpunktering

Rækker en pause over flere takter, kan man benytte følgende tegn:

Markering 2, 3 og 4 takters pause

Om TriolerTrioler er en gruppe på tre toner, markeret med et 3-tal og evt. en klamme. De tre toner spilles på den tid, mannormalt skulle have brugt på to toner af den værdi, man har brugt i triolen.

= =

Man kan ofte også se grupper på 4, 5 eller seks noder "på en nodes plads". Det kaldes kvartoler, kvintoler ellersekstoler. Et eksempel:

=

Om takt og taktering

Takt angiver en opdeling af et musikstykke i lige store stykker, baseret på en nodeværdi.

Der findes tre hovedtaktarter: Fire fjerdedele, tre fjerdedele og to fjerdedele. Alle andre taktarter udledes afdisse, og kaldes sammensatte taktarter.

Taktarten angives i starten af et stykke med tegn eller tal. Nodesystemet opdeles i takter i henhold til disse tal.Opdelingen sker taktstreger, der er lodrette streger ned over nodesystemet. Taktstreger kan have lidtforskelligt udseende, der kan tjene forskellige formål.

Her følger eksempler på nogle forskellige taktarter, og det vises, hvordan man slår takten i luften, når manf.eks. skal dirigere eller øve. Man lægger lidt mere vægt på de betonede slag (dem, der i diagrammerne harlodrette eller vandrette streger.


Taktering

sådan kan 4/4 ogsåskrives:

Fire fjerdedelstakt

Tre fjerdelstakt

Taktering

To fjerdedelstakt

Takteres som

fire fjerdedele

Tolv ottendelstakt

Takteres som

tre fjerdedele

Ni ottendelstakt

Takteres som

to fjerdedele

Seks ottendelstakt

Kaldes ogsåalle breve.Værdi somfire fjerdedele.Takteres somto fjerdedele

Sådan kan halvtakt også skrives:eller

Halv takt

Takteres som

tre fjerdedele

Tre ottendelstakt


Om sløjfer, bindebuer og synkoper

Sløjfer, bindebuer (legato) og synkoper skrives med en bue over noderne. Deres betydning fremgår affølgende:

Sløjfede noder (legato)

skal spilles uden tydeligemellemrum.

Bundne noder skal holdes

i den fulde værdi.

Synkoperede noder er

noder der går fra enubetonet taktdel ogholdes over på dennæste, betonede.

Om fortegn

Fortegn kan bruges to steder:

Lige efter nøglen, hvor fortegnet holder til næste nøgle, eller til stykket er slut.

Ved en given node. Bruger man det ved en node gælder det enten takten ud, eller til det næste fortegn påsamme tone i samme takt.

Man bruger følgende fortegn:

(kryds) hæver tonehøjden med en halv tone. (dobbeltkryds) hæver tonehøjden med en hel tone. (b) sænker tonehøjden med en halv tone. (dobbelt b) sænker tonehøjden en hel tone. (opløsningstegn) fjerner et bestående fortegn.Hævede og sænkede toner har specielle navne. De fremgår af følgende:


Cis

Dis

Eis

Fis

Gis

Ais

His

Ces

Des

Es

Fes

Ges

As

B

Nodenavne med ét fortegn

Om intervaller

Intervaller er afstanden mellem to toner. De har navne som følger:

Prim Sekund Terts Kvart Kvint Sekst Septim Oktav

Om toneart og tonekøn

Alle toner, også de med fortegn, kan være starten på en tonerække, som den vi har arbejdet med til nu. Detbehøver altså ikke at være C man starter med. Der er nogle regler for hvilke afstand en given tone har til dennæste højere (en halv eller en hel tone).

For hver ny grundtone taler man om en ny toneart.

Tonearter findes efter to regler, der giver en forskellig fornemmelse for den samme række af toner. Den eneregel giver dur-tonearter. Den anden giver mol-tonearter. Forskellen ligger i springet mellem andet og tredietrin, hvorvidt man har en stor eller lille terts, altså en to hele toner, eller en hel + en halv tone. Stor terts giver endur-toneart, lille terts giver en mol-toneart.

Store tertser

1/1tone

1/1tone

1/2tone

1/1tone

Små tertser

Om skalaer

Der findes to typer af skalaer: diatoniske og kromatiske. Diatoniske skalaer bygger på de samme mønstre af 5hele og to halve toner, som vi har mødt det i C-dur og a-mol. Kromatiske skalaer omfatter alle halve toner, ogbliver således på 12 toner.

I diatoniske skalaer er rækkefølgen af hele og halve toner fast.

I dur ligger de to halve trin mellem III. og IV. trin og VII. og VIII. trin. Mønsteret bliver altså 1 1 1/2 1 1 1 1/2.

I mol ligger de to halve trin mellem II. og III. trin og VII. og VIII. trin. Mønsteret bliver altså 1 1/2 1 1 1 1 1/2.


Storterts

CD

E

F

G

A

H

C

C

H

A

G

F

E

D

C

C-durskala

Lilleterts

A

H

C

D

E

Fis

Gis

A

A

G

F

E

D

C

H

A

(Melodisk) a-molskala

VI. og VII. trin hæves altid på vej op ad skalaen (med kryds eller opløsningstegn. Og ændringen opløses altidpå vej ned ad skalaen.

En tonearts faste fortegn angives i starten af et system, og oftest i hver linie.

Den mol-toneart, der har de samme toner som en given dur-toneart, har grundtone en lille terts under dur-toneartens grundtone. Det kan vises i følgende skema, hvor den parallele mol-toneart står umiddelbart undersin tilhørende dur-toneart.:

C

G

D

A

E

H

Fis

Cis

A

E

H

Fis

C

Gis

Dis

Ais

F

B

Es

As

Des

Ges

Ces

D

G

C

F

B

Es

As


Man kan lære ovenstående hurtigere på to måder.

Man kan huske, at C-dur og a-mol ikke har fortegn.For hvert nyt ligger den nye dur-toneart på trinnet over det nye , og den nye mol-toneart et trin lavere enddet nye .For hvert nyt ligger den nye dur-toneart fire trin under det nye , og den nye mol-toneart to trin lavere enddet nye .Man ser i et stykke, om det er dur- eller mol-tonearten, man starter i, ved at finde kvinten i første takt og se, omden er ændret med fortegn. Er den ikke det, er det dur-tonearten, ellers er det mol-tonearten. Ses kvinten ikke iførste takt, kan man finde grundtonen i sidste takt, idet de fleste melodier slutter på grundtonen.

Carcassi præsenterer kun melodiske molskalaer i denne skole. I praksis bruges også ren og harmonisk mol.

En anden måde at lære fortegnene på, er at huske kvintcirklen. Kvintcirklen bygger på at de to tonearter medseks fortegn kan opfattes som "ens", fordi de anvender præcis de samme toner, bare med forskellige navne.Man kan derfor hægte de to rækker ovenfor sammen i en cirkel, der ses på nedenfor.

Kvintcirklen

EmAm

Hm

F#m

C#m

G#mEbm

D#m

Dm

Gm

Cm

Fm

Bm

C

G

D

A

E

H

GbF#

F

B

Eb

Ab

Db


Om forkortelser

Man bruger ofte forkortelser, når en node eller nodefigur skal gentages. For enkelttoner markeres med faner,hvor mange dele, tonen skal opdeles i. For nodefigurers vedkommende markeres med efterstillede skråstreger.

