1

Projekt Robuste Ældre

En undersøgelse af ældre menneskers robusthed

set i et salutogent perspektiv

Sundheds- og Omsorgsområdet, Ikast-Brande Kommune

Rapport, juni 2015

2

3

Indholdsfortegnelse

Forord ........................................................................................................................................... 5

Resumé ......................................................................................................................................... 6

Nøgleord ....................................................................................................................................... 7

Yderligere oplysninger om projektet............................................................................................. 8

DEL 1

Baggrund, Metode og teoretisk ramme

Baggrund ...................................................................................................................................... 10

Metode ......................................................................................................................................... 12

Udvælgelse af interviewpersoner ................................................................................................... 12

Ikke alle borgere ønskede at deltage .............................................................................................. 15

Interview ...................................................................................................................................... 15

Rationaler ........................................................................................................................................ 16

Teoretisk ramme........................................................................................................................... 17

Salutogenese ................................................................................................................................... 17

Det Dobbelte KRAM ........................................................................................................................ 20

DEL 2

Resultater og konklusioner

Bearbejdning af data fra interview ............................................................................................... 24

Personlighed ................................................................................................................................... 24

Helbred ........................................................................................................................................... 25

Familiemæssig baggrund ................................................................................................................ 27

Barndommen .................................................................................................................................. 27

Voksenlivet ...................................................................................................................................... 28

Sociale netværk ............................................................................................................................... 29

4

De store stunder ............................................................................................................................. 30

Tidligere beskæftigelse ................................................................................................................... 31

Foretrukne interesser og aktiviteter ............................................................................................... 32

Hverdagens rytme og indhold ......................................................................................................... 33

Værdier ........................................................................................................................................... 34

Opsamling ..................................................................................................................................... 36

Ældreliv og robusthed ..................................................................................................................... 36

Opsamling på interview ................................................................................................................ 39

Personlighed ................................................................................................................................... 39

Helbred ........................................................................................................................................... 39

Familiemæssig baggrund ................................................................................................................ 39

Sociale netværk ............................................................................................................................... 40

De store stunder ............................................................................................................................. 40

Tidligere beskæftigelse ................................................................................................................... 40

Foretrukne interesser og aktiviteter ............................................................................................... 41

Hverdagens rytme og indhold ......................................................................................................... 41

Værdier ........................................................................................................................................... 41

Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer .............................................................................. 41

Konklusion .................................................................................................................................... 43

DEL 3

Robustheds-Hjulet samt robusthedsfaktorernes uafhængighed af tid og kontekst

Robusthed set i lyset af almene menneskelige behov ................................................................... 46

Kulturens betydning for robusthed................................................................................................. 48

Robustheds-Hjulet ........................................................................................................................ 50

Robusthed grundlægges i barndommen ........................................................................................ 51

Robusthed i de kommende generationer ....................................................................................... 52

Litteraturliste ................................................................................................................................ 54

Bilag .............................................................................................................................................. 57

5

Forord

Hvad gør, at nogen ældre – måske på trods af betydelige vanskeligheder og livsudfordringer - klarer sig

uden hjælp fra det offentlige? Hvorfra har de deres robusthed, ressourcer, vilje og handlestrategier?

Det spørgsmål har vi stillet os selv i et forsøg på at få nye perspektiver på de udfordringer, fremtiden

byder på. I de kommende år vil antallet af ældre i den danske befolkning stige støt – og flere ældre vil

blive over 100 år. Det medfører overvejelser om, hvordan ældre kan være uafhængige langt hen i livet.

Det gælder både set ud fra betragtninger om god livskvalitet for det enkelte menneske, og ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv i et kommende velfærdssamfund, der vil være karakteriseret af en rela-

tivt mindre arbejdsstyrke også på grund af en række årgange med dalende fødselstal.

Et sådant fremtidsscenarie giver flere gode grunde til fortsat forskning i de risikofaktorer, som kan true

ældre menneskers fysiske helbred og mentale sundhed. Det giver samtidig god mening at forske i de

ressourcefaktorer som kan bevare eller genetablere det gode helbred, mental sundhed og robusthed.

Her er der først og fremmest tale om personlige ressourcer, som især er afgørende vigtige, når livsvilkå-

rene ændrer sig og der sker måske pludselige skift i livet, f.eks. ved sygdom eller sorg, usikkerhed og

ensomhed som følge af at miste en eller flere, man har nære relationer til.

Denne rapport tager afsæt i forskningsinterview med 40 robuste og selvhjulpne ældre i alderen 60 – 94

år, der ikke har modtaget hjælp fra kommunens sundheds- og omsorgsområde gennem de sidste fire år

og alle bosiddende i Ikast-Brande Kommune. Resultaterne viser, hvilke forhold de ældre selv mener, der

har været med til at skabe deres robusthed, og her står det tydeligt, at det er hele livet der er i spil, fra

den tidlige barndom og ungdom over arbejds- og familieliv til ældrelivet. Samtidig viser undersøgelsen,

at man godt kan have robusthed, selv om livet kan være hårdt og byde på store udfordringer. Måske er

det i virkeligheden for nogle ældre disse livsudfordringer, som har haft betydning for at udvikle deres

robusthed, fordi vedkommende på den ene eller anden måde - med andres og/eller ved egen hjælp -

har formået at komme igennem udfordringer og svære perioder uden at have mistet livslyst og handle-

kraft over lang tid.

Rapportens resultater og konklusioner er optimistiske og rokker ved et efterhånden forældet ældresyn.

Hvor stigende alder før i tiden ubønhørligt blev koblet sammen med fysisk, psykisk og socialt forfald,

viser undersøgelsen, at alder ikke er ensbetydende med sådan en dom! De robusthedsfaktorer, der er

fundet blandt de adspurgte ældre, giver også Ikast-Brande Kommune nogle vigtige pejlemærker i frem-

tidige indsatser for borgernes sundhed, helbred og trivsel uanset alder og funktionsniveau. Samtidig

håber jeg, at rapportens resultater også vil kunne have interesse for andre, som arbejder med samme

fremtidsscenarie.

Tak til Nordea Fonden for støtte til projektet, projektleder Per Kloster, forsker Lis Puggaard og professor

Jan Sørensen samt andre samarbejdspartnere på Syddansk Universitet, Astrid Pernille Jespersen fra

Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, Morten Friis, teamkoordinator for Kortkontor og

Teknisk Stab i Ikast-Brande Kommune samt sundhedsinnovator Peter Thybo, Ikast-Brande Kommune.

Juni 2015

Inger-Lise Katballe

Sundhedsdirektør, Ikast-Brande Kommune

6

Resumé

Forskningsprojektet ”Robuste Ældre” har undersøgt en gruppe af ældre borgere bosat i Ikast-Brande

Kommune, som klarer sig uden hjælp fra kommunen. Formålet med projektet har været at belyse res-

sourcefaktorer i hverdagslivet, som opbygger robusthed, handlekraft og selvstændighed hos mennesker,

og således forsøge at forstå mekanismer og livsvilkår, der øger muligheder og forudsætninger for borge-

rens trivsel i et uafhængigt ældreliv for dermed at kunne klare sig selv længst muligt uden hjælp.

Undersøgelsens teoretiske ramme tager udgangspunkt i ”Det Dobbelte KRAM”, som er en central model

i Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik. Modellen knytter an til den salutogene forskning samt at

aldring typisk relaterer sig til betydningsfulde faktorer som psykiske ressourcer, sociale rammer og hel-

bred/funktionsevne.

Der er i alt foretaget 40 semi-strukturerede interview med 24 kvinder og 16 mænd i alderen 60 – 94 år.

Inklusionskriteriet til undersøgelsen har været, at deltagerne ikke har modtaget hjælp fra kommunens

sundheds- og omsorgsområde gennem de sidste fire år.

Analyser på tværs af interviewene viser, at de interviewede ældre vurderer deres selvtillid og selvværd

relativt højt, de hviler i sig selv, og de oplever sig selv som positive, udadvendte, viljestærke og hand-

lingsorienterede. De har alle mindst én interesse, og de fleste har flere, som fører til stabile sociale net-

værk, der ofte har eksisteret helt siden barndommen eller den tidlige ungdom. Mange har en eller an-

den form for motion, som hobby eller interesse; det kan både være mere struktureret motion som f.eks.

gymnastik eller golf eller ustruktureret motion som f.eks. gåture i naturen eller havearbejde. Flere næv-

ner, at de har grundlagt deres interesser allerede i barndommen/ungdommen.

Alle giver udtryk for, at familien har stor betydning, og alle har stærke bånd og tætte relationer med

familien. For langt de fleste gælder det børn, børnebørn og oldebørn – kun ganske få har ikke selv børn;

men også tætte bånd til søskende og forældre opleves som vigtigt. Så når de store glæder mindes, er

det tæt relateret til familiebegivenheder, som bryllup, sølv-, guld- og diamantbryllup eller nye familie-

medlemmer der kommer til verden. Også når det gælder sorgen, nævnes det at miste tætte pårørende,

som det væsentligste, og for langt de fleste har det også været pårørende, der har støttet i den svære

tid. Og mange har oplevet sorger eller anden form for modgang i løbet af livet.

Stort set alle deltagere er opvokset i små kår og med mange søskende; mange er opvokset på landet, de

der er opvokset i byen kommer typisk fra arbejderhjem. De fleste har haft mange pligter, og ofte var

pligter vigtigere end skolen. Pligterne gav sammenhold, - man var en vigtig og uundværlig brik i hverda-

gen, hvis alt skulle fungere. Selv om skolegangen var kort, nævner mange, at de var dygtige i skolen. Det

er da også overvældende mange, der har fået en uddannelse, både kvinder og mænd og også de ældste.

Det er typisk håndværkeruddannelse, syerske og lignende, kun få har lange akademiske uddannelser.

Stort set alle har bevæget sig op ad den sociale rangstige i deres voksenliv, ingen nævner at de levede

under små kår, langt de fleste bor i ejerbolig som voksen, flere har haft sommerhus eller kolonihave, og

mange har rejst meget. For mange er det blevet en tradition, at rejserne foregår i ferierne sammen med

børnene. Så også her spiller familien en stor rolle; ligesom ved traditioner omkring højtider f.eks. julen,

7

som også nærmest altid foregår i familiens skød. Det er også børnene, der oftest nævnes, som de der

træder til, hvis der skulle blive brug for hjælp, men nye netværk, f.eks. naboer, nævnes også som en

vigtig del af dette netværk.

Alle deltagere har formået at skabe rutiner og faste rytmer i hverdagen. Der er altid noget, der skal gø-

res – der er noget at stå op til både på hverdage og søndage (som stadig er noget særligt og forbindes

med at have fri). I hverdagene er arbejdslivet afløst af sysler i og omkring huset eller fritidsaktiviteter

som f.eks. motion eller frivillig besøgsven, og om søndagen er der hygge med god mad og ofte også med

besøg af eller hos familien eller venner.

Alle deltagere synes, de har et godt helbred, og at de kan stort set alt, på trods af, at mange har forskel-

lige skavanker som f.eks. slidgigt, inkontinens eller forhøjet blodtryk. De lever sundt både hvad angår

sund kost, der er kun få der ryger, de fleste drikker kun alkohol med måde, og stort set alle motionerer i

et eller andet omfang. Alle nævner da også, at de vigtigste værdier er at have et godt helbred og at kun-

ne klare sig selv. I undersøgelsen nævner mange af deltagerne desuden, at de har taget vigtige værdier

med sig fra barndommen, som f.eks. at de er opdraget til stædighed: ”Jeg VIL klare mig selv”, eller ”Jeg

er ikke opdraget til at give op”. Det er måske årsagen til, at mange nævner, at hvis der er noget, de ikke

kan, så finder de en løsning på problemet!

Nøgleord

Ældre, uafhængighed, selvhjulpen, mestring, robusthed, resiliens, empowerment, self-efficacy,

salutogenese, Det Dobbelte KRAM.

8

Yderligere oplysninger om projektet

Forskningsrapporten er udarbejdet af

Lis Puggaard, cand. scient., Ph.D., Syddansk Universitet, for Ikast-Brande Kommune med støtte fra

Nordea Fonden og i samarbejde med følgende:

Jan Sørensen, professor, CAST – Center for Anvendt Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

Peter Thybo, sundhedsinnovator, fysioterapeut, master i læreprocesser, PD. alm. pæd., Sundheds-

staben, Ikast-Brande Kommune.

Rapporten kan citeres frit under følgende kildeangivelse

Puggaard, L., Sørensen, J., Thybo, P. (2015). Projekt Robuste Ældre. En undersøgelse af ældre menneskers

robusthed set i et salutogent perspektiv. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune.

Download rapport

Rapporten ligger på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside om Robuste Ældre:

http://www.ikast-brande.dk/borger/sundhed-og-sygdom/robuste-aeldre

Direkte link til rapporten på hjemmesiden:

http://www.ikast-brande.dk/media/9235168/projekt-robuste-aeldre-rapport-juni-2015.pdf

Personer der er blevet interviewet

40 borgere i alderen 60 – 94 år bosat i Ikast-Brande Kommune

Interviewere

Interviewene er blevet foretaget af 7 medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande

Kommune.

Foto og kortfilm

Der er produceret tre kortfilm med nogle af interviewpersonerne fra projektet samt taget en række foto

fra deres livsverden som er at finde i denne rapport. Film og foto er optaget af følgende studerende fra

kommunikationslinjen på Aalborg Universitet: Caroline Graff, Emilie Märcher, Johanne Sønderby, Line

Christensen, Sofie Johanna Madsen.

Kontaktperson til projektet

Peter Thybo

Sundhedsinnovator,

Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune

Centerparken 1

DK 7330 Brande

Tlf. : (+45) 9960 3102

Email: pethy@ikast-brande.dk

9

DEL 1

Baggrund, metode og

teoretisk ramme

10

Baggrund

Det er velkendt, at der bliver flere og flere ældre i samfundet, og det er især gruppen over 80 år, der

vokser meget hurtigt. Hvis denne udvikling fortsætter, vil der om 25 – 30 år ikke længere være tale om

en ’befolkningspyramide’, men en ’befolkningstønde’ med mange ældre i samfundet, som har retning

mod en omvendt pyramide (fig. 1 og 2). Den danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse (SUSY) har

gennem en årrække evalueret ældres sundhed og helbred, og udviklingen viser, at et stigende antal

ældre selv vurderer, at de klarer sig bedre, og helbredet vurderes bedre (Ekholm m.fl., 2006). På trods af

dette, er det til stor bekymring, om der er nok ’varme hænder’ i fremtiden til at udføre pleje og omsorg

for den skrøbeligste del af ældregruppen, da der samtidig vil være færre personer i den arbejdsdygtige

alder om 25 – 30 år.

