principper på sabro korsvejskolen

Side 2 af 36

INDHOLDSFORTEGNELSE

GOD STIL .................................................................................................................................................................................................. 3

SKOLEBESTYRELSENS AFSÆT .................................................................................................................................................................. 5

VÆRDIGRUNDLAG ................................................................................................................................................................................. 6

PRINCIP FOR FORÆLDRES DELTAGELSE I DERES BARNS LÆRING OG TRIVSEL ................................................................................ 8

PRINCIP FOR KONTAKTFORÆLDRE ..................................................................................................................................................... 11

SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUNDET .............................................................................................................................................. 14

FORMÅL OG PRINCIPPER FOR EKSKURSIONER OG FÆLLESARRAGEMENTER ............................................................................... 16

FAGFORDELING/TEAMDANNELSESPRINCIPPER ................................................................................................................................ 19

INDSKOLING .......................................................................................................................................................................................... 20

INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE .......................................................................................................................................................... 22

FORÆLDRE-LAGERET ............................................................................................................................................................................ 24

KLASSEDANNELSESPRINCIPPER ........................................................................................................................................................... 25

KLASSESAMMENLÆGNING/-DELING .................................................................................................................................................. 27

SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE ................................................................................................................................................................. 28

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMTALER OG STANDPUNKTSMEDDELESER ..................................................................................... 29

ResurseHuset ......................................................................................................................................................................................... 31

PRINCIPPER FOR UDDELING AF MATERIALE FRA POLITISKE PARTIER OG RELIGIØSE TROSSAMFUND ......................................... 34

SKOLENS ORDENSREGLER ................................................................................................................................................................... 35

BRUG AF MOBILTELEFON PÅ SKOLEN ................................................................................................................................................. 36

Sabro Sko levej 4 | 8471 Sabro | Te le fon 8713 9720 | Fax 8713 9724 | [email protected] | www.sabro -korsvejsko len.dk Side 3 af 36


GOD STIL Som værdi og metode tænker vi især på God Stil.

”God stil” er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale. Efterfølgende er ”God stil” spredt ud

til elever og øvrige aktører på Sabro-Korsvejskolen. ”God stil” har to retninger. Dels en værdiorienteret retning og dels en handlingsorienteret

retning. Dvs. at ”God stil” både fungerer som en målsætning og samtidig udgør konkrete handlingsanvisninger i forhold til at opnå mål omkring

trivsel og samarbejde på Sabro-Korsvejskolen.

God stil er:

At gå i dialog

(at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser)

At være tydelig

(at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger)

At tænke i kontekster

(at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at en hver situation må forstås og behandles

som enkeltstående og unik)

At tænke i relationer

(at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden)

At tage afsæt i positive forventninger

(at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer)

At tro på at alle har gode intentioner

(at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste)

Side 4 af 36

At respektere hinandens roller og perspektiver

(at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger alt efter roller og perspektiv)

At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil

(at gøre opmærksom på, at man oplever brud på den gode stil)

At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil

(at gøre opmærksom på, at man oplever brud på den gode stil)

”God stil” er forbundet med en vis subjektivitet, hvilket betyder, at vi som enkelt individer kan have forskellige forståelser af, hvad det betyder at

gå i dialog, være tydelig mv. Vi er opmærksomme på denne problematik, og derfor er det vigtigt at enhver oplevelse af manglende ”God stil”

behandles med respekt for den enkelte og den konkrete situation.



SKOLEBESTYRELSENS AFSÆT (19. januar 2014)

Forståelsesrammen er, at skolelederen jf. folkeskoleloven leder og fordeler samtlige skolens ansatte, således at den bedst muligt matcher skolens

konkrete behov. Skolebestyrelsen tilser derfor, at ledelsesstrukturen som princip understøtter de principper, som skolebestyrelsen fastsætter for

indretning og organisering.

Pr. 1. august 2014 ved skolereformens start består ledelsesteamet af én skoleleder, én pædagogisk leder med vicefunktion, en indskolingsleder,

en inklusionsleder og en administrativ leder. Sidstnævnte i et samarbejde med Sabro Dagtilbud under fælles administration.