2. eksempel1. eksempel

I det første eksempel ovenfor er der en ottendedelsfane helnoden, det betyder, at den skal spilles som8ottendelsnoder. Halvnoden har også en ottendedelsfane, og skal så spilles som 4 ottendelsnoder. Den førstekvartnode har sekstendelsfaner, og der skal derfor spilles som 4 sekstendedelsnoder. Den anden kvartnode har32-delsfaner, og skal spilles som 8 sekstendedelsnoder.

I det andet eksempel fortæller antallet af skråstreger, hvor mange gange figuren skal gentages. I eksempel 2'sførste takt således en gentagelse, og i eksemplets anden takt 3 gentagelser.

Om fermat

Fermat betegner, at man må hvile på tonen eller pausen, som man vil.

Gentagelses- og henvisningstegn

Gentagelsestegn sidst i en takt betyder at man gentager det foregående, enten fra det forrige gentagelsestegn,eller (hvis der ikke er et foregående) fra starten af stykket.

Gentag fra starten Gentag herfra

og hertil

Da Capo eller D.C. betyder, at man skal gentage fra starten af stykket til Da Capo-markeringen.

Herudover kan man lægge tegn ind, f.eks.. Man kan så angive en gentagelse til eller fra sådan et tegn. F.eks.dal for fra tegnet, eller al for til tegnet.

Et meget brugt ord er Fine, der betyder at dér skal stykket slutte.

Slutninger markeres ofte med (coda).


Nogle styrke- og hastighedsændringer

piano, svagt

meget svagt

forte, kraftigt

meget kraftigt

mezzo forte, middelkraftigt

sforzando, med eftertryk

Cresc Rinf: crescendo, rinforzando, stigende i styrke

Smorz: Dimin smorzando, diminuendo, aftagende i styrke

Rall: Ritard rallentando, ritardando, med aftagende hastighed

Nogle italienske ordLargo meget langsomt

Larghetto langsomt

Cantabile sangbart

Andante gående, roligt

Andantino lidt hurtigere end andante

Allegro muntert

Allegretto let, muntert

Grazioso elegant

Affettuoso med følelse

Maestoso majestætisk

Moderato afpasset, roligt

Vivace livligt, hurtigt

Presto hurtigt

Prestissimo meget hurtigt

For at kunne sidde afslappet,behøverman en passende høj stol. Venstre fodskal op på en fodskammel i passendehøjde, og højre ben og fod skal drejeslidt ud mod højre. Det venstre ben ogfoden skal være rettet fremad, og enstor del af vægten skal ligge på venstreben.

GuitarskoleFørste del

Om stemning af guitarenGuitaren har seks strenge. I dag er strengene af nylon. De tre dybeste er omspundet med sølvtråd. Førhen brugtestarmstrenge til de høje og silkestrenge med sølvtråd til de dybe.

Guitaren er stemt med en kvart mellem strengene. Dog er der kun en terts mellem anden og tredie streng.

E

H

G

D

A

E

Om sidde- og håndstilling


Nogle foretrækker at bruge enrem eller strop bagom ryggen istedet for en skammel eller enpude.

Nogle foretrækker at bruge en pude eller et stativpå knæet i stedet for fodskammelen.


I det tidlige 1800-tal var det almindeligt, bl.a. i Wien, at benytte en terz-guitar til førstestemmen i duetter, og til samspilmed orkester.Guitarerne var mindre end moderne guitarer, og terz'en lidt mindre end en "almindelig" guitar.På billedet ses Jens Overbye med en kopi af en Stauffer-Legnani fra 1830'erne, og Peter Raabye med en kopi af enStauffer-terz fra samme periode.J.G. og J.A. Stauffer var de mest berømte guitarbyggere i Wien i begyndelsen af 1800-tallet. Bl.a specielle instrumentersom Arpeggionen (Celloguitaren).

Når man har sat sig som foreslået, sætter man guitaren på venstre lår med halsen pegende opad mod venstre,og netop støttet på højre lår. Denne stilling giver en god balance uden at man bliver stiv.

Venstre hånd

Guitarens hals holdes mellem tommelfingeren og de øvrige fingre på venstre hånd. Blommen på tommelenskal ligge an mod bagsiden af halsen, ca. midt mellem halsens sider og ca. ud for langfingeren (se billedet).Overarmen skal hænge frit, albuen skal være lidt ud fra kroppen, håndleddet næsten strakt. Pege-, lang-, ring-og lillefinger skal være over hver sit bånd på halsens forside, klar til at gribe strengene. Fra denne stilling nårman let de tre højeste strenge. For at nå de tre dybe strenge, må man bøje lidt mere i håndleddet, og flyttetommelen lidt i retning af de høje strenge. Ind i mellem bruger man også tommelen til at gribe toner på 6.streng; dette kan i noder markeres med et P for pouce (tommel på fransk).

Højre hånd

Underarmen støttes på kanten af guitaren, hvor siden møder dækket. Lillefingeren drejes lidt til siden for deandre fingre, og støttes let på dækket, tæt på 1. streng. Tommelfingeren drejes lidt til siden fra resten, over detre basstrenge, og pege-, lang- og ringfinger holdes let krummede over de tre høje strenge.

Vil man spille blødt, spiller man tæt på lydhullet. Vil man spille lidt skarpere, spiller man tættere på stolen.

Hos Carcassi bruges alene tommelen til alle tre basstrenge. Det er ikke så almindeligt mere.


Hvordan strengene slås an

Anslaget gøres som hovedregel med kun fire fingre: tommel-, pege-, lang- og ringfinger. 4., 5. og 6. streng, der ireglen bruges til bastoner, anslås med tommelen. De tre øvrige strenge anslås i skalaer og melodistemmer medskiftevis pege- og langfinger.

For at opnå en passende styrke, skal anslaget være tilpas kraftigt, men uden stivhed. Man anslår strengen medspidsen af fingeren, uden at bruge negle (O.a.: Idag er det mest almindelige anslag med negle, men til musikfra lærebogens egen tid, undgår man med fordel neglespil). Anslaget skal være i en lille vinkel med strengen.

Tommelen skal almindeligvis hvile på næste streng umiddelbart efter anslaget, med mindre den streng skalklinge, eller der umiddelbart skal anslås en anden tone med tommelen.

Det sker også ofte, at tommelen anslår en tone på 2. eller 3. streng, og pegefingeren samtidigt en tone på 4. eller5. streng. Det sker ofte i akkorder, arpeggier og i terts-, sekst- og oktavfølger, og også ind i mellem imelodistemmer. Det kan betyde at nogle toner anslås dobbelt, og kun slås nedad når det er i tostemmigestykker.

I noder markeres det ofte, hvilken finger på højre hånd, der skal anslå en streng. Tommelen markeres med peller +, pegefingeren med i eller , langfingeren med m eller , ringfingeren med a eller . Bogstaverne er deførste i de spanske navne for de respektive fingre: pulgar, indio, medio og annular. Idag er det mestalmindeligt at benytte p, i, m og a, og at undgå de grafiske tegn.