Fig. 1. Danmarks Statistik – befolkningspyramide 2012 – mænd og kvinder i 5 års aldersgrupper

11

Fig. 2. Danmarks Statistik – befolkningspyramide år 2050 – mænd og kvinder i 5 års aldersgruppe

Det giver anledning til at interessere sig for og forsøge at forstå de mekanismer, der medvirker til udvik-

lingen af et selvstændigt uafhængigt ældreliv, samt at kende og forstå de processer og livsvilkår, der gør,

at ældre får bedre muligheder og forudsætninger for at kunne klare sig selv længst muligt uden hjælp.

Derfor er fokus i dette forskningsprojekt ældre mennesker, som klarer sig uden hjælp fra det offentlige,

og formålet er at belyse ressourcefaktorer og mekanismer i tilværelsen som opbygger robusthed, mod-

standskraft og tilpasningsevne og livsvilje hos mennesker, så de har et godt liv og kan klare sig selv. Me-

re præcist er formålet at undersøge en gruppe af ældre mennesker bosiddende i Ikast-Brande Kommu-

ne, som ikke modtager eller har modtaget hjælp fra kommunen. ”Hjælp” betyder i denne undersøgelse,

at borgeren ikke har modtaget ydelser fra kommunen fx i form af hjemmehjælp, plejebolig, fysisk træ-

ning, indsatser indenfor psykiatri eller handicapområdet gennem de sidste fire år. Spørgsmålet er, hvad

det er der gør, at netop disse ældre har klaret sig uden hjælp, og hvad det er i deres liv, som har haft

betydning for at de ”kan selv”.

12

Metode

Udvælgelse af interviewpersoner

Dette forskningsprojekt sætter fokus på ældre borgere, der klarer sig uden hjælp fra kommunen. For at

identificere målgruppen er der som en del af projektet gennemført en mindre registerundersøgelse, der

har til formål – ud fra rutinemæssigt indsamlede data – at identificere ældre borgere i Ikast-Brande

Kommune, som ikke har modtaget hjælp fra det kommunale sundheds- og omsorgsområde (hjemme-

hjælp, fysisk træning, psykiatri og handicap) inden for de seneste fire år.

Der er i alt 9431 borgere på 60 år og derover i Ikast-Brande Kommune, af disse er 4878 kvinder og 4553

mænd (fig. 3). Under 1/3 af de ældre borgere modtager hjælp fra kommunen. Den resterende gruppe på

6896 borgere (3385 kvinder og 3511 mænd) modtager ikke hjælp, og de er dermed potentielle deltagere

i interviewundersøgelsen (fig. 4). Der en tendens til, at mændene klarer sig bedre end kvinderne blandt

borgerne over 60 år. 75 % af mændene klarer sig uden hjælp, mens 68 % af kvinderne klarer sig uden

hjælp.

4878 kvinder

4553 mænd

3385 kvinder

3511 mænd

Fig. 3.

Andelen af kvinder og mænd over

60 år i Ikast-Brande Kommune.

Fig. 4.

Potentielle interviewdeltagere: andelen af kvinder og

mænd over 60 år i Ikast-Brande Kommune, der ikke

indenfor de sidste fire år har modtaget hjælp fra kom-

munen.

13

På figur 5 ses, at 85 % af de 60-64-årige, 83 % af 65-69-årige og 75 % af de 70-74-årige klarer sig uden

hjælp fra det offentlige. Kvinder og mænd klarer sig nogenlunde lige godt.

I aldersgruppen 75-79 år sker der et stort skift i behovet for hjælp mellem mænd og kvinder. 74 % af

mændene klarer sig uden hjælp, mens kun 58 % af kvinderne klarer sig uden hjælp. Dvs. mændenes

behov for hjælp ændres ikke betydeligt blandt de 70-74-årige og de 75-79-årige, mens kvindernes behov

for hjælp stiger markant. Blandt de 80-84-årige falder andelen af mænd uden behov for hjælp til 52 %,

mens andelen af kvinder falder til 43 %. Først her sker der en markant stigning i mændenes behov for

hjælp.

I aldersgruppen 85-89 år sker et markant fald i andelen af borgere, som ikke har behov for hjælp i begge

kønsgrupper. 33 % af mændene klarer sig uden hjælp, mens 23 % af kvinderne klarer sig uden hjælp. I

aldersgruppen 90-94 år sker der også et fald i andelen af borgere, som har behov for hjælp i begge

kønsgrupper. 18 % af mændene klarer sig uden hjælp, mens 9 % af kvinderne klarer sig uden hjælp. I

aldersgruppen 95+år er der ingen borgere, som ikke modtager hjælp.

Fig. 5. Andelen af borgere, som ikke modtager hjælp fra kommunen fordelt på aldersgrupper og køn.

14

Der blev udarbejdet lister, som er opdelt i 5-års aldersgruppe (7 grupper), køn (2 grupper) og civilstand

(4 grupper) over de borgere, der ikke modtager hjælp. For hver gruppe er der ved tilfældig udtrækning

identificeret 10 borgere, som ikke har modtaget kommunal hjælp i analyseperioden. For enkelte grup-

per findes der ikke 10 borgere, og i det tilfælde indgår alle borgerne i den pågældende gruppe (Sørensen

& Puggaard, 2014).

Inden en borger blev kontaktet, blev det sikret, at vedkommende stadig var relevant, et etisk krav var

f.eks. at undgå at kontakte en dement borger, eller pårørende til en borger der nyligt var død. 70 borge-

re fordelt på 10 borgere fra hver af de 7 aldersgrupper (60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, 75-79 år, 80-84 år,

85-89 år og 90-94 år) blev kontaktet per telefon af en kommunal medarbejder. De blev informeret om

projektet, og spurgt om de ønskede at deltage i et interview gennemført af en kommunal medarbejder,

som ville vare ca. 2 timer. Målet var, at interviewe i alt 40 borgere fordelt på 5 - 6 borgere i hver af de

ovenfor nævnte aldersgrupper (Tabel 1). Ud fra denne liste ønskede 35 borgere at deltage i interview. Til

at opnå de resterende 5 borgere, blev en udvidet liste på i alt 242 borgere (inkl. de 70 borgere som alle-

rede var forsøgt kontaktet) udarbejdet efter samme grupperinger, som nævnt ovenfor. Når en borger

havde sagt ja til at deltage i projektet, fik de tilsendt et bekræftelsesbrev (Bilag 1) fra Ikast-Brande

Kommune om tidspunkt for interviewet, og navnet på den medarbejder der ville komme og interviewe.

Derudover blev der i brevet forklaret, at alle deltagere ville være anonyme, så det ikke er muligt at gen-

kende en borger, der har deltaget. Brevet blev sendt per post.

I alt er 92 borgere fra Ikast-Brande Kommune forsøgt kontaktet per telefon. Der har været telefonisk

kontakt med 72 borgere i alt, idet 20 af opkaldene ikke blev besvaret. 37 af de 72 borgere var kvinder og

35 var mænd1. 40 sagde ja til at deltage i et interview, heraf er 24 kvinder og 16 mænd. Antallet af hhv.

kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper kan ses i tabel 1.

Alder Kvinder Mænd I alt

60-64 4 1 5

65-69 2 3 5

70-74 4 2 6

75-79 5 1 6

80-84 2 4 6

85-89 4 2 6

90-94 3 3 6

Total 24 16 40

Tabel 1: Antallet af interviewede kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper

1 Fra listen med 70 borgere ønskede 35 at deltage, 17 ønskede ikke at deltage og 18 kunne ikke træffes. Yderligere

22 borgere blev kontaktet, af disse sagde 10 straks nej til at deltage, 2 kunne ikke træffes. De ti borgere som har

deltaget er dels de fem, der manglede efter de 70 borgere var ringet op, dels de fem borgere der trak sig efter, de

havde modtaget bekræftelsesbrevet.

15

Ikke alle borgere ønskede at deltage

32 af de borgere, der var telefonisk kontakt med, ønskede ikke at deltage i interview. 27 gav udtryk for

dette allerede under den telefoniske kontakt (11 kvinder og 16 mænd). Fem (2 kvinder og 3 mænd)

ønskede ikke at deltage efter modtagelse af bekræftelsesbrevet fra Ikast-Brande Kommune. De sagde ja

til interview under samtalen, men efter at have haft mulighed for at læse om projektet og tid til refleksi-

on, ønskede de ikke at deltage.

De primære årsager til at nogle borgere ikke ønskede, at deltage i projektet, var at de ikke havde lyst til

at udstille sig selv, samt at de ikke følte, de var gode til at tale for sig selv og om sig selv. Flere havde

svært ved at sætte konkrete ord på, hvorfor de ikke ønskede at deltage. Enkelte havde ikke tiltro til, at

det var personale fra Ikast-Brande Kommune, som kontaktede dem.

Interview

Formålet med interviewet er at få adgang til borgerens livsverden for at forstå de tanker, følelser og

overvejelser, de har gjort sig om livet og dagligdagen som gammel, og få indblik i hvilken ’livsbagage’

(mængde af erfaringer og hændelser i vort liv; de gode og de mindre gode), de hver især har med sig ind

i alderdommen. Der var udarbejdet en interviewguide til formålet (Bilag 2). Guiden skulle opfattes som

en ramme for interviewet, med mulighed for at spørge ind til væsentlige udsagn eller synspunkter, som

borgeren udtrykte (semi-struktureret interview). Interviewguidens teoretiske ramme er inspireret af

’Den kvalitative livshistorie’ (Ridder & Ottesen, 2008; Gústafsson & Ramian, 2003).)

Interviewguiden bygger på seks emner:

1. Indledning (navn, civilstand og alder)

2. De seneste livsår (dagligdagen, (u)afhængighed og aktiviteter)

3. Hvordan opfatter du dig selv og dit liv (personlighed, selvtillid/selvværd, sorger og glæder, sundhed)

4. Barndom og ungdom (barndomshjemmet, skolen, flytte hjemmefra)

5. Voksenlivet (familien, arbejde, bosted, interesser)

6. Afslutning (fremtiden, at klare sig selv, netværk, energi).

Disse emner er valgt, idet det antages, at de alle på den ene eller anden måde har betydning for, hvor-

dan den enkelte borger mestrer dagligdagen som ældre.

Interviewet blev gennemført i borgerens hjem af en kommunal medarbejder, som stillede spørgsmål til

borgeren. De kommunale medarbejdere deltog i en en-dags workshop, hvor den teoretiske basis for

gennemførelse af livshistorie via den motiverende samtale blev gennemgået, og der var mulighed for at

afprøve metoderne i praksis. Endelig blev medarbejderne instrueret i hvordan interviewene skulle sam-

menskrives. En væsentlig årsag til at bruge medarbejdere til at gennemføre interviewene var at sikre, at

de erfaringer, der blev oparbejdet blev holdt indenfor kommunen til evt. brug i senere sammenhænge.

Det viste sig, at netop disse medarbejdere var yderst kompetente til at gennemføre interviews med

ældre, da det er en del af deres daglige arbejde. De havde en naturlig empati i forhold til ældre menne-

16

sker, de formåede at holde interviewene på et rent professionelt plan, samtidig med at de fik borgerne

til at åbne sig/fortælle om deres liv.

Rationaler

Der blev udviklet ni rationaler, der er brugt til tværgående analyser af interviewene. Et rationale er et

analytisk redskab, der fremhæver særlige mønstre. Rationalerne er en måde, hvorpå man kan systema-

tisere en virkelighed, der er mangetydig og heterogen, og er et analytisk greb, som gør det muligt at

fremhæve væsentlige dimensioner og signifikante mønstre i interviewene og på tværs af interviewene.

Rationalerne, som også er et udtryk for robusthedsfaktorer, er udarbejdet på baggrund af viden fra

dansk litteratur om aldring og alderdom.2 Der er ved udarbejdelse af Interviewguiden og rationalerne

forsøgt at knytte sammenhæng med ”Det Dobbelte Kram”. Der er her tale om en model som er en væ-

sentlig del af Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik og som involverer de vigtige livsstilsfaktorer Kost

– Rygning - Alkohol - Motion som primært relaterer til den fysiske sundhed (helbred, dvs. om man er

rask eller syg), mens Kompetencer – Relationer – Accept - Mestring især relaterer sig til den mentale

sundhed (robusthed). Modellen med ”Det Dobbelte KRAM” beskrives uddybende i næste afsnit.

De ni rationaler er:

Personlighed

Helbred

Familiemæssig baggrund

Sociale netværk

De store stunder

Tidligere beskæftigelse

Foretrukne interesser og aktiviteter

Hverdagens rytmer og indhold

Livsformer og værdier

Ved transskribering af de enkelte interview er benyttet forskellige tilgange: Meningskondensering, som

sammenfatter essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser; narrativ meningsstrukturering,

som fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet, og meningsfortolkning hvor interviewe-

ren fortolker og udarbejder betydningsstrukturer og betydningsrelationer ind i en given kontekst.

I det efterfølgende vil de ni rationaler blive kaldt for robusthedsfaktorer.

2 Schroll, 2014; Johannesen, 2006; Avlund, 2004; Blaakilde, Swane & Amstrup, 2007; Glasdam & Esbensen, 2009;

Andresen og Poulsen, 2012

17

Teoretisk ramme

Vellykket aldring relateres typisk til psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne (Kirk

& Schroll, 1998). Livslyst og livskraft i alderdommen er bestemt af balancen mellem disse tre områder,

mens mestring er evnen til at opnå balance eller evnen til at tackle belastninger. Det formodes, at man

hele livet danner mønstre, tendenser, karakteristika og livsforhold der i bedste fald er med til at skabe

mestring og psykisk robusthed. Som begreb knytter mestring og robusthed sig tæt til andre beslægtede

begreber som fx resiliens, empowerment og self-efficacy (se faktaboks på næste side). Fælles for begre-

berne er, at de kredser om en særlig menneskelig modstandskraft og tilpasningsevne der gør, at indivi-

det – i samspil med nærmiljøet og andre mennesker – udvikler evnen til ”at klare sig”. Befolkningsun-

dersøgelserne i Glostrup har vist, at sociale forhold typisk indvirker på funktionsevnen, personligheds-

faktorer på senere sygdomsindtræden og livsstil på helbred (Schroll, 2014). Spørgsmålet er, hvad der

danner baggrunden for, at psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne går op i en

højere enhed, så det enkelte menneske oplever vellykket aldring, mestring, robusthed og modstands-

kraft. Et nærliggende svar kan findes i forskningsområdet salutogenese, som også udgør denne undersø-

gelses overordnede teoretiske ramme.