Side 6 af 36

VÆRDIGRUNDLAG Skolen lægger sig i øvrigt værdimæssigt op af kommunens tre værdier om Troværdighed, Respekt og Engagement:

Troværdighed

Det er værdifuldt, at Sabro-Korsvejskolens børn og unge

udviser og oplever: tillid, ærlighed/åbenhed, loyalitet, tryghed, nærvær, ansvarlighed

oplever sammenhæng mellem ord og handling ”den røde tråd” og møder professionelle, autentiske/tydelige, troværdige, værdige,

kompetente, konsekvente voksne der er loyale over for den fælles linie med indre moral og etik

udvikler gode relationer til andre mennesker, de føler sig trygge i

Respekt


møder og udviser anerkendelse og rummelighed og oplever gensidighed og ligeværd

oplever sig selv som en del af et forpligtende fællesskab og lærer de demokratiske rettigheder og spilleregler

tager vare på skolens fysiske rammer

Engagement




møder engagerede voksne i forhold til undervisning og udvikling; fagligt, socialt og personligt, der vil noget og som sætter sig selv i spil og

som brænder for sit fag og for at ville dem det bedste.

bliver smittet med arbejdsglæde

får lyst til at lære ved at få stillet nogle krav, som de kan imødekomme og derved opnår succesoplevelser, anerkendelse og ros – og

bibeholder glæden ved og lysten til at lære samtidig med at de udvikler selvværd

oplever at engagement giver glæde og glæde giver engagement og fremmer/bibeholder nysgerrighed og fantasi og dermed udvikler

kreative/innovative evner. Fordyber sig i lærerige aktiviteter

Side 8 af 36

PRINCIP FOR FORÆLDRES DELTAGELSE I DERES BARNS LÆRING OG TRIVSEL (af 18. juni 2014)

Formål:

Princippet for forældrenes deltagelse i deres barns læring og trivsel skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte

barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, samt at alle tager ansvar for fællesskabets trivsel.

Mål:

Alle forældres ressourcer udnyttes så godt som muligt til gavn for elevernes læring og trivsel.

Alle forældre er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er afgørende for barnets læring og trivsel.

Sociale og faglige arrangementer på skolen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag i skolen.

Sociale og faglige arrangementer på skolen medvirker til at fremme såvel elev- som forældrefællesskabet i klassen.

Skolens ansvar:

Skolen planlægger undervisningen, aktiviteter og understøttende forløb, så der skabes størst mulig involvering af forældre i deres børns læring

såvel på skolen som i hjemmet.

Skolen sikrer, at forældrene ved, hvordan de kan støtte deres barns læring i skolen, bl.a. ved aktiviteter udenfor skoletiden.

Skolen understøtter læringsforståelse med en liste over links til faglig understøttelse af hjemmearbejde. Omtalte links skal fremgå af skolens

hjemmeside.



Skolen sikrer en facilitering af en ensartet ramme og henvisning til det medie hvor skolen konsekvent kommer med udmelding om

hjemmearbejde, lektier og afleveringer, så det er nemt og overskueligt for forældrene på tværs af klasser og hold at støtte op om deres barns

læring.

Skolen sikrer gennem elevplansarbejde/elevhjul at der ligges op til dialog om hvert barns faglige progression to gange årligt.

Skolen planlægger sociale og faglige arrangementer, så flest mulige forældre kan deltage.

Forældrenes ansvar:

Forældre tager del i skolens ansvar ved at være i tæt dialog med lærere og pædagoger.

Forældrene støtter deres barns læring såvel på skolen som i hjemmet. Det sker ved at forældrene:

dagligt bidrager til god kommunikation ved læsning på intra

bistår eget barn med opfølgning på dag-til-dag lektier

understøtter orden i skolesager

sikrer at eget barn får en fornøden søvn

udfordre sit barn med fysisk aktiv i fritiden

sikrer at barnet får en god kost hen over dagen

hver dag afser tid til at lytte og være i samtale med sit barn om skoledagen

Forældrene signalerer, at skolen er vigtig, samt at barnet er velforberedt og respekterer skolens almindelige normer for god opførsel herunder

særligt God Stil.

Forældrene deltager i forældremøder på skolen samt i de sociale arrangementer på skolen.

Side 10 af 36

Forældrene hjælper hinanden og hinandens børn, og bidrager dermed til alle elevers læring og trivsel.

Forældrene sætter sig ind i og efterlever God Stil, som central for skolens værdisæt, både i samarbejdet med skolen og med hinanden.

