projekt ”unge med adhd – fastholdelse i job” fredericia, den ......2011/11/01 · projekt...
TRANSCRIPT
Projekt ”Unge med ADHD – fastholdelse i job” Fredericia, den 1. november 2011
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen Tegninger af Niels Villum Petersen Screen Beans Art © A Bit Better Corporation
Min baggrund
Tandlæge og ergoterapeut
Udviklingschef i ADHD-foreningen
Projektleder på projekterne VoksenADHD (2007-2010) og ADHD-
uddannelse for støttepersoner (2010-2012) samt faglig konsulent på
projektet Unge med ADHD – fastholdelse i job (2009-2011)
Kontaktinformation [email protected]
Indhold
Unge med ADHD – uddannelse og arbejde
Hvad er ADHD?
Hvordan kommer vanskelighederne til udtryk?
Pause
Kommunikation og samarbejde
Støttemuligheder
ADHD og uddannelse
Studier har vist, at i sammenligning med andre på samme alder havde voksne med ADHD i gennemsnit 2-3 års kortere uddannelser, og de havde jobs, som var socialt lavere rangerende
(Søren Dalsgaard, ”Et liv i kaos”, 2007)
En amerikansk undersøgelse har vist, at det kun var lykkedes 32% af de unge med ADHD at færdiggøre high school, mens det var lykkedes for alle i kontrolgruppen
(Barkley et al., 2006)
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
ADHD og arbejde
Det er svært for mange unge med ADHD at fastholde et job
I en amerikansk undersøgelse havde 55% af de voksne med ADHD oplevet at blive fyret mod 23% i kontrolgruppen. Til gengæld havde de også været i stand til at skaffe sig dobbelt så mange job
(Barkley, 2006)
Meget tyder på, at en stor del af de voksne med ADHD modtager en eller anden form for overførselsindkomst
(ADHD-foreningens ”Flyverprojekt” 2003-2005. Samme tendens viser en undersøgelse
foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede i 2006)
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD?
Attention = opmærksomhed
Deficit = underskud
Hyperactivity = hyperaktivitet
Disorder = forstyrrelse
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Kernesymptomerne
ADHD påvirker hjernens evne til at regulere:
Opmærksomhed
Aktivitetsniveau (for højt eller for lavt)
Impulskontrol
- i varierende grad
Forskellige typer
ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (”ADD”)
ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD - med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Forskel på ADHD hos mænd og kvinder ?
ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos
piger og kvinder end hos drenge og mænd – men ikke altid!
Mange piger har de samme opmærksomhedsproblemer, som drenge, men ofte ikke samme grad af hyperaktivitet og impulsivitet
Det kan være sværere at opdage ADHD hos piger, og deres problemer tillægges ofte andre årsager som fx dårlig opdragelse, dovenskab og manglende evner
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Årsager til ADHD
Flere faktorer spiller formentlig ind på såvel udviklingen som forløbet:
Tvillingestudier tilskriver genetiske faktorer omkring 80 % af årsagsforklaringen
Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der bl.a. styrer impulser, og som sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger
Påvirkning af hjernen før, under og efter fødslen kan spille en rolle for udvikling af symptomer, som helt eller delvist opfylder kriterierne for ADHD-diagnosen
Intet tyder på, at ADHD alene skyldes psykosociale forhold, men betingelserne i omgivelserne påvirker i nogen grad, hvordan symptomerne kommer til udtryk
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Er ADHD en ny opfindelse?
Sir George Frederick Still (1868 – 1941) Englands første professor i pædiatri Beskrev i 1902 ”Fysiske abnormiteter hos børn” ud fra 43 børn fra egen praksis, der havde alvorlige problemer med: * At fastholde vedvarende opmærksomhed og selvregulation * Som ofte var aggressive og trodsige * Der ikke rettede sig på revselse og tugtelse * Var følelseslabile * Havde ringe evne til at hæmme deres vilje * Ikke kunne lære konsekvenserne af deres handlinger, selv om de var normalt begavede
Hvor mange har ADHD?