Salutogenese

Salutogenese (saluto = sundhed; genese = årsag til) er et evidensbaseret forskningsområde, der bygger

på en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle

og eksistentielle faktorer (Thybo, 2004; 2014). Sundhedsopfattelsen er inspireret af professor i medi-

cinsk sociologi Aaron Antonovsky (2000, 1987, 1979) og den videnskabelig forskning omkring, hvad der

gør og holder mennesker robuste, sunde og raske. En af Antonovskys pointer er, at begreberne helbred

og sundhed tilhører hver deres dimension, hvilket multikunstneren Piet Hein elegant har formuleret i

det korte Gruk ”Om at ha’ det” fra 1948: Helbred er, hvordan man har det – Modstandskraft er, som

man ta’r det. I Grukket ligger det underforstået, at helbred drejer sig om, hvordan man har det med

kroppen (om man er syg eller rask), og sundhed er en ressource og en robusthed som først og fremmest

drejer sig om, hvordan man magter livets udfordringer.

Denne tydelige skelnen mellem ”helbred” og ”sundhed” findes også i begrebernes etymologiske oprin-

delse: Helbred kommer fra oldnordisk i betydningen af at være hel; ubrudt; uden skavanker. Begrebet

sundhed kommer fra oldgermansk og betyder oprindelig livsstyrke; livskraft. Samtidig knytter de to be-

greber sig til to videnskabelige områder: Helbred tager traditionelt udgangspunkt i patogenese, dvs.

risikofaktorer der kan gøre individet syg og som man forsøger at undgå, hvorimod sundhed - bl.a. gen-

nem Antonovskys forskning - tager udgangspunkt i salutogenese, dvs. mulighedsfaktorer der kan bevare

eller genskabe robusthed og resiliens og som man søger.

Gennem sin forskning finder Antonovsky nogle fællestræk hos de mennesker, der tilsyneladende har

bedre forudsætninger for at klare sig igennem livets udfordringer og strabadser: Jo bedre et menneske

har følelsen af hans eller hendes liv hænger sammen, jo bedre mulighed synes der at være for at kunne

håndtere de kriser og ydre pres, som livet kan byde på. Det handler om have en stærk følelse af sam-

menhæng i livet (sense-of-coherence).

18

FAKTABOKS: Begrebsafklaring af nøglebegreber

Robust Robust er afledt af det franske robuste, af latinsk robustus, af robus, en ældre form af ro-

bur, som betyder eg (egetræet) og har betydningen styrke; kraftig; stærk. Robuste menne-

sker er modstandsdygtige over for belastninger eller vanskelige livsbetingelser. ”Robust-

hed handler om at blive god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i

forhold til andre mennesker; klare opgaver, som er svære; kunne holde fast i et mål, der

skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af. Robusthed handler også om at gøre

det nemmere at lære nyt og huske, kunne træffe fornuftige beslutninger og forebygge

konflikter, usikkerhed og pres i hverdagen”. (Kilde: bl.a. Den Danske Ordbog; Bak & Wistoft, 2013).

Resiliens Resiliens kommer af latinsk resilientia; at ”springe tilbage”; eng. resilience ”ukuelighed”.

Resiliens handler om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig

godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle f.eks. sygdom og

psykiske skader. Resiliens opfattes ikke som en særlig egenskab hos individet (som robust-

hed eksempelvis kan gøres), men udvikler sig derimod i samspillet mellem medfødte

og/eller tillærte egenskaber set i forhold til omgivelserne. Således forstås resiliens som en

proces, der opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som individet indgår i. En

persons udadvendthed og kontaktstyrke kan ses som ressourcer, men det kan evnen til ”at

sige fra” også. (Kilde bl.a. ”Den Store Danske”; Jakobsen, 2014; Borge, 2003; Werner, 2001)

Empowerment Empowerment er afledt af det engelske verbum empower i betydningen at ”give magt til;

sætte i stand til”. Empowermentbegrebet handler om ”evnen til at få kontrol over og tage

ansvaret for sit eget liv og sin situation, fx i relation til arbejde, familie og politisk indflydel-

se” (Den Danske Ordbog). Begrebet føres gerne tilbage til den brasilianske pædagog og

professor i historie og filosofi Paulo Freire. Empowerment er både en proces og et mål i sig

selv. Målet med empowerment er at give mennesker viden og færdigheder til at yde hen-

sigtsmæssig egenomsorg samt at opnå en større sammenhæng, mening, kontrol og med-

bestemmelse over eget liv. I empowermentprocessen er der fokus på, at hvert individ har

sine specielle kompetencer, interesser og behov, og at en forudsætning for, at man kan

tage ansvar for egne handlinger, er, at man har haft mulighed for at formulere præmisser-

ne herfor. (Kilde: Bl.a. Den Dansk Ordbog; Freire, 1973, 1994; Raeburn & Rootman, 1987).

Self-efficacy Det engelske begreb "self-efficacy" har ikke fået sin direkte danske oversættelse endnu,

men refererer til et menneskes tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger,

som er nødvendige for at mestre fremtidige adfærdsændring (Bandura, 1997; 1977). Self-

efficacy er et af nøglebegreberne i Social Cognitive Theory (SCT) der er udviklet af den

amerikanske psykolog Albert Bandura og som har fokus på analyse af motivation, tanke og

handling i et socialt og kognitivt perspektiv. Banduras udgangspunkt er, at individ, omgi-

velser og adfærd gensidigt påvirker hinanden. (Kilde: Bandura, 1997; 1977).

19

Følelsen af sammenhæng kan illustreres som den jord (eller kultur; se side 48) hvorfra den mentale

sundhed kan spire og vokse i form af psykisk og følelsesmæssig robusthed samt håb og handlekraft.

Disse elementer kobler Antonovsky med begrebet sundhed (fig. 6), hvilket han omtaler som:

”En global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennem-

gående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kom-

mer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2)

der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli

stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i”

(Antonovsky, 2000).

Fig. 6. Sundhed er efter Antonovskys forståelse et udtryk for, at en person overordnet

set har en psykisk robusthed som er koblet til en stærk følelse-af-sammenhæng i livet.

Denne følelse opstår via læreprocesser, der etablerer en stærk følelse af begribelighed,

håndterbarhed og meningsfuldhed (figur efter Jensen & Johnsen, 2002).

Antonovsky fremhæver, at følelsen af sammenhæng imidlertid ikke er noget, der kommer af sig selv.

Den opstår gennem nogle læreprocesser, der er stærkest i individets opvækst (de første 20-25 år) og

som har rod i en global tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. I det virkelige liv

er de tre processer flettet ind i hinanden og kan gensidig påvirke hinanden positivt som negativt (fig. 7):

At delagtiggøre andre i sine oplevelser giver meningsfuldhed – det handler om at finde mening, håb

og motivation til at gøre noget ved situationen.

At kunne forudsige begivenheders gang giver begribelighed – det handler om at udvikle en forståel-

se af sig selv og den omverden man er en del af og de mennesker man kommer i kontakt med.

Den rette belastningsbalance mellem krav og ressourcer giver håndterbarhed – det handler om, at

kunne klare og handle på den belastende situation.

20

Fig. 7. De tre læreprocesser, der tilsammen styrker en overordnet følelse af sammenhæng

i livet og dermed fremmer den mentale sundhed og robusthed. (figur efter Thybo, 2013).

Det Dobbelte KRAM Med afsæt i salutogenese har sundhedsstaben i Ikast-Brande Kommune udviklet en model, kaldet ”Det

Dobbelte KRAM” (fig. 8). Modellen indeholder et helbreds-KRAM, der på positiv elle negativ vis er stærkt

påvirket af velkendte livsstilsfaktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt et mentalt sund-

heds/robustheds-KRAM, hvor

Kompetencer står for personlige positive egenskaber og kundskaber på intellektuelle, praktiske og

sociale områder.

Relationer står for anerkendende sociale rummelige netværk.

Accept står for, at der er forhold, man ikke kan gøre noget ved, og forhold man kan gøre noget ved,

og fokuserer på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv.

Mestring står for, at man magter og kan håndtere livets udfordringer; og hvis man ikke gør, at man

magter at søge hjælp.

21

Fig. 8. ”Det Dobbelte KRAM” er en central model i Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik, hvor

trivsel overordnet set handler om at være så langt mod højre som muligt på figurens to vandrette pile (Thybo, 2013; 2014).

Som tidligere beskrevet er der i forbindelse med nærværende undersøgelse identificeret ni rationaler,

som er brugt som fortolkningsramme i forhold til at afdække robusthed blandt raske og rørige ældre.

Hver af disse har indflydelse på et eller begge af de omtalte KRAM vist på fig. 8 – og begge KRAM har

indflydelse på en eller flere af de ni robusthedsfaktorer:

1. Personlighed – hvordan man opfatter sig selv har betydning for personlige kompetencer, og hvor-

dan man mestrer udfordringer; og personlighedsfaktorer har også indflydelse på udvikling af syg-

dom.

2. Helbred – påvirkes af livsstilsfaktorerne, dårligt helbred kan føre til nedsat funktionsevne, som også

er afhængig af sociale forhold og mestring.

3. Familie – er med til at danne ens identitet, gode familieforhold øger livskvalitet og lykkefølelse.

Familien danner et vigtigt grundlag for barndommen, hvor værdier grundlægges og bæres med ind i

voksen- og ældrelivet.

22

4. Netværk – gode sociale netværk har betydning for livskvalitet hele livet, og sociale relationer har

indvirkning på helbredet.

5. Sorger og glæder – er en del af livet, det har stor betydning om man kan mestre sorger og nyde

glæder, og hvordan man gør det.

6. Beskæftigelse (job) – for mange ligger identiteten i ens arbejde, her opbygges kompetencer, nogle

gange kan fysisk arbejde påvirke helbredet enten ved at bevare en god fysisk form og helbred, eller

man kan slide på kroppen i form af stress eller fysiske skavanker.

7. Interesser – grundlægges ofte tidligt i livet, det kan være med til at skabe sociale relationer og

struktur i hverdagen, f.eks. i form af motion.

8. Struktur (hverdagens rytmer og indhold) – faste rutiner i dagligdagen er vigtige, at have noget at

stå op til, at bruge sine kompetencer, og at være sammen med andre f.eks. til motion eller kortklub.

9. Værdier – vigtige værdier for ældre er at bevare kompetencer, så de kan klare sig selv. Det betyder,

at de skal være realistiske om egen kunnen, og have accept af den situation de befinder sig i.

23

DEL 2

Resultater og konklusion

24

Bearbejdning af data fra interview

Personlighed

For nogle mennesker har livet været en lang god rejse, med positive oplevelser og optimale muligheder

for læring, væren og oplevelser. For andre har livet været en prøvelse, det har været op ad bakke, de har

måske følt, at det været synd for dem, de har ikke fået, hvad de egentlig syntes, de har fortjent her i

livet. Nogle føler de fortjener opmærksomhed, lykke eller kærlighed, andre føler ikke de gør det. Disse

oplevelser/fortællinger fungerer som en skabelon, der anvendes til at danne mening i nutiden, og når de

anvendes, er de med til at forme vort selvbillede og selvværd (Laursen, 2015).

Når man har selvtillid, har man det over for bestemte områder i livet. Man har en følelse af, at der er

noget man kan. En landmand kan have selvtillid i forhold til at opdrætte kvæg. Han kan præstere noget,

han kan yde noget, der giver opmærksomhed og respekt. Selvtillid handler om at kunne. Selvværd drejer

sig ikke om at yde noget, men om at tro på sit værd, uanset om man er god til noget bestemt eller ej.

Når man hviler i sig selv, har man selvværd. Man er i mindre grad afhængig af andres meninger, forvent-

ninger eller reaktioner, på det man laver. Selvværd er tro på, at man bringer noget godt med sig, som

nok skal blive værdsat af andre mennesker. Selvværd handler om at være (Laursen, 2015). Selvværdet

formes allerede fra tidligt i barndommen og hele vejen gennem livet i samspil med omverdenen. Selvtil-

liden hænger sammen med at være god til noget, og det er uanset hvornår i livet, man er god til noget.

Det betyder, at lavt selvværd og dårlig selvtillid kan stå i vejen for at nyde livet – omvendt kan højt selv-

værd og høj selvtillid være med til at fremme nydelse af livet.

25

Interviewpersonerne blev bedt om at vurdere både deres selvtillid og deres selvværd på en skala fra 1-

10, hvor 1 er laveste værdi, og 10 er højeste værdi. Det var kun et par af kvinderne og lidt flere mænd,

der ikke kunne sætte tal på deres selvtillid og selvværd. Et typisk svar blandt disse var, ”jeg vil ikke sidde

her og prale af mig selv, eller det må der være andre, der skal bedømme” – begge udtalelser kan tolkes

som et tegn på beskedenhed. De kvinder der svarede på spørgsmålene lå typisk på 5-6 stykker i selvtillid,

en enkelt sagde fire mens en anden sagde 10. I forhold til selvværd svarede de fleste 6-7-8. Det samme

mønster gør sig gældende for mændene, som i forhold til selvtillid typisk svarede 7-8, og i forhold til

selvværd 6-7-8-9. Det ser altså ud til, at de fleste vurderer deres selvværd lidt højere end deres selvtillid,

og mændene vurderer sig selv lidt højere end kvinderne.

På spørgsmålet om egen opfattelse af ens personlighed gik et par svar igen hos mange af de interviewe-

de, nemlig ”jeg er stille og rolig” og ”jeg bryder mig ikke om at være midtpunkt i en stor forsamling”. Det

kan være et udtryk for, at personerne er sindige jyder med begge ben solidt plantet på jorden, og der er

ikke nogen grund til at gøre for meget stads af sig selv. På den anden side mener de fleste, at de også er

sociale, udadvendte, snakkesalige og har let ved at komme i kontakt med andre. Flere nævner, at de har

temperament, er stædige, beslutsomme og vedholdende, har selvdisciplin og er handlingsorienterede –

de får tingene gjort, hvis de har sat sig noget for. Mange nævner også, at de har humor, og de er kreati-

ve til at finder løsninger, når der er behov for det. Det er meget få der nævner negative udsagn i forbin-

delse med deres personlighed – en enkelt kan blive meget sur, en anden oplever sig selv som doven, en

har svært ved at sige fra. Der er ingen der kun nævner negativt ladede udsagn om deres personlighed.

Helbred

Helbred knytter sig til den biologiske krop (muskler, organer etc.), og om man er rask eller syg. I denne

undersøgelse har vi bedt deltagerne om selv at vurdere deres helbred. I følge Glostrup undersøgelserne

går det fint for de ældre, der bedømmer deres helbred som godt, hvorimod de der udtrykker, de har et

skrantende helbred også oplever flere hospitalsindlæggelser, indflytning på institution og dødsfald

(Schroll, 2014). Det har altså stor betydning, hvordan man selv opfatter sit helbred. Og helbred kan på-

virkes ved forebyggelse af f.eks. KRAM faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion, som afspejler den

enkeltes livsstil. Også søvn er en vigtig faktor for helbredet, for det er under søvnen, at kroppen restitu-

eres.

