program
DESCRIPTION
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge. Program. Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Afdeling for Specialfunktioner Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge 4600 Køge
Program
• Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb)
• Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film
Rammerne
• Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland
• Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse
Rammerne
• Målgruppen er personer fra 15 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Dette ændres pr. 1/10-13 til fra 18 år og opefter
• Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.
Rammerne
• Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter.
• Klinikken består af enhedsleder, overlæge, psykologer, socialrådgiver og sekretærer.
• Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.
Henvisning
Patienter henvises via:
• Praktiserende læger i Regionen
• Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri
• Læger indenfor somatikken
• Læger indenfor psykiatrien
Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens
psykiatriske visitationsklinik – patienter som er henvist internt fra
andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og i Klinik for
Selvmordsforebyggelse
Henvisning fortsat
Henvisning kan pr. 1. oktober 2013 tillige foregå via
• Selvhenvendelse:
Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage.
• Henvisning via ”Livslinien”
Dette for at øge vores aktivitetstal
Henvisningens indhold/Den gode henvisning
• Henvisningen skal indeholde:
• Henvisningsdiagnose, aktuelle- og baggrunds-oplysninger om patienten. (selvmordsrisiko, somatisk lidelse, motivation for behandling, problemindsigt, sociale
forhold, medicinsk behandling, evt. tidligere misbrugsproblematik/tilknytning til psykiatrien)
• Ved tvivl, ring før henvisning sendes.
• Oplys altid patientens telefonnummer. Vi både ringer til patienten og sender brev forud for første samtale.
• Patienten kontaktes af klinikken og tilbydes så vidt muligt en samtale indenfor fem hverdage.
Et typisk patientforløb i klinikken
Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler• Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv
referenceramme• Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt.
psykiatriske problemstillinger• Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens
socialrådgiverkonsulent
Afslutning af forløbet•Selvmordsforebyggelsesplan •Afslutningsnotat til egen læge • Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker
Viderehenvisning af patientermed behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud
Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd
Hovedpointer
• Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd – beskyttende faktorer mindsker den
• Den suicidale proces er uafhængig af – men interagerende med – den psykopatologiske proces
• Alle mennesker kan gå i suicidalmodus• Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere
suicidalmodus• Psykisk smerte giver ønsket om at dø – fysisk smerte giver
evnen• Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente
Psykologisk teori Modusteori. David Rudd
------------------------------------------------------------------------ Tid
Medfødt Kritisk hændelse 1 Kritisk hændelse 2 Kritisk hændelse 3
Program
Psykologisk teori Thomas Joiner
De som ønsker selvmord
Psykisk smerte
• Oplevelsen af at være en byrde
• Ensomhed
De som er i stand til selvmord
Fysisk smerte
• Habituering
De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg
Risikofaktorer Risikofaktorer
Film/case
A single man
Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve
Interventionsprocessen
Generel risikovurdering Udvidet risikovurdering Risikohåndtering
•Screening
•Identifikation af potentielt selvmordstruet person
•Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview
•Supplerende ratingscale
•Klinisk indtryk
•Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn)
•Kontrakt og sikkerhedsplan
Generel risikovurderingIdentifikation af potentielt selvmordstruet person
• 8 Screeningsspørgsmål
• Har personen aktuelt selvmordstanker?
• Har personen aktuelt selvmordsplaner?
• Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve?
• Har personen tidligere forsøgt selvmord?
• Er personen præget af impulsivitet?
• Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger?
• Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand?
• Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?
Generel risikovurderingIdentifikation af potentielt selvmordstruet person
• Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede
• Håbløshed• Ubærlighed• Følelse af at være en byrde• Isolation
Tak for i dag
• Marlene kirketerp, psykolog/enhedsleder
• Klinik for selvmordsforebyggelse• Kompetencecenter Shared Care• Klinik for Liaisonpsykiatri