Hyppigheden af ADHD er undersøgt i flere epidemiologiske
undersøgelser, især i USA:
2 - 4 (4,7)1 % af den voksne befolkning
100 – 200.000 voksne mennesker i Danmark
1. Kessler, R.C.et al.: The Prevalence and Correlates of Adult ADHD in the United States:
Results from The National Comorbidity Survey Replication, American Journal of Psychiatry, 2006
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Er hyppigheden stigende?
Mulige årsager til at flere diagnosticeres:
Mere viden om og øget fokus på tilstanden – også hos voksne
Bedre diagnostiske redskaber
Aftabuisering af psykiatrien
Ændrede krav i samfundet (bl.a. skole, uddannelse og erhvervsliv)
Flere for tidligt fødte børn overlever
Andet fx miljøpåvirkninger??
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Øget risiko for komorbiditet
Adfærdsproblemer – en del med regulær adfærdsforstyrrelse
Angsttilstand
Depression
Tourettes syndrom
Aspergers Syndrom/autisme evt. med OCD
Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder
Personlighedsforstyrrelse
75 - 80 % har mindst én tillægsdiagnose, ca. 60 % har mindst to fx:
ADHD og misbrug
Unge og voksne med ADHD har en højere risiko for udvikling af såvel stof- som alkoholmisbrug
Unge med ADHD, som ikke får stillet en diagnose og kommer i behandling, risikerer at ende i misbrug, fordi de oplever, at de fungerer bedre i samfundet, når de selvmedicinerer sig med forskellige stoffer
En stor undersøgelse fra 2003 dokumenterer, at medicin mod
ADHD halverede risikoen for senere udvikling af misbrug. Effekten er størst hos unge, med en næsten 6 gange højere risiko for udvikling af misbrug blandt ubehandlede.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Hvad betyder en diagnose for mennesker med ADHD?
Mulighed for at søge viden og få større selvforståelse
Mulighed for bedre forståelse og støtte fra både det professionelle og det private netværket
Mulighed for behandling og at indlære nye færdigheder
Bedre mulighed for at få relevant kompensation
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Nye færdigheder skal indlæres
”Før jeg fik ADHD-diagnosen var jeg sikker på, at jeg var dum og
uduelig, men diagnosen gav mig en ”knage” at hænge det op
på, og jeg fandt ud af, at jeg ikke var dum.
Med medicinen fik jeg klart overblik og ro, og så fik jeg mod til
at starte på en uddannelse.
Men det er ikke nok at få et navn – en ”krykke” – man skal også
lære at bruge den” Betina, 36 år, fik diagnosen som 32-årig
Vanskelighederne varierer fra menneske til menneske
Noget er fælles, men meget er forskelligt
ADHD præges af individuelle træk og påvirkes af, hvilke betingelser en person har igennem livet
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Mennesker med ADHD kan også være…
Initiativrige
Igangsættere
Spontane
Kreative
Aktive
Hurtige
Engagerede
Vedholdende
Livlige – sjove
Bærer sjældent nag
Siger deres mening
Eksekutive funktioner
Studier af både børn og voksne med ADHD peger på gennemgående
vanskeligheder med eksekutive funktioner, som er:
en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner
en forudsætning for at kunne tænke systematisk, planlægge, lagre og anvende tidligere erfaringer
afgørende for evnen til at tilpasse sig nye situationer
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Problemer med organisering og planlægning
Mennesker med ADHD har svært ved at
organisere og planlægge fx daglige opgaver
bevare overblikket og handle målrettet
gøre ting i den rigtige rækkefølge
gøre det færdigt, de er i gang med
tage sig sammen
holde orden
Det har store konsekvenser for deres muligheder for at få hverdagen
til at fungere, styre økonomien, gennemføre en uddannelse, overskue
og planlægge arbejdsopgaver, overholde deadlines etc.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Mangler overblik
Hvis jeg skal prøve at give et billede af min hverdag,
sådan i forhold til andres hverdag, så oplever jeg det lidt,
som om jeg står nede i en labyrint, hvor jeg står i midten.
Der er ligesom vægge rundt omkring mig, og jeg kan ikke se andet end lige der,
hvor jeg står. Og så skal jeg prøve at finde vejen igennem labyrinten for at nå
mit mål, som er at fuldføre hverdagen.