Stort set alle kvinder – uanset om det er de yngste i tresserne eller de ældste i 90’erne – vurderer, at

deres helbred er godt. Det gør de på trods af, at stort set alle samtidig fortæller, at de lider af sygdomme

og har forskellige former for skavanker. Mange får medicin for forhøjet blodtryk og kolesterol, mange

har slidgigt, en del har haft problemer med underlivet og døjer nu med inkontinens, og især blandt de

ældste er der flere, der har dårlig hørelse og syn. Alle de yngste kvinder – op til 80 års alderen – mener

ikke, der er noget, de ikke selv kan i deres hverdag. De fleste af de 80+ årige siger også, de kan stort set

alt selv, men de giver dog udtryk for, at de er mere trætte, har færre kræfter og ’ting tager tid’, men de

føler sig uafhængige og ’frie’. Stort set alle kvinder – med undtagelsen af et par af de yngste og en af de

allerældste – synes de sover godt.

I forhold til KRAM faktorerne tænker langt de fleste over at spise sundt; der er relativt få rygere (tre og

et par festrygere), men stort set alle andre har røget tidligere, nogle kun i få år som ganske unge, mens

26

en del har røget i 10 - 20 eller 30 år, men har været røgfri i de seneste 20-30 år; der er ingen af kvinder-

ne, der har et stort alkoholforbrug, kun få drikker slet ikke alkohol, mens de fleste drikker ’med måde’;

alle er aktive på den ene eller anden måde, for de yngre kvinder er det via deres arbejde og fritidsaktivi-

teter, mens de ældre (80+) holder sig i gang med hverdagsaktiviteter som f.eks. ordne hus, have eller

indkøb. Blandt de yngste kvinder (60 – 69 år) har stort set alle oplevet stress, enten på arbejde eller i

privatlivet. Et par af kvinderne i de ældre aldersgrupper (70+) har oplevet stress i deres tidligere arbejde

eller i privatlivet, men langt de fleste har ikke oplevet stressede perioder i deres liv.

Fuldstændig på samme måde som for kvinderne oplever de interviewede mænd også at de har et godt

helbred. Ingen af mændene mellem 60 og 79 år oplever, der er noget, de ikke kan. De allerældste mænd

over 90 år oplever også, de ’kan alt’. Hvorimod flertallet af de 80-89 årige mænd giver udtryk for, at de

er mere trætte og/eller ’de går skidt’, ’bentøjet er ikke hvad det har været’. Hvad angår KRAM faktorer-

ne, mener alle mænd de spiser sundt, en enkelt af de allerældste er netop begyndt at ’få mad udefra’.

Langt de fleste af mændene har røget på et tidspunkt i deres liv, men kun en enkelt ryger stadig, og alle

giver udtryk for, at de kun drikker alkohol ’med måde’. Et par af de yngre mænd (60-79 år) cykler og

løber, mens resten i højere grad holder sig i gang ved gåture og daglige aktiviteter som f.eks. havearbej-

de. Som for kvindernes vedkommende har et par af de yngste mænd (60 – 69) oplevet stress i deres

arbejdsliv, men ellers giver mændene ikke udtryk for, at de har oplevet stress gennem livet. Og kun en

enkelt af de allerældste mænd (90 – 95) siger, at han ikke sover så godt, hvorimod resten synes de får en

god nattesøvn.

27

Familiemæssig baggrund

Den nærmeste familie har stadig stor betydning for alle aldersgrupper, når det drejer sig om identitet

(Laursen, 2015). På samme måde er den nærmeste familie med til at livskvaliteten øges, den giver ople-

velsen af at være lykkelig. Kontakt til familien er derfor meget vigtigt for de fleste mennesker – det gæl-

der både daglig fysisk kontakt eller kontakt via telefon eller sociale medier (f.eks. Internettet). Tidligere

boede de fleste familier meget tæt, hvilket kunne være med til at skabe sammenhold f.eks. i forhold til

dagligdagen og ’hjælpe til i hverdagen’ (Schroll, 2014).

Barndommen

Vi tager alle en ’bagage’ med fra vores barndom gennem tidlige oplevelser og social arv, idet forældres

normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd. Der er ikke stor forskel på

kvinder og mænds familiemæssige baggrund, og der er heller ikke stor forskel på de forskellige alders-

grupper. Langt de fleste kommer ud af familier med mange børn, alle har søskende, kun omkring 8 har

mindre end fire søskende, flere har både 5, 6, 7, 8 eller 9 søskende, og en enkelt har 12 søskende. Kun

en enkelt nævner, at hun ikke havde nogen særlige venner som barn, imens alle andre har haft et rigt

socialt liv med tæt sammenhold med søskende og/eller venner. Langt de fleste har haft særlig kontakt til

en anden i barndommen, for alles vedkommende nævnes et familiemedlem f.eks. søster, bror, moster,

onkel, eller bedsteforældre. Langt de fleste nævner også at de har haft en god skoletid, og en stor del

siger, de har været ’dygtige i skolen’. Skoletiden var kort typisk 7 år, og mange har kun gået i skole hver

anden dag i sommertiden. Det er kun et par af mændene, som ikke havde stor lyst til skolen, og en en-

kelt af kvinderne nævner, at hun er blevet mobbet, uden der blev gjort noget ved det. Der er flere, både

kvinder og mænd, der har været på efterskole eller højskole uanset aldersgruppe.

28

Relativ få er født i byen, så de fleste kommer fra landet. Over halvdelen er opvokset på en gård eller lille

landejendom, hvor forældrene samtidig var udearbejdende. Af de der er opvokset i byen kommer de

fleste fra et arbejderhjem, hvor faderen har været arbejdsmand eller lastbilschauffør, i få tilfælde har

faderen haft uddannelse som f.eks. tømrer, stenhugger eller murer. De fleste af mødrene har været

hjemmegående, mens børnene var små, derefter har en del været på arbejdsmarkedet f.eks. som syer-

ske, fiskefabrik eller tekstilarbejder.

Stort set alle siger, de er opvokset i ’små kår’, og især de der er opvokset på landet har haft mange plig-

ter i hjemmet helt fra deres tidlige barndom, det gælder også de yngre aldersgrupper (60 - og 70 årige). I

forhold til traditioner i familien nævner næsten alle julen, for en hel del er det den eneste tradition, der

har været. For de der nævner ferien, som en tradition er det typisk campingferie eller besøg hos familie

og især bedsteforældre. Andre mindes dog også ’vi skøjtede på søen om vinteren og badede i søen om

sommeren’, cykelture, en af de allerældste nævner at hans far læste op hver aften, mens en anden for-

tæller, at de altid mødtes med naboerne én gang om ugen.

Der er meget stor forskel på, hvornår de interviewede har mistet deres forældre. Et par stykker mistede

deres mor ’i barselsseng’, da de selv var helt små, andre i ungdommen eller det tidlige voksenliv, for en

del har begge forældre været over 80 år inden de døde, og nogle stykker har stadig en eller begge for-

ældre. Døden har haft mange årsager, for en dels vedkommende har det været ’alder’, men også kræft,

blodpropper eller hjerneblødning er nævnt. Der er kun få af forældrene, der har haft demens, diabetes,

astma og lignende. For de der giver udtryk for deres forældres personlighedstræk, nævnes det typisk at

’far var den hidsige’ og ’mor var den milde’, de fleste synes dog, at de har haft dejlige rolige forældre.

Enkelte giver udtryk for, at de har været udsat for omsorgssvigt, hvilket f.eks. skyldes at moderen var

sammen med mange andre mænd, eller moderen var død meget ung, så børnene var overladt til fade-

ren, som også blev nødt til at arbejde meget.

Voksenlivet

På samme måde som for barndommen, er der ikke store forskelle på mænds og kvinders voksenliv, og

det gælder også, at det er uanset, om det er de yngre eller de ældre aldersgrupper. I forhold til bolig har

langt de fleste boet i egen bolig enten hus i byen eller på landet. Kun ganske få har boet i lejlighed

og/eller lejebolig. Relativt få har boet på landet (haft landbrug) i deres voksenliv. Nogle nævner, at de

har eller har haft sommerhus eller kolonihave. En del er flyttet flere gange. For de 70+ årige kvinder er

mange flyttet til en mindre bolig, mens det først gælder for mændene, der er over 80 år. Det er kun et

par stykker af de interviewede som ikke har været gift, nogle er skilt, og nogle har fundet sammen med

en ny ægtefælle eller god ven/veninde.

Stort set alle har børn og børnebørn og mange har også oldebørn. For mange af kvinderne har den vig-

tigste rolle tydeligvis været, at være MOR, de holder sammen på familien, og har en stor del af æren for

at traditioner til højtider og fødselsdage holdes i hævd. Mændene har haft svært ved at udtrykke hvad

deres rolle i familien har været, en del nævner dog at de har arbejdet meget, men det gælder nu også

for kvinderne. Det er kun ganske få af kvinderne, der hele livet har været hjemmegående, og alle de

yngre kvinder har været udearbejdende. Siden barndommen er der for nogle kommet nye traditioner til

29

som f.eks. årlig pandekagedag, ferier med børnene enten udenlands rejser eller sommerhusophold eller

bare planlagt samvær med familien. En del af især kvinderne har mistet deres ægtefælle, et barn eller et

barnebarn. Langt de fleste giver udtryk for, at de har haft et godt og stabilt voksen liv, på trods af en del

har haft store sorger inde på livet.

Sociale netværk

Sociale netværk har stor betydning for livskvaliteten hele livet igennem. Tilknytning til andre mennesker

- sociale relationer - har også betydning for helbredet. Der er nemlig en sammenhæng mellem at leve et

tilfredsstillende socialt liv og helbred, formentlig fordi både livsstil, psykisk velbefindende og fysiologi

påvirkes af de sociale relationer. Personer med stærke sociale relationer bliver eksempelvis ikke så let

syge, og hvis de bliver syge, så kommer de sig hurtigere og har mindre risiko for at dø tidligt sammenlig-

net med personer med svage sociale relationer.

Personer med svage sociale relationer er defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer fami-

lie, og personer der ikke regner med at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. Der er flere ældre kvinder

end mænd, der ofte føler sig ’uønsket alene’, og det gælder især for de 80-årige og derover (Ekholm

m.fl., 2006). Blandt ældre er den dominerende sociale udfordring tabet af ægtefælle, venner, søskende

og andre familiemedlemmer. Tab af ægtefælle er hovedårsag til at mange ældre føler sig ensomme.

Blandt de yngre kvinder (60 – 69 år) er der kun en enkelt der bor alene (skilsmisse), blandt de 70-årige er

der to enker, og en der er fraskilt, mens der blandt de 80– årige er 2 enker og en enkelt som bor sam-

30

men med en samlever; de tre kvinder over 90 år er alle enker. Der er kun to af kvinderne, der ikke har

børn. Mange har god og jævnlig kontakt til søskende, det gælder både de yngre og de ældre. De mødes

typisk til fødselsdage og højtider. En enkelt af de 70-79 årige har stadig sin far, som hun har meget kon-

takt til og hjælper en hel del. Alle nævner også, at de har gode sociale netværk gennem venner, ofte er

det venner helt tilbage fra ungdommen, eller det er i form af kortklub, bogklub eller pigeklub. Mange

nævner naboer som vigtige sociale netværk. De 90+ årige siger dog alle, at de har få relationer, mange af

vennerne er døde, og kun en enkelt nævner, at hun har søskende; alle har dog stadig en eller flere socia-

le relationer og netværk.

Til spørgsmålet om ’alene stunder’ svarer langt de fleste, at de nyder at være alene, de har ikke besvær

med at beskæftige sig selv, det kan være med huslige gøremål, læse, lytte til musik osv. Stort set alle der

bor sammen med en ægtefælle, nævner dog også at netop denne form for daglig samvær er uovertruf-

fen. Stort set alle har et netværk, der kan og vil hjælpe, hvis der skulle opstå behov for det. I de fleste

tilfælde er det børnene, der nævnes, kun nogle få ønsker ikke det skal være børnene, men ’nogle frem-

mede’. Det er kun et par stykker, der ikke mener, de har netværk, der kan hjælpe, hvis de får behov for

det. Et par stykker af de allerældste (85 + år) føler ikke de kan være bekendt at bede kommunen om

hjælp – ’det er flovt at få hjælp fra andre’. Kun en enkelt nævner, at hvis der bliver brug for hjælp, vil de

købe sig til det.

Som for kvinderne er der ikke store forskelle på yngre og ældre mænds sociale relationer. En enkelt af

de yngste mænd (60 – 69) er fraskilt, en enkelt mellem 80 – 89 år er enkemand, ligesom en af de 90-95

årige mænd er enkemand. Og en enkelt af de 90 + åriges ægtefælle er på plejehjem. Alle har børn, og de

oplever, at de har god og jævnlig kontakt med børnene. Blandt de 60-69 årige og de 80-89 årige har de

fleste også god kontakt til søskende og anden familie. Som for kvinderne nævner alle mænd, at de har

gode venskaber hvoraf mange går langt tilbage i tiden. Mange nævner, at de har gode naboer eller er

med i fællesskaber som f.eks. kortklub, ’mandevenner’, billard, mødes jævnligt med gamle studiekam-

merater eller i biavlerforening. En enkelt af de 90-95 årige kommer jævnligt på Brandlundparken, mens

en anden nævner præsten som en ’god ven’, der jævnligt kigger forbi. Mange over 80 år nævner dog

også, at de har mistet en del venner (afgået ved døden). Mændene trives ved at være i selskab med

deres ægtefæller, men stort set alle siger dog også, at de sagtens kan ’hygge sig’ i deres eget selskab.

Dog nævner en enkelt at det er trist at spise alene. En del siger, at de sjældent er alene. Der er flere af

mændene, som ikke mener, de har et netværk, der vil komme til hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

En enkelt siger, at han nok skal finde en løsning, en anden vil helst ’klare sig selv’. De der har netværk,

der kan hjælpe nævner især børnene, men også naboer.

De store stunder

De interviewede er blevet bedt om at fortælle om deres store stunder - glæder som sorger, og om hvor-

dan de har tacklet dem. Når der bliver talt om de store stunder, er det de samme mønstre, der viser sig

blandt alle de interviewede. Glæderne er typisk forbundet til familien, det at være to, at have en ægte-

fælle, at have børn, børnebørn og oldebørn, og at det går dem godt. En del nævner også rejser som

store glæder, det kan være store udlandsrejser til Kina, Mexico, Canada og lignende - eller det at have

besøgt Bornholm. Mange nævner ægteskabet og de store fester f.eks. sølvbryllup, guldbryllup og dia-

31

mantbryllup, eller når der kommer et nyt lille familiemedlem til verden. Og mange nævner at ægtefælle

eller nærmeste familie har været der, når der var brug for det. Endelig bliver dagligdagens små glæder

ofte nævnt f.eks. at nusse i haven, at vågne op til godt vejr – eller bare det at vågne op hver dag, og

være i stand til at klare sig selv.