For venstre hånd markeres fingersætning med tal. betyder løs streng, pegefinger, langfinger, ringfingerog lillefinger.

p i

pi m i p - - - - -

p - - - - - p - - - - - - - p - - - - - - - -

m i

i - - - - - i m im - - - - - - -

m - - - - - - -

p p p pp p p p p p

p i pm

i m m ii i m m m m

p - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - p - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

i m i m i m i m i m i mm - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Eksempel


Stemning af guitaren

Der er flere måder at stemme en guitar på. Her beskrives den klassiske med en stemmegaffel i A. Idag er detmere almindeligt at bruge en (kromatisk) tuner, der er et stykke elektronik, der kan sikre en meget høj nøjagtighed.

Bruger man stemmegaflen, stemmer man 5. streng op, så den stemmer med gaflen. Så sætter man en finger på5. strengs 5. bånd, slår strengen an, og stemmer 4. streng op til det D, der fremkommer. Herefter finder man Gpå 5. bånd på 4. streng, og stemmer 3. streng efter denne tone. H findes herefter på 4. bånd på 3. streng, og 2.streng stemmes efter den. 5. bånd på 2. streng giver et E, der bruges til at stemme 1. streng. Til sidst stemmes 6.streng til E to oktaver under 1. streng.

løs streng

5. bånd 4. bånd 5.bånd

Stemning af guitaren

Når man har stemt guitaren op, som ovenfor, efterprøver man stemningen ved at spille nogle samtidigeoktaver:

Om positioner

Der er lige så mange positioner, som der er bånd. Når pegefingeren er i 1., 2., 3. bånd o.s.v., er man i 1., 2. resp.3. eller højere position.

En skala i første position

I det følgende eksempel markeres med tal over noderne, hvilken finger og hvilket bånd, mens tegnet underbetegner højrehåndens fingersætning. Markeringerne er gennemgået ovenfor.

p p pp p p p p p i m i m i m i m i

6. streng 5. streng 4. streng 3. streng 2. streng 1. streng


p p p p p p p pp i m i m i m i m i m i

m i m i m i p pp p p p

p 10

p p p p p p p p p p p p

p p p i p m i m i m i m i m i m i m i m

18

m i m i m i m i m i m i m p i p p p p p

p p p pp

25

i p m i m i m i p p m i m i m i m p p i m i m i

m p p p p p p pp p p p

34

p p p p p p i m i m i m i m i m p i m i m i m pp p p p

p p p p m i m ip

ØvelseTonerne i første position

6. streng 5. streng 4. streng 3.streng 2. streng 1. streng

Kromatisk skala med 'er

6. streng 5. streng 4. streng 3.streng 2. streng 1. streng

Kromatisk skala med 'er


p p p p p p p p i p m i m i p p p p p m i m i m i m i m i p p m

9

i m i m i m p p p p p p p p p p p m i m i m i p p i p p p p p p

17

p p p p p p p p p p p pp i m i m i m i p p p p p p p m i m i m

25

i m i m i m i p i m i m p m i p p p i m i m i m i m i m i m i m

33

i m i m p p p p p p p p p p p p p p p p i m i m i m i m i p p p p

Øvelse

Toner med fortegn

Om akkorder, og hvordan de slås an

Flere noder over hinanden, der skal anslås samtidigt, kaldes en akkord.

Består en akkord af tre toner, bruger man tommel-, pege- og langfinger til at den an. Består akkorden af firetoner, bruger man også ringfingeren. Er der fem eller seks toner, glider tommelen over de dybeste tre, mens deøvrige fingre slår de tre øvrige strenge an.

For at intonere akkorden tydeligt, skal fingrene på venstre hånd stå bøjet som hamre, og trykke strengene nedså tæt på båndene som muligt, og må ikke hæmme nabostrenges svingninger. Så sættes højre hånds finge påde strenge, der skal slås an, og sætter strengene i svingninger.

Nogle gange skal akkorderne brydes, eller spilles som på harpe (arpeggio), altså en streng ad gangen, men dogså hurtigt efter hinanden, at det lyder næsten samtidigt.

p i m p i m a p i m ap i m a

3 toner 4 toner 5 toner 6 toner


I stykker i langsommere tempi skal akkorder ofte brydes langsommere. Dette noteres ofte med en bølgelinieforan akkorden. I hurtigere tempi kan det samme tegn betyde, at hele akkorden skal brydes med tommelen.

Om at dække flere strenge (barré)

Når venstre pegefinger trykker flere strenge ned samtidigt, kaldes det barré. Der skelnes mellem stor og lillebarré. I en lille barré trykkes kun to eller tre strenge. I en stor barré trykkes alle 6 strenge ned. Barréer lettes vedat dreje venstre hånd lidt opad, og flytte tommelfingeren lidt nedad.

Om brudte akkorder (arpeggier)

Brudte akkorder består af et antal noder, der skal anslås efter hinanden i samme mønster. De bruges meget påguitar, fordi de virker specielt godt på dette instrument, og de er egnede til at træne bevægelighed i højre hånd.

En god udførelse kræver, at strengene er grebet med venstre hånd, før man anslår dem. Er strengene ikkegrebet før akkorden udføres, kan den ikke spilles jævnt.

Fingrene på højre hånd skal blot sætte strengene i svingninger, og deres bevægelse er tidligere beskrevet.

Brudte akkorder for tre og fire fingre

De følgende arpeggier (brudte akkorder) er skrevet med henblik på træning af bevægeligheden i højre hånd,og for at træne fingersætninger for denne hånd.

Hver af øvelserne bør gentages ofte. Når eleven kan spille flere af dem hurtigt efter hinanden, kan manfortsætte på side (17 *** rettes til relevante sidetal ***).

De præsenterede akkorder tjener som forlæg for de 22 arpeggier.


For tre fingre

Nr. 1

p i m p i mp i m

p i m

amip

Nr. 2

p m ip m i

p m ip m i

Nr. 3

p i m i p i m ip i m i

p i m i

Nr. 4

p m i m p m i m p m i m p m i m

For fire fingre

Nr. 5

p i a p i m p i ap i m

Nr. 6

p a i p m i p a i p m i

Nr. 7

p i m a m i p i m a m i

Nr. 8

p m i a i m p m i a i m


Nr. 9

p i m a p i m ap i m a p i m a

Nr. 10

p i a m p i a mp i a m

p i a m

Nr. 11

p i m i a i m ip i m i a i m i

Nr. 12

p m i a m i p i p m i a m i p i

Hvor tommelen skal glide over de to første toner

Nr. 13

p p i m a m i p p p i m a m i p

Nr. 14

p i p i m i p i a i p i m i p i p i p i m i p i a i p i m i p i

For tre fingre

Nr. 15

p p p p p p

mip

mip

For fire fingre

Nr. 16

i a mp

i a mp

i a mp

i a mp


Nr. 17

i m ap

am ip

i m ap

am ip

Hvor tommelen glider fra en streng til de næste

Nr. 18

p p p p p p p p p

m m

Nr. 19

i m amp

i m amp

i m a mp

i m amp

Nr. 20

p p p p p pp p

m i i m i i m i i m i i

Nr. 21

p p p

amip

amip

Nr. 22 p p p

amip

amip


For at lette de følgende 8 øvelser, er de nødvendige akkorder noteret i øverste linie, så man kan forberede sitgreb.

Buerne vises hvilke fingre, der ikke skal flyttes fra akkord til akkord.