Hvor normale mennesker, de har måske også den labyrint, men så ser de den
bare ovenfra, så for dem er det meget nemmere at nå igennem den labyrint”
(ung mand med ADHD på filmen ”Et liv i kaos”).
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
I Alle forhold – også i samtale
Udmattes hurtigere end andre
Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at automatisere handlinger, som for andre hurtigt bliver rutiner
De skal bruge mange ressourcer på at koncentrere sig for at fungere så godt som muligt
Derfor udmattes de hurtigere end andre
De kan fungere meget forskelligt fra dag til dag
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
ADHD og stress
Mennesker med ADHD bruger megen energi på at manøvrere og er derfor konstant i ”alarmberedskab”
Der opstår meget hurtigt en følelse af kaos eller katastrofe
Mennesker med ADHD oplever det selv som fortvivlelse –
en følelse af at mislykkes
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Opmærksomhed Mennesker med ADHD har svært ved at filtrere uvedkommende indtryk fra, og de bliver let afledt af alt, hvad der forgår omkring dem. Opmærksomhed
fokuseres
ADHD – opmærksomhed afledes
Vedholdende opmærksomhed
Mennesker med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. De kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, kan de ikke bevare energien.
Det bevirker, at de sætter en masse ting
i gang, som de har svært ved at fuldføre
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Dårlig tidsfornemmelse
Mennesker med ADHD har dårlig tidsfornemmelse og svigtende tidsregulering i alle livets forhold
De kan godt aflæse klokken, men har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage
Derfor kommer de ofte for sent, bliver ikke færdige med opgaver til tiden etc.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Unge med ADHD kan være en særlig sårbar gruppe
De har ofte en problemfyldt institutions- og skoletid bag sig
De mangler færdigheder, som andre unge har erhvervet
Mange har lavt selvværd, ringe selvtillid og tro på fremtiden
De modnes ofte senere end andre
De kan have svært ved at begå sig socialt blandt ’almindelige’ unge
De føler skyld og skam over ikke at leve op til forventningerne
Mange er præget af mistillid til omgivelserne
Evt. tristhed eller en regulær depression
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
De kan have behov for
Anerkendelse og forståelse fra omgivelserne
Motivation
Selvforståelse og redskaber til at takle vanskelighederne
Rådgivning og vejledning i at vælge fx en egnet uddannelse
En overskuelig handleplan med realistiske mål og delmål
Tæt opfølgning og jævnlige evalueringer
Forskellige støtteforanstaltninger i hjem, under uddannelse og på
arbejdsmarkedet Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Kommunikation og samarbejde
Mennesker med ADHD forstår, opfatter
og fortolker på en anden måde end andre
De er ikke automatiserede i kommunikation og samarbejde,
og de har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer
Almindelige samværsformer og kommunikation kan volde vanskeligheder
fordi det forudsætter, at man kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige har en god sprogforståelse og gode kognitive evner er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler
kan hæmme sine impulser kan sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og mener Kan man ikke det, har man brug for, at omgivelserne kompenserer
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Samarbejdsbaseret Problemløsning
En anderledes metode til at takle og hjælpe børn med adfærdsproblemer. Metoden er udviklet på baggrund af mange års forskning og praktisk Erfaring af Ross W. Greene, psykolog, ph.d., Harvard Medical School
Ross Greene tager udgangspunkt i:
Mennesker gør det godt, hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe
I modsætning til:
Mennesker gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil, må vi få dem til at ville (motivere dem, belønning og straf)
Vi må prøve at forstå,
hvad der kommer i vejen for den enkelte
Det, der virker for andre mennesker,
virker ofte ikke for mennesker med ADHD
Der er brug for en anden tilgang
Det handler ikke om manglende vilje, det handler om manglende færdigheder
Vanskelighederne kommer til udtryk i mødet med omgivelserne
Når vi kender den enkeltes funktionsniveau, kan vi tilpasse
vore forventninger og de krav, vi stiller
Krav skal forstås i bred forstand, altså ikke kun de direkte
krav vi stiller, men også de implicitte krav, der ligger i
situationer, kommunikation og aktiviteter.