Skolebestyrelsen og skoleledelsens ansvar:

Skolebestyrelsen og skoleledelsen er ansvarlig for, at en gruppe af forældre i hver klasse påtager sig rollen som kontaktpersoner. Forældrene

vælger selv hvilken form trivselsarbejdet skal have i deres klasse (kontaktforældre, klasseråd, trivselsgrupper el. lign.). Disse skal inddrages i

planlægning og gennemførelse af forældremøder samt tage initiativ til sociale arrangementer klassen.

Skolebestyrelsen og skoleledelsen er ansvarlig for, at forældrene er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er afgørende for

barnets læring og trivsel.

Skoleledelsen udarbejder en handleplan for udmøntning af princippet herunder for eventuelle budgetmæssige konsekvenser samt formidler

princippet til forældre, elever og medarbejdere.

Skolebestyrelsen fører tilsyn med udmøntningen af principperne ved afslutningen af hvert skoleår.

Dette princip ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt God Stil og skolens øvrige principper samt af Folkeskoleloven og kommunens

mål og rammer.



PRINCIP FOR KONTAKTFORÆLDRE (af 18. juni 2014)

I hver klasse(for udskolingen: årgangsklasse) vælges hvert år mindst fire kontaktforældre. Det skal sikres, at begge køn hos eleverne er

repræsenteret.

Valg af kontaktforældre sker på første forældremøde i 0. klasse og herefter er kontaktforældrene på valg hvert år på klassens forældremøde i

efteråret, men de kan selvfølgelig vælge at genopstille.

Formål:

at sikre, at kontaktforældrene bliver bevidste om, at de spiller en vigtig rolle i udvikling og fastholdelse af et godt socialt miljø i klassen, hvor både

elever, forældre og skolens medarbejdere trives og samarbejder om, at børnenes 10 år på Sabro-Korsvejskolen bliver gode, sjove, lærerige og

trygge.

Mål:

Alle forældres ressourcer inddrages så godt som muligt til gavn for elevernes læring og trivsel.

Alle forældre er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er afgørende for barnets læring og trivsel.

Sociale og faglige arrangementer på skolen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag i skolen.

Sociale og faglige arrangementer på skolen medvirker til at fremme såvel elev- som forældrefællesskabet i klassen.

Kontaktforældrenes ansvar:

Kontaktforældrene samarbejder med klassens kontaktlærere/pædagoger.

Kontaktforældrenes opgaver er bl.a.:

at bidrage med idéer om form og indhold til forældremøder.

Side 12 af 36

at skrive referat fra forældremøder.

at sikre opbakning fra klassens forældre til deltagelse i forældremøder – skolen forventer, at alle forældre møder op.

at sætte klassens sociale rammer til diskussion (det kan f.eks. gøres i trivselsgrupper, hvor alle forældre deltager i en gruppe – se

idékatalog).

at være bindeled og sikre forventningsafstemning mellem forældre og lærere/pædagoger.

at tage initiativ til sociale arrangementer i klassen, f.eks. fester, ture, fællesspisning osv.

at introducere nye forældre til det sociale liv i klassen.

at være ambassadører for, at God Stil efterleves blandt elever og forældre i klassen.

at sørge for at elever, hvis forældre er forhindret i at deltage i et arrangement for klassen, alligevel kan deltage sammen med

klassekammeraterne, hvis eleverne har mulighed for det.

Forældrenes ansvar:

at bakke op om og deltage i de aktiviteter og initiativer, som kontaktforældrene planlægger og afholder

altid at holde fast i God Stil i samarbejdet med hinanden og skolen

altid at tale positivt om hinanden, hinandens børn og skolens personale foran børnene

Skolens og skolebestyrelsens ansvar:

at inddrage kontaktforældrene på områder, hvor det er relevant.

Kontaktforældrene er således medspillere og sparringspartnere for lærere og pædagoger i at skabe og vedligeholde en stærk og god

klassekultur i de enkelte klasser.

Skolebestyrelsen og kontaktforældregruppen mødes et par gange om året for i fællesskab at drøfte emner, som har betydning for skolens

udvikling.



Skolebestyrelsen har mulighed for at nedsætte et udvalg bestående af forældre/personale, som har en særlig interesse i at arbejde med

initiativer, der skal styrke alles trivsel på skolen.

Dette princip ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt God Stil og skolens øvrige principper samt af Folkeskoleloven og kommunens

mål og rammer.

