projekt sundhed i klasserne€¦ · med projekt sundhed i klasserne har der været et ønske om at...
TRANSCRIPT
1
Projekt Sundhed i
Klasserne
Hygiejnenetværket i Odense Kommune
Juni 2019
2
Indledning
Børn og unges sundhed påvirkes af hygiejnen i deres omgivelser. En god hygiejne på
folkeskolerne er derfor vigtig, for at mindske spredningen af bakterier og derved også
sygefraværet for både børn og voksne. I forbindelse med budgetforliget 2019 blev der afsat
500.000 kr. til forsøg med spritdispensere på folkeskolerne.
Børn- og Ungeudvalget står for at lede og evaluere forsøget og afrapportere resultaterne til
Byrådet i samarbejde med Borgmesterforvaltningen. Denne rapport beskriver projektets
disposition, herunder projektprocessen, sundhedsplejerskernes undervisning af eleverne og
de indrapporterede data fra projektets deltagere.
Projektets baggrund
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke - Hygiejne blev det ved
beskrivelsen af projektudmøntningen bestemt at lave en forsøgsordning på 12 skoler i
Odense. De 12 skoler blev inddelt i tre grupper á fire skoler for at teste effekten af forskelligt
implementerede indsatser:
1. En pædagogisk undervisningsindsats hvor elever blev undervist i vigtigheden af god
håndhygiejne og hvorigennem de skulle lære at vaske hænder korrekt (Pædagogisk
håndvaskeindsats)
2. En indsats med opsætning af hånddesinfektionsdispensere i de enkelte
klasselokaler (Hånddesinfektionsindsats)
3. Ingen yderligere tiltag (Kontrolgruppe)
Projektets formål og succeskriterier
Med Projekt Sundhed i Klasserne har der været et ønske om at forebygge sygefravær hos
elever i folkeskolen. Ved at sætte fokus på håndhygiejnen har det været hensigten at
reducere spredning af bakterier og mikroorganismer, dels gennem fokus på håndvask og
dels gennem nem adgang til hånddesinfektion.
Hermed var formålet at elever på skoler med den pædagogiske håndvaskeindsats skulle
blive bevidste omkring vigtighed af god håndhygiejne både i forhold til egen og andres
sundhed, dette gennem hygiejneundervisning samt ved synlige og verbale påmindelser, og
at eleverne på skoler med opsatte spritdispensere skulle få nem adgang til hånddesinfektion
for derigennem at reducere spredning af bakterier og mikroorganismer.
3
Projektets organisering
Projektet blev organiseret af en projektgruppe, bestående af 4 sundhedsplejersker og 2
sundhedsfaglige projektkonsulenter, sidstnævnte bistod med udformningen af
projektbeskrivelse, organisering, koordinering samt processen omkring indsamling af data,
evaluering og udarbejdelse af præsentation af projektets resultater.
Projektgruppen mødtes i alt 4 gange i forbindelse med udvikling og planlægning af de
pædagogiske undervisningslektioner (hygiejneundervisning). Den egentlige
hygiejneundervisning på de 4 indsatsskoler blev varetaget af de 4 sundhedsplejersker – en
på hver af de 4 respektive indsatsskoler med den pædagogiske håndvaskeindsats.
Projektets målgruppe
Målgruppen blev valgt til at omfatte elever fra 4. – 6. klassetrin (mellemtrin) på udvalgte
skoler i Odense Kommune. Elevernes aldersspekter på førnævnte klassetrin er mellem 10-
13 år. I denne aldersgruppe er barnets refleksion, empati og moral veludviklet, hvorved de
ville kunne forstå hensigten med hygiejneundervisningen og derigennem vise ansvarlighed
og hensyn til andre.
Børn i Odense Kommune bliver undervist i hygiejne allerede i daginstitutionerne, men der er
ikke en systematisk opfølgning, når barnet når skolealderen. Derved kan gode
håndhygiejnevaner, indlært i børnehavealderen, gå tabt, hvis hygiejneundervisningen ikke
følges op gennem indskoling, mellemtrin og udskoling.
Skolerne
Skoleafdelingen udvalgte i alt 12 skoler. 8 af disse 12 skoler blev udvalg til indsatsskoler
mens de resterende 4 skoler fungerede som kontrolskoler. De 8 indsatsskoler blev visiteret
til to forskellige indsatser. Skolernes placering i de 3 respektive grupper blev fortaget ud fra
et muligt sammenlignelighedsprincip ud fra deres fraværsprocent for månederne oktober og
november 2018.