Vi kan bruge vores overblik til at holde den røde tråd og skabe
forudsigelighed
tydelighed
struktur
ro
orden
Vi kan skabe overskuelighed
De 9 H’er
Hvad skal jeg lave? (indhold)
Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
Hvordan skal jeg lave det? (metode)
Hvor skal jeg lave det? (placering)
Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
Hvem skal jeg lave det sammen med?(personer)
Hvor meget skal jeg lave?(mængde)
Hvad skal jeg lave bagefter?
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Den gode samtale
Send en kort og konkret dagsorden før mødet
Fremhæv det vigtigste med en tekstmarker
Sæt god tid af til samtalen – indlæg evt. pause(r)
Opfordr den unge til at tage en bisidder med
Reserver et roligt rum eller hold mødet i den unges hjem
Send en påmindelse inden mødet Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Den gode samtale
Undgå store og åbne spørgsmål fx ”Hvordan går det i hverdagen?”
Spørg konkret, skræl sproget for overflødigt indhold
Giv tydelige beskeder – sig hvad de skal i stedet for, hvad de ikke skal
Giv få overskuelige valgmuligheder Undgå at springe unødigt i samtalen - Gør én ting færdig ad gangen Visualiser gerne det, I snakker om
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Den gode samtale
Undlad ironi og sarkasme
Vær tydelig, undlad vage ord som ’måske’ eller ’senere’
Brug klare deadlines og sørg for, at der ikke er løse ender
Hjælp med at konkretisere ønsker og sætte realistiske mål
Spørg om borgerens opfattelse af det, I aftaler
Summér op – aftaler og gensidige forventninger
Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Hvad går
godt? Vækstmodellen - vejen til den gode samtale
Udfordringer
Muligheder
Aftaler
Vækstmodellen (2009): Marianne Grønbæk & Henrik Pors
Det bedste ved
samtalen
Man skal erkende problemet, før man kan løse det
Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal også se på vanskelighederne
At erkende vanskelighederne er også at erkende mennesket med ADHD
Det er ofte en lettelse for mennesker med ADHD, at nogen forstår deres vanskeligheder
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Funktionsevnemetoden Spørgsmål fra samtaleskemaet
Har du problemer med at passe hjemmet?
Hvilke problemer?
Har du problemer med at udføre aktiviteter i
dit hjem? Hvilke problemer?
Har du problemer med at udføre et arbejde
eller tage en uddannelse? Hvilke problemer?
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Dialogguiden
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Kravtilpasning
Hvis vi kan tilpasse kravene, så de passer til den unges
funktionsniveau og aktuelle overskud, så øges
muligheden for succes og risikoen for
problemskabende adfærd reduceres
Struktur
Mennesker med ADHD kan have svært ved at se
strukturen for sig, og de bruger en masse energi
på at tage beslutninger hele tiden, eller de bliver
overvældet og slået ud af de krav om stillingtagen eller
handling, som de hele tiden konfronteres med.
De kommer som en konsekvens af deres vanskeligheder
ofte til at skabe kaos i deres omgivelser, samtidig med at
de trives bedst med ro, orden og forudsigelighed
Kravtilpasning via struktur
Struktur er med til at give tilværelsen og hverdagen rammer
Mennesker med ADHD kan have behov for hjælp
til at skabe struktur i hjemmet, under uddannelsen
eller på jobbet
Hjælp til at etablere faste rytmer og rutiner
Hjælp til at få lavet dagsplaner
Hjælp til at lave konkrete planer for aktiviteter og opgaver og til at prioritere dem
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere
Visualisering
er med til at afhjælpe problemer i forhold til arbejdshukommelsen og risikoen for at blive afledt
sparer mange ord og diskussioner
gør det muligt for mennesker med ADHD at frigive hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver og daglige opgaver i hjemmet
kan være i skrift eller billeder
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Mange opgaver kan forekomme uoverskuelige
Med lidt hjælp til at sætte dem i system, kan de blive overkommelige
Hente brød
Lave kaffe
Smøre mad
Dække bord
Tørre borde af
Feje gulvet
Vaske gulv
Uddannelse og job
Afdæk ressourcer og vanskeligheder
Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen for at vurdere, om stedet er egnet – eller om forholdene kan tilpasses den unge med ADHD’s funktionsniveau
Iværksæt evt. relevante støtteforanstaltninger
Følg tæt op
Screening af virksomheden
Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen
for at vurdere, om stedet er egnet – eller om
forholdene kan tilpasses den unges funktionsniveau
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Virksomhedens fysiske placering og tilgængelighed
Det er vigtigt, at der ikke er for langt, og at det er rimelig enkelt at benytte offentlig transport til og fra arbejdsstedet.