Side 14 af 36

SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUNDET (af 21. maj 2014)

Formål:

Sabro-Korsvejskolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at vores elever

bliver så dygtige, som de kan og at de trives på Sabro-Korsvejskolen

Samarbejdet med virksomheder i lokalsamfundet, anvendes til:

Introduktion til erhvervslivet,

Praktik i lokale virksomheder, for at skabe et anderledes skoletilbud, der motiverer

læringen, hos elever der har behov for det, så de lærer mest muligt: Praktikken skal også lære eleverne at samarbejde, være kreative,

skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne overfor og forstå nye og ofte fremmede

sammenhænge

at informere og opfordre eleverne til at tage fritidsjob, der motiverer børnenes læring

samarbejdet med alle de forskellige lokale foreninger anvendes til:

introducere alle elever bredt til det lokale foreningsliv, så elever efter 9. klasse selv er i

stand til at videreføre en tilknytning til foreningerne, hvor foreningslivet bygger

på deltage og tage ansvar (modtage og give til fællesskabet)

inspirere og bidrage til et udvidet læringsforløb, med foreningsledere som deltagere og

undervisere i den understøttende undervisning

samarbejde med ungdomsskolen, musikskolen og børneteater:

vi skal arbejde for at fastholde og videreudvikle samarbejdet med disse institutioner

til gavn for elevernes læring og udvikling



Samarbejdet med lokalsamfundet har mange forskellige former og forskellig varighed i forhold

til det konkret formål, samarbejdet indgår i.

Samarbejdet understøttes af skolens principper om inddragelse af lokalsamfundet i

Skolebestyrelsessamarbejdet.

Side 16 af 36

FORMÅL OG PRINCIPPER FOR EKSKURSIONER OG FÆLLESARRAGEMENTER

Formål:

At give eleverne mulighed for at komme på ekskursioner, der har pædagogiske relationer til den faglige undervisning, og gennem

fællesarrangementer for hele skolen at styrke elevernes fællesskabsførelse og glæde ved at gå på Sabro-Korsvejskolen.

Ekskursioner med deltagelse af elever fra forskellige klassetrin eller parallelklasser ses gerne.

Ekskursioner

Skolens kontor skal være informeret om afholdelse af en ekskursion

Ekskursionen er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne.

Skolen betaler udgifter til transport for 2 årlige ekskursioner pr . klasse indenfor Aarhus Kommune.

En klasse kan tage på flere ekskursioner, ved hjælpe af forældrekørsel/ betaling.

Forældrene sørger selv for mad og drikke på ekskursionen.

En klassekasse kan bidrage med midler til køb af is, sodavand o.lign.

Studieture

Studietures form og indhold tilrettelægges af skolens ansatte i samarbejde med eleverne og forældrene under hensyntagen til elevernes alder,

studieturens formål og de økonomiske muligheder og herunder budgetlægning. Dette skal forelægges skolens ledelse inden igangsætning af

detaljeplanlægningen.

Studieture er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne.



3. årgang deltager en lærer fra hver klasse, samt årgangens primære pædagoger og en ledelsesrepræsentant

6. årgang deltager en lærer fra hver klasse, samt en pædagog fra klubben og en ledelsesrepræsentant

8. årgang deltager kontaktlærere fra årgang, en medarbejder fra FO og FU, samt en ledelsesrepræsentant

Udveksling med andre indenlandske eller udenlandske skoleelever ses gerne. Der sikres over år en sikring af progression mellem det nære (3.

årgang), det Nordiske (6. årgang) og Europa (8. årgang).

Følgende tilstræbes i.f.t. tidspunkt og varighed:

3. årgang med 1 overnatninger

6. årgang med 2 overnatninger

8. årgang med 3. overnatninger

Budgettering:

3. årgang: 100,00 kr. pr. elev



Regulering af satserne sker hvert år pr. 1. august.

Forældreudgift:

Forældreudgift max. 75,00 kr. pr. dag til kost.

Forældreforening:

En forældreforening kan bidrage med midler til at dække udgifter til yderligere oplevelser - som ligger udenfor studieturens læringsmæssige

formål - i den periode, der må betegnes som elevernes fritid. Skolebestyrelsen opfordrer til at der etableres en forældreforening efter de anviste

principper, men alene med den hensigt at følge skolens traditioner.

En forældreforening administreres af klassens forældre/forældreråd.

Side 18 af 36

Gaver og sponsorstøtte:

Skolebestyrelsen har besluttet, at eventuelle gaver og sponsorstøtte til skolen indtægtsføres og fortrinsvis budgetteres anvendt til udvidelse af

studietursaktiviteter, kvalitativt og kvantitativt.