Nr. 1

o.s.v.p im p im

5

Nr. 2

o.s.v.p im i p im i

4

6


Nr. 3

p i m i pi o.s.v.

5


Nr. 4

im i a imip

4

8

10

lille barré


Nr. 5

pm i ami

5

7

Nr. 6

p i m a mi

lille barré

5

7


Nr. 7

pi m a

p

ami

5

9


Nr. 8

m i m am imp

4

8

10

Man kan spille i alle tonearter på en guitar, men den har sine yndlingstonearter. De mest anvendte er C-dur, G-dur, D-dur og d-mol, A-dur og a-mol, E-dur og e-mol, F-dur. De øvrige tonearter er vanskelige på grund af etofte forekommende barré, derfor indeholder denne 1. del af skolen kun skalaer, akkordfølger, øvelser ogtrinvist sværere stykker i de almindeligst anvendte tonearter. Jeg mener dog, at det er nødvendigt at kende ogøve alle tonearter, og i 2. del af skolen finder man det, jeg har ment nødvendigt til det formål.


Skalaer, kadencer, øvelser, forspil

For at lette skalaspil, må man holde fingrene på højre hånd passende fra hinanden, så man uden at skifteposition, kan sætte dem på strengene og løfte dem igen.

Man skal ikke løfte en finger fra en streng, før den næste tone er grebet, med mindre den ligger på det, der skalvære en åben streng.

Når man i opadgående skalaer flytter fra en streng til den næste, må man ikke flytte fingeren for hurtigt, for atundgå at den åbne streng klinger.

I de følgende forspil og småstykker skal man anstrenge sig for at holde tonernes fulde værdi, både i bassen og ide øvrige stemmer. Det er en nødvendig forudsætning for et harmonisk spil.

C-dur

Skala p p p p i m i m i m i m i m i m i m i p p p p p p

Kadence

m

ip

Skalaøvelse

p p p p i m i m p p i m i m i

m i m i m i m i m i m i m i m i

m i p p p p p p

p p p p p p p p i m i m

m i m i

Prelude

i m ap

4


Andantino

p p

m i m i 4

p p

mi

mi

8

p p

m i m i

Vals

mp

ip i i m

p

6

p i m i m i

ip i

12

m i m

i

Finem ami

18

ami

m

i m i m i m i m i

ami

m ami

m

i m i m i m

ip


Allegretto i m i

pi m i

p

a m i m ip

a m

m

i m i m a m

5

i m i m p

im i m i

10

p

p

mp i m

pmp

mi i

m 15

pi m i m i

p

m

i m i m a m

20

m i m i m

Fin

G-dur

Skala p p p p p p p i m i m i m i m i m i m i m

i p p p p p p p

Kadence


Skalaøvelse

p p p p p p p i p p p p pm i

3

m

p p p m i m i m i m i m i m i m i m i

m i m i 6

m i m i m p p p

ip p p p p p p

Prelude

o.s.v. p i m i p i m i

4

6

Andantinomosso

p p pmim

m mi m

im m

4

p

mi

mm 8

ip p

mm m i mi m m m i m i m i i

13

pp p p

p

mi

m mi

mi

m mi

mFin


Vals

m ip ip p p p pp

m m

m m m mmm

i

6

p p p i m

mip i m i m i

i

12

p pp i

i m

m i m

i

i m

19

p p

imi

p

mip

m i m i

p

i a i m 26

p p p

p

a m m m i i

a i m a i m m i a

m

p

SauteuseHopsa

p i m i m

m i m i m m i m i m

6

i ii m i m i m

imp

mp i m i m i

12

i p p

m i m i

mp

m m i m i m

pm

a i m

18

p pa i m

m i m

i


D-dur

For at lette fingersætningen i D-dur, flytter man venstre hånd til andet bånd (II. position).

Skala

p p p p

p p pi m i m

i m i m i m i m i m i mi p p p

p p p p p p

Kadence

Skalaøvelse

p p pm i m i m p m i

m i m i m i m i m i m i

4

m i m i m i m i m i m i

m i m p i p p p p p p p

7

p p p pp p i p p m i m i m p p p

Prelude

p i m i a i m i

3

5

7


Når to toner står sammen, og skulle gribes på samme streng, gribes den højeste som vanligt, og den dybeste pånæste streng.

D på 2. streng

H på 3. i 4. båndG på 1. strengE på 2. i 5. bånd

Eksempel

Vals i a m

pi a m i a m

ami i m a m i a m i a m i a m

ami

8

i m a i m a ii a m

m im

i mi

i m a i

m i m i mi

16

mm

i a m

m i a m i m a i

24

p p pm

m i mi

mi m

i

mi

mi

mi

m i m a

i mi

m i a

mip


Allegretto

m i mi m

i m i m i m i m

i m i m

i m i m 6

i m i m i m i m i i i i m

m m ii

m

mii

m 12

m i m

i m im

m m ii m i m

18

i m i m i m i m

i m i m i m i m i m i m

i m i m

24

Fin

i

29

i m i m

i m i m i m i m i

35

m i m i m i m i m

i m i m


A-dur

Skala

p - - - - - - - - - -

i m i m i m i m i m i m i m im i p - - -

p - - - -

Kadence Lille

Barré

2

Skalaøvelse

p - - - - - - - p - - - - - i m p - - - - -p i m i

3 4 5

m p p i m i m i

m i m i m i m i m i m i m i m i

6 7 8 9

1

m i m i m i p p

p - - - - - - - p - - - - - - - p

Prelude

i m i m ip

i m i a ip

3

6

i m a

mi


Vals m i a

am i a

i m i

i m i

m i am i a

i m i

mi

p

8

15

am i a

m i ai m i i m i

m i a m i ai m i

24

Fin i

p

m

p

a

i m i m i m

i

p

m

i

mi m i

m

March

i m i a m

m

ip

Maestoso m

i

5

i m i a m

9

13

Fine


Allegretto

p p p pm i m i m i m

i m i mi m i m i m i

6

i m i m

m m

i

14

a m a m a

22

a i m i m


i m i m i m

28

i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m i m

34

dim. i m i m i m i m i m i a m i p a m i a m i a m

mi

p


E-dur

Skala

p - - - - - - -p - - - - -

i m i m i mi m i m i m i m i p p

p - - -- - - - - - - - -

Kadence

2 3 4

Skalaøvelse

p p mp - - - - - - - - - - p - - - - - - - - - - - - i p - - - - - - -

m i m i m i m

5 6 7 8 9 10

i m p pp - - - - -

p i m i m i m i m i m i m i m i m

p - - - - -p p p

Prelude

ami

4

Andantino

p i p i p i i p i p

m m mm i

mm i

m mi m

4

i p p i p m i m p m i

m i m

p im i

mi m

9

p p i

m

m im

m m i

14

Fin.