Den største sorg er at miste, om det så er forældre eller ægtefælle, så er det for mange en stor sorg,

som stadig fylder. Og det på trods af at mange nævner, at de har haft gode relationer især familie, som

har hjulpet med at bearbejde sorgen og komme videre. Værst er det dog, for de der har mistet børn

eller børnebørn, det er en sorg der overskygger alle andre sorger. Det er dog en sjældenhed blandt den-

ne gruppe at børnebørn eller børn er døde før forældrene, så i langt de fleste tilfælde er det naturens

gang der råder. En del nævner da også, at det jo er naturligt, at miste sine forældre når de er blevet

gamle. For nogle har sorgen også fyldt, hvis hunden er død.

Tidligere beskæftigelse

I Danmark har det at have et arbejde stor betydning for menneskers identitet og sociale status i sam-

fundet. Arbejde giver mening og formål med livet, og afspejler sig i opnået social status, uddannelse og

erhvervsgruppering. For kvindernes vedkommende var antallet af husmødre stabilt og svagt stigende

frem til 1960. I 1960 toppede kurven, hvor ca. 50 procent af alle kvinder mellem 15-75 år gik hjemme.

Derefter er antallet af husmødre faldet markant og i 1991 var under 10 procent af kvinderne registreret

som husmødre (Nygaard, 1993).

Det er tankevækkende, at kun seks af de 18 interviewede kvinder mellem 70 og 95 år har været hjem-

megående husmødre, og de har alle i perioder haft en vis indtjening udenfor hjemmet (f.eks. rengøring,

syerske, maler). Seks af de 18 kvinder har uddannelse (f.eks. dekoratør, sygeplejerske, herreskrædder,

32

handelsuddannet), mens de resterende har arbejdet som ufaglærte medarbejdere (f.eks. rengøring,

hjemmesyerske, fabriksarbejde). Fem af de seks yngre interviewede kvinder (60-69 år) har en uddannel-

se (f.eks. ingeniør, regnskabschef, kørelærer), kun en kvinde arbejder som ufaglært medarbejder, og der

er ingen hjemmegående husmødre blandt de 60-69 årige.

Arbejde giver livet mening, der er brug for én og især for mænds vedkommende ligger en stor del af

deres identitet i deres arbejde (Ældresagen, 2013). Det er også vigtigt for mænd, at arbejde giver mulig-

hed for at forsørge familien. Alle de interviewede mænd har arbejdet hele livet. Otte af de 12 interview-

ede mænd mellem 70 og 95 år har en uddannelse (f.eks. tømrer, dyrlæge, møbelsnedker, bager, gart-

ner), de resterende fire mænd er alle landmænd. På samme måde som blandt kvinderne har tre af de

fire interviewede yngre mænd (60-69 år) en uddannelse (maskintekniker, mekaniker, værkfører), mens

en enkelt mand er ufaglært arbejdsmand.

Foretrukne interesser og aktiviteter

Mange af de interesser man har, som ældre, grundlægges allerede tidligere i livet. En spørgeundersøgel-

se blandt borgere i Region Syddanmark viste, at især ældre borgere på 70 år og derover lægger stor

vægt på at dyrke fritidsinteresser (Region Syddanmark, 2013). Når man er yngre og går på arbejde fun-

gerer fritiden, som den tid der skal være til at ’lade op’, og regenerere fysisk og mental styrke, der er

blevet brugt i det daglige arbejde. Hvad funktion har fritiden så i den arbejdsfrie fase af livet? For mange

ældre er fritidsaktiviteter med til at skabe struktur i hverdagen eller ugen. Struktur og faste rytmer i

dagliglivet giver for mange tryghed. Og det at have ’sunde’ interesser og noget at gå op i, noget man

brænder for er med til at give indhold i livet.

Uanset om det er de yngre, ældre eller allerældste, eller om det er kvinder eller mænd, så giver inter-

viewdeltagerne udtryk for, at de har interesser, og stort set alle har mere end én interesse. Der er ikke

en systematisk forskel i kvinders og mænds interesse. Stort set alle nævner motion som en af deres

interesser. Langt over halvdelen har dyrket motion som barn, ung eller voksen, det er typisk gymnastik

og håndbold. Det er også langt over halvdelen, der stadig dyrker motion, især ser golf ud til at være

populær blandt de 60 - 79 årige, og det gælder både for kvinder og mænd. Mange går til gymnastik,

fitness eller styrketræning, men også folkedans, billard, svømning og yoga nævnes som populære aktivi-

teter. Regelmæssig motion har gunstig indvirkning på helbredet.

Rigtig mange nævner desuden, at de har stor glæde af at se sport i TV. Langt de fleste giver også udtryk

for, at naturen spiller en vigtig rolle i livet, det kan være i form af gåture – for mange dagligt – cykelture,

havearbejde eller fiskeri. Især de daglige gåture og haven nævnes af mange af de 80+ årige, som en

væsentlig interesse/aktivitet. Mange af de ældre kvinder (80+) nævner også husarbejde som rengøring,

madlavning og bagning som en vigtig aktivitet. Omkring halvdelen interesser sig for læsning, det kan

være bøger, aviser eller tidsskrifter. I forhold til rejser, nyder stort set alle at ’komme omkring og opleve

noget’. For nogle er det f.eks. campingture i Danmark, mens det for andre er udlandsrejser til både Kina,

Canada eller forskellige lande i Europa. Rejseaktiviteten er lidt mindre hos de 80+ årige, og når de rejser

udenlands, er det som regel sammen med familien og typisk på familiebesøg.

33

Hverdagens rytme og indhold

Hverdagslivet er det liv, vi lever, dag ud og dag ind – og det er knyttet sammen af det, vi kender. Kendte

mennesker, kendte omgivelser, vante gøremål og rutiner (Swane, 1998). Glostrupundersøgelserne har

vist, at de 85-årige som var mest tilfredse med dagligdagen, havde formået at skabe sig en egen rytme i

hverdagen. De lavede måske nok mindre nu end tidligere, men tiden faldt dem tilsyneladende ikke lang,

for de fyldte dagen med gøremål (Johannesen, 2006).

Fuldstændig det samme kendetegner alle de interviewede i Ikast-Brande - mænd som kvinder, yngre

som ældre. De har formået at skabe rytmer og indhold i livet. Stort set alle 70+ årige siger, at de står

tidligt op om morgenen (typisk mellem kl. 5 og kl. 8), for de skal jo nå at have noget ud af dagen. Mange

har faste rutiner, det gælder også for de 60-69 årige; alle spiser morgenmad, mange hygger med ægte-

fællen, så er der huslige gøremål inde eller ude, og især de 80+ årige får sig en lille lur midt på dagen

inden eftermiddagskaffen, hvor der igen er et par gøremål inden aftensmaden, hvorefter de fleste ser

TV. Af faste daglige rutiner nævnes f.eks. kigge til hønsene, fyre op, gåture, ordne have, andagt, læse

avis eller følge med i nyhederne. Mange nævner også idrætsaktiviteter som golf, gymnastik og stavgang

eller fast ugentlig kortspil eller billard. For nogle af de daglige rutiner er der forskel afhængig af årstiden

f.eks. havearbejde. Der er også nogle få, der nævner, at de ikke har faste vaner, men tager dagen, som

den kommer. Der er for de fleste forskel på hverdage og søndage, det nævnes typisk, at der holdes fri

for ’arbejde’ (de daglige rutiner) om søndagen. Der gøres lidt mere ud af måltiderne både morgenmad

og aftensmad, og en stor del nævner også, at de ofte får besøg om søndagen eller selv er ude på besøg.

34

På den måde er der ikke den store forskel på voksenlivet og ældrelivet – i voksenlivet nævner stort set

alle at hverdagene var fyldt med arbejde, og det var ofte meget arbejde. Mændenes var udearbejdende

eller selvstændige (landmænd), en stor del af kvinderne nævner også, ’at de skulle have børnene af sted

i skole’, husarbejde og arbejde ud af huset. Mens søndagene typisk blev brugt til hygge med familien,

søndagsture og ekstra god mad. Barndommen bestod for langt de fleste også af faste rytmer, hverdage-

ne var typisk skolegang og pligter, og i nogle tilfælde var der også plads til lidt leg og/eller idrætsaktivite-

ter. Søndagene adskilte sig i indhold fra voksen- og ældrelivsfaserne f.eks. nævner mange, at de har gået

i søndagsskole, eller at de havde mange pligter i hjemmet også om søndagen, og nogle har ikke oplevet

den store forskel på hverdage og søndage. Dog nævner mange, at de sov lidt længere om søndagen, og

aftensmaden var lidt bedre – ’der var to frikadeller til hver’. For nogle var der også ofte hjemmebag til

kaffen, især når der var besøgende.

Værdier

Alle mennesker lever deres liv på grundlag af værdier, der bliver grundlagt på et tidligt tidspunkt af de-

res liv. Individer, grupper og samfund kan være forskellige i den måde de rangordner deres værdier på,

men da visse værdier er dybt indlejret i kulturen, samfundets institutioner, arbejdsmarkedet og en fæl-

les levevis, udgør de grundlaget for ikke blot det enkelte menneskes sociale liv, men også det politiske

samfund og staten (bl.a. Böss, 2010; van Deth & Scarbrough, 1995). Således bygger de holdninger og

vurderinger et menneske har, og den måde han eller hun lever på i hverdagen, på værdier, der er knyt-

tet til vedkommendes livsform og nogle stabile følelser over for bestemte idealer om rigtigt og forkert;

det man sætter højt og vil arbejde for. Det kan f.eks. være familiesammenhold, personlig frihed, succes

og/eller tryghed.

35

De fleste ældre ser det som en værdi at kunne klare sig selv i dagligdagen. Alle de yngre kvinder og

mænd (60 – 79 år) svarer, at de klarer sig selv i dagligdagen, både når det gælder husholdning, hus og

have. De fleste nævner, at de har faste ’pligter’ (der også er med til at give hverdagen en rytme og struk-

tur som omtalt i tidligere afsnit), hvor kvinderne typisk står for det huslige som f.eks. madlavning og

rengøring, mens mændene står for udendørs opgaverne som f.eks. haven og huset. En meget stor andel

nævner, at de ofte hjælper børn og børnebørn i deres hverdag f.eks. med maling af huset, bygge et nyt

køkken, børnepasning og lignende. Mange hjælper også naboer og venner eller arbejder som frivillige i

Røde Kors og lignende. I forhold til de 80+ årige, klarer langt de fleste selv dagligdagen, dog hjælper

børnene med de større ting som f.eks. at slå en stor græsplæne, køre haveaffald væk eller vinduespuds-

ning. Der er dog lidt færre af de 80-89 årige mænd, der får hjælp fra børn eller venner sammenlignet

med de jævnaldrende kvinder, måske fordi de fleste af mændene har en yngre ægtefælle, der stadig kan

overkomme hverdagens gøremål. Der er færre af de 80 + årige, der hjælper børnene, der er dog en del,

der stadig hjælper venner eller bekendte med mindre fysisk krævende opgaver f.eks. hente avis for

naboen eller hjælper til ved en brors eller søsters sygdom. For de 90 + årige gælder, at de selv klarer

deres dagligdag, men med hjælp fra børn, venner eller naboer f.eks. til rengøring, hente medicin eller

andet.

Stort set alle svarer det samme på spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste for dem fremover; nemlig

et godt helbred og at kunne klare sig selv, mange nævner også, at det er vigtigt for dem, at deres ægte-

fælle bevarer et godt helbred, og at børn og børnebørn har et godt helbred og klarer sig godt. Også soci-

ale netværk og gode familieforhold anses for vigtigt. Der er også meget ensartede svar på spørgsmålet

om, hvorfor interviewpersonenerne har klaret sig så godt. Det gælder for stor set alle, at de tager ud-

gangspunkt i sig selv, og mange nævner, at det er værdier, de har taget med sig fra barndommen f.eks.

jeg har lært at man skal klare sig selv, jeg har gå-på-mod, jeg har stærk viljestyrke, er opdraget til ikke at

give op, man skal yde før man kan nyde og lignende. En del mener også, at de har været heldige, de har

arvet et godt helbred, en stærk krop, et lyst sind og er stædige. De vil klare sig godt, de sætter en ære i

at klare sig godt, flere nævner endda, at det er flovt at få hjælp, det gælder især for de ældste. Det er

meget forskelligt hvor interviewdeltagerne henter deres energi fra. En del mener det er medfødt, de

yngste grupper (60 – 65 år) nævner udadvendte aktiviteter som f.eks. golf eller motion, de fleste andre

nævner aktiviteter som gåture i naturen f.eks. på stranden, at lytte til musik, det at lykkes med tingene,

at være to eller en god nats søvn.

Alle kvinder har et forhold til tro, for langt de fleste vedkommende benytter de kirken til barnedåb,

bryllupper og begravelser – og måske til jul. Det er kun få, der udtrykker, at tro har en stor betydning for

dem, nogle benytter ofte kirken, mens andre bruger troen i deres dagligdag f.eks. aftenbøn. For de me-

get troende er det typisk noget, de har haft med sig fra barndommen. Et par af mændene udtrykker, at

de ikke har noget forhold til tro og kirkelige handlinger, mens resten bruger kirken på samme måde som

kvinderne til dåb, bryllupper osv. Ingen af mændene giver udtryk for at være meget troende.

36

Opsamling

Ældreliv og robusthed

Alle er på jagt efter det gode ældreliv – det aktive og selvstændige ældreliv. Der er selvfølgelig ikke et

entydigt svar på, hvordan man opnår det gode aktive liv, for vi er alle forskellige, sætter pris på noget

forskelligt i forskellige sammenhænge, og vi tackler de gode som de svære situationer forskelligt. Uanset

denne forskellighed har vi alle brug for, at opleve meningsfuldhed, som især handler om at være invol-

veret i de processer der former vores skæbne og erfaringer både i forhold til daglige gøremål, sociale

netværk, familien osv. Meningsfuldhed skabes bl.a. ved at man forstår sig selv, i forhold til den verden

man lever i f.eks. ens rolle i familien, ens arbejdsliv eller ens hjælpsomhed i forhold til omverdenen. Med

selvforståelse og meningsfuldhed er det lettere at overkomme eller klare sig i forhold til livets udfor-

dringer, det kan f.eks. være de svære stunder, måske beder man om hjælp, eller man hjælper andre. Når

disse faktorer er i balance opstår følelsen af sammenhæng i livet, som er grundstenen for sundhed og

robusthed.

Oplevelsen af mening og sammenhæng i tilværelsen fremmer den mentale sundhed, og de mentalt

sunde har generelt større robusthed og kan tilpasse sig ændringer og nye livsvilkår (Fredens, Johnsen &

Thybo, 2011). De ni rationaler, som er udfoldet i forhold til at belyse robusthed i dette projekt, har alle

sammenhæng med meningsfuldhed, at forstå sig selv og at klare sig, som tilsammen fører til følelse af

sammenhæng i tilværelsen – og dermed robusthed til mange års uafhængighed (se fig. 9).