FAGFORDELING/TEAMDANNELSESPRINCIPPER

Fagfordelingen tager sit udgangspunkt i barns behov for læring.

Der foretages en ligeværdig prioritering mellem følgende principper for teamdannelse, hvor bl.a. fælles forberedelse ses som en forudsætning

for et godt teamsamarbejde:

få voksne omkring det enkelte barn

gode samspilsmuligheder i teamet

personalets faglige baggrund

bestræbelse på en ligelig kønsfordeling blandt personalet

forskellighed ses som en kvalitet

det tilstræbes, at en lærer kun deltager i 2 årgangsteam mht. overordnet samarbejde og for en pædagog i 1 årgangsteam

Side 20 af 36

INDSKOLING

I indskolingen skabes der sammenhænge mellem SFO- og undervisningstid. Børn i indskolingen udfordres gennem samvær, aktiviteter, leg og

kammeratskab

Derfor er FORMÅLET med indskolingen:

at give børnene konkret læring gennem praktisk arbejde

at give børnene oplevelser

at give børnene tryghed ved at lære dem at omgås børn på andre klassetrin

at lære børnene at samarbejde gennem aktiviteter og leg

at hjælpe "ikke boglige" elever til gode oplevelser igennem praktisk arbejde

at give kontinuitet og sammenhæng i skolestarten

At give børnene handlekompetencer

At lære børnene ansvarlighed over for dem selv og andre

Principper

Få lærere og pædagoger med mange timer i indskolingsafsnittet.

Der bør være et formaliseret samarbejde om læringsmiljøet mellem BH-, 1.- 2. – 3. og 4. klasse i løbet af skoleåret.

To-lærer/pædagog lektioner i 1., 2., 3. og 4. klasse skal skemalægges parallelt i 5. og 6. lektion

Nye lærere og pædagoger til 1. klasse skal udpeges senest 1. april.

Kommende 1. klasselærere og pædagoger skal frigøres fra undervisning mindst 2 timer til besøg i børnehaveklasserne i perioden 1. april til

sommerferien. Skal skrives lidt om efter eva. Der er nedsat en arbejdsgruppe.



Motorisk screening gennemføres for alle 0. klasser

Sproglig opmærksomhed gennemføres i børnehave-, 1. og 2. klasse.

Støttecentret inddrages i afviklingen af disse forløb.

Side 22 af 36

INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE

Afgrænsning

Området omfatter enhver form for indvendig vedligeholdelse af skolens bygninger, herunder fastmonteret tilbehør.

Formål

at have en pæn, rar og spændende skole

at man har lyst til at passe på skolens lokaler og fællesarealer

at eleverne har medansvar og - indflydelse på lokaleindretning

Principper

Den enkelte klasse har sit lokale så længe som muligt.

Det bør sikres, at lokalet er i god stand, når en klasse skal overdrage det til den næste.

Den enkelte klasse bestemmer sammen med klasselæreren over eget klasselokale. Større ændringer skal aftales forud.

Fællesarealerne skal vi alle bestemme over.

Fællesarealerne skal gøres hyggelige, så man har lyst til at bruge dem og beskytte dem.

Elever skal kun lave reparationer, når der er en klar pædagogisk begrundelse for det.

Større reparationer og istandsættelser skal laves af fagfolk.

Eleverne skal vide, hvad pengene bruges til.

Det må gerne kunne ses, når der bruges penge på lokalerne. Arbejdet kan således gerne foregå i skoletiden.

Enkelte fag/faglokaler kan søge penge til at lave aftalte fællesopgaver.

Elevrådet og de enkelte klasser kan søge om penge til bestemte arbejder.



Der kan udarbejdes en flerårig plan for ønskede større ændringer.

Skolebestyrelsen varetager årligt tilrettelæggelse af en arbejdsdag.

Side 24 af 36

FORÆLDRE-LAGERET

Forældrebanken har til formål:

at opliste forældres tilbud om bidrag til læringsforløb systematisk

at åbne skolen mod lokalsamfundet i et aktivt og frugtbart samarbejde med forældre, erhvervsliv, ældre, gamle elever m.fl., som kunne

have noget positivt og gavnligt at samarbejde og fortælle om

at fremme kendskab og forståelse og praktisk viden om hinandens hverdagssituationer, hobbies og særlige oplevelser

at inddrage andres faglige viden i undervisningen

at give børnene en nuanceret opfattelse af livet uden for skolen og fremme forståelsen af dette

Principper

En fra klasseteamet tilrettelægger i samarbejde med gæsten forløbet og har ansvaret for dette.