Grupperne fordelte sig som følgende:
Pædagogisk håndvaskeindsats:
H.C. Andersenskolen, Risingskolen, Munkebjergskolen og Sanderumskolen.
Indsatsgruppe med 34 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 684 elever.
Hånddesinfektionsindsats:
4
Rosengårdskolen, Hunderupskolen, Spurvelundskolen og Ubberud skole.
Indsatsgruppe med i alt 29 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 613 elever.
Kontrolskoler:
Hjalleseskolen, Vestre skole, Åløkkeskolen og Tarup skole
Kontrolskoler med i alt 27 klasser fordelt på de 3 klassetrin med i alt 591 elever.
Metode
Indsatsen blev planlagt til at forløbe fra 1. februar til 31. marts. Perioden er valgt ud fra
hvornår forekomsten af infektionssygdomme er højst. For at kunne sammenholde data før
indsatsen med data efter indsatsen, blev der primo december 2018 og igen primo april 2019
trukket fraværsdata for elever på 4. – 6. årgang fra alle 12 skoler. Fravær blev defineret som;
samlet fravær fra skole 5 dage eller mindre i løbet af en kalendermåned, idet mere end 5
dage fravær ikke blev skønnet som værende en infektionssygdom.
Der blev rettet skriftlig henvendelse medio januar 2019 til de 8 indsatsskoler med en
beskrivelse af Projekt Sundhed i Klasserne, og af hvad projektet ville indebære for den
enkelte skole. Henvendelsen blev stilet til skolelederne og fulgt op af en telefonopringning til
skolekontoret for at få afklaret praktikaliteter i forbindelse de 2 forskellige indsatser.
Praktikaliteter vedrørende mulige datoer for sundhedsplejerskernes håndhygiejne-
undervisning og opsætning af hånddesinfektionsdispensere.
Forældre til elever på de 8 indsatsskoler blev via Skoleintra informeret omkring projektet
ultimo januar 2019.
Den pædagogiske håndvaskeindsats
Forud for indsatsstart (1. februar 2019) blev lærere og forældre kontaktet hhv. via LærerIntra
og ForældreIntra for at informere om projektet, samtidig med en opfordring til at støtte op
omkring projektet gennem påmindelser til eleverne omkring vigtigheden af at vaske hænder.
Også midtvejs i indsatsperioden (1. marts. 2019) blev der udsendt en opfølgning på den
føromtalte skrivelse både på Lærer- og ForældreIntra.
Hygiejneundervisning
Sundhedsplejerskernes hygiejneundervisning blev planlagt til 1 lektions varighed. Der var
dog forskel på lektionsvarighed på de 4 indsatsskoler på henholdsvis 45 minutter og 60
minutter. Alle 34 klasser modtog hygiejneundervisning inden for tidsrummet 28. januar til 4.
5
februar 2019.
Hygiejneundervisningen tog udgangspunkt i nedenstående 3 overskrifter:
• Hvorfor skal du vaske hænder?
• Hvornår skal du vaske hænder?
• Hvordan skal du vaske hænder?
I forbindelse med hygiejneundervisningen blev der udarbejdet en PowerPoint præsentation
til fremvisning for eleverne samt en materialemappe til hver enkelt sundhedsplejerske
indeholdende:
• En lokale- og tidsplan for undervisningsgang med navn på skolens kontaktperson
• En lektionsplan med beskrivelse af og til PowerPoint-præsentation
• Et optællingsskema til optælling af håndvaske og toiletter tiltænkt målgruppen
• To forskellige nudgingplakater (laminerede) til ophæng i hvert klasselokale
• Flyer med håndvaske-anvisning til hver enkelte elev
Efter gennemgang af PowerPoint præsentationen gennemgik eleverne forskellige praktiske
øvelser. Eksempelvis fik eleverne fluorescerende creme på hænderne som efterfølgende
blev oplyst under UV-lys, således at eleverne kunne se mulige bakterier på hænderne og
følge bakteriespredningen. Dette for at forstå vigtigheden af korrekt håndvask og god
håndhygiejne. Alle 4 sundhedsplejersker havde ved hygiejneundervisningen en
sundhedsplejerskestuderende med, samtidig med at også klasselæreren var tilstede til at
hjælpe og assistere eleverne.