37

Fig. 9. De ni rationalers positive sammenhæng til nøglebegreberne: 1) meningsfuldhed 2) at forstå sig selv 3) at klare sig Tilsammen fører dette til følelse af sammenhæng i tilværelsen og dermed psykisk robusthed.

Personlighed

Helbred

Familie

Netværk

Sorger-Glæder

Beskæftigelse

Interesser

Struktur

Værdier

Menings-fuldhed

At forstå sig selv

At klare sig

Følelse af sammenhæng

38

Det gode aktive og uafhængige ældreliv bygger på robusthed, men også et godt helbred og god fysisk

funktion er af stor betydning, for bevarelse af et godt helbred og en god fysisk funktionsevne, hvilket er

vigtige faktorer i forhold til frihed, autonomi og uafhængighed. Der er ingen tvivl om, at der er masser af

sammenhænge mellem vellykket aldring, KRAM, robusthed og handlekraft - helt sikkert også flere, end

der er påpeget her (se fig. 10). Dermed har nærværende forskningsprojekt formået at udfolde de ni

faktorer, der synes at have stor betydning for robusthed og helbred i forhold til ældre, der klarer sig

uden hjælp fra kommunen.

Fig. 10. De ni rationalers sammenhæng til ”Det Dobbelte KRAM” og deres betydning for vellykket aldring, robusthed og handlekraft.

Personlighed

Helbred

Familie

Netværk

Sorger-Glæder

Beskæftigelse

Interesser

Struktur

Værdier

Personlighed

Helbred

Familie

Netværk

Sorger-Glæder

Beskæftigelse

Interesser

Struktur

Værdier

Vellykket aldring, robusthed

og handlekraft

KRAM kost

rygning alkohol motion

KRAM kompetencer

relationer accept

mestring

39

Opsamling på interview

Personlighed

Generelt giver det indtryk af, at interviewpersonerne oplever sig selv som positive, viljestærke og hand-

lingsorienterede, de befinder sig godt sammen med andre og har let ved at have kontakt med andre. De

hviler i sig selv og har hverken lyst til eller brug for at være midtpunkt i større sammenhænge – de er

godt tilfredse både hvad angår selvtillid og selvværd.

Helbred

Umiddelbart giver interviewpersonerne udtryk for, at de lever med mange skavanker og små sygdom-

me. Men de oplever selv, at de har et godt helbred og kan stort set ’alt’. Det skyldes måske, at det at

kunne ’alt’ ændrer sig med alderen, hvor det for de 60 – 69 årige f.eks. indebærer at gå på arbejde, tage

sig af børnebørn og have et aktivt fritidsliv, mens de 80+ årige kan ’alt’, når de kan klare sig selv i det

daglige (f.eks. madlavning, rengøring, have). Fælles for alle de interviewede er, at de lever sundt både

hvad angår kost, rygning, alkohol, motion, søvn, samtidig med de generelt har et aktivt liv i hjemmet

eller udenfor hjemmet i form af fritidsaktiviteter. Dog er det til eftertanke, at en stor del af de 60 – 69

årige oplever stress. Det er helt naturligt i forhold til aldring, at mange af de 80+ årige oplever, de er

mere trætte og har færre kræfter. Men de finder løsninger, på de udfordringer de møder f.eks. ”vi køber

os til det vi ikke kan (f.eks. at lægge nyt tag), børnene hjælper med at klippe hækken, der var lidt bøvl

med benene og iskiasnerven så jeg gik ned og fik lidt massage”. Det giver indtryk af, at interviewperso-

nerne er en gruppe, der har været vant til at klare sig og klø på trods af ’et par småskavanker’.

Familiemæssig baggrund

Barndommen:

Overordnet får man indtryk af, at langt de fleste er opvokset under meget trange kår, men med megen

varme og glæde og sammenhold, på trods af livet ikke altid har været nemt, f.eks. hvis en mor, far søster

eller bror døde i en ung alder. Der har ikke været megen fritid eller ferier, de fleste har oplevet at have

mange pligter i hjemmet, hvilket også har været med til at give sammenhold, og skoletiden var kort,

især de 70+ årige kom tidligt ud at tjene og flyttede hjemmefra omkring 17-18 års alderen eller endnu

tidligere. En stor del har boet flere steder i løbet af deres barndom.

Voksenlivet:

Mange har brudt den sociale arv, ingen siger at de har levet i ’små kår’ i voksenlivet, de bor f.eks. i eget

hus, nogle har sommerhus og en del rejser jævnligt på ferier. Langt de fleste har børn, børnebørn og

nogle har oldebørn, som udgør tætte og stabile netværk. Det er tydeligt, at mange føler sig meget knyt-

tet til børnene og de har mange fælles aktiviteter.

40

Sociale netværk

Langt de fleste af både alle kvinder og alle mænd ser ud til at have gode sociale relationer og netværk,

der er ingen, der ofte føler sig uønsket alene. Mange nævner, at de sagtens kan nyde deres eget selskab

(være alene), det gælder, både for de der bor alene, og for de der stadig bor sammen med en ægtefælle.

Der er ingen, der giver udtryk for, at de føler sig ensomme (uønsket alene). Alle nævner enten gode

relationer til børn, familie, venner eller naboer, og for de flestes vedkommende nævnes både

børn/familie og venner/naboer, som giver indtryk af stabile netværk. Og de fleste nævner også, at de

har et netværk, der vil træde til, hvis de skulle få brug for hjælp.

De store stunder

Glæder er typisk forbundet til familien, det at være to, at have en ægtefælle, at have børn, børnebørn

og oldebørn, og at det går dem godt. En del nævner også at store glæder er forbundet med rejser og de

store fester f.eks. sølvbryllup, guldbryllup og diamantbryllup, eller når der kommer et nyt lille familie-

medlem til verden. Endelig bliver dagligdagens små glæder ofte nævnt, f.eks. at nusse i haven, at vågne

op til godt vejr – eller bare det at vågne op hver dag, og være i stand til at klare sig selv. Den største sorg

er at miste, det gælder både forældre, ægtefælle, børn eller børnebørn. For nogle har sorgen også fyldt,

hvis hunden er død.

Tidligere beskæftigelse

Både når det gælder kvinder og mænd – yngre som ældre – er der blandt de interviewede en stor andel,

der har en uddannelse. På mange områder adskiller kvinder og mænd sig ikke fra hinanden. Langt de

fleste både kvinder og mænd fra 60 til 95 år giver udtryk for at de har haft et godt arbejdsliv, det har for

mange været meningsfyldt arbejde, mange har kunnet kombinere arbejde og hobby/interesser, mange

har følt sig heldige f.eks. fordi de fik en uddannelse, tjente gode penge, var økonomisk uafhængige eller

de oplevede et godt socialt netværk og stor berøringsflade via deres arbejde. Det er især de yngste kvin-

der og en mand (60 – 69) der oplever, at de har haft stress i forbindelse med deres arbejde. Det er langt

under halvdelen af de interviewede, der udtrykker negative bemærkninger til arbejdslivet, de relativt få

der gør skyldes ofte sygdom eller arbejdsulykke. Kun tre af alle interviewede (en kvinde og to mænd) har

forberedt sig på deres pension. En nævner, at han forberedte sig mentalt på pensionen, en anden næv-

ner, at han bevidst tilbød sig som afløser indenfor sit fag, nogle år inden han sluttede helt på jobbet. En

stor del er gået på efterløn, især fordi det passede med at ægtefællen kunne stoppe samtidig. En enkelt

nævner, at det i starten var svært at vænne sig til pensionistlivet, men nu bruges tiden i sommerhuset.

41

Foretrukne interesser og aktiviteter

Fælles for alle er, at de har mere end én interesse, for de fleste er det skemalagte interesser som f.eks.

kortklub hver torsdag, motion hver tirsdag og onsdag, besøgsven om fredagen, faste kirkelige arrange-

menter, bestyrelsesarbejde den første mandag hver måned osv. Der er også en del interesser eller akti-

viteter, som er mere individuelle som f.eks. at holde bier, træarbejde, strikke, lytte til musik derhjemme,

spille spil på IPAD eller computer og lignende. Der er ingen forskel på de yngre og ældre interviewdelta-

gere – alle giver udtryk for at have interesser der optager dem, og som de holder af.

Hverdagens rytmer og indhold

Det er kendetegnene for flertallet af de interviewede, at der er forskel på hverdage og søndage. I vok-

senlivet arbejdes der på hverdage, i ældrelivet er arbejdet erstattet af ’daglige pligter’ og fritidsaktivite-

ter. Søndagene er hygge, samvær og god mad uanset livsfase. I begge livsfaser har de interviewede for-

mået at skabe struktur og rytme, som er med til at give tryghed og meningsfuldhed – ’man har noget at

stå op til’. For mange var barndommen fyldt med huslige pligter både i hverdagen og på søndage. Uan-

set livsalder har der været gjort mere ud af maden om søndagen end til hverdag. Det er relativt få, der

nævner, at de har taget ’rutiner’ eller traditioner med fra barndommen, f.eks. nævnes at vi fik rundstyk-

ker søndag morgen eller vi tog på søndagsture – og det gjorde vi også i min barndom. Enkelte nævner

også kirkegang, som en tradition, de har haft hele livet.

Værdier

Alle svarer, at de klarer sig selv i dagligdagen. For de yngre deltagere i alderen 60 – 79 år, klarer de ikke

bare sig selv, de har også overskud til at hjælpe andre f.eks. børn, børnebørn og naboer, eller de arbej-

der som frivillige i foreninger, Røde Kors og lignende. De 80 – 89 årige klarer selv dagligdagen, dog med

lidt hjælp typisk fra børnene, og de har i mindre grad overskud til at hjælpe børn og børnebørn, men

yder stadig lidt hjælp f.eks. til trængende naboer. De 90+ årige oplever også, at de selv klarer dagligda-

gen, dog får de fleste hjælp til en del f.eks. rengøring især af deres børn, men også naboer og venner

hjælper til. For stort alle gælder, at det er vigtigt at kunne blive ved med at klare sig selv i hverdagen,

ligesom det er vigtigt for alle, at både de selv og deres nærmeste bevarer et godt helbred. Mange næv-

ner, at de har taget vigtige værdier med sig fra barndommen, som f.eks. at være opdraget til stædighed:

”jeg VIL klare mig selv, eller jeg er ikke opdraget til at give op”.

Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer

Interviewdeltagerne i dette projekt er alle friske hjemmeboende, som klarer sig uden hjælp fra kommu-

nen. I forhold til de udfoldede robusthedsfaktorer er der ikke mange forskelle på kvinder og mænd eller

om man er blandt den yngste, mellemste eller ældste gruppe af de ældre. Det ser ud til, at de yngre

42

deltagere oplever mere stress især i forbindelse med deres arbejde, end de ældre oplevede, da de var

på arbejdsmarkedet. Helt forventeligt oplever de ældre lidt mere træthed i dagligdagen end de yngre.

Mænd har en lille tendens til at vurdere deres selvtillid og selvværd lidt højere end kvinder, men alle

hviler i sig selv. Endelig ser det ud som om, at de 80-89 årige mænd klarer sig med mindre hjælp udefra

end de jævnaldrende kvinder, måske fordi de har en yngre ægtefælle, der hjælper med de daglige gø-

remål. Alle vil helst klare sig selv, men de yngre deltagere har også overskud til at hjælpe andre f.eks.

børnene, det har de ældre kun i meget mindre grad f.eks. hente avisen hos naboen.

43

Konklusion

Forskningsprojektet er lykkedes med at udfolde ni robusthedsfaktorer, der kan afdække væsentlige

elementer i forhold til at klare sig selv uden hjælp fra kommunen. De ni faktorer er: Personlighed, hel-

bred, familiemæssig baggrund, sociale netværk, de store stunder, tidligere beskæftigelse, foretrukne

interesser og aktiviteter, hverdagens rytmer og indhold samt livsformer og værdier.

”Robuste ældre” repræsenterer i denne forskningsundersøgelse

ældre der hviler i sig selv

ældre der oplever meningsfuldhed

ældre der har tætte relationer og netværk, hvor især familien/børnene er vigtige

ældre hvor modgang også er en del af livet og som kan acceptere livets udfordringer og sorger

ældre der vil selv

ældre der er stædige

ældre der formår at skabe en indholdsrig struktureret hverdag

ældre der er aktive - også som frivillige i forskellige sammenhænge

ældre der er opvokset i små kår

ældre der altid har haft pligter i hverdagen

ældre der har taget værdier fra barndommen med sig ind i voksen- og ældrelivet

ældre der er omstillingsparate

ældre der kan tænke kreativt og finde løsninger på problemer og udfordringer

ældre der accepterer de forandringer alderen byder og tilpasser sig nye udfordringer og levevilkår

ældre der er positive

ældre, der hver især er ’stærke’ på stort set alle robusthedsfaktorer.

(Læs eventuelt også rapportens resumé side 6 som præsenterer undersøgelsens resultater mere per-

spektiverende).

44

45

DEL 3

Robustheds-Hjulet

samt robusthedsfaktorernes

uafhængighed af tid og kontekst

46

Robusthed set i lyset af almene menneskelige behov

I nærværende forskningsprojekt ”Robuste Ældre” har deltagerne været en gruppe af ældre borgere, som

klarer sig uden hjælp fra det offentlige. Formålet med projektet har været at belyse ressourcefaktorer i

hverdagslivet, som vil kunne opbygge robusthed, handlekraft og selvstændighed hos mennesker, og

således forsøge at forstå mekanismer og livsvilkår, der øger muligheder og forudsætninger for borgerens

trivsel i et uafhængigt ældreliv for dermed at kunne klare sig selv længst muligt uden hjælp.

Undersøgelsens teoretiske ramme tager, som nævnt i rapportens Del 1, udgangspunkt i modellen ”Det

Dobbelte KRAM” (fig. 8, side 21), som er en central model i Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik.

Modellen indeholder et helbreds-KRAM med fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion, dvs. faktorer

der er stærkt påvirket af livsstil, samt et mentalt sundheds/robustheds-KRAM med fokus på betydningen

af det enkelte individs Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Ud fra dette er der beskrevet ni

rationaler (robustheds-faktorer), der bruges som undersøgelsens fortolkningsramme i forhold til at af-

dække robusthed blandt raske og rørige ældre.

Den teoretiske ramme knytter an til den salutogene forskning samt at aldring typisk relaterer sig til be-

tydningsfulde faktorer som psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne (Kirk &

Schroll, 1998) – disse tre faktorer er vist på figur 11. Livslyst og livskraft i alderdommen er bestemt af

balancen mellem disse tre områder, mens mestring er evnen til at opnå balance eller evnen til at tackle

belastninger (Schroll, 2014).