Ydelsen skal være gratis og skal altså ikke honoreres af gæstelærerkontoen.

Gæsten supplerer/understøtter pædagogen eller læreren i læringsforløb.

Børn, forældre, lærere og bestyrelse skal i samarbejde skaffe emner til "Banken". Klasseteamet bør tematisere i formøde for tilrettelæggelse af

forældremøder hvordan forældrebanken årlig kan revideres.

Ved nedsættelse af kontaktforældre udpeges en forælder til opdatering af forældrebanen. "Bankens" indhold formidles årligt til skolens kontor.



KLASSEDANNELSESPRINCIPPER

Mål for klassedannelsen i 0.klasse

At give skolen så godt et kendskab til børnene som muligt før klassedannelsen.

At danne klasserne med hovedvægten lagt på pædagogik.

At fremme samarbejdet indskolingen mellem dagtilbud, lærere og pædagoger

Principper for børnehaveklasser:

Førskoleprojektet skal ind her

Førskoleprojektet arbejder med skoleparathed og skal sikre, at det enkelte barn får de bedste muligheder for en god og udviklende skolegang

både socialt, fagligt, fysisk som psykisk.

Det er vigtigt, at arbejdes omkring skoleparathed sker i samarbejde mellem forældre, børnehaveklasselederen og pædagogen

I foråret - efter skoleindskrivningen - dannes et antal hold, svarende det antal klasser, børnetallet berettiger til.

De lærere og pædagoger der skal have børnene i 1. klasse, udpeges inden skoleårets begyndelse ved den årlige fagfordeling samme år som

børnene indskrives. Lærerne og – på sigt fritidspædagogerne deltager i arbejdet omkring klassedannelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe.

Det tilstræbes at:

Der er lige mange børn i klasserne

Der er en ligelig fordeling af piger og drenge

Børnene har en klassekammerat at følges med til og fra skole

Skoledistriktets børn er jævnt fordelt på klasserne

Børn med særlige undervisningsbehov fordeles ligeligt mellem klasserne

Side 26 af 36

Eventuel sammenlægning af 0. klasser til 1. klasser vil blive foretaget efter ovenstående principper i samarbejde mellem skolens leder og

børnehaveklasseteamene.

I løbet af 0. klasse afholdes der to forældresamtaler med opfølgning og børnenes vider skoleforløb



KLASSESAMMENLÆGNING/-DELING

Ved klassesammenlægning/ -deling fra 1. - 6. klasse følges principperne for klassedannelse til 0. klasse.

Skolelederen og de implicerede klasseteam aftaler i fællesskab procedure, herunder tidsplan og forældreorienteringen for

sammenlægningen/delingen.

Forældrene orienteres, så snart det ligger klart, at en sammenlægning/deling er en realitet.

Side 28 af 36

SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Formål:

Skole/hjem-samarbejdet skal skabe trivsel, kreativitet og optimal udvikling for det enkelte barn.

Principper:

Forældresamtaler og forældremøder afholdes i indskolingen i samarbejde med fritidsdelen

Informationsmateriale om skolen samt en kontaktborg uddeles til alle ved skolestart.

Der holdes informationsmøde for 0. klassesforældre inden skolestarten.

Klasseforældremøde holdes på alle klassetrin inden efterårsferien (gerne så tidligt som muligt). Desuden holdes 2 forældresamtaler i

børnehaveklasse, og der holdes 2 forældresamtaler i første klasse, hvoraf den ene kan foregå i hjemmet.

Der holdes mindst 2 forældremøde i hver af de øvrige klasser om året, normalt i første halvdel af skoleåret. Andre møder og

arrangementer holdes efter behov. Fra 2. til 7. klasse holdes desuden 2 forældre samtaler og fra 8. til 9. klasse 1 forældresamtale om året.

Det bør tilstræbes, at der ikke holdes mere end et forældremøde/-arrangement på en aften af hensyn til forældre med børn i flere klasser.

Hver klasse vælger et klasse-/ kontaktforældreråd til varetagelse af klasse-/ kontaktforældrenes kontakt til skolen/skolebestyrelsen. Klasse-/

kontaktforældrerådet varetager endvidere klassens interesser i samarbejde med klasseteamet.