19


RondoAllegretto

p

m i m

i i m m i m i m m

m i m m m i

5

i m

m i m

m i m

10

i

m i

m i

i m m i i m i i

15

m i i m m i

21

i m

Fin. m i

27

m i

Vals

i m a m a m i m a m a m

i m

i m i a i

i m

5

i m a m a m i m a m a ma

m i i m

11

m i

m i

i m m i

Fin.

m i m i m i

18

m i m i

m i

m i m i i mi m i m


F-dur

Skala p - - - - - - - - - - - - i m i m

i m i m i m i mi m i

p - - - - - - - - p - - - - - - - -

Kadence

2 3

Øvelse

p - - - - - - - - - - - - - ii m i

p - - - - - - - - - - - -- - - - - -

m p - - - - - - - 4 5 6 7 8

m p i m i p - - - -


p - - - - - - - - -

Prelude

p i m a m i

3

6


Vals m i m i m i p m

ami

i m i m

i p m 7

m i m i m i

o.s.v.

13

i m i m i i m i m

18

i p m

i i m i m

Fine 25

i m i

m i m

i m a

i m a

i m i

m i m

i m a

March

pm i am i m

i i m i m i i i m i m

4

m i a m i ai m i m m i m

i i

m i m

8

p

m i imi

11

m i m

i

m i m

14

i m i m

m i a

a m i pFine


Allegretto m i m i m i p pi m i m i m i

i m i i m i

p pi

5

m i m i m i p p Cres.m i m i m i

i m i m i m i

p p

10

Rall - - - - - - - m i m i m i m i

m i m im i m i

i

15

p p p m i a m p

i m i i m i

p p p p

Fine

ip

o.s.v.m i m

p m i a m m

21

p pip

m i m m i a mm m

p p

m m i

27

p m i a m i p p p p pp m i a

mm m i

p m i a


A-mol

Skala

p - - - - - - - - - -i m i m i

m i m i m i m i m i m i p - - -p - - - - - - - -

Kadence

Skalaøvelse

p - - - - - - - - - - - - i m p - - - p i m i m p p i

m i m i

4

m i m i p i p p

p - - - - - - - --

m i m i m i m i

p - -- - - -

Prelude

i m i i i

3

i m i a i m i

5

i m i a

7

dim.


Andante m

i m i mm

i m i mmmi

6

12

p m p i i m i

m i m i m i m i m p i i m i m

18

m i m i m i p m p i p m p ii m i

i m i m

24

Dim. i a m i p a m

Andantinomosso

i m i a

i m a a i m a a i m i m i m a a

6

i m a a i m i m m i m i

i m

12

p

mi a

i m a a

18

i m a a i m a a i m i m i m a a i m a a i m i m

Fin. Dur

i

25

a m

ia

m i m i

33

m i m i


E-mol

Skala p - - - - - - - i m i m i m i p

p - - - - - i m i m i m i m p - - - - - -p - - - - -

Kadence

Øvelse

p p p p pp p p p - - - - - - - p p i m

p - - - - i p - - - -

4

i m i p p p i m

i m i m i m i m i m i mi p - - - - p

Prelude

p i m a i m

3

6


Allegretto

mmi

m m imi

mi

m

im i m i

7

m i m i m i

i mip

m i m

13

Cres.

i m m

i m m m m m

i i

m m

19

i imi

Fin.

i m i

mi

m m

23

i m m im i a m m m i a m m

mip


D-mol

Skala

i m i m p - - - - i m i m i m i m

i p - - - -p - - - - - - - - - - -- -

Kadence

Skalaøvelse

p - - - - -p - - -- - - p p p i i m i m

p - - - - -- - m p p p 4

i p p p i - - - - - -


p - - - - - - - --

Prelude i m a m

4

7

10


Andante p i m a p i m ap m i m

p m i m

p m i m p m i m

4

m i m i m i m i m p i m a m i m p i m a

7

i m am i m m i mm i a m m i m m i m m i m

11

m i m i m a m i m m i m p m i m p i m a

14

dim.

p m i m m i m

Finem i a m

Vals i m i m i m i m

m m i m m m i m m i m m i m

7

p p p i m i m ii m i m i

o.s.v.

14

p i

Fine

Dolce

im i m i m i

o.s.v.

20

Cres.

26


Guitarmusik er næsten altid flerstemmig, hvilket gør udførelsen vanskeligere, hvis man ikke fra startenvænner sig til at bevæge fingre på venstre hånd uafhængigt af hindanden.

De følgende 22 øvelser er gode til at nå dette mål. Hver enkelt øvelse skal gentages fem eller seks gange. Elevenkan parallelt med disse øvelser, spille de tyve første stykker i skolens tredie del, og derpå fortsætte med andendel.

Brug den angivne fingersætning.

Nr. 1 p m p m p m p m

Nr. 2

Nr. 3

p m p m

Nr. 4 m m

Nr. 5 p m p m p m p m p m p m p m p m

Nr. 6

Nr. 7

m i m i m i m i

Nr. 8 m i m i

o.s.v.

Nr. 9 m i m i m i m i

Nr. 10

p p p p p p

m i m i

Nr. 11

I G-dur

p m p m

Nr. 12

p m p m

Nr. 13

p m p m

p

p

Nr. 14

Nr. 15

I D-dur

p m p m p m

Nr. 16 p p p p

pm p p p

Nr. 17

p m

p

Nr. 18

p p p p p p p

mp

Nr. 19

I A-dur

mip

Nr. 20

Nr. 21

Nr. 22

Slut på første del


Anden delOm legato

Legato er en sammenbinding af to eller flere toner, hvor den første anslås med højre hånd, og de andre anslåsmed fingrene på venstre hånd.

Dette kan gøres både opad og nedad. Skal man spille to opadbundne toner, slår man den dybeste and og laderen finger på venstre hånd anslå den højeste som en hammer og med kraft.

Legato nedad udvøres ved at anslå den højeste tone, og trække fingeren sideværts væk fra båndet, og medsamme finger let anslå strengen. Er den dybe tone ikke på en løs streng, må tonen være grebet med en andenfinger før den første tone slås an. Noteres her som Vibration.

Legato markeres med bindebuer som vist nedenfor.

Eksempel

E anslås og pege-fingeren slår ned på F Samme Samme Samme

F slås an, og E klinger nårfingeren trækkes sidelæns bort

Samme Samme Samme

Eksempel

H slås an, og 3. fingerslår C an

Samme Samme Samme

G slås an, og F klinger nårfingeren trækkes sidelæns bort

Samme Samme Samme Nedad kan man også spille to bundne toner på forskellige strenge. Man slår så først den højeste an, den falderoftest på en løs streng, og slår derefter den dybe tone an med venstre hånd. (Vibration).

Opad kan bindinger gøres med højre tommelfinger, idet man lader tommelen glide opad fra den dybeste tone.Den første tone slås kraftigt an, og den anden noget blødere.


Eksempel

Anslå E, og anslåså D med ve. 3.

Vibr:

Samme Samme Samme

vibr:

Glid medtommelen Samme Samme

Anslå Fmed ve. 3. Samme

Øvelse

6

12

Andante

m i

m i m

i m im i m i m i m m m m

4

i i imi

m i m i m i m i m i m im i i

m i m

8

im

i m i m

Fin.

im

mmi m im

im

mi

mm

im

13

m i m i

mm

i m i m

mm

m mi m

mi

m i m i

m i m i


Allegrettonon troppo

4

8

11

14

Fin Legatoer med tre eller fire toner behandles som dem med to. Man anslår den første tone, og ved med venstrehånds fingre at anslå eller trække bort, alt efter om det er et opad- eller nedadgående legato. Ved nedadgåendelegato må de dybe toner være grebet, før de højere anslås, undtaget løse strenge.