Til projektstart blev der endvidere udarbejdet 5 forskellige laminerede nudgingplakater til
ophæng på mellemtrinnets toiletter. Sigtet for nudgingmaterialet var at få eleverne til at
”stoppe op” og derigennem at påminde dem om vigtigheden af håndvask.
Disse plakater blev fysisk bragt ud til skolerne af projektkoordinatoren med det formål at
sikre skolernes efterlevelse og ansvarlighed over for projektet.
Midtvejs i projektindsatsen primo marts 2019 blev der udarbejdet nyt nudgingmateriale til de
4 indsatsskoler, denne gang med illustrationer med fokus på bakterie og bakteriespredning.
Også disse plakater blev fysisk bragt ud til indsatsskolerne og afleveret til den ansvarlige
skolemedarbejder.
Optællingsskema
6
For at kunne vurdere elevernes mulighed for at vaske hænder, blev der udformet et
optællingsskema i forhold til toilet- og håndvaskefaciliteter. Skemaet havde til hensigt at
kvantificere de mulige forhold i forbindelse med håndvask på skolerne. Optællingen af toilet-
og håndvaskeforholdene blev varetaget af sundhedsplejerskerne efter endt
hygiejneundervisning. Alle 4 optællingsskemaer blev efterfølgende sendt tilbage til
projektkoordinatoren, for at disse data kunne indgå i evalueringsrapporten.
Hånddesinfektionsindsats
Til de 4 indsatsskoler med hånddesinfektion blev indkøbt manuelle dispensere fra Abena af
mærket Deb Stoko. Begrundelsen for valget blev taget ud fra et vedligeholdelses- og et
økonomisk- princip, idet de håndfri dispensere hver krævede 4 D-batterier. Endvidere blev
det prioriteret at indkøbe skumdesinfektionsmiddel frem for geldesinfektionsmiddel, idet
skum er mindre flydende, hvorved det letter påføringen og man undgår spild.
Før den egentlige opsætning af dispenserne blev Beredskabsstyrelsen kontaktet for at sikre
at reglementet omkring ”anbringelse af emballage med brandfarlig væske i offentlig
bebyggelse” blev overholdt. Skrivelsen ”Brandfarlige væsker i flugtvejsgange (§8)” blev
medsendt i en mail til den ansvarlig tekniske servicemedarbejder til skoler med
hånddesinfektionsindsatsen. Desuden blev der udarbejdet en anvisningsbeskrivelse på
desinfektionsmidlet som skulle hænges op sammen med dispenserne.
Hånddesinfektionsdispenserne blev bragt ud til de 4 indsatsskoler af projektkoordinatoren
dels for at foregribe eventuelle spørgsmål men også for at sikre, at skolerne efterlevede de
opstillede sikkerhedskrav.
Efter endt indsatsperiode blev der primo april udsendt et skema til de tekniske
servicemedarbejdere på indsatsskolerne for at kunne kvantificere forbruget af
hånddesinfektionsmiddel. Skemaet blev udfærdiget som et afkrydsningsskema med
procentsatser på tilbageværende desinfektionsvæske i de enkelte klasser på de specifikke
skoler. Alle 4 udfyldte afkrydsningsskemaer blev returneret til projektkoordinatoren, således
at viden omkring forbrug af hånddesinfektionsmiddel kunne medtages i denne rapport.
7
Spørgeskemaundersøgelse
I forbindelse med indsatsafslutningen 31. marts 2019 blev der udarbejdet 4 forskellige
spørgeskemaundersøgelser til de 8 indsatskoler. Disse spørgeskemaundersøgelser blev
udsendt til i alt 1297 elever og til cirka 80 lærere1.
• 2 spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis elever og lærere på skoler med den
pædagogiske håndvaskeindsats med hver i alt 17 spørgsmål
• 2 spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis elever og lærere på skoler med
hånddesinfektionsindsatsen med hver i alt 8 spørgsmål
Undersøgelseskriterierne for spørgeundersøgelserne havde blandt andet til formål at
indsamle viden omkring projektet og projektopfølgning, hygiejneundervisningen,
adfærdsændring, håndvaskefaciliteter og oplevet sygefravær.