Nogle mennesker med ADHD har behov for hjælp til at finde vejen og træne systemer for selv at kunne transportere sig
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Fysiske rammer
Observér arbejdspladsens indretning.
Hvor vil medarbejderen med ADHD skulle arbejde?
Er der meget støj og snakken, aktivitet, lugte, vinduer eller ”pynt” i rummet?
Er der mulighed for at sidde for sig selv eller afskærme arbejdspladsen?
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Fysiske rammer
Afskærm arbejdspladsen Vend arbejdsbordet med front mod væggen
Brug høretelefoner
Fjern overflødig ”pynt”
Skab ro og orden Tydelig markering af arbejdspladsen Mulighed for enearbejdsplads Mulighed for bevægelse i løbet af arbejdsdagen.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Organisationen
Det kan være en god idé med en personlig arbejdshåndbog med
nødvendige informationer som fx:
Tydeligt beskrevne ansvarsområder for både medarbejderen
med med ADHD, kolleger og leder
Konkret funktionsbeskrivelse for eget job
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Forventninger
Uskrevne regler tydeliggøres og formidles konkret på skrift – hænges fx op i frokoststuen.
Afklar forventninger inden første arbejdsdag fx vedrørende mødetider, pauser, sygemeldinger, rygning mv.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Fraværspolitik
Flextid
Mulighed for senere mødetid
En fast morgenrutine
Opringning af en kollega
Afhentning af en kollega
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Pauser
Tilrettelagte pauser med mulighed for lystbetonede aktiviteter.
Tydeligt beskrevne pauseantal, længde, og hvor det foregår.
For nogle mennesker med ADHD kan det være en hjælp at få mulighed for at holde pauser på andre tidspunkter end resten af personalet.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Arbejdsklima
Tydelige forventninger til adfærd og kommunikation
Fast og tydelig dagsorden ved møder
Tydelige forventninger til socialt engagement
Mulighed for støtte fra en kollega Mulighed for fleksibel/ begrænset deltagelse i sociale arrangementer
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Arbejdsopgaverne
Læg vægt på interesserne
Konkret skriftlig arbejdsplan og opgavebeskrivelse – evt. suppleret med billeder
Arbejdsopgaver delt op i mindre dele
Tydeliggjort progression i opgaverne fx ved hjælp af visuel
tidsstyring (Time Timer)
Tydelige deadlines
Positiv feedback Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Variation
Planlagt variation i arbejdsopgaverne
Variation i arbejdsmetoder
Mulighed for skiftende roller (individuelle/teamopgaver)
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Kontaktperson og samarbejde
Kontaktperson med viden om ADHD
Tydelig beskrivelse af samarbejdsflader og måder
Tilfør viden om ADHD til medarbejderne.
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen
Eksempler på hjælpemidler PDA / mobiltelefon med udvidet funktion
Medicinæske med alarm
IT-hjælpemidler
En ”læsepen”
Whiteboard
GPS
Tænd-sluk-ure
Time-timer
Diktafon
Kugle- eller kædedyner
Luft- og kuglepuder / stol med bevægelsesmuligheder
Succes hos unge med ADHD
Forståelse, anerkendelse og indflydelse på indsatsen
Selvforståelse og redskaber til at takle vanskelighederne
Inddragelse af netværket
Rådgivning, vejledning og motivation til at vælge uddannelse el. job
En overskuelig handleplan med realistiske mål og delmål
Tæt opfølgning og jævnlige evalueringer
Forskellige støtteforanstaltninger
Et tæt tværfagligt samarbejde – særlig fokus på overgangen
Tænk langsigtet – gode perioder vil veksle med dårlige
ADHD-foreningens nyhedsmail kan fås ved tilmelding på
www.adhd.dk
Tak for opmærksomheden
Lene Buchvardt, ADHD-foreningen