Eksempel

Legato med tre tonerE anslås, hvorefter 1. og3. finger anslår F og G

G anslås, hvorefter fingrenetrækkes sideværts een efter een

Eksempel

Legato med fire toner


Skalaer kan også spilles legato, både opad- og nedadgående, blot ved at glide med tommelen.

I den følgende skala slår man den løse streng an med tommelen, og glider derefter med tommelen fra streng tilstreng.

I følgende skala skal kun den første tone anslås, og alle andre spilles legato.

vibr: vibr: vibr:

vibr:

vibr:

Dobbelt- og tripelgreb kan også spilles legato.

Glissando (Portamento)

Glissando frembringes med een finger på venstre hånd. Når den første tone er slået an, glider denne fingervidere over alle mellemliggende bånd til den anden tone, i glissandoet. Dette har en god effekt på guitaren,hvor det kan efterligne sang. Glissandoer noteres med en linie imellem to toner.

Det kan også gøres med dobbeltgreb.


Om forslag

Forslag er små noder, der sædvanligvis står foran en anden node, og gælder for det halve af denne nodesværdi. Her er værdien givet, men herudover findes der forslag med andre værdier.

For at skelne forslag med kortere eller længere varighed, betegnes de korte med symbolet for ottendelsnodermed en gennemstregning og de lange med tegnet for ottendelsnoder, men uden den ekstra streg. Forslagbehandles som legatoer, således at anslaget af anden tone besørges af venstre hånd.

Når en node forudgås af et forslag, og der er en en- eller flerstemmig ledsagelse, skal forslaget anslås samtidigtmed ledsagelsen, og hovedtonen bindes til dette.

Notation

Udførelse

Forslag skal være samtidig med ledsagelsen.

Notation

Udførelse

Dobbelte forslagTo små, bundne noder behandles ligesom to store bundne noder, blot på kortere tid. To almindelige nodertildeles den tid, de er noteret til. To små kortes ned til en del af deres værdi.

Notation

Udførelse


Korte stykker til at øve forslag

Moderato

mm i m i mm i m i 6

m i m i m a mi

i mi

12

mmi m i

m m i mm i m i m i m i m i i

Andantino

m m m i m i m im im i

m i i a mm m i

5

i m i m i i m m i

m i

m i a

m i

11

m i a m i a

m i m i m i m i

17

m m i m m i

m i

m m i m

m i


Om dobbeltslagDobbeltslag består som forslag af flere, kortere noder.

Et dobbeltslag består af en hovedtone og nabotonerne over og under hovedtonen. Der findes tre typer:

begynder med hovedtonen begynder med nabotonen over hovedtonen. begynder med nabotonen under hovedtonen.

Notation

Udførelse

Er der fortegn til den ene eller den anden nabotone, noteres det med det relevante fortegn over eller under

Notation

Udførelse

Står dobbelslaget mellem to hovednoder, begynder det med den øverste nabotone.

Notation

Udførelse


Om Triller

Triller er toner, der i kortere eller længere tid veksler med hjælpetonen et halvt eller et helt trin over. Trillerstarter altid med hovedtonen. Triller skal afsluttes med en hjælpetone, et halvt eller et helt trin ned, fulgt afhovedtonen.

På guitaren kan triller spilles på tre måder.

Man kan anslå den første tone, og spille resten legato.Man kan anslå den første tone, og spille den højere tone legato.Man kan gribe begge to toner med venstre hånd på hver sin streng, og anslå skiftevis med to eller tre fingre.

Notation

Udførelse

Notation

Udførelse

i m i m i etc.ellerp m i m p etc

i m imp p p

im

medakkompagnement

Står trillen over en tone med kort varighed eller kan den følgende ikke knyttes til, kaldes den en praltrille.


Om mordent

Mordenter er afbrudte triller. Man anvender dem både ved lange og korte toner, ved de sidste er deeffektfulde. De skrives med .

Notation

Udførelse

Andantino m

im i m i m i m m i m

im

mi

m m

mi

m

im i m i m i m i

m

m


Om dæmpede toner

For at dæmpe toner er det tilstrækkeligt at lægge højre hånds fingre på strengene, netop når de er slået an,så strengen kun lyder den tid, den er noteret til (hvilket her nedenfor er en sekstendedel).

Akkorder med fem eller seks toner dæmpes ved at lægge indersiden af højre hånd over alle strenge, tætved lydhullet.

Sostenuto

p p p p p p p p mi

mi

mi

mi

mi

mi

mi

mi

3

p

6

p p

dim.

Om positioner (det bånd, hvor man har venstre pegefinger).

Der er tolv positioner på guitarens gribebræt; De fem benævnes hovedpositioner, fordi de er mest brugt, ogdem må man lære. Disse positioner er I., IV., V., VII. og IX.. Der følger nu skalaer, øvelser og nogle stykker til atlære disse positioner.

Skalai IV. pos.

streng streng streng streng streng streng

Skalaøvelse

4


Prelude

IV - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

3

II - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Stor barré - - - - - - - - - - -- - I - - - - - - - - - - - - - - -

Vals

IV 6

12

Fine

17

25

Skalai V. pos.

Skalaøvelse

4


Prelude

V Stor barré

3

III - - - - - - - - I - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Andantinomosso

V

5

Fine

11

17

23

28


Skalai VII. pos.

Skalaøvelse

4

Prelude

VII - - - - - - - - - - - - - - V - - - - - - - - - - - - - - -

3

I - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Allegretto VII

4

9

14

Fine

20


Skalai IX. pos.

Skalaøvelse

4

Prelude

IX - - - -- - - - - - - - - - - - - VII - - - - - - - - - - - - - - - -

3

IV - - - - - - - - V - - - - I - - - - - - - - - - - - - - - - III - - - - - - -- II - - - - - - - - - -


Allegretto

IX

7

14

21

28

35

I nogle tilfælde bruger man en løs streng til at komme lettere fra en position til en anden.Det markeres tit med .

Eksempel

I - - - - - - IX - - - - - - - - IX - - -- - I - - - - -

Nogle gange rykkes første finger et bånd bagud uden at hånden skifter position.

Eksempel

IX


De følgende fire stykker er skrevet for at komme omkring alle positioner.

Allegretto

IIV --- - - - - - - - - - - - - - - I

6

IV pos. - - - - - - - - - - - - - I IV - - - - -

12

- - - - - - - - - - - - - - - I II - - - - - - - IX - - - - - -Fine

19

- - - - - - I - - - - - II. - - - - - IX. - - - - - - - - - I

Allegretto

V - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

7

V - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - - - - - - I.Fine

13

19

- - - - . - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Allegretto

I VII - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - -- - - I - - - -

6

- - - VII - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

12

- - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -I - - - - -

18

- - - - -- - - - -- - - - - - - - - - - - - - -- -- - V - - - - - - - - - VII - - - - - - - - - - - - -

Fin


Vals

IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - -

7

- - - - - - - - - V - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - - -

14

- - - - - - - - - I IV Barré

- - - - - - - - - - - - - IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

22

31

41

IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

48

V - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - - - - - - - - -

55

IX - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - -

62

---------- I II - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


69

II - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

76

-- - - - - - - - - - - - - - - - - - - VII - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

83

- - -- - -- - - - - - - - - - IX - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - -

90

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - VII - - - - - - - - - - -

97

IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

103

IX - - - - - - V - - - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - - -

110

IX - - - - - - - - I Mol - - - - - - Ecart. - - -

II - - - - - - - - - - - IX- - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - -

117

Dolce


123

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

130

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - I

137

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- - - - - - -- - - - - - - - - - -

144

Dolce

- - IX- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

152

Dur IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

159

----- . - - - - - V - - . - - - - - - - - - - - - - - - - - - - II - - - - - - - -

166

II - - - - - - - - - - - - - IX - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

173

- - --- . - - - - I - - - - - - - - - - - IX - - II - - - - - Ecart.


