Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling

26.3.2009Hans Jürgen Stehrsekretariatschef

Klimakommissionens Kommissorium (1)

Kommissionen skal komme med forslag til, hvorledes regeringens langsigtede vision om helt at frigøre Danmark fra afhængigheden af fossile brændsler kan virkeliggøres i praksis

Delmål og rammerne for arbejdet er• Reduktion af udslip• Øget energieffektivitet• Fortsat høj forsyningssikkerhed• Samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af

markedsbaserede løsninger• Fortsat høj økonomisk vækst• Gunstig erhvervsudvikling og fremme af international konkurrenceevne • Miljømæssig bæredygtig udvikling

Udgangspunkt er klimaindsatsen globalt og på EU niveau, herunder EUs langsigtede mål om 60-80% reduktion i industrilandene

Kommissorium (2)

• I lyset af regeringens ambition om at spille en global rolle på klimaområdet, bl.a. afspejlet ved værtsskabet for COP 15, har Danmark en særlig opgave med at udvikle strategier (til udslipsreduktion) samtidig med at samfundsmæssig udvikling og økonomisk vækst fortsætt

• Kommissionen skal stimulere den offentlige

debat og afrapportere i (efteråret) 2010

Besparelser og mere VE skal samlet sikre uafhængighed af fossile brændsler – også i procesindustrien

Rumop-varmning

Elforbrug

Proces(ekskl. el)

Transport

Konverte-ringstab

m.m.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Energiforbrug 2007 Vedvarende energi 2007

PJ/

år

Anden VE

Vind

Affald

Træ

Halm

Bespa-relser

VE

Danmarks bruttoenergiforbrug i PJ (korrigeret)

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1972 1990 2006 2011 2020

Vedvarendeenergi

Fossiltbrændsel

Energiaftalen

EU's klima- og energiudspil

DK som del af EU’s klima- og energipolitik (1)

Eu’s klima- og energipakke fra december 2008 sætter mål for 2020:• 20 (– 30 %) GHG reduktion i et fælles kvotehandelssystem

(ETS)• 20 % VE inkl. 10 % VE i transport (DK 30%)• 20 % energieffektivitetsforbedring (ikke bindende)

Kommissionen fastsætter individuelle kvoter, nationale mål for ikke ETS (DK 20%), støttet af særdirektiver, og nationale VE mål

ETS er nok kommert for at blive

EU’s klima- og energipolitik (´2)

• CO2 er en blandt meget få undtagelser, hvor man generelt kan sige at

• CO2 – kvoter og • CO2 – afgifter er meget velegnede virkemidler

• For klima og forsyningssikkerhed

• I forhold til kriterierne:• (Omkostnings)effektivitet, • Fleksibilitet• Incitamenter til teknologisk fprnyelse• Overvågning og kontrol

Omsætning af incitamenter til teknologisk udvikling (1)

• Egen udnyttelse af energisparepotentiale med kort tilbagebetalingstid (jvf. Evalueringen af EE indsatsen)

• D.v.s. enertgistyring og timing

• Klimahensyn som konkurrenceparameter – offentlige standardiserede grønne regnskaber

• Energiselskabers obligatoriske rådgivning på et frit marked

• “Industrispare-fond” der markedsfører benchmarks for teknologileverandører

Omsætning af incitamenter til teknologisk udvikling (2)

• Tilskud til forskning, udvikling og demonstration er ikke erhvervsstøtte men relevant for teknologiske eksternaliteter

• Tilskud til anvendelse af VE (biomasse, VE-el) og EE svært at begrunde med mindre der er teknologiske eksternaliteter

• Men : tilskud kan ikke erstatte skatter og kvoter

• Men det skal sættes road map for hvad der på længere sigt er den mest optimale vekselvirkning mellem politiske virkemidler og teknologisk udvikling og omsætning til praktisk anvendelse.

Udfordring: hvordan tilskyndes Udfordring: hvordan tilskyndes teknologisk udvikling bedstteknologisk udvikling bedst

TidTid

MålMål

R & DR & DPolitik niveau 1

Politik niveau 2

Tak

Om ikke andet, så har jeg lært noget – og det kan være nyttigt nok

Niveauet for tilskud til F&U&D1 mia. i 2010 (x i 20xx)

• Fri forskning (råd - VTU)• Strategisk forskning (råd - VTU)• Sektorforskning (Energinet.dk + DE)• Højteknologifonden• EU programmer (DK forholdsmæssigt bidrag)• EUDP – Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram

• Erhvervsklimastrategien – kommercialiseringsstøtte?