Forældre er velkomne på skolen i undervisningstiden den sidste skoledag i måneden. Herudover kan forældre besøge klassen efter aftale

med læreren.



PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMTALER OG STANDPUNKTSMEDDELESER

Skolen forpligter sit til at give mundtlige og/eller skriftlige meddelelser om elevens faglige niveau, arbejdsindsats og sociale adfærd.

På baggrund af dette sammenfatter lærere, pædagoger, forældre og elev en vurdering af elevens skolegang med henblik på at skabe de

bedst mulige betingelser for elvens alsidige udvikling.

Forældresamtaler:

Børnehaveklasse:

Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Samtalerne kan foregå ud fra et spørgeskema.

1. klasse:

Der afholdes 2 forældresamtaler årligt med klasseteamet. En af samtalerne kan foregå i hjemmet. Samtalerne kan foregå ud fra et spørgeskema.

2. - 5. klasse:

Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Klasseteamet deltager. De øvrige faglærere meddeler deres elevvurderinger til klasseteamet forinden.

Engelsklæreren deltager i den ene af samtalerne i 4. og 5. klasse.

Samtalen kan foregå ud fra et spørgeskema, som elev/forældre forinden har fået udleveret.

6. klasse:

Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Klasseteamet deltager.

De øvrige faglærere meddeler elevvurderinger til klasseteamet forinden.

Samtalen kan foregå ud fra et spørgeskema, som elev/forældre forinden har fået udleveret.

7. klasse:

Der afholdes 2 forældresamtaler årligt.

Første samtale: Dansk-, matematik- og sproglærerne deltager.

Side 30 af 36

Anden samtale: Dansk-, matematik- og fysik/kemilærerne deltager. Øvrige faglærere meddeler elevvurderinger til kontaktlæreren.

Standpunktsmeddelelser

8. - 10. klasse:

Der gives standpunktsmeddelelser 2 gange årligt i de fag, hvor eleven kan indstille sig til prøve.

I 8. klasse efterfølges den første karaktergivning af en obligatorisk forældre- elevsamtale, hvor dansk-, matematik, fysik/kemi- og sproglærerne

deltager. De øvrige faglærere meddeler deres elevvurderinger til klasselæreren forinden.

I 9. klasse efterfølges den første karaktergivning af en obligatorisk forældre- elevsamtale.

Standpunktskaraktererne er udtryk for, hvor langt eleven er nået siden skoleårets start i kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og

udtryksformer i forhold til læseplanen i det pågældende fag. Forældre- elevsamtalen omfatter også vejledning om videre uddannelse.

Dansk-, matematik-, fysik/kemi- og sproglærerne deltager.

De øvrige faglærere meddeler deres elevvurderinger til kontaktlæreren forinden.

De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver.

Terminsprøven i 9 klasse afholdes i uge 3 eller 4..

Den obligatoriske projektopgave udarbejdes senest i april måned og bedømmes med en skriftlig vurdering og - efter elevens valg - tillige med en

karakter.

Karaktergivningen i 8. - 9. klasse omfatter de fag, hvori eleven kan aflægge prøve.

GENERELT 3. - 9. klasse:

Eleverne inviteres med til forældresamtalerne.



ResurseHuset

Arbejdsområder:

Faglige problemer i

dansk og matematik

adfærds- og arbejdsmæssige problemer

observationer i klassen

akuthjælp til elever/lærere via kontoret

læse- stavekurser

sproglig opmærksomhed

screening

test

eneundervisning

familieklasse

ResurseHuset skal være meget fleksibelt, for at kunne varetage de forskellige opgaver. Dette medfører, at ResurseHuset skal have få lærere i

mange timer, gerne med et lektionstal på min. 9 – 10 lektioner.

Året opdeles i 4 perioder:

sommerferie til efterårsferie

efterårsferie til jul

jul til påske

påske til sommerferie

Side 32 af 36

I god tid før starten af hver periode indhentes ønsker fra klasseteamet og fra PPR.

Organisation og tid:

Elever med faglige problemer:

undervises normalt i ResurseHusets lokaler i små hold max. 4 elever.

mange timer i kort tid

pause senest efter 3 perioder

undervises af højest to forskellige lærere.