180

IX - - II - -- --- - Ecart.IX - - - - - - - VII - -

V - - -

II - - -

188


Om DobbeltgrebPå guitaren forekommer dobbeltgreb i tertser, sekster, oktaver og decimer. For at lette deres udførelse, må manså vidt muligt lade fingrene glide fra et bånd til et andet.I den første af disse øvelser er de fingre, der skal glide, markeret med små streger mellem venstrehåndensfingersætningstegn.

Skalai tertser

- - - - - - - - - - -

- - - - -

Skalaøvelse

- - -

5

- -

3. pos.

11

-

- - - -

- - - - - - -

16

Skalai sekster

- - - - -

- - -

Skalaøvelse - -

- -

8

- - - -

Fine

-


Skalai oktaver

- -- - - - - -

- - - - - - - -

Skalaøvelse

- - - - - - - - - - - -

- - - - - - - - -

5

- - - - - - - - - -

- - - - - - -

10

Skalai decimer

- - - - - - - - - - - - -

Skalaøvelse

- -

6

-

Fine

- -

12


Etude

Andantino - - - -

- - -

- -

- - - - -

5

- - - -

- - - - - - -

-

9

- - - - - -

- - - - - - - - - - - - -

-

13

17

- - - - - - - - - -

- - -

Etude -

- -

-

- - -

5

- -

- - - - - - - - 9

- - - -

- - - - - - - - - -

- -

13

- - - - -

-


Etude

Moderato

4

7

10

13


Etude

IX

Andante

5

11

17

22

dim.

28

Ved terts-, sekst- og decimpassager er der ofte en ledsagende stemme på en enkelt tone. Dette giver en specielvirkning, dog kun hvis ledsagestemmen er på en løs streng.

I tertser

I sekster

I decimer


Øvelse

4

8

13

dim. Dolce

17

Barré

21


Skalaer, kadencer, øvelser og preludier

I de tonearter, der ikke er med i første del af skolen.

H-mol

Skala

I IV II

Kadence

Skalaøvelse I

4

Prelude dim.

II stor barré

5

I stor barré - - - - - - - - - - -- -- -- - - - - - -

9

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Fis-mol

Skala

Kadence

2. pos.stor barré

4. pos. 2. pos.

Skalaøvelse

I

4

7

Prelude

IIlille barré

IVstor barré

5

II stor barré

II I IV stor barré

9


Cis-mol

Skala

I VI

I

Kadence

IV II IVst. barré

Skalaøvelse

4

Prelude

IV barré I IV

IV I lille barré II

4

I lille barré III stor barré III stor barré

8


H-dur

Skala

I IV I

Kadence

II I II

Skalaøvelse

I IV

5

I

Prelude

II III I

5

II stor barré I

8

IV lille barré I II I


Gis-mol

Skala

Kadence

IV I IVstor barré

Skalaøvelse

I

5

Prelude

IVlille barré

Fingersætning mgl.!

4

I IV lille barré

I

8

IV stor barré

IV stor barré

11


Fis-dur

Skala

I

Kadence

II IV IIstor barré

Skalaøvelse

I

5

Stor barré

Prelude

IVstor barré II

IIlille barré

3

5

lille barré I

7

IV stor barréVI IVlille barré stor barré

9

II IVlille barré stor barré II


Dis-mol

Skala

Kadence

Skalaøvelse

I

4

IV

Prelude

III I III

4

II IV lille barré I

7

II

I stor barré

10

IV stor barré I IV


B-dur

Skala

I

I

Kadence

I stor barré - - - - - - - - -

Skalaøvelse I

5

Prelude

I III stor barré I

4

III stor barré

6

I III VI stor barré


G-mol

Skala

Kadence

III stor barré

II III

Skalaøvelse I

3

6

stor barré

Prelude

III lille barré

3

stor barré I

5

( Barré)

III II I

7

III I


Es-dur

Skala

III

III

Kadence

III IV III I IIIstor barré

Skalaøvelse I

3

6

Prelude

III I

III

4

I stor barréIII . lille barré

6

Istor barré III


C-mol

Skala

Kadence

III I III

Skalaøvelse I

5

Prelude

III I lille barré

4

III I lille barréIII - - - - - - - - - - - - - - -

7

III - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -stor barré


As-dur

Skala I

Kadence

IV I IVstor barré

Skalaøvelse

I

4

7

Preludium

IV lille barré VI stor barré IV

5

III I stor barré

9

IV

lille barré

VI IV


F-mol

Skala

I

Kadence

I

Skalaøvelse I

3

6

Prelude

lille barré

4

lille barré

7

IV stor barré

10

I

Des-durAnvendes også til Cis-dur med sine 7 'er.

Skala

Kadence

IV II I IV

Skalaøvelse

I

4

7

Prelude

I lille barré

3

I stor barré III

6

I stor barré lille barré

IXstor barré


B-mol

Skala

IIII

Kadence

I stor barré

Skalaøvelse

I

4

Prelude

stor barré

III

4

IIstor barré

I

8

stor barré - - - - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Flageoletter (overtoner)

Flageoletter frembringes ved at berøre en af strengene i bestemte positioner. Finger skal kun røre let, men dogfast nok til at den løse streng ikke høres. Fingeren løftes straks, man har anslået stregen tæt ved broen.Flageoletter klinger højere end noteret. De kan findes over 12., 7., 5., 4., og 3. bånd, som det fremgår af følgendeillustration.

XII VII V IV III

Flageoletøvelser

Tallene øverst viser bånd, tallene nederst angiver streng.

Øvelse

- - -

Allegretto

- - - - - - - -

- - - - - - - - - -

10

- - - - - - - -

- - - - - - - - - - -

21

- - - - - - - - - - Fine - - - - - - - - 7 - - - - - --- -

Alle toner i guitarens toneomfang kan spilles som flageoletter. For at gøre dette, gribes strengen ved den tone,der skal lyde som flageolet, og spidsen af højre hånds pegefinger sættes over 12. bånd på samme streng. Højretommel flyttes lidt bort fra pegefingeren, og anslår strengen, hvorpå flageoletten lyder. Dette kaldes kunstigeflageoletter.

Højre pegefingersposition

XII XV XIV XII XIII XII

Venstre håndsposition

Slut på anden del


Tredie del

Halvtreds øvelser i stigende sværhedsgrad

Nr. 1

Andantino grazioso

4

8

cresc.

12

Fine

Nr. 2Vals

6

Cresc.

14

Cresc.

22

Fine

31


Nr. 3

Andante

4

8

12

16

Fine

20

dim.


Nr. 4

Allegretto 6

12

16

Fine

20

cresc.

Nr. 5Vals

7

13

20

Fine

27


Nr. 6

cresc.