Fig. 11. Psykiske ressourcer, sociale rammer samt et godt helbred og høj

funktionsevne er typiske positive faktorer, der knytter sig til en vellykket

aldring (Kirk & Schroll, 1998).

ROBUSTHED

Sociale

rammer Helbred og

funktionsevne

Psykiske

ressourcer

47

I undersøgelsen ser der ikke ud til at være store forskelle på robusthed mellem kvinder og mænd, eller

hos de yngste sammenlignet med de ældste ældre. Det skyldes måske, at de identificerede robustheds-

faktorer knytter sig til nogle almengyldige menneskelige behov, som ganske vist kan være forklædt på

forskellige måder alt efter hvilken (lokal)kultur man fødes og opvokser i, men som alligevel dybest set er

almen gældende.

En lokalkultur er bærer af bl.a. holdninger, normer, værdier, traditioner, forventninger, forforståelse,

måder-at-gøre-ting-på osv. Der er med andre ord forskel på at være født og opvokset på en gård i Vest-

jylland eller den indre stenbro i København. Her vil der være vidt forskellige historiske, sociale og kultu-

relt forankrede faktorer som i højeste grad er med til at forme et menneskes liv, fordi kulturen er ”det

vand man lever, svømmer, tænker og handler i”. Men trods disse lokale kulturelle forskelle hævder

f.eks. psykologen Abraham Maslow (1908 – 1970), at menneskelige behov også har en universel karak-

ter, der er tids-, kultur- og kontekstuafhængig, hvilket fremgår af Maslows forskning og hans velkendte

behovspyramide (Maslow, 1943). Man kan sammentænke Maslows behovspyramide med psykologen

Clayton Alderfers teori om eksistens, relationer og vækst (Alderfer, 1972), hvilket er gjort i figur 12 hvor

Alderfers begreber er skrevet i selve pyramiden. Hermed gøres det tydeligere, at menneskers oplevelse

af trivsel og livskvalitet knytter an til flere typer af behov.

Fig. 12. Maslows behovspyramide – her sammensat med Clayton Alderfers nøglebegreber

om eksistens, relationer og vækst, som er skrevet i selve pyramiden (Thybo, 2013).

48

I følge Maslow (og Alderfer) vil mennesker der har ”fundamentet i orden”, dvs. de nederste tre trin i

behovspyramiden, have bedre forudsætninger for og menneskeligt overskud til at forsøge at realisere

sine mål, ønsker og drømme, og dermed blive motiveret til endnu mere selvrealisering og anerkendelse.

De mennesker, der er i stand til at få opfyldt deres behov for selvrealisering og anerkendelse, er derfor

mere privilegerede end de, der ud fra devisen ”livet er en kamp” måske dagligt kæmper for at få opfyldt

deres grundlæggende fysiske og sikkerhedsmæssige behov samt behovet for sociale relationer (dvs.

mangelbehov). Men omvendt er sidstnævnte gruppe af mennesker måske dybest set mere taknemmeli-

ge, når der er ting der lykkes, og behov bliver opfyldt? Meget hårdt og firkantet kan pointen sættes

således op: ”Hvis man ingen mad har, er der ét altoverskyggende problem. Hvis man har meget mad og

andre goder i livet, kan man paradoksalt opleve at have mange problemer”.

Har de ”små kår”, som mange af undersøgelsens ældre kommer fra, derfor været med til at udvikle en

glæde og en taknemmelighed for når ting og livet går godt? Har tidligere livserfaringer lært de robuste

ældre, at der skal kæmpes for tingene og at livet også kan gøre ondt? Har denne tidlige modstand i livet

været med til at udvikle en menneskelig identitet præget af evnen til at klare sig samt at kunne se og

udnytte de muligheder livet trods alt giver? Er alt dette i virkeligheden de vigtigste faktorer for udvikling

af menneskelig robusthed og resiliens, som giver det enkelte menneske evnen til at bygge vindmøller

frem for læhegn, når forandringernes og problemernes vind suser om ørene på en?

Kulturens betydning for robusthed

Og hvilken betydning har kulturen for et menneskes identitet, selvforståelse, robusthed og resiliens?

Identitet og identitetsdannelse kan ikke løsrives fra kulturen, hævder bl.a. professor i antropologi Geert

Hofstede (Hofstede, 1999), men hvad er kultur egentlig? Kulturforskeren professor Hans Gullestrup ved

Aalborg Universitet definerer begrebet kultur således:

”Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, regler, moralnormer, og faktisk adfærd […] som menne-

sker (i en given kontekst og over en given tidsperiode) overtager fra foregående ‘generation’; som de –

eventuelt i ændret form – søger at bringe frem til næste ‘generation’; og som på en eller anden måde

adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer” (Gullestrup, 2007).

Med andre ord: Det kan godt være, at mennesket fødes som en tabula rasa, en blank tavle, som bl.a.

filosoffen John Locke (1632-1704) beskrev det i 1600-tallet, men det er en sandhed med modifikationer.

Mennesket fødes ind i en kulturel kontekst, som absolut ikke er blank, idet den er formet af de foregå-

ende generationers kulturelle arvegods, og derfor er et produkt af sociale processer (Jenkins, 2006;

Kaye, 1982).

Sundhedsstaben i Ikast-Brande Kommune har ved en tidligere lejlighed udført en kulturanalyse og dens

betydning for kommunens sundhedsindsats (Thybo, 2008). Rapportens konklusion viser, at der blandt

en række borgere og lokalhistorikere er udbredt enighed om, at der er flere fællestræk som karakterise-

rer de forskellige lokalområder i kommunen:

Et godt socialt netværk

Et godt foreningsliv

49

Mange lokale ildsjæle

En stærk lokal ånd

Fighterånd

Stolthed

Accept af mangfoldighed

Omstillingsparathed

Ovenstående kulturelle egenskaber, der rækker langt tilbage til hedebøndernes liv og hverdag, ligger

tilsyneladende indbygget i ”lokalområdernes DNA”. Da de allerfleste af undersøgelsens deltagere er født

og opvokset i denne kulturelle selvforståelse, virker det sandsynligt, at de positive kulturelle egenskaber

også vil kunne have en positiv indflydelse på deltagernes robusthed og resiliens.

FAKTABOKS

Kritik af Abraham Maslows behovspyramide

Maslows teorier er dog blevet kritiseret fra forskellige sider for ikke at være videnskabeligt testede og

empirisk underbyggede. Dertil kommer, at menneskets behov for selvaktualisering og kreativitet (top-

pen af pyramiden) er en for romantisk tanke, der ikke rigtig passer sammen med de mere basale men-

neskelige behov, der ligger længere nede i pyramiden. Andre kritikere peger på, at modellen er for hie-

rarkisk, og at behovene nærmere burde stå ved siden af hinanden. Selvom der er sket en stor udvikling

inden for det felt, som Maslow forskede i, ser det alligevel ud til, at teorierne i det store og hele stadig er

gældende i dag (Knoop, 2011).

Abraham Maslow

(1908 – 1970)

50

Robustheds-Hjulet

De robuste mennesker interesser os. Hvad kan de lære os? Projektet har vist at:

Robusthedsfaktorerne er en del af det enkelte menneske – og de former det enkelte menneske i

tanke og handling samt evne til at tilpasse sig livets forhold og få det bedst mulige ud af livet.

Robusthedsfaktorerne er grundlæggende for et aktivt og uafhængigt liv - også i alderdommen.

Robusthedsfaktorerne kan være opfyldt i forskellig grad.

Nogle robusthedsfaktorer grundlægges allerede i barndommen, andre senere i livet.

Nogle robusthedsfaktorer er fleksible – de kan påvirkes og ændres.

Robusthedsfaktorer i dette forskningsprojekt er ikke blot indbyrdes forbundne, men har også for-

bindelse til nøglebegreberne der indgår i modellen ”Det Dobbelte KRAM”, hvor især følelsen af

sammenhæng i tilværelsen er særlig vigtig.

Med udgangspunkt i de undersøgte ni robusthedsfaktorer, kunne der gennem projektets interview med

40 ældre borgere dannes et indtryk af det enkeltes menneskes ”robustheds-profil”. Ud fra undersøgel-

sens resultater kan der tegnes et ”Robustheds-Hjul” dannet af robusthedsfaktorerne (fig. 13).

Fig. 13. ”Robustheds-Hjulet” er en model der viser undersøgelsens ni dynamiske robusthedsfaktorer

som spænder over tre felter med hver deres grad af et menneskes robusthed på området:

Grønt felt: Personens robusthed er stærk på området / Gult felt: Personens robusthed er

middel på området / Rødt felt: Personens robusthed er lav på området

51

Robustheden grundlægges i barndommen

Livet igennem er der en dynamik i robusthedsfaktorerne; det kan gå frem og tilbage – og frem igen. På

Robustheds-Hjulet gælder det om, at man som menneske er i det grønne område med så mange ro-

busthedsfaktorer som muligt, så meget som muligt og så længe som muligt. Og i den forbindelse er

barndom og opvækst meget vigtig.

Det er både velkendt og veldokumenteret, at barndommen har stor indflydelse på menneskers livsdue-

lighed senere i livet, således som denne undersøgelse også viser. Personligheden grundlægges i barn-

dommen og forskning peger i øvrigt på, at personlighed i større grad end hidtidig antaget også er arvelig

(Eysenck & Eysenck, 1969). Her udvikles i bedste fald f.eks. vilje og evnen til at fastholde og nå sine mål,

udskyde sine behov (selvkontrol) – alt sammen noget som har stor betydning for at kunne klare sig selv

senere i livet (Mischel m.fl., 1972). Udviklingen af selvværd og selvtillid er naturligvis også vigtige per-

sonlighedsmæssige faktorer, som har stor indflydelse på ethvert menneskes liv. Pligter i barndommen,

som mange deltagere i projektet nævner at have haft, er også med til at skabe personligheden, samtidig

med det kan give samhørighed og følelsen af, ”at der er brug for mig for at få dagligdagen fungerer”,

underforstået: Jeg har en rolle og en betydning for fællesskabet - og derigennem også en del af min

identitet.

Uddannelse, også af kortere varighed, nævnes flere gange i interviewene, hvilket ses som betydning for

at udvikle robusthed. Viden og læring er pr. definition positivt, og en uddannelse giver samtidig oplevel-

sen af at ”man kan noget”, at ”man har gennemført noget”, at ”man er blevet til noget”. På sigt betyder

dette også, at man har bedre forudsætninger for at blive økonomisk uafhængig af andre, og at ”man kan

klare sig”. I den forbindelse skal dog understreges en vigtig pointe: Det kan godt være, at det er vigtigt at

blive til ”noget” i livet, hvilket man har ganske travlt med i det danske uddannelsessystem, men man

skal også blive til ”nogen”. Det vil sige, at man finder sig selv som menneske og ”ved hvem man er” og

har sine værdier og personlige integritet i behold. Det er grundlaget for selvværd, den ranke ryg – og

måske sund fornuft og dømmekraft. Denne overvejelse detroniserer uddannelsens traditionelle betyd-

ning for udvikling af livskompetencer og åbner for en forståelse af, at uddannelse naturligvis er vigtig af

talrige indlysende årsager, men at det absolut kan diskuteres, om uddannelse er en nødvendig forud-

sætning for at udvikle robusthed i livet.

Under alle omstændigheder viser forskning, at der er al mulig grund til at satse på ikke blot menneskers

læring, men også udvikling og dannelse i de allertidligste år af livet. Nobelprismodtager James Heckman

er økonomiprofessor og arbejder på Chicago University, USA. Heckman har foretaget grundige undersø-

gelser, der viser, at økonomisk investering i human kapital i de tidlige år, er mere indbringende end

investeringer senere i livet (Heckman, 2008). Human kapital skal forstås, som den viden og erfaring, et

menneske tilegner sig gennem en investering i dets læring, udvikling og dannelse. James Heckman er

især blevet kendt for vise, at investering i børns tidlige læring giver det mest effektive samfundsøkono-

miske afkast (fig. 14).

Resultaterne i nærværende undersøgelse peger ligeledes og samstemmende på, at flere af robustheds-

faktorerne kan føres tilbage til barndommen. Således er der en direkte forbindelse mellem børns ro-

busthed og ældres robusthed.

52

Fig. 14. Heckman-kurven: Tidlig investering i human kapital betaler sig.

Robusthed i kommende generationer

Et særligt udbytte af denne undersøgelse vil være at kunne forudse, fastholde og fremme robusthed i de

kommende generationer. De generationer, der har deltaget i undersøgelsen, er karakteriseret ved, at

mange har oplevet konsekvenser af 2. verdenskrig og krisen i 1930’erne – samtidig med at det velfærds-

samfund, vi kender i dag, ikke eksisterede i deltagernes barndom eller unge år. Undersøgelsen peger

imidlertid på, at det altså er muligt, at udvikle sig til et robust menneske uden særlig støtte fra samfun-

det (dog skal her nævnes, at man bl.a. i Danmark, modsat visse andre lande, har gode muligheder for

netop at tage en uddannelse som jo støttes af samfundet). Det interessante er, at sætte fokus på de

robusthedskendetegn, der er for forskellige aldersgrupper, ud fra en tankegang om, at vi ønsker at foku-

sere på det, vi gerne vil have mere af. Samtidig skal vi som samfund understøtte udvikling af robusthed

for mennesker i alle aldre, dér hvor det enkelte menneske, eller vedkommendes netværk ikke selv er i

stand til det.

På trods af væsentligt bedre levevilkår ved vi jo også, at der i dag er 60+ årige, som ikke har udviklet en

robusthed, der gør, at de klarer sig uden hjælp fra det offentlige. Naturligvis. Livet viser sig ikke altid fra

sin kønneste side, og det kan bide dig kraftigt i låret, for at sige det med en omskrivning fra et digt af

Benny Andersen (Andersen, 1974).

53

Derfor kan vi ikke bare gå ud fra, at nogle af denne undersøgelses nøglebegreber, nemlig robusthed,

resiliens, empowerment og self-efficacy, udvikler sig af sig selv. Man må se det enkelte menneskes ”evne

til at klare sig i livet” ikke blot som nogle personlige kompetencer, men også som nogle kompetencer

der foregår i et dynamisk samspil med henholdsvis beskyttende og opbyggende faktorer i nærmiljøet

overfor belastende risikofaktorer. I dette spændingsfelt ligger evnen til at tilpasse sig livsvilkår og klare

sig selv, men med den vigtige pointe som vi finder i empowermenttankegangen: Hvert individ har sine

specielle kompetencer, interesser og behov, og en forudsætning for, at man kan tage vare på sig selv og

ansvar for egne handlinger, er, at man har haft mulighed for - på den ene eller anden måde - at formule-

re præmisserne herfor. Således handler robusthed både om noget inde i det enkelte menneske, men

også om det enkelte menneskes livsvilkår og muligheder i samfundet.