Elever / klasser med adfærds- / arbejdsproblemer:

organiseringen afhænger af opgaven

en, ofte to lærere tilknyttet opgaven

opgaveløsningen strækker sig over max. en periode

omfang aftales med den / de implicerede lærere.

Ansvarsområder:

Klasseteamet har hovedansvaret for elevens undervisning.

Læring i og udenfor klassen planlægges i fællesskab af ResurseHusets lærer og faglærer.

ResurseHuslæreren er behjælpelig med materialer til elevens normale undervisningstimer.

Hver elev har en kontaktlærer i ResurseHuset, og denne lærer er ansvarlig for samarbejder med klasseteamet og forældre.

Forældresamarbejdet:

Kontaktlæreren afholder samtale med forældrene, når eleven undervises i ResurseHuset.

Tid og sted for samtalen / samtalerne koordineres med klasseteamet.



Møder: Der afholdes både interne møder og fællesmøder i ResurseHuset. Ved de interne møder deltager Resursehuslærerne og

Inklusionslederen.

Ved fællesmøderne deltager de implicerede Resursehuslærere, Inklusionsleder, PPR og sundhedsplejen

Øvrige opgaver:

ResurseHuset er behjælpelig med udfyldning af henvisningsskemaer.

Side 34 af 36

PRINCIPPER FOR UDDELING AF MATERIALE TIL ELEVERNE FRA POLITISKE PARTIER OG RELIGIØSE

TROSSAMFUND

Materiale fra politiske partiorganisationer, herunder politiske ungdomsorganisationer og interesseorganisationer må ikke uddeles til eleverne,

medmindre materialet indgår som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisningen i samfundsforhold.

Materiale fra anerkendte fagforbund og Dansk Arbejsgiverforening tillades uddelt til eleverne i forbindelse med erhvervspraktik o.l.

Materiale fra religiøse trossamfund, herunder interesseorganisationer, der hviler på et religiøst idégrundlag, må ikke uddeles til eleverne,

medmindre materialet indgår som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisningen i kristendomskundskab.

Materiale fra sognepræsterne i forbindelse med konfirmationsforberedelsen og materiale fra KFUK og KFUM Spejderne i Sabro tillades dog og

uddeles til eleverne.



SKOLENS ORDENSREGLER

Ved at optræde hensynsfuldt over for hinanden skal alle være med til at skabe tryghed og trivsel for elever, lærere og alle, der færdes på

skolen.

Skolen tilhører os alle – også dig – så pas godt på den og dens ting.

Hver klasse har ansvar for sit eget lokale. I klasselokalet foregår kun rolige aktiviteter.

Det er tilladt at bevæge sig roligt rundt på gangene for at besøge hinanden.

I frikvartererne er det forbudt at opholde sig i cykel- og bilparkeringsområderne samt på det grønne område mod Viborgvej.

Alle skolegårdene og nederste fodboldbane må benyttes, idet dog den lukkede skolegård er forbeholdt første- og anden klasserne. Ligeledes er

børnehaveklassernes gård forbeholdt børnehaveklasserne.

Det er ikke tilladt at forlade skolegårdens område uden udgangstilladelse.

Udgangstilladelse gives til 8. og 9. klasse med hjemmets tilladelse.

Udgangstilladelsen gælder mellemtimer og pauserne kl. 09.30 og 11.30.

Sneboldkast må foregå i skolegården ved boldbanen ( bag sparkemuren og plankeværket).

I gården ved lærerværelser må der ikke spilles fodbold.

Rulleskøjter, skateboards og løbehjul er tilladt udenfor.

Side 36 af 36

BRUG AF MOBILTELEFON PÅ SKOLEN

Efterhånden er det blevet et problem med elevers brug af mobiltelefoner i undervisningstiden. Dette gælder også opringning udefra.

Det betyder at:

Mobiltelefonen medbringes på eget ansvar.

Det er ikke tilladt at have mobiltelefoner på lyd i undervisningstiden.

Mobiltelefonen er kun fremme under undervisningsbrug.

Ved overtrædelse af ovenstående:

Mobiltelefonen inddrages og afleveres på kontoret.

Mobiltelefonen kan først afhentes efter skoletid af eleven.

Brug af mobiltelefoner i undervisningen:

Mobiltelefonen må bruges i undervisningen, hvis en lærer giver lov til dette.

Vigtige meddelelser til eleverne kan som hidtil ske ved henvendelse til skolens kontor.

principper på sabro korsvejskolen

Documents