Allegretto

7

13

19

cresc. Fine

26

Nr. 7Vals

7

13

Fine

Mol

19


Nr. 8

Allegretto

6

12

cresc. Fine

20

Nr. 9

Andante

5

11

dim.

Fine


Nr. 10Vals

7

16

Fine

25

33

Nr. 11

Moderato

5

10

15

20

dim.

Fine


Nr. 12

Allegretto

6

13

Fine

20

Nr. 13

Allegretto non troppo

6

12

Fine

18


Nr. 14

Andantino

4

8

12

Ritar.

Fine

Nr. 15Vals

6

12

18


Nr. 16Caprice

3

6

9

Stor barré

12

15

18

20

Rall.dim.


Nr. 17March

6

12

17

23

1. 2.

29

33


Nr. 18

Andante

Stor barré

5

cresc.

dim.

9

13

cresc. dim.

Fine

Nr. 19

Allegretto

7

13

18

23

31

dim.


Nr. 20 Andante non troppo

6

13

dim.

Fine Dur

19

24

29


Nr. 21Rondo

Allegretto

5

11

Mol

17

26

Dur

34

41

47

53

57


Nr. 22Siciliano

6

14

Fine Dur

21

Nr. 23

Moderato

10

19

29

40

49

56

dim.


Nr. 24Galop

10

Fine

18

Nr. 25

Andantino grazioso

4

9

cresc.

13

18

23

dim.


Nr. 26Vals

8

16

Fine

Nr. 27March

6

Tommel

11

16

Fine

20


Nr. 28

Larghetto

8

12

12. bånd - - - -

Fine Flageoletter - -

18

7. 12. -

- - - - - Flageoletter - - - - - -

Nr. 29Rondo

Allegretto

7

Dolce

IX

14

Dolce

IX Fine

21

28

33


Nr. 30Chasse

6

13

Fine

20

27


Nr. 31

Larghetto

7

14

5. pos.

FineDolce

18

21

24

26

28

dolce

30


Nr. 32March

7

13

1. 2.

18

22


Nr. 33Rondo

Allegretto IX

7

14

cresc.

21

rf

28

Coda

36

40

cresc.

45

Fine


Nr. 34Vals

7

15

Fine

24

Nr. 35Rondo

6

12

18

24

Fine

30

Tommel

35

40

Rall. a tempo


Nr. 36Vals

6

12

18

26

Nr. 37

Larghetto

På 2. og 3. streng - - - - - - - -

5

IX

9

12

Fine


Nr. 38Chasse

5

10

Rall.

17

23

29

35

cresc.

42

47

Rall,

a tempo

54

61

66

71

77

dim.

Fine


Nr. 39March

4

9

14

20

Fine

26

31

Dolce

36


Nr. 40

Andantino grazioso

7

12

Dolce

17

IX

IX

23

28

Rall.

33

IV - - - - - - - - -- - - -

cresc.

38

IV - - - - - - - - - - - - - - - - VI - - - - - - - VII - - - - - - - -

42

Rall.


46

50

54

57

dim.


Italiensk sang

Nr. 41Tema

Andantino

5

9

13

Var. 1

3

6

9

11

14


Var. 2

3

cresc.

6

9

11

14

1.

cresc.

17

2.

20

23

27

Rall.


Schweitzisk sang

Nr. 42Tema

Allegretto

6

13

19

Var. 1

6

VII pos. -

11

17

21


Var. 2 III - - - - - - - - -- - - - - - - - - -

7

VII - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

13

18

1.

25

2.

30

34

38


Weber's sidste musikalske tanke

Nr. 43Tema

4

10

16

Dolce

21


Var.

5

10

15

Dolce

20

24

30

cresc.

35

40


Italiensk sang

Nr. 44Tema

Andantino

5

11

Var. 1

4

IX - - - - - - - - -

7

11

14


Var. 2

Langsommere

5

9. pos. - - - --

Tempoprimo

9

9. pos. - - -- - - -

12

9. pos. - - - - -

15

20

24

cresc.

27


Hertugen af Reichstadt's yndlingsvals

Nr. 45

6

13

20

27

34

41

Barré

48

55

61


68

Var.

74

80

84

90

96

IX

102

108

gl.

114

120

dim.

126

Elever, der ønsker at gøre deres spil fuldkomment, anbefales at fortsætte med øvelserne i mit opus 60.

132

138

5. pos.

146

cresc.

153

160


For at spille de tre følgende stykker, må guitaren stemmes om i E-dur

Eksempel

Nr. 46Vals

IV - -- - - - - - - - - - - - - IV - - - - - - - -

8

Stor barré5. bånd

15

22

Streng

Fine

FlageoletterBånd12. - - - - - - - - - - - - - - - - 7. - - 5. - 12. - - - - - - - - - - - - - - - -

31

12 . 7. - 12.

39

dim.

Flageoletter - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Nr. 47Galop

8

6. streng

Flageolet5. bånd

Fine

17

Flageolet12.

Flageolet12.

Flageolet7. b.

26

- - - - - - - - - 12. b. - - 7. b.- - - - - - - - 12. b.- -

Nr. 48March

5

Stor barré7. bånd

10

Flageolet7. b. 5. 12. 5. 7. Flageolet - -

16

- -


22

28

Dolce

Fine

34

40

IV - - - - - - - - - - -

46

Dolce

52


Tegnforklaring til de følgende to stykker

Friser (rasgueado) betyder, at man knytter højre hånd, bortset fra tommelen, for derefter at spredefingrene og dermed anslå alle strengene uden at bevæge armen.

Pouce betyder, at højre tommel glider let henover alle strenge.

Index betyder, at højre pegefinger stryger let over alle strenge fra den øverste til den sidste, ganske nærlydhullet.

Vibration betyder, at man lader fingrene på venstre hånd falde hammeragtigt og med eftertryk, så strengeneslås an uden at bruge højre hånd.

Tambour betyder, at man med højre tommel, med passende styrke, stryger alle strengene nær ved stolen.Dog uden at det bliver stift.

Nr. 49Vals

Frisé Pouce

Vibr.

Frisé Pouce

4

Vibr. Frisé Pouce Frisé Pouce Vibr. Frisé Pouce

8

Vibr.Tambour

Vibr.Tambour

15

1. 2. Fine

Dolce

22

1. 2.

Stor barré

IVPouce Frisé Pouce

28

Pouce Frisé Poucel Pouce Frisé Pouce


30

Stor barré

Pouce Frisé

Pouce Index Pouce

Pouce Index Pouce

33

Dolce

Pouce Index Pouce

Pouce Index

36


Nr. 50Galop

7

Frisé Fr. Fr. Fr.

12

Fr. Fr. Fr. Fr.

18

Fine

27

Vibr. Tambour Fr.

34

Fr. Vibr. Tambour Fr. Fr. Vibr. Tambour Fr.

38

- - - - - -

Fr. Flageolet12. bånd

7. b. 3. pos.Fl.

46

- - - - - - - - - - Fr.

52

Fr. Fr.

Fr.

Fl.

58

- - - - - - - - - - - Flageolet - - - - - -

Slut

ISBN 978-87-998449-1-3

primus - carcassiskoledanskguitarselskab.dk/wordpress/wp-content/.../carcassiskolev1.2.pdf · f o...

Documents