Spørgeskemaerne blev udarbejdet i SurveyXact, som er et webbaseret videns- og
analyseværktøj. Spørgeundersøgelserne blev udarbejdet således, at de var tilpasset og
målrettet til de 2 målgrupper (elever i alderen 10-13 år og lærere). Undersøgelseskriterierne
blev sikret gennem flere pilottests af hensyn til forståelse, progressivitet og varighed af både
børn og voksne.
Spørgeskemaundersøgelserne blev udsendt d. 1. april 2019 og distribueret som et link
henholdsvis gennem skolens kontor (skoler med den pædagogiske håndvaskeindsats) og
via LærerIntra (skoler med hånddesinfektionsindsats). Elevernes spørgeundersøgelse blev
distribueret af lærerne, da vi ønskede, at eleverne udfyldte spørgeskemaet i klassen. Der
blev afsat 14 dage til besvarelse for respondenterne og per 8. april 2019 blev der udsendt en
”reminder”, dette for at øge svarprocenten for både elev- og lærerbesvarelser.
Projektets resultater
Fravær
Indsats November
2018 Marts 2019 Udvikling
Håndvask
Antal fraværsdage gns.* 0,7 dage 0,59 dage -0,11 Andel elever med fravær
38% 34% -4% point
Hånddesinfektion
Antal fraværsdage gns.* 0,68 dage 0,57 dage -0,11 Andel elever med fravær
38% 34% -4% point
1 Data for antal lærere på mellemtrinnet på de 4 indsatsskoler med hånddesinfektion er beregnet ud fra et estimat.
8
Kontrol
Antal fraværsdage gns.* 0,73 dage 0,64 dage -0,09 Andel elever med fravær
38% 35% -3% point
*Gennemsnittet er udregnet for elever med under 5 dages fravær.
Der var sket et mindre fald på 4%-point i andelen af elevers sygefravær på indsatsskolerne
sammenlignet med baseline data. For kontrolgruppen er faldet 3%-point. Det lille fald, der
ses fra november 2018 til marts 2019, er et naturligt udsving, der også ses i de foregående
år, og kan ikke tilskrives en hygiejneindsats.
Adfærdsændringer
Til alle elever på 4., 5. og 6. klassetrin på de 8 indsatsskoler blev der udsendt en
spørgeskemaundersøgelse.
Data og dermed procentsatser i dette afsnit bygger på de indkomne elev- og
lærerbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen og afspejler dermed ikke alle elever og
lærere.
Besvarelse Indsats med håndvask Indsats med hånddesinfektion
Antal elever
684 (100%) 613 (100%)
Antal besvarelser
351 (51%) 271 (44%)
Eleverne blev spurgt ind til deres daglige vaner i forbindelse med god håndhygiejne.
Indsats med håndvask Indsats med
hånddesinfektion
Blevet bedre til at vaske hænder grundigt og korrekt
58% (N/A)
Vasker hænder flere gange nu end tidligere
44% (N/A)
Bruger den opsatte håndsprit (N/A) 51%
Oplevet påmindelse fra forældre 61% 4%
Oplevet påmindelse fra lærer 47% 7%
Påmindelse fra ”ingen” - 83%
Håndvask/-desinfektion før frokost 58% 45%
Elever
Mere end halvdelen af eleverne (på skolerne med håndvaskeindsats) tilkendegiver at være
blevet bedre til at vaske hænder, og lidt under halvdelen gør det oftere. Ca. halvdelen af
9
eleverne (på skolerne med hånddesinfektion) tilkendegiver at have brugt den opsatte
hånddesinfektion. Dette stemmer ikke overens med data, som blev indsamlet af de tekniske
servicemedarbejdere omkring det tilbageværende indhold i hånddesinfektionsdispenserne.
24 ud af 29 dispensere blev rapporteret til at være urørt eller næsten urørt. Med bare et tryk
på dispenserne per elev per skoledag i 8 uger, så ville refillerne i dispenserne være halvt
tømte ved endline (31. marts).
Derudover gav 83% af eleverne (på skolerne med håndvaskeindsats) udtryk for, at
hygiejneundervisningen både var interessant og informativ. Eleverne selv tilkendegav at
frekvensen af håndvask blev øget gennem indsatsperioden. Spørgsmålene i relation til
hygiejneundervisningens fokuspunkter ”før mad” og ”efter toiletbesøg” viste, at 86% oftere
vaskede hænder før frokost (madpakke), og 96% af eleverne vaskede hænder efter
toiletbesøg. Data viste endvidere, at det var forældre og lærere, som havde den største rolle
i at påminde eleverne omkring håndhygiejne.