54

Litteraturliste

Alderfer, C. (1972). Existence, Relatedness and Growth. Human Needs in Organizational Settings. New

York: The Free Press.

Andersen, B. (1974). Morgenhymne. i:Personlige papirer. Borgens Forlag.

Andresen, M., Poulsen, D.V. (red.) (2012). Ergoterapi og Fysioterapi til Ældre. København: Munksgaard.

Antonovsky, A. (1979). Health, Stress and Coping. London: Jossey-Bass.

Antonovsky, A. (1987). Unravelling the Mystery of Health: How people manage stress and stay well. San

Francisco, CA: Jossey-Bass.

Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag.

Avlund, K. (2004). Disability in old age. Doktordisputats forsvaret i København.

Blaakilde A.L., Swane C.E., Amstrup K. (red.) (2002). Gerontologi. Livet som gammel. København:

Munksgaard.

Borge, A.I.H. (2003). Resiliens. Risiko og sund udvikling. Hans Reitzels Forlag.

Böss, M. (2010). Værdier i en verden uden enighed. Kronik i Berlingske Tidende, 05-11-2010.

Regison Syddanmark (2013). Det gode liv handler om balance. Borgerpanel, Region Syddanmark.

http://issuu.com/region-syddanmark/docs/balance

Ekholm, O., Kjøller, M., Davidsen, M., Hesse, U., Eriksen, L., Christensen, A.I., Grønbæk, M. (2006). Sund-

hed og sygelighed i Danmark 2005 og udviklingen siden 1987. København, Statens Institut for Folke-

sundhed.

Eysenck, H.J., Eysenck, S.B.G. (1969). Personality Structure and Measurement. London: Routledgde.

Fredens, K., Johnsen T.J., Thybo, P. (red.) (2011). Sundhedsfremme i hverdagen – Få mennesker du mø-

der til at vokse. København: Munksgaard.

Freire, P. (1973). De undertryktes pædagogik. København: Christian Ejlers’ Forlag.

Freire, P. (1994). Håbets pædagogik – et gensyn med de undertryktes pædagogik. København: Forlaget

Fremad.

Glasdam, S.S., Esbensen, B.A. (2009). Gerontologi - livet som ældre i det moderne samfund. Nyt Nordisk

Forlag.

55

Gullestrup, H. (2007). Kulturanalyse.En vej til tværkulturel forståelse. København: Gyldendal Akademisk.

Gùstafsson, J., Ramian, K. (2003). Livshistoriefortællingen. Nøglen til livet. Inspirations- og praksisbog.

Systime A/S.

Heckman, J.J. (2008): Schools, Skills, and Synapses. Economic Inquiry 46, 289-324.

Hofstede, G. (1999). Kulturer og organisationer: overlevelse i en grænseoverskridende verden. Køben-

havn: Handelshøjskolens Forlag.

Jakobsen, I.S. (2014). Resiliensprocesser – begreb, forskning og praksis. København: Akademisk Forlag.

Jenkins, R. (2006). Social identitet. København: Academica.

Jensen, T.K., Johnsen, T.J. (2002). Sundhedsfremme i teori og praksis. Aarhus: Philosophia.

Johannesen, A. (2006). Svækket men stærk. Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkel-

se. Nr. 10 i Skriftserien fra Gerontologisk Institut.

Kaye, K. (1982). The Mental and Social Life of Babies: How Parents Create Persons. Brighton: Harvester.

Kirk, H., Schroll, M. (1998). Viden til aldring – veje til handling. København: Munksgaard.

Knoop, H.H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can Revitalize Education. I: Stewart, S.I.

Donaldson, M., Csikszentmihalyi, M., Nakamura, J. (red.). Applied Positive Psychology: Improving Every-

day Life, Health, Schools, Work and Society. London: Routledge.

Laursen, M.H. (2015). http://www.et-godt-liv.dk

Bak, P.L., Wistoft, K. (2013). Robusthed. Kommuneqarfik Sermersooq & Departementet for Sundhed.

Maslow, A. (1943). A Theory of Human Motivation. Psychological Review, 50: 370-396.

Christoffersen, M.N. (1993). Familiens ændring - en statistisk belysning af familieforholdene. København

1993: Socialforskningsinstituttet. Rapport 93:2.

Raeburn, J., Rootman, I. (1987). Peoble Centred Health Promotion. London: John Wiley & Sons.

Ridder, H.M., Ottesen, Aa.M. (2008). Introduktion til Den Kvalitative Livshistorie. Aalborg Universitet.

Schroll, M. (2014). Århundredets børn. Sundhed og aldring i det 20. Århundrede belyst gennem befolk-

ningsundersøgelserne i Glostrup og samtale med tretten 95-årige fra 1914-kohorten. Forskningscenter

for Forebyggelse og Sundhed samt Dansk Gerontologisk Selskab. ISBN nr. 978-87-994502-5-1.

56

Swane, C.E. (1998). Demens - skyggen af en hverdag. København: Munksgaard.

Sørensen, J., Puggaard, L. (2014). Rapport: At kunne selv – om ældres robusthed, handlekraft og selv-

stændighed. Identifikation af borgere, der ikke er bevilliget kommunal hjælp efter Sundhedsloven inden

for de seneste fire år. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune.

Thybo, P. (2004). Sygdom er, hvordan man har det – Sundhed er, hvordan man ta’r det. Klinisk Sygeple-

je, nr. 3; 4 – 12.

Thybo, P. (2008). Analyse af lokalkulturen i Ikast-Brande Kommune og dens betydning for sundhedsind-

satsen. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune.

Thybo, P. (2013). Neuropædagogik - hjerne, liv og læring. En grundbog i et salutogent perspektiv. Hans

Reitzels Forlag.

Thybo, P. (2014). “Det Dobbelte KRAM” – Et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen om Mental

Sundhed i Sund By Netværket. Sund By Netværket.

van Deth, J.W., Scarbrolugh, E. (1995). The Concept of Values. I: van Deth, J.W., Scarbrough, E. (eds.).

The Impact of Values. Oxford: oxford University Press.

Werner, E., Smith, R.S. (2001). Journeys from childhood to midlife: Risk, resiliency, and recovery. Ithaca,

NY: Cornell University Press.

Mischel, W.,Ebbesen, E.B., Zeiss, A.R. (1972). Cognitive and attentional mechanisms in delay of gratifica-

tion. Journal of Personality and Social Psychology, 21 (2): 204-218.

ÆldreSagen (2013). Alderens muligheder. Ældre Sagens Fremtidsstudie.

57

BILAG

58

Bilag 1: Informationsbrev om ”Robuste Ældre”

59

60

Bilag 2: Interviewguide til Projekt ”Robuste Ældre”

Tak for jeg måtte få lov til at komme og tale med dig i dag.

Formålet med dette interview er, at få et indblik i hvad det er, der gør, at nogle ældre klarer sig selv så godt i mange år – og uden nogen særlig hjælp fra det kommunen. Der har gennem mange år været stor fokus på de ældre, der har svært ved at klare sig selv – nu vil vi have fokus på de ældre, der klarer sig godt – og se hvad vi kan lære af det. Jeg vil stille dig nogle spørgsmål, som vi mener har betydning for at kunne klare sig selv. Derfor vil jeg spørge ind til hvordan dit liv har været før, og hvordan det er i dag, fx hvordan dit sociale liv er, hvordan dit helbred er, og hvad du får din dagligdag til at gå med.

Må jeg få lov at optage interviewet på bånd ?

Husk Samtykkeerklæring på både at bruge udtalelser til rapport og på MÅSKE at komme forbi og tage billeder.

1. Indledning 1.1 Hvad hedder du, hvor bor du, bor du alene/sammen med ægtefælle og hvor gammel er du? Svar

2. De seneste livsår 2.1 Hvordan er dit liv nu, hvor du er blevet ældre? (Er du flyttet? Bor du tæt på dine børn eller anden familie?) Svar 2.2 Klarer du selv alt i din hverdag? (Får hjælp til xx af familie/naboer/venner? hvem hjælper med hvad? hjælper du andre? hvad hjælper du andre med?) Svar 2.3 Vil du fortælle om de tidspunkter, hvor du er aktiv? (Interesser i hjemmet? Uden for hjemmet? Dyrker du noget motion? Har du fået nye interesser og/eller hobbyer som ældre? Hvad holder du af?) Svar

61

2.4 Vil du fortælle om de stunder, hvor du er sammen med andre? (Familie? Venner? Hvordan er kontakten? Hvor ofte?) Svar 2.5 Vil du fortælle om de stunder, hvor du er alene? (Hvad laver du? Nyder du det? Er det trist at være alene?) Svar 2.6 Hvilken betydning har religion for dig? (Regelmæssigt i kirke? Andre trossamfund? Ikke troende? Er blevet mere troende med alderen?) Svar 2.7 Har du et kæledyr? (Hvis ja - hvad betydning har det for dig?) Svar 2.8 Vil du beskrive en typisk tirsdag og en typisk søndag for mig? (Har du nogle faste vaner, noget du altid har gjort. Er det med til at skabe struktur i din hverdag? Har du ændret vaner/traditioner fra dit voksenliv til nu?) Svar

3. Hvordan opfatter du dig selv og dit liv? 3.1 Hvad er din egen opfattelse af din personlighed? (Stille og rolig? Temperament? Godt humør? Svært ved at vise følelser? Midtpunkt i selskab? Indad-vendt/ udadvendt? Tøven/ handlekraft? Beslutsom/ ubeslutsom? Tilbageholdende/ dominerende? Usikker/ selvsikker? Realistisk/ drømmende? Individuel/ social? Analytisk/ kreativ? Lav selvdisciplin/ stor selvdisciplin? Vedholdende/ utålmodig?) Svar 3.2 Hvordan synes du din selvtillid er (i forhold til andre mennesker fx jeg tør ikke sige min mening til chefen eller i store forsamlinger = lav selvtillid; da jeg var ung kunne jeg altid score en pige/dreng = høj selvtillid) på en skala fra 1-10? (1 er meget lavt selvtillid og 10 er meget høj selvtillid) Svar

62

3.3 Hvordan synes du din selvværd er (værdi som menneske fx jeg har ikke lavet nogle fejl i opdragelsen af mine børn = højt selvværd; pludselig ville min mand have skilsmisse, jeg var ufattelig dum at jeg ikke havde set det komme = lavt selvværd) på en skala fra 1-10? (1 er meget lavt selvværd og 10 er meget høj selvværd) Svar 3.4 Har du oplevet store sorger i dit liv? Hvis ja hvordan har du tacklet det? Svar 3.5 Har du oplevet store glæder i dit liv? Hvis ja vil du fortælle om en eller flere af dem? Svar 3.6 Hvordan har dit liv været hvis du tænker på din sundhed? (Har du været aktiv hjemme og i fritiden/på arbejde? Har du røget? Hvordan er dit alkoholforbrug? Kostvaner? Har du oplevet perioder med stress?) Svar 3.7 Hvordan synes du dit helbred er? (Lidt gigt? højt blodtryk? lidt svimmel? Mere træt?) Svar 3.8 Fejler du noget? (Tit forkølet? Vrøvl med ryggen? Ligtorne? Bøvler med tænderne?) Svar 3.9 Hvad med din søvn, sover du godt og regelmæssigt? Svar 3.10 Er der noget du ikke kan? (Køre bil? Tage offentlig transport? Købe ind? Vaske gardiner?) Svar

63

4. Barndom - ungdom 4.1 Vil du fortælle mig om dine forældre?

• (Hvor var de født? Hvornår døde de? Hvad var deres erhverv? Nogen særlige personligheds-træk? Hvordan klarede de sig da de blev gamle?

• Traditioner i barndommen (Familietraditioner? Højtider? Sommerudflugter? Ferier?) • Havde du søskende? Hvad nummer er du i søskenderækken? • Begivenheder i barndommen (Noget som gør dig stolt, ked af det, glad, skaber sorg eller

angst?) • Hvordan var din barndom? • Barndoms-/ungdomsvenner (Hvem betød meget for dig? Hvilke oplevelser delte I?) • Skoletiden (Hvilke fag var du specielt glad for? Lærere du husker? Episoder du husker specielt?) • Fødested og opvækstmiljø (Byen/egnen, Hvordan var barndomshjemmet?)

Svar 4.2 Hvilke andre i familien var du tæt knyttet til? (Hvem? På hvilken måde? Har du stadig kontakt til nogen af dem?) Svar 4.3 Hvornår flyttede du hjemmefra? (Kom du ud at tjene? Var du på efterskole? Flyttede du for dig selv? Flyttede du sammen med en an-den?) Svar 4.4 Vil du beskrive en typisk tirsdag og en typisk søndag som den var i din barndom for mig? (Fx jeg gik til håndbold om tirsdagen så jeg spiste ikke aftensmad med familien, min far hentede altid rundstykke rom søndagen) Svar

5. Voksenlivet 5.1 Fortæl mig om dit liv som voksen. Svar 5.2 Familien

• Fortæl mig om din familie (Er eller har du været gift? Hvor gammel var du? Skilsmisser? Sviger-familien?)

• Har du nogen børn? (Hvor mange? Hvad laver de? Har de stiftet familie?) • Har du børnebørn og/eller oldebørn? (Hvad laver de? Har du nogen kontakt med dem?) • Traditioner eller begivenheder i familien (Ferier? Hvilke traditioner huske du bedst?)

64

• Rolle i familien? (Styr på økonomien? Madlavning? Det praktiske? Børnene?) Svar 5.3 Fortæl om dit arbejdsliv. (Uddannelse? Hvilke arbejdspladser? Hjemmegående? Hvilken betydning havde dit arbejde for dig? Hvad betød mest for dig ved dit arbejde? Perioder med arbejdsløshed? Perioder med fravær fra arbejde fx sygdom, barselsorlov?) Svar 5.4 Hvor har du boet henne? (Hvilke steder? Lejlighed/hus? Land/by?) Svar 5.5 Forberedte du dig på / Har du forberedt dig på dit liv som pensionist? Svar 5.6 Fortæl om dine interesser og/eller hobbyer. (Sport/idræt? Museer? Kunst? Musik? Spil? Natur?) Svar 5.7 Vil du beskrive en typisk tirsdag og en typisk søndag, som den var i dit voksne liv for mig? (Fx jeg sørgede altid for madpakker til hele familien. Er der nogle ’vaner’/traditioner du har taget med fra din barndom?) Svar

6. Afrunding 6.1 Hvad er det mest betydningsfulde/vigtigste for dig fremover? (Tryghed? Selskab? Blive ved med at klare sig selv? Se dine nærmeste? Undgå sygdom? Nævn 3 vigtige værdier) Svar 6.2 Hvorfor har du klaret dig så godt uden hjælp? Svar 6.3 Hvis du en dag skulle få brug for hjælp, har du så allerede et netværk der kan hjælpe dig?

65

Svar 6.4 Hvor henter du din energi fra? Svar