Faciliteter
40% af eleverne oplevede, at der ikke var håndvaske nok til, at de kunne nå at vaske
hænder. Dette blev understøttet med optællingen af toilet- og håndvaskefaciliteter på de 4
indsatsskoler.
Skole Antal elever
Antal toiletter
Antal håndvaske
Elever per toilet
Elever per håndvask
Munkebjergskolen 184 4 2 46 92
Sanderumskolen 178 3 7 60 25
H. C. Andersenskolen
83 4 10 21 8
Risingskolen 224 23 20+ 10 11
Her viste optællingen, at selv om der på nogle skoler var håndvaske i klasselokalerne, blev
disse ikke anvendt til håndvask. På en enkelt skole var der således kun håndvaskefaciliteter
svarende til 92 elever til 1 håndvask. Endvidere viste optællingen af toilet- og
håndvaskefaciliteter, at der ikke var sæbe og tørreservietter ved alle håndvaske. 57% af
eleverne svarede således, at der kun ”nogle gange” eller aldrig var sæbe og tørreservietter
ved de håndvaske, som var tiltænkt mellemtrinet. På spørgsmålet om eleverne fandt
håndvaskefaciliteterne indbydende svarede 82%, at dette kun var tilfældet nogle gange eller
aldrig.
I sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke – Hygiejne anbefales at
”Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og
tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed.
10
Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved
renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.”
Det er ikke muligt at finde tal på anbefalede antal håndvaske i skolen. Rådet for Bedre
Hygiejne refererer at Sundhedsstyrelsen anbefaler 15 børn pr. toilet i skolens større klasser,
men helst kun 10 børn pr. toilet i de mindre klasser.
Lærere
Der blev i alt udsendt 33 spørgeskemaundersøgelser til de lærere, der deltog i
håndvaskeindsatsen, hvorefter vi modtog 25 besvarelser (76%).
Der var god opbakning fra lærerne i forbindelse med hygiejneundervisningen, og data viste,
at alle lærere fandt hygiejneundervisningen relevant i skoleregi. Også undervisningens
indhold og varighed blev vægtet som fyldestgørende og tilstrækkelig. 62% af lærerne gav
udtryk for, at hygiejneundervisningen havde medvirket til en adfærdsændring hos eleverne.
På spørgsmålene vedrørende om læreren opfordrede eleverne til håndvask, så vi en klar
tendens til, at lærerne prioriterede fokuspunkterne ”før mad” og ”efter toiletbesøg”. 100% af
lærerne tilkendegav, at de, ofte eller i nogen grad, opfordrede til håndvask før frokost, og
92% opfordrede til håndvask efter toiletbesøg (Ja, ofte + Ja, i nogen grad).
Data viste endvidere, at kun 62% af lærerne i nogen grad fandt den øgede opmærksomhed
på håndhygiejne forenelig med dagligdagens undervisning og skolegang. Dette kan
formodentligt kodes sammen med de manglende toilet- og håndvaskefaciliteter på nogle af
skolerne, idet det anvendte tidsforbrug på håndvask var for tidskrævende og influerede i for
høj grad på undervisningstiden.
Der blev i alt udsendt ca. 48 spørgeskemaundersøgelser til de lærere, fra skoler med
hånddesinfektion, hvorefter vi modtog 31 besvarelser (65%).
58% af lærerne tilkendegav, at de anvendte hånddesinfektionsmiddel. Vi kan dog konstatere
ud fra optællingerne af det tilbageværende indhold i dispenserne, at den anvendte mængde
var ret begrænset, idet 24 ud af 29 dispensere fremstod næsten urørt ved endline.
Til spørgsmålet om lærerne opfordrede eleverne til at anvende hånddesinfektion, svarer kun
38% ja, hvoraf der ses en større tendens til opfordring før frokost (før madpakke). Der var
ganske få tilkendegivelser af, at hånddesinfektionen blev brugt uhensigtsmæssig fx til at
fjolle eller lege med.
Lærerne gav i besvarelserne ikke udtryk for selv at have oplevet en reduktion af
infektionssygdomme og derved i eget sygefravær.
11
Generelle anbefalinger
I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke – Hygiejne lægger Sundhedsstyrelsen deres
anbefalinger op ad flere veldokumenterede vidensgrundlag fra studier, som fastslår at
”Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til forebyggelse af
smittespredning” (Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke – Hygiejne, 2018).
Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der er god dokumentation for, at håndhygiejne kan
reducere øvre luftvejs- og mave-tarminfektionssygdomme og dermed sygefravær.
Et dansk studie omkring håndhygiejne og håndvask i daginstitutioner påviser et opnået fald i
børnenes sygelighed og sygefravær på 34% ved en skærpet håndhygiejneindsats i
institutionerne. (Ladegård M., Stage V. Odense Kommune, 1998).
Et andet dansk studie med danske skoleelever påviser et fald i sygefraværet hos
indsatsskolen på 26% i forhold til kontrolskolen (Nandrup-Bus I., Sygeplejersken, 2010).
Indsatsen omhandlede en systematisering af elevernes håndvask, således at det for
eleverne på indsatsskolen var obligatorisk at vaske hænder 3 gange i skoletiden (før første
time, før frokost og før de gik hjem fra skole/SFO).
Fælles for begge studier er opkvalificering af personale i hygiejne og herefter
implementering af en systematisk, daglig påmindelse fra en voksen i skolen/dagtilbuddet, så
god håndhygiejne bliver en integreret del af barnets hverdag.
Flere internationale håndhygiejneinterventioner for børn viser lignende resultater. En del af
studierne er baseret på en kombination af både håndvask og hånddesinfektion (Lidal I.,
Austvoll-Dahlgren A., Berg R., Straumann G., Vist G. The Norwegian Institute of Public
Health, 2015).
Danske myndigheder anbefalinger ikke brug af håndesinfektion til børn, idet
Sundhedsstyrelsens anbefalinger lyder;
”Håndhygiejne til børn består i håndvask med vand og sæbe. Dette beror blandt andet
på, at børn bør lære håndhygiejnerutiner, og at hånddesinfektion kun har den ønskede
effekt, når hænderne er rene og tørre” (ref. Forebyggelsespakke – Hygiejne)
I forebyggelsespakken anbefales det desuden at:
• Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik som en
del af kommunens sundhedspolitik. En hygiejnepolitik anbefales som minimum at
omfatte: − Organiseringen af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer −
12
Overordnede mål og ansvarsfordeling − Prioriterede indsatsområder (målgrupper og
arenaer, herunder særligt sårbare borgere) − Henvisning til generelle
infektionshygiejniske retningslinjer − Forebyggelse og håndtering af spredning af
resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer fx i samarbejde med
den regionale infektionshygiejniske enhed − Kompetenceudvikling − Formidling af
politikken i kommunen.
• Kommunen etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af
regionen. Store kommuner kan have deres egen organisering af infektionshygiejne,
og mindre kommuner kan samarbejde om en fælles organisering.
Hygiejneorganisationen styrkes, hvis den organiseres på tværs af forvaltninger og
afdelinger.
• Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner,
plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god
hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje,
hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
• Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være
gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder
håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder.
Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør
medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale
hygiejneorganisation.
• Dagtilbud og skoler inddrager forældre og personale i gode håndhygiejnerutiner for
børn og unge, fx kan emnet tages op på personale-, bestyrelses- og forældremøder.
Hygiejne og sygefravær kan være fast punkt på dagsordenen, og der kan arrangeres
temauge(r) om emnet.
• Kommunen sikrer løbende, at borgerne informeres om håndhygiejnens betydning for
smittespredning og om hensigtsmæssig syge- og raskmelding ved smitsom sygdom
via lokale opmærksomhedsskabende aktiviteter. Fx ved at støtte op om nationale
initiativer som den landsdækkende hygiejneuge, uge 38 og den årlige skoletoiletdag.
Almen praksis kan med fordel inddrages i forebyggelse af smittespredning blandt
patienter, bl.a. ved at oplyse om håndhygiejnens betydning for forebyggelse af
smittespredning.
• Undervisning af børn og unge i håndhygiejne Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud
og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse
af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.
13
Konklusion
Formålet med Projekt Sundhed i Klasserne var at forebygge og reducere sygefraværet hos
elever på de 8 indsatsskoler. Data fra skolernes fraværsprotokoller viste, at der skete et
mindre fald i andelen af elever med sygefravær, men ikke stort nok til at være signifikant.
Eleverne med den pædagogiske håndvaskeindsats opnåede en forståelse for baggrunden
og vigtigheden af, hvorfor de skal vaske deres hænder. Hygiejneundervisningen og
holdningsbearbejdningen blev af sundhedsplejersken gjort til et aktiv, som blev understøttet
af både lærer og forældre, hvorved der blev skabt en adfærdsændring hos eleverne, som
potentielt kan føre til en større reduktion i sygefraværet. Det kan dermed konkluderes, at
hygiejneundervisningen har skabt grobund for forbedrede håndhygiejnevaner hos eleverne
på mellemtrinnet. Der skal dog en mere omfattende indsats end 45 minutters ”ekstern”
undervisning og nudgingplakater til for at opnå de tidligere erfarede fald i sygefravær.
Derudover kan antallet og placeringen af håndvaske, varmt vand og sæbe (eller mangel
herpå) også have betydning for hvor ofte hænderne vaskes.
Eleverne med hånddeinfektionsindsatsen tilkendegav, at de anvendte hånddesinfektion
dagligt. Dette stemmer ikke overens med det reelle forbrug. Dermed må det konkluderes at
en øget tilgængelighed, øget anvendelsesmulighed, samt gentagne opfordringer til både
lærere og forældre om påmindelse, ikke alene kan medvirke til en adfærdsændring hos
eleverne og derigennem opnå en reduktion af sygefraværet.
Anbefalinger
For at opnå gode håndvaskevaner skal vanen både underbygges, -støttes og repeteres med
jævne tidsintervaller op gennem hele elevens skolegang. Data fra Projekt Sundhed i
Klasserne viste, at eleverne fandt både emnet og undervisningen interessant og derfor kan
der bygges videre på de indsamlede erfaringer og f.eks. inddrage de officielle hygiejnedage
(Hygiejneugen og skoletoiletdagen) i skoleundervisningen netop for at understøtte
hygiejneforståelsen hos eleverne. Dette kræver at skoleledelsen og skolens medarbejdere
er åbne og villige overfor at sætte hygiejne på skoleskemaet og dermed arbejde konstruktivt
med emnet i en fagspecifik sammenhæng. Samtidig kalder det også på økonomisk- og
politisk forståelse, idet en forbedring af elevers håndhygiejne kræver, at der er de fornødne
håndvaskefaciliteter på skolerne. Det er således vigtigt, at både eleven selv, elevens
nærmiljø og det omkringværende samfund er med til at facilitere den gode håndhygiejne.
14
Med udgangspunkt i den erfaringsbaserede viden fra ”Sundhed i klasserne” og den øvrige
viden, der er på området, kan følgende anbefalinger opstilles:
• Det anbefales ikke at opsætte spritdispensere på alle folkeskoler i Odense med
det formål at mindske spredning af bakterier og dermed også sygefravær for børn
og voksne.
• Håndhygiejne til børn består af håndvask med vand og sæbe
• Der bør være tilstrækkelige håndvaskefaciliteter på de enkelte skoler
• Alle elever i folkeskolen bør undervises i håndhygiejne af en kvalificeret fagperson
• Hygiejneundervisningen skal følges op med genbesøg og påmindelser
• Eleverne skal føle medansvar ikke alene for eget helbred men også for andres
helbred
• Forældre skal inddrages for generelt at kunne understøtte elevernes
håndvaskevaner
• Lærerne skal involveres for at kunne understøtte elevernes håndvaskevaner i
skoletiden
• Skoleledelse og lærere skal inddrage hygiejne som et emne i undervisningen
15
Litteraturliste
Sundhedsstyrelsen (2018) Forebyggelsespakke – Hygiejne.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/forebyggelsespakke-hygiejne
Nandrup-Bus, I. (2010) Håndvask i skoletiden nedsætter elevernes sygefravær.
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2010-7/haandvask-i-skoletiden-nedsaetter-
elevernes-sygefravaer
Ladegaard, M. & Stage, V. (1999): Håndhygiejne og småbørnssygelighed i
daginstitutioner, en interventionsundersøgelse. Ugeskrift for læger, 161/1999,
s.4396-4400.
Bolon, M. Hand Hygiene. An Update. Infectious disease clinics of North America.
2016;30(3):591-607
Lidal IB, Austvoll-Dahlgren A, Berg RC, et al. (2014) The Effect of Infection Control
Interventions in Day-Care Facilities and Schools [Internet]. Oslo, Norway: The
Norwegian Institute of Public Health (NIPH);